Mødedokument

 

A7-0163/2012

11.5.2012

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af

direkte betalinger til landbrugere for 2013

( COM(2011)0630 – C7–0337/2011 – 2011/0286(COD) )

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordfører: Luis Manuel Capoulas Santos

 

PR_COD_1app

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

 

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  15

UDTALELSE fra Budgetudvalget  17

PROCEDURE  20

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af

direkte betalinger til landbrugere for 2013

( COM(2011)0630 – C7–0337/2011 – 2011/0286(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2011)0630 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0337/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af … fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 3. maj 2012[2],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og til udtalelse fra Budgetudvalget ( A7-0163/2012 ),

1.  vedtager sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 2 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a) Med forordning (EF) nr. 378/2007 blev der indført en mekanisme med frivillig graduering af direkte betalinger for at styrke visse medlemsstaters politik for udvikling af landdistrikter. Det er derfor vigtigt at sikre kontinuitet i finansieringen af forpligtelser med hensyn til udgifter til udvikling af landdistrikter i regnskabsåret 2014 og at sikre, at de direkte betalinger i kalenderåret 2013 opretholdes på et niveau svarende til niveauet i 2012, jf. dog indførelsen af nationale lofter for direkte betalinger under den næste finansielle ramme.

Begrundelse

De gældende regler om frivillig graduering af direkte betalinger udløber i 2012. Det Forenede Kongerige er den eneste medlemsstat, der anvender denne mekanisme, og står således over for et stort hul i finansieringen af sit program for udvikling af landdistrikter for 2013. Dette kan få uheldige konsekvenser for opfyldelsen af de eksisterende forpligtelser med hensyn til udvikling af landdistrikter i det pågældende regnskabsår.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) For at sikre at de direkte betalinger fungerer bedst muligt i kalenderåret 2013, er det nødvendigt at forlænge nettolofterne for kalenderåret 2012 til 2013 og tilpasse dem, hvor det er nødvendigt, navnlig med hensyn til stigningerne på grund af indfasningen af direkte betalinger i de nye medlemsstater og afskaffelsen af frivillig graduering i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 af 27. marts 2007 om regler for frivillig graduering af direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere.

(3) For at sikre at de direkte betalinger fungerer bedst muligt i kalenderåret 2013, er det nødvendigt at forlænge nettolofterne for kalenderåret 2012 til 2013 og tilpasse dem, hvor det er nødvendigt, navnlig med hensyn til stigningerne på grund af indfasningen af direkte betalinger i de nye medlemsstater.

Begrundelse

De gældende regler om frivillig graduering af direkte betalinger udløber i 2012. Det Forenede Kongerige er den eneste medlemsstat, der anvender denne mekanisme, og står således over for et stort hul i finansieringen af sit program for udvikling af landdistrikter for 2013. Dette kan få uheldige konsekvenser for opfyldelsen af de eksisterende forpligtelser med hensyn til udvikling af landdistrikter i det pågældende regnskabsår.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a) For at sikre en korrekt gennemførelse af de direkte betalinger, der skal foretages af medlemsstaterne i forbindelse med ansøgninger i 2013, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår de relevante bestemmelser om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne i 2013 som følge af tilpasningen af betalinger og finansiel disciplin. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Begrundelse

Tilpasning af lovgivningsteksten i overensstemmelse med den fælles forståelse om praktiske arrangementer vedrørende anvendelsen af delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF).

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) De finansielle overførsler til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel 134, 135 og 136 i forordning (EF) nr. 73/2009 vedrører de flerårige finansielle overslag for 2007-2013. Kalenderåret 2013 svarer imidlertid til regnskabsåret 2014, der ligger i den næste flerårige finansielle ramme, som permanent fastsætter de beløb, der er til rådighed for programmeringen af landdistriktudviklingen. Derfor bør disse finansielle overførsler afskaffes.

(5) De finansielle overførsler til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne i henhold til artikel 134 og 135 i forordning (EF) nr. 73/2009 vedrører de flerårige finansielle overslag for 2007-2013. Kalenderåret 2013 svarer imidlertid til regnskabsåret 2014, der ligger i den næste flerårige finansielle ramme, som permanent fastsætter de beløb, der er til rådighed for programmeringen af landdistriktudviklingen. Derfor bør disse finansielle overførsler afskaffes.

Begrundelse

I henhold til artikel 69, stk. 6, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan medlemsstaterne anvende uudnyttede direkte betalinger til særlige støtteforanstaltninger (artikel 68, stk. 1) eller til ELFUL (artikel 136). Ifølge COM-forslaget ophæves artikel 136, mens artikel 68-69 fortsat vil være i kraft. Dette indebærer en forskelsbehandling af medlemsstater, der har valgt at foretage overførsler i henhold til artikel 136, eftersom de i kalenderåret 2013 (=regnskabsåret 2014) hverken kan benyttes disse midler i søjle I eller i ELFUL. Denne forskelsbehandling kan undgås ved ikke at ophæve artikel 136.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 2 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 73/2009

Artikel 10 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a) Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel 10b

 

Frivillig graduering i kalenderåret 2013

 

Ud over de tilpasninger, der henvises til i artikel 10a, kan hver medlemsstat, der har anvendt artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 378/2007, foretage nedsættelser ("frivillig graduering") af direkte betalinger, der er ydet på deres territorium i kalenderåret 2013.

 

Satserne for frivillig graduering kan være regionalt differentierede, når medlemsstaten har anvendt enkeltbetalingsordningen på regionalt plan. Den nationale sats for nedsættelser, der er blevet anvendt i medlemsstaterne via den frivillige gradueringsmekanisme i 2012, er bestemmende for, hvilken maksimumssats der gælder i kalenderåret 2013.

 

Senest den ......* skal medlemsstaterne vedtage og underrette Kommissionen om, hvilken sats for frivillig graduering der finder anvendelse De nettobeløb, der hidrører fra anvendelsen af frivillig graduering i de deltagende medlemsstater, er til rådighed til finansiering af deres programmer for udvikling af landdistrikter. "

 

_____________________

 

* I EUT indføjes datoen, der falder to måneder efter forordningens ikrafttrædelse.

Begrundelse

De gældende regler om frivillig graduering af direkte betalinger udløber i 2012. Det Forenede Kongerige er den eneste medlemsstat, der anvender denne mekanisme, og står således over for et stort hul i finansieringen af sit program for udvikling af landdistrikter for 2013. Dette kan få uheldige konsekvenser for opfyldelsen af de eksisterende forpligtelser med hensyn til udvikling af landdistrikter i det pågældende regnskabsår.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 3 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 73/2009

Artikel 11 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a) Artikel 11, stk. 2, affattes således:

 

"2. Efter et forslag fra Kommissionen, som forelægges senest den 31. marts i det kalenderår, for hvilket de tilpasninger, der er nævnt i stk. 1, finder anvendelse, fastsætter Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure disse tilpasninger senest den 30. juni i samme kalenderår."

Begrundelse

Lades artikel 11 (om finansiel disciplin) uændret – med Rådet, der handler på forslag fra Kommissionen – ville det være en fortsættelse af, at gennemførelsesbeføjelserne forbeholdes Rådet i henhold til den tidligere artikel 202 EF. Efter ordførerens opfattelse kan det i denne nye lovgivningskontekst ikke længere forsvares, at gennemførelsesbeføjelserne forbeholdes Rådet.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4

Forordning (EF) nr. 73/2009

Artikel 11 a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I artikel 11a indsættes følgende stk. 3:

Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel 11a

 

Delegation af beføjelser til Kommissionen

3. For at sikre en optimal gennemførelse af tilpasningen af direkte betalinger i 2013 og finansiel disciplin kan Kommissionen ved delegerede retsakter vedtage bestemmelser om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne som følge af tilpasningen af betalinger i 2013 og finansiel disciplin, jf. artikel 10a og 11."

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 142a vedrørende bestemmelser om grundlaget for beregning af nedsættelser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne i 2013 som et resultat af tilpasningen af betalinger og finansiel disciplin, jf. artikel 10a og 11."

Begrundelse

Der må indsættes en ny artikel 11a på dette sted, eftersom tilpasningsforslaget COM(2010)0539 endnu ikke er vedtaget. De delegerede retsakter bør være af begrænset tidsmæssig udstrækning. Delegationen af beføjelser bør kun vedrøre de regler, der finder anvendelse på året 2013 i overensstemmelse med dette forslags anvendelsesområde og formål.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 73/2009

Artikel 68 – stk. 8 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4a) I artikel 68, stk. 8, erstattes den indledende sætning med følgende:

 

"8. De medlemsstater, der har truffet beslutningen i artikel 69, stk. 1, kan senest den .........* ændre denne og beslutte med virkning fra 2013 at

 

_______________

 

* I EUT indføjes datoen, der falder én måned efter forordningens ikrafttrædelse.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4 b (nyt)

Forordning (EF) nr. 73/2009

Artikel 69 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4b) Artikel 69, stk. 1, erstattes af følgende:

 

"1. Medlemsstaterne kan, senest den 1. august 2009, den 1. august 2010, den 1. august 2011 eller den ........*, beslutte, fra det år, der følger efter en sådan beslutning, at anvende op til 10 % af deres nationale lofter, jf. artikel 40 eller, for så vidt angår Malta, et beløb på EUR 2 000 000, til den særlige støtte, der er omhandlet i artikel 68, stk. 1.

 

______________

 

* I EUT indføjes datoen, der falder én måned efter forordningens ikrafttrædelse.

 

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 4 c (nyt)

Forordning (EF) nr. 73/2009

Artikel 133 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4c) Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel 133a

 

Midlertidig national støtte

 

De nye medlemsstater, bortset fra Bulgarien, Rumænien og Cypern, kan yde midlertidig national støtte i 2013 i form af afkoblede betalinger til landbrugere, forudsat at Kommissionen giver sin tilladelse. Det beløb, der ydes som midlertidig national støtte, kan være begrænset af et særligt rammebeløb pr. sektor. Det sektorspecifikke rammebeløb må ikke overstige forskellen mellem det samlede niveau for direkte støtte, som landbrugerne ville have været berettigede til at modtage i sektoren i kalenderåret 2003 i henhold til en ordning under den fælles landbrugspolitik, og den direkte støtte til sektoren i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009".

Begrundelse

Regulation No 73/2009 has established a framework of EU direct payments and complementary national direct payments to be applicable in new MS. As a consequence during the last years from 2009 until 2011 total receipts of direct payments for farmers in several new MS in all farming sectors have reached the levels of direct payments received by farmers in the MS applying historical single payment scheme (SPS). Therefore it is important to maintain the amount of direct support in year 2013 and beyond on a level similar to that of 2012 and it is appropriate to establish a transitional mechanism for 2013. To avoid market distortions created due to different manner of implementation of recent CAP reforms in different MS, it is necessary to provide possibility to the new MS to grant transitional national support in 2013 while direct payments will be introduced uniformly in all MS. In order to provide smooth transition from currently applied direct payment system to the reformed and uniformly implemented direct payment system it is appropriate to establish a transitional mechanism for 2013.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 5

Forordning (EF) nr. 73/2009

Artikel 134, 135 og 136

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) Artikel 134, 135 og 136 udgår.

(5) Artikel 134 og 135 udgår.

Begrundelse

I henhold til artikel 69, stk. 6, litra b), i forordning (EF) nr. 73/2009 kan medlemsstaterne anvende uudnyttede direkte betalinger til særlige støtteforanstaltninger (artikel 68, stk. 1) eller til ELFUL (artikel 136). Ifølge COM-forslaget ophæves artikel 136, mens artikel 68-69 fortsat vil være i kraft. Dette indebærer en forskelsbehandling af medlemsstater, der har valgt at foretage overførsler i henhold til artikel 136, eftersom de i kalenderåret 2013 (=regnskabsåret 2014) hverken kan benyttes disse midler i søjle I eller i ELFUL. Denne forskelsbehandling kan undgås ved ikke at ophæve artikel 136.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning – ændringsretsakt

Artikel 1 – nr. 5 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 73/2009

Artikel 142 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a) Følgende artikel indsættes:

 

Artikel 142a

 

Udøvelse af de delegerede beføjelser

 

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

 

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 11a, tillægges Kommissionen for en periode på et år fra den 1. januar 2013.

 

3. Den i artikel 11a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

 

4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

 

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 11a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Begrundelse

Tilpasning af lovgivningsteksten i overensstemmelse med den fælles forståelse om praktiske arrangementer vedrørende anvendelsen af delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF).

 

 

 

 

BEGRUNDELSE

Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 indeholder reglerne om den nuværende ordning for direkte betalinger til landbrugere. Denne forordning forventes afløst af forslagene om reform af den fælles landbrugspolitik for 2014-2020, som skal gælde fra og med den 1. januar 2014. Selv om Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 fortsat vil være gældende i 2013, er der visse finansielle bestemmelser i den, som kun gælder indtil 2012. Desuden hører kalenderåret 2013 under regnskabsåret 2014 og falder derfor ind under den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Det foreliggende forslag er blevet fremsat for at fastlægge de finansielle bestemmelser for overgangsperioden i 2013.

Hovedformålet med det foreliggende forslag er at fastsætte nettolofter for direkte betalinger for kalenderåret 2013 ved at indføre en tilpasningsmekanisme svarende til graduering med henblik på at sikre kontinuitet i betalingsniveauerne, samtidig med at der tages hensyn til indfasningen af direkte betalinger i de nye medlemsstater.

1. Tilpasning svarende til den tvungne graduering

Forslaget til forordning fastsætter niveauet for de reduktioner, der finder anvendelse på landbrugernes direkte betalinger i 2013, og som skal svare til virkningen af den eksisterende tvungne graduering for 2012. Det foreslås at fastsætte disse tilpasninger på et lavere niveau i de ti nye EU-medlemsstater (EU-10) end i EU-15-medlemsstaterne. For EU-10 vil tilpasningsniveauet i 2013 svare til 0 % for beløb mellem 5.000 og 300.000 euro og til 4 % for beløb over 300.000 euro. For EU-15-medlemsstaterne (bortset fra regionerne i den yderste periferi og De Ægæiske Øer) vil tilpasningsniveauet i 2013 fortsat svare til den tvungne graduering i 2012, som i øjeblikket er fastsat til 10 % for beløb mellem 5.000 og 300.000 euro og 14 % for beløb over 300.000 euro. I regionerne i den yderste periferi og på De Ægæiske Øer vil der ikke ske nogen tilpasning. For Bulgarien og Rumænien vil der heller ikke ske nogen tilpasning, fordi de direkte betalinger stadig ikke er fuldstændigt indfaset i disse lande.

2. Frivillig graduering og andre overførsler til udvikling af landdistrikter

Som tidligere nævnt hører ansøgningsåret 2013 under den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og de således fastsatte beløb til udvikling af landdistrikter. Som følge heraf er finansielle overførsler til programmer for udvikling af landdistrikter på grundlag af artikel 134, 135 og 136 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 begrænset til perioden 2007-2013 og bør afskaffes. Artikel 134 og 135, som vedrører supplerende overførsler fra bomulds- og tobaksordningerne til programmerne for udvikling af landdistrikter, er således udgået, og de dertil svarende beløb er blevet indføjet i de respektive bevillinger til udvikling af landdistrikter i forslagene til den flerårige finansielle ramme. Artikel 136 er ligeledes udgået, og de uudnyttede beløb er blevet medtaget ved beregningen af de relevante nationale lofter for 2013.

Desuden videreføres den i Rådets forordning (EF) nr. 378/2007 omtalte frivillige graduering ikke i kalenderåret 2013.

3. Nettoloft over det samlede beløb af direkte betalinger

I forslaget til forordning foreslås det også at ændre det samlede beløb til direkte betalinger, som den enkelte medlemsstat kan yde i 2013. Disse nettolofter overføres fortrinsvis fra 2012-lofterne, med tilpasninger for den tidligere aftalte indfasning af direkte betalinger i de nye medlemsstater og afskaffelse af den frivillige graduering.

For EU-15-medlemsstaterne (undtagen Tyskland, Sverige og Det Forenede Kongerige) vil værdien af nettoloftet i 2013 svare til værdien af nettoloftet i 2012, som blev justeret for at tage hensyn til overslagene for vinrydning i 2012 (ca. 12 mio. euro i alt til Spanien, Italien, Frankrig, Grækenland, Østrig og Portugal) og den skønnede overførsel af midler fra vinsektoren (ca. 160 mio. euro i alt til Grækenland, Spanien, Luxembourg samt Malta og Det Forenede Kongerige) til enkeltbetalingsordningen. For Tyskland og Sverige vil nettoloftet i 2013 svare til nettoloftet i 2012 plus de beløb, der svarende til den midlertidige overførsel til udvikling af landdistrikter for regnskabsåret 2011 (artikel 136) (ca. 52 mio. euro i alt til både Tyskland og Sverige). For Det Forenede Kongerige vil nettoloftet i 2013 være værdien af nettoloftet i 2012 plus et beløb svarende til de midler, der årligt overføres til udvikling af landdistrikter ved hjælp af frivillig graduering (ca. 314 mio. euro).

For EU-10-medlemsstaterne justeres værdien af nettoloftet i 2013 til de beløb, der afsættes til finansiering af den særlige støtte i henhold til artikel 68, og som det blev aftalt i forbindelse med ”sundhedstjekket” plus midler til indfasning (ca. 550 mio. euro i alt). For Bulgarien og Rumænien vil situation i 2013 være den samme som i 2012 (dvs. der fastsættes intet loft).

4. Finansiel disciplin

Ifølge de nuværende bestemmelser om finansiel disciplin skal alle landbrugernes direkte betalinger reduceres, hvis der forventes en overskridelse af budgettet for 1. søjle minus en margin på 300 mio. euro. Inden for de nuværende finansielle overslag er formålet med denne margin at tilvejebringe et ”sikkerhedsnet” i tilfælde af et uforudset behov for yderligere finansiering. Kommissionen foreslår i sit forslag til den flerårige finansielle ramme og den fælles landbrugspolitik for 2014-2020, at der gøres brug af en ny krisereserve til at afhjælpe yderligere finansieringsbehov som følge af en uventet landbrugskrise. I overensstemmelse med disse forslag fjerner forslaget til forordning margenen på 300.000 euro for regnskabsåret 2014.

Forslaget indfører også bestemmelser om, at Kommissionen skal vedtage delegerede retsakter med henblik på at opstille regler for, hvordan medlemsstaterne skal anvende tilpasningen af den finansielle disciplin på de støttebeløb, der skal udbetales til landbrugerne i 2013.

Endelig gør ordføreren opmærksom på, at Kommissionens forslag er blevet udarbejdet under den forudsætning, at forslaget om tilpasning ( COM(2010)539 ) ville blive vedtaget først. Der bør derfor tages hensyn til denne igangværende procedure, evt. ved hjælp af yderligere ændringsforslag, når den foreliggende betænkning skal vedtages.

25.4.2012

UDTALELSE fra Budgetudvalget

til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013

( COM(2011)0630 – C7–0337/2011 – 2011/0286(COD) )

Ordfører for udtalelse: Giovanni La Via

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Kommissionen har forelagt et forslag til forordning om direkte betalinger til landbrugere for 2013 til ændring af Rådets forordning (EF) 73/2009. Selv om Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 fortsat vil være gældende i 2013, er der visse finansielle bestemmelser i den, som kun gælder indtil udgangen af 2012. Desuden hører kalenderåret 2013 under regnskabsåret 2014 og falder derfor ind under den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Formålet med Kommissionens forslag er at fastsætte nettolofter for direkte betalinger for kalenderåret 2013 med henblik på at sikre kontinuitet i betalingsniveauerne, samtidig med, at der tages hensyn til indfasningseffekten af direkte betalinger i de nye medlemsstater og afbrydelsen af frivillig graduering.

Kommissionens forslag fastsætter niveauet for reducerede direkte betalinger til landbrugere i 2013 til samme sats som den, der skal anvendes ved den obligatoriske graduering i 2012. I overensstemmelse med den eksisterende struktur gøres det klart, at EU-10 medlemsstaterne får et tilpasningsniveau på 0 % for betalinger mellem 5 000 EUR og 300 000 EUR og på 4 % for beløb over 300 000 EUR i 2013, hvorimod tilpasningen for EU-15 medlemsstater vil være på 10 % for beløb mellem 5 000 EUR og 300 000 EUR og 14 % for beløb over 300 000 EUR. Undtaget fra denne regel er regioner i den yderste periferi, samt Bulgarien og Rumænien, idet indfasningsperioden endnu ikke er afsluttet.

Da regnskabsåret 2013 falder under den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020 og beløbene til landdistrikterne er fastsat, bør begrebet frivillig graduering afskaffes. Kommissionens forslag skitserer også de samlede direkte betalinger, som den enkelte medlemsstat kan yde i 2013. I det store og hele overføres nettolofterne fra 2012-lofterne med nogle tilpasninger vedrørende indfasningseffekter og frivillig graduering.

Nettoloftet i 2013 for EU-15 medlemsstater vil svare til værdien af nettoloftet i 2012 med tilpasningerne fra vinrydningerne i 2012 og den estimerede overførsel af vinrammer til enkeltbetalingsordningen. Bestemmelsen indeholder en undtagelse for så vidt angår Tyskland, Sverige og Det Forenede Kongerige. For Tyskland og Sverige vil det beløb, der svarer til den midlertidige overførsel til udvikling af landdistrikter for regnskabsåret 2011 blive lagt til loftet for 2012. For så vidt angår Det Forenede Kongerige, vil det beløb, der svarer til den årlige overførsel ved hjælp af frivillig graduering blive tilføjet loftet for 2012. Nettoloftet for 2013 tilpasses for EU-10 medlemsstaternes vedkommende til de beløb, der afsættes til særlig støtte, som det blev aftalt i forbindelse med "sundhedstjekket", plus midler til indfasning.

Ordføreren ønsker at fortsætte den eksisterende finansielle struktur for 2013 med henblik på at sikre kontinuitet i betalingsniveauerne. Endvidere kræver den nuværende budgetdisciplin en mindstemargin på 300 mio. EUR som "sikkerhedsnet" i tilfælde af uforudsete hændelser, der kræver yderligere finansiering. En nyligt oprettet krisereserve vil supplere en ny flerårig finansiel ramme og afskaffe bestemmelsen om en margin på 300 mio. EUR for året 2014.

Ordføreren støtter af ovennævnte grunde Kommissionens forslag i sin helhed.

 

*******

 

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at foreslå, at Europa-Parlamentet fastlægger sin holdning ved førstebehandling, hvormed Kommissionens forslag overtages.

PROCEDURE

Titel

Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013

Referencer

COM(2011)0630 – C7-0337/2011 – 2011/0286(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

25.10.2011

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

BUDG

25.10.2011

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Giovanni La Via

6.2.2012

 

 

 

Dato for vedtagelse

25.4.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

31

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zuzana Brzobohatá, Jean-Luc Dehaene, Isabelle Durant, Göran Färm, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazábal Rubial, Salvador Garriga Polledo, Jens Geier, Ivars Godmanis, Estelle Grelier, Carl Haglund, Lucas Hartong, Jutta Haug, Monika Hohlmeier, Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, Anne E. Jensen, Ivailo Kalfin, Jan Kozłowski, Alain Lamassoure, Giovanni La Via, George Lyon, Barbara Matera, Juan Andrés Naranjo Escobar, Vladimír Remek, Dominique Riquet, Potito Salatto, Helga Trüpel, Derek Vaughan

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Maria Da Graça Carvalho, Derk Jan Eppink, Georgios Papastamkos, Paul Rübig

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, for så vidt angår anvendelsen af direkte betalinger til landbrugere for 2013

Referencer

COM(2011)0630 – C7-0337/2011 – 2011/0286(COD)

Dato for høring af EP

12.10.2011

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI

25.10.2011

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

DEVE

25.10.2011

BUDG

25.10.2011

EMPL

25.10.2011

ENVI

25.10.2011

 

REGI

25.10.2011

 

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

DEVE

25.1.2012

EMPL

27.10.2011

ENVI

24.10.2011

REGI

27.2.2012

Ordfører

       Dato for valg

Luis Manuel Capoulas Santos

26.9.2011

 

 

 

Behandling i udvalg

29.2.2012

 

 

 

Dato for vedtagelse

8.5.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

1

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Stuart Agnew, Liam Aylward, José Bové, Luis Manuel Capoulas Santos, Michel Dantin, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Robert Dušek, Hynek Fajmon, Iratxe García Pérez, Julie Girling, Béla Glattfelder, Sergio Gutiérrez Prieto, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Jarosław Kalinowski, Elisabeth Köstinger, George Lyon, Mairead McGuinness, Krisztina Morvai, Mariya Nedelcheva, James Nicholson, Wojciech Michał Olejniczak, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Giancarlo Scottà, Czesław Adam Siekierski, Alyn Smith, Csaba Sándor Tabajdi, Janusz Wojciechowski

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pilar Ayuso, María Auxiliadora Correa Zamora, Spyros Danellis, Sandra Kalniete, Christa Klaß, Giovanni La Via, Petri Sarvamaa, Milan Zver

Dato for indgivelse

11.5.2012

 

 

[1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
[2] Endnu ikke offentliggjort i EUT.