Mødedokument
30.3.2012
***I
BETÆNKNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1342/2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation
( COM(2011)0715 – C7-0396/2011 – 2011/0315(COD) )
Udvalget om International Handel
Ordfører: Robert Sturdy
PR_COD_1app
Tegnforklaring |
* Høringsprocedure *** Godkendelsesprocedure ***I Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling) ***II Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling) ***III Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)
(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt) |
Ændringsforslag til et udkast til retsakt |
I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.
Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].
|
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 5
BEGRUNDELSE 6
PROCEDURE 8
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1342/2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation
( COM(2011)0715 – C7-0396/2011 – 2011/0315(COD) )
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2011)0715 ),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0396/2011),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel ( A7-0085/2012 ),
1. vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
BEGRUNDELSE
Baggrundsoplysninger
Partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation (Rusland) på den anden side trådte i kraft den 1. december 1997[1]. Inden for rammerne af denne partnerskabs- og samarbejdsaftale indgik Det Europæiske Fællesskab og Den Russiske Føderations regering den 26. oktober 2007 en aftale om handel med visse stålprodukter[2].
Denne aftale om handel med visse stålprodukter (i det følgende benævnt "aftalen") blev gennemført i EU i form af Rådets forordning (EF) nr. 1342/2007 om forvaltning af visse restriktioner for importen af visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation[3]. Aftalen fastsatte kontingenter (kvantitative lofter) for importen til EU af stål fra Den Russiske Føderation. Endvidere er det fastsat i aftalens artikel 10, stk. 4, at hvis Rusland tiltrådte Verdenshandelsorganisationen (WTO) inden aftalens udløb, ville aftalen ophøre, og de kvantitative lofter ville blive ophævet.
Ifølge Europa-Kommissionen var Rusland i 2010 den største eksportør af stål til EU med mere end 6,5 mio. tons, hvilket udgjorde 24 % af EU's samlede stålimport[4].
Begrundelse for ophævelsen
Kommissionens forslag om at ophæve Rådets forordning (EF) nr. 1342/2007, der gennemfører aftalen i EU, følger af den ovennævnte artikel 10, stk. 4. Eftersom Den Russiske Føderation blev medlem af WTO den 16. december 2011, har EU fra og med den dag ikke længere ret til at anvende de ovennævnte kontingenter for import af stål. At beholde forordning (EF) nr. 1342/2007 i EU-lovgivningen og dermed bevare kontingenterne for stålimporten ville være i strid med WTO-reglerne og gøre det muligt for Rusland at anlægge sag mod EU.
Konsekvenser af Ruslands tiltrædelse af WTO i forbindelse med de tilbageværende hindringer for handel med stålprodukter mellem EU og Rusland
Efter Ruslands tiltrædelse af WTO's regelbaserede multilaterale handelssystem kan EU forvente at drage fordel af en mere liberal adgang til det russiske marked. Kommissionen skønner, at den øgede eksport vil have en værdi af ca. 107 mio. EUR pr. år[5] i jern- og stålsektoren. Kommissionen forventer også, at konkurrenceevnen i EU's stålsektor vil stige som følge af faldet i eksportafgifterne på jernskrot fra de nuværende 15 % til 5 % over en femårig periode fra datoen for Ruslands tiltrædelse og de justerede gaspriser for indenlandske industrielle forbrugere i Rusland.
Tilbageværende hindringer, som stadig måtte gælde for bilateral handel med stålprodukter, bør være minimale og bør kun kunne anvendes inden for WTO-reglernes klare rammer, som regulerer områder som afgifter, gældende handelsbeskyttelsesforanstaltninger, tekniske standarder, told- og behandlingsprocedurer etc. Fraviger parterne de gældende WTO-regler, kan WTO's eksisterende tvistbilæggelsesordning om nødvendigt tages i brug. Ordføreren støtter et omhyggeligt tilsyn med og fjernelse af handels- og investeringshindringer, som endnu måtte bestå på begge sider efter Ruslands tiltrædelse af WTO.
Ordførerens holdning
Ordføreren er fuldt overbevist om, at WTO fortsat er den bedste garant for et regelbaseret multilateralt handelssystem og udtrykker håb om, at både det nye medlem, Rusland, og EU vil leve op til alle deres forpligtelser i WTO. Ordføreren ønsker også at se EU og Ruslands handelsforbindelser udvikle sig i fuld overensstemmelse med ved fælles overenskomst fastlagte bestemmelser i allerede eksisterende bilaterale aftaler. Ud fra den ovennævnte begrundelse anbefaler ordføreren derfor Europa-Parlamentet at godkende forslaget om at ophæve Rådets forordning (EF) nr. 1342/2007.
PROCEDURE
Titel | Ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1342/2007 om forvaltning af visse restriktioner for indførslen af visse stålprodukter fra Den Russiske Føderation | |||
Referencer | COM(2011)0715 – C7-0396/2011 – 2011/0315(COD) | |||
Dato for høring af EP | 9.11.2011 |
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | INTA 17.11.2011 |
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ITRE 17.11.2011 |
|
|
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse | ITRE 22.11.2011 |
|
|
|
Ordfører Dato for valg | Robert Sturdy 8.12.2011 |
|
|
|
Behandling i udvalg | 25.1.2012 | 1.3.2012 |
|
|
Dato for vedtagelse | 27.3.2012 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 29 0 0 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | William (The Earl of) Dartmouth, Damien Abad, Laima Liucija Andrikienė, Maria Badia i Cutchet, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, Marielle de Sarnez, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Paul Murphy, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Keith Taylor, Iuliu Winkler, Jan Zahradil, Paweł Zalewski | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Josefa Andrés Barea, Catherine Bearder, George Sabin Cutaş, Mário David, Elisabeth Köstinger, Jörg Leichtfried, Jarosław Leszek Wałęsa | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 | Gabriel Mato Adrover | |||
Dato for indgivelse | 30.3.2012 | |||