Mødedokument

 

A7-0091/2012

30.3.2012

BETÆNKNING

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, Sektion V – Revisionsretten

( COM(2011)0473 – C7‑0260/2011 – 2011/2205(DEC) )

Budgetkontroludvalget

Ordfører: Inés Ayala Sender

PR_DEC_Other

INDHOLD

Side

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE................................................3

2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING..............................................5

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET..........................................10

1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE

om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, Sektion V – Revisionsretten

( COM(2011)0473 - C7‑0260/2011 – 2011/2205(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010[1],

–   der henviser til Den Europæiske Unions årsregnskab for regnskabsåret 2010 ( COM(2011)0473 – C7-0260/2011)[2],

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2010,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2010 med institutionernes svar[3],

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring[4] for regnskabsåret 2010 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til artikel 314, stk. 10, artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[5], særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget ( A7-0091/2012 ),

1.  meddeler Revisionsrettens generalsekretær decharge for gennemførelsen af Revisionsrettens budget for regnskabsåret 2010;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Domstolen, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010, Sektion V – Revisionsretten

( COM(2011)0473 – C7‑0260/2011 – 2011/2205(DEC) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2010[6],

–   der henviser til Den Europæiske Unions årsregnskab for regnskabsåret 2010 ( COM(2011)0473 – C7-0260/2011)[7],

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning til dechargemyndigheden om de interne revisioner, der er foretaget i 2010,

–   der henviser til Revisionsrettens årsberetning budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2010 med institutionernes svar[8],

–   der henviser til Revisionsrettens erklæring[9] for regnskabsåret 2010 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til artikel 314, stk. 10, artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[10], særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 77 og bilag VI,

–   der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget ( A7-0091/2012 ),

1.  understreger, at revisionen af Revisionsrettens årsregnskab for 2010 blev udført af en ekstern revisor; bemærker, at det i den uafhængige revisors beretning anføres, at årsregnskabet efter revisorernes opfattelse "giver et retvisende billede af den Europæiske Revisionsrets finansielle stilling pr. 31. december 2010 og af dens pengestrømme i det regnskabsår, der afsluttedes pr. denne dato, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002, Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til denne rådsforordning og Den Europæiske Unions regnskabsregler"[11].

2.  bemærker dog, at der er tale om en "traditionel" revision, der kontrollerer, "om de finansielle transaktioner er blevet registreret og oplyst korrekt, om de er foretaget lovligt og formelt rigtigt, og om de er blevet forvaltet under iagttagelse af principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet" (den uafhængige revisors beretning, punkt 1, afsnit 3); henstiller, at fremtidige revisioner medtager resultatindikatorer og mål;

3.  anmoder om, at der sker en forbedring af oversigtens kvalitet, hvad angår antallet og typen af interne revisioner og de fremsatte henstillinger samt opfølgningen af disse henstillinger; anmoder desuden om, at oversigten bliver mere informativ og relevant;

4.  konstaterer, at Revisionsretten i 2010 rådede over forpligtelsesbevillinger på i alt 148 600 000 EUR (188 000 000 EUR i 2009), og at gennemførelsesraten for disse bevillinger var 93 % (92,1 % i 2009); understreger, at Revisionsrettens budget er et rent administrationsbudget, hvor godt 80 % går til personer tilknyttet institutionen og 20 % til bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter;

5.  bemærker, at udnyttelsesgraden for afsnit 1 - Personer, der er knyttet til institutionen, er steget fra 87,6 % i 2009 til 92,3 % i 2011; bemærker, at 98 % af bevillingerne i afsnit 2 - Bygninger, inventar, udstyr og forskellige driftsudgifter blev anvendt i 2010;

6.  glæder sig over, at Revisionsretten efter en omstrukturering har nedbragt de årlige omkostninger til sikkerhedstjenester med 500 000 EUR, samtidig med at de har opnået en mere effektiv tjeneste og bedre risikokontrol;

7.  anmoder Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) om at fremskynde undersøgelserne af påstande om uregelmæssigheder, som Revisionsretten indberettede til OLAF i 2010;

8.  glæder sig over, at Revisionsretten allerede har revideret adfærdskodeksen for sine medlemmer, og at kodeksen nu indeholder krav om, at medlemmernes erklæringer om økonomiske interesser skal offentliggøres på internettet;

9.  tager til efterretning, at Revisionsretten offentliggjorde to årsberetninger i 2010, 40 særlige årsberetninger (2009: 37), 14 særberetninger (2009: 18) og seks udtalelser (2009: 1); henstiller kraftigt, at Revisionsretten vurderer virkningerne og gennemførelsen af sine konklusioner, der er indeholdt i særberetningerne, inden for et rimeligt tidsrum, og at den informerer Budgetkontroludvalget om sine konklusioner;

10. mener, at forebyggelse og identifikation af interessekonflikter er af stor relevans for en effektiv og korrekt anvendelse af ressourcerne samt for offentlighedens tillid til EU-institutionerne; forventer derfor, at Revisionsretten færdiggør og offentliggør særberetningen om forvaltning af interessekonflikter i Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur, Det Europæiske Kemikalieagentur, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og Det Europæiske Lægemiddelagentur, som planlagt senest ved udgangen af juni 2012;

11. glæder sig over det professionelle og venlige samarbejde mellem Revisionsretten og Budgetkontroludvalget; glæder sig i den forbindelse over, at Revisionsretten efter anmodning fra Parlamentet har bestræbt sig på at styrke sin rolle for at udbrede og skærpe sin indflydelse, således at dens udtalelser og beretninger får større effekt og nytteværdi, og dens systemer og procedurer bliver mere pålidelige, så synergien mellem de to institutioner styrkes;

12. roser det gode samarbejde mellem Revisionsretten og Budgetkontroludvalget om 2010-decharge for fællesforetagenderne; opfordrer Revisionsretten til at tilsende dechargemyndigheden en særberetning om effektiviteten af oprettelsen af fællesforetagenderne og om deres merværdi for en effektiv gennemførelse af EU's programmer for forskning, teknologisk udvikling og demonstration;

13. erindrer om, at Revisionsretten har opstillet en revisionsstrategi for perioden 2009-2012 med det mål: 1) at optimere revisionernes samlede indvirkning og 2) at forbedre effektiviteten gennem en optimal ressourceanvendelse; konstaterer med tilfredshed, at Revisionsretten har nået følgende prioriterede mål i 2010[12]:

–   målet om hvert år at producere 12 til 15 beretninger om forvaltningsrevision er blevet opfyldt

–   udvikling af nye produkter i form af et dokument om risici og udfordringer for den nye Kommission (udtalelse nr. 1/2010) og en ny ordning, som sikrer, at der fra og med 2012 udarbejdes beretninger om opfølgningen af Rettens anbefalinger

–   ændring af Revisionsrettens forretningsorden med henblik på at strømline beslutningstagningen gennem oprettelse af afdelinger, og med henblik på at styrke forvaltningen

–   udarbejdelse af et fuldstændigt sæt resultatindikatorer

–   forbedring af den metode, der anvendes under den årlige revision af gennemførelsen af EU’s budget (DAS), på grundlag af anbefalingerne fra den interne tænketank, som fik støtte fra eksterne eksperter

–   overførsel af en række stillinger fra støttetjenesterne til revisionen;

14. glæder sig over, at antallet af stillinger til revisionsopgaver steg med 6 %[13];

15. bemærker, at i 2010 bestod Revisionsrettens personale af 889 tjenestemænd, 48 kontraktansatte og 17 udstationerede nationale eksperter; bemærker, at 557 tjenestemænd arbejdede i revisionsafdelingerne, herunder 123 i medlemmernes kabinetter; ønsker, at årsberetningen for fremtiden omfatter en fuldstændig oversigt over de menneskelige ressourcer, Revisionsretten har til rådighed, opdelt efter kategori, lønklasse, køn, deltagelse i faglig uddannelse og nationalitet.

16. mener, at for at sikre en yderligere optimering af Revisionsrettens aktiviteter bør en endnu større del af Revisionsrettens embedsmænd være specialiseret i og udelukkende udføre revisionsopgaver; forventer at se en stigning i denne andel i fremtiden;

17. bemærker desuden, at Revisionsretten i alt aflagde 376 kontrolbesøg, herunder 351 i medlemsstaterne og 25 hos andre modtagere (Frankrig 52, Tyskland 38, Det Forenede Kongerige 32, Italien 30, Spanien: 26, Nederlandene 23, Sverige 15, Portugal 14, Grækenland 13, Danmark 12, Luxembourg 11, Ungarn 10, Polen 10);

18. anmoder Revisionsretten om i sine fremtidige arbejdsprogrammer at indarbejde en systematisk opfølgning af specifikke tidligere revisioner, efter et passende tidsrum, med henblik på at vurdere fremskridt;

19. udtrykker tilfredshed med, at Revisionsretten kontrollerer, om ressourcerne anvendes effektivt ved at opstille centrale resultatindikatorer; noterer sig det konstante fremskridt; ønsker dog, at Revisionsretten i højere grad forelægger de foreløbige bemærkninger, den udarbejder, inden for de fastsatte frister (således at den får mulighed for sammen med de reviderede enheder at verificere, om de væsentligste bemærkninger er korrekte)[14];

20. bemærker, at ifølge den kommende finansforordning kan agenturerne efter høring af Revisionsretten udpege en ekstern revisor, der skal kontrollere, om agenturets budgetgennemførelse er i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser; konstaterer, at Revisionsretten efterfølgende tager den eksterne revisors beretning i betragtning under udarbejdelsen af sin udtalelse; bemærker, at Revisionsretten i 2011 iværksatte et pilotprojekt i samarbejde med Eurofound (Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene); mener, at det ville være at foretrække i fremtiden at undgå misforståelser af den slags, der er fremkommet i forbindelse med den aktuelle dechargebetænkning om agenturerne, som er opstået på grund af et misforhold mellem, hvad der var forudsagt af den ansvarlige i Revisionsretten i starten af regnskabsåret, og hvad der blev forelagt Europa-Parlamentet som det endelige resultat;

21. følger med interesse pilotprojektet og dets resultater; anerkender de fordele, denne nye procedure vil kunne generere med hensyn til at mindske og strømline Revisionsrettens arbejdsbyrde; mener dog, at resultatet primært skal vurderes ud fra kvalitet i forhold til tid og omkostningsindikatorer;

22. opfordrer Revisionsretten til inden udgangen af 2012 at gennemføre en tilbundsgående analyse af tilsyns- og kontrolsystemerne i Rådet, som anført i Parlamentets dechargebeslutning for 2009[15] (punkt 8);

23. afventer med interesse resultatet af den peer review, som Revisionsretten har til hensigt at iværksætte i 2012; bekræfter, at det har til hensigt at udarbejde en initiativbetænkning med forslag til forbedringer til Revisionsretten; ønsker at blive informeret om gennemførelsen af konklusionerne fra det seneste peer review;

24. bekræfter desuden, at det har til hensigt at foreslå en revision af reglerne for udnævnelse af kandidater til Revisionsretten med det formål at forbedre de opstillede betingelser, så Revisionsretten i højere grad tilpasses fremtidens krav.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

Dato for vedtagelse

27.3.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marta Andreasen, Jean-Pierre Audy, Inés Ayala Sender, Andrea Češková, Ryszard Czarnecki, Tamás Deutsch, Martin Ehrenhauser, Jens Geier, Gerben-Jan Gerbrandy, Ingeborg Gräßle, Bogusław Liberadzki, Monica Luisa Macovei, Jan Mulder, Eva Ortiz Vilella, Aldo Patriciello, Crescenzio Rivellini, Bart Staes, Georgios Stavrakakis, Søren Bo Søndergaard, Michael Theurer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Zuzana Brzobohatá, Edit Herczog, Véronique Mathieu, Olle Schmidt, Derek Vaughan

 

 

[1] EUT L 64 af 12.10.2010.
[2] EUT C 332 af 14.11 2011, s. 1.
[3] EUT C 326 af 10.11 2011, s. 1.
[4] EUT C 332 af 14.11 2011, s. 134.
[5] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[6] EUT L 64 af 12.10.2010.
[7] EUT C 332 af 14.11 2011, s. 1.
[8] EUT C 326 af 10.11 2011, s. 1.
[9] EUT C 332 af 14.11 2011, s. 134.
[10] EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[11] EUT C 267 af 9.9 2011, s. 3.
[12] Den årlige aktivitetsrapport for 2010, s. 26.
[13] Den årlige aktivitetsrapport for 2010, s. 34.
[14] Den årlige aktivitetsrapport for 2010, s. 30.
[15] EUT L 250 af 27.9.2011, s. 94