(KOM(2011)0169 – C7‑0105/2011 – 2011/0092(CNS))
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører:
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING.....5
BEGRUNDELSE.......................................................................................................................38
UDTALELSE fra Budgetudvalget...............................................................................43
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 51
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi.....................72
UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget..............................................90
UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter....106
PROCEDURE.........................................................................................................................117
om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet
(
(Særlig lovgivningsprocedure – høring)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (
– der henviser til artikel 113 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7‑0105/2011),
– der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den bulgarske Nationalforsamling, det spanske Deputeretkammer og det spanske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Transport- og Turismeudvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 1
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(1) Rådets direktiv 2003/96/EF blev vedtaget for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt med hensyn til beskatningen af energiprodukter og elektricitet. I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 6 er miljøbeskyttelseskrav blevet integreret i udformningen af nævnte direktiv, navnlig på baggrund af Kyotoprotokollen.
(1) Rådets direktiv 2003/96/EF blev vedtaget for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt med hensyn til beskatningen af energiprodukter og elektricitet. I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 6 er miljøbeskyttelseskrav blevet integreret i udformningen af nævnte direktiv, navnlig på baggrund af Kyotoprotokollen. Det er vigtigt, at det i henhold til artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde undersøges, om der tages tilstrækkeligt hensyn til beskyttelsen af den offentlige sundhed, for eksempel i forbindelse med luftforurening.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 1 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(1a) Når et så vidtstrakt og afgørende spørgsmål som energibeskatning i EU er til behandling, er overvejelser om presserende klima- og miljøpolitiske hensyn nok nødvendige, men ikke tilstrækkelige. For EU udgør de energi- og industripolitiske målsætninger lige så vigtige udfordringer. For at det indre marked kan fungere hensigtsmæssigt og effektivt på energiområdet, er det endvidere nødvendigt med en vedvarende og omhyggelig koordination af samtlige Unionens initiativer og retsakter, der vedrører dette område. Ændringerne af direktiv 2003/96/EF skal ikke blot være forenelige med andre energirelaterede politikker, men bør tillige være hensigtsmæssigt tilpasset rammerne for energibeskatning. Navnlig de nuværende problemer inden for EU's emissionshandelsordning bør håndteres, således at ordningen kan fungere effektivt. Enhver mangel på sammenhæng ville være til skade for virkeliggørelsen af Unionens langsigtede målsætninger om at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 2
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(2) Det er nødvendigt at sikre, at det indre marked fortsat fungerer korrekt i en kontekst med nye krav vedrørende begrænsning af klimaændringer, brug af vedvarende energikilder og energibesparelser, som blev godkendt ved formandskabets konklusioner efter Det Europæiske Råd den 8. og 9. marts 2007 og den 11. og 12. december 2008.
(2) Det er nødvendigt at sikre, at det indre marked fortsat fungerer optimalt i en kontekst med nye krav vedrørende begrænsning af klimaændringer, brug af vedvarende energikilder og energibesparelser, som blev godkendt ved formandskabets konklusioner efter Det Europæiske Råd den 8. og 9. marts 2007 og den 11. og 12. december 2008. Der skal derfor sikres en sammenhængende behandling af energikilder i henhold til dette direktiv, således at der skabes lige vilkår for energiforbrugerne, uanset hvilken energikilde der anvendes.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 2 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(2a) Beskatning af energiprodukter bør gribes an på en teknologineutral måde for at give nye teknologier mulighed for at udvikle sig.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 3
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(3) Beskatning i forbindelse med CO2-emissioner kan være et omkostningseffektivt middel for medlemsstaterne til at gennemføre de reduktioner af drivhusgasser, der er nødvendige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020, hvad angår kilder, som ikke er omfattet af EU-ordningen under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF. I betragtning af den CO2-relaterede beskatnings potentielle rolle er det af hensyn til det indre markeds korrekte funktion nødvendigt, at der fastlægges fælles regler for en sådan beskatning.
(3) Beskatning i forbindelse med CO2-emissioner er generelt et omkostningseffektivt middel for medlemsstaterne til at gennemføre de reduktioner af drivhusgasser, der er nødvendige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020, hvad angår kilder, som ikke er omfattet af EU-ordningen under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF. I betragtning af den CO2-relaterede beskatnings nuværende og potentielle rolle er det af hensyn til det indre markeds korrekte funktion nødvendigt, at der fastlægges fælles regler for en sådan beskatning.
Begrundelse
Nogle medlemsstater har allerede velfungerende og omkostningseffektive CO2-relaterede afgiftssystemer.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 4 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(4a) Energiafgifter bør ikke omfatte genvinding af energi fra affald og især ikke anvendelse af affald som alternativt brændsel, da direktiv 2008/98/EF af Europa-Parlamentet og Rådet af 19. november 2008 om affald1 opfordrer producenter og indehavere af affald til at bortskaffe affald på den mest energieffektive og ressourcevenlige måde som muligt, og prioriterer energiudnyttelse frem for bortskaffelse.
______________
1 EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 4 b (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(4b) Medlemsstaterne bør også fortsat have ret til at anvende en sats for generel energiforbrugsbeskatning ned til nul for forbrug af energiprodukter og elektricitet, der anvendes til produktion i landbrug, havebrug og fiskeopdræt samt i skovbrug.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 5
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(5) Derfor bør det fastsættes, at energibeskatningen består af to komponenter, nemlig CO2-relateret beskatning og generel energiforbrugsbeskatning. Det bør kræves af medlemsstaterne, at de udtrykkeligt sondrer mellem de pågældende to komponenter, således at energibeskatningen tilpasses virkemåden for EU-ordningen under direktiv 2003/87/EF. Det vil også muliggøre en særskilt behandling af brændstoffer og brændsel, som er biomasse eller er fremstillet af biomasse.
(5) Derfor bør det fastsættes, at energibeskatningen består af to komponenter, nemlig CO2-relateret beskatning og generel energiforbrugsbeskatning. Det bør kræves af medlemsstaterne, at de udtrykkeligt sondrer mellem de pågældende to komponenter, således at energibeskatningen tilpasses virkemåden for EU-ordningen under direktiv 2003/87/EF. Det vil også muliggøre en særskilt behandling af brændstoffer og brændsel, som er biomasse i betragtning af de fordele, disse udgør som kilder til vedvarende energi, som er billig og næsten drivhusgasneutral, såfremt de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder1. Kommissionen bør forelægge en rapport for Parlamentet og Rådet, der undersøger, om der med det formål at beskytte folkesundheden ud over CO2-emissioner bør tages emissioner af andre skadelige gasser i betragtning.
______________
1 EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 6
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(6) Hver af de pågældende komponenter bør beregnes på basis af objektive kriterier, der gør det muligt at ligebehandle de forskellige energikilder. I forbindelse med CO2-relateret beskatning bør der henvises til de CO2-emissioner, som hvert enkelt af de pågældende energiprodukter giver anledning til, idet der som reference bruges de CO2-emissionsfaktorer, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. I forbindelse med den generelle energiforbrugsbeskatning bør der henvises til de forskellige energiprodukters og elektricitetens energiindhold, jf. referencerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF. I den sammenhæng bør der tages hensyn til de miljømæssige fordele, der er knyttet til biomasse eller produkter fremstillet af biomasse. Disse produkter bør beskattes på grundlag af de CO2-emissionsfaktorer, der er angivet i beslutning 2007/589/EF for biomasse eller produkter fremstillet af biomasse, og af deres energiindhold som angivet i bilag III til direktiv 2009/28/EF. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder er i den forbindelse langt den vigtigste kategori. Eftersom de miljømæssige fordele ved disse produkter varierer, alt efter om de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv, bør de specifikke referenceværdier for biomasse og produkter fremstillet af biomasse kun finde anvendelse, når disse kriterier er opfyldt.
(6) Hver af de pågældende komponenter bør beregnes på basis af objektive kriterier, der gør det muligt at ligebehandle de forskellige energikilder. I forbindelse med CO2-relateret beskatning bør der henvises til de CO2-emissioner, som hvert enkelt af de pågældende energiprodukter giver anledning til, idet der som reference bruges de CO2-emissionsfaktorer, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. I forbindelse med den generelle energiforbrugsbeskatning bør der henvises til de forskellige energiprodukters og elektricitetens energiindhold, jf. referencerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF. I den sammenhæng bør der tages hensyn til de miljømæssige fordele, der er knyttet til biomasse eller produkter fremstillet af biomasse. Disse produkter bør beskattes på grundlag af de CO2-emissionsfaktorer, der er angivet i beslutning 2007/589/EF for biomasse eller produkter fremstillet af biomasse, og af deres energiindhold som angivet i bilag III til direktiv 2009/28/EF. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder er i den forbindelse langt den vigtigste kategori. Eftersom de miljømæssige fordele ved disse produkter varierer, alt efter om de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv, bør de specifikke referenceværdier for biomasse og produkter fremstillet af biomasse kun finde anvendelse, når disse kriterier er opfyldt. Så snart bæredygtighedskriterierne for andre biomasseprodukter end biobrændstoffer og flydende biobrændsel er fastsat i direktiv 2009/28/EF, skal disse specifikke referenceværdier kun gælde for alle andre biomasseprodukter end biobrændstoffer, såfremt de overholder de nye bæredygtighedskriterier.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 7
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(7) CO2-relateret beskatning bør tilpasses virkemåden for direktiv 2003/87/EF for at supplere den på effektiv vis. Denne beskatning bør gælde for alle anvendelser, også med andre formål end opvarmning, af energiprodukter, der forårsager CO2-emissioner i anlæg i den betydning, der er fastlagt i nævnte direktiv, forudsat at det pågældende anlæg ikke er omfattet af emissionshandelsordningen i henhold til nævnte direktiv. Eftersom den kumulative anvendelse af begge disse instrumenter dog ikke vil gøre det muligt at opnå større emissionsreduktioner end dem, der generelt opnås gennem emissionshandelsordningen alene, men blot vil øge de samlede omkostninger i forbindelse med disse reduktioner, bør CO2-relateret beskatning ikke gælde for forbrug i anlæg, der er omfattet af EU-ordningen.
(7) CO2-relateret beskatning bør tilpasses virkemåden for direktiv 2003/87/EF for at supplere den på effektiv vis. Denne beskatning bør gælde for alle anvendelser, også med andre formål end opvarmning, af energiprodukter, der forårsager CO2-emissioner i anlæg i den betydning, der er fastlagt i nævnte direktiv, forudsat at det pågældende anlæg ikke er omfattet af emissionshandelsordningen i henhold til nævnte direktiv. Eftersom den kumulative anvendelse af begge disse instrumenter dog ikke vil gøre det muligt at opnå større emissionsreduktioner end dem, der generelt opnås gennem emissionshandelsordningen alene, men blot vil øge de samlede omkostninger i forbindelse med disse reduktioner, må CO2-relateret beskatning ikke gælde for direkte og indirekte forbrug i anlæg, der er omfattet af EU-ordningen. En dobbelt byrde i form af dobbeltbeskatning og dobbeltregulering vil føre til konkurrenceforvridning og skal derfor være udelukket.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 8
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(8) Af hensyn til den fiskale neutralitet bør der for hver enkelt komponent af energibeskatningen anvendes de samme minimumsafgiftssatser for alle energiprodukter til en given anvendelse. I de tilfælde, hvor der således er foreskrevet de samme minimumsafgiftssatser, bør medlemsstaterne, også af hensyn til den fiskale neutralitet, sikre de samme nationale afgiftssatser for alle de pågældende produkter. Hvis det er nødvendigt, bør der forudses overgangsperioder til at foretage en udjævning af de pågældende satser.
(8) Af hensyn til den fiskale neutralitet bør der for hver enkelt komponent af energibeskatningen anvendes de samme minimumsafgiftssatser for alle energiprodukter til en given anvendelse. I de tilfælde, hvor der således er foreskrevet de samme minimumsafgiftssatser, bør medlemsstaterne, også af hensyn til den fiskale neutralitet, sikre de samme nationale afgiftssatser for alle de pågældende produkter. Hvis det er nødvendigt, bør der fastsættes overgangsperioder til at foretage en udjævning af de pågældende satser, der i behørigt omfang tager hensyn til de specifikke forhold i medlemsstaterne.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 11
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(11) Det bør sikres, at de tilstræbte virkninger af minimumsafgiftssatserne opretholdes. Eftersom CO2-relateret beskatning supplerer anvendelsen af direktiv 2003/87/EF, bør emissionskvoternes markedspris overvåges nøje i den regelmæssige revision af direktivet, som Kommissionen skal foretage. Minimumssatserne for generel energiforbrugsbeskatning bør regelmæssigt justeres automatisk for at tage hensyn til udviklingen i deres faktiske værdi, således at det nuværende niveau for harmoniseringen af satserne opretholdes; for at mindske den volatilitet, energi- og fødevarepriserne giver anledning til, bør denne justering foretages på grundlag af ændringerne i EU's harmoniserede forbrugerprisindeks, eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer, som offentliggjort af Eurostat.
(11) Det bør sikres, at de tilstræbte virkninger af minimumsafgiftssatserne opretholdes. Minimumssatserne for de generelle energiforbrugsafgifter bør af denne grund gennemgås med regelmæssige mellemrum.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 11 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(11a) I betragtning af den komplekse karakter af de krav, som det nye systems to komponenter, nemlig energiafgifter og CO2-relateret beskatning, har til hensigt at opfylde, skal der på alle niveauer fastsættes klare regler – som af hensyn til alle forbrugere skal være gennemsigtige og letforståelige – for at sikre, at systemet kan administreres korrekt.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 12
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(12) Med hensyn til motorbrændstoffer har den gunstigere minimumsafgiftssats for dieselolie, som er et produkt, der for størstepartens vedkommende oprindelig blev anvendt til erhvervsmæssige formål og derfor traditionelt er blevet beskattet med en lavere sats, en fordrejende virkning i forhold til benzin, som er dets hovedkonkurrent. Artikel 7 i direktiv 2003/96/EF indeholder derfor bestemmelser om de første skridt i en gradvis tilpasning til den minimumsafgiftssats, der gælder for benzin. Det er nødvendigt at fuldføre denne tilpasning og gradvis opnå en situation, hvor dieselolie og benzin beskattes efter samme sats.
udgår
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 12 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(12a) Gennemførelse af den ny afgiftsstruktur vil indebære en forøgelse af satsen for beskatning af diesel for at bringe den i overensstemmelse med satsen for benzin. Dette kan sætte spørgsmålstegn både ved den europæiske bilindustris beslutning om at fokusere på rene, energieffektive konventionelle forbrændingsmotorer og opfyldelsen af EU's CO2-emissionsreduktionsmål, eftersom de fastsatte CO2-grænseværdier kun kan opnås, hvis et tilstrækkeligt antal køretøjer på vejene er dieseldrevne. Der skal træffes passende fleksible foranstaltninger for at sikre, at bilsektorens konkurrenceevne og succesen af CO2-strategien for emissionsreduktion i denne sektor ikke trues. Omsætningsafgifter, registreringsafgifter og årlige vejafgifter skal harmoniseres, og skal som en principsag fastsættes alene på grundlag af et køretøjs CO2-udledning.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 13
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(13) Hvad angår medlemsstaternes mulighed for at anvende en lavere afgiftssats for erhvervsmæssig end for ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof, synes denne bestemmelse ikke længere at være forenelig med nødvendigheden af at forbedre energieffektiviteten og behovet for at tage fat om transportsektorens voksende miljømæssige virkninger og bør derfor ophæves. Ifølge artikel 9, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF kan visse medlemsstater anvende en reduceret sats for fyringsolie. Den bestemmelse er ikke længere forenelig med det indre markeds korrekte funktion og med traktatens overordnede mål. Den bør derfor ophæves.
(13) Hvad angår medlemsstaternes mulighed for at anvende en lavere afgiftssats for erhvervsmæssig end for ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof, synes denne bestemmelse ikke længere at være forenelig med nødvendigheden af at forbedre energieffektiviteten og behovet for at tage fat om transportsektorens voksende miljømæssige virkninger og bør derfor ophæves. For at gøre det muligt for transportvirksomhederne at tilpasse sig de nye regler, skal der indføres en overgangsperiode, der skal udløbe i 2025. Ifølge artikel 9, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF kan visse medlemsstater anvende en reduceret sats for fyringsolie. Den bestemmelse er ikke længere forenelig med det indre markeds korrekte funktion og med traktatens overordnede mål. Den bør derfor ophæves.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 14
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(14) Det er nødvendigt at begrænse de potentielle omkostningseffekter af CO2-relateret beskatning for sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage i den betydning, der er fastlagt i artikel 10a, stk. 13, i direktiv 2003/87/EF. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastlægge relevante overgangsforanstaltninger, som imidlertid også bør opretholde den CO2-relaterede beskatnings miljømæssige effektivitet.
(14) Det er nødvendigt at begrænse de potentielle omkostningseffekter af den nye afgiftsstruktur for sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for kulstoflækage. Derfor er det hensigtsmæssigt at fastlægge relevante foranstaltninger, som imidlertid også bør opretholde den CO2-relaterede beskatnings miljømæssige effektivitet.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 14 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(14a) Enhver omstrukturering af energiafgifterne skal sikre, at sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, ikke straffes i forhold til sektorer, der er omfattet af denne ordning.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 15
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(15) Artikel 5 i direktiv 2003/96/EF gør det muligt at anvende differentierede afgiftssatser i visse tilfælde. For at sikre et kohærent CO2-prissignal bør medlemsstaternes mulighed for at differentiere de nationale satser imidlertid begrænses til kun at omfatte generel energiforbrugsbeskatning. Desuden er muligheden for at anvende en lavere afgiftssats for oliebaseret motorbrændstof, der anvendes af taxier, ikke længere i overensstemmelse med målsætningen om politikker, der fremmer alternative brændstoffer og brændsler, samt politikker, der fremmer alternative energibærere og anvendelse af renere køretøjer i bytrafikken, og bør derfor ophæves.
(15) Artikel 5 i direktiv 2003/96/EF gør det muligt at anvende differentierede afgiftssatser i visse tilfælde. For at sikre et kohærent CO2-prissignal bør medlemsstaternes mulighed for at differentiere de nationale satser imidlertid begrænses til kun at omfatte generel energiforbrugsbeskatning. Desuden er muligheden for at anvende en lavere afgiftssats for motorbrændstof, der anvendes af taxier, ikke længere i overensstemmelse med målsætningen om politikker, der fremmer alternative brændstoffer og brændsler, samt politikker, der fremmer alternative energibærere og anvendelse af renere køretøjer i bytrafikken, og bør derfor ophæves.
Begrundelse
Naturgas/biomethan er alternativet til oliebaserede brændstoffer og har enestående lave emissioner af giftige eller kræftfremkaldende stoffer, næsten ingen emission af partikler, ingen emission af reaktive kulbrinter, reducerede NOx-emissioner og er desuden mindre støjende, hvilket gør den til et ideelt motorbrændstof i bymæssige omgivelser. Det anføres i rapporten af 25. januar 2011 fra ekspertgruppen for fremtidige transportbrændstoffer, at methan bør fremmes som en af de væsentligste alternative brændstoftyper inden for bytransport.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 16 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(16a) Eftersom indførelsen af el- og hybridkøretøjer er af central betydning for at mindske afhængigheden af ikke-vedvarende brændstoffer inden for transportsektoren, bør medlemsstaterne i en begrænset periode have mulighed for at anvende en fritagelse for eller lempelse af afgiftssatsen på elektricitet, der anvendes til at oplade sådanne køretøjer.
Begrundelse
Elektrificering er et betydningsfuldt element i processen til at gøre transportsektoren mere bæredygtig. Eftersom disse køretøjers samlede emissionseffekt er tæt knyttet til, hvor ren den elektricitet er, der bruges i køretøjerne, er de ikke nødvendigvis meget miljøvenlige i alle medlemsstater på kort sigt. På lang sigt åbner disse meget effektive teknologier derimod mulighed for at skabe virkeligt bæredygtige transportsystemer.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 17
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(17) Fritagelser eller lempelser til fordel for husholdninger og velgørende organisationer kan udgøre en del af de sociale foranstaltninger, medlemsstater fastsætter. Muligheden for at anvende sådanne fritagelser eller lempelser bør af hensyn til ligebehandlingen af de forskellige energikilder udvides til at omfatte alle energiprodukter, der bruges som brændsel til opvarmning, og elektricitet. For at sikre, at virkningerne heraf for det indre marked fortsat er begrænsede, bør sådanne fritagelser eller lempelser kun anvendes for ikke-erhvervsmæssige aktiviteter.
(17) Fritagelser eller lempelser til fordel for husholdninger og velgørende organisationer gør det umuligt at udsende et klart signal om priserne og fjerner dermed et vigtigt incitament til at reducere energiregninger og energiforbrug. Muligheden i direktiv 2003/96/EF for at anvende sådanne fritagelser eller lempelser bør derfor fjernes efter en længerevarende udfasningsperiode. I medlemsstater, hvor dette påvirker energipriserne, bør husholdninger med lav indkomst og velgørende organisationer kompenseres gennem solide og omfattende sociale foranstaltninger.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 18
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(18) I tilfælde af flaskegas (LPG) og naturgas, der anvendes som brændstof i motorkøretøjer, er fordele i form af lavere minimumssatser for generel energiforbrugsbeskatning eller muligheden for at fritage de pågældende energiprodukter for beskatning ikke længere berettigede, navnlig på baggrund af behovet for at øge de vedvarende energikilders markedsandel, og de bør derfor på mellemlang sigt afskaffes.
(18) I tilfælde af flaskegas (LPG) og naturgas, der anvendes som brændstof i motorkøretøjer, er fordele i form af lavere minimumssatser for generel energiforbrugsbeskatning eller muligheden for at fritage de pågældende energiprodukter for beskatning ikke berettigede i det lange løb, og bør derfor afskaffes, navnlig i lyset af nødvendigheden af at gøre det muligt at øge de vedvarende brændstoffers markedsandel. Eftersom LPG og naturgas imidlertid er mindre skadelige for miljøet end andre fossile brændstoffer, og eftersom infrastrukturen til distribution af dem kan være gavnlig i forbindelse med indførelsen af alternative vedvarende energiformer, bør fordelene udfases trinvist.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 19
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(19) Ifølge direktiv 2003/96/EF skal medlemsstaterne fritage brændstof, der anvendes til sejlads i EF-farvande, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj, herunder også fartøjer ved kaj i en havn, for beskatning. Medlemsstaterne kan desuden udvide denne gunstige afgiftsbehandling til også at omfatte indre vandveje. For at etablere et første incitament til at udvikle og anvende denne teknologi, indtil der vedtages mere omfattende rammer på området, bør medlemsstaterne fritage anvendelsen af elektricitet fra land til skibe, der ligger ved kaj i en havn, fra energibeskatning. Denne fritagelse bør gælde i en periode, der er tilstrækkelig lang til, at havneoperatører ikke afholder sig fra at foretage de nødvendige investeringer, men samtidig er tidsbegrænset, således at opretholdelsen af en fuldstændig eller delvis fritagelse gøres betinget af en ny afgørelse, når tiden er inde hertil.
(19) Ifølge direktiv 2003/96/EF skal medlemsstaterne fritage brændstof, der anvendes til erhvervsmæssig sø- og luftfart, for beskatning. Disse fritagelser er ikke i tråd med målsætningen om at skabe lige vilkår for forskellige transportformer. De bør derfor udfases. For at sikre EU's erhvervslivs og industriers konkurrencemæssige stilling skal denne udfasning helst finde sted inden for rammerne af internationale drøftelser. Der bør i denne forbindelse følges nøje med i de drøftelser, der finder sted i IMO-, ICAO og UNFCCC-regi om indførelse af CO2-reduktionsforanstaltninger inden for sø- og luftfartssektorerne. I mangel af fremskridt på internationalt plan bør Kommissionen forelægge lovgivningsmæssige forslag til nedbringelse af CO2-udledningen i begge sektorer, idet der tages hensyn til risikoen for kulstoflækage og konkurrenceevnen i sektoren. Denne afgiftsbehandling bør også finde anvendelse på indre vandveje. I nogle havne findes der et renere alternativ i form af anvendelse af elektricitet fra land, som dog skal beskattes. For at etablere et første incitament til at udvikle og anvende denne teknologi, indtil der vedtages mere omfattende rammer på området, bør medlemsstaterne fritage anvendelsen af elektricitet fra land til skibe, der ligger ved kaj i en havn, fra energibeskatning. Denne fritagelse bør gælde både for havne ved hav og ved indre vandveje i en periode, der er tilstrækkelig lang til, at havneoperatører ikke afholder sig fra at foretage de nødvendige investeringer, men samtidig er tidsbegrænset, således at opretholdelsen af en fuldstændig eller delvis fritagelse gøres betinget af en ny afgørelse, når tiden er inde hertil.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 20
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(20) Ifølge artikel 15, stk. 3, i direktiv 2003/96/EF kan medlemsstaterne i forbindelse med arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug anvende ikke alene de bestemmelser, der generelt gælder for erhvervsmæssige formål, men også afgifter ned til nul. En undersøgelse af denne mulighed har vist, at dens opretholdelse, hvad angår generel energiforbrugsbeskatning, vil være i strid med Unionens overordnede politiske mål, medmindre den kædes sammen med en modydelse, der sikrer fremskridt inden for energieffektivitet. Med hensyn til CO2-relateret beskatning bør behandlingen af de berørte sektorer harmoniseres med de regler, der gælder for industrisektorerne.
(20) Ifølge artikel 15, stk. 3, i direktiv 2003/96/EF kan medlemsstaterne i forbindelse med arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug anvende ikke alene de bestemmelser, der generelt gælder for erhvervsmæssige formål, men også afgifter ned til nul med henblik på at sikre den økonomiske bæredygtighed i disse sektorer, der i forvejen er belastet af høje sociale, plantesundheds- og miljømæssige krav, som markedet ikke kompenserer tilstrækkeligt for. På trods heraf har en undersøgelse af denne mulighed vist, at dens opretholdelse, hvad angår generel energiforbrugsbeskatning, vil være i strid med Unionens overordnede politiske mål, medmindre den kædes sammen med en modydelse, der sikrer fremskridt inden for energieffektivitet. Disse energieffektivitetsmæssige fremskridt bør betragtes over en tilstrækkelig årrække, og de bør være underlagt planlægning og tilsyn fra offentlige instanser. Medlemsstaterne bør yde teknisk vejledning til de erhvervsdrivende i disse sektorer, hvis der i forbindelse med nedsatte afgiftssatser stilles yderligere krav om energieffektivitet. Med hensyn til CO2-relateret beskatning bør behandlingen af de berørte sektorer ske under hensyntagen til hver enkelt af de berørte sektorers og delsektorers specifikke evne til CO2-opsamling og -lagring samt til deres specifikke risiko for CO2-lækage, såvel som til den eventuelle indflydelse på deres produktivitet og levedygtighed. Sektorer, der producerer biomasse med et stort potentiale for CO2-binding, bør fritages. Det er vigtigt, at der i regioner med særlig kapacitet til at producere energi fra vedvarende energikilder sker tilskyndelse til energiuafhængighed i regionernes landbrug og husdyravl.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 21
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(21) I de generelle regler, der indføres ved dette direktiv, tages der hensyn til de specifikke kendetegn ved brændstoffer og brændsler, der er biomasse eller er fremstillet af biomasse, som opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastlagt i artikel 17 i direktiv 2009/28/EF, hvad angår deres bidrag til CO2-balancen og deres lavere energiindhold pr. kvantitativ enhed sammenlignet med nogle af de konkurrerende fossile brændstoffer og brændsler. Indtil da bør det sikres, at anvendelsen af de pågældende bestemmelser sker i overensstemmelse med de generelle regler, der indføres ved nærværende direktiv. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF bør derfor kun nyde fordel af de yderligere afgiftsmæssige fordele, medlemsstaterne tilstår, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv.
(21) I de generelle regler, der indføres ved dette direktiv, tages der hensyn til de specifikke kendetegn ved brændstoffer og brændsler, der er biomasse eller er fremstillet af biomasse, som opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastlagt i artikel 17 i direktiv 2009/28/EF, hvad angår deres bidrag til CO2-balancen og deres lavere energiindhold pr. kvantitativ enhed sammenlignet med nogle af de konkurrerende fossile brændstoffer og brændsler. Indtil da bør det sikres, at anvendelsen af de pågældende bestemmelser sker i overensstemmelse med de generelle regler, der indføres ved nærværende direktiv. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF bør derfor kun nyde fordel af de yderligere afgiftsmæssige fordele, medlemsstaterne tilstår, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv. Denne artikel hentyder til, at bæredygtighedskriterierne vil blive mere restriktive i 2017 og 2018. For at opfylde kriteriet skal nedbringelsen af drivhusgasemissioner fra 1. januar 2017 være på mindst 50 %. Fra 1. januar 2018 skal nedbringelsen være på mindst 60 % for varer fremstillet på anlæg, der er taget i drift fra og med den 1. januar 2017. Så snart bæredygtighedskriterierne for andre biomasseprodukter end biobrændstoffer og flydende biobrændsel er fastsat i direktiv 2009/28/EF, skal sådanne produkter kun være omfattet af yderligere afgiftsfordele, såfremt de overholder disse nye kriterier.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 28
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(28) Kommissionen bør hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 aflægge rapport til Rådet om anvendelsen af dette direktiv, idet den navnlig undersøger minimumssatserne for CO2-relaterede afgifter i lyset af udviklingen i markedsprisen i EU på emissionskvoter, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger samt begrundelsen for at anvende de afgiftsfritagelser og ‑lempelser, der er fastlagt i dette direktiv. Listen over sektorer eller delsektorer, der anses for at være forbundet med en betydelig risiko for kulstoflækage, bør underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til fremkomsten af ny dokumentation.
(28) Kommissionen bør hvert tredje år og for første gang ved udgangen af 2015 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv, idet den navnlig undersøger minimumssatserne for de generelle energiforbrugsafgifter med henblik på at sikre, at de fortsat har den ønskede effekt, minimumssatserne for CO2-relaterede afgifter i lyset af udviklingen i markedsprisen i EU på emissionskvoter, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger, indvirkningerne på andre skadelige eller eventuelt skadelige emissioner end CO2, begrundelsen for at anvende de afgiftsfritagelser og -lempelser, der er fastlagt i dette direktiv, herunder for brændstof der anvendes til luft- og søfart, såvel som udviklingen inden for anvendelse af biogas, naturgas og LPG inden for vejtransport. Denne rapport bør indeholde en oversigt over eksisterende beskatningsbestemmelser i bilaterale luftfartsaftaler. Rapporten skal tillige undersøge indvirkningen på opstillingen af de industripolitiske prioriteter inden for EU's bilindustri. En liste over sektorer eller delsektorer, der anses for at være forbundet med en betydelig risiko for kulstoflækage, bør udarbejdes og underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til fremkomsten af ny dokumentation.
Begrundelse
CO2-baserede afgifter bør have vidtrækkende indvirkning på miljø- og afgiftspolitikken i EU. Forpligtelsen til at aflægge rapport skal derfor inkludere Parlamentet. Med henblik på at vejlede politikudformningen er det nødvendigt, at intervallet mellem rapporteringerne forkortes.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 1 – stk. 2 – afsnit 2
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
CO2-relateret beskatning beregnes i EUR/t af CO2-emissioner på grundlag af de CO2-referenceemissionsfaktorer, der er angivet i punkt 11 i bilag I til Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF(*). De CO2-emissionsfaktorer, der i nævnte beslutning er specificeret for biomasse eller produkter fremstillet af biomasse, finder i tilfælde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF kun anvendelse, når det pågældende produkt opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastlagt i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (**). Hvis biobrændstoffer og flydende biobrændsler ikke opfylder de pågældende kriterier, anvender medlemsstaterne CO2-referenceemissionsfaktoren for det tilsvarende brændsel til opvarmning eller motorbrændstof, for hvilket minimumsafgiftssatserne er specificeret i dette direktiv. | CO2-relateret beskatning beregnes i EUR/t af CO2-emissioner på grundlag af de CO2-referenceemissionsfaktorer, der er angivet i punkt 11 i bilag I til Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF(*). De CO2-emissionsfaktorer, der i nævnte beslutning er specificeret for biomasse eller produkter fremstillet af biomasse, finder i tilfælde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF kun anvendelse, når det pågældende produkt opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastlagt i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (**). Hvis biobrændstoffer og flydende biobrændsler ikke opfylder de pågældende kriterier, anvender medlemsstaterne CO2-referenceemissionsfaktoren for det tilsvarende brændsel til opvarmning eller motorbrændstof, for hvilket minimumsafgiftssatserne er specificeret i dette direktiv. I overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2009/28/EF gøres disse bæredygtighedskriterier mere restriktive i 2017 og 2018. For at opfylde kriteriet skal nedbringelsen af drivhusgasemissioner fra 1. januar 2017 være på mindst 50 %. Fra 1. januar 2018 skal nedbringelsen være på mindst 60 % for varer fremstillet på anlæg, der er taget i drift fra og med den 1. januar 2017. | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 1 – stk. 4
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
4. Medmindre andet er angivet, gælder bestemmelserne i dette direktiv både for CO2-relateret beskatning og for generel energiforbrugsbeskatning. | 4. Medmindre andet er angivet, gælder bestemmelserne i dette direktiv både for CO2-relateret beskatning og for generel energiforbrugsbeskatning. Når bæredygtighedskriterierne for alle andre biomasseprodukter end biobrændstoffer og flydende biobrændsel er fastsat i direktiv 2009/28/EF, gælder de CO2-referenceemissionsfaktorer, der fremgår af punkt 11 i bilag I i Kommissionens beslutning 2007/589/EF, og de referencebrændværdier, der fremgår af bilag III til direktiv 2009/28, kun for sådanne biomasseprodukter, såfremt de overholder disse bæredygtighedskriterier Hvis sådanne produkter fremstillet af biomasse ikke opfylder disse bæredygtighedskriterier, anvender medlemsstaterne CO2-referenceemissionsfaktoren og den nedre reference-brændværdi for det tilsvarende brændsel til opvarmning eller motorbrændstof, for hvilket minimumsafgiftssatserne er specificeret i dette direktiv. | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 2 – stk. 4 a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| 4a. Medlemsstaterne sikrer, at den direkte og indirekte brug af energiprodukter i anlæg, som defineret i direktiv 2003/87/EF eller direkte og indirekte brug af energiprodukter i installationer beskattes gennem nationale CO2-reduktionsforanstaltninger ikke underlægges dobbeltbeskatning eller dobbeltregulering. | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 3 – stk. 1 – litra a b (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| ab) elektricitet, der anvendes til at pumpe vand til kunstvanding | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 3 – litra b – led 2
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
– dobbelt anvendelse af energiprodukter. | – energiintensiv industri og dobbelt anvendelse af energiprodukter | |
Begrundelse
Det er ønskeligt at præcisere i direktivet, at det ikke skal gælde for den energiintensive industri, og dermed sikre, at alle energiintensive industrisektorer behandles ens.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 3
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 3 – litra b – led 2 a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| – affald anvendt som alternativt brændstof eller termisk nyttiggjort, jf. definitionen i artikel 3, punkt 15 og R1 i direktiv 2008/98/EF. | |
Begrundelse
Indførelse af energiafgift på termisk nyttiggjort affald - dvs. affald, hvis energiindhold, der frigives ved afbrænding, gør nytte, og dermed erstatter fossile brændstoffer og bevarer ressourcerne - er i modstrid med ressourceeffektivitetsmålet og bestemmelserne i rammedirektivet om affald 2008 /98/EF.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 4 – stk. 3
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
3. Uden at dette berører de fritagelser, differentieringer og lempelser, der er omhandlet i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at der, når der i bilag I er fastlagt de samme minimumsafgiftssatser i forbindelse med en given anvendelse, fastsættes de samme afgiftssatser for de produkter, der bruges til den pågældende anvendelse. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, litra i), for de i bilag I, tabel A, omhandlede motorbrændstoffer, gælder dette fra den 1. januar 2023. | 3. Uden at dette berører de fritagelser, differentieringer og lempelser, der er omhandlet i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at der, når der i bilag I er fastlagt de samme minimumsafgiftssatser i forbindelse med en given anvendelse, fastsættes de samme afgiftssatser for de produkter, der bruges til den pågældende anvendelse. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, litra i), for de i bilag I, tabel A, omhandlede motorbrændstoffer, gælder dette fra den 1. januar 2025. | |
I forbindelse med første afsnit anses enhver anvendelse, for hvilken der er fastlagt en minimumsafgiftssats i henholdsvis tabel A, B og C i bilag I, for at være en enkelt anvendelse. | I forbindelse med første afsnit anses enhver anvendelse, for hvilken der er fastlagt en minimumsafgiftssats i henholdsvis tabel A, B og C i bilag I, for at være en enkelt anvendelse. | |
| Kommissionen fremlægger senest den 1. januar 2025 lovforslag til harmonisering af afgifter på bilkøb, bilregistrering og eje af bil baseret på CO2-emissioner eller fremlægger en rapport med redegørelse for, hvorfor den ikke har gjort dette. | |
|
| |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 3 a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| For så vidt angår naturgas og biomethan, der bruges som motorbrændstof, gælder højere minimumssatser for generel energiforbrugsbeskatning først efter en vurdering, der foretages af Kommissionen i 2023 af gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv vedrørende afgiftsniveauet for naturgas til vejtransport. Denne vurdering skal bl.a. undersøge, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til tilgængeligheden af naturgas og biomethan, udbredelsen af netværket af påfyldningsstationer i EU, markedsandelen for naturgaskøretøjer i Unionen, innovationen og den teknologiske udvikling af biomethan som brændstof til transport samt den faktiske værdi af minimumsafgiftssatserne. | |
Begrundelse
Naturgas og biomethan kan anvendes i eksisterende forbrændingsmotorer i et hvilket som helst blandingsforhold. Biomethan er en af grundpillerne i bestræbelserne på at nå det obligatoriske 2020-mål om 10 % biobrændsel til transport. Udviklingen heraf er knyttet til udviklingen af naturgaskøretøjer og dermed til en gunstig afgiftsbehandling, der giver mulighed for udvikling af methanpåfyldningsinfrastruktur. Methan – det tilgængelige alternativ til oliebaserede brændstoffer – har meget lave emissioner af andre carbonhydrider end methan (NMHC), PM og NOx, hvilket medfører en forbedring af luftkvaliteten i byerne og en reduktion i støj og CO2.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
4. Minimumssatserne for den generelle energiforbrugsbeskatning, der er fastlagt i dette direktiv, tilpasses hvert tredje år, første gang den 1. juli 2016, for at tage hensyn til ændringerne i det harmoniserede forbrugerprisindeks, eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer, som offentliggjort af Eurostat. Kommissionen offentliggør de deraf følgende minimumsafgiftssatser i Den Europæiske Unions Tidende. | 4. Minimumssatserne for den generelle energiforbrugsbeskatning, der er fastlagt i dette direktiv, tages op til revision hvert tredje år for at sikre, at de fortsat har den ønskede effekt i overensstemmelse med artikel 29. Såfremt det anses for nødvendigt, fremlægger Kommissionen forslag til ændring af disse minimumssatser. | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 2
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Minimumssatserne tilpasses automatisk ved at forhøje eller sænke grundbeløbet i euro med den procentvise ændring i nævnte indeks i løbet af de tre foregående kalenderår. Hvis ændringen siden sidste tilpasning er mindre end 0,5 %, foretages ingen tilpasning." | Minimumssatserne for CO2-relaterede afgifter, der er fastsat i dette direktiv, afstemmes hvert tredje år begyndende den 1. juli 2016 med den gennemsnitlige markedspris for emissionskvoter under EU's emissionshandelsordning i de for afstemningen foregående 18 måneder og beregnes på grundlag af en formel, der fastsættes af Kommissionen i en delegeret retsakt, der vedtages i henhold til artikel 27. | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 5 – led 3
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
– til anvendelse i forbindelse med: lokal offentlig passagerbefordring (eksklusive taxier), affaldsindsamling, de væbnede styrker og den offentlige forvaltning, handicappede samt ambulancer" | – til anvendelse i forbindelse med: lokal offentlig passagerbefordring (eksklusive taxier), affaldsindsamling, de væbnede styrker og den offentlige forvaltning, handicappede samt ambulancer, brandbiler og politikøretøjer" | |
Begrundelse
Differentierede afgiftssatser kan også anvendes af medlemsstaterne for benyttelse af brandbiler og politikøretøjer.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 7
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Fra den 1. januar 2013, fra den 1. januar 2015 og fra den 1. januar 2018 er minimumsafgiftssatserne for motorbrændstoffer som fastsat i bilag I, tabel A. | 1. Fra den 1. januar 2013, fra den 1. januar 2015 og fra den 1. januar 2018 er minimumsafgiftssatserne for motorbrændstoffer som fastsat i bilag I, tabel A. | |
| 2. Medlemsstaterne kan indtil den 1. januar 2025 indføre differentierede afgiftssatser for erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som brændstof, forudsat at EU-minimumsafgiftssatserne overholdes. | |
| 3. Ved "erhvervsmæssig brug af dieselolie som brændstof" forstås dieselolie anvendt i motorkøretøjer til følgende formål: | |
| a) godstransport mod leje eller vederlag eller for egen regning i motorkøretøjer eller vogntog, der udelukkende er beregnet til godstransport ad vej, og som har en tilladt totalvægt på 7,5 tons eller derover | |
| b) passagerbefordring, hvad enten der er tale om regelmæssig eller lejlighedsvis kørsel, i motorkøretøjer i kategori M2 eller M3, som defineret i Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om typegodkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil." | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – stk. 11 – litra a – led i
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 14 – stk. 1 – indledning
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
"Ud over de almindelige bestemmelser i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF(*) om fritagne anvendelsesformål for afgiftspligtige produkter, og medmindre andet er fastsat i andre EU-bestemmelser, fritager medlemsstaterne følgende produkter for beskatning på vilkår, som de fastlægger for at sikre korrekt og ligefrem anvendelse af sådanne fritagelser og for at forhindre enhver form for unddragelse, undgåelse eller misbrug: | 1. "Ud over de almindelige bestemmelser i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF(*) om fritagne anvendelsesformål for afgiftspligtige produkter, og medmindre andet er fastsat i andre EU-bestemmelser, fritager medlemsstaterne følgende produkter for beskatning på vilkår, som de fastlægger for at sikre korrekt og ligefrem anvendelse af sådanne fritagelser og for at forhindre energifattigdom, unddragelse, undgåelse eller misbrug: | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 11 – litra a – underpunkt ii a (nyt)
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 14 – stk. 1 – litra b og c
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| iia) litra b) og c) udgår. | |
Begrundelse
Med dette ændringsforslag afskaffes forpligtelsen for medlemsstaterne til at fritage brændstof og brændsel, der anvendes til luft- og søfart, for beskatning. Dette er forbundet med et enormt potentiale for begrænsning af drivhusgasemissionerne. I henhold til en undersøgelse udarbejdet for Kommissionen var harmonisering af brændsels- og brændstofafgifter samt momsafgifter på tværs af alle transportmidler (på et niveau svarende til niveauet for de afgifter, der i øjeblikket betales af privat landevejstransport) forbundet med drivhusgasbesparelser på over 10 % sammenlignet med status quo. (“Towards the decarbonisation of EU’s transport sector by 2050”, s. xi).
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 11 – litra a – underpunkt iii
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 14 – stk. 1 – litra e
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
e) indtil den 31. december 2020 elektricitet, der direkte tilføres fartøjer, der ligger ved kaj i havne." | e) indtil den 31. december 2025 elektricitet, der direkte tilføres fartøjer, der ligger ved kaj i søhavne eller havne ved indre vandveje." | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 12
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 14a – stk. 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
1. Indtil den 31. december 2020 yder medlemsstaterne godtgørelse vedrørende CO2-relateret beskatning med hensyn til anvendelse af energiprodukter i anlæg, der hører til sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for carbon leakage. | 1. Indtil den 31. december 2025 yder medlemsstaterne godtgørelse vedrørende CO2-relateret beskatning med hensyn til anvendelse af energiprodukter i anlæg, der hører til sektorer eller delsektorer med en betydelig risiko for kulstoflækage. | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 13 – litra a – underpunkt -i (nyt)
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1 – litra b a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| -i) Følgende litra indsættes: | |
| "ba) indtil den 1. januar 2023, elektricitet, der anvendes til at oplade el- og hybridkøretøjer, der anvendes til vejtransport;" | |
Begrundelse
Elektrificering er et betydningsfuldt element i den proces, som skal gøre transportsektoren mere bæredygtig. Eftersom disse køretøjers samlede emissionseffekt er tæt knyttet til, hvor ren den elektricitet er, der bruges i køretøjerne, er de ikke nødvendigvis meget miljøvenlige i alle medlemsstater på kort sigt. På lang sigt åbner disse meget effektive teknologier derimod mulighed for at skabe virkeligt bæredygtige transportsystemer.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – stk. 13 – litra a – led i
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1 – litra h
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
h) energiprodukter, der anvendes som brændsel til opvarmning, og elektricitet anvendt af husholdninger og/eller organisationer, som af den pågældende medlemsstat betragtes som velgørende. For sådanne velgørende organisationer begrænser medlemsstaterne fritagelsen eller lempelsen til anvendelse til ikke-erhvervsmæssig virksomhed. I tilfælde af blandet forbrug svarer afgiften til andelen af hvert forbrug. Hvis et forbrug er ubetydeligt, kan det betragtes som værende lig nul | h) indtil den 1. januar 2025 energiprodukter, der anvendes som brændsel til opvarmning, og elektricitet anvendt af husholdninger og/eller organisationer, som af den pågældende medlemsstat betragtes som velgørende. For sådanne velgørende organisationer begrænser medlemsstaterne fritagelsen eller lempelsen til anvendelse til ikke-erhvervsmæssig virksomhed. I tilfælde af blandet forbrug svarer afgiften til andelen af hvert forbrug. Hvis et forbrug er ubetydeligt, kan det betragtes som værende lig nul | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – stk. 13 – litra a – led i
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1 – litra i
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
i) indtil den 1. januar 2023 naturgas og LPG anvendt som brændstof" | i) indtil den 1. januar 2023 naturgas, biogas og LPG anvendt som brændstof og LPG anvendt som brændsel; medlemsstaterne kan fra den 1. januar 2023 og indtil den 1. januar 2030 anvende en lempelse på op til 50 % af minimumsafgiftssatsen for disse brændstoffer | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 13 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 3
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
3. Medlemsstaterne kan anvende en sats for generel energiforbrugsbeskatning ned til nul for forbrug af energiprodukter og elektricitet, der anvendes til arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug. De begunstigede skal være omfattet af ordninger, som skal føre til en øget energieffektivitet, der stort set svarer til det, der ville være opnået, hvis EU-standardminimumssatserne var blevet anvendt." | 3. Medlemsstaterne kan anvende en sats for generel energiforbrugsbeskatning ned til nul for forbrug af energiprodukter og elektricitet, der anvendes til arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug. Medlemsstaterne og de begunstigede skal udarbejde målrettede strategier, som skal føre til en øget energieffektivitet, der stort set svarer til det, der ville være opnået, hvis EU-standardminimumssatserne var blevet anvendt." | |
Begrundelse
Det er vigtigt, at den indsats på energieffektivitetsområdet, der anmodes om som modydelse for en bedre afgiftsbehandling, koordineres af medlemsstaterne ved hjælp af specifikke strategier og i samarbejde med sektoren, og at der afsættes tilstrækkelig tid dertil med henblik på at give mulighed for fleksibilitet og tilvejebringe tilstrækkelige investeringer til at skabe en egentlig energibesparelse, som ikke kan ske uden offentlig støtte i form af årlige investeringer.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 13 – litra b (nyt)
Direktiv 2203/96/EF
Artikel 15 – stk. 3 a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| 3a. Medlemsstaterne skal give de begunstigede, herunder små og mellemstore landbrug, omfattende vejledning vedrørende de energibesparelseskrav, der er forbundet med nedsatte afgiftssatser. | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – stk. 13a* – litra a – led i a (nyt)
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 16 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| ia) Efter første afsnit indsættes følgende afsnit: | |
| “Så snart der er fastsat bæredygtighedskriterier for øvrige biomasseprodukter end biobrændstof og flydende biomasse i direktiv 2009/28/EF, kan en fritagelse eller lempelse kun anvendes for disse produkter, hvis de opfylder disse bæredygtighedskriterier." | |
*NB: fejlagtigt nummereret "1)" i Kommissionens forslag. |
| |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 14
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 17 – stk. 1 – litra b) – første led
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Ved "energiintensiv virksomhed" forstås en erhvervsmæssig enhed, jf. artikel 11, hvor købet af energiprodukter og elektricitet udgør mindst 3,0 % af produktionsværdien, eller hvor den skyldige nationale energiafgift udgør mindst 0,5 % af værditilvæksten. Medlemsstaterne kan inden for rammerne af denne definition anvende mere restriktive begreber, herunder salgsværdi-, proces- og sektordefinitioner. | Ved "energiintensiv virksomhed" forstås en erhvervsmæssig enhed, jf. artikel 11, hvor købet af energiprodukter og elektricitet udgør mindst 5,0 % af produktionsværdien, eller hvor den skyldige nationale energiafgift udgør mindst 0,5 % af værditilvæksten. Medlemsstaterne kan inden for rammerne af denne definition anvende mere restriktive begreber, herunder salgsværdi-, proces- og sektordefinitioner. | |
Begrundelse
En tærskel på 3 % er for lav og vil indbefatte for mange virksomheder. Dette ville medføre et bureaukrati ude af proportioner.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 21
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 29
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Kommissionen forelægger hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om ændring heraf. | Kommissionen forelægger hvert tredje år og for første gang ved udgangen af 2015 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om ændring heraf. | |
Kommissionen skal i sin rapport bl.a. undersøge minimumssatsen for CO2-relateret beskatning, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger, navnlig hvad angår energieffektivitet, anvendelsen af elektricitet i transportsektoren, samt begrundelsen for at anvende de fritagelser og lempelser, der er fastlagt i dette direktiv, bl.a. for brændstof og brændsel, der anvendes til luft- og søfart. | Kommissionen skal i sin rapport bl.a. undersøge: | |
| i) minimumssatserne for generel energiforbrugsbeskatning med henblik på at sikre, at de bibeholder den ønskede virkning | |
| ii) udviklingen i CO2-priser inden for EU's emissionshandelsordning | |
| iii) innovationens og den teknologiske udviklings virkninger, navnlig hvad angår energieffektivitet | |
| iv) anvendelsen af elektricitet i transportsektoren | |
| v) begrundelsen for at anvende de fritagelser og lempelser, der er fastlagt i dette direktiv, bl.a. for brændstof og brændsel, der anvendes til luft- og søfart | |
| vi) dette direktivs indvirkning på fastsættelsen af industripolitiske prioriteringer i EU's bilindustri, bl.a. i forhold til rene, energieffektive konventionelle forbrændingsmotorer og EU's CO2-reduktionsmål i bilsektoren. | |
| vii) udviklingen inden for anvendelsen af biogas, naturgas og LPG i vejtransport og | |
| viii) hvorvidt andre skadelige eller måske skadelige emissioner end CO2 også skal tages i betragtning. | |
| Rapporten skal også indeholde en oversigt over eksisterende beskatningsbestemmelser i bilaterale luftfartsaftaler. I rapporten skal der tages hensyn til, at det indre marked fungerer efter hensigten, minimumsafgiftssatserne reelle værdi og TEUF's overordnede mål. | |
Under alle omstændigheder skal listen over sektorer eller delsektorer med betydelig risiko for carbon leakage i forbindelse med artikel 14a i dette direktiv underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til disponibiliteten af ny dokumentation." | Under alle omstændigheder skal listen over sektorer eller delsektorer med betydelig risiko for kulstoflækage underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til disponibiliteten af ny dokumentation. De nationale gennemførelsesbetingelser skal i denne forbindelse gennemgås grundigt med henblik på at fastslå, hvorvidt de er tydelige, utvetydige og gennemskuelige for alle forbrugere. | |
Begrundelse
CO2-baserede afgifter bør have vidtrækkende indvirkning på miljø- og afgiftspolitikken i EU. Forpligtelsen til at aflægge rapport skal derfor inkludere Parlamentet. Med henblik på at vejlede politikudformningen er det nødvendigt, at intervallet mellem rapporteringerne forkortes.
Forslagets indhold
Formålet med det nuværende direktiv om energibeskatning, der blev vedtaget i 2003, har først og fremmest været at forebygge konkurrenceforvridninger i energisektoren inden for det indre marked. Direktivet indeholder fælles bestemmelser for afgiftsbelagte produkter og regler for, hvornår produkterne beskattes, og i hvilke tilfælde der er tale om afgiftsfritagelse. For brændsel til opvarmning, motorbrændstof og elektricitet er der indført minimumsafgiftssatser, som hovedsagelig er baseret på energiforbruget. Bortset fra disse minimumssatser kan medlemsstaterne frit fastsætte deres nationale afgiftssatser, som de har lyst til.
I forslaget til ændring af direktivet justeres energiafgiftsstrukturen for at fremme målsætningen om en kulstoffattig økonomi, der også er energieffektiv, og undgå problemer på det indre marked. Ved at indføre en CO2-relateret komponent i energibeskatningen er det målet at opnå, at energibeskatningen opfylder EU's forpligtelser, når det gælder bekæmpelse af klimaændringer.
I henhold til Kommissionens forslag vil energiafgifterne blive opdelt i to komponenter: den første relateret til CO2-emissionerne, den anden til energiforbruget.
- Der vil blive indført en fast minimumsafgiftssats for CO2-emissioner (20 EUR/t CO2) for alle sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen (ETS). Disse sektorer, især husholdninger, transport, mindre virksomheder og landbrugsbedrifter, vil derfor få pålagt en kulstofpris. De vedvarende energiformer vil ikke være omfattet af denne CO2-relaterede beskatning.
- De minimumsenergiafgiftssatser, der anvendes på et givet energiprodukt, vil ikke længere være baseret på forbrugsmængden, men på produktets energiindhold (EUR/GJ). Med andre ord vil hvert produkt blive beskattet på grundlag af den mængde energi, produktet gør det muligt at opnå, hvilket automatisk fremmer energieffektiviteten.
Tilsammen vil det CO2-relaterede komponent og det komponent, der vedrører energiforbruget, udgøre afgiftssatsen for et givet produkt. Medlemsstaterne vil frit kunne fastlægge deres egne satser ud over de minimumssatser, der pålægges af EU, og udforme deres egen afgiftsstruktur ved at genetablere forholdet mellem minimumsafgiftssatserne for de forskellige energikilder (princippet om proportionalitet eller tilpasningsklausul). De kunne f.eks. beslutte kun at forhøje den afgiftskomponent, der vedrører energiindholdet ud over minimumsafgiftssatsen, men ikke den CO2-relaterede komponent – eller omvendt.
Når det gælder boligopvarmning vil den fleksibilitet, som medlemsstaterne har for øjeblikket med hensyn til fritagelse af bestemte produkter (gas, kul og koks og elektricitet), blive udvidet til alle former for brændsel til opvarmning (herunder mineralolier) for at sikre, at energiprodukterne behandles på samme måde.
Hvad landbruget angår, vedbliver denne sektor at nyde fordel af reducerede satser, men satserne vil blive kædet sammen med målsætningerne på miljøområdet, således at også landbruget bidrager til bestræbelserne på at reducere energiforbruget. Det ændrede direktiv vil normalt gælde fra 2013 og dermed blive anvendt sideløbende med tredje fase af EU's ETS.
Ordførerens holdning
Rent principielt erkender ordføreren, at det foreliggende forslag udgør et vigtigt bidrag til gennemførelsen af EU's "20-20-20-strategi" for reduktion af drivhusgasudledninger.
Hun ønsker at understrege, at det inden for et så omfattende og vigtigt sagsområde som energibeskatning i Den Europæiske Union ikke er tilstrækkeligt kun at tage hensyn til de klima- og miljøpolitiske krav, hvor nødvendige de end er, men at de energi- og industripolitiske målsætninger udgør lige så vigtige udfordringer. Det ser imidlertid ud til, at disse målsætninger er blevet skubbet noget i baggrunden under det arbejde, som har ført til revisionen af direktivet. Det vil derfor være af afgørende betydning, at der findes en passende ligevægt mellem divergerende eller endog modstridende udfordringer, så der kan gives de rette incitamenter på EU-plan.
Ordføreren er ligeledes af den opfattelse, at det ville være klogt at tilstræbe en bedre kohærens mellem alle de sager vedrørende energi, som behandles for øjeblikket i EU-regi. For at spørgsmålet om energibeskatning kan behandles fyldestgørende i alle sine aspekter, bør det sikres, at de retningslinjer, der vil blive opstillet, er helt forenelige med bl.a. direktivet om energieffektivitet (som for øjeblikket behandles af et andet af Europa-Parlamentets udvalg) og i et langt bredere perspektiv med de grundlæggende retningslinjer for en europæisk energipolitik, som endnu ikke er defineret for en stor dels vedkommende. Der er imidlertid store chancer for, at dette ønske ikke vil blive opfyldt, eller at der ikke vil blive taget tilstrækkeligt hensyn hertil, hvilket risikerer at gå ud over sammenhængen i afgørelserne.
Generelt støtter ordføreren metoden i Kommissionens tilgang, der går ud på at beskatte energi på et dobbelt grundlag: CO2-emissioner og energiindhold. Denne ordning forekommer både mere logisk og mere kohærent end det foregående. Ordføreren anerkender, at argumenterne for en bedre udnyttelse af energikilderne og øget anvendelse af mindre forurenende energi er fornuftige.
I øvrigt skønnes indførelsen af en CO2-afgift på 20 EUR pr. ton at sikre EU-landene under ét skatteindtægter på 20 mia. EUR fra 2020.
Imidlertid vil den mest håndgribelige virkning af Kommissionens nye forslag – på den ene side beskatning på grundlag af dels CO2-emissioner fra det anvendte produkt, dels produktets energiindhold og på den anden side medlemsstaternes overholdelse af "proportionaliteten" mellem de forskellige minimumstærskler, der er fastlagt på EU-plan – navnlig føre til en betydelig stigning i prisen på diesel i langt størstedelen af medlemsstaterne.
Ordføreren kan godt acceptere princippet om en forhøjelse af minimumssatsen for diesel som et resultat af den logiske og kohærente metode, som Kommissionen med rette foreslår indført, men hun finder det ikke hensigtsmæssigt at opretholde princippet om "proportionalitet" uden videre, fordi dette princip uvægerligt vil være forbundet med omfattende og destabiliserende virkninger.
Den første betragtning, som ordføreren her vil anføre, angår den mere institutionelle side af sagen, nemlig at medlemsstaternes nøje overholdelse af proportionaliteten vil indvirke direkte på de afgiftssatser, der anvendes på de forskellige energiformer i de 27 medlemsstater, mens det hidtil har været reglen om minimumstærskler, der har været gældende. Det nuværende forslag er derfor reelt ensbetydende med et betydeligt indgreb fra EU's side i de nationale skatte- og afgiftspolitikker.
På det industripolitiske plan i bred forstand vil den temmelig store forhøjelse af prisen på diesel i mange medlemsstater skabe langt flere problemer, end denne foranstaltning vil løse (for blot at nævne et enkelt konkret eksempel vil der i Tyskland blive tale om en stigning på 31 cents frem til 2023).
Det kan ikke bestrides videnskabeligt, at dieselmotoren takket være princippet om termodynamik besidder klare fordele i forhold til benzinmotoren, navnlig med hensyn til ydeevne og energieffektivitet. Nylige undersøgelser viser, at en del af den reduktion af CO2-emissionerne, som EU har opstillet som målsætning, skal opnås ved øget anvendelse af dieselkøretøjer.
Da det endvidere er velkendt, at Europa har et betydeligt konkurrenceforspring i forhold til de andre dele af verden, hvad angår den teknologiske udvikling af dieselmotorer, og at denne udvikling kræver en frontforskning, der er et betydeligt aktiv for EU sammenholdt med de øvrige økonomiske stormagter, forekommer det ikke fornuftigt at udsætte den europæiske automobilindustri, der kæmper med en frygtindgydende konkurrence fra tredjelande og med strukturproblemer, for et destabiliserende chok af et sådant omfang.
Der skal mere end den fastsatte overgangsperiode på ti år frem til 2023 til at afbøde virkningerne.
Det tredje vægtige argument mod "proportionaliteten" vedrører indvirkningen på forbrugerpriserne. Det kan ikke udelukkes, at den betydelige forhøjelse af prisen på en række motorbrændstoffer vil skabe inflation, især da medlemsstaterne ikke har råderum til at sænke f.eks. benzinafgifterne som følge af den sørgelige forfatning, de offentlige finanser befinder sig i.
Forbrugerne vil også blive straffet i lighed med hele transportsektoren, der vil blive udsat for en kraftig stigning i omkostningsniveauet.
Eftersom udviklingen i energipriserne udgør den vigtigste inflationsskabende faktor, er ordføreren af den opfattelse, at det absolut må undgås at indføre yderligere mekanismer, der vil kunne medføre prisstigninger.
Denne holdning får på samme måde ordføreren til kraftigt at modsætte sig forslaget om automatisk indeksregulering af minimumsafgiftstærsklerne efter prisudviklingen eller stigningen/faldet i prisen på CO2. I den forbindelse undrer det ordføreren, at Kommissionen, der ikke viger tilbage for at kritisere den automatiske indeksregulering af lønninger på de områder, hvor denne regulering stadig eksisterer, med de samme argumenter foreslår at indføre indeksreguleringen, når det gælder energibeskatning. Det er vigtigt, at lovgiveren forbliver herre over sine afgørelser på området. En automatisk forhøjelse er ikke hensigtsmæssig.
Når det gælder den behandling, der er tiltænkt de alternative brændstoffer som LPG (flydende gas) og CNG (komprimeret naturgas), erkender ordføreren, at det for at skabe kohærens er nødvendigt på sigt at anvende de samme afgiftssatser, der er baseret på energiindholdet og CO2-emissionerne, på samtlige motorbrændstoffer, herunder flaskegas og naturgas. Med andre ord vil de relative fordele ved hvert brændstof med hensyn til CO2-emissioner automatisk blive honoreret af afgiftsordningen, men der vil ikke blive givet nogen anden konkurrencefordel. Da de nuværende afgiftssatser for disse produkter imidlertid ofte er meget lave, og det endnu vil tage en vis tid, før de pågældende produkter virkelig kan tage konkurrencen op med de traditionelle motorbrændstoffer på grund af de nødvendige investerings- og infrastrukturomkostninger, foreslås det kun at forhøje minimumssatsen til 5,50 EUR/GJ fra 2015 og undlade at gennemføre den planlagte forhøjelse af satsen til 9,60 EUR/GJ fra 2018. Den begrænsning af afgiftsforhøjelsen vil gøre det muligt for de alternative brændstoffer at opnå en relativ fordel, som er nødvendig til udvikling af en mere energiøkonomisk teknologi.
til Økonomi- og Valutaudvalget
(
Ordfører for udtalelse: Angelika Werthmann
KORT BEGRUNDELSE
Der er traditionelt blevet opkrævet energiafgifter af forskellige årsager, primært for at skaffe indtægter og for at få forbrugerne til at ændre adfærd i retning af en mere effektiv energiudnyttelse og brug af renere energikilder.
Alle EU-medlemsstater opkræver energiafgifter, og disse er i et vist omfang harmoniseret på EU-niveau. Målet med det gældende energibeskatningsdirektiv fra 2003 var navnlig at forhindre konkurrenceforvridninger i energisektoren på det indre marked.
Siden energibeskatningsdirektivet blev vedtaget, er de politiske rammer blevet ændret radikalt (Det Europæiske Råd i marts 2008 og FN’s klimabeskyttelseskonference i november/december 2010 i Cancún). Der er på energi- og klimaområdet blevet vedtaget konkrete og ambitiøse politiske mål for perioden frem til 2020.
Kommissionens hensigt med dette forslag til ændring er at bringe de fire spørgsmål om klimaændringer, energieffektivitet, det indre marked og fremme af vækst og beskæftigelse i samklang med hinanden.
Kommissionen foreslår således at opdele den kommende energibeskatning i to dele: én på grundlag af CO2-indholdet og én på grundlag af energiindholdet.
På baggrund af den nuværende diskussion om et muligt kommende system med egne indtægter for EU
ÆNDRINGSFORSLAG
Budgetudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Forslag til direktiv
Betragtning 3 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(3a) En CO2-relateret beskatning kan også anskues som en mulig del af et fremtidigt system med egne indtægter for Den Europæiske Unions budget med henblik på at nedsætte medlemsstaternes bidrag og bidrage til bekæmpelsen af klimaændringerne.
Begrundelse
Oprindeligt sigtede traktaterne for grundlæggelsen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab mod en finansiering af Unionen udelukkende gennem egne indtægter. Benyttelsen af dele af en CO2-relateret afgift samtidig med en mulig anden komponent vil være i tråd med dette retsgrundlag.
Forslag til direktiv
Betragtning 17
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(17) Fritagelser eller lempelser til fordel for husholdninger og velgørende organisationer kan udgøre en del af de sociale foranstaltninger, medlemsstater fastsætter. Muligheden for at anvende sådanne fritagelser eller lempelser bør af hensyn til ligebehandlingen af de forskellige energikilder udvides til at omfatte alle energiprodukter, der bruges som brændsel til opvarmning, og elektricitet. For at sikre, at virkningerne heraf for det indre marked fortsat er begrænsede, bør sådanne fritagelser eller lempelser kun anvendes for ikke-erhvervsmæssige aktiviteter.
(17) Fritagelser eller lempelser til fordel for lavindkomsthusholdninger og velgørende organisationer kan udgøre en del af de sociale foranstaltninger, medlemsstater fastsætter. Muligheden for at anvende sådanne fritagelser eller lempelser bør af hensyn til ligebehandlingen af de forskellige energikilder udvides til at omfatte alle energiprodukter, der bruges som brændsel til opvarmning, elektricitet og motorbrændstof. For at sikre, at virkningerne heraf for det indre marked fortsat er begrænsede, bør sådanne fritagelser eller lempelser kun anvendes for ikke-erhvervsmæssige aktiviteter.
Begrundelse
Den tilstræbte beskatning af energikilder vil, når den disponible indkomst tages i betragtning, pålægge lavindkomsthusholdninger en forholdsmæssigt større byrde end husholdninger med middelindkomster og højere indkomster. Mobilitetsbehov af erhvervsmæssig og privat karakter gør, at det forekommer passende at udvide de mulige afgiftslempelser til brændstoffer.
Forslag til direktiv
Betragtning 28
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(28) Kommissionen bør hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 aflægge rapport til Rådet om anvendelsen af dette direktiv, idet den navnlig undersøger minimumssatserne for CO2-relaterede afgifter i lyset af udviklingen i markedsprisen i EU på emissionskvoter, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger samt begrundelsen for at anvende de afgiftsfritagelser og -lempelser, der er fastlagt i dette direktiv. Listen over sektorer eller delsektorer, der anses for at være forbundet med en betydelig risiko for kulstoflækage bør underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til fremkomsten af ny dokumentation.
(28) Kommissionen bør hvert tredje år og for første gang ved udgangen af 2015 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv, idet den navnlig undersøger minimumssatserne for CO2-relaterede afgifter i lyset af udviklingen i markedsprisen i EU på emissionskvoter, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger samt begrundelsen for at anvende de afgiftsfritagelser og -lempelser, der er fastlagt i dette direktiv. Listen over sektorer eller delsektorer, der anses for at være forbundet med en betydelig risiko for kulstoflækage bør underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til fremkomsten af ny dokumentation. Kommissionen bør også føre tilsyn med markedet for at sikre, at energimarkedet er gennemsigtigt, og at forbrugerne ikke påvirkes negativt af markedsmisbrug.
Begrundelse
En CO2-relateret beskatning ville få vidtrækkende miljømæssige og skattepolitiske virkninger i Unionen. Derfor bør Kommissionen også aflægge rapport til Parlamentet. Tidsrummet mellem rapportaflæggelserne skal forkortes for at give mulighed for at udstikke politiske retningslinjer.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – litra a – nr. i
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1 – litra h
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
h) energiprodukter, der anvendes som brændsel til opvarmning, og elektricitet anvendt af husholdninger og/eller organisationer, som af den pågældende medlemsstat betragtes som velgørende. For sådanne velgørende organisationer begrænser medlemsstaterne fritagelsen eller lempelsen til anvendelse til ikke-erhvervsmæssig virksomhed. I tilfælde af blandet forbrug svarer afgiften til andelen af hvert forbrug. Hvis et forbrug er ubetydeligt, kan det betragtes som værende lig nul | h) energiprodukter, der anvendes som brændsel til opvarmning, elektricitet og motorbrændstof, navnlig anvendt af lavindkomsthusholdninger og/eller organisationer, som af den pågældende medlemsstat betragtes som velgørende. For sådanne velgørende organisationer begrænser medlemsstaterne fritagelsen eller lempelsen til anvendelse til ikke-erhvervsmæssig virksomhed. I tilfælde af blandet forbrug svarer afgiften til andelen af hvert forbrug. Hvis et forbrug er ubetydeligt, kan det betragtes som værende lig nul | |
Begrundelse
Den tilstræbte beskatning af energikilder vil, når den disponible indkomst tages i betragtning, pålægge lavindkomsthusholdninger en forholdsmæssigt større byrde end husholdninger med middelindkomster og højere indkomster. Mobilitetskrav af erhvervsmæssig og privat karakter gør, at det forekommer passende at udvide de mulige afgiftslempelser til brændstoffer.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 14
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 17 – stk. 1 – litra a) – første led
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Ved "energiintensiv virksomhed" forstås en erhvervsmæssig enhed, jf. artikel 11, hvor købet af energiprodukter og elektricitet udgør mindst 3,0 % af produktionsværdien, eller hvor den skyldige nationale energiafgift udgør mindst 0,5 % af værditilvæksten. Medlemsstaterne kan inden for rammerne af denne definition anvende mere restriktive begreber, herunder salgsværdi-, proces- og sektordefinitioner. | Ved "energiintensiv virksomhed" forstås en erhvervsmæssig enhed, jf. artikel 11, hvor købet af energiprodukter og elektricitet udgør mindst 5,0 % af produktionsværdien, eller hvor den skyldige nationale energiafgift udgør mindst 0,5 % af værditilvæksten. Medlemsstaterne kan inden for rammerne af denne definition anvende mere restriktive begreber, herunder salgsværdi-, proces- og sektordefinitioner. | |
Begrundelse
En nedre grænse på 3 % vil være for lav, og for mange virksomheder vil falde ind under en sådan. Den deraf følgende administrative byrde vil være uforholdsmæssigt stor.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 21
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 29 – stk. 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Kommissionen forelægger hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om ændring heraf. | Kommissionen forelægger hvert tredje år og for første gang ved udgangen af 2015 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om ændring heraf. | |
Begrundelse
En CO2-relateret beskatning ville få vidtrækkende miljømæssige og skattepolitiske virkninger i Unionen. Derfor bør Kommissionen også aflægge rapport til Parlamentet. Tidsrummet mellem rapportaflæggelserne skal forkortes for at give mulighed for at udstikke politiske retningslinjer.
PROCEDURE
Titel | Ændring af Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet | ||||
Referencer | |||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ECON 10.5.2011 |
|
|
| |
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | BUDG 10.5.2011 |
|
|
| |
Ordfører Dato for valg | Angelika Werthmann 5.5.2011 |
|
|
| |
Dato for vedtagelse | 22.11.2011 |
|
|
| |
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 35 0 0 | |||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Alexander Alvaro, Lajos Bokros, Andrea Cozzolino, Jean-Luc Dehaene, James Elles, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Ivars Godmanis, Estelle Grelier, Carl Haglund, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Anne E. Jensen, Sergej Kozlík, Jan Kozłowski, Giovanni La Via, Vladimír Maňka, Barbara Matera, Nadezhda Neynsky, Dominique Riquet, László Surján, Helga Trüpel, Derek Vaughan, Angelika Werthmann | ||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Antonello Antinoro, Maria Da Graça Carvalho, Frédéric Daerden, Derk Jan Eppink, Paul Rübig, Peter Šťastný, Georgios Stavrakakis | ||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 | Arnaud Danjean, Matthias Groote, Bernadette Vergnaud | ||||
til Økonomi- og Valutaudvalget
(
Ordfører for udtalelse: Kathleen Van Brempt
KORT BEGRUNDELSE
Formålet med Kommissionens forslag er at revidere det nuværende energibeskatningsdirektiv. Ved at opdele minimumsafgiftssatsen for energiprodukter i to dele, nemlig en CO2-relateret afgift og en afgift, som er baseret på produkternes energiindhold, vil det i højere grad fremme klimamålene, og det indre marked for energiprodukter vil blive klarere og mere retfærdigt.
Forslaget er et vigtigt skridt i den rigtige retning, og navnlig overgangen fra at benytte mængde og vægt som beskatningsgrundlag til at benytte CO2-indhold og energiindhold er en grundlæggende, nødvendig og velbegrundet ændring. Alligevel er der noget, der tyder på, at visse mål ikke vil blive opfyldt helt, og at der vil blive forpasset muligheder for at maksimere bidraget til kampen mod klimaændringerne og til forbedring af miljøkvaliteten i EU og en hurtig omstilling til en kulstoffattig økonomi.
Ordføreren for udtalelsen foreslår derfor at ændre Kommissionens forslag ud fra følgende principper:
- forskellige private transportmidler bør behandles på lige fod for at maksimere internaliseringen af omkostningerne og skabe lige vilkår, hvorfor udeladelsen af luft- og søtransportmidler bør slettes
- af samme grund bør undtagelserne for landbrug og skovbrug udfases
- hvis energibeskatningen ikke engang overstiger inflationen og ikke er forbundet med CO2-priserne, vil den miste sin styrende funktion
- at undtage husholdninger vil fjerne incitamenterne til energieffektivitet i huse, men på den anden side vil medtagelsen af husholdninger uden sociale korrektionsmekanismer føre til energifattigdom, særligt for de mest sårbare grupper
- biomasse er ikke pr. definition CO2-neutral.
Som konklusion vil ordføreren gerne give udtryk for sin støtte til Kommissionens forslag, da det er et meget vigtigt skridt i den rigtige retning. Det kan imidlertid give endnu bedre resultater, hvis det accepteres at foretage nogle tilpasninger og lade nogle udelukkelser og fritagelser udgå.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Forslag til direktiv
Betragtning 1 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(1a) Der bør sikres ægte sammenhæng inden for EU, når det gælder beskatning af forskellige energikilder, og der bør indføres en ramme for beskatning af vedvarende energi.
Forslag til direktiv
Betragtning 2
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(2) Det er nødvendigt at sikre, at det indre marked fortsat fungerer korrekt i en kontekst med nye krav vedrørende begrænsning af klimaændringer, brug af vedvarende energikilder og energibesparelser, som blev godkendt ved formandskabets konklusioner efter Det Europæiske Råd den 8. og 9. marts 2007 og den 11. og 12. december 2008.
(2) Det er nødvendigt at sikre, at det indre marked fungerer optimalt i en kontekst med nye krav vedrørende begrænsning af klimaændringer, brug af vedvarende energikilder og energibesparelser, som blev godkendt ved formandskabets konklusioner efter Det Europæiske Råd den 8. og 9. marts 2007 og den 11. og 12. december 2008.
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(2a) Der bør tages hensyn til de praktiske konsekvenser af en ny skatteaftale, navnlig på et tidspunkt, hvor Europa er midt i en finansiel og økonomisk krise, hvis følger og konsekvenser må vurderes. I denne forbindelse bør de data, der blev indsamlet gennem konsekvensanalysen, ajourføres.
Forslag til direktiv
Betragtning 3
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(3) Beskatning i forbindelse med CO2-emissioner kan være et omkostningseffektivt middel for medlemsstaterne til at gennemføre de reduktioner af drivhusgasser, der er nødvendige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020, hvad angår kilder, som ikke er omfattet af EU-ordningen under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF. I betragtning af den CO2-relaterede beskatnings potentielle rolle er det af hensyn til det indre markeds korrekte funktion nødvendigt, at der fastlægges fælles regler for en sådan beskatning.
(3) Beskatning i forbindelse med CO2-emissioner kan være et effektivt middel for medlemsstaterne til at fremme miljømæssigt bæredygtig adfærd blandt forbrugere og forurenende sektorer og til at gennemføre de reduktioner af drivhusgasser, der er nødvendige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020, hvad angår kilder, som ikke er omfattet af EU-ordningen under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF. I betragtning af den CO2-relaterede beskatnings potentielle rolle er det af hensyn til det indre markeds korrekte funktion nødvendigt, at der fastlægges fælles regler for en sådan beskatning. I forbindelse med fastsættelsen af sådanne skatteregler bør det imidlertid sikres, at enkelheden i forbrugsbeskatningssystemet ikke går tabt, og at den administrative byrde i forbindelse med forbrugsafgifter ikke øges. Desuden bør en CO2-relateret afgift ikke i væsentlig grad forøge energipriserne, da en sådan prisstigning ville have negative konsekvenser for Unionens økonomiske konkurrenceevne og forbrugernes købekraft.
Forslag til direktiv
Betragtning 5
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(5) Derfor bør det fastsættes, at energibeskatningen består af to komponenter, nemlig CO2-relateret beskatning og generel energiforbrugsbeskatning. Det bør kræves af medlemsstaterne, at de udtrykkeligt sondrer mellem de pågældende to komponenter, således at energibeskatningen tilpasses virkemåden for EU-ordningen under direktiv 2003/87/EF. Det vil også muliggøre en særskilt behandling af brændstoffer og brændsel, som er biomasse eller er fremstillet af biomasse.
(5) Derfor bør det fastsættes, at energibeskatningen består af to komponenter, nemlig CO2-relateret beskatning og generel energiforbrugsbeskatning. Det bør kræves af medlemsstaterne, at de udtrykkeligt sondrer mellem de pågældende to komponenter, således at energibeskatningen tilpasses virkemåden for EU-ordningen under direktiv 2003/87/EF. Det vil også muliggøre en særskilt behandling af brændstoffer og brændsel, som er biomasse eller er fremstillet af biomasse, under forudsætning af, at de lever op til bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder1.
1 EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.
Forslag til direktiv
Betragtning 8
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(8) Af hensyn til den fiskale neutralitet bør der for hver enkelt komponent af energibeskatningen anvendes de samme minimumsafgiftssatser for alle energiprodukter til en given anvendelse. I de tilfælde, hvor der således er foreskrevet de samme minimumsafgiftssatser, bør medlemsstaterne, også af hensyn til den fiskale neutralitet, sikre de samme nationale afgiftssatser for alle de pågældende produkter. Hvis det er nødvendigt, bør der forudses overgangsperioder til at foretage en udjævning af de pågældende satser.
(8) Af hensyn til den fiskale neutralitet bør der for hver enkelt komponent af energibeskatningen anvendes de samme minimumsafgiftssatser for alle energiprodukter til en given anvendelse. I de tilfælde, hvor der således er foreskrevet de samme minimumsafgiftssatser, bør medlemsstaterne, også af hensyn til den fiskale neutralitet, sikre de samme nationale afgiftssatser for alle de pågældende produkter. Hvis det er nødvendigt, bør der fastsættes overgangsperioder, der i behørigt omfang tager hensyn til de specifikke forhold i medlemsstaterne, med henblik på at foretage en udjævning af de pågældende satser.
Forslag til direktiv
Betragtning 9
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(9) Minimumssatserne for CO2-relateret beskatning bør fastsættes på baggrund af de nationale mål for medlemsstaterne, som er fastlagt i beslutning 406/2009/EF om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020. Eftersom det i nævnte beslutning erkendes, at medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner bør fordeles rimeligt mellem medlemsstaterne, bør der for visse medlemsstater fastlægges overgangsperioder.
(9) Minimumssatserne for CO2-relateret beskatning bør fastsættes på baggrund af de nationale mål for medlemsstaterne, som er fastlagt i beslutning 406/2009/EF om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020. Eftersom det i nævnte beslutning erkendes, at medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner bør fordeles rimeligt mellem medlemsstaterne, bør der fastlægges overgangsperioder.
Forslag til direktiv
Betragtning 13
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(13) Hvad angår medlemsstaternes mulighed for at anvende en lavere afgiftssats for erhvervsmæssig end for ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof, synes denne bestemmelse ikke længere at være forenelig med nødvendigheden af at forbedre energieffektiviteten og behovet for at tage fat om transportsektorens voksende miljømæssige virkninger og bør derfor ophæves. Ifølge artikel 9, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF kan visse medlemsstater anvende en reduceret sats for fyringsolie. Den bestemmelse er ikke længere forenelig med det indre markeds korrekte funktion og med traktatens overordnede mål. Den bør derfor ophæves.
(13) Hvad angår medlemsstaternes mulighed for at anvende en lavere afgiftssats for erhvervsmæssig end for ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof, bør denne bevares. Ifølge artikel 9, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF kan visse medlemsstater anvende en reduceret sats for fyringsolie. Den bestemmelse er ikke længere forenelig med det indre markeds korrekte funktion og med traktatens overordnede mål. Den bør derfor ophæves.
Begrundelse
Medlemsstaternes mulighed for at anvende en lavere afgiftssats for erhvervsmæssig end for ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof bør bevares, da der endnu ikke findes noget alternativt brændstof til anvendelse til kommerciel transport.
Forslag til direktiv
Betragtning 15
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(15) Artikel 5 i direktiv 2003/96/EF gør det muligt at anvende differentierede afgiftssatser i visse tilfælde. For at sikre et kohærent CO2-prissignal bør medlemsstaternes mulighed for at differentiere de nationale satser imidlertid begrænses til kun at omfatte generel energiforbrugsbeskatning. Desuden er muligheden for at anvende en lavere afgiftssats for motorbrændstof, der anvendes af taxier, ikke længere i overensstemmelse med målsætningen om politikker, der fremmer alternative brændstoffer og brændsler, samt politikker, der fremmer alternative energibærere og anvendelse af renere køretøjer i bytrafikken, og bør derfor ophæves.
(15) Artikel 5 i direktiv 2003/96/EF gør det muligt at anvende differentierede afgiftssatser i visse tilfælde. For at sikre et kohærent CO2-prissignal bør medlemsstaternes mulighed for at differentiere de nationale satser imidlertid begrænses til kun at omfatte generel energiforbrugsbeskatning. Desuden er muligheden for at anvende en lavere afgiftssats for oliebaseret motorbrændstof, der anvendes af taxier, ikke længere i overensstemmelse med målsætningen om politikker, der fremmer alternative brændstoffer og brændsler, samt politikker, der fremmer alternative energibærere og anvendelse af renere køretøjer i bytrafikken, og bør derfor ophæves.
Begrundelse
Naturgas/biomethan er alternativet til oliebaserede brændstoffer og har enestående lave emissioner af giftige eller kræftfremkaldende stoffer, næsten partikelfrie emissioner, ingen emissioner af reaktive kulbrinter, reducerede NOx-emissioner samt reduceret støj, hvilket gør den til et ideelt motorbrændstof i bymæssige omgivelser. I rapporten af 25. januar 2011 fra ekspertgruppen for fremtidige transportbrændstoffer konstateres det, at methan bør fremmes som en af de væsentligste alternative brændstoftyper inden for bytransport.
Forslag til direktiv
Betragtning 17
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(17) Fritagelser eller lempelser til fordel for husholdninger og velgørende organisationer kan udgøre en del af de sociale foranstaltninger, medlemsstater fastsætter. Muligheden for at anvende sådanne fritagelser eller lempelser bør af hensyn til ligebehandlingen af de forskellige energikilder udvides til at omfatte alle energiprodukter, der bruges som brændsel til opvarmning, og elektricitet. For at sikre, at virkningerne heraf for det indre marked fortsat er begrænsede, bør sådanne fritagelser eller lempelser kun anvendes for ikke-erhvervsmæssige aktiviteter.
(17) Der bør drages omsorg for at sikre, at husholdninger, der er blevet ramt hårdt af den økonomiske og finansielle krise, hvor nogle er blevet presset ud i social usikkerhed og energifattigdom af de ekstreme økonomiske forhold, ikke straffes yderligere gennem en forhøjelse af skattebyrden. Fritagelser eller lempelser til fordel for husholdninger og velgørende organisationer kan udgøre en del af de sociale foranstaltninger, medlemsstater fastsætter. Muligheden for at anvende sådanne fritagelser eller lempelser bør af hensyn til ligebehandlingen af de forskellige energikilder udvides til at omfatte alle energiprodukter, der bruges som brændsel til opvarmning, og elektricitet. For at sikre, at virkningerne heraf for det indre marked fortsat er begrænsede, bør sådanne fritagelser eller lempelser kun anvendes for ikke-erhvervsmæssige aktiviteter.
Forslag til direktiv
Betragtning 18
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(18) I tilfælde af flaskegas (LPG) og naturgas, der anvendes som brændstof i motorkøretøjer, er fordele i form af lavere minimumssatser for generel energiforbrugsbeskatning eller muligheden for at fritage de pågældende energiprodukter for beskatning ikke længere berettigede, navnlig på baggrund af behovet for at øge de vedvarende energikilders markedsandel, og de bør derfor på mellemlang sigt afskaffes.
(18) I tilfælde af flaskegas (LPG) og naturgas, der anvendes som motorbrændstof, er fordele i form af lavere minimumssatser for generel energiforbrugsbeskatning eller muligheden for at fritage det pågældende energiprodukt for beskatning ikke længere berettigede, navnlig på baggrund af behovet for at øge de vedvarende energikilders markedsandel, og de bør derfor på mellemlang sigt afskaffes. I tilfældet naturgas og biomethan, der anvendes som motorbrændstof, bør fordele i form af lavere minimumssatser for generel energiforbrugsbeskatning og muligheden for at fritage de pågældende energiprodukter for beskatning først afskaffes efter en vurdering, der foretages af Kommissionen inden udgangen af 2023, af gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv vedrørende afgiftssatsen for naturgas til vejtransport. Denne vurdering bør bl.a. undersøge, hvilke fremskridt der er gjort vedrørende tilgængeligheden af naturgas og biomethan, udbredelsen af netværket af påfyldningsstationer i Unionen, naturgaskøretøjers markedsandel i Unionen, innovationen og den teknologiske udvikling inden for biomethan som brændstof til transport samt den reelle værdi af minimumsafgiftssatserne.
Begrundelse
Biomethan er en af grundpillerne i bestræbelserne på at nå 2020-målene om 10 % biobrændsel. Udviklingen af biomethan er knyttet til udviklingen af naturgaskøretøjer og dermed til en gunstig skattebehandling, der giver mulighed for udvikling af methanpåfyldningsinfrastrukturen. Methan – det tilgængelige alternativ til oliebaserede brændstoffer – har et meget lavt niveau af andre carbonhydrider end methan (NMHC), PM og NOx, hvilket forbedrer luftkvaliteten i byerne og endvidere reducerer støj og CO2. En "revisionsklausul" er det rigtige lovgivningsmæssige redskab til at vurdere behovet for at opretholde en gunstig skattebehandling for alternative brændstoffer, også når det gælder udviklingen af luftformige brændstoffer fra vedvarende energikilder.
Forslag til direktiv
Betragtning 18 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(18a) For at nå reduktionsmålet for transportemissioner på 60 % i 2050, som angivet i Kommissionens hvidbog af 28. marts 2011 med titlen "En køreplan for et fælles europæisk transportområde – mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem", ved at halvere brugen af "køretøjer, der bruger konventionelt brændstof" i bytransporten inden 2030, bør markedsudviklingen af brint og elektricitet, som i rapporten om fremtidige transportbrændstoffer fra ekspertgruppen om alternative brændstoffer – med Kommissionens generaldirektorat for mobilitet og transport i spidsen og forelagt af Kommissionen den 25. januar 2011 – angives som de vigtigste alternativer til at erstatte olie som transportbrændstof, stimuleres yderligere. Eftersom stadig mere EU-lovgivning, såsom nye TEN-T-retningslinjer, i stigende grad omfatter støtte til integration af kulstoffattige transportbrændstofteknologier, er der behov for mere indsigt i konsekvenserne af den nuværende og fremtidige EU-lovgivning vedrørende energi og miljø for udbredelse af brugen af alternative brændstoffer som brint og elektricitet i Europas energi- og transportsystem. Kommissionens forslag, som skulle være forelagt inden 31. december, 2011, om en metode til beregning af andelen af brint fra vedvarende kilder i den samlede brændselssammensætning, som nævnt i artikel 3, stk. 4, i direktiv2009/28/EF, bør ledsages af en konsekvensanalyse af de foreslåede ændringer af direktiv 2003/96/EF med henblik på at fremme anvendelsen af vedvarende brint som et rent og energieffektivt transportbrændstof.
Forslag til direktiv
Betragtning 20
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(20) Ifølge artikel 15, stk. 3, i direktiv 2003/96/EF kan medlemsstaterne i forbindelse med arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug anvende ikke alene de bestemmelser, der generelt gælder for erhvervsmæssige formål, men også afgifter ned til nul. En undersøgelse af denne mulighed har vist, at dens opretholdelse, hvad angår generel energiforbrugsbeskatning, vil være i strid med Unionens overordnede politiske mål, medmindre den kædes sammen med en modydelse, der sikrer fremskridt inden for energieffektivitet. Med hensyn til CO2-relateret beskatning bør behandlingen af de berørte sektorer harmoniseres med de regler, der gælder for industrisektorerne.
(20) Ifølge artikel 15, stk. 3, i direktiv 2003/96/EF kan medlemsstaterne i forbindelse med arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug anvende ikke alene de bestemmelser, der generelt gælder for erhvervsmæssige formål, men også afgifter ned til nul. Med hensyn til CO2-relateret beskatning bør behandlingen af de berørte sektorer tage hensyn til bedrifternes størrelse og produktion. Inden for landbrugssektoren, bør en sådan beskatning også være baseret på CO2-opsamlingskapacitet, som den, der opnås ved permanente græsarealer.
Forslag til direktiv
Betragtning 21
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(21) I de generelle regler, der indføres ved dette direktiv, tages der hensyn til de specifikke kendetegn ved brændstoffer og brændsler, der er biomasse eller er fremstillet af biomasse, som opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastlagt i artikel 17 i direktiv 2009/28/EF, hvad angår deres bidrag til CO2-balancen og deres lavere energiindhold pr. kvantitativ enhed sammenlignet med nogle af de konkurrerende fossile brændstoffer og brændsler. Derfor bør de bestemmelser i direktiv 2003/96/EF, der giver mulighed for lempelser eller fritagelser for de pågældende brændstoffer og brændsler, afskaffes på mellemlang sigt. Indtil da bør det sikres, at anvendelsen af de pågældende bestemmelser sker i overensstemmelse med de generelle regler, der indføres ved nærværende direktiv. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF bør derfor kun nyde fordel af de yderligere afgiftsmæssige fordele, medlemsstaterne tilstår, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv.
(21) I de generelle regler, der indføres ved dette direktiv, tages der hensyn til de specifikke kendetegn ved brændstoffer og brændsler, der er biomasse eller er fremstillet af biomasse, som opfylder de bæredygtighedskriterier, der er fastlagt i artikel 17 i direktiv 2009/28/EF, hvad angår deres bidrag til CO2-balancen og det lavere energiindhold pr. kvantitativ enhed af flydende biobrændsel sammenlignet med nogle af de konkurrerende fossile brændstoffer og brændsler. Derfor bør de bestemmelser i direktiv 2003/96/EF, der giver mulighed for lempelser eller fritagelser for de pågældende brændstoffer og brændsler, afskaffes på mellemlang sigt. Indtil da bør det sikres, at anvendelsen af bestemmelserne sker i overensstemmelse med de generelle regler, der indføres ved nærværende direktiv. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF bør derfor kun nyde fordel af de yderligere afgiftsmæssige fordele, medlemsstaterne tilstår, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv. For biomethans vedkommende er energiindholdet pr. kvantitative enhed det samme som for naturgas. I og med at biomethan, der sendes ind i naturgasnettet, bidrager til at forøge andelen af vedvarende energikilder, bør biomethan være fritaget for beskatning med hensyn til CO2 og energiindhold, hvis den er produceret i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne fastsat i artikel 17 i direktiv 2009/28/EF.
Begrundelse
Biomethan er en af grundpillerne i bestræbelserne på at nå det obligatoriske 2020-mål om 10 % biobrændsel til transport. Der er ingen begrænsning på, i hvor høj grad naturgas og biomethan kan blandes, takket være den samme molekylære sammensætning. Det er det eneste tilgængelige alternativ til oliebaserede brændstoffer med lavere emission. Derfor skal biomethan være fritaget for beskatning, når det gælder CO2 og den energibaserede beskatning. Procentdelen af biomethan, der sendes ind i naturgasnettet, vil blive fratrukket i de samlede afgifter på naturgas.
Forslag til direktiv
Betragtning 28
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(28) Kommissionen bør hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 aflægge rapport til Rådet om anvendelsen af dette direktiv, idet den navnlig undersøger minimumssatserne for CO2-relaterede afgifter i lyset af udviklingen i markedsprisen i EU på emissionskvoter, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger samt begrundelsen for at anvende de afgiftsfritagelser og -lempelser, der er fastlagt i dette direktiv. Listen over sektorer eller delsektorer, der anses for at være forbundet med en betydelig risiko for kulstoflækage bør underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til fremkomsten af ny dokumentation.
(28) Kommissionen bør hvert tredje år og for første gang ved udgangen af 2015 aflægge rapport til Rådet om anvendelsen af dette direktiv, idet den navnlig undersøger minimumssatserne for CO2-relaterede afgifter i lyset af udviklingen i markedsprisen i EU på emissionskvoter, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger samt begrundelsen for at anvende de afgiftsfritagelser og -lempelser, der er fastlagt i dette direktiv. Listen over sektorer eller delsektorer, der anses for at være forbundet med en betydelig risiko for kulstoflækage bør underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til fremkomsten af ny dokumentation.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 2 – litra a a (nyt)
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 2 – stk. 1 a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| aa) Der tilføjes følgende stykke: | |
| "1a. Inden den 31. december 2012 forelægger Kommissionen et forslag om at lade en minimumsafgiftssats for brændselsstave, der anvendes til produktion af elektricitet, indgå i dette direktiv, og om at tilføje brændselsstave til de energiprodukter, der er anført i stk. 1 i denne artikel." | |
Begrundelse
Denne revision af energibeskatningsdirektivet beskæftiger sig ikke med spørgsmålet om nukleart brændsel. Men de eksterne virkninger, der forbindes med anvendelsen af atomkraft, den potentielle risiko i tilfælde af en atomulykke og kravet om lige konkurrencevilkår mellem forskellige energikilder begrunder alle medtagelse af en minimumsafgiftssats på brændselsstave i direktivet. Denne minimumsafgiftssats bør svare til de finansielle fordele, atomkraft nyder som følge af de forhøjede elektricitetspriser, der er en konsekvens af EU's ordning for handel med emissionskvoter.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 3
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 3 – litra b – led 2
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
– dobbelt anvendelse af energiprodukter. | – energiintensiv industri og dobbelt anvendelse af energiprodukter | |
Begrundelse
Det er hensigtsmæssigt at præcisere i direktivet, at det ikke skal gælde for den energiintensive industri, og dermed sikre, at alle energiintensive industrisektorer behandles ens.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
3. Uden at dette berører de fritagelser, differentieringer og lempelser, der er omhandlet i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at der, når der i bilag I er fastlagt de samme minimumsafgiftssatser i forbindelse med en given anvendelse, fastsættes de samme afgiftssatser for de produkter, der bruges til den pågældende anvendelse. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, litra i), for de i bilag I, tabel A, omhandlede motorbrændstoffer, gælder dette fra den 1. januar 2023. | 3. Uden at dette berører de fritagelser, differentieringer og lempelser, der er omhandlet i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at der, når der i bilag I er fastlagt de samme minimumsafgiftssatser i forbindelse med en given anvendelse, fastsættes de samme afgiftssatser for de produkter, der bruges til den pågældende anvendelse. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, litra i), for de i bilag I, tabel A, omhandlede motorbrændstoffer, gælder dette fra den 1. januar 2023. For den kommercielle transport gælder fritagelserne i henhold til artikel 7. | |
Begrundelse
Medlemsstaternes mulighed for at anvende en lavere afgiftssats for erhvervsmæssig end for ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof bør bevares, da der endnu ikke findes noget alternativt brændstof til anvendelse til kommerciel transport.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| I tilfældet naturgas og biomethan, der bruges som motorbrændstof, gælder højere minimumssatser for generel energiforbrugsbeskatning først efter en vurdering, der foretages af Kommissionen i 2023, af gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv vedrørende afgiftsniveauet for naturgas til vejtransport. Denne vurdering skal bl.a. undersøge, hvilke fremskridt der er gjort i tilgængeligheden af naturgas og biomethan, væksten i netværket af tankstationer i Unionen, naturgaskøretøjers markedsandel i Unionen, innovationen og den teknologiske udvikling af biomethan som brændstof til transport samt den reelle værdi af minimumsafgiftssatserne. | |
Begrundelse
Naturgas og biomethan kan anvendes i eksisterende forbrændingsmotorer i et hvilket som helst blandingsforhold. Biomethan er en af grundpillerne i bestræbelserne på at nå det obligatoriske 2020-mål om 10 % biobrændsel til transport. Udviklingen af den hænger sammen med udviklingen af naturgaskøretøjer og dermed med en gunstig skattebehandling, der giver mulighed for udvikling af methanpåfyldningsinfrastrukturen. Methan – det tilgængelige alternativ til oliebaserede brændstoffer – har et meget lavt niveau af andre carbonhydrider end methan (NMHC), PM og NOx-emissioner, hvilket forbedrer luftkvaliteten i byerne og også reducerer støj og CO2.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 5 – led 3
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
– til anvendelse i forbindelse med: lokal offentlig passagerbefordring (eksklusive taxier), affaldsindsamling, de væbnede styrker og den offentlige forvaltning, handicappede samt ambulancer" | – til anvendelse i forbindelse med: lokal offentlig passagerbefordring (eksklusive taxier, der kører på oliebaserede motorbrændstoffer), affaldsindsamling, de væbnede styrker og den offentlige forvaltning, handicappede samt ambulancer" | |
Begrundelse
Naturgas/biomethan er alternativet til oliebaserede brændstoffer og har enestående lave emissioner af giftige eller kræftfremkaldende stoffer, næsten ingen partikelemissioner, ingen emissioner af reaktive kulbrinter, reducerede NOx-emissioner samt reduceret støj, hvilket gør den til et ideelt motorbrændstof i bymæssige omgivelser. I rapporten af 25. januar 2011 fra ekspertgruppen for fremtidige transportbrændstoffer konstateres det, at methan bør fremmes som en af de væsentligste alternative brændstoftyper inden for bytransport.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 7
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Fra den 1. januar 2013, fra den 1. januar 2015 og fra den 1. januar 2018 er minimumsafgiftssatserne for motorbrændstoffer som fastsat i bilag I, tabel A. | 1. Fra den 1. januar 2013, fra den 1. januar 2015 og fra den 1. januar 2018 er minimumsafgiftssatserne for motorbrændstoffer som fastsat i bilag I, tabel A. | |
| 2. Medlemsstaterne kan indføre differentierede afgiftssatser for erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie. | |
| Ved "erhvervsmæssig brug af dieselolie" anvendt i motorkøretøjer forstås dieselolie anvendt i motorkøretøjer i følgende øjemed: | |
| a) til godstransport mod leje eller vederlag eller for egen regning i motorkøretøjer eller vogntog, der udelukkende er beregnet til godstransport ad vej, | |
| b) til passagerbefordring i motorkøretøjer, hvad enten der er tale om regelmæssig eller lejlighedsvis kørsel. | |
| 3. Medlemsstaterne giver kommercielle transportvirksomheder mulighed for at anvende et separat skattekontosystem. | |
Begrundelse
Medlemsstaternes mulighed for at anvende en lavere afgiftssats for erhvervsmæssig end for ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof bør bevares, da der endnu ikke findes noget alternativt brændstof til anvendelse til kommerciel transport.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 11 – litra a – underpunkt iii
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 14 – stk. 1 – litra e
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
e) indtil den 31. december 2020 elektricitet, der direkte tilføres fartøjer, der ligger ved kaj i havne. | e) elektricitet, der direkte tilføres fartøjer, der ligger ved kaj i havne. | |
Begrundelse
Det kræver betydelige investeringer i havne og skibe at gøre det muligt for skibe at tilslutte sig og få elektricitet fra kajen, så der bør ikke være en slutdato på fritagelsen, hvis vi ønsker at se flere af den slags initiativer i de europæiske havne i de kommende år. Investeringer vil blive bremset, hvis der er en trussel om, at denne elektricitet kan blive beskattet fra 2021.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – litra a – underpunkt i
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1 – litra h
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
h) energiprodukter, der anvendes som brændsel til opvarmning, og elektricitet anvendt af husholdninger og/eller organisationer, som af den pågældende medlemsstat betragtes som velgørende. For sådanne velgørende organisationer begrænser medlemsstaterne fritagelsen eller lempelsen til anvendelse til ikke-erhvervsmæssig virksomhed. I tilfælde af blandet forbrug svarer afgiften til andelen af hvert forbrug. Hvis et forbrug er ubetydeligt, kan det betragtes som værende lig nul | h) energiprodukter, der anvendes som brændsel til opvarmning, og elektricitet anvendt af husholdninger og/eller organisationer, som af den pågældende medlemsstat betragtes som velgørende. For sådanne velgørende organisationer begrænser medlemsstaterne fritagelsen eller lempelsen til anvendelse til ikke-erhvervsmæssig virksomhed. | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – litra a – underpunkt i
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1 – litra i
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
(i) indtil den 1. januar 2023 naturgas og LPG anvendt som brændstof | (i) indtil den 1. januar 2023 naturgas, biomethan og LPG anvendt som motorbrændstof, medmindre andet gælder i henhold til artikel 29, stk. 3a | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – litra a – underpunkt i a (nyt)
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1 – litra m (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| ia) Der tilføjes følgende stykke: | |
| "m) LPG, der anvendes som brændsel til opvarmning, herunder ved en undtagelse fra artikel 4, stk. 3, i dette direktiv" | |
Begrundelse
Medlemsstaterne skal have mulighed for at anvende fritagelser fra de fastsatte minimumssatser for punktafgifter og fra princippet om afgiftsneutralitet som omtalt i artikel 4, stk. 3. Fritagelserne er begrundet ved LPG's miljømæssige rolle (med hensyn til CO2-reduktion i forhold til andre traditionelle brændstoffer) og ved dens sociale rolle, da den gør det muligt at levere energi til primær brug for borgerne (opvarmning, madlavning og varmtvandsproduktion) i randområder (områder, som er tyndt befolkede, landdistrikter eller bjergområder og øer).
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 3
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
3. Medlemsstaterne kan anvende en sats for generel energiforbrugsbeskatning ned til nul for forbrug af energiprodukter og elektricitet, der anvendes til arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug. De begunstigede skal være omfattet af ordninger, som skal føre til en øget energieffektivitet, der stort set svarer til det, der ville være opnået, hvis EU-standardminimumssatserne var blevet anvendt." | 3. Medlemsstaterne kan anvende en sats for generel energiforbrugsbeskatning ned til nul for forbrug af energiprodukter og elektricitet, der anvendes til arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug. | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 a*– litra a – underpunkt i a (nyt)
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 16 – stk. 1 – afsnit 1 a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| ia) Følgende afsnit tilføjes: | |
__________________ | "For biomethans vedkommende er energiindholdet pr. kvantitative enhed det samme som for naturgas. I betragtning af, at biomethan, der sendes ind i naturgasnettet, bidrager til at forøge andelen af vedvarende energikilder, fritages biomethan for beskatning med hensyn til CO2 og energiindhold, såfremt den er produceret i overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne fastsat i artikel 17 i direktiv 2009/28/EF." | |
* I Kommissionens forslag er der efter artikel 1, nr. 13 fejlagtigt indføjet et nummer 1) i stedet for nr. 14. |
| |
Begrundelse
Biomethan er en af grundpillerne i bestræbelserne på at nå det obligatoriske 2020-mål om 10 % biobrændsel til transport. Der er ingen begrænsning på, i hvor høj grad naturgas og biomethan kan blandes, takket være den samme molekylære sammensætning. Det er det eneste tilgængelige alternativ til oliebaserede brændstoffer med lavere emission. Derfor skal biomethan være fritaget for beskatning, når det gælder CO2 og den energibaserede beskatning. Procentdelen af biomethan, der sendes ind i naturgasnettet, burde fratrækkes i de samlede afgifter på naturgas.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 21
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 29 – afsnit 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Kommissionen forelægger hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om ændring heraf. | Kommissionen forelægger hvert tredje år og for første gang ved udgangen af 2015 Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om ændring heraf. | |
Begrundelse
For hurtigt at kunne indarbejde nyudviklinger og ny teknologi, og for at kunne følge op udviklinger på kulstofmarkedet, bør beskatningsniveauerne kontrolleres og eventuelt ændres hvert tredje år.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 21
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 29 – afsnit 3 a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| Inden 2023 fremsender Kommissionen Rådet en vurdering af gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv vedrørende afgiftssatsen for naturgas til vejtransport og et forslag til ændring af dette. Denne vurdering skal bl.a. undersøge, hvilke fremskridt der er gjort i tilgængeligheden af naturgas og biomethan, væksten i netværket af tankstationer i Unionen, naturgaskøretøjers markedsandel i Unionen, innovationen og den teknologiske udvikling af biomethan som brændstof til transport samt den reelle værdi af minimumsafgiftssatserne. | |
Begrundelse
En "revisionsklausul" er det rigtige lovgivningsmæssige redskab til på mellemlang sigt at vurdere behovet for at opretholde en gunstig skattebehandling for alternative brændstoffer, også når det gælder udviklingen af luftformige brændstoffer fra vedvarende energikilder. Biomethan er en af grundpillerne i bestræbelserne på at nå 2020-målet om 10 % biobrændsel til transport. Da udviklingen af biomethan hænger sammen med udviklingen af naturgaskøretøjer, er der behov for en gunstig skattebehandling på mellemlang sigt. Naturgas-/biomethanmotorer har et meget lavt niveau af forurenende emissioner, og reducerer samtidig i betydelige grad støj og CO2-emissioner i forhold til diesel- og benzinmotorer.
PROCEDURE
Titel | Ændring af Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet | ||||
Referencer | |||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ECON 10.5.2011 |
|
|
| |
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ENVI 10.5.2011 |
|
|
| |
Behandling i udvalg | 26.10.2011 |
|
|
| |
Dato for vedtagelse | 31.1.2012 |
|
|
| |
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 28 16 19 | |||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | János Áder, Elena Oana Antonescu, Kriton Arsenis, Sophie Auconie, Pilar Ayuso, Paolo Bartolozzi, Martin Callanan, Nessa Childers, Chris Davies, Esther de Lange, Anne Delvaux, Bas Eickhout, Edite Estrela, Jill Evans, Karl-Heinz Florenz, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Jolanta Emilia Hibner, Dan Jørgensen, Karin Kadenbach, Christa Klaß, Holger Krahmer, Jo Leinen, Peter Liese, Zofija Mazej Kukovič, Linda McAvan, Radvilė Morkūnaitė-Mikulėnienė, Gilles Pargneaux, Antonyia Parvanova, Sirpa Pietikäinen, Mario Pirillo, Pavel Poc, Anna Rosbach, Oreste Rossi, Dagmar Roth-Behrendt, Daciana Octavia Sârbu, Carl Schlyter, Richard Seeber, Theodoros Skylakakis, Bogusław Sonik, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Glenis Willmott, Sabine Wils | ||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Margrete Auken, Vicky Ford, Romana Jordan, Filip Kaczmarek, Riikka Manner, Marisa Matias, Miroslav Mikolášik, Bill Newton Dunn, James Nicholson, Bart Staes, Eleni Theocharous, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Andrea Zanoni | ||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 | Julie Girling, Emma McClarkin | ||||
til Økonomi- og Valutaudvalget
(
Ordfører for udtalelse: Béla Kovács
KORT BEGRUNDELSE
Det overordnede mål med forslaget til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet er at omlægge den måde, hvorpå energi beskattes, for at støtte målet om overgang til energieffektiv økonomi med lav CO2-udledning for at undgå problemer på det indre marked. Formålet med forslaget er at sikre en konsekvent behandling af energikilder, tilvejebringe tilpassede rammer for beskatningen af vedvarende energiformer og skabe rammer for anvendelsen af CO2-beskatning.
Det foreslås med henblik herpå at opdele minimumsafgiftssatsen for energiprodukter i to dele:
1. CO2-relateret beskatning baseret på energiproduktets CO2-emissioner med en sats på 20 euro pr. ton CO2
2. Generel energiforbrugsbeskatning baseret på energiindhold målt i GJ, uanset energiprodukt
Ordførerens holdning
ITRE's ordfører bifalder principielt de overordnede mål i den foreslåede revision af energibeskatningsdirektivet, navnlig målet om i højere grad at bringe direktivet i overensstemmelse med EU's energi- og klimamålsætninger. Ordføreren er dog betænkelig ved den mulige indvirkning, forslaget kan få på medlemsstaternes ret til selv at vælge deres energimix i henhold til Lissabontraktatens bestemmelser. Forslaget vil få betydelige konsekvenser for uafhængigheden af medlemsstaternes afgiftsordninger og for virksomheder, der opererer på energimarkedet. Derfor bør foranstaltningen på EU-plan begrundes udførligt og være i overensstemmelse med det foreslåede retsgrundlag.
Ordføreren understreger, at konsekvensanalysen ikke omfatter en "detaljeret analyse", som kan gøre det muligt at vurdere overholdelsen af nærhedsprincippet (og proportionalitetsprincippet) som foreskrevet i artikel 5 i protokol nr. 2. Da forslaget hører ind under EU's og medlemsstaternes delte kompetence, noterer ordføreren sig, at den forslåede revision af energibeskatningsdirektivet ikke i alle henseender er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at nå målene, og at afgørelserne under alle omstændigheder bør træffes så tæt på EU-borgerne som muligt. En fravigelse fra dette grundlag bør ikke tages for givet, men begrundes på en så tilstrækkeligt detaljeret og klar måde, at EU-borgerne kan forstå de kvalitative og kvantitative årsager, der har ført til konklusionen om, at handling på EU-plan er nødvendig.
Ordføreren er også bekymret over eventuelle økonomiske og socioøkonomiske virkninger af revisionen af energibeskatningsdirektivet.
Ordføreren understreger, at alle foranstaltninger i forbindelse med det nuværende energibeskatningsdirektiv for det første burde have været analyseret grundigt, hvad angår indvirkningen på de enkelte medlemsstaters økonomier, og for det andet burde et revideret direktiv have indeholdt forslag til fleksible og realistiske løsninger, der er tilpasset disse individuelle økonomier. Ordføreren minder ligeledes om, at realistiske overgangsperioder er nødvendige.
Ordføreren beklager, at Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang har ladet industripolitik omfatte af sit forslag. Revisionen af energibeskatningsdirektivet fastsætter en fælles energibeskatning baseret på energiindholdet i brændstoffer, hvilket vil kræve betydelige ændringer af beskatningsniveauet på forskellige energikilder i de fleste medlemsstater. Det er vigtigt, at indvirkningen på alle industrier og erhvervssektorer vurderes med henblik på at sikre EU’s konkurrenceevne. Revisionen af energibeskatningsdirektivet bør ikke medføre markedsforstyrrelser som følge af tab af arbejdspladser. Der bør endvidere sikres sammenhæng med andre politikområder.
Minimumssatserne blev sidst fastsat i 2003, og ordføreren accepterer, at der er grundlag for at gennemgå disse med henblik på at tage hensyn til akkumuleret inflation og behovet for at sikre, at de fortsat skaber en effektiv ramme for det indre marked, der også tager hensyn til forskellige brændstoffers indvirkning på miljøet. Ordføreren noterer sig imidlertid, at den automatiske indeksering af minimumssatser vil fjerne medlemsstaternes kontrol med niveauet af fremtidige EU-minimumssatser. Ordføreren frygter ligeledes at gennemførelsen af direktivet, som foreslået af Kommissionen, vil medføre højere priser på f.eks. kul, naturgas, fyringsolie og dieselolie og vil resultere i direkte negative sociale konsekvenser på grund af de forhøjede priser på varme og fremstillede produkter, der betales af slutbrugerne. En automatisk justering af den generelle energiforbrugsbeskatning kan påføre den endelige kunde urimelige og uforholdsmæssigt store byrder. Ordføreren minder om, at brændstofpriserne allerede er steget stærkt i løbet af de seneste år.
Ordføreren frygter, at den begrænsede fleksibilitet, der overlades til medlemsstaterne i den foreslåede revision af energibeskatningsdirektivet, vil medføre øgede omkostninger til energi og brændstof for sektorer som landbrug, havebrug eller fiskebrug og skovbrug.
Ordføreren fastholder, at medlemsstaterne bør kunne fastlægge strukturen af deres nationale beskatning samt forholdet mellem de nationale beskatningssatser på energiprodukter. Ordføreren minder om, at den europæiske lovgivning vedrørende luftkvalitet og CO2 har krævet store investeringer, og derfor skal f.eks. den differentierede beskatning af diesel og olie fortsat give et afgiftsmæssigt incitament til anvendelse af diesel som værende en mere energieffektiv og mere CO2-besparende teknologi end benzin, og beskatningen på diesel bør ikke være højere end beskatningen af benzin.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Forslag til direktiv
Betragtning 8
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(8) Af hensyn til den fiskale neutralitet bør der for hver enkelt komponent af energibeskatningen anvendes de samme minimumsafgiftssatser for alle energiprodukter til en given anvendelse. I de tilfælde, hvor der således er foreskrevet minimumsafgiftssatser, bør medlemsstaterne, også af hensyn til den fiskale neutralitet, sikre ensartede nationale afgiftssatser for alle de pågældende produkter. Hvis det er nødvendigt, bør der forudses overgangsperioder til at foretage en udjævning af de pågældende satser.
(8) Af hensyn til den teknologiske neutralitet bør der anvendes minimumsafgiftssatser for alle energiprodukter til en given anvendelse. Det er ikke nødvendigt, at de nationale afgifter er de samme for så vidt angår energipolitik.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Betragtning 12
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(12) Med hensyn til motorbrændstoffer har den gunstigere minimumsafgiftssats for dieselolie, som er et produkt, der for størstepartens vedkommende oprindelig blev anvendt til erhvervsmæssige formål og derfor traditionelt er blevet beskattet med en lavere sats, en fordrejende virkning i forhold til benzin, som er dets hovedkonkurrent. Artikel 7 i direktiv 2003/96/EF indeholder derfor bestemmelser om de første skridt i en gradvis tilpasning til den minimumsafgiftssats, der gælder for benzin. Det er nødvendigt at fuldføre denne tilpasning og gradvis opnå en situation, hvor dieselolie og benzin beskattes efter samme sats.
udgår
Forslag til direktiv
Betragtning 13
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(13) Hvad angår medlemsstaternes mulighed for at anvende en lavere afgiftssats for erhvervsmæssig end for ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof, synes denne bestemmelse ikke længere at være forenelig med nødvendigheden af at forbedre energieffektiviteten og behovet for at tage fat om transportsektorens voksende miljømæssige virkninger og bør derfor ophæves. Ifølge artikel 9, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF kan visse medlemsstater anvende en reduceret sats for fyringsolie. Den bestemmelse er ikke længere forenelig med det indre markeds korrekte funktion og med traktatens overordnede mål. Den bør derfor ophæves.
(13) Ifølge artikel 9, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF kan visse medlemsstater anvende en reduceret sats for fyringsolie. Den bestemmelse er ikke længere forenelig med det indre markeds korrekte funktion og med traktatens overordnede mål. Den bør derfor ophæves.
Forslag til direktiv
Betragtning 14 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(14a) Enhver reform af energibeskatningen skal sikre, at sektorer, der ikke er omfattet af emissionshandelsordningen, ikke stilles ugunstigt i forhold til de sektorer, der er dækket af ordningen.
Forslag til direktiv
Betragtning 18
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(18) I tilfælde af flaskegas (LPG) og naturgas, der anvendes som brændstof i motorkøretøjer, er fordele i form af lavere minimumssatser for generel energiforbrugsbeskatning eller muligheden for at fritage de pågældende energiprodukter for beskatning ikke længere berettigede, navnlig på baggrund af behovet for at øge de vedvarende energikilders markedsandel, og de bør derfor på mellemlang sigt afskaffes.
(18) I tilfælde af flaskegas (LPG), der anvendes som motorbrændstof, er fordele i form af lavere minimumssatser for generel energiforbrugsbeskatning eller muligheden for at fritage et sådant brændstof for beskatning ikke længere berettigede, navnlig på baggrund af behovet for at øge de vedvarende energikilders markedsandel, og de bør derfor på mellemlang sigt afskaffes.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 1 – stk. 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
1. Medlemsstaterne beskatter energiprodukter og elektricitet i overensstemmelse med dette direktiv. | 1. Medlemsstaterne beskatter energiprodukter og elektricitet i overensstemmelse med dette direktiv, og sikrer dermed, at produkter og tjenesteydelser leveres til overkommelige priser med henblik på at fjerne risikoen for, at borgere udsættes for energifattigdom. Kommissionen gennemfører konsekvensanalyser til formålet. | |
Begrundelse
EU's hovedmålsætning er at sikre sine borgeres velfærd.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 2 – litra a – nr. i
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 2 – stk. 1 – litra h
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
h) varer under KN-kode 2909 19 10 og 3824 90 91 | h) varer under KN-kode 2909 19 10, 3824 90 91 og 3824 90 97 | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 2 – litra a – nr. ii
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 2 – stk. 1 – litra j
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
j) varer under KN-kode 2909 19 90, 3823 19 90 og 3824 90 97, når de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. | j) varer under KN-kode 2909 19 90 og 3823 19 90, når de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 3
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 3 – stk. 1 – litra a b (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| ab) elektricitet, der anvendes til at pumpe vand til kunstvanding | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra b – indledning
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 4
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
b) Følgende indsættes som stk. 3 og 4: | udgår | |
Begrundelse
Denne bestemmelse strider mod nærhedsprincippet, idet den begrænser medlemsstaternes frihed til at definere deres skattepolitik.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
3. Uden at dette berører de fritagelser, differentieringer og lempelser, der er omhandlet i dette direktiv, sikrer medlemsstaterne, at der, når der i bilag I er fastlagt de samme minimumsafgiftssatser i forbindelse med en given anvendelse, fastsættes de samme afgiftssatser for de produkter, der bruges til den pågældende anvendelse. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 15, stk. 1, litra i), for de i bilag I, tabel A, omhandlede motorbrændstoffer, gælder dette fra den 1. januar 2023. | udgår | |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 4 – stk. 3 – afsnit 2
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
I forbindelse med første afsnit anses enhver anvendelse, for hvilken der er fastlagt en minimumsafgiftssats i henholdsvis tabel A, B og C i bilag I, for at være en enkelt anvendelse. | udgår | |
Begrundelse
Jf. betragtning 12.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
4. Minimumssatserne for den generelle energiforbrugsbeskatning, der er fastlagt i dette direktiv, tilpasses hvert tredje år, første gang den 1. juli 2016, for at tage hensyn til ændringerne i det harmoniserede forbrugerprisindeks, eksklusive energi og uforarbejdede fødevarer, som offentliggjort af Eurostat. Kommissionen offentliggør de deraf følgende minimumsafgiftssatser i Den Europæiske Unions Tidende. | udgår | |
Begrundelse
Denne bestemmelse strider mod nærhedsprincippet, idet den begrænser medlemsstaternes frihed til at definere deres skattepolitik.
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 4 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 4 – stk. 4 – afsnit 2
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Disse minimumssatser tilpasses automatisk ved at forhøje eller sænke grundbeløbet i euro med den procentvise ændring i nævnte indeks i løbet af de tre foregående kalenderår. Hvis ændringen siden sidste tilpasning er mindre end 0,5 %, foretages ingen tilpasning." | udgår | |
Begrundelse
Automatisk indeksering af minimumssatser vil fjerne medlemsstaternes kontrol med niveauet af fremtidige EU-minimumssatser.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 5 – litra a
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 5 – indledning
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Medlemsstaterne kan i følgende tilfælde under afgiftsmyndighedernes kontrol anvende differentierede satser for den generelle energiforbrugsbeskatning, når blot de overholder de minimumsafgiftssatser, der er fastsat i dette direktiv: | (Vedrører ikke den danske tekst) | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 6 – indledning
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 7 – stk. 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
(6) Artikel 7 affattes således: | (6) I Artikel 7, affattes stk. 1 således: | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 11 – litra a – nr. i
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 14 – stk. 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Ud over de almindelige bestemmelser i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF(*) om fritagne anvendelsesformål for afgiftspligtige produkter, og medmindre andet er fastsat i andre EU-bestemmelser, fritager medlemsstaterne følgende produkter for beskatning på vilkår, som de fastlægger for at sikre korrekt og ligefrem anvendelse af sådanne fritagelser og for at forhindre enhver form for unddragelse, undgåelse eller misbrug: | 1. Ud over de almindelige bestemmelser i Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF(*) om fritagne anvendelsesformål for afgiftspligtige produkter, og medmindre andet er fastsat i andre EU-bestemmelser, fritager medlemsstaterne følgende produkter for beskatning på vilkår, som de fastlægger for at sikre korrekt og ligefrem anvendelse af sådanne fritagelser og for at forhindre energifattigdom, unddragelse, undgåelse eller misbrug: | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – litra a – nr. -i (nyt)
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1 – litra b a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| (-i) Der tilføjes følgende stykke: | |
| "ba) elektricitet, der anvendes til at oplade el- og hybridkøretøjer, der anvendes til vejtransport, frem til den 1. januar 2023" | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – litra a – nr. i
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1 – litra h
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
h) energiprodukter, der anvendes som brændsel til opvarmning, og elektricitet anvendt af husholdninger og/eller organisationer, som af den pågældende medlemsstat betragtes som velgørende. For sådanne velgørende organisationer begrænser medlemsstaterne fritagelsen eller lempelsen til anvendelse til ikke-erhvervsmæssig virksomhed. I tilfælde af blandet forbrug svarer afgiften til andelen af hvert forbrug. Hvis et forbrug er ubetydeligt, kan det betragtes som værende lig nul | h) elektricitet, naturgas, kul, fast brændsel og andre energiprodukter, der anvendes som brændsel til opvarmning, og elektricitet anvendt af husholdninger og/eller organisationer, som af den pågældende medlemsstat betragtes som velgørende. For sådanne velgørende organisationer begrænser medlemsstaterne fritagelsen eller lempelsen til anvendelse til ikke-erhvervsmæssig virksomhed. I tilfælde af blandet forbrug svarer afgiften til andelen af hvert forbrug. Hvis et forbrug er ubetydeligt, kan det betragtes som værende lig nul | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – litra a – nr. i
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1 – litra i
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
i) indtil den 1. januar 2023 naturgas og LPG anvendt som brændstof | i) indtil den 1. januar 2023 naturgas, biogas og LPG anvendt som brændstof og LPG anvendt som brændsel; | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – litra a – nr. i a (nyt)
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1 – underpunkt l a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| ia) Der tilføjes følgende stykke: | |
| "1a) naturgas og biomethan der anvendes som transportbrændstof i det mindste indtil 10 % af den energi, der anvendes inden for transportsektoren, er vedvarende energi. Kommissionen gennemgår løbende markedsudviklingen og forelægger et hensigtsmæssigt lovforslag, når det bliver aktuelt." | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – litra a – nr. ii
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
ii) Følgende afsnit indsættes: | udgår | |
"Litra a) til e) og litra g) finder kun anvendelse på generel energiforbrugsbeskatning." |
| |
Forslag til direktiv – ændringsretsakt
Artikel 1 – nr. 13 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 3
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
3. Medlemsstaterne kan anvende en sats for generel energiforbrugsbeskatning ned til nul for forbrug af energiprodukter og elektricitet, der anvendes til arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug. De begunstigede skal være omfattet af ordninger, som skal føre til en øget energieffektivitet, der stort set svarer til det, der ville være opnået, hvis EU-standardminimumssatserne var blevet anvendt." | 3. Medlemsstaterne kan anvende en afgiftssats ned til nul på energiprodukter og elektricitet, der anvendes til kunstvanding, arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug. | |
Begrundelse
Det bør tillades medlemsstaterne også i fremtiden i forbindelse med landbrug, havebrug og akvakultur samt skovbrug at anvende en beskatningssats på ned til nul.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – 1) - litra a – nr. i
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 16 – stk. 1 – indledning
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Indtil den 1. januar 2023 kan medlemsstaterne, jf. dog stk. 5, anvende en fritagelse eller en nedsat sats for generel energiforbrugsbeskatning under afgiftsmyndighedernes kontrol for de afgiftspligtige produkter, der er omhandlet i artikel 2 i dette direktiv, hvis de pågældende produkter er fremstillet af eller indeholder et eller flere af følgende produkter, og hvis de pågældende produkter, for så vidt angår biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF, opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv. | 1. Indtil den 1. januar 2023 kan medlemsstaterne, jf. dog denne artikels stk. 5, anvende en fritagelse eller en nedsat sats for generel energiforbrugsbeskatning under afgiftsmyndighedernes kontrol for de afgiftspligtige produkter, der er omhandlet i artikel 2 i dette direktiv, hvis de pågældende produkter er fremstillet af eller indeholder et eller flere af følgende produkter, eller hvis de pågældende produkter, for så vidt angår biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF, opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv, eller, for så vidt angår brændstoffer, så længe deres markedsandel er på under 5 %. | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 14
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 18 – stk. 5
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
5. Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet kan for de anvendelser, der er omhandlet i artikel 8 og 9, anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2021 til at indføre CO2-relateret beskatning. Hvis Unionen beslutter, at niveauerne for drivhusgasemissioner i tiden frem til 2020 skal reduceres med mere end 20 % i forhold til niveauerne i 1990, undersøger Kommissionen anvendelsen af nævnte overgangsperioder og forelægger, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag med sigte på at forkorte dem og/eller ændre de minimumssatser for CO2-relateret beskatning, der er angivet i bilag I." | 5. Bulgarien, Den Tjekkiske Republik, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Rumænien og Slovakiet kan for de anvendelser, der er omhandlet i artikel 8 og 9, anvende en overgangsperiode indtil den 1. januar 2030 til at indføre CO2-relateret beskatning. Hvis Unionen beslutter, at niveauerne for drivhusgasemissioner i tiden frem til 2020 skal reduceres med mere end 20 % i forhold til niveauerne i 1990, undersøger Kommissionen anvendelsen af nævnte overgangsperioder og forelægger, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om reducering af minimumssatserne for CO2-relateret beskatning ved sammenligning med dem, der er angivet i bilag I. | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 19
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 27 – stk. 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, for en ubegrænset periode. | 1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, for en periode på fem år. | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 21
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 29 – stk. 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Kommissionen forelægger hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om ændring heraf. | Kommissionen forelægger hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og om indvirkningen af dets anvendelse på EU's økonomi og de europæiske borgeres velfærd. Hvis rapporten konkluderer, at dette direktiv er nødvendigt, forelægger Kommissionen et forslag. | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 21
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 29 – stk. 2
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Kommissionen skal i sin rapport bl.a. undersøge minimumssatsen for CO2-relateret beskatning, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger, navnlig hvad angår energieffektivitet, anvendelsen af elektricitet i transportsektoren, samt begrundelsen for at anvende de fritagelser og lempelser, der er fastlagt i dette direktiv, bl.a. for brændstof og brændsel, der anvendes til luft- og søfart. I rapporten skal der tages hensyn til det indre markeds korrekte funktion, minimumsafgiftssatserne reelle værdi og traktatens overordnede mål. | Kommissionen skal i sin rapport bl.a. undersøge minimumssatsen for CO2-relateret beskatning, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger, navnlig hvad angår energieffektivitet, anvendelsen af elektricitet i transportsektoren, samt begrundelsen for at anvende de fritagelser og lempelser, der er fastlagt i dette direktiv, bl.a. for brændstof og brændsel, der anvendes til luft- og søfart. I rapporten skal der tages hensyn til indvirkningen på priser på varer og tjenesteydelser og energifattigdom i medlemsstaternes befolkninger, det indre markeds korrekte funktion, minimumsafgiftssatserne reelle værdi og traktatens overordnede mål samt af, i hvilken grad det er lykkedes at anvende skatteprovenu til at forbedre sektorens energieffektivitet. | |
Forslag til direktiv
Bilag
Direktiv 2003/96/EF
Bilag I – tabel A – kolonne 2
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
CO2-relateret beskatning | CO2-relateret beskatning | |
1. januar 2013 | 1. januar 2013 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
Forslag til direktiv
Bilag
Direktiv 2003/96/EF
Bilag I – tabel A – kolonne 5
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Generel energiforbrugs-beskatning | udgår | |
1. januar 2018 |
| |
9,6 EUR/GJ |
| |
9,6 EUR/GJ |
| |
9,6 EUR/GJ |
| |
9,6 EUR/GJ |
| |
9,6 EUR/GJ |
| |
Forslag til direktiv
Bilag
Direktiv 2003/96/EF
Bilag I – tabel A – række 7
Kommissionens forslag
Naturgas KN-koder 2711 11 00 og 2711 21 00 | 20 EUR/t CO2 | 1,5 EUR/GJ | 5,5 EUR/GJ | 9,6 EUR/GJ | |
Ændringsforslag
Naturgas KN-koder 2711 11 00 og 2711 21 00 | 20 EUR/t CO2 | 1,0 EUR/GJ | 1,0 EUR/GJ | 1,0 EUR/GJ | |
Forslag til direktiv
Bilag
Direktiv 2003/96/EF
Bilag I – tabel B – kolonne 2
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
CO2-relateret beskatning | CO2-relateret beskatning | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
Forslag til direktiv
Bilag
Direktiv 2003/96/EF
Bilag I – tabel C – kolonne 2
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
CO2-relateret beskatning | CO2-relateret beskatning | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
20 EUR/t CO2 | 12 EUR/t CO2 | |
PROCEDURE
Titel | Ændring af Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet | ||||
Referencer | |||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ECON 10.5.2011 |
|
|
| |
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ITRE 10.5.2011 |
|
|
| |
Behandling i udvalg | 20.10.2011 |
|
|
| |
Dato for vedtagelse | 6.2.2012 |
|
|
| |
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 27 25 2 | |||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Amelia Andersdotter, Josefa Andrés Barea, Jean-Pierre Audy, Ivo Belet, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Pilar del Castillo Vera, Dimitrios Droutsas, Christian Ehler, Vicky Ford, Norbert Glante, Robert Goebbels, András Gyürk, Jacky Hénin, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Béla Kovács, Philippe Lamberts, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Marisa Matias, Judith A. Merkies, Jaroslav Paška, Vittorio Prodi, Herbert Reul, Michèle Rivasi, Jens Rohde, Paul Rübig, Salvador Sedó i Alabart, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Kathleen Van Brempt, Alejo Vidal-Quadras, Henri Weber | ||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Antonio Cancian, António Fernando Correia De Campos, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Seán Kelly, Bernd Lange, Werner Langen, Marian-Jean Marinescu, Zofija Mazej Kukovič, Morten Messerschmidt, Vladko Todorov Panayotov, Mario Pirillo, Silvia-Adriana Ţicău | ||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 | Michael Theurer | ||||
til Økonomi- og Valutaudvalget
(
Ordfører for udtalelse:
KORT BEGRUNDELSE
I. Kommissionens forslag
Det gældende energibeskatningsdirektiv fastsætter minimumsafgiftssatser for energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof og opvarmningsbrændsel og til elektricitet. Minimumssatserne finder generelt anvendelse på mængden af det anvendte energiprodukt. Efter Kommissionens opfattelse har dette system en række negative virkninger, idet det f.eks. skaber incitamenter, der strider mod EU's klimamål, eller forvrider det indre marked.
Med sit forslag om en ændring af det gældende direktiv sigter Kommissionen mod at afhjælpe disse negative virkninger. En af Kommissionens hovedtanker er at skabe en ny energibeskatningsstruktur ved at opdele minimumsafgiftssatsen for energiprodukter i to dele:
1) én del, som er baseret på energiproduktets CO2-emissioner; CO2-afgiften vil være nul for alle energikilder, der i øjeblikket allerede er eller i fremtiden vil blive anerkendt som værende CO2-frie.
2) en anden del, som er baseret på energiindholdet pr. gigajoule, uanset hvilket energiprodukt der er tale om, og hvormed formålet er at skabe et incitament for energibesparelser.
Samtidig sigter forslaget mod at skabe større sammenhæng mellem energibeskatningsdirektivet og andre EU- politikker såsom EU's emissionshandelsordning (ETS). Med hensyn hertil er det Kommissionens forslag ikke at anvende CO2-relaterede afgifter på anlæg, der er omfattet af ETS, herunder luftfart.
En række andre aspekter af forslaget vedrører transportpolitikken, f.eks.:
- afskaffelse af medlemsstaternes mulighed for at differentiere mellem afgiftsbehandlingen af erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof
- fjernelse af muligheden for at anvende en lavere sats for generel energiforbrugsbeskatning for taxiers vedkommende, da denne mulighed ikke længere er i overensstemmelse med målsætningen om politikker, der fremmer alternative brændstoffer, alternative energibærere og anvendelsen af renere køretøjer i bytrafikken
- opdatering af definitionerne af standardtanke og særlige beholdere.
Endelig forslår Kommissionen at fritage elektricitet, der er produceret på land og tilføres fartøjer, der ligger ved kaj i en havn, for beskatning, og at holde fast ved den eksisterende forpligtelse for medlemsstaterne til at fritage brændstof og brændsel, der anvendes til luft- og søfart, for beskatning. Med hensyn til indre vandveje foreslår Kommissionen, at man holder fast ved de nugældende regler, hvorefter medlemsstaterne kan anvende fuldstændige eller delvise afgiftsfritagelser eller -lempelser.
ÆNDRINGSFORSLAG
Transport- og Turismeudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Forslag til direktiv
Betragtning 2
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(2) Det er nødvendigt at sikre, at det indre marked fortsat fungerer korrekt i en kontekst med nye krav vedrørende begrænsning af klimaændringer, brug af vedvarende energikilder og energibesparelser, som blev godkendt ved formandskabets konklusioner efter Det Europæiske Råd den 8. og 9. marts 2007 og den 11. og 12. december 2008.
(2) Det er nødvendigt at sikre, at det indre marked fortsat fungerer korrekt i en kontekst med nye krav vedrørende begrænsning af klimaændringer, brug af vedvarende energikilder og energibesparelser, som blev godkendt ved formandskabets konklusioner efter Det Europæiske Råd den 8. og 9. marts 2007 og den 11. og 12. december 2008. Der må derfor sikres kohærent behandling af energikilder i henhold til dette direktiv, således at der reelt skabes lige vilkår for energiforbrugerne, uanset hvilken energikilde der anvendes.
Forslag til direktiv
Betragtning 2 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(2a) Beskatning af energiprodukter bør gribes an på teknologineutral vis for at give nye teknologier mulighed for at udvikle sig.
Begrundelse
Kommissionens politik skal være fuldstændig teknologineutral for at give nye teknologier mulighed for at udvikle sig. Kun de mest bæredygtige og effektive blandt de eksisterende teknologier bør fortsat bevares.
Forslag til direktiv
Betragtning 3
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(3) Beskatning i forbindelse med CO2-emissioner kan være et omkostningseffektivt middel for medlemsstaterne til at gennemføre de reduktioner af drivhusgasser, der er nødvendige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020, hvad angår kilder, som ikke er omfattet af EU-ordningen under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF. I betragtning af den CO2-relaterede beskatnings potentielle rolle er det af hensyn til det indre markeds korrekte funktion nødvendigt, at der fastlægges fælles regler for en sådan beskatning.
(3) Det primære formål med energibeskatning er at anspore forbrugerne til at bruge energi mere effektivt og til at få den fra renere kilder. Beskatning i forbindelse med CO2-emissioner kan være et omkostningseffektivt middel for medlemsstaterne til at gennemføre de reduktioner af drivhusgasser, der er nødvendige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020, hvad angår kilder, som ikke er omfattet af EU-ordningen under Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF. I betragtning af den CO2-relaterede beskatnings potentielle rolle er det af hensyn til det indre markeds korrekte funktion nødvendigt, at der fastlægges fælles regler for en sådan beskatning.
Forslag til direktiv
Betragtning 6
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(6) Hver af de pågældende komponenter bør beregnes på basis af objektive kriterier, der gør det muligt at ligebehandle de forskellige energikilder. I forbindelse med CO2-relateret beskatning bør der henvises til de CO2-emissioner, som hvert enkelt af de pågældende energiprodukter giver anledning til, idet der som reference bruges de CO2-emissionsfaktorer, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. I forbindelse med den generelle energiforbrugsbeskatning bør der henvises til de forskellige energiprodukters og elektricitetens energiindhold, jf. referencerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF. I den sammenhæng bør der tages hensyn til de miljømæssige fordele, der er knyttet til biomasse eller produkter fremstillet af biomasse. Disse produkter bør beskattes på grundlag af de CO2-emissionsfaktorer, der er angivet i beslutning 2007/589/EF for biomasse eller produkter fremstillet af biomasse, og af deres energiindhold som angivet i bilag III til direktiv 2009/28/EF. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder er i den forbindelse langt den vigtigste kategori. Eftersom de miljømæssige fordele ved disse produkter varierer, alt efter om de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv, bør de specifikke referenceværdier for biomasse og produkter fremstillet af biomasse kun finde anvendelse, når disse kriterier er opfyldt.
(6) Da der er behov for at etablere en passende ramme for energibeskatning, bør hver af de pågældende komponenter beregnes på basis af objektive kriterier, der gør det muligt at ligebehandle de forskellige energikilder. I forbindelse med CO2-relateret beskatning bør der henvises til de CO2-emissioner, som hvert enkelt af de pågældende energiprodukter giver anledning til, idet der som reference bruges de CO2-emissionsfaktorer, der er fastlagt i Kommissionens beslutning 2007/589/EF af 18. juli 2007 om retningslinjer for overvågning og rapportering af drivhusgasudledninger i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. I forbindelse med den generelle energiforbrugsbeskatning bør der henvises til de forskellige energiprodukters og elektricitetens energiindhold, jf. referencerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF. I den sammenhæng bør der tages hensyn til de miljømæssige fordele, der er knyttet til biomasse eller produkter fremstillet af biomasse. Disse produkter bør beskattes på grundlag af de CO2-emissionsfaktorer, der er angivet i beslutning 2007/589/EF for biomasse eller produkter fremstillet af biomasse, og af deres energiindhold som angivet i bilag III til direktiv 2009/28/EF. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder er i den forbindelse langt den vigtigste kategori. Eftersom de miljømæssige fordele ved disse produkter varierer, alt efter om de opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv, bør de specifikke referenceværdier for biomasse og produkter fremstillet af biomasse kun finde anvendelse, når disse kriterier er opfyldt.
Forslag til direktiv
Betragtning 13
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(13) Hvad angår medlemsstaternes mulighed for at anvende en lavere afgiftssats for erhvervsmæssig end for ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof, synes denne bestemmelse ikke længere at være forenelig med nødvendigheden af at forbedre energieffektiviteten og behovet for at tage fat om transportsektorens voksende miljømæssige virkninger og bør derfor ophæves. Ifølge artikel 9, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF kan visse medlemsstater anvende en reduceret sats for fyringsolie. Den bestemmelse er ikke længere forenelig med det indre markeds korrekte funktion og med traktatens overordnede mål. Den bør derfor ophæves.
(13) Hvad angår medlemsstaternes mulighed for at anvende en lavere afgiftssats for erhvervsmæssig end for ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie som motorbrændstof, synes denne bestemmelse ikke længere at være forenelig med nødvendigheden af at forbedre energieffektiviteten og behovet for at tage fat om transportsektorens voksende miljømæssige virkninger og bør derfor ophæves. Kommissionen bør derfor analysere denne differentiering mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug for at give transportvirksomheder mulighed for at tilpasse sig nye bestemmelser inden for rammerne af en overgangsperiode, såfremt det planlægges at bringe denne differentiering til ophør efter en behørig konsekvensvurdering. Ifølge artikel 9, stk. 2, i direktiv 2003/96/EF kan visse medlemsstater anvende en reduceret sats for fyringsolie. Den bestemmelse er ikke længere forenelig med det indre markeds korrekte funktion og med traktatens overordnede mål. Den bør derfor ophæves.
Forslag til direktiv
Betragtning 15
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(15) Artikel 5 i direktiv 2003/96/EF gør det muligt at anvende differentierede afgiftssatser i visse tilfælde. For at sikre et kohærent CO2-prissignal bør medlemsstaternes mulighed for at differentiere de nationale satser imidlertid begrænses til kun at omfatte generel energiforbrugsbeskatning. Desuden er muligheden for at anvende en lavere afgiftssats for motorbrændstof, der anvendes af taxier, ikke længere i overensstemmelse med målsætningen om politikker, der fremmer alternative brændstoffer og brændsler, samt politikker, der fremmer alternative energibærere og anvendelse af renere køretøjer i bytrafikken, og bør derfor ophæves.
(15) Artikel 5 i direktiv 2003/96/EF gør det muligt at anvende differentierede afgiftssatser i visse tilfælde. For at sikre et kohærent CO2-prissignal bør medlemsstaternes mulighed for at differentiere de nationale satser imidlertid begrænses til kun at omfatte generel energiforbrugsbeskatning.
Begrundelse
Taxier bør betragtes som offentlig transport, der bidrager til at mindske færdselstætheden. De bør derfor fortsat nyde godt af afgiftslettelser på brændstof.
Forslag til direktiv
Betragtning 19
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(19) Ifølge direktiv 2003/96/EF skal medlemsstaterne fritage brændstof, der anvendes til sejlads i EF-farvande, og elektricitet, der produceres om bord på et fartøj, herunder også fartøjer ved kaj i en havn, for beskatning. Medlemsstaterne kan desuden udvide denne gunstige afgiftsbehandling til også at omfatte indre vandveje. I nogle havne findes der et renere alternativ i form af anvendelse af elektricitet fra land, som dog skal beskattes. For at etablere et første incitament til at udvikle og anvende denne teknologi, indtil der vedtages mere omfattende rammer på området, bør medlemsstaterne fritage anvendelsen af elektricitet fra land til skibe, der ligger ved kaj i en havn, fra energibeskatning. Denne fritagelse bør gælde i en periode, der er tilstrækkelig lang til, at havneoperatører ikke afholder sig fra at foretage de nødvendige investeringer, men samtidig er tidsbegrænset, således at opretholdelsen af en fuldstændig eller delvis fritagelse gøres betinget af en ny afgørelse, når tiden er inde hertil.
(19) Ifølge direktiv 2003/96/EF skal medlemsstaterne fritage elektricitet, der produceres om bord på et fartøj, herunder også fartøjer ved kaj i en havn, for beskatning. I nogle havne findes der et renere alternativ i form af anvendelse af elektricitet fra land, som dog skal beskattes. For at undgå produktion af brændselsbaseret elektricitet om bord på fartøjer ved kaj og den hermed forbundne lokale luftforurening bør medlemsstaterne, indtil der vedtages mere omfattende rammer på området, fritage anvendelsen af elektricitet fra land til skibe, der ligger ved kaj i søhavne eller havne ved indre vandveje, fra energibeskatning. Derudover bør produktion af elektricitet til skibe ved kaj i en havn ikke længere være tilladt, hvis de har mulighed for at bruge elektricitet fra elforsyningsnettet på land.
Begrundelse
Et forbud mod produktion af elektricitet til skibe ved kaj i en havn ved hjælp af ombordværende brændstoflagre styrker Kommissionens planlagte fritagelsesordninger og vil bidrage til at mindske forureningen i havne.
Forslag til direktiv
Betragtning 19 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(19a) For at fremme brugen af indre vandveje bør medlemsstaterne fortsat kunne anvende en gunstig afgiftsbehandling for disse.
Forslag til direktiv
Betragtning 19 b (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(19b) Der bør skabes lige vilkår for de forskellige transportformer. Kravet om at fritage anvendelsen af brændstof i visse sektorer bør udfases. For at sikre europæiske virksomheders og industriers konkurrencemæssige position bør dette ske ved internationalt samråd.
Begrundelse
Det eksisterende krav om at fritage visse transportformer er ikke i overensstemmelse med princippet om et åbent og fair europæisk transportmarked. Dog er det vigtigt at undgå at undergrave vores virksomheders konkurrencemæssige position i forhold til virksomheder fra lande uden for EU.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 1 – stk. 2 a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| 2a. Medlemsstater, der indfører et system med vejafgifter for køretøjer eller vogntog, der udelukkende anvendes til godstransport ad vej, skal beskatte brændstof til sådanne køretøjer udelukkende på grundlag af de generelle energiforbrugsværdier i tabel A i bilag I. | |
Begrundelse
Formålet med "eurovignetten" var at internalisere de eksterne omkostninger for også at dække omkostningerne ved den forurening, der genereres af godstransport ad vej. Dette ændringsforslag undgår dobbeltbeskatning af den forurening, der genereres af godstransport ad vej.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 5 – led 3
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
– til anvendelse i forbindelse med: lokal offentlig passagerbefordring (eksklusive taxier), affaldsindsamling, de væbnede styrker og den offentlige forvaltning, handicappede samt ambulancer | – til anvendelse i forbindelse med: lokal offentlig passagerbefordring, affaldsindsamling, de væbnede styrker og den offentlige forvaltning, handicappede samt ambulancer | |
Begrundelse
Taxier bør betragtes som offentlig transport, der bidrager til at mindske færdselstætheden. De bør derfor fortsat kunne nyde godt af afgiftslettelser på brændstof.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 7
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Fra den 1. januar 2013, fra den 1. januar 2015 og fra den 1. januar 2018 er minimumsafgiftssatserne for motorbrændstoffer som fastsat i bilag I, tabel A. | 1. Fra den 1. januar 2013, fra den 1. januar 2015 og fra den 1. januar 2018 er minimumsafgiftssatserne for motorbrændstoffer som fastsat i bilag I, tabel A. | |
| 2. Medlemsstaterne kan inden for en overgangsperiode, der skal vurderes i henhold til artikel 29, anvende differentierede afgiftssatser for erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, forudsat at EF-minimumsafgiftssatserne overholdes, og at afgiftssatsen for erhvervsmæssig brug af dieselolie, der anvendes som motorbrændstof i motorkøretøjer, ikke kommer under de i stk. 1 omhandlede gældende nationale afgiftssatser, uanset eventuelle undtagelser for denne brug i dette direktiv. | |
| 3. Ved "erhvervsmæssig brug af dieselolie, der anvendes som motorbrændstof ", forstås dieselolie, der anvendes som motorbrændstof i følgende øjemed: | |
| a) godstransport mod leje eller vederlag i et motorkøretøj eller et vogntog, der udelukkende er beregnet til godstransport ad vej, og som har en tilladt totalvægt på over 7,5 tons | |
| b) passagerbefordring, hvad enten der er tale om regelmæssig eller lejlighedsvis kørsel, i motorkøretøjer i kategori M2 eller M3 som defineret i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.1. | |
| _____________ | |
| 1 EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1. | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11 – litra a – nr. iii
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 14 – stk. 1 – litra e
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
e) indtil den 31. december 2020 elektricitet, der direkte tilføres fartøjer, der ligger ved kaj i havne. | e) elektricitet, der direkte tilføres fartøjer, der ligger ved kaj i søhavne og havne ved indre vandveje. | |
Begrundelse
Der bør ikke gælde nogen tidsfrist for denne undtagelse, hvis vi ønsker at opnå en betydelig begrænsning af CO2, svovl og andre skadelige udslip, der er farlige for menneskers sundhed i havneområder. For at fremme disse initiativer blandt havnemyndigheder og sikre deres generelle udbredelse, bør der indføres en mere favorabel behandling.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13 – litra a – nr. –i (nyt)
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 1 – litra e
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| -i) litra e) affattes således: | |
| e) de energiprodukter og den elektricitet, der anvendes til personbefordring og godstransport med jernbane, metro, sporvogn, trolleybus og busser, der anvender elektricitet, naturgas eller LPG som brændstof | |
Begrundelse
Dette ændringsforslag ændrer ordlyden i direktiv 2003/96 ved at medtage elektriske busser og busser, der kører på naturgas og LPG. Medlemsstaterne bør også gives videre beføjelser til at indføre afgiftsfritagelser for jernbaner, metro og sporvogne og for bybusser med lave NOx- og partikelemissioner, som er meget skadelige for folkesundheden i bymiljøer.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 19
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 27
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Udøvelse af delegerede beføjelser | Delegation af beføjelser | |
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, for en ubegrænset periode. | Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 27a vedrørende beskatning af energiprodukter og elektricitet. | |
2. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den Rådet meddelelse herom. |
| |
3. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i artikel 27a og 27b anførte betingelser. |
| |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 20
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 27a - 27c
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Tilbagekaldelse af delegerede beføjelser | Udøvelse af delegerede beføjelser | |
1. Den i artikel 2, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Rådet. | 1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel anførte betingelser. | |
2. Når Rådet har indledt en intern procedure med henblik på at afgøre, om delegationen af beføjelser skal tilbagekaldes, bestræber det sig på at give Kommissionen meddelelse herom i rimelig tid, inden den endelige afgørelse træffes, og angiver samtidig, hvilke delegerede beføjelser der eventuelt vil blive tilbagekaldt, samt den mulige begrundelse herfor. | 2. Den i artikel 27 omhandlede beføjelse til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den ...*. | |
3. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer den delegation af beføjelser, der er angivet i afgørelsen, til ophør. Den får virkning øjeblikkeligt eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. Afgørelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. | 3. Den i artikel 27 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer den delegation af beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der præciseres i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft. | |
| 4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, underretter den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom. | |
| 5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 27 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ. | |
| _________________ | |
| * EUT: indsæt venligst datoen for dette direktivs ikrafttrædelse. | |
Artikel 27b |
| |
Indsigelse mod delegerede retsakter |
| |
1. Rådet kan gøre indsigelse mod den delegerede retsakt inden for en frist på [tre] måneder fra datoen for meddelelsen. |
| |
2. Hvis Rådet ved udløbet af denne frist ikke har gjort indsigelse mod den delegerede retsakt, offentliggøres den i Den Europæiske Unions Tidende og træder i kraft på den dato, der er fastsat heri. |
| |
Den delegerede retsakt kan offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft inden fristens udløb, hvis Rådet har meddelt Kommissionen, at det ikke agter at gøre indsigelse. |
| |
3. Gør Rådet indsigelse mod den delegerede retsakt, træder den ikke i kraft. Rådet anfører begrundelsen for at gøre indsigelse mod den delegerede retsakt. |
| |
Artikel 27c |
| |
Underretning af Europa-Parlamentet |
| |
Europa-Parlamentet skal underrettes om Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter, om enhver indsigelse mod dem eller om Rådets tilbagekaldelse af delegationen af beføjelser. |
| |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 21
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 29 – stk. 1 og 2
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Kommissionen forelægger hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om ændring heraf. | Kommissionen forelægger hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om ændring heraf. | |
Kommissionen skal i sin rapport bl.a. undersøge minimumssatsen for CO2-relateret beskatning, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger, navnlig hvad angår energieffektivitet, anvendelsen af elektricitet i transportsektoren, samt begrundelsen for at anvende de fritagelser og lempelser, der er fastlagt i dette direktiv, bl.a. for brændstof og brændsel, der anvendes til luft- og søfart. I rapporten skal der tages hensyn til det indre markeds korrekte funktion, minimumsafgiftssatserne reelle værdi og traktatens overordnede mål. | Kommissionen skal i sin rapport bl.a. undersøge medlemsstaternes afgiftssatser på nationalt og/eller regionalt plan for energiprodukter og elektricitet, minimumsniveauet for CO2-relateret beskatning, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger, navnlig hvad angår energieffektivitet, differentieringen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig brug af dieselolie, der anvendes som motorbrændstof, og mulighederne for at bringe denne differentiering til ophør, anvendelsen af elektricitet i transportsektoren, samt begrundelsen for at anvende de fritagelser og lempelser, der er fastlagt i dette direktiv, bl.a. for brændstof og brændsel, der anvendes til luft- og søfart. Rapporten skal også indeholde en oversigt over gældende beskatningsbestemmelser i bilaterale luftfartsaftaler. I rapporten skal der tages hensyn til det indre markeds korrekte funktion, minimumsafgiftssatserne reelle værdi og traktatens overordnede mål. | |
| Den første rapport skal vurdere, om der er behov for at fjerne fritagelsen i henhold til artikel 14, stk. 1, litra b) og c), for energiprodukter, der leveres til anvendelse som flybrændstof og som brændstof til sejlads i EF-farvande i tilfælde af, at der opnås en aftale om indførelse af CO2-reduktionsforanstaltninger inden for luft- og søfart inden for IMO eller ICAO eller under de Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer. | |
| I mangel af fremskridt på internationalt plan forelægger Kommissionen lovgivningsmæssige forslag til nedbringelse af CO2-udledningen i begge sektorer, idet der tages hensyn til risikoen for kulstoflækage og konkurrenceevnen i sektoren. | |
Begrundelse
Det er vigtigt, at enhver beslutning vedrørende luft- og søfart træffes på internationalt plan for at undgå konkurrenceforvridning og risikoen for kulstoflækage. Kommissionen opfordres til at gøre alt for at opnå en international aftale, men hvis dette ikke lykkes, bør den foreslå de relevante lovændringer.
PROCEDURE
Titel | Ændring af Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet | ||||
Referencer | |||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ECON 10.5.2011 |
|
|
| |
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | TRAN 10.5.2011 |
|
|
| |
Ordfører Dato for valg | Brian Simpson 22.11.2011 |
|
|
| |
Behandling i udvalg | 11.10.2011 | 21.11.2011 |
|
| |
Dato for vedtagelse | 22.11.2011 |
|
|
| |
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 31 9 1 | |||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Antonio Cancian, Michael Cramer, Philippe De Backer, Saïd El Khadraoui, Ismail Ertug, Carlo Fidanza, Knut Fleckenstein, Jacqueline Foster, Mathieu Grosch, Jim Higgins, Dieter-Lebrecht Koch, Jaromír Kohlíček, Georgios Koumoutsakos, Werner Kuhn, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Marian-Jean Marinescu, Gesine Meissner, Hubert Pirker, David-Maria Sassoli, Vilja Savisaar-Toomast, Olga Sehnalová, Debora Serracchiani, Brian Simpson, Keith Taylor, Silvia-Adriana Ţicău, Thomas Ulmer, Peter van Dalen, Dominique Vlasto, Artur Zasada, Roberts Zīle | ||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Philip Bradbourn, Michel Dantin, Wolf Klinz, Dominique Riquet, Laurence J.A.J. Stassen, Sabine Wils | ||||
til Økonomi- og Valutaudvalget
(
Ordfører for udtalelse: Sergio Gutiérrez Prieto
KORT BEGRUNDELSE
Dette forslag om ændring af direktivet om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (energibeskatningsdirektivet) vil få betydelig indvirkning på den primære sektor.
Således ændrer det bestemmelserne for energibeskatning i landbrugssektoren. Skønt medlemsstaternes mulighed for at indføre afgiftsfritagelser (ved at anvende satser på ned til 0 %) eller -lempelser bevares som i det gældende direktiv, vil denne mulighed alene blive tilknyttet til energidelen samt til opfyldelse af kravene om energibesparing (jf. artikel 15, stk. 3). I den aktuelle situation, hvor landbrugsindkomsterne er faldende, og de faste produktionsomkostninger er stigende (pga. stigningen i olie- og energipriserne kan energiomkostningerne udgøre op til 30 %), er muligheden for at kunne anvende afgiftslempelser på f.eks. brugen af dieselolie i landbruget en god nyhed for de europæiske landbrugs bæredygtighed, eftersom der ikke findes nogen alternativer til anvendelsen af gasolie i landbrugsmaskiner. Hvis disse afgiftsfritagelser skal være knyttet til energieffektivitetspolitikkerne med det formål at reducere de selvsamme faste udgifter, må disse politikker imidlertid være tilstrækkeligt fleksible og integrerede i nationale strategier, der er udformet i fællesskab med sektoren og med et tidsperspektiv på en tilstrækkelig årrække, således at de ikke yderligere bebyrder EU’s landbrugere med ekstraafgifter, der vil kunne undergrave deres økonomiske bæredygtighed i en tid, hvor de i forvejen er pressede som følge af kravene i de tværgående politikker i EU's fælles landbrugspolitik.
Forslaget om ændring af direktiv 2003/96/EF indfører en skattelettelse i forbindelse med CO2‑relaterede afgifter i bestemte sektorer, der på grundlag af artikel 10a, stk. 13, i direktiv 2003/87/EF er fastlagt som sektorer med risiko for CO2-lækage. Landbrugssektoren er ikke blandt disse sektorer. I Kommissionens skrivelse om en "køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050" blev risiciene for CO2-lækage i landbruget allerede anerkendt, hvorfor Kommissionen bør anmodes indtrængende om - parallelt med ændringen af direktiv 2003/96/EF - at ændre direktiv 2003/87/EF senest seks måneder efter energibeskatningsdirektivets ikrafttræden og indlemme landbruget i de sektorer, der kan gøre brug af denne skattefordel, for at sikre, at alle sektorer og delsektorer, der er forbundet med CO2-lækage, får samme afgiftsbehandling i direktivet. Dette erkender Kommissionen selv i sin skrivelse om dette forslag under punkt 3.2.
Forslaget om ændring af energibeskatningsdirektivet forbedrer afgiftsbehandlingen af biomasse med hensyn til biomassens mindre energiindhold i forhold til dens volumen, hvorved der gøres en ende på den afgiftsmæssige forskelsbehandling mellem biomasse og fossile energikilder. Der bør derfor opfordres til, at biomasse skal indtage en vigtigere rolle i medlemsstaternes energisammensætning, ikke blot fordi den er en ikke-fossil energikilde, men også på grund af bindingen af CO2, der er forbundet med biomasseproduktion. Set fra et afgiftsmæssigt synspunkt – omend det ligger uden for energibeskatningsdirektivets kompetenceområde – er det ligeledes nødvendigt at opfordre til en harmonisering i forbindelse med den store forskel, der er på den moms, som de forskellige medlemsstater lægger på biomasse (særligt i grænsestater), for at undgå en mulig "grænseeffekt" i udviklingen af biomasse mellem forskellige regioner eller medlemslande.
Endelig anmoder ordføreren om, at Europa-Parlamentet inkluderes som en af de institutioner, der skal underrettes om Kommissionens anvendelse af energibeskatningsdirektivet inden for en frist på fem år efter direktivets ikrafttræden. Ordføreren ser positivt på den overgangsperiode frem til 2023, der indføres til fuld gennemførelse af ændringerne til det nugældende direktiv.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Forslag til direktiv
Betragtning 5
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(5) Derfor bør det fastsættes, at energibeskatningen består af to komponenter, nemlig CO2-relateret beskatning og generel energiforbrugsbeskatning. Det bør kræves af medlemsstaterne, at de udtrykkeligt sondrer mellem de pågældende to komponenter, således at energibeskatningen tilpasses virkemåden for EU-ordningen under direktiv 2003/87/EF. Det vil også muliggøre en særskilt behandling af brændstoffer og brændsel, som er biomasse eller er fremstillet af biomasse.
(5) Derfor bør det fastsættes, at energibeskatningen består af to komponenter, nemlig CO2-relateret beskatning og generel energiforbrugsbeskatning. Det bør kræves af medlemsstaterne, at de udtrykkeligt sondrer mellem de pågældende to komponenter, således at energibeskatningen tilpasses virkemåden for EU-ordningen under direktiv 2003/87/EF. Det vil også muliggøre en særskilt behandling af brændstoffer og brændsel, som er biomasse eller er fremstillet af biomasse, i betragtning af de fordele, de giver, som en kilde til vedvarende energi, der er billig og næsten drivhusgasneutral.
Forslag til direktiv
Betragtning 20
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(20) Ifølge artikel 15, stk. 3, i direktiv 2003/96/EF kan medlemsstaterne i forbindelse med arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug anvende ikke alene de bestemmelser, der generelt gælder for erhvervsmæssige formål, men også afgifter ned til nul. En undersøgelse af denne mulighed har vist, at dens opretholdelse, hvad angår generel energiforbrugsbeskatning, vil være i strid med Unionens overordnede politiske mål, medmindre den kædes sammen med en modydelse, der sikrer fremskridt inden for energieffektivitet. Med hensyn til CO2-relateret beskatning bør behandlingen af de berørte sektorer harmoniseres med de regler, der gælder for industrisektorerne.
(20) Ifølge artikel 15, stk. 3, i direktiv 2003/96/EF kan medlemsstaterne i forbindelse med arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug anvende ikke alene de bestemmelser, der generelt gælder for erhvervsmæssige formål, men også afgifter ned til nul med henblik på at sikre den økonomiske bæredygtighed i disse sektorer, der i forvejen er belastet af høje sociale, plantesundheds- og miljømæssige krav, som markedet ikke kompenserer tilstrækkeligt for. Til trods herfor har en undersøgelse af denne mulighed vist, at, hvad angår generel energiforbrugsbeskatning, vil opretholdelsen af en sådan være i strid med Unionens overordnede politiske mål, medmindre den kædes sammen med en modydelse, der sikrer fremskridt inden for energieffektivitet. Disse energieffektivitetsmæssige fremskridt bør betragtes over en tilstrækkelig årrække, og de bør være underlagt planlægning og kontrol fra offentlige instanser. Medlemsstaterne bør yde teknisk vejledning til de erhvervsdrivende i disse sektorer, hvis der i forbindelse med nedsatte afgiftssatser stilles yderligere krav om energieffektivitet. Med hensyn til CO2-relateret beskatning bør behandlingen af de berørte sektorer ske under hensyntagen til hver enkelt af de berørte sektorers og delsektorers specifikke evne til CO2-opsamling og ‑lagring samt til deres specifikke risiko for CO2-lækage, såvel som til den eventuelle indflydelse på deres produktivitet og bæredygtighed. Sektorer, der producerer biomasse med et stort potentiale for CO2-binding, bør fritages. Det er vigtigt, at der i regioner med særlig kapacitet til at producere energi fra vedvarende energikilder tilskyndes til energiuafhængighed i regionernes landbrug og husdyravl.
Forslag til direktiv
Betragtning 21 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(21a) Biomassesektoren er på grund af den binding af CO2, der er forbundet med biomasseproduktion, en strategisk sektor både for udformningen af medlemsstaternes fremtidige energisammensætninger og for udarbejdelsen af strategier for at udvikle biomasseprodukter med stor merværdi for en lavemissionsøkonomi. Medlemsstaterne bør derfor undgå at anvende afgiftssatser, herunder momssatser, der afviger meget fra hinanden, for at afværge risikoen for, at der opstår en "grænseeffekt" mellem medlemsstaterne.
Forslag til direktiv
Betragtning 25 a (ny)
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(25a) Det bør fastsættes, at medlemsstaterne bør udvikle forskellige typer bioenergi på baggrund af samfundets interesser og økonomiske behov. Medlemsstaterne bør opfordres til at anvende en afgiftsbehandling, der er fordelagtig for anvendelsen af andengenerationsbiobrændstof. Kommissionen og medlemsstaterne bør give højeste prioritet til forskning i andengenerationsagrobrændstoffer med henblik på at øge deres effektivitet og nedbringe de faktiske omkostninger, der er forbundet med dem, såvel som til at øge finansieringen på forsknings- og udviklingsområdet betragteligt. Der bør tages hensyn til mulige ændringer i arealudnyttelsen og habitatforandringer.
Forslag til direktiv
Betragtning 28
Kommissionens forslag
Ændringsforslag
(28) Kommissionen bør hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 aflægge rapport til Rådet om anvendelsen af dette direktiv, idet den navnlig undersøger minimumssatserne for CO2‑relaterede afgifter i lyset af udviklingen i markedsprisen i EU på emissionskvoter, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger samt begrundelsen for at anvende de afgiftsfritagelser og -lempelser, der er fastlagt i dette direktiv, herunder for brændstof og brændsel, der anvendes til luft- og søfart. Listen over sektorer eller delsektorer, der anses for at være forbundet med en betydelig risiko for kulstoflækage, bør underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til fremkomsten af ny dokumentation.
(28) Kommissionen bør hvert tredje år og for første gang ved udgangen af 2015 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv, idet den navnlig undersøger minimumssatserne for CO2-relaterede afgifter i lyset af udviklingen i markedsprisen i EU på emissionskvoter, innovationens og den teknologiske udviklings virkninger samt begrundelsen for at anvende de afgiftsfritagelser og -lempelser, der er fastlagt i dette direktiv, herunder for brændstof og brændsel, der anvendes til luft- og søfart. Listen over sektorer eller delsektorer, der anses for at være forbundet med en betydelig risiko for kulstoflækage, bør underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til fremkomsten af ny dokumentation.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 1
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 1 – stk. 2 – afsnit 5 a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| Den definition af biomasse, der anvendes i dette direktiv, udelukker ikke anvendelsen af en anden definition til andre formål i national lovgivning. | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 2 – litra a – nr. ii
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 2 – stk. 1 – litra i
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
i) varer under KN-kode 2207, 2208 90 91 og 2208 90 99, når de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof og er denatureret i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra a) og b), i direktiv 92/83/EF. | i) varer under KN-kode 2207, 2208 90 91 og 2208 90 99, når de er bestemt til anvendelse som brændsel til opvarmning eller motorbrændstof. | |
Begrundelse
Den foreslåede begrænsning af definitionen af denatureret ethylalkohol i artikel 2, litra i), er ikke i overensstemmelse med praksis på markedet eller med definitionen af bioethanol i lovgivningen i medlemsstater som for eksempel Sverige, Østrig og Tyskland.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – litra b
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 15 – stk. 3
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
|
| |
”3. Medlemsstaterne kan anvende en sats for generel energiforbrugsbeskatning ned til nul for forbrug af energiprodukter og elektricitet, der anvendes til arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug. De begunstigede skal være omfattet af ordninger, som skal føre til en øget energieffektivitet, der stort set svarer til det, der ville være opnået, hvis EU-standardminimumssatserne var blevet anvendt." | ”3. Medlemsstaterne kan anvende en sats for generel energiforbrugsbeskatning ned til nul for forbrug af energiprodukter og elektricitet, der anvendes til arbejde i landbrug, havebrug eller akvakultur og i skovbrug. Medlemsstaterne og de begunstigede skal udarbejde specifikke strategier, som skal føre til en øget energieffektivitet, der stort set svarer til det, der ville være opnået, hvis EU-standardminimumssatserne var blevet anvendt." | |
Begrundelse
Det er vigtigt, at den indsats på energieffektivitetsområdet, der anmodes om som modydelse for en bedre afgiftsbehandling, koordineres af medlemsstaterne ved hjælp af specifikke strategier og i samarbejde med sektoren, og at der afsættes tilstrækkelig tid dertil med henblik på at give mulighed for fleksibilitet og tilvejebringe tilstrækkelige investeringer til at skabe en egentlig energibesparelse, som ikke kan ske uden offentlig støtte og i form af årlige investeringer.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – litra b a (nyt)
Direktiv 2203/96/EF
Artikel 15 – stk. 3 a (nyt)
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
| 3a. Medlemsstaterne opstiller generelle retningslinjer for de begunstigede, herunder små og mellemstore landbrug, vedrørende anvendelsen af de energibesparelseskrav, der er forbundet med de nedsatte afgiftssatser. | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 13 – 1) - litra a – nr. i
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 16 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Indtil den 31. december 2023 kan medlemsstaterne, jf. dog stk. 5, anvende en fritagelse eller en nedsat sats for generel energiforbrugsbeskatning under afgiftsmyndighedernes kontrol for de afgiftspligtige produkter, der er omhandlet i artikel 2 i dette direktiv, hvis de pågældende produkter er fremstillet af eller indeholder et eller flere af følgende produkter, og hvis de pågældende produkter, for så vidt angår biobrændstoffer og flydende biobrændsler som defineret i artikel 2, litra h) og i), i direktiv 2009/28/EF, opfylder bæredygtighedskriterierne i artikel 17 i nævnte direktiv: | 1. Medlemsstaterne kan under afgiftsmyndighedernes kontrol anvende en fritagelse eller en nedsat sats for energiforbrugsbeskatning for de afgiftspligtige produkter, der er omhandlet i artikel 2, hvis disse er fremstillet af eller indeholder et eller flere af følgende produkter: | |
Begrundelse
Målet er at genoprette ånden fra artikel 16 i direktiv 2003/96/EF. Biobrændstoffer vil bidrage betydeligt til EU's indsats for at nå målsætningerne på klima- og energiområdet. Medlemsstaterne skal have mulighed for at bringe brændstoffer med en biobrændstofandel i omsætning. Beskatning spiller en vigtig rolle, når nye typer af brændstoffer bringes i omsætning for første gang.
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 14
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 18 – stk. 3
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
3. Portugal kan anvende satser for den generelle energiforbrugsbeskatning på energiprodukter og elektricitet til forbrug i de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira, der er lavere end minimumsafgiftssatserne i dette direktiv, som kompensation for transportomkostningerne, fordi regionerne består af spredtliggende øer. | 3. Spanien og Portugal kan anvende satser for den generelle energiforbrugsbeskatning på energiprodukter og elektricitet til forbrug i henholdsvis de selvstyrende regioner De Kanariske Øer og De Baleariske Øer og de selvstyrende regioner Azorerne og Madeira, der er lavere end minimumsafgiftssatserne i dette direktiv, som kompensation for transportomkostningerne, fordi regionerne består af spredtliggende øer. | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 21
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 29 – stk. 1
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Kommissionen forelægger hvert femte år og for første gang ved udgangen af 2015 Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om ændring heraf. | Kommissionen forelægger hvert tredje år og for første gang ved udgangen af 2015 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv og, hvis det er hensigtsmæssigt, et forslag om ændring heraf. | |
Forslag til direktiv
Artikel 1 – nr. 21
Direktiv 2003/96/EF
Artikel 29 – stk. 3
| ||
Kommissionens forslag | Ændringsforslag | |
Under alle omstændigheder skal listen over sektorer eller delsektorer med betydelig risiko for carbon leakage i forbindelse med artikel 14a i dette direktiv underkastes et regelmæssigt gennemsyn, specielt under hensyntagen til disponibiliteten af ny dokumentation." | Under alle omstændigheder skal listen over sektorer eller delsektorer med betydelig risiko for CO2-lækage i forbindelse med artikel 14a i dette direktiv underkastes regelmæssige gennemsyn, hvoraf det første skal finde sted senest seks måneder efter dette direktivs ikrafttræden, specielt under hensyntagen til disponibiliteten af ny dokumentation. " | |
PROCEDURE
Titel | Ændring af Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF‑bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet | ||||
Referencer | |||||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ECON 10.5.2011 |
|
|
| |
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | AGRI 9.6.2011 |
|
|
| |
Ordfører Dato for valg | Sergio Gutiérrez Prieto 24.5.2011 |
|
|
| |
Behandling i udvalg | 22.11.2011 |
|
|
| |
Dato for vedtagelse | 20.12.2011 |
|
|
| |
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 30 3 1 | |||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | John Stuart Agnew, Richard Ashworth, Liam Aylward, Luis Manuel Capoulas Santos, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Iratxe García Pérez, Sergio Gutiérrez Prieto, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Elisabeth Köstinger, Agnès Le Brun, George Lyon, Gabriel Mato Adrover, Mairead McGuinness, Mariya Nedelcheva, James Nicholson, Wojciech Michał Olejniczak, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Giancarlo Scottà, Czesław Adam Siekierski, Sergio Paolo Francesco Silvestris, Marc Tarabella, Janusz Wojciechowski | ||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Spyros Danellis, Marian Harkin, Christa Klaß, Giovanni La Via, Astrid Lulling, Milan Zver | ||||
Titel | Ændring af Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet | ||||
Referencer | |||||
Dato for høring af EP | 29.4.2011 |
|
|
| |
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ECON 10.5.2011 |
|
|
| |
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | BUDG 10.5.2011 | ENVI 10.5.2011 | ITRE 10.5.2011 | TRAN 10.5.2011 | |
| AGRI 9.6.2011 |
|
|
| |
Ordfører Dato for valg | Astrid Lulling 10.5.2011 |
|
|
| |
Behandling i udvalg | 31.8.2011 | 7.11.2011 | 19.12.2011 |
| |
Dato for vedtagelse | 29.2.2012 |
|
|
| |
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 22 6 16 | |||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Burkhard Balz, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Pascal Canfin, Nikolaos Chountis, George Sabin Cutaş, Leonardo Domenici, Derk Jan Eppink, Markus Ferber, Elisa Ferreira, Ildikó Gáll-Pelcz, Jean-Paul Gauzès, Sven Giegold, Sylvie Goulard, Liem Hoang Ngoc, Syed Kamall, Philippe Lamberts, Astrid Lulling, Arlene McCarthy, Sławomir Witold Nitras, Ivari Padar, Alfredo Pallone, Antolín Sánchez Presedo, Olle Schmidt, Edward Scicluna, Peter Skinner, Theodor Dumitru Stolojan, Sampo Terho, Corien Wortmann-Kool, Pablo Zalba Bidegain | ||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Elena Băsescu, Philippe De Backer, Herbert Dorfmann, Sari Essayah, Ashley Fox, Enrique Guerrero Salom, Thomas Händel, Danuta Jazłowiecka, Krišjānis Kariņš, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Sirpa Pietikäinen, Theodoros Skylakakis | ||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 | Godelieve Quisthoudt-Rowohl | ||||
Dato for indgivelse | 8.3.2012 | ||||