Mødedokument

A7-0170/2012

30.5.2012

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter

og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat

( KOM(2011)0453 – C7‑0210/2011 – 2011/0203(COD) )

Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Othmar Karas

PR_COD_1amCom

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

PROCEDURE  171

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter

og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat

( KOM(2011)0453 – C7‑0210/2011 – 2011/0203(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( KOM(2011)0453 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 53, stk.1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0210/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget ( A7-0170/2012 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[1]*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank[2],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse[3] ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006[4] om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006[5] om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag er der i flere tilfælde blevet foretaget omfattende ændringer. Mange af bestemmelserne i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber (i det følgende benævnt "institutter"). Af klarhedshensyn og for at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser vil det derfor være hensigtsmæssigt at samle disse bestemmelser i en ny lovgivning, der finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber. Bestemmelserne i bilagene til ovennævnte direktiver bør for at forbedre tilgængeligheden integreres i den dispositive del af den nye lovgivning.

(2)  Den nye lovgivning bør omfatte to forskellige retsakter. Nærværende direktiv bør indeholde bestemmelser om tilladelsen til udøvelse af virksomhed, erhvervelse af kapitalandele, udøvelse af retten til fri etablering og retten til fri udveksling af tjenesteydelser, de beføjelser, der tillægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet og værtslandet i denne henseende, og bestemmelser om startkapital og tilsynskontrol med kreditinstitutter og investeringsselskaber. Dette direktivs hovedformål og genstand er at samordne de nationale bestemmelser om adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitutter og investeringsselskaber, reglerne vedrørende deres ledelse og tilsynet med dem. Ud over disse bestemmelser indeholdt direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF bestemmelser om tilsynskrav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Disse bestemmelser bør indgå i en forordning, hvori der fastsættes ensartede tilsynsmæssige krav, som gælder umiddelbart for kreditinstitutter og investeringsselskaber, eftersom sådanne krav er nært knyttet til de finansielle markeders funktion for så vidt angår en række aktiver, som besiddes af kreditinstitutter og investeringsselskaber. Nærværende direktiv bør derfor læses sammen med nævnte forordning. Begge retsakter bør tilsammen udgøre de retlige rammer for bankvirksomhed og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber.

(3)  De generelle tilsynsmæssige krav, som er fastlagt i forordning [indsættes af Publikationskontoret] suppleres af individuelle ordninger, som fastlægges af de kompetente myndigheder som et resultat af deres løbende tilsyn med de enkelte kreditinstitutter og investeringsselskaber. Omfanget af sådanne tilsynsordninger bør fastlægges i dette direktiv, og de kompetente myndigheder bør kunne vurdere, hvilke ordninger der bør indføres. Angående sådanne individuelle ordninger vedrørende likviditet bør de kompetente myndigheder tage højde for principperne i retningslinjerne for likviditeten, som er offentliggjort af Det Europæiske Banktilsynsudvalg.

(3a)  Ud over en grundig vurdering af de interne likviditetsomkostninger og –fordele er det vigtigt, at institutterne tilskyndes til at mindske de eksterne omkostninger som følge af deres betalingsvanskeligheder eller insolvens. For at opnå dette bør Kommissionen sikre, at enhver fremtidig lovgivning, der kræver institutternes bidrag til saneringsfonde og andre fonde, hvis mål er at begrænse størrelsen af sådanne eksterne omkostninger, der videregives til kunderne og skatteyderne, fuldt ud tager højde for de deltagende institutters likviditetsrisikoprofil. Det bør især kræves, at institutter, som ikke opfylder bestemmelserne i dette direktiv eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber], for så vidt angår likviditetsrisici, bidrager proportionelt med mere end de institutter, som opfylder bestemmelserne.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter[6] giver investeringsselskaber, der er godkendt af de kompetente myndigheder i deres hjemland og underlagt samme myndigheders tilsyn, mulighed for frit at oprette filialer og udføre tjenesteydelser i andre medlemsstater. Nævnte direktiv indeholder derfor bestemmelser om samordning af reglerne for meddelelse af tilladelse til investeringsselskaber og udøvelse af deres virksomhed. Det fastsætter imidlertid ikke regler for størrelsen af sådanne selskabers startkapital og heller ikke en fælles ramme for overvågning af de risici, de eksponeres for, hvilket bør indgå i nærværende direktiv.

(5)  Dette direktiv bør udgøre hovedhjørnestenen i gennemførelsen af det indre marked, både med hensyn til fri etableringsret og fri udveksling af finansielle tjenesteydelser mellem kreditinstitutter.

(6)  For at det indre marked kan fungere efter hensigten, kræves der ikke bare retsregler, men også et tæt og regelmæssigt samarbejde og en mere omfattende harmonisering af de nationale kompetente myndigheders regulerings- og tilsynspraksis.

(7)  Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed)[7] oprettedes EBA. Dette direktiv bør tage hensyn til EBA's rolle og funktion, der er omhandlet i nævnte forordning, og de procedurer, der skal følges ved overdragelse af opgaver til EBA.

(7a)  I betragtning af den i dette direktiv planlagte uundgåelige udvidelse af EBA’s beføjelser og opgaver bør Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet sørge for, at der omgående stilles tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed.

(8)  Foranstaltninger til samordning af tilsynet med kreditinstitutter bør både for at beskytte sparerne og for at skabe ensartede konkurrencevilkår for kreditinstitutterne gælde for disse som helhed. Der bør dog tages passende hensyn til de objektive forskelle i deres vedtægter og egentlige virksomhedsområde, som er fastsat i de nationale lovgivninger.

(8a)  Med henblik på at sikre et velfungerende indre marked er det nødvendigt at indføre gennemsigtige, forudsigelige og harmoniserede tilsynspraksisser og tilsynsafgørelser for udøvelse af erhvervsvirksomhed og styring af grænseoverskridende kreditinstitutkoncerner. EBA bør derfor fremme harmoniseringen af de tilsynspraksisser, som anvendes af hjemlandets tilsynsførende og af værtslandets tilsynsførende. Tilsynsprocesser og tilsynsafgørelser bør tage højde for det indre markeds princip om en fri kapitalstrøm. Tilsynskollegier bør sikre, at der foreligger et fælles og tilpasset arbejdsprogram samt harmoniserede tilsynsafgørelser. Tilsynskollegiernes afgørelser bør være bindende for alle medlemmer af koncernen samt for hjemlandets og værtslandets tilsynsmyndigheder. Samarbejde mellem hjemlandets tilsynsførende og værtslandets tilsynsførende bør styrkes gennem øget gennemsigtighed og informationsudveksling.

(9)  Foranstaltningerne bør derfor være så brede som muligt og omfatte samtlige institutter, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage midler, der skal tilbagebetales, enten i form af indskud eller på anden måde, f.eks. løbende udstedelse af obligationer og andre lignende værdipapirer, samt i at yde lån for egen regning. Der bør imidlertid indføres undtagelser for visse kreditinstitutter, som dette direktiv ikke finder anvendelse på. Dette direktiv finder ikke anvendelse for andre institutter end dem, der er fastlagt i forordningen [indsættes af Publikationskontoret]. Dette direktiv bør ikke berøre anvendelsen af national lovgivning, når denne indeholder bestemmelser om særlige, supplerende tilladelser, der gør det muligt for kreditinstitutterne at udøve særlige aktiviteter eller foretage særlige former for transaktioner.

(10)  Det er hensigtsmæssigt at gennemføre harmonisering, som er nødvendig og tilstrækkelig for at sikre en gensidig anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, der åbner mulighed for meddelelse af en enkelt tilladelse gældende i hele Unionen og for anvendelse af princippet om hjemlandstilsyn.

(11)  Principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn forudsætter, at de kompetente myndigheder i hver medlemsstat undlader at meddele tilladelse eller inddrager denne i de tilfælde, hvor det af sådanne forhold som driftsplanen, den geografiske fordeling af aktiviteter eller de faktiske aktiviteter klart fremgår, at det pågældende kreditinstitut har valgt én medlemsstats retssystem for at unddrage sig de strengere bestemmelser, der gælder i en anden medlemsstat, hvor det agter at drive eller allerede driver størstedelen af sine aktiviteter. Hvis der ikke er noget, der klart peger i den retning, og hvor størstedelen af de samlede aktiver tilhørende enheder i en bankkoncern findes i en anden medlemsstat, hvis kompetente myndigheder har ansvaret for at udøve tilsyn på et konsolideret grundlag, bør ansvaret for at udøve dette tilsyn kun ændres med disse kompetente myndigheders godkendelse.

(12)  De kompetente myndigheder bør ikke meddele et kreditinstitut tilladelse eller opretholde denne tilladelse, hvis de snævre forbindelser, instituttet har til andre fysiske eller juridiske personer, kan hæmme myndighedernes mulighed for at varetage deres tilsynsopgaver. Kreditinstitutter, som allerede har fået meddelt tilladelse bør ligeledes opfylde myndighedernes krav vedrørende sådanne snævre forbindelser.

(12a)  Den finansielle krise understregede forbindelser mellem banksektoren og det såkaldte skyggebanksystem. Nogle skyggebanker holder på effektiv vis risici adskilt fra banksektoren og følgelig borte fra de potentielle skatteydere eller systemiske virkninger. Ikke desto mindre er en bedre forståelse af skyggebankvirksomhed, dens forbindelser til finansieringsinstitutterne og de finansielle ordninger med henblik på at skabe gennemsigtighed, mindske de systemiske risici og afskaffe enhver uhensigtsmæssig praksis en nødvendig del af den finansielle stabilitet. Ved øget rapportering fra finansieringsinstitutternes side kan der bidrages hertil, men der vil også være behov for nye specifikke bestemmelser.

(12b)  For at bekæmpe skatteunddragelse bør Unionen starte med at kræve af juridiske personer, at de aflægger beretning for hvert enkelt land; derfor bør et kreditinstitut, som ikke forelægger beretning for hvert enkelt land, ikke godkendes.

(13)  Omtalen af tilsynsmyndighedernes fyldestgørende varetagelse af deres tilsynsopgaver omfatter tilsyn på et konsolideret grundlag, som bør føres med et kreditinstitut eller investeringsselskab, når dette kræves i henhold til EU-lovgivningen. I så tilfælde bør de myndigheder, der anmodes om tilladelse, kunne identificere de myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn med det pågældende kreditinstitut eller investeringsselskab på et konsolideret grundlag.

(14)  Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i deres hjemland, bør have mulighed for fortsat at udøve en hvilken som helst eller samtlige aktiviteter, der er opført på listen i bilag I til dette direktiv, i hele Unionen, enten ved at etablere filialer eller ved at levere tjenesteydelser.

(15)  Princippet om gensidig anerkendelse bør udvides til også at gælde for de aktiviteter, der er opført i bilag I til dette direktiv, når de udøves af finansieringsinstitutter, som er datterselskaber af kreditinstitutter, på betingelse af at sådanne datterselskaber indgår i tilsynet med moderselskabet på et konsolideret grundlag og opfylder visse strenge betingelser.

(16)  Værtslandet bør for institutter, der ikke er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i deres hjemland, eller for aktiviteter, der ikke er opført på listen i dette direktivs bilag I, kunne gøre udøvelse af retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser betinget af, at særlige regler i dets lovgivning er overholdt, for så vidt disse bestemmelser på den ene side ikke allerede er omfattet af forordning [indsættes af Publikationskontoret], er forenelige med EU-lovgivningen og er begrundet i hensynet til samfundsmæssige interesser, og såfremt disse institutter eller deres aktiviteter på den anden side ikke er undergivet tilsvarende lovgivning eller bestemmelser i hjemlandet.

(17)  Ud over forordning [indsættes af Publikationskontoret], der fastsætter tilsynsregler, som gælder umiddelbart for kreditinstitutter og investeringsselskaber, bør medlemsstaterne sikre, at der ikke stilles hindringer i vejen for, at de aktiviteter, der er omfattet af den gensidige anerkendelse, kan udøves på samme måde som i hjemlandet, så længe disse ikke er i strid med værtslandets retsregler til beskyttelse af samfundsmæssige interesser.

(18)  De regler, der gælder for filialer af kreditinstitutter, som har hovedkontor uden for Unionen, bør være ens i alle medlemsstater. Det er vigtigt at fastsætte, at reglerne for disse filialer ikke må være gunstigere end for filialer af kreditinstitutter fra en anden medlemsstat. Unionen bør kunne indgå aftaler med tredjelande om gennemførelse af bestemmelser, ifølge hvilke der gælder samme betingelser for de nævnte filialer inden for hele dens område. Filialer af kreditinstitutter, som er meddelt tilladelse i tredjelande, bør ikke være omfattet af den frie udveksling af tjenesteydelser eller den frie etableringsret i andre medlemsstater end dem, hvori de er etableret.

(19)  Der bør indgås aftaler mellem Unionen og tredjelande for herved at åbne mulighed for en konkret udøvelse af tilsynet på et konsolideret grundlag på det størst mulige geografiske grundlag.

(20)  Ansvaret for tilsyn med et kreditinstituts finansielle sundhed, og især dets solvens, bør påhvile instituttets hjemland. Tilsyn med markedsrisikoen bør føres i nært samarbejde mellem hjem- og værtslandets kompetente myndigheder.

(21)  Værtslandets myndigheder bør indhente oplysninger om de aktiviteter, der udføres på deres område. Hjemlandets myndigheder bør træffe tilsynsforanstaltninger, medmindre det er nødvendigt for værtslandets myndigheder at træffe hastende sikkerhedsforanstaltninger.

(22)  For at det indre marked på bankområdet kan fungere efter hensigten, kræves der ikke blot retsregler, men også et tæt og regelmæssigt samarbejde og væsentlig større konvergens i regulerings- og tilsynspraksis mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Med henblik herpå bør overvejelser vedrørende problemer i forbindelse med enkelte kreditinstitutter og gensidig udveksling af oplysninger ske via EBA. Denne informationsudveksling bør under ingen omstændigheder erstatte det bilaterale samarbejde. De kompetente myndigheder i værtslandet bør altid i hastende tilfælde på eget initiativ eller på initiativ af den kompetente myndighed i hjemlandet kunne føre tilsyn med, at de aktiviteter, som et institut, der er etableret på deres område, udøver, er i overensstemmelse med de relevante love og med principperne om god administrativ og regnskabsmæssig praksis og om tilstrækkelig intern kontrol.

(22a)  Kriseafviklingsplaner ("livstestamenter") er et vigtigt værktøj til at lette en effektiv afvikling af finansieringsinstitutter. I tilfælde af fallit bør de bidrage til at begrænse de negative indvirkninger på realøkonomien og forhindre, at skatteyderne må træde til. De bør have særlig betydning for systemiske institutter og for afvikling i grænseoverskridende tilfælde. Under behørig hensyntagen til artikel 25 i forordning (EU) nr. 1093/2010, hvori det hedder, at ”myndigheden skal bidrage til og aktivt deltage i udarbejdelsen og koordineringen af effektive og konsekvente genopretnings- og afviklingsplaner”, bør medlemsstaterne kræve, at institutter og koncerner udarbejder og bibeholder afviklingsplaner på individuelt plan og koncernplan, og at disse forelægges for afviklingsmyndighederne til godkendelse med uindskrænket deltagelse af EBA og under dennes koordinering.

(23)  Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder eller organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke det finansielle systems stabilitet. For at bevare de fremsendte oplysningers fortrolige karakter bør antallet af modtagere være meget begrænset.

(24)  Visse handlinger, såsom svig eller insiderhandel, vil kunne indvirke på det finansielle systems stabilitet og integritet. Det er nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser udvekslingen af oplysninger kan tillades i sådanne tilfælde.

(25)  Når det er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med de kompetente myndigheders udtrykkelige tilladelse, bør disse kunne gøre deres samtykke betinget af, at visse strenge krav overholdes.

(26)  Det bør endvidere være tilladt at udveksle oplysninger mellem de kompetente myndigheder og centralbankerne og andre organer med lignende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, samt i givet fald andre offentlige myndigheder, som fører tilsyn med betalingssystemer, og enheder i statsforvaltningen.

(27)  Med henblik på at styrke tilsynet med institutter og beskytte disse institutters kunder, bør revisorer have pligt til hurtigt at underrette myndighederne, hvis de under udøvelsen af deres hverv får kendskab til forhold vedrørende instituttet, som ville kunne få alvorlige konsekvenser for dets finansielle situation eller dets administrative og regnskabsmæssige organisation. Af samme årsag bør medlemsstaterne fastsætte, at denne pligt gælder i alle tilfælde, hvor en revisor under udførelsen af sit hverv i et selskab, som har snævre forbindelser med et kreditinstitut, konstaterer sådanne forhold. Revisorernes pligt til, hvis det er relevant, at meddele de kompetente myndigheder visse fakta og beslutninger om et institut, som de har fået kendskab til under udførelsen af deres hverv i en ikkefinansielt selskab, bør i sig selv hverken ændre arten af deres hverv i det pågældende selskab eller den måde, hvorpå de bør udøve deres hverv i selskabet. Revisorer bør forelægge samtlige anliggender, som forelægges for de kompetente myndigheder, for den relevante bestyrelse samtidigt, såfremt der ikke findes tvingende grunde til ikke at gøre dette.

(28)  Medlemsstaterne bør for at sikre, at institutterne, de personer, der faktisk varetager den daglige ledelse, samt medlemmerne af ledelsesorganerne overholder de forpligtelser, der følger af dette direktiv og af forordning [indsættes af Publikationskontoret], og at de behandles ens i hele Unionen, indføre administrative sanktioner og foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og er afskrækkende. Derfor bør de administrative sanktioner og foranstaltninger, som medlemsstaterne har fastlagt, opfylde en række væsentlige krav vedrørende adressaterne, de kriterier, der skal tages hensyn til ved anvendelsen af en sanktion eller foranstaltning, offentliggørelsen af sanktioner og foranstaltninger, de vigtigste sanktionsbeføjelser og størrelsen af de administrative økonomiske sanktioner.

(29)  Især bør kompetente myndigheder have beføjelse til at pålægge økonomiske sanktioner, der er tilstrækkeligt store til at opveje de fordele, der kan forventes opnået, og være afskrækkende selv for større institutter og deres ledere.

(30)  For at sikre konsekvent anvendelse af administrative sanktioner i alle medlemsstater bør medlemsstaterne sikre, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller foranstaltninger og fastsættelsen af størrelsen af de administrative bøder tager højde for alle relevante omstændigheder.

(31)  For at sikre, at de administrative sanktioner virker afskrækkende på offentligheden som helhed, bør de administrative sanktioner normalt offentliggøres, undtagen i visse velafgrænsede tilfælde.

(32)  For at kunne afdække potentielle overtrædelser bør de kompetente myndigheder have de nødvendige undersøgelsesbeføjelser og fastlægge effektive mekanismer, der tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser. Disse mekanismer bør ikke være til hinder for passende beskyttelse af personer, som er under anklage.

(33)  Dette direktiv bør foreskrive både administrative sanktioner og foranstaltninger for at kunne omfatte alle skridt, der indledes efter en overtrædelse, og som skal forhindre yderligere overtrædelser, uanset om de betragtes som en administrativ sanktion eller en foranstaltning i henhold til national lovgivning.

(34)  Dette direktiv bør ikke berøre bestemmelser i medlemsstaternes lovgivning vedrørende strafferetlige sanktioner.

(35)  Medlemsstaterne bør sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber har en intern kapital, som i forhold til de risici, de er eller kan blive eksponeret for, er af en passende størrelse og kvalitet og er hensigtsmæssigt fordelt. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber har strategier og processer for vurdering og opretholdelse af en passende intern kapital.

(36)  De kompetente myndigheder bør få til opgave at sikre, at institutterne har en god organisation og en tilstrækkelig egenkapital i forhold til de risici, de er eller kan blive eksponeret for. I denne forbindelse kan medlemsstaternes kompetente myndigheder for at kunne fastsætte en passende egenkapital også tage højde for de risici, som en del af institutternes balance er eksponeret for.

(37)  For at sikre, at kreditinstitutter, der driver virksomhed i flere medlemsstater, ikke pålægges uforholdsmæssigt store byrder som følge af det ansvar, der til stadighed påhviler den enkelte medlemsstats myndigheder med kompetence vedrørende tilladelser og tilsyn, er det vigtigt at forbedre samarbejdet betydeligt mellem de kompetente myndigheder. I den forbindelse bør den konsoliderende tilsynsmyndigheds rolle styrkes. EBA bør støtte og medvirke til at forbedre dette samarbejde.

(38)  For at sikre en omfattende markedsdisciplin i hele Unionen, er det hensigtsmæssigt, at de kompetente myndigheder offentliggør oplysninger om kreditinstitutters og investeringsselskabers udøvelse af virksomhed. Sådanne oplysninger bør være tilstrækkelige til, at der kan foretages en sammenligning af de metoder, der benyttes af de forskellige kompetente myndigheder i medlemsstaterne, og bør kunne anvendes til at supplere kravene i forordningen vedrørende institutternes videregivelse af faglige oplysninger.

(39)  Konsolideret tilsyn med institutter tager sigte på at beskytte institutternes indskydere og investorer og sikre stabiliteten i det finansielle system. For at det konsoliderede tilsyn kan være effektivt, bør det derfor kunne anvendes over for samtlige bankkoncerner, herunder dem hvor moderselskabet ikke er et kreditinstitut eller et investeringsselskab. Medlemsstaterne bør give de kompetente myndigheder de nødvendige juridiske instrumenter, så de kan gennemføre et sådant tilsyn.

(40)  Hvad angår koncerner, der har forskelligartede aktiviteter, og hvis moderselskaber kontrollerer mindst ét datterselskab, bør de kompetente myndigheder kunne vurdere kreditinstituttets eller investeringsselskabets finansielle situation inden for en sådan koncern. De kompetente myndigheder bør mindst have mulighed for at indhente de oplysninger fra samtlige selskaber i en koncern, der er nødvendige for udøvelsen af deres hverv. Der bør etableres et samarbejde mellem de ansvarlige tilsynsmyndigheder inden for de forskellige finansielle sektorer, når tilsynet vedrører koncerner af selskaber, der udøver forskellige typer finansielle aktiviteter.

(41)  Medlemsstaterne bør kunne undlade at meddele tilladelse eller inddrage tilladelse til udøvelse af bankvirksomhed, hvis der er tale om koncernstrukturer, som de anser for uegnede til bankvirksomhed, fordi der ikke vil kunne føres et effektivt tilsyn med sådanne strukturer. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder have de nødvendige beføjelser til at sikre en forsvarlig og forsigtig ledelse af kreditinstitutter. For at sikre en bæredygtig og diversificeret EU-bankkultur, som primært søger at tjene kundernes interesser, bør der tilskyndes til bankvirksomhed i mindre omfang, som f.eks. låneforeninger (Credit Unions) og andelsbanker.

(42)  De kompetente myndigheders mandater bør på passende vis omfatte EU-dimensionen. De kompetente myndigheder bør derfor behørigt overveje den virkning, som deres beslutninger vil få på stabiliteten af det finansielle system i alle andre berørte medlemsstater. Afhængigt af den nationale lovgivning bør formålet med dette princip være at fremme den finansielle stabilitet i hele Unionen og bør ikke juridisk forpligte de kompetente myndigheder til at nå et bestemt resultat.

(43)  Svagheder i selskabsledelsen i en række institutter har været en medvirkende årsag til overdreven og uforsigtig risikotagning i banksektoren, som er resulteret i flere institutters sammenbrud og systemiske problemer i medlemsstaterne og på verdensplan. De meget generelle bestemmelser om ledelsen af institutter og den ikkebindende karakter af en stor del af regelsættet for god selskabsledelse, som hovedsagelig er baseret på frivillige adfærdskodeks, har ikke gjort det lettere at gennemføre god selskabsledelsespraksis i institutterne. Den manglende effektive kontrol internt i institutterne betød, at der ikke var noget effektivt tilsyn med ledelsens beslutningstagning, hvilket forstærkede de kortsigtede alt for risikobetonede ledelsesstrategier. De kompetente myndigheders uklare rolle i kontrollen med selskabsledelsessystemer i institutter gav ikke mulighed for tilstrækkeligt tilsyn med de interne ledelsesprocesser.

(44)  For at afhjælpe uhensigtsmæssigt udformede ledelsesstrukturers potentielt negative indvirkning på forsvarlig risikostyring bør medlemsstaterne indføre principper og standarder for effektiv kontrol, som udøves af ledelsesorganet, fremme en forsvarlig risikokultur på alle niveauer i kreditinstitutterne og investeringsselskaberne og give de kompetente myndigheder mulighed for at føre tilsyn med, at de interne ledelsesstrukturer er tilstrækkelige. Disse principper og standarder bør finde anvendelse under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.

(44a) I medlemsstaterne anvendes der forskellige ledelsesstrukturer, i de fleste tilfælde en en- og/eller tostrenget ledelsesstruktur. I en tostrenget ledelsesstruktur varetager et tilsynsråd tilsynsfunktionen med overvågning af og tilsyn med ledelsesbeslutninger, og bestyrelsen varetager ledelsesfunktionen. I en enstrenget ledelsesstruktur varetager et enkelt organ begge funktioner. Definitionerne i dette direktiv sigter mod at omfatte alle eksisterende strukturer uden at give nogen af dem forrang. Definitionerne er rent funktionelle og har til formål at fastsætte regler med henblik på et bestemt resultat, uanset hvilken national selskabslovgivning der finder anvendelse på institutterne i de enkelte medlemsstater. Definitionerne bør derfor ikke gribe ind i den almindelige kompetencetildeling i henhold til national selskabslovgivning.

(44b) Et "ledelsesorgan" bør forstås som et organ, som udøver en ledelses- og tilsynsfunktion. Et ledelsesorgans beføjelser og struktur afviger fra medlemsstat til medlemsstat. I medlemsstater, hvor ledelsesorganer bygger på et enstrenget system, udfører bestyrelsen forvaltningsopgaver. I medlemsstater med et tostrenget system varetages bestyrelsens tilsynsfunktion af et separat tilsynsorgan, som ikke har nogen ledelsesfunktioner, og ledelsesfunktionen varetages af et separat direktionsorgan, som er ansvarlig for selskabets daglige ledelse. I overensstemmelse hermed tildeles forskellige enheder inden for ledelsesorganet separate opgaver.

(45)  For effektivt at kunne overvåge ledelsens handlinger og beslutninger bør et instituts ledelsesorgan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sine funktioner og til at kunne forstå instituttets virksomhed, dets vigtigste risikoeksponeringer og virkningerne af dets virksomhed og risikostrategi. Kombineres et for stort antal bestyrelsesposter samtidigt, vil det forhindre et medlem af ledelsesorganet i at anvende tilstrækkelig tid til varetagelse af tilsynsfunktionen. Det er derfor nødvendigt at begrænse antallet af bestyrelsesposter, som et medlem af ledelsesorganet i et institut, kan have samtidigt i forskellige enheder.

(46)  Ledelsesorganers manglende overvågning af ledelsesbeslutninger skyldes til dels fænomenet gruppetankegang. Dette fænomen opstår bl.a. som følge af manglende mangfoldighed i sammensætningen af ledelsesorganer. For at gøre det lettere at have uafhængige meninger og fremsætte kritiske spørgsmål bør sammensætningen af institutternes ledelsesorganer være tilstrækkeligt mangfoldig hvad angår alder, køn, geografisk herkomst samt uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig baggrund til at repræsentere en bred vifte af synspunkter og erfaringer. En ligelig fordeling af begge køn er særlig vigtigt for at sikre en passende repræsentation af befolkningen. Arbejdstagernes repræsentation i ledelsesorganer bør også under tilføjelse af et centralt perspektiv og reel viden om institutternes interne virksomhed, betragtes som en positiv måde til fremme af diversitet. Større mangfoldighed i ledelsesorganer bør medføre mere effektiv overvågning af ledelsen og derfor bidrage til at forbedre risikokontrollen og modstandsdygtigheden i institutterne. Mangfoldighed bør derfor være et af kriterierne ved sammensætningen af bestyrelser.

(46a)  For at styrke overholdelsen af den gældende lovgivning og selskabsledelsen bør medlemsstaterne skabe effektive og pålidelige mekanismer til at fremme rapportering til de kompetente myndigheder af eventuelle eller aktuelle overtrædelser af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 af … [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] eller af nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv. Arbejdstagere, som anmelder overtrædelser inden for deres egne institutter, bør beskyttes behørigt og sikres fuld anonymitet.

(47)  Aflønningspolitik, som ansporer til overdreven risikoadfærd, kan underminere en forsvarlig og effektiv risikostyring i kreditinstitutter og investeringsselskaber. G-20 gav tilsagn om at gennemføre de af Rådet for Finansiel Stabilitet (FSB) fastlagte principper for sund aflønningspraksis og de tilhørende gennemførelsesstandarder (FSB's principper og standarder), som vedrører uhensigtsmæssigt udformede aflønningsstrukturers potentielt negative indvirkning på forsvarlig risikostyring og kontrol med de enkelte medarbejderes risikoadfærd. Formålet med dette direktiv er at gennemføre internationale principper og standarder på europæisk niveau og i denne forbindelse indføre en udtrykkelig bestemmelse om, at kreditinstitutter og investeringsselskaber skal indføre og opretholde en aflønningspolitik og -praksis, som er i overensstemmelse med effektiv risikostyring, for medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på disse kreditinstitutters og investeringsselskabers risikoprofil.

(48)  For at sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber har forsvarlige aflønningspolitikker, er det hensigtsmæssigt at opstille klare principper for ledelse og aflønningsstruktur. Aflønningspolitikker bør således være afstemt efter kreditinstituttets eller investeringsselskabets risikovillighed, værdier og langsigtede interesser. Vurderingen af aflønningens resultatafhængige komponenter bør ske på grundlag af medarbejdernes indsats set over en længere periode og tage hensyn til de aktuelle og fremtidige risici, der er forbundet med de gennemførte aktiviteter. Under alle omstændigheder og for at undgå overdreven risikotagning bør den variable del af aflønningen begrænses til én gang den faste indkomst. Den faste indkomst bør fastsættes, således at den i tilfælde af tilbagebetaling stadig vil være tilstrækkelig til at sikre en passende aflønning af arbejdstageren. For at aflønningspolitikken kan integreres i kreditinstituttets risikostyring, bør ledelsesorganet i sin tilsynsfunktion indføre og regelmæssigt tage den aktuelle aflønningspolitik op til fornyet overvejelse. Bestemmelserne om aflønning afspejler forskellene mellem de forskellige typer kreditinstitutter og investeringsselskaber forholdsmæssigt efter deres størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter; f.eks. for visse typer investeringsselskaber kan det forekomme, at overholdelse af alle principper ikke er forholdsmæssig.

(49)  Eftersom uhensigtsmæssige aflønningspolitikker og incitamentsordninger kan bringe kreditinstitutternes og investeringsselskabernes risikoeksponering op på et uacceptabelt niveau, bør der hurtigt træffes foranstaltninger til afhjælpning af problemerne og om nødvendigt passende korrigerende foranstaltninger. Det bør derfor sikres, at de kompetente myndigheder har beføjelser til at pålægge de relevante enheder kvalitative og kvantitative foranstaltninger til afhjælpning af problemer vedrørende aflønningspolitikken, som er blevet afdækket ved tilsynskontrollen.

(50)  Bestemmelserne om aflønning bør ikke berøre den fulde udøvelse af de grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med artikel 153, stk. 5, i TEUF, de generelle principper i den nationale aftaleret og arbejdsmarkedsret, lovgivningen om aktionærers rettigheder og deltagelse, de generelle ansvarsområder for det pågældende instituts ledelsesorganer og heller ikke arbejdsmarkedets parters ret til at indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale love og sædvaner.

(51)  Kapitalkravene i forhold til kreditrisikoen og markedsrisikoen bør kun baseres på eksterne kreditvurderinger i det omfang, det er nødvendigt. Hvis kreditrisikoen er væsentlig, bør institutterne derfor almindeligvis forsøge at anvende interne ratingbaserede metoder eller interne modeller. Dog kan der anvendes standardiserede metoder, som er baseret på eksterne kreditvurderinger, hvis kreditrisikoen er mindre væsentlig, hvilket typisk er tilfældet for mindre avancerede institutter, engagementsklasser med ubetydelig risiko eller i tilfælde, hvor det ville være alt for byrdefuldt at anvende interne metoder.

(51a)  Kapitalkravsreglerne, som udgør en af de søjler, som den overdrevne afhængighed af ekstern kreditvurdering var baseret på, bør tage hensyn til G20-konklusionerne, FSB-principperne og Kommissionen forslag om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer og om ændring af direktiv 2009/65/EF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) og direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde vedrørende den overdrevne tillid til eksterne kreditvurderinger. Derfor bør banker tilskyndes til at anvende interne frem for eksterne kreditvurderinger endog med henblik på beregningen af lovmæssige kapitalkrav.

(51b)  Overdreven afhængighed af eksterne kreditvurderinger bør indskrænkes, og alle de automatiske virkninger som følge af vurderingerne bør gradvist fjernes. Derfor bør kreditinstitutter og investeringsfirmaer via lovbestemmelser forpligtes til at råde over forsvarlige kriterier og beslutningsprocesser vedrørende udlån. Eksterne kreditvurderinger kan anvendes som én faktor blandt flere i denne proces, men de bør ikke være baseret udelukkende eller automatisk på eksterne kreditvurderinger, og de bør ikke være afgørende.

(51c)  Anerkendelsen af et kreditvurderingsbureau som et eksternt kreditvurderingsbureau (ECAI) bør ikke øge afskærmningen af et marked, der allerede domineres af tre store virksomheder. EBA og centralbankerne bør, uden at de forenkler processen eller gør den mindre krævende, sørge for anerkendelsen af flere kreditvurderingsbureauer som ECAI som et middel til at give andre virksomheder adgang til markedet.

(52)  Angående tilsynet med likviditeten bør ansvaret påhvile hjemlandet, så snart kriterierne for likviditetsdækningen finder anvendelse. Det er derfor nødvendigt at fuldføre koordineringen af tilsynet på dette område for at kunne indføre hjemlandstilsyn inden da. For at sikre et effektivt tilsyn bør hjemlandets og værtslandets myndigheder udvide samarbejde på likviditetsområdet.

(53)  Forekommer det i en koncern, at et instituts likvide aktiver i krisesituationer kan dække likviditetsbehovet hos et andet medlem af koncernen, bør de kompetente myndigheder undtage et institut fra kravene til likviditetsdækningen og bør anvende bestemmelserne herom på konsolideret basis.

(54)  Foranstaltninger, der træffes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitutter[8] bør ikke stride mod foranstaltninger truffet på grundlag af nærværende direktiv. Tilsynsforanstaltningerne bør ikke føre til forskelsbehandling af kreditorer fra forskellige medlemsstater.

(54a)  Kommissionen bør tillægges beføjelser til ved hjælp af delegerede retsakter og som reaktion på henstillinger fra ESRB at vedtage ændringer til risikovægtninger eller andre tilsynsforanstaltninger for at reagere på udviklingen på markedet, som skaber makrotilsynsmæssige risici. EBA, der samarbejder med ESRB, bør også udstede retningslinjer for tilsynsførendes makrotilsynsmæssige intervention i hver enkelt medlemsstat, genbehandle alle disse foranstaltninger og i givet fald rådgive Kommissionen, hvis de trufne foranstaltninger er uberettigede. Kommissionen kan anmode om, at uberettigede foranstaltninger tilbagekaldes.

(55)  I lyset af finanskrisen og de procykliske mekanismer, der bidrog til dens opståen og forstærkede dens virkning, fremsatte FSB, BCBS, og G20 henstillinger, der skulle afbøde de procykliske virkninger af den finansielle regulering. I december 2010 udstedte BCBS nye globale reguleringsstandarder om bankernes kapitalgrundlag, herunder regler om indførelse af kapitalbevaringsbuffere og kontracykliske kapitalbuffere.

(56)  Det er derfor hensigtsmæssigt at stille krav om, at kreditinstitutter og relevante investeringsselskaber ud over at opfylde andre egenkapitalkrav har en kapitalbevaringsbuffer og en kontracyklisk kapitalbuffer for at sikre, at kreditinstitutter og investeringsselskaber i perioder med økonomisk vækst opbygger et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække tab i kriseperioder. Den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, når den samlede vækst i udlån og andre aktivkategorier med betydelige følger for kreditinstitutters og investeringsfirmaers risikoprofil anses for at bidrage til opbygningen af en systemisk risiko, og nedbringes i kriseperioder.

(57)  For at sikre, at kontracykliske kapitalbuffere korrekt afspejler den risiko, som overdreven udlånsvækst indebærer for banksektoren, bør kreditinstitutter og investeringsselskaber beregne deres institutspecifikke buffere som et vægtet gennemsnit af kontracykliske kapitalbuffersatser, der gælder for de lande, hvor de har deres kreditengagement. Hver medlemsstat bør derfor udpege en myndighed, der er ansvarlig for den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske kapitalbuffersats for engagementer i denne medlemsstat. Buffersatsen bør baseres på ESRB’s buffervejledning. I ESRB’s buffervejledning bør der tages hensyn til udlånsvæksten og ændringer i forholdet mellem det samlede udlån og BNP i medlemsstaterne. EBA bør fastsætte de fælles regler for iværksættelse af den kontracykliske kapitalbuffer. ESRB bør også give vejledning om, hvilke andre variabler, der potentielt kunne være relevante for fastsættelsen af kontracykliske kapitalbufferrater, eller hvilke der på anden måde kunne være relevante indikatorer for finansiel stabilitet i en eller flere medlemsstater, på grundlag af drøftelser med udpegede myndigheder og egne analyser.

(58)  For at sikre international konsistens ved fastsættelsen af kontracykliske kapitalbuffersatser, har BCBS udviklet en metodologi på grundlag af forholdet mellem udlån og BNP. Denne metodologi bør anvendes som fælles udgangspunkt for beslutninger om ESRB’s buffervejledning, men bør ikke give anledning til en automatisk fastsættelse af buffere eller forpligte ESRB. ESRB kan også tage højde for strukturelle variabler og banksektorens eksponering for eventuelle andre risikofaktorer, som har relation til risiciene for den finansielle stabilitet.

(59)  For at sikre ensartet anvendelse og makrotilsyn i hele Unionen er det hensigtsmæssigt, at Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) fastsætter principper afpasset efter Unionens økonomi og er ansvarligt for kontrollen med deres anvendelse. Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at ESRB træffer de foranstaltninger, det finder nødvendige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici[9].

(59a)  Statsgæld i en møntunion har en anden dynamik end uafhængige valutaer. Derfor bør opretholdelsen af den lovpligtige risikovægtning på 0 % af alle medlemsstaters statsgæld tages op til revision og i tilfælde af manglende overholdelse af stabilitets- og vækstpagten i henhold til forordning (EF) nr. 1466/97 og forordning (EF) nr. 1467/97 begrænses eller trækkes tilbage som en disciplinærforanstaltning for at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og sikre, at stabilitets- og vækstpagten overholdes.

(60)  Det er hensigtsmæssigt, at medlemsstaternes beslutninger om kontracykliske kapitalbufferrater så vidt muligt koordineres. I denne henseende vil ESRB, hvis de nationale myndigheder anmoder om det, kunne lette drøftelserne mellem dem om deres foreslåede buffere. For at fremme en konsekvent tilgang til de faktorer, hvorpå de udpegede myndigheder baserer deres beslutninger, og for at sikre, at fastsættelsen af de kontracykliske buffersatser er i overensstemmelse med det indre markeds grundlæggende principper, bør de udpegede myndigheder meddele ESRB og EBA, hvis de inddrager andre variabler end afvigelsen i forholdet udlån/BNP fra den langsigtede trendudvikling og tilsvarende retningslinjer fra ESRB, og som et resultat heraf fastsætter en buffersats, som er højere, end den ville have været, hvis der ikke var blevet taget højde for disse variabler. Formålet med en sådan meddelelse bør være, at ESRB og EBA derved kan vurdere arten af disse variabler og de fastsatte buffersatsers overensstemmelse med principperne for det indre marked.

(60a)  Systemiske institutter og systemiske risici i forbindelse med disse institutter bør tages op på en sammenhængende måde i det europæiske indre marked og ikke inden for dele af dette marked. I denne forbindelse bør EBA i samråd med ESRB og under hensyntagen til FSB's kriterier og listen over globale systemiske institutter identificere systemiske institutter på globalt, europæisk og nationalt plan, som er aktive inden for EU. De kompetente myndigheder bør i forhold til deres størrelse, kompleksitet og substituerbarhed såvel som andre faktorer, der skaber systemisk relevans, kræve, at systemiske institutter, der er opført på en liste sammensat af EBA, opretholder en passende systemisk buffer på mellem 1 % og 3,0 %, eller under særlige omstændigheder på op til 10,0 %, af dets samlede risikoeksponeringsbeløb. Hvis et systemisk institut ikke fuldt ud opfylder det systemiske bufferkrav, kan de kompetente myndigheder begrænse udlodninger i forbindelse med egentlig kernekapital, begrænse udbetalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter og begrænse variabel aflønning og skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser. ESRB bør gennemgå kriterierne og identifikationsprocessen for systemiske institutter samt fastsættelsen af den systemiske buffer og udarbejde anbefalinger på grundlag af egen erfaring og udviklingen af internationale standarder og praksisser. Kommissionen bør efter høring af EBA og ESRB have beføjelse til at genbehandle fastsættelsen af bestemmelserne for identifikationen af systemiske institutioner og fastsættelsen af systemiske buffersatser. EBA bør for så vidt angår alle systemisk vigtige institutter sikre konsistens i samarbejdet mellem tredjelandes kompetente myndigheder og værtslandes kompetente myndigheder.

(61)  Når et kreditinstitut eller investeringsselskab ikke opfylder alle krav i forbindelse med en kapitalbevaringsbuffer og derudover eventuelt en kontracyklisk buffer, bør det pålægges foranstaltninger, der har til formål at sikre, at egenkapitalen genoprettes rettidigt. For at bevare kapital er det hensigtsmæssigt at indføre afpassede restriktioner for udlodning af overskud, herunder udbetaling af udbytte og variabel aflønning. For at sikre, at sådanne institutter eller selskaber har en troværdig strategi for genopretning af den krævede egenkapital, bør de pålægges i samråd med de kompetente myndigheder at udarbejde en kapitalbevaringsplan, hvori der gøres rede for anvendelsen af restriktioner for udlodninger af overskud og andre foranstaltninger, som instituttet eller selskabet agter at træffe for at efterleve samtlige bufferkrav.

(62)  Tekniske standarder for finansielle tjenesteydelser bør sikre konsekvent harmonisering og passende beskyttelse af indskydere, investorer og forbrugere i hele Unionen. Da EBA sidder inde med højt specialiseret faglig kompetence, ville det være effektivt og hensigtsmæssigt at lade denne myndighed få til opgave at udarbejde udkast til reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ikke indebærer politikbeslutninger, med henblik på forelæggelse for Kommissionen. EBA bør sikre effektive administrative processer og rapporteringsprocesser ved udarbejdelsen af reguleringsmæssige tekniske standarder.

(63)  Kommissionen bør vedtage udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA har udarbejdet vedrørende tilladelse til og erhvervelser af væsentlige kapitalandele i kreditinstitutter, udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, udøvelse af retten til fri etablering eller fri udveksling af tjenesteydelser, tilsynssamarbejde, ledelse, lønpolitik og interne kontrolmekanismer i kreditinstitutter og investeringsselskaber, overvågning af blandede finansielle holdingselskaber og tilsyn ved delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i henhold til artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA og Kommissionen bør sikre, at disse standarder og krav kan anvendes af alle de berørte institutter på en måde, som står i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende institutter og deres aktiviteter.

(64)  Kommissionen bør også tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder for tilladelse til og erhvervelser af væsentlige kapitalandele i kreditinstitutter, udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, tilsynssamarbejde, specifikke tilsynskrav og tilsynsmyndigheders videregivelse af oplysninger fra ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1093/2010. EBA bør få til opgave at udarbejde udkast til tekniske gennemførelsesstandarder, som skal forelægges for Kommissionen.

(65)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[10].

(66)  For at præcisere kravene i dette direktiv bør Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres beføjelser til at præcisere definitionerne og terminologien i dette direktiv, udvide den i bilaget opstillede liste over aktiviteter, som er omfattet af principperne om gensidig anerkendelse, forbedre udvekslingen af oplysninger om kreditinstitutternes filialer og tilpasse bestemmelserne om deres interne ordninger, processer og mekanismer. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau.

(67)  Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(68)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)[11] er relevant i forbindelse med erhvervelse af kvalificerede kapitalandele i et kreditinstitut.

(68a)  Under henvisning til artikel 345 i TEUF, hvori det anføres, at de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne ikke bør berøres af traktaterne, bør bestemmelserne i dette direktiv hverken begunstige eller diskriminere de ejendomsretlige ordninger, som omfattes af dette direktiv.

(69)  Henvisninger i eksisterende nationale love og administrative bestemmelser til de direktiver, som er ophævet ved dette direktiv, bør betragtes som henvisninger til dette direktiv.

(70)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF[12], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)[13], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af direktiv 2000/46/EF[14], Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat[15], og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [FAIF] om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF refererer til bestemmelser i direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF, som omhandler egenkapitalkrav, og som nu er fastlagt i forordning [indsættes af Publikationskontoret]. Derfor bør henvisninger i de pågældende direktiver til direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF betragtes som henvisninger til bestemmelserne vedrørende egenkapitalkrav i nævnte forordning.

(71)  For at der kan udarbejdes tekniske standarder, der skal sikre, at de institutter, der indgår i et finansielt konglomerat anvender de relevante metoder til beregning af den krævede kapital på et konsolideret grundlag, bør direktiv 2002/87/EF ændres i overensstemmelse hermed.

(72)  For at det indre marked på bankområdet kan operere mere effektivt, og for at sikre borgerne i Unionen en passende grad af gennemsigtighed er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder på en måde, der gør det muligt at foretage en meningsfuld sammenligning, offentliggør oplysninger om, hvordan dette direktiv gennemføres.

(73)  Hvad angår tilsynet med likviditeten, bør medlemsstaterne indrømmes en overgangsperiode frem til det tidspunkt, hvor det regelsæt, der indeholder detaljerede kriterier for likviditetsdækningen, træder i kraft.

(74)  Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[16] og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[17] finder i alle enkeltheder anvendelse på behandlingen af personoplysninger i forbindelse med dette direktiv.

(75)  Målene for dette direktiv, nemlig fastsættelse af bestemmelser om adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut og tilsynet med kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, på grund af den påtænkte foranstaltnings omfang og virkninger, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(76)  Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver.

(77)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 bør derfor ophæves -

Afsnit I



Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastlægger regler, ifølge hvilke medlemsstaterne skal nå fælles resultater på følgende områder:

a)  adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og investeringsselskab (i det følgende benævnt "institutter")

b)  de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og -redskaber til udøvelse af tilsyn med institutter

c)  de kompetente myndigheders tilsyn med institutter på en måde, som er forenelig med de ▌regler, der er fastlagt i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

d)  offentliggørelseskrav for de kompetente myndigheder i forbindelse med regulering og tilsyn med institutter.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.Artikel 34 og afsnit VII, kapitel 3, finder anvendelse på finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og på holdingselskaber med blandet aktivitet, der har deres hovedkontor i Unionen.

2. De institutter, som dette direktiv ikke finder anvendelse på i henhold til stk. 3, dog med undtagelse af centralbankerne, betragtes som finansieringsinstitutter i forbindelse med artikel 34 og afsnit VII, kapitel 3.

3. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

1)  adgang til at udøve virksomhed som investeringsselskab, såfremt dette er omfattet af direktiv 2004/39/EF

2)  centralbanker

3)  postgirokontorer

4)  i Belgien: "Institut de réescompte et de garantie/Herdiscontering- en Waarborginstituut"

5)  i Danmark: "Dansk Eksportfinansieringsfond", "Danmarks Skibskredit A/S" og "KommuneKredit".

6)  i Tyskland "Kreditanstalt für Wiederaufbau", foretagender, der i medfør af "Wohnungsgemeinnützigkeitsgesetz" er anerkendt som organer inden for den nationale boligpolitik, og hvis hovedvirksomhed ikke er bankvirksomhed, samt foretagender, der i medfør af nævnte lov er anerkendt som almennyttige boligselskaber

7)  i Grækenland: "Ταμείο Παρακαταθηκών και Δανείων" (Tamio Parakatathikon kai Danion)

8)  i Spanien: "Instituto de Crédito Oficial"

9)  i Frankrig: "Caisse des dépôts et consignations"

10)  i Irland: "credit unions" og "friendly societies"

11)  i Italien: "Cassa Depositi e Prestiti"

12)  i Letland: "krājaizdevu sabiedrības", foretagender, der i medfør af "krājaizdevu sabiedrību likums" er anerkendt som andelsforetagender, der udelukkende yder finansielle tjenesteydelser til deres medlemmer

13)  i Litauen: "kredito unijos" bortset fra "Centrinė kredito unija"

14)  i Ungarn: "Magyar Fejlesztési Bank Rt." og "Magyar Export-Import Bank Rt."

15)  i Nederlandene: "Nederlandse Investeringsbank voor Ontwikkelingslanden NV", "NV Nordelijke Ontwikkelingsmaatschappij", "NV Industriebank Limburgs Instituut voor Ontwikkeling en Financiering" og "Overijsselse Ontwikkelingsmaatschappij NV"

16)  i Østrig: foretagender, der er anerkendt som almennyttige boligselskaber, og "Österreichische Kontrollbank AG"

17)  i Polen: "Spółdzielcze Kasy Oszczędnościowo — Kreditowe" og "Bank Gospodarstwa Krajowego"

18)  i Portugal: "Caixas Económicas", der har eksisteret siden den 1. januar 1986, med undtagelse af dem, som er oprettet i aktieselskabsform, og af "Caixa Económica Montepío Geral"

19)  i Finland: "Teollisen yhteistyön rahasto Oy/Fonden för industriellt samarbete Ab" og "Finnvera Oyj/Finnvera Abp"

20)  i Sverige: "Svenska Skeppshypotekskassan"

21)  i Det Forenede Kongerige: "National Savings Bank", "Commonwealth Development Finance Company Ltd", "Agricultral Mortgage Corporation Ltd", "Scottish Agricultural Securities Corporation Ltd", "Crown Agents for overseas governments and administrations", "credit unions" og "municipal banks"

22)  i Slovenien: "SID-Slovenska izvozna in razvojna banka, d.d. Ljubljana".

3a.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på en yderligere fastsættelse af kriterierne for medtagelse af et institut på listen i stk. 3 og for de typer sager, som kan dækkes af national lovgivning, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 3

Forbud for andre virksomheder end kreditinstitutter mod at modtage indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden

4.Medlemsstaterne forbyder personer eller virksomheder, som ikke er kreditinstitutter, erhvervsmæssigt at tage imod indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden.

5. Stk. 1 finder ikke anvendelse, når en medlemsstat eller en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat eller offentlige internationale organisationer, som én eller flere medlemsstater er medlem af, modtager indskud eller andre tilbagebetalingspligtige midler, og ej heller i tilfælde, der udtrykkeligt er omfattet af national lovgivning eller EU-lovgivning, forudsat at disse aktiviteter er undergivet regler og tilsyn med henblik på beskyttelse af indskydere eller investorer og finder anvendelse på disse tilfælde.

Artikel 4 

Definitioner

1.Definitionerne i artikel 4 i forordning [indsættes af Publikationskontoret] finder anvendelse.

2. Endvidere forstås i dette direktiv ved:

(a) "accessorisk virksomhed": en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af databehandlingsydelser eller enhver anden lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere institutters hovedaktivitet

(b)"risiko for overdreven gearing": risiko som resultat af et instituts sårbarhed som følge af gearing eller mulig gearing, som kan kræve uforudsete korrigerende foranstaltninger i dets forretningsplan, herunder nødsalg af aktiver, som vil kunne medføre tab eller justeringer i værdien af dets resterende aktiver

(c)"interne metoder": de metoder, der er omhandlet i artikel 138, stk. 1, artikel 216, artikel 220, artikel 301, stk. 2, artikel 277, artikel 352 og artikel 254, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

ca)  “systemisk institut”: et institut, som i tilfælde af fallit eller betalingsvanskeligheder, kunne føre til systemiske risici på globalt, europæisk eller nationalt plan

cb)  "systemisk risiko": en risiko for forstyrrelse af det finansielle system, som kan få alvorlige negative følger for det finansielle system og realøkonomien.

cc)  "ledelsesorgan": det eller de organer i et institut, udpeget i overensstemmelse med den nationale lovgivning, der har beføjelse til at fastlægge instituttets strategi, mål og generelle ledelsesprincipper, og som fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning. Dette omfatter de personer, som varetager den faktiske ledelse af instituttets virksomhed.

Især henvisningerne til ledelsesorganet omfatter både de ledelses- og tilsynsfunktioner hos det eller de organer, der er omtalt i første afsnit. Hvis et ledelsesorgan med ledelses- og tilsynsfunktioner i henhold til national lovgivning overdrages til forskellige organer eller forskellige medlemmer i et organ, foretager medlemsstaten en skelnen mellem de ansvarlige organer eller medlemmer af ledelsesorganet i overensstemmelse med dens nationale lovgivning, medmindre andet er fastsat i direktivet. Endvidere forstås i dette direktiv ved ”ledelsesfunktion” fastlæggelsen af instituttets strategi, mål og generelle ledelse og ved ”tilsynsfunktion” kontrol og overvågning af ledelsens beslutningstagning.

cd)  “modelrisiko”: det eventuelle tab, som et institut kan pådrage sig som følge af afgørelser baseret på resultatet af interne modeller, som følge af fejl i specifikationen eller kalibreringen af sådanne modeller, som medfører, at relevante variabler ikke medtages, eller at kvantiteterne for de relevante variabler under- eller overvurderes. Modelrisiko kan udtrykkes ved anvendelse af kvalitative eller kvantitative udtryk for modellers pålidelighed, de indgående variablers resultatfølsomhed og de eventuelle tab, der kunne opstå, hvis de antagelser, som modellerne bygger på, viste sig at være fejlagtige.

Afsnit II



Kompetente myndigheder

Artikel 5

Udpegning af de kompetente myndigheder og deres beføjelser

1.  Medlemsstaterne udpeger de kompetente myndigheder, som skal varetage de i dette direktiv omhandlede opgaver. De underretter Kommissionen og EBA herom med angivelse af en eventuel kompetencefordeling.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med institutters og, hvis det er relevant, de finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskabers virksomhed for at kunne vurdere, om de overholder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv og forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber].

3.  Medlemsstaterne sikrer, at der er truffet passende foranstaltninger til, at de kompetente myndigheder kan få de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om institutterne og, hvis det er relevant, de finansielle holdingselskaber og de blandede finansielle holdingselskaber overholder kravene i stk. 2, og undersøge mulige overtrædelser af disse krav.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder i nødvendigt omfang har ekspertise, ressourcer, operationel kapacitet og uafhængighed til at varetage de tilsyns- og undersøgelsesopgaver, der er fastlagt i dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret]. De kompetente myndigheder tillægges alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres funktioner.

5.  Medlemsstaterne stiller krav om, at institutterne giver deres hjemlands kompetente myndigheder alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om de regler, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret] er overholdt. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at institutternes interne kontrolmekanismer og administrative og regnskabsmæssige praksis gør det muligt til hver en tid at kontrollere, om de overholder disse regler.

6.  Medlemsstaterne sikrer, at institutterne registrerer alle deres transaktioner, dokumentsystemer og processer, som er omfattet af dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret] på en sådan måde, at de kompetente myndigheder til enhver tid kan kontrollere, at kravene i dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret] overholdes.

6a.  Medlemsstaterne udpeger en eller flere afviklingsmyndigheder, der skal overvåge og godkende afviklingsplanerne, der er omtalt i dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 af … [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber]. De underretter Kommissionen og EBA herom med angivelse af en eventuel kompetencefordeling.

6b.  Hvis afviklingsmyndigheden afviger fra de kompetente myndigheder, der er omtalt i stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at de samarbejder tæt ved udarbejdelsen af afviklingsplaner.

Artikel 6

Samordning inden for medlemsstaterne

Hvis der i en medlemsstat er mere end én myndighed, der er beføjet til at udøve tilsyn med kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter, træffer medlemsstaterne de fornødne foranstaltninger til at sikre samordning mellem disse myndigheder.

Artikel 7

Samarbejde med EBA og dennes mæglingsbeføjelser og samarbejde inden for det europæiske finanstilsynssystem (ESFS)

De kompetente myndigheder tager under varetagelsen af deres opgaver hensyn til konvergensen i forbindelse med tilsynsredskaber og tilsynspraksis i anvendelsen af love og administrative bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 af … [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber]. Medlemsstaterne sikrer med henblik herpå, at:

-a)  de kompetente myndigheder som parter i ESFS samarbejder i tillid og fuld gensidig respekt, når de sikrer strømmen af relevante og pålidelige oplysninger mellem dem og andre parter i ESFS i overensstemmelse med princippet om et seriøst samarbejde i henhold artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union

a)  de kompetente myndigheder deltager i EBA's arbejde og, hvor det er relevant, i tilsynskollegiet

b)  de kompetente myndigheder træffer alle foranstaltninger for at overholde de retningslinjer og henstillinger, som EBA har udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og med advarslerne og henstillingerne, som ESRB har rettet i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010

c)  de nationale mandater, der er tildelt de kompetente myndigheder, ikke forhindrer dem i at udføre deres opgaver som medlemmer af EBA eller, hvis det er relevant, af ESRB eller i medfør af dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret].

ca)  de kompetente myndigheder samarbejder tæt med ESRB.

I overensstemmelse med genbehandlingen af artikel 81 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og i betragtning af de afvigelser, som de kompetente myndigheder kan anvende i tilsynsprocedurer, fastlægger EBA ud over overvågning, som der særskilt henvises til i dette direktiv og i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber], benchmarkingporteføljer og –teknikker, der muliggør en vurdering af konvergensen i tilsynspraksis .

Med henblik på bilæggelse af tvister mellem de kompetente myndigheder i grænseoverskridende situationer finder artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010 anvendelse i hele dette direktiv.

I betragtning af den i dette direktiv planlagte uundgåelige udvidelse af EBA’s beføjelser og opgaver forelægger EBA straks en revideret anmodning vedrørende dens årlige og flerårige budgetter.

Artikel 8

Tilsynets europæiske dimension

De kompetente myndigheder i en medlemsstat tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan have på stabiliteten af det finansielle system i alle andre berørte medlemsstater, og navnlig i nødsituationer, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det relevante tidspunkt.

Afsnit III



Krav vedrørende adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut

Kapitel 1 Generelle krav vedrørende adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut

Artikel 9

Tilladelse

1.  Medlemsstaterne stiller krav om, at kreditinstitutter er meddelt tilladelse, før de påbegynder deres virksomhed. Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 10-14, fastsætter de betingelserne herfor og underretter EBA herom.

2.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder på følgende områder:

a)  præcisering af de oplysninger, der skal fremlægges for de kompetente myndigheder ved ansøgningen om tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut, herunder driftsplanen, jf. artikel 10

b)  præcisering af betingelserne for opfyldelse af kravet i artikel 13

c)  præcisering af de krav, som finder anvendelse på aktionærer og selskabsdeltagere med kvalificerede andele

d)  præcisering af forhold, der kan hindre den kompetente myndighed i effektivt at varetage sine tilsynsopgaver, jf. artikel 14.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit, litra a)-d), omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

3.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder om standardformularer, -modeller og -procedurer for forelæggelse af sådanne oplysninger.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

4.  EBA forelægger udkast til tekniske standarder for Kommissionen, jf. stk. 2 og 3, senest den 31. december 2015.

Artikel 10

Driftsplan og organisationsstruktur

Medlemsstaterne stiller krav om, at der til en ansøgning om tilladelse skal knyttes en driftsplan med særlig angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af kreditinstituttets organisationsstruktur.

Artikel 11

Økonomiske behov

Medlemsstaterne stiller ikke krav om, at anmodningen om tilladelse skal behandles ud fra markedets økonomiske behov.

Artikel 12

Startkapital

1.  Med forbehold af andre generelle betingelser, der måtte være fastsat i de national lovgivning, meddeler de kompetente myndigheder ikke tilladelse, når kreditinstituttet ikke besidder et særskilt kapitalgrundlag, eller når startkapitalen er mindre end 5 mio. EUR.

2.  Startkapitalen omfatter kapital og reserver som omhandlet i artikel 24, litra a)-e), i forordning [indsættes af Publikationskontoret].

3.  Medlemsstaterne kan lade de virksomheder, der ikke opfylder betingelsen om særskilt kapitalgrundlag, men som eksisterede den 15. december 1979, fortsætte deres virksomhed. De kan fritage disse kreditinstitutter for at opfylde betingelsen i artikel 13, stk. 1, første afsnit.

4.  Medlemsstaterne kan dog, forudsat at følgende betingelser er opfyldt, meddele tilladelse til særlige kategorier af kreditinstitutter, hvis startkapital er mindre end den i stk. 1 fastsatte:

a)  Startkapitalen må ikke være mindre end 1 mio. EUR.

b)  De pågældende medlemsstater giver Kommissionen og EBA en begrundelse for, hvorfor de udnytter denne mulighed.

Artikel 13

Varetagelse af den faktiske ledelse og hovedkontorets beliggenhed

1.  De kompetente myndigheder meddeler kun tilladelse til et kreditinstitut, når der er mindst to personer, som varetager den faktiske ledelse af kreditinstituttets virksomhed.

De meddeler ikke tilladelse, såfremt disse personer ikke har et tilstrækkeligt godt omdømme eller fyldestgørende viden, faglig kompetence og erfaring til at udøve disse funktioner.

2.  Medlemsstaterne stiller krav om:

a)  at kreditinstitutter, der er juridiske personer, og som i henhold til deres nationale lovgivning har et vedtægtsmæssigt hjemsted, skal have hovedkontor og vedtægtsmæssigt hjemsted i samme medlemsstat

b)  at andre kreditinstitutter skal have hovedkontor i den medlemsstat, der har meddelt tilladelsen, og i hvilken de rent faktisk driver forretning.

Artikel 14

Aktionærer og selskabsdeltagere

1.  De kompetente myndigheder meddeler ikke tilladelse til at påbegynde virksomhed som kreditinstitut, medmindre de har fået oplyst navnene på alle aktionærer eller selskabsdeltagere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder kvalificerede andele, og størrelsen af disse kapitalandele.

Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret andel er opfyldt, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF, samt betingelserne for sammenlægning heraf i nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.

Medlemsstaterne tager ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har givet afsætningsgaranti for finansielle instrumenter eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som omhandlet i bilag I, afsnit A, nr. 6), til direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse og senest afhændes et år efter erhvervelsen.

2.  Hvis de kompetente myndigheder under hensyn til nødvendigheden af at sikre en forsvarlig og forsigtig forvaltning af et kreditinstitut ikke er overbevist om de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres egnethed, meddeler myndighederne ikke kreditinstituttet tilladelse.

3.  Såfremt der er tale om snævre forbindelser mellem et kreditinstitut og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler de kompetente myndigheder kun tilladelse, hvis disse forbindelser ikke hindrer en effektiv varetagelse af deres tilsynsopgaver.

De kompetente myndigheder meddeler ikke tilladelse, hvis de love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som kreditinstituttet har snævre forbindelser med, eller de problemer, som er forbundet med anvendelse af disse love eller administrative bestemmelser, hæmmer varetagelsen af deres tilsynsopgaver.

De kompetente myndigheder kræver, at kreditinstitutterne meddeler dem de oplysninger, som de har behov for, således at de kan overvåge, at de i dette stykke omhandlede betingelser til stadighed er opfyldt.

Artikel 15

Afslag på tilladelse

Træffer en kompetent myndighed afgørelse om ikke at meddele tilladelse, underrettes ansøgeren om afgørelsen og begrundelsen herfor senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis denne er ufuldstændig, senest seks måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse.

Der træffes under alle omstændigheder afgørelse inden for en frist på tolv måneder efter ansøgningens modtagelse.

Artikel 16

Forudgående høring af de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater

1.  De kompetente myndigheder hører, inden de meddeler tilladelse til et kreditinstitut, de kompetente myndigheder i en anden berørt medlemsstat i følgende tilfælde:

a)  Det pågældende kreditinstitut er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat

b)  Det pågældende kreditinstitut er datterselskab af et moderselskab til et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat

c)  Det pågældende kreditinstitut kontrolleres af samme juridiske eller fysiske personer, som kontrollerer et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat.

2.  Den kompetente myndighed hører forud for meddelelse af tilladelse til et kreditinstitut den kompetente myndighed i en berørt medlemsstat, som har ansvaret for tilsyn med forsikringsselskaber eller investeringsselskaber, når:

a)  Det pågældende kreditinstitut er datterselskab af et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Unionen

b)  Det pågældende kreditinstitut er datterselskab af moderselskabet til et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Unionen

c)  Det pågældende kreditinstitut er kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Unionen.

3.  De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente myndigheder hører navnlig hinanden ved vurdering af aktionærernes egnethed samt af omdømme og erfaring hos medlemmer af ledelsesorganet, som deltager i ledelsen i en anden enhed inden for samme koncern. De udveksler alle oplysninger vedrørende aktionærernes egnethed og ledelsesorganets medlemmers omdømme og erfaring, som har relevans for såvel meddelelse af tilladelse som den løbende vurdering af overholdelsen af betingelserne for udøvelse af virksomhed.

Artikel 17

Filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat

Værtslandet kræver ikke tilladelse eller indskudskapital for filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat. Etablering af og tilsyn med sådanne filialer sker i henhold til bestemmelserne i artikel 35 og 36, stk. 1-3, artikel 37, artikel 40-46 og artikel 49, 73 og 74.

Artikel 18

Inddragelse af tilladelse

De kompetente myndigheder kan kun inddrage den meddelte tilladelse til et kreditinstitut i et af følgende tilfælde, såfremt instituttet:

a)  ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på tolv måneder, udtrykkeligt giver afkald herpå eller har været ophørt med at drive virksomhed i over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i sådanne tilfælde bortfalder

b)  har opnået tilladelsen gennem falske erklæringer eller andre uretmæssige midler

c)  ikke længere opfylder de betingelser, der stilles for at opnå tilladelse

d)  ikke længere har tilstrækkelig egenkapital eller ikke længere frembyder garanti for at kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer, og især ikke længere frembyder sikkerhed for de midler, som er blevet det betroet,

e)  befinder sig i enhver anden situation, som medfører, at tilladelsen inddrages i henhold til national lovgivning

f)  overtræder en af bestemmelserne i artikel 67, stk. 1.

Artikel 19

Kreditinstituttets navn

Kreditinstitutter kan ved udøvelsen af deres virksomhed på Unionens område benytte samme benævnelse, som de bruger i den medlemsstat, hvor deres hovedkontor er beliggende, uanset om der i værtslandet findes bestemmelser om brugen af ordene "bank", "sparekasse" eller andre lignende benævnelser. Såfremt der er risiko for forveksling, kan værtslandet med henblik på tydeliggørelse kræve, at der til benævnelsen føjes en forklarende bemærkning.

Artikel 20

Underretning af EBA om meddelelse og inddragelse af tilladelser

1.  De kompetente myndigheder underretter EBA om alle tilladelser meddelt i henhold til artikel 9.

2.  En liste over navnene på alle de kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse, offentliggøres på EBA's websted og ajourføres regelmæssigt.

3.  Den konsoliderende tilsynsmyndighed tilsender de pågældende kompetente myndigheder og EBA alle oplysninger om kreditinstitutkoncernen i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, artikel 73, stk. 1, og artikel 104, stk. 2, særligt om koncernens juridiske og organisatoriske struktur samt dens ledelse.

4.  Navnet på hvert af de kreditinstitutter, der ikke har den i artikel 12, stk. 1, omhandlede kapital, efterfølges af en bemærkning herom på listen.

5.  De kompetente myndigheder underretter EBA om alle inddragelser af tilladelser samt om begrundelsen for sådanne afgørelser.

Artikel 21



Undtagelser for kreditinstitutter, som er varigt tilsluttet et centralt organ

-1.  Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kan helt eller delvis undtage et eller flere kreditinstitutter, der er beliggende i samme medlemsstat, og som er varigt tilsluttet et centralt organ, der fører tilsyn med dem, og som er etableret i samme medlemsstat, fra kravene i stk. 1, hvis den nationale lovgivning fastsætter følgende:

a)  det centrale organ og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af det centrale organ

b)  det centrale organs og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed på grundlag af institutternes konsoliderede regnskaber, samt

c)  det centrale organs ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilknyttede institutters ledelse.

1.  ▌Kreditinstitutter omhandlet i stk. 1 kan undtages fra bestemmelserne i artikel 10, 12 og 13, stk. 1, og afsnit VII, kapitel 4, i dette direktiv samt anden til fjerde del og sjette til ottende del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber], under forudsætning af at det centrale organ samt dets tilsluttede institutter som helhed omfattes af disse bestemmelser på konsolideret niveau, uden at dette berører anvendelsen af disse bestemmelser på det centrale organ.

2.  Hvis der indrømmes undtagelser i henhold til denne artikel ▌, finder artikel 17, 33, 34, 35 og artikel 36, stk. 1-3, samt artikel 39-46 i dette direktiv anvendelse på det centrale organ samt dets tilsluttede institutter som helhed.

Kapitel 2 Kvalificeret andel i et kreditinstitut

Artikel 22

Underretning om og vurdering af påtænkte erhvervelser

1.  Medlemsstaterne stiller krav om, at enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske eller juridiske personer, som handler samlet (i det følgende benævnt "den påtænkte erhverver"), der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel i et kreditinstitut eller direkte eller indirekte yderligere at forøge en sådan kvalificeret andel i et kreditinstitut med det resultat, at den pågældendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20, 30 eller 50 %, eller at kreditinstituttet derved bliver den pågældendes datterselskab (i det følgende benævnt "den påtænkte erhvervelse"), forinden skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder for det kreditinstitut, hvori de enten søger at erhverve eller forøge en kvalificeret andel, om størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet, og de relevante oplysninger, der er omhandlet i artikel 23, stk. 4. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.

2.  De kompetente myndigheder anerkender straks og under alle omstændigheder senest to arbejdsdage efter modtagelsen af underretningen og efter eventuel efterfølgende modtagelse af de i stk. 3 omhandlede oplysninger skriftligt modtagelsen heraf over for den påtænkte erhverver.

De kompetente myndigheder har en frist på højst tres arbejdsdage fra datoen for den skriftlige anerkendelse af modtagelsen af underretningen og alle de dokumenter, som medlemsstaten kræver vedlagt underretningen på grundlag af listen i artikel 23, stk. 4 (i det følgende benævnt "vurderingsperioden"), til at foretage den i artikel 23, stk. 1, omhandlede vurdering (i det følgende benævnt "vurderingen").

De kompetente myndigheder underretter den påtænkte erhverver om den dato, hvor vurderingsperioden udløber, samtidig med anerkendelsen af modtagelsen.

3.  De kompetente myndigheder kan om nødvendigt i løbet af vurderingsperioden, men ikke efter den halvtredsindstyvende arbejdsdag i vurderingsperioden, anmode om yderligere oplysninger, der måtte være nødvendige for at afslutte vurderingen. Denne anmodning skal fremsættes skriftligt og præcisere, hvilke supplerende oplysninger der er behov for.

I perioden mellem de kompetente myndigheders anmodning om oplysninger og modtagelsen af svar herpå fra den påtænkte erhverver afbrydes vurderingsperioden. Afbrydelsen må ikke overstige tyve arbejdsdage. Eventuelle yderligere anmodninger fra de kompetente myndigheder om at supplere eller præcisere oplysningerne afhænger af de kompetente myndigheders skøn, men må ikke medføre en afbrydelse af vurderingsperioden.

4.  De kompetente myndigheder kan forlænge afbrydelsen som nævnt i stk. 3, andet afsnit, i indtil tredive arbejdsdage, hvis den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller er omfattet af lovgivningen i et land uden for Unionen, eller er en fysisk eller juridisk person, som ikke er underlagt tilsyn i medfør af dette direktiv eller direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF eller2004/39/EF.

5.  Beslutter de kompetente myndigheder efter afslutningen af deres vurdering at gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, underretter de inden for en frist på to arbejdsdage og uden at overskride vurderingsperioden den påtænkte erhverver skriftligt herom og angive begrundelsen for denne beslutning. Med forbehold af den nationale lovgivning kan der på den påtænkte erhververs anmodning offentliggøres en passende begrundelse for denne beslutning. Dette forhindrer ikke en medlemsstat i at lade den kompetente myndighed offentliggøre sådanne oplysninger, uden at den påtænkte erhverver har anmodet herom.

6.  Gør de kompetente myndigheder ikke i løbet af vurderingsperioden skriftligt indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, anses den for at være godkendt.

7.  De kompetente myndigheder kan fastsætte en maksimumsperiode for afslutningen af den påtænkte erhvervelse og om nødvendigt forlænge denne.

8.  Medlemsstaterne må ikke indføre krav om underretning af de kompetente myndigheder eller de kompetente myndigheders godkendelse vedrørende direkte eller indirekte erhvervelse af stemmerettigheder eller kapitalandele, der er strengere end kravene i dette direktiv.

▐

10.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge fælles procedurer, formularer og modeller for samrådet mellem de relevante kompetente myndigheder, jf. artikel 24..

  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

11.  EBA forelægger udkast til tekniske standarder for Kommissionen, jf. stk. 9 og 10, senest den 31. december 2015.

Artikel 23

Vurderingskriterier

1.  Ved vurderingen af den i artikel 22, stk. 1, omhandlede underretning og de i artikel 22, stk. 3, omhandlede oplysninger vurderer de kompetente myndigheder for at sikre en forsvarlig og forsigtig forvaltning af det kreditinstitut, hvori der påtænkes en erhvervelse, og under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på kreditinstituttet den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i overensstemmelse med følgende kriterier:

a)  den påtænkte erhververs omdømme

b)  omdømmet og erfaringen hos den person, som kommer til at lede kreditinstituttet som følge af den påtænkte erhvervelse

c)  den påtænkte erhververs finansielle soliditet, især i forhold til den type virksomhed, der udøves eller påtænkes udøvet i det kreditinstitut, hvori erhvervelsen påtænkes

d)  om kreditinstituttet vil kunne overholde og fortsætte med at overholde tilsynskravene på grundlag af dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret] samt i givet fald andre direktiver, særlig direktiv 2009/110/EF og 2002/87/EF, navnlig om den koncern, som kreditinstituttet kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at udøve effektivt tilsyn, effektivt at udveksle oplysninger mellem de kompetente myndigheder samt fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder

e)  om der er rimelige grunde til i forbindelse med den påtænkte erhvervelse at formode, at hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 1 i direktiv 2005/60/EF[18], gennemføres eller er gennemført eller er blevet forsøgt gennemført, eller at den påtænkte erhvervelse vil kunne øge risikoen herfor.

2.  De kompetente myndigheder må kun gøre indsigelse mod den påtænkte erhvervelse, hvis der er rimelige grunde dertil på baggrund af kriterierne i stk. 1, eller de af den påtænkte erhverver afgivne oplysninger ikke er fyldestgørende.

3.  Medlemsstaterne må hverken pålægge forhåndsbetingelser vedrørende størrelsen af den kapitalandel, der skal erhverves, eller tillade deres kompetente myndigheder at vurdere den påtænkte erhvervelse ud fra markedets økonomiske behov.

4.  Medlemsstaterne offentliggør en liste med de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderingen, og som skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på tidspunktet for den underretning, der er omhandlet i artikel 22, stk. 1. Omfanget af de nødvendige oplysninger skal stå i rimeligt forhold til og være afpasset efter karakteren af den påtænkte erhverver og den påtænkte erhvervelse. Medlemsstaterne må ikke forlange oplysninger, som ikke er relevante for en tilsynsmæssig vurdering.

5.  Har den kompetente myndighed modtaget underretning om to eller flere påtænkte erhvervelser eller forøgelser af kvalificerede andele i det samme kreditinstitut, behandler den uanset artikel 22, stk. 2, 3 og 4, de påtænkte erhververe på en ikkediskriminerende måde.

Artikel 24

Samarbejde mellem kompetente myndigheder

1. De relevante kompetente myndigheder er i tæt samråd med hinanden i forbindelse med vurderingen, hvis den påtænkte erhverver er en af følgende:

(a) et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab, jf. artikel 2, stk. 1, litra b), i direktiv 2009/65/EF (i det følgende benævnt "administrationsselskab for et investeringsinstitut"), der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes

(b) moderselskabet for et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes

(c) en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, et livsforsikringsselskab, et forsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et investeringsselskab eller et administrationsselskab for et investeringsinstitut, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat eller i en anden sektor end den, hvori erhvervelsen påtænkes.

2. De kompetente myndigheder udveksler hurtigst muligt alle oplysninger, som er væsentlige eller relevante for vurderingen. I denne forbindelse videregiver de kompetente myndigheder efter anmodning alle relevante oplysninger til hinanden og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger. En beslutning truffet af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til det kreditinstitut, hvori erhvervelsen påtænkes, skal anføre ethvert synspunkt eller forbehold, som den kompetente myndighed, der er ansvarlig for den påtænkte erhverver, har givet udtryk for.

Artikel 25

Underretning i tilfælde af afhændelse

Medlemsstaterne stiller krav om, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel i et kreditinstitut, forinden skriftligt skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes afhændet. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis den pågældende har til hensigt at formindske sin kvalificerede andel så meget, at hans andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under en tærskel på 20, 30 eller 50 %, eller at kreditinstituttet ophører med at være den pågældendes datterselskab. Medlemsstaterne kan undlade at anvende tærsklen på 30 %, hvis de anvender en tærskel på en tredjedel i henhold til artikel 9, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/109/EF.

Artikel 26

Oplysningsforpligtelser og sanktioner

1.  Kreditinstitutterne underretter de kompetente myndigheder, så snart de får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele af deres kapital, som bevirker, at andelene overskrider eller når ned under en af de tærskler, som er omhandlet i artikel 22, stk. 1, og artikel 25.

Kreditinstitutter, som er noteret på et reguleret marked som nævnt i listen, der offentliggøres af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) i henhold til artikel 47 i direktiv 2004/39/EF, meddeler mindst én gang om året de kompetente myndigheder navnene på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidderkvalificerede andele, samt størrelsen af disse, således som de bl.a. fremgår af de oplysninger, der forelægges på den årlige generalforsamling af aktionærer og selskabsdeltagere, eller som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder for børsnoterede selskaber.

2.  Medlemsstaterne stiller krav om, at de kompetente myndigheder, i tilfælde af at de i artikel 22, stk. 1, omhandlede personer gør deres indflydelse gældende på en måde, der vil kunne skade en forsigtig og forsvarlig ledelse af instituttet, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Sådanne foranstaltninger kan bestå i påbud, sanktioner i henhold til artikel 65-69 over for medlemmer af ledelsesorganet eller ophævelse af den stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.

Lignende foranstaltninger anvendes over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder de i artikel 22, stk. 1, nævnte forpligtelser til forudgående underretning, jf. artikel 65-69.

Hvis en kapitalandel erhverves mod de kompetente myndigheders vilje, skal medlemsstaterne uafhængigt af andre sanktioner, som skal vedtages, suspendere udøvelsen af de tilhørende stemmerettigheder, erklære de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem.

Artikel 27



Kriterier for kvalificerede andele

Ved bestemmelse af, om kriterierne for en kvalificeret andel i henhold til artikel 22, 25 og 26 er opfyldt, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 9 og 10 i direktiv 2004/109/EF, samt betingelserne for sammenlægning heraf i det nævnte direktivs artikel 12, stk. 4 og 5, i betragtning.

Ved bestemmelsen af, om kriterierne for en kvalificeret andel som omhandlet i artikel 26 er opfyldt, tager medlemsstaterne ikke hensyn til stemmerettigheder eller aktier, som investeringsselskaber eller kreditinstitutter måtte besidde, som følge af at de har ydet emissionsgaranti for finansielle instrumenter og/eller placering af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse som nævnt i bilag I, afsnit A, nr. 6), til direktiv 2004/39/EF, forudsat at sådanne rettigheder dels ikke udøves eller på anden måde anvendes til at gribe ind i udstederens ledelse, dels senest afhændes et år efter erhvervelsen.

Afsnit IV



Investeringsselskabers startkapital

Artikel 28

Investeringsselskabers startkapital

1.  Investeringsselskabers startkapital omfatter kun de elementer som omhandlet i artikel 24, litra a)-e), i forordning [indsættes af Publikationskontoret].

2.  Alle andre investeringsselskaber end de i artikel 29, 30 og 31 nævnte skal have en startkapital på 730 000 EUR.

Artikel 29

Særlige typer investeringsselskabers startkapital

1.  Investeringsselskaber, der ikke handler med finansielle instrumenter for egen regning eller garanterer afsætning af udbud af finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse, men som forvalter kunders penge eller værdipapirer, og som tilbyder en eller flere af følgende tjenesteydelser, skal have en startkapital på 125 000 EUR:

a)  modtagelse og videregivelse af investorers ordrer vedrørende finansielle instrumenter

b)  udførelse af investorers ordrer vedrørende finansielle instrumenter,

c)  forvaltning af individuelle investeringsporteføljer bestående af finansielle instrumenter.

2.  De kompetente myndigheder kan tillade, at investeringsselskaber, som udfører investorers ordrer vedrørende finansielle instrumenter, besidder disse instrumenter for egen regning, for så vidt følgende betingelser er opfyldt:

a)  Sådanne positioner skyldes udelukkende, at investeringsselskabet ikke er i stand til at sikre præcis afdækning af den modtagne ordre.

b)  Den samlede markedsværdi af sådanne positioner overstiger ikke 15 % af selskabets startkapital.

c)  Selskabet opfylder de krav, der er fastsat i artikel 87-90 og del 4 i forordning [indsættes af Publikationskontoret].

d)  Sådanne positioner er af lejlighedsvis og midlertidig karakter og er strengt begrænset til den tid, som er nødvendig for udførelsen af den nævnte transaktion.

3.  Medlemsstaterne kan nedsætte beløbet i stk. 1 til 50 000 EUR for selskaber, der hverken har tilladelse til at forvalte kunders penge eller værdipapirer eller til at handle for egen regning eller deltage i emissioner på grundlag af en fast forpligtelse.

4.  Besiddelse af positioner i finansielle instrumenter, der ikke indgår i handelsbeholdningen, med henblik på at investere kapitalgrundlag betragtes ikke som handel i forhold til tjenesteydelserne i stk. 1 eller med henblik på stk. 3.

Artikel 30

Lokale firmaers startkapital

Lokale firmaer skal have en startkapital på 50 000 EUR, såfremt de er omfattet af reglerne om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser fastsat i artikel 31 og 32 i direktiv 2004/39/EF.

Artikel 31 Selskaber, som ikke forvalter deres kunders penge eller værdipapirer

1.  Dækningen for de i artikel 4, stk. 8, litra c) og d), i forordning [indsættes af Publikationskontoret] nævnte selskaber skal antage en af følgende former:

(a)en startkapital på 50 000 EUR

b)  en erhvervsansvarsforsikring, som dækker hele Unionen, eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse, med en dækning på mindst 1 000 000 EUR for hvert erstatningskrav, dog højst 1 500 000 EUR i alt om året for alle krav

c)  en kombination af startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som giver en dækning, der svarer til litra a) eller b).

De i første afsnit omhandlede beløb tages regelmæssigt op til revision af Kommissionen under hensyn til udviklingen i Eurostats europæiske forbrugerprisindeks i overensstemmelse med og på samme tid som tilpasningerne efter artikel 4, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling[19].

2.  Hvis et selskab, der er omhandlet i artikel 4, stk. 8, litra c), i forordning [indsættes af Publikationskontoret], også er registreret i henhold til direktiv 2002/92/EF[20], skal det opfylde samme direktivs artikel 4, stk. 3, og derudover have:

a)  en startkapital på 25 000 EUR

b)  en erhvervsansvarsforsikring, som dækker hele Unionen, eller anden tilsvarende garanti mod erstatningskrav som følge af pligtforsømmelse, med en dækning på mindst 500 000 EUR for hvert erstatningskrav, dog højst 750 000 EUR i alt om året for alle krav

c)  en kombination af startkapital og erhvervsansvarsforsikring i en form, som giver en dækning, der svarer til den, der er omhandlet i litra a) eller b).

Artikel 32

Bestemmelser om videreførelse

1.  Uanset artikel 28, stk. 2, artikel 29, stk. 1 og 3, og artikel 30 kan medlemsstaterne forlænge en tilladelse til investeringsselskaber og firmaer omfattet af artikel 30, der allerede var gældende før den 31. december 1995, selv om deres kapitalgrundlag er mindre end den startkapital, der er foreskrevet i artikel 28, stk. 2, artikel 29, stk. 1 og 3, og artikel 30.

Sådanne firmaers eller investeringsselskabers kapitalgrundlag må ikke nå ned under det højeste referenceniveau beregnet efter den 23. marts 1993. Referenceniveauet er kapitalgrundlagets daglige gennemsnitsniveau beregnet over de seks måneder, der går forud for beregningsdatoen. Dette referenceniveau beregnes hver sjette måned for den tilsvarende forudgående periode.

2.  Overtages kontrollen med et firma af den i stk. 1 nævnte kategori af en anden fysisk eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal dets egenkapital være på mindst det beløb, der er angivet for det i artikel 28, stk. 2, artikel 29, stk. 1 og 3, og artikel 30, undtagen ved den første overdragelse ved arv efter den 31. december 1995, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse og i en periode på højst ti år efter den pågældende overdragelse.

Afsnit V



Bestemmelser vedrørende fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser

Kapitel 1 Almindelige principper

Artikel 33

Kreditinstitutter

Medlemsstaterne sikrer, at de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I til dette direktiv, kan udøves på deres område efter bestemmelserne i artikel 35, artikel 36, stk. 1-3, artikel 39, stk. 1 og 2, og artikel 40-46, enten ved oprettelse af en filial eller ved udveksling af tjenesteydelser, af ethvert kreditinstitut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af en anden medlemsstats kompetente myndigheder, under forudsætning af at disse aktiviteter er omfattet af tilladelsen.

Artikel 34

Finansieringsinstitutter

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I til dette direktiv, kan udøves på deres område efter bestemmelserne i artikel 35, artikel 36, stk. 1-3, artikel 39, stk. 1 og 2, og artikel 40-46, enten ved oprettelse af en filial eller ved fri udveksling af tjenesteydelser, af ethvert finansieringsinstitut i en anden medlemsstat, der er datterselskab af et kreditinstitut eller fællesejet datterselskab af flere kreditinstitutter, hvis vedtægter giver mulighed for udøvelse af sådanne aktiviteter, og som opfylder samtlige nedenstående betingelser:

a)  Moderselskabet eller moderselskaberne er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i den medlemsstat, hvis lovgivning finansieringsinstituttet er underlagt.

b)  De pågældende aktiviteter udøves reelt på samme medlemsstats område.

c)  Moderselskabet eller moderselskaberne besidder mindst 90 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til besiddelsen af kapitalandele i finansieringsinstituttet.

d)  Moderselskabet eller moderselskaberne godtgør over for de kompetente myndigheder, at finansieringsinstituttet forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver med samtykke fra hjemlandets relevante kompetente myndigheder erklæring om, at de har stillet selvskyldnergaranti for de tilsagn, som finansieringsinstituttet har afgivet.

e)  Finansieringsinstituttet indgår, navnlig for så vidt angår de pågældende aktiviteter, idet konsoliderede tilsyn med moderselskabet eller hvert af moderselskaberne i overensstemmelse med afsnit VII, kapitel 3, i dette direktiv og første del, afsnit II, kapitel 2, i forordning [indsættes af Publikationskontoret] (konsolideringsregler), navnlig med henblik på kapitalgrundlagskravene i artikel 87 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], tilsynet med store engagementer omhandlet i fjerde del i samme forordning og begrænsningerne for kapitalinteresser i artikel 84 og 85 i samme forordning.

Hjemlandets kompetente myndigheder kontrollerer, at disse betingelser er opfyldt, og udsteder til finansieringsinstituttet en bekræftende erklæring herom, der vedlægges den i artikel 35 og 39, omhandlede meddelelse.

2.  Hvis et finansieringsinstitut, som er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, første afsnit, ikke længere opfylder en af betingelserne, underretter hjemlandet værtslandets kompetente myndighed herom, og de aktiviteter, som finansieringsinstituttet udøver i værtslandet, underlægges derefter den lovgivning, der gælder i værtslandet.

3.  Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på et finansieringsinstituts datterselskaber som omhandlet i stk. 1, første afsnit.

Kapitel 2 Kreditinstitutters etableringsret

Artikel 35

Meddelelsespligt og samarbejde mellem de kompetente myndigheder

1.  Et kreditinstitut, der ønsker at etablere en filial på en anden medlemsstats område, meddeler dette til de kompetente myndigheder i hjemlandet.

2.  Medlemsstaterne kræver, at det kreditinstitut, som ønsker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver alle følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse:

a)  medlemsstat, i hvilken instituttet har til hensigt at etablere en filial

b)  en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af de påtænkte forretninger og filialens organisationsstruktur

c)  den adresse i værtslandet, hvorfra dokumentet kan rekvireres

d)  navnene på de personer, der skal være ansvarlige for filialens ledelse.

3.  Medmindre hjemlandets kompetente myndigheder har grund til at betvivle, at det pågældende kreditinstituts administrative struktur eller finansielle situation er tilstrækkelig i betragtning af de påtænkte aktiviteter, videresender de i stk. 2 nævnte oplysninger senest tre måneder efter modtagelsen af alle disse oplysninger til værtslandets kompetente myndigheder og underretter det berørte kreditinstitut herom.

Hjemlandets kompetente myndigheder sender ligeledes oplysninger om størrelsen og sammensætningen af kreditinstituttets kapitalgrundlag og summen af kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 87 i forordning [indsættes af Publikationskontoret].

Uanset andet afsnit sender hjemlandets kompetente myndigheder i det i artikel 34omhandlede tilfælde oplysning om størrelsen og sammensætningen af finansieringsinstituttets kapitalgrundlag og størrelsen af den samlede risikoeksponering i henhold til artikel 87 i forordning [indsættes af Publikationskontoret] i det kreditinstitut, som er dets moderselskab.

4.  Nægter de kompetente myndigheder i hjemlandet at videresende de i stk. 2 nævnte oplysninger til de kompetente myndigheder i værtslandet, begrunder de dette afslag overfor det pågældende kreditinstitut inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger.

Et sådant afslag eller manglende svar kan prøves ved domstolene i hjemlandet.

4a.  De finansielle oplysninger, som der henvises til i denne artikel, omfatter også de konsoliderede finansielle oplysninger for kreditinstituttet, eller, hvis kreditinstituttet er et datterselskab af et moderinstitut på EU-niveau, de konsoliderede finansielle oplysninger for det pågældende moderinstitut.

5.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvilke oplysninger der skal videregives i henhold til denne artikel.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for standardformularer, -modeller og -procedurer for sådanne oplysninger.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7.  EBA forelægger udkast til tekniske standarder for Kommissionen, jf. stk. 5 og 6, senest den 1. januar 2014.

Artikel 36

Påbegyndelse af virksomhed

1.  Før en filial af et kreditinstitut påbegynder sin virksomhed, har de kompetente myndigheder i værtslandet en frist på to måneder fra modtagelsen af de i artikel 35 omhandlede oplysninger til at forberede det i kapitel 4 foreskrevne tilsyn med instituttet og til i givet fald at meddele de vilkår, som under hensyn til samfundsmæssige interesser gælder for udøvelse af denne virksomhed i værtslandet.

2.  Så snart meddelelsen fra de kompetente myndigheder i værtslandet foreligger, eller så snart den i stk. 1 nævnte frist udløber, uden at der er modtaget nogen udtalelse herfra, kan filialen etableres og påbegynde sin virksomhed.

3.  I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter artikel 35, stk. 2, litra b), c) eller d), meddeler kreditinstituttet skriftligt den pågældende ændring til de kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet mindst én måned, før den foretages, således at de kompetente myndigheder i hjemlandet kan nå at træffe en afgørelse om denne ændring i henhold til artikel 35, og de kompetente myndigheder i værtslandet kan træffe en afgørelse om betingelserne for ændringen i henhold til stk. 1.

4.  Filialer, der inden den 1. januar 1993 har påbegyndt deres virksomhed efter de i værtslandet gældende bestemmelser, betragtes som filialer, der har været underlagt proceduren i artikel 35 samt stk. 1 og 2 i nærværende artikel. Fra den 1. januar 1993 er de underlagt bestemmelserne i stk. 3 og i artikel 33 og 53 samt kapitel 4.

5.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvilke oplysninger der skal videregives i henhold til denne artikel.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for standardformularer, -modeller og -procedurer for sådanne oplysninger.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7.  EBA forelægger udkast til tekniske standarder for Kommissionen, jf. stk. 5 og 6, senest den 1. januar 2014.

Artikel 37

Oplysninger om afslag

Medlemsstaten meddeler Kommissionen og EBA antallet og arten af de tilfælde, hvor der i henhold til artikel 35 og artikel 36, stk. 1, 2 og 3, er givet afslag.

Artikel 38



Sammenlægning af filialer

Afdelinger, som i en og samme medlemsstat oprettes af et kreditinstitut med hovedkvarter i en anden medlemsstat, betragtes, uanset antallet, som én filial.

Kapitel 3 Udøvelse af retten til fri udveksling af tjenesteydelser

Artikel 39

Meddelelsesprocedure

3.Et kreditinstitut, der for første gang ønsker at udøve virksomhed på en anden medlemsstats område inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder, hvilke af aktiviteterne på listen i bilag I til dette direktiv, det har til hensigt at udøve.

1.Hjemlandets kompetente myndigheder fremsender senest en måned efter modtagelsen den i stk. 1 fastsatte meddelelse til de kompetente myndigheder i værtslandet.

2.Denne artikel berører ikke de rettigheder, som et kreditinstitut inden den 1. januar 1993 har erhvervet i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser.

3.EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvilke oplysninger der skal videregives i henhold til denne artikel.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

4.EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for standardformularer, -modeller og -procedurer for sådanne oplysninger.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5.EBA forelægger udkast til tekniske standarder for Kommissionen, jf. stk. 4 og 5, senest den 1. januar 2014.

Kapitel 4 Værtslandets kompetente myndigheders beføjelser

Artikel 40

Rapporteringskrav

De kompetente myndigheder i værtslandet kan kræve, at alle kreditinstitutter, der har filialer på deres område, regelmæssigt aflægger rapport til disse kompetente myndigheder om den virksomhed, som de udøver i værtslandet.

Sådanne rapporter kan kun kræves til orienteringsmæssige eller statistiske formål og er forbeholdt anvendelsen af artikel 52, stk. 1, og er på det strengeste underlagt bestemmelserne om forretningshemmelighed.

De kompetente myndigheder i værtslandene kan navnlig kræve oplysninger fra de i stk. 1 nævnte kreditinstitutter, for at de kompetente myndigheder kan vurdere, om en filial er væsentlig i henhold til artikel 52, stk. 1. Værtsmedlemsstater kan kræve de samme oplysninger fra filialer af kreditinstitutter, der har hjemsted i andre medlemsstater, som de kræver af indenlandske kreditinstitutter.

Artikel 41

Foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i hjemlandet i forbindelse med de aktiviteter, der udøves i værtslandet

1.  Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet på grundlag oplysningerne fra de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten i henhold til artikel 51 konstaterer, at et kreditinstitut, der har en filial eller leverer tjenesteydelser på værtslandets område, opfylder en af følgende betingelser i forbindelse med de aktiviteter, der udøves i værtslandet, underretter de de kompetente myndigheder i hjemlandet:

a)  Kreditinstituttet overholder ikke de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv eller overholder ikke forordning [indsættes af Publikationskontoret].

b)  Kreditinstituttet forventes ikke at overholde de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv eller at overholde forordning [indsættes af Publikationskontoret].

De kompetente myndigheder i hjemlandet træffer da så hurtigt som muligt passende foranstaltninger til at sikre, at det pågældende kreditinstitut bringer det ulovlige forhold til ophør eller træffer foranstaltninger til at afværge risikoen for manglende overholdelse. Disse foranstaltninger meddeles værtslandets kompetente myndigheder.

2.  Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet gør gældende, at de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke har overholdt deres forpligtelser eller ikke forventes at ville opfylde deres forpligtelser i henhold til stk. 1, kan de indbringe sagen for EBA og anmode den om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA kan da handle i overensstemmelse med de beføjelser, som den er tillagt i henhold til denne artikel. EBA træffer afgørelser i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010 inden for 24 timer.

Artikel 42

Begrundelse

Enhver foranstaltning, der træffes efter artikel 41, stk. 1, artikel 43 eller 44, og som medfører sanktioner eller restriktioner for udøvelsen af retten til fri udveksling af tjenesteydelser eller udøvelsen af retten til fri etablering, skal være behørigt begrundet og meddeles det pågældende kreditinstitut.

Artikel 43



Retsbevarende foranstaltninger

1.  Inden den i artikel 41 fastsatte procedure iværksættes, kan værtslandets kompetente myndigheder i særlig hastende tilfælde i afventning af foranstaltninger, der træffes af de kompetente myndigheder i hjemlandet, eller de i artikel 2 i direktiv 2001/24/EF nævnte saneringsforanstaltninger træffe de nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at beskytte indskyderes, investorers og andre kunders kollektive interesser i værtslandet.

2.  Retsbevarende foranstaltninger skal stå i et rimeligt forhold til deres formål, som er at yde beskyttelse mod negativ indvirkning på indskydernes, investorernes og kundernes kollektive interesser i værtslandet. Foranstaltningerne kan omfatte betalingsstandsning. De bør ikke medføre, at kreditinstitutternes kreditorer i værtslandet får fortrin frem for kreditorer i andre medlemsstater.

3.  Retsbevarende foranstaltninger kan kun træffes forud for saneringsforanstaltninger som omhandlet i artikel 2 i direktiv 2001/24/EF. Virkningerne af en retsbevarende foranstaltning ophører, når de administrative eller retlige myndigheder i hjemlandet træffer de i artikel 2 i direktiv 2001/24/EF omhandlede saneringsforanstaltninger.

4.  De kompetente myndigheder i værtslandet bringer de retsbevarende foranstaltninger til ophør, hvis de er blevet forældede i henhold til artikel 41, medmindre de mister deres retsvirkning i henhold til stk. 3.

5.  Kommissionen, EBA og de øvrige berørte medlemsstaters kompetente myndigheder underrettes hurtigst muligt om sådanne retsbevarende foranstaltninger.

Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet har juridiske indvendinger i henhold til EU-lovgivningen mod foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i værtslandet og har vedtaget andre foranstaltninger for at sikre det samme beskyttelsesniveau i overensstemmelse med stk. 1, kan de indbringe sagen for EBA og anmode den om bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, som den er tillagt i henhold til nævnte artikel. EBA træffer eventuelle afgørelser i henhold til artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) nr. 1093/2010 inden for 24 timer.

6.  Kommissionen kan, efter at have hørt de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder og EBA, bestemme, at den pågældende medlemsstat skal kan ændre eller skal ophæve de retsbevarende foranstaltninger.

Artikel 44

Værtslandenes beføjelser

Værtslande kan uanset artikel 40 og 41 udøve de beføjelser, der er tillagt dem i henhold til dette direktiv, træffe passende forholdsregler for at forebygge eller straffe uregelmæssigheder på deres område, som strider mod de retsregler, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, eller af hensyn til samfundsmæssige interesser. Dette indebærer også, at lovovertrædende kreditinstitutter, som overtræder sådanne lovbestemmelser, kan forhindres i at indlede yderligere aktiviteter på værtslandenes område.

Artikel 45



Foranstaltninger efter inddragelse af tilladelse

Såfremt tilladelsen inddrages, meddeles dette værtslandets kompetente myndigheder, der da træffer passende foranstaltninger til at hindre, at det pågældende kreditinstitut indleder yderligere aktiviteter på værtslandets område, og til at beskytte indskydernes interesser.

Artikel 46

Reklamer

Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at kreditinstitutter med hovedkontor i en anden medlemsstat kan reklamere for deres ydelser ved hjælp af alle de kommunikationsmidler, der er til rådighed i værtslandet, dog med forbehold af de eventuelle regler for sådanne reklamers form og indhold, der er vedtaget af hensyn til samfundsmæssige interesser.

Afsnit VI



Forbindelser med tredjelande

Artikel 47

Underretning i forbindelse med tredjelandes filialer og adgangsbetingelser for kreditinstitutter med sådanne filialer

1.  Over for filialer af kreditinstitutter med hovedkontor uden for Unionen anvender medlemsstaterne i forbindelse med disses adgang til at optage virksomhed og til at udøve denne ikke bestemmelser, der medfører en gunstigere behandling end den, der gives filialer af kreditinstitutter med hovedkontor i Unionen.

2.  De kompetente myndigheder underretter Kommissionen, EBA og Det Europæiske Bankudvalg om enhver tilladelse til oprettelse af filialer, som meddeles kreditinstitutter med hovedkontor i et tredjeland.

3.  Unionen kan ved aftaler med et eller flere tredjelande indvillige i at anvende bestemmelser, som giver filialer af et kreditinstitut med hovedkontor uden for Unionen samme behandling på hele Unionens område.

Artikel 48

Samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder om det konsoliderede tilsyn

1.  Kommissionen kan enten efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan det konsoliderede tilsyn skal udøves påfølgende:

a)  institutter, hvis moderselskab har hovedkontor i et tredjeland

b)  institutter, der er beliggende i tredjelande, og hvis moderselskab, hvad enten det er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, har hovedkontor i Unionen.

2.  De i stk. 1 omhandlede aftaler har navnlig til formål at sikre:

a)  at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for på grundlag af den konsoliderede finansielle situation at føre tilsyn med i Unionen beliggende institutter, finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, der har datterselskaber, som er uden for Unionen beliggende institutter eller finansieringsinstitutter, eller som besidderkapitalinteresser i et sådant institut

b)  at de kompetente myndigheder i tredjelande kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med moderselskaber, der har hovedkontor inden for de pågældende landes område, og som har datterselskaber, der er i en eller flere medlemsstater beliggende kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, eller som besidder kapitalinteresser i et sådant institut

c)  at EBA kan indhente de oplysninger fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, som de har modtaget fra tredjelandes nationale myndigheder i henhold til artikel 35 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

3.  Uden at dette berører artikel 218 i traktaten, undersøger Kommissionen bistået af Det Europæiske Bankudvalg resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger og situationen som følge heraf.

EBA bistår Kommissionen med henblik på denne artikel i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Afsnit VII



Tilsyn

Kapitel 1 Principper for tilsyn

Afdeling I



Hjem- og værtslandet

Artikel 49

Ansvaret for hjemlandets tilsyn

1.  Ansvaret for tilsyn med et institut, herunder tilsyn med de i henhold til artikel 33 og 34udøvede aktiviteter, påhviler hjemlandets kompetente myndigheder, uden at dette berører de bestemmelser i nærværende direktiv, der tillægger værtslandets kompetente myndigheder ansvar.

2.  Stk. 1 er ikke til hinder for, at der føres konsolideret tilsyn.

Artikel 50

Værtslandets ansvar

Foranstaltninger truffet af værtslandet må ikke føre til forskelsbehandling eller mere restriktiv behandling af institutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.

Artikel 51

Samarbejde om tilsyn

1.  Med henblik på at føre tilsyn med aktiviteterne i institutter, som udøver virksomhed i en eller flere andre medlemsstater ud over den, hvor de har hovedkontor, navnlig gennem en filial, arbejder de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater tæt sammen. De meddeler hinanden og EBA alle de oplysninger om ledelsen og ejerforholdet i disse institutter, som vil kunne lette tilsynet med institutterne og undersøgelsen af betingelserne for deres tilladelse, samt alle de oplysninger, der vil kunne lette overvågningen af disse institutter, i særdeleshed med hensyn til likviditet, solvens, indskudsgaranti, begrænsning af store engagementer, andre faktorer, der kan påvirke den systemiske risiko, som instituttet udgør, administrativ og regnskabsmæssig praksis og interne kontrolmekanismer.

2.  De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler straks de kompetente myndigheder i værtslandet og EBA oplysninger og undersøgelsesresultater om likviditetstilsyn i overensstemmelse med sjette del i forordning [indsættes af Publikationskontoret] og afsnit VII, kapitel 3, i dette direktiv vedrørende de af instituttet gennem filialen udøvede aktiviteter, såfremt sådanne oplysninger er relevante for beskyttelse af indskyderne og investorerne samt skatteyderne i værtslandet.

3.  De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks de kompetente myndigheder i samtlige værtslande og EBA, hvis der opstår eller med rimelighed kan forventes at opstå likviditetsstress. Sådanne oplysninger omfatter også nærmere enkeltheder om planlægningen og gennemførelsen af en saneringsplan og om tilsynsforanstaltninger i denne forbindelse.

4.  De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler de kompetente myndigheder i værtslandet og gør efter anmodning herom nærmere rede for, hvordan der er taget højde for sidstnævnte myndigheders oplysninger og undersøgelsesresultater. Fastholder de kompetente myndigheder i værtslandet efter meddelelse af sådanne oplysninger og undersøgelsesresultater, at de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke har truffet relevante foranstaltninger, kan de kompetente myndigheder i værtslandet indbringe sagen for EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. EBA kan da handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til denne artikel. I givet fald træffer EBA afgørelse inden for en måned.

5.  De kompetente myndigheder kan indbringe situationer for EBA, hvis en anmodning om samarbejde, navnlig med hensyn til udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist. Uden at det berører artikel 258 i traktaten, kan EBA i sådanne tilfælde handle inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere oplysningerne i denne artikel.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer til brug for de informationsudvekslingskrav, som kan forventes at lette overvågningen af institutterne.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

8.  EBA forelægger udkast til tekniske standarder for Kommissionen, jf. stk. 6 og 7, senest den 1. januar 2014.

Artikel 52

Væsentlige filialer

1.  De kompetente myndigheder i et værtsland kan fremsætte anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor artikel 107, stk. 1, finder anvendelse, eller til de kompetente myndigheder i hjemlandet om, at en filial af et institut, der ikke opfylder kriterierne i artikel 90 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], betragtes som væsentlig.

Anmodningen skal indeholde begrundelserne for, at filialen skal anses for at være væsentlig, navnlig med hensyn til følgende:

a)  et instituts filial har en markedsandel i form af indskud på over 2 % i værtslandet

b)  den betydning, som suspensionen eller ophøret af instituttets virksomhed kan forventes at få for den systemiske likviditet og betalings-, clearings- og afviklingssystemerne i værtslandet

c)  filialens størrelse og betydning med hensyn til antal kunder i værtslandets banksystem eller finansielle system.

De kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet og den konsoliderende tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor artikel 107, stk.1, finder anvendelse, gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning om udpegning af en filial som værende væsentlig.

Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for to måneder efter modtagelsen af den i første afsnit omhandlede anmodning, træffer de kompetente myndigheder i værtslandet inden for en periode på yderligere to måneder selv beslutning om, hvorvidt filialen er væsentlig. I forbindelse med beslutningstagningen tager de kompetente myndigheder i værtslandet hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold fremsat af de konsoliderende tilsynsmyndigheder eller de kompetente myndigheder i hjemlandet.

Har en af de berørte kompetente myndigheder efter udløbet af den første periode på to måneder indbragt sagen for EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU)nr. 1093/2010, udsætter værtslandets kompetente myndigheder deres beslutning og afventer den afgørelse, EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning. Værtslandets kompetente myndigheder træffer deres beslutning i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Perioden på to måneder anses for at være forligsfasen i den i artikel 19 i nævnte forordnings forstand. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af de første to måneder eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere indbringes for EBA.

De i tredje afsnit omhandlede beslutninger anføres i et dokument, der indeholder den fuldt begrundede beslutning, og sendes til de berørte kompetente myndigheder, og beslutningen vil da være bindende for de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

Udpegningen af en filial som værende væsentlig berører ikke de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv.

2.  De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor en væsentlig filial er etableret, de i artikel 112, stk. 1, litra c) og d), omhandlede oplysninger og udfører de i artikel 107, stk. 1, litra c), omhandlede opgaver i samarbejde med de kompetente myndigheder i værtslandet.

Hvis en kompetent myndighed i et hjemland bliver bekendt med en nødsituation i et kreditinstitut, jf. artikel 109, stk. 1, advarer den snarest muligt de i artikel 59, stk. 4, og artikel 60 omhandlede myndigheder.

De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor væsentlige filialer er etableret, resultaterne af risikovurderingerne af institutter med sådanne filialer som omhandlet i artikel 92 og, hvis det er relevant, artikel 108, stk. 2, litra a). De giver også meddelelse om beslutningerne i henhold til artikel 64, 98 og 99, såfremt disse vurderinger og beslutninger er relevante for de pågældende filialer.

De kompetente myndigheder i hjemlandet hører de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor væsentlige filialer er etableret, om de operationelle skridt, der kræves i henhold til artikel 84, stk. 10, når dette er relevant til imødegåelse af likviditetsrisici i værtslandets valuta.

Har de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke hørt de kompetente myndigheder i værtslandet, eller er de operationelle skridt, jf. artikel 84, stk. 10, der er truffet af de kompetente myndigheder i hjemlandet, ikke tilstrækkelige, kan de kompetente myndigheder i værtslandet indbringe sagen for EBA i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, som den er tillagt i henhold til nævnte artikel.

3.  Når artikel 111 ikke finder anvendelse, opretter og leder de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med et institut med væsentlige filialer i andre medlemsstater, et tilsynskollegium, som skal lette samarbejdet i henhold til nærværende artikels stk. 2 og artikel 51. Oprettelsen af et kollegium og dets virkemåde baseres på skriftlige bestemmelser, der efter høring af de berørte kompetente myndigheder fastlægges af den kompetente myndighed i hjemlandet. Den kompetente myndighed i hjemlandet afgør, hvilke kompetente myndigheder der deltager i et møde eller en aktivitet i kollegiet.

Den beslutning, som hjemlandets kompetente myndighed træffer, tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres, for disse myndigheder, navnlig den mulige indvirkning på det finansielle systems stabilitet i de berørte medlemsstater, jf. artikel 8, og de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 2.

Hjemlandets kompetente myndighed skal på forhånd holde alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af sådanne møder, de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Hjemlandets kompetente myndighed skal også rettidigt holde alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om de tiltag, der vedtages på disse møder, eller de foranstaltninger, der gennemføres.

4.  De kompetente myndigheder i værtslandet har beføjelser til i enkelttilfælde at foretage kontrol på stedet af de aktiviteter, som filialer af institutter udøver på deres område og anmode filialerne om oplysninger om deres aktiviteter. Før kontrollen foretages, høres de kompetente myndigheder i hjemlandet. Efter at kontrollen er foretaget, meddeler de kompetente myndigheder i værtslandet de kompetente myndigheder i hjemlandet de tilvejebragte oplysninger og undersøgelsesresultater, som er relevante for risikovurdering af instituttet eller stabiliteten i det finansielle system i værtslandet. De kompetente myndigheder i hjemlandet tager behørigt hensyn til disse oplysninger og disse undersøgelsesresultater, når de fastlægger deres tilsynsprogram som omhandlet i artikel 96, og tager også hensyn til stabiliteten i det finansielle system i værtslandet.

4a.  EBA har beføjelser til i enkelttilfælde at foretage anmeldte eller uanmeldte undersøgelser på stedet.

5.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere generelle betingelser for tilsynskollegiernes virkemåde.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage disse reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

6.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge tilsynskollegiernes virkemåde i praksis.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7.  EBA forelægger udkast til tekniske standarder for Kommissionen, jf. stk. 5 og 6, senest den 31. december 2015.

Artikel 52a



Kontrol- og undersøgelsesbesøg i filialer

De kompetente myndigheder i værtslandet har beføjelser til i enkelttilfælde at foretage undersøgelser på stedet af de aktiviteter, som filialer af institutter udøver på deres område, og anmode filialerne om oplysninger om deres aktiviteter. Forud for undersøgelsen foretages, høres de kompetente myndigheder i hjemlandet. Efter undersøgelsen meddeler de kompetente myndigheder i værtslandet de kompetente myndigheder i hjemlandet de indhentede oplysninger og undersøgelsesresultater, som er relevante for risikovurderingen af instituttet eller det finansielle systems stabilitet i værtslandet. De kompetente myndigheder i hjemlandet tager behørigt hensyn til disse oplysninger og undersøgelsesresultater, når de fastlægger deres tilsynsprogram som omhandlet i artikel 96, og tager desuden hensyn til det finansielle systems stabilitet i værtslandet.

Artikel 53

Kontrol- og undersøgelsesbesøg i filialer etableret i en anden medlemsstat

1.  Hvis et institut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, udøver virksomhed gennem en filial etableret i en anden medlemsstat, sikrer de kompetente myndigheder i værtslandet, at hjemlandets kompetente myndigheder efter forudgående meddelelse herom til værtslandets kompetente myndigheder selv eller gennem personer, som de bemyndiger hertil, på stedet kontrollerer og undersøger de oplysninger, der er nævnt i artikel 51.

Hjemlandets kompetente myndigheder kan ligeledes have adgang til at føre tilsyn med filialer efter en af de andre procedurer, der er nævnt i artikel 116.

Afdeling II



Udveksling af oplysninger og tavshedspligt

Artikel 54

Tavshedspligt

1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, såvel som revisorer og eksperter, der handler på de kompetente myndigheders vegne, er bundet af tavshedspligt.

De fortrolige oplysninger, som de måtte modtage i forbindelse med deres hverv, må ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller samlet form, således at de enkelte kreditinstitutter ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen.

Såfremt der er tale om et kreditinstitut, der er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde kreditinstituttet, dog videregives under en civil retssag, herunder handelssager.

2.  Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger eller videregiver oplysninger til EBA i henhold til nærværende direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] og til de øvrige direktiver, der gælder for kreditinstitutter, samt til artikel 31, 35 og 36 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010. Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

3.  Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder offentliggør resultatet af stresstest, der udføres i overensstemmelse med artikel 97 eller med artikel 32 i forordning (EU) nr. 1093/2010, og ej heller for videregivelse af resultaterne af stresstest til EBA med henblik på EBA's offentliggørelse af resultaterne af stresstest i hele EU.

Artikel 55

Anvendelse af fortrolige oplysninger

De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 54 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og kun til følgende formål:

a)  til undersøgelse af, om betingelserne for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut er opfyldt, og til at lette overvågning på ikkekonsolideret eller konsolideret grundlag af udøvelsen af sådan virksomhed, særlig med hensyn til overvågning af likviditet, solvens, store engagementer, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt interne kontrolmekanismer

b)  til pålæggelse af sanktioner

c)  hvis en afgørelse truffet af den kompetente myndighed påklages, herunder indbringelse for domstolene efter artikel 71

d)  i forbindelse med indbringelse for domstolene efter særbestemmelser i EU-lovgivning, som er vedtaget vedrørende institutter.

Artikel 56

Samarbejdsaftaler

Medlemsstaterne og EBA kan i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1093/2010 kun indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes kompetente myndigheder eller med de i artikel 57 og artikel 58, stk. 1, omhandlede myndigheder eller organer i tredjelande, hvis de således meddelte oplysninger er sikret ved tavshedspligt, der mindst svarer til den tavshedspligt, der er foreskrevet i artikel 54, stk. 1, i dette direktiv. Udvekslingen af oplysninger skal have til formål at give de pågældende myndigheder eller organer mulighed for at udføre deres tilsynsopgaver.

Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, videregives de ikke uden udtrykkeligt samtykke fra de myndigheder, som har videregivet dem, og i givet fald udelukkende til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres samtykke til.

Artikel 57

Udveksling af oplysninger inden for en medlemsstat

Artikel 54, stk. 1, og artikel 55 er ikke til hinder for udveksling af oplysninger inden for en medlemsstat, hvis der findes to eller flere kompetente myndigheder i samme medlemsstat, eller at der udveksles oplysninger medlemsstaterne imellem, mellem de kompetente myndigheder og følgende til varetagelse af deres tilsynsopgaver:

a)  de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med forsikringsselskaber, samt de myndigheder, der fører tilsyn med de finansielle markeder

aa)  aftalemæssige ordninger eller institutsikringsordninger som nævnt i artikel 1, stk. 2, og artikel 1, stk. 3, i direktiv 2012/... [om indskudsgarantiordninger]

b)  de organer, der medvirker ved afvikling og konkursbehandling af institutter og i andre lignende procedurer,

c)  de personer, der er ansvarlige for at udføre den lovpligtige revision af institutters og andre finansieringsinstitutters regnskaber.

Artikel 54, stk. 1, og artikel 55 er ikke til hinder for, at der til de organer, der forvalter indskudsgarantiordningerne, gives oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

I begge tilfælde er de oplysninger, der modtages, underlagt den i artikel 54, stk. 1, omhandlede tavshedspligt.

Artikel 58

Udveksling af oplysninger med tilsynsorganer

1.  Uanset bestemmelserne i artikel 54, 55 og 56 kan medlemsstaterne tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og følgende:

a)  de myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med de organer, der medvirker ved afvikling og konkursbehandling af institutter og i andre lignende procedurer

aa)  aftalemæssige ordninger eller institutsikringsordninger som nævnt i artikel 1, stk. 3, i direktiv 2012/... [om indskudsgarantiordninger]

b)  de myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med de personer, der er ansvarlige for at udføre den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber.

2.  I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kræver medlemsstaterne mindst følgende betingelser opfyldt:

a)  Oplysningerne anvendes til udførelse af de tilsynsopgaver, som er beskrevet i stk. 1.

b)  De oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt tavshedspligt i henhold til artikel 54, stk. 1.

c)  Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkeligt samtykke fra de kompetente myndigheder, som har videregivet nævnte oplysninger, og i givet fald udelukkende til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres samtykke til.

Medlemsstaterne meddeler EBA, hvilke myndigheder der kan modtage oplysninger i henhold til stk. 1 og 2, og stiller disse oplysninger til rådighed for EBA på dennes anmodning.

3.  Uanset artikel 54, 55 og 56 kan medlemsstaterne med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og de organer, der ifølge loven er ansvarlige for at påvise og efterforske overtrædelser af selskabsretten.

I så tilfælde kræver medlemsstaterne mindst følgende betingelser opfyldt:

a)  Oplysningerne skal anvendes til udførelse af de opgaver, som er beskrevet i første afsnit.

b)  De oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt tavshedspligt i henhold til artikel 54, stk. 1.

c)  Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har videregivet nævnte oplysninger, og i givet fald udelukkende til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til.

4.  Hvis de i stk. 1 omhandlede myndigheder og organer i en medlemsstat udfører deres påvisnings- og efterforskningsopgaver med bistand fra dertil udpegede, ikke offentligt ansatte personer, fordi disse er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplysninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte betingelser.

5  Medlemsstaterne meddeler EBA navnene på de myndigheder eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til denne artikel.

6.  Ved anvendelsen af stk. 4 meddeler de i stk. 1 omhandlede myndigheder eller organer de kompetente myndigheder, som har videregivet oplysningerne, navnene på de personer, som oplysningerne skal videresendes til, med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelse.

Artikel 59



Videregivelse af oplysninger om pengepolitiske, systemiske og betalingsrelaterede spørgsmål samt spørgsmål om indskudsbeskyttelse

1.  Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at fjerne hindringer for, at de kompetente myndigheder sender oplysninger til følgende med henblik på udførelsen af deres respektive opgaver

a)  centralbanker og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, når disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres respektive lovbestemte opgaver, herunder gennemførelse af pengepolitikken og dermed forbundne likviditetsforanstaltninger, tilsyn med betalings-, clearings- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabilitet i det finansielle system

aa)  aftalemæssige ordninger eller institutsikringsordninger som nævnt i artikel 1, stk. 2, i direktiv 2012/... [om indskudsgarantiordninger]

b)  eventuelle andre offentlige myndigheder, der fører tilsyn med betalingssystemerne

c)  Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), hvis disse oplysninger er relevante for udførelsen af deres lovbestemte opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1092/2010[21], (EU) nr. 1095/2010 og (EU) nr. 1094/2010.

2.  Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at de i stk. 1, omhandlede myndigheder eller organer sender de kompetente myndigheder sådanne oplysninger, som er nødvendige for dem med henblik på artikel 55.

3.  De oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er underlagt den i artikel 54, stk. 1, omhandlede tavshedspligt.

4.  I en nødsituation som omhandlet i artikel 109, stk. 1, tillader medlemsstaterne de kompetente myndigheder straks at meddele centralbankerne oplysninger, hvis disse oplysninger er relevante for udøvelsen af deres lovbestemte opgaver, herunder gennemførelse af pengepolitikken og tilhørende likviditetstildeling, tilsyn med betalings-, clearings- og afviklingssystemer samt opretholdelse af stabiliteten i det finansielle system, og til ESRB, hvis sådanne oplysninger er relevante for udøvelsen af dets lovbestemte opgaver.

Artikel 60

Fremsendelse af oplysninger til andre enheder

1.  Uanset artikel 54, stk. 1, og artikel 55 kan medlemsstaterne ved lovgivning give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre afdelinger i statsforvaltningen, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringstjenesteydelser og forsikringsselskaber samt personer, som handler efter fuldmagt fra de pågældende afdelinger.

Oplysningerne må imidlertid kun videregives, såfremt det er nødvendigt med henblik på tilsynskontrol.

I en nødsituation som omhandlet i artikel 109, stk. 1, tillader medlemsstaterne de kompetente myndigheder at videregive relevante oplysninger til de i stk. 1 nævnte afdelinger i alle de berørte medlemsstater.

2.  Medlemsstaterne kan give tilladelse til, at visse oplysninger i forbindelse med tilsyn med institutter videregives til parlamentariske undersøgelsesudvalg, revisionsretter og andre enheder med ansvar for undersøgelser i en medlemsstat på følgende betingelser:

a)  Sådanne enheder har et præcist ved lov defineret mandat til at undersøge eller granske de aktiviteter, som udføres af myndigheder med ansvar for tilsynet med institutter eller for lovgivningen om tilsyn.

b)  Oplysningerne er strengt nødvendige til udøvelse af det i litra a) nævnte mandat.

c)  De personer, som har adgang til oplysningerne, er bundet af den nationale lovgivnings krav om tavshedspligt, som sikrer, at oplysningerne ikke videregives til personer, som ikke er medlemmer af eller medarbejdere i sådanne enheder.

d)  Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har afgivet dem, og i givet fald udelukkende til de formål, som de pågældende myndigheder har givet deres samtykke til.

Såfremt videregivelsen af oplysninger vedrørende tilsyn indebærer behandling af personoplysninger, overholder ovennævnte enheder ved behandlingen af sådanne oplysninger de gældende nationale love til gennemførelse af direktiv 95/46/EF.

Artikel 61

Oplysninger opnået ved kontrolbesøg på stedet

Medlemsstaterne fastsætter, at oplysninger, der modtages efter artikel 52, stk. 4, artikel 54, stk. 2, og artikel 57, samt oplysninger tilvejebragt ved kontrolbesøg på stedet, jf. artikel 53, stk. 1 og 2, aldrig må videregives i de i artikel 60 nævnte tilfælde, medmindre den kompetente myndighed, der giver oplysningerne, eller de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der er foretaget kontrolbesøg på stedet, har givet sit udtrykkelige samtykke.

Artikel 62

Oplysninger om clearings- og afviklingstjenester

1.  Bestemmelserne i dette kapitel er ikke til hinder for, at en medlemsstats kompetente myndigheder sender de i artikel 54, 55 og 56 nævnte oplysninger til en clearinginstitution eller et andet lignende organ, der i den nationale lovgivning er anerkendt til clearing eller afvikling på et af de nationale markeder, hvis de mener, at dette er nødvendigt for at sikre, at disse organer fungerer korrekt i forbindelse med misligholdelse eller potentiel misligholdelse på dette marked. De oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt tavshedspligt i henhold til artikel 54, stk. 1.

2.  Medlemsstaterne sikrer dog, at oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 54, stk. 2, ikke videregives i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, medmindre de kompetente myndigheder, som først afgav oplysningerne, har givet deres udtrykkelige samtykke.

Afdeling III



Krav til de personer, der har ansvaret for den lovpligtige kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

Artikel 63

Krav til de personer, der har ansvaret for den lovpligtige kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

1.  Medlemsstaterne fastsætter som minimum, at enhver person, der er bemyndiget i henhold til direktiv 2006/43/EF[22], og som i et institut udfører det hverv, der er beskrevet i artikel 51 i direktiv 78/660/EØF[23], artikel 37 i direktiv 83/349/EØF[24] eller artikel 73 i direktiv 2009/65/EF, eller ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende dette institut, som den pågældende har fået kendskab til som led i udøvelsen af sit hverv, og som kan:

a)  udgøre en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt gælder for udøvelsen af institutters aktiviteter

b)  skade kreditinstitutternes fortsatte virksomhed

c)  føre til nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold heri.

Medlemsstaterne sikrer som minimum, at samme pligt gælder for denne person for så vidt angår forhold eller beslutninger, som den pågældende måtte få kendskab til som led i et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed, som har snævre forbindelser i kraft af kontrol med det institut, i hvilket vedkommende udfører dette hverv.

2.  Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 2006/43/EØF, i god tro videregiver oplysninger til de kompetente myndigheder om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar. Sådanne oplysninger bør også samtidig gives til instituttets ledelsesorgan, hvis der ikke er tvingende grunde til ikke at gøre det.

Afdeling IV



Tilsynsbeføjelser, sanktionsbeføjelser og klageadgang

Artikel 64

Tilsynsbeføjelser

Med henblik på artikel 99 og anvendelse af forordning [indsættes af Publikationskontoret] skal de kompetente myndigheder mindst have følgende beføjelser:

a)  at stille krav til institutterne om at råde over særlig egenkapital til dækning af dele af risici og risici, der ikke er omfattet af artikel 1 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], som fastlagt af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 98

b)  at stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes for at efterkomme artikel 72, 73 og 74, styrkes

c)  at stille krav om, at institutterne anvender en bestemt nedskrivningspolitik eller behandling af aktiverne i forhold til egenkapitalkravene

d)  at begrænse institutters forretningsområde, transaktioner eller netværk eller stille krav om at opgive aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et instituts soliditet

e)  at stille krav om, at risikoen i forbindelse med institutternes virksomhed, produkter og systemer reduceres

f)  at stille krav om, at institutter begrænser variabel aflønning til en procentdel af nettoindkomsten, når denne form for aflønning er uforenelig med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag

g)  at stille krav om, at de anvender nettooverskuddet til at styrke egenkapitalen, herunder begrænse eller forbyde udlodning til instituttets aktionærer eller selskabsdeltagere

h)  at indføre supplerende eller hyppigere rapporteringskrav, herunder rapportering om kapital og likviditet

i)  at indføre begrænsninger i løbetidsmismatch mellem aktiver og passiver

j)  at forbyde udbetaling eller fordeling af udbytte eller til renter på hybride kernekapitalinstrumenter.

ja)  at fjerne et eller flere medlemmer af ledelsesorganet, hvis de ikke opfylder kravene i henhold til artikel 87.

Artikel 65

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om, at deres ▌ kompetente myndigheder kan pålægge passende administrative sanktioner og foranstaltninger, hvis bestemmelserne i forordning [indsættes af Publikationskontoret] eller de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, ikke er overholdt, og hvis overtrædelsen af disse bestemmelser, undtagen for så vidt angår bestemmelserne i artikel 66, stk. 1, og artikel 67, stk. 1, ikke henhører under national straffelovgivning. Medlemsstaterne sikrer, at sanktionerne finder anvendelse. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og have en afskrækkende virkning.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at der i forbindelse med bestemmelser vedrørende institutter, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og holdingselskaber med blandet aktivitet kan indføres sanktioner over for i det mindste disse virksomheder.

3.  De kompetente myndigheder tillægges alle de undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres funktioner. De kompetente myndigheder iværksætter et tæt samarbejde ved udøvelsen af deres sanktionsbeføjelser for at sikre, at sanktionerne eller foranstaltningerne får de ønskede virkninger, ligesom de koordinerer deres indsats i forbindelse med sager på tværs af grænserne.

Artikel 66

Kravene vedrørende tilladelser og erhvervelse af kvalificerede andele

1.  Denne artikel finder anvendelse på:

a)  erhvervsmæssig modtagelse af indskud og andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden uden at være et kreditinstitut, hvilket er i strid med artikel 3

b)  optagelse af virksomhed som kreditinstitut uden at være meddelt tilladelse, hvilket er i strid med artikel 9

c)  direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et kreditinstitut eller direkte eller indirekte forøgelse af en sådan kvalificeret andel i et kreditinstitut med det resultat, at den pågældendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved når op på eller overstiger 20 %, 30 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet derved bliver den pågældendes datterselskab, (i det følgende benævnt "den påtænkte erhvervelse"), uden forinden skriftligt at underrette de kompetente myndigheder for det kreditinstitut, hvori de søger at erhverve eller forøge en kvalificeret andel, hvilket er i strid med artikel 22, stk. 1

d)  direkte eller indirekte afhændelse af en kvalificeret andel i et kreditinstitut eller reducering af en kvalificeret deltagelse i et sådant omfang, at andelen af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under 20 %, 30 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet derved ophører med at være et datterselskab, uden forinden skriftligt at underrette de kompetente myndigheder, hvilket vil være i strid med artikel 25.

2.  Medlemsstaterne sikrer, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, som kan anvendes i de i stk. 1 nævnte tilfælde, mindst omfatter følgende:

a)  en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art

b)  en retsafgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

c)  for juridiske personer, administrative bøder på op til 10 % af virksomhedens samlede årsomsætning i det foregående forretningsår; er virksomheden et datterselskab af et moderselskab, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående forretningsår

d)  for fysiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 5 mio. EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta på datoen for dette direktivs vedtagelse.

e)  administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået ved overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes.

Artikel 67

Andre bestemmelser

1.  Denne artikel finder anvendelse på følgende tilfælde:

a)  et institut, som har opnået tilladelse gennem falske erklæringer eller andre uretmæssige midler i strid med artikel 18, litra b)

b)  et institut, som undlader at underrette de kompetente myndigheder, så snart det har fået kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele af sin kapital, som bevirker, at andelen overskrider eller når ned under en af de tærskler, som er omhandlet i artikel 22, stk. 1, og artikel 25, hvilket er i strid med artikel 26, stk. 1, første afsnit

c)  et institut, som er noteret på et reguleret marked som nævnt på den liste, der offentliggøres af ESMA i overensstemmelse med artikel 47 i direktiv 2004/39/EF, og som undlader mindst én gang om året at meddele de kompetente myndigheder navnene på de aktionærer og selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret andel, samt størrelsen af denne, hvilket er i strid med artikel 26, stk. 1, andet afsnit

d)  et institut, som ikke råder over ledelsesordninger som foreskrevet af de kompetente myndigheder i henhold til de nationale bestemmelser til gennemførelse af artikel 73

e)  et institut, der undlader at indberette oplysninger om forpligtelsen til at overholde kapitalgrundlagskravene i artikel 87 i forordning [indsættes af Publikationskontoret] til de kompetente myndigheder, jf. artikel 95, stk. 1, første afsnit, i samme forordning

f)  et institut, der undlader at indberette oplysninger om kapitalgrundlagskravene til de kompetente myndigheder, jf. artikel 96 i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

g)  et institut, der undlader at indberette oplysninger om store engagementer til de kompetente myndigheder, jf. artikel 383, stk. 1, i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

h)  et institut, der undlader at indberette oplysninger om likviditeten til de kompetente myndigheder, jf. artikel 403, stk. 1 og 2, i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

i)  et institut, der undlader at indberette oplysninger om gearingsgraden til de kompetente myndigheder, jf. artikel 417, stk. 1, i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

j)  et institut, som ikke til enhver tid besidder likvide midler som krævet i artikel 401 i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

k)  et institut, som udsætter sig for en eksponering, der overstiger de i artikel 384 i forordning [indsættes af Publikationskontoret] fastsatte grænser

l)  et institut, som er eksponeret for kreditrisikoen ved en securitiseringsposition uden at opfylde betingelserne i artikel 394 i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

m)  et institut, som undlader at videregive oplysninger i overensstemmelse med artikel 418, stk. 1, 2 og 3, eller 436, stk. 1, i forordning [indsættes af Publikationskontoret].

ma)  et institut, som er fundet skyldigt i en alvorlig overtrædelse af de nationale bestemmelser vedtaget i henhold til direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

2.  Uden at dette berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser, jf. artikel 64, sikrer medlemsstaterne, at de administrative sanktioner og foranstaltninger, som kan anvendes i de i stk. 1 nævnte tilfælde, mindst omfatter følgende:

a)  en offentlig erklæring, hvori nævnes den fysiske eller juridiske person og overtrædelsens art

b)  en retsafgørelse, hvorefter det pålægges den fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

c)  for institutter, inddragelse af instituttets tilladelse, jf. artikel 18

d)  et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i institutter, som pålægges et hvilket som helst medlem af instituttets ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig

e)  for juridiske personer, administrative bøder på op til 10 % af den juridiske persons samlede årsomsætning i det foregående forretningsår; hvis den juridiske person er et datterselskab af et moderselskab, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående forretningsår

f)  for fysiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 5 mio. EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta på datoen for dette direktivs ikrafttræden

g)  administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes.

Artikel 68

Offentliggørelse af sanktioner

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder offentliggør sanktioner eller foranstaltninger, som pålægges for overtrædelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 af … [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] eller af nationalebestemmelser til gennemførelse af dette direktiv, snarest muligt, herunder oplysninger omtypen og arten af overtrædelsen og identiteten på de personer, som er ansvarlige for overtrædelsen ▌.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder omgående og detaljeret informerer EBA om alle de sanktioner, der pålægges institutter eller enkeltpersoner under deres tilsyn.

Artikel 68 a



Informationsdeling for sanktioner

Hvis en kompetent myndighed i en medlemsstat anvender en administrativ sanktion i henhold til artikel 66, stk. 2, og artikel 67, stk. 2, over for en juridisk person, underretter den EBA om denne sanktion og de vilkår, den blev anvendt under.

EBA overvåger og vedligeholder en liste over fysiske personer, som har fået pålagt en sanktion, så længe denne sanktion er gyldig.

Når en kompetent myndighed vurderer, at personer omhandlet i artikel 13, stk. 1, artikel 87, stk. 1, og artikel 115 har et godt omdømme, kontrollerer den i samråd med EBA relevante oplysninger vedrørende sanktioner. EBA informerer myndigheden, hvis disse personer i øjeblikket står opført på dens liste.

EBA samarbejder om alle udviklinger i forbindelse med internationale lister.

Artikel 69

De kompetente myndigheders effektive anvendelse af sanktioner og udøvelse af sanktionsbeføjelser

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller foranstaltninger og fastsættelse af størrelsen af de administrative økonomiske sanktioner tager højde for alle relevante omstændigheder:

a)  overtrædelsens grovhed og varighed

b)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons grad af ansvar

c)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke, med udgangspunkt i den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst

d)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse beløb kan beregnes

e)  de tab for tredjeparter, som kan tilskrives overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes

f)  den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed

g)  overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har begået.

2.  EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning nr. (EU) 1093/2010 retningslinjer til de kompetente myndigheder om arten af administrative sanktioner og foranstaltninger og størrelsen af de administrative økonomiske sanktioner.

Artikel 70



Indberetning af overtrædelser

1.  Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører effektive og pålidelige mekanismer, som tilskynder til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2012 af … [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] og af nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv til de kompetente myndigheder.

2.  De mekanismer, som er omhandlet i stk. 1, skal som minimum omfatte:

a)  særlige procedurer for modtagelse af indberetninger om overtrædelser og opfølgningen heraf

b)  passende beskyttelse, herunder fuld anonymitet, af ansatte i institutter, som afslører overtrædelser i instituttet

c)  beskyttelse af personoplysninger både hvad angår den person, som indberetter overtrædelserne, og den fysiske person, som formodes at være ansvarlig for en overtrædelse, i overensstemmelse med principperne i direktiv 95/46/EF.

ca)  klare regler, der forbyder institutter at kræve identifikation af en person, der har indberettet en overtrædelse.

3.  Medlemsstaterne stiller krav om, at institutterne har passende procedurer for deres ansatte, således at de kan indberette overtrædelser internt gennem en særlig kanal. Sådanne procedurer kan etableres gennem kollektive aftaler eller andre ordninger fastsat af arbejdsmarkedets parter. Der skal anvendes samme beskyttelse som i stk. 2, litra b), c) og ca).

Artikel 71

Klageadgang

Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser og foranstaltninger, der er truffet i medfør af love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv eller forordning [indsættes af Publikationskontoret], kan påklages. Dette gælder også, hvis der ikke er truffet en afgørelse senest seks måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger.

Kapitel 2 Kontrolprocesser

Afdeling I



Proces til vurdering af den interne kapital

Artikel 72

Intern kapital

Institutter skal råde over sunde, effektive og komplette strategier og processer for løbende vurdering og opretholdelse af en intern kapital af en størrelse, type og fordeling, som de anser for passende til at dække arten og omfanget af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for.

Disse strategier og processer skal underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets virksomhed.

Afdeling II



Institutternes ordninger, processer og mekanismer

Underafdeling 1 Generelle principper

Artikel 73

Procedurer og interne kontrolmekanismer

1.  Hjemlandets kompetente myndigheder stiller krav om, at der i alle institutter findes effektive ledelsesordninger, hvilket omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, institutterne er eller kan blive eksponeret for, fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis og en aflønningspolitik og -praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.

2.  De i stk. 1 omhandlede ordninger, procedurer og mekanismer omfatter hele virksomheden og står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risikoen i forretningsmodellen og instituttets aktiviteter. Der tages hensyn til de tekniske kriterier i underafdeling 2 og 3.

3.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af de ordninger, procedurer og mekanismer, der er omhandlet i stk. 1, i overensstemmelse med proportionalitets- og nærhedsprincippet samt princippet om fuldstændighed som fastsat i stk. 2.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2015.

3a.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutternes ledelsesorgan vedtager samlede afviklingsplaner (livstestamenter), der sikrer en effektiv afvikling af institutterne i tilfælde af fallit og begrænser de negative indvirkninger på andre institutter og økonomien i almindelighed.

Hvad angår systemiske institutter og koncerner, der identificeres i henhold til artikel 132a, udarbejder ledelsesorganet disse samlede afviklingsplaner (livstestamenter) på individuelt plan og koncernplan senest et år efter opførelsen på EBA's liste over systemiske institutter. De ajourføres hele tiden. Hvis en systemisk institution eller koncern ikke fremlægger en levedygtig afviklingsplan, har de kompetente myndigheder i samråd med ESRB, EBA og relevante kompetente myndigheder i værtslandet beføjelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at etablere en troværdig afviklingsplan. Dette kan indebære krav om ændringer af koncernens juridiske struktur.

I overensstemmelse med artikel 25 i forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) bidrager myndigheden til og deltager aktivt i udarbejdelsen og koordineringen af effektive og konsekvente genopretnings- og afviklingsplaner. EBA gennemgår alle generelle vilkår, som genopretningsplaner pålægges af medlemsstaterne. Generelle krav skal især respektere det indre marked og ikke skabe negative indvirkninger i andre medlemsstater. EBA underrettes regelmæssigt om systemiske institutters afviklingsplaner.

Afviklingsplanerne skal indeholde bestemmelser, herunder kontraktuelle og juridiske aftaler i nødvendigt omfang, for at sikre afvikling af institutter på en måde, der minimerer skadelige indvirkninger på finansiel stabilitet eller behovet for offentlig finansiering, tager højde for grænseoverskridende situationer med filialer og datterselskaber, herunder fortrolighed og informationsudveksling, og sikrer væsentlige tjenesters kontinuitet.

Artikel 74

Tilsyn med aflønningspolitik

1.  De kompetente myndigheder anvender de oplysninger, der indsamles i overensstemmelse med kriterierne for offentliggørelse fastsat i artikel 435, stk. 1, i forordning [indsættes af Publikationskontoret] til at benchmarke aflønningstendenser og -praksisser. De kompetente myndigheder indgiver disse oplysninger til EBA.

2.  EBA udsteder retningslinjer for en forsvarlig aflønningspolitik, som er i overensstemmelse med principperne i artikel 88-91. Retningslinjerne skal tage hensyn til de principper for forsvarlige aflønningspolitikker, som er fastsat i Kommissionens henstilling af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren[25].

ESMA indgår i et tæt samarbejde med EBA for at udarbejde retningslinjer for en aflønningspolitik for de kategorier af medarbejdere, der yder investeringsservice og udfører investeringsaktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2004/39/EF.

EBA anvender de oplysninger, som den modtager fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 3, til at benchmarke aflønningstendenser og -praksisser på EU-plan.

3.  De kompetente myndigheder indsamler for hvert institut oplysninger om antallet af, navnene og titlerne på samt ansvarsområderne for medarbejdere, der aflønnes med 1 mio. EUR eller mere per regnskabsår, herunder om det pågældende forretningsområde og hovedelementerne løn, bonus, langsigtede gratialer og pensionsbidrag. Disse oplysninger tilsendes EBA, som offentliggør dem i et fælles rapporteringsformat opdelt efter hjemland. EBA kan udarbejde retningslinjer for at lette gennemførelsen af dette stykke og sikre ensartetheden af de indsamlede oplysninger.

Underafdeling 2 Tekniske kriterier for strukturering og behandling af risici

Artikel 75

Behandling af risici

1.  De kompetente myndigheder sikrer, at ledelsesorganet godkender og regelmæssigt gennemgår de strategier og politikker, der iværksættes for at imødegå, håndtere, overvåge og reducere de risici, som instituttet er eller kan blive eksponeret for, heriblandt risici, som skyldes det makroøkonomiske miljø, som det opererer i, set i forhold til konjunkturforløbet.

2.  De kompetente myndigheder sikrer, at ledelsesorganet ▌afsætter tilstrækkelig tid til at behandle risikospørgsmål. Det er aktivt involveret i og sikrer, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til styring af alle de væsentlige risici, der er omhandlet i dette direktiv samt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] samt i værdiansættelsen af aktier, anvendelsen af eksterne kreditvurderinger og interne modeller i relation til sådanne risici. Instituttet skal etablere rapporteringsveje til ledelsesorganet, der dækker alle væsentlige risici og risikostyringspolitikker samt ændringer heraf.

3.  De kompetente myndigheder sikrer, at de institutter, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, nedsætter et risikoudvalg eller et tilsvarende organ sammensat af medlemmer af ledelsesorganet ▌. Udvalget skal endvidere have et passende antal uafhængige medlemmer. Medlemmerne af risikoudvalget eller det tilsvarende organ skal have passende kendskab, faglig kompetence og ekspertise til fuldt ud at forstå og overvåge instituttets risikostrategi og risikovillighed.

Risikoudvalget eller det tilsvarende organ rådgiver ledelsesorganet ▌om instituttets overordnede nuværende og fremtidige risikovillighed og -strategi og bistår ledelsesorganet ▌med at overvåge gennemførelsen af strategien.

Risikoudvalget sikrer, at risiciene fuldt ud er afspejlet i priserne på passiver og aktiver på en måde, der er forenelig med de overordnede rammer for risikostyring, tilsynsindberetning og offentliggørelse af risici. Såfremt priserne ikke afspejler risiciene på den beskrevne måde, forelægger risikoudvalget en plan til afhjælpning heraf for ledelsesorganet.

Medlemsstaterne kan give et institut tilladelse til ▌at nedsætte enten et kombineret risiko- og revisionsudvalg [jf. artikel ... i direktiv ...] eller organ, der svarer til risikoudvalget, under hensyntagen til arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter. Medlemmerne af det kombinerede udvalg skal have den viden, kompetence og ekspertise, der kræves til både risikoudvalget og revisionsudvalget.

4.  De kompetente myndigheder sikrer, at ledelsesorganet og, hvis der er blevet nedsat et risikoudvalg eller et tilsvarende organ, risikoudvalget eller det tilsvarende organ, har tilstrækkelig adgang til oplysninger om instituttets risikosituation og, hvis det er nødvendigt og relevant, til risikostyringsfunktionen og til ekstern ekspertrådgivning.

Ledelsesorganet og, hvis der er blevet nedsat et risikoudvalg eller et tilsvarende organ, risikoudvalget eller det tilsvarende organ, fastsætter arten, omfanget, formatet og hyppigheden af de risikooplysninger, som det skal modtage. Risikoudvalget eller det tilsvarende organ skal med henblik på at fremme en forsvarlig aflønningspolitik og -praksis påvise, at incitamenterne i aflønningssystemet tager hensyn til risiko, kapital, likviditet samt sandsynligheden for at opnå fortjeneste og timingen herfor.

5.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne har en risikostyringsfunktion, som er tilstrækkeligt uafhængig af de driftsmæssige ▌funktioner, og som i tilstrækkeligt omfang har autoritet, vægt og ressourcer, jf. dog artikel 7, stk. 2, i direktiv 2006/73/EF.

Risikostyringsfunktionen sikrer, at alle væsentlige risici identificeres, måles og rapporteres korrekt. Risikostyringsfunktionen skal om nødvendigt kunne rapportere direkte til ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, uafhængigt af den overordnede ledelse, og skal i relevant omfang kunne give udtryk for betænkeligheder og advare dette organ i tilfælde af særlige risikorelaterede udviklinger, der påvirker eller kan påvirke instituttet, uden at dette berører de ansvarsopgaver, ledelsesorganet har som led i sin tilsyns- og/eller ledelsesfunktion i henhold til dette direktiv og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... / 2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber].

Risikostyringsfunktionen skal om nødvendigt kunne rapportere direkte til ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, uafhængigt af den overordnede ledelse, og skal i relevant omfang kunne give udtryk for betænkeligheder og advare dette organ i tilfælde af særlige risikorelaterede udviklinger, der påvirker eller kan påvirke instituttet, uden at dette berører de ansvarsopgaver, ledelsesorganet har som led i sin tilsyns- og/eller ledelsesfunktion i henhold til dette direktiv og til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. ... / 2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber].

Lederen af risikostyringsfunktionen skal være en uafhængig overordnet leder med et specifikt ansvar for risikostyringsfunktionen. Hvis arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter ikke berettiger en særlig udpeget medarbejder, kan en anden overordnet medarbejder i instituttet varetage denne funktion, forudsat at der ikke er nogen interessekonflikt.

Lederen af risikostyringsfunktionen fratages ikke denne opgave uden forudgående godkendelse fra ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, og skal, når det er nødvendigt, have direkte adgang til ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion.

Anvendelsen af dette direktiv berører ikke anvendelsen af direktiv 2006/73/EF på investeringsselskaber.

Artikel 76

Interne metoder til beregning af kapitalgrundlagskrav

1.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne tager passende skridt til at udvikle interne ratingbaserede metoder til beregning af kapitalgrundlagskravene med henblik på opgørelse af kreditrisikoen, når deres eksponeringer er væsentlige målt i absolutte tal, og når de samtidig har mange væsentlige modparter.

1a.  De kompetente myndigheder sikrer, at de interne ratings, som institutterne anvender, ikke udelukkende eller mekanisk bygger på eksterne kreditvurderinger, og at de sidstnævnte ikke får overhånd i forhold til interne vurderinger.

2.  De kompetente myndigheder fremmer i institutter, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, den interne kapacitet til specifik kreditrisikovurdering og en øget anvendelse af interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav i forbindelse med specifik risiko for gældsinstrumenter i handelsbeholdningen samt interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav i forbindelse med misligholdelses- og migrationsrisiko, hvis institutternes eksponering for specifik risiko er væsentlig målt i absolutte tal, og hvis de har mange væsentlige positioner i gældsinstrumenter fra forskellige udstedere. Med henblik herpå håndhæver de kompetente myndigheder sunde interne politikker for specifik risiko samt for misligholdelses- og migrationsrisiko.

2a.  De kompetente myndigheder analyserer og vurderer i samarbejde med EBA præstationsniveauet for institutternes interne kreditvurderingskapacitet.

3.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til nærmere definition af begrebet "eksponeringer for specifik risiko, som er væsentlige målt i absolutte tal" som omhandlet i stk. ▌2 og tærsklerne for mange væsentlige modparter eller positioner i gældsinstrumenter med forskellige udstedere. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 76 a



Tilsynsmæssig benchmarking af interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav

1.  de kompetente myndigheder udformer en hypotetisk portefølje af instrumenter, der repræsenterer hele spektret af risici, som institutterne er eksponeret for, og for hvilke de har tilladelse til at anvende interne modeller for beregning af kapitalgrundlagskrav.

2.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutter med tilladelse til at benytte interne metoder beregner kapitalgrundlagskravene for hver af eksponeringerne i porteføljen og indsender resultaterne af beregningerne sammen med en redegørelse for de anvendte metoder til den kompetente myndighed med passende mellemrum, dog mindst en gang om året.

3.  De kompetente myndigheder overvåger på grundlag af de oplysninger, de modtager fra institutterne i henhold til stk. 2, variationerne i de kapitalgrundlagsberegninger, de pågældende institutter når frem til under anvendelse af deres interne metoder, og foretager mindst en gang om året en vurdering af kvaliteten af disse metoder med særlig opmærksomhed på metoder, der udviser betydelige forskelle i kapitalgrundlagskravene for den samme eksponering, og foretager en vurdering af, hvilke metoder der udgør bedste praksis.

4.  I tilfælde af, at enkelte institutter afviger væsentligt fra hovedparten af de øvrige tilsvarende institutter, eller at de anvendte metoder er så forskellige, at det fører til en stor variation i resultaterne, undersøger de kompetente myndigheder årsagerne hertil og træffer de korrigerende foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre, at bedste praksis overholdes, og undgå, at kapitalgrundlagskravene sættes for lavt.

5.  De kompetente myndigheder indfører effektive procedurer for deling af de oplysninger og vurderinger, som fremkommer i henhold til punkt 2 og 3, med hinanden og med EBA med henblik på at fremme konsekvensen i tilsynet med interne metoder på tværs af medlemsstaterne.

6.  EBA kan fremsætte henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, når den anser dette for nødvendigt på baggrund af de oplysninger og vurderinger, der er omhandlet i stk. 5, med henblik på at forbedre tilsynspraksis med hensyn til interne metoder eller påviste mangler i standardmetoderne til beregning af kapitalgrundlag.

7.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på en yderligere fastsættelse af minimumsstandarder for udformningen af den hypotetiske portefølje, der er omhandlet i stk. 1, de minimumsstandarder for indholdet af de fremsendelser fra institutterne, der er omhandlet i stk. 2, samt minimumsstandarder for de vurderinger, som de kompetente myndigheder foretager i henhold til stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 77



Kredit- og modpartsrisiko

De kompetente myndigheder sikrer følgende:

a)  Långivningen er baseret på sunde og veldefinerede kriterier. Der er fastlagt en klar procedure for godkendelse, ændring, fornyelse og refinansiering af lån.

b)  Institutterne har interne metoder til vurdering af kreditrisikoen ved eksponeringer for individuelle lånere, værdipapirer eller modparter samt kreditrisikoen på porteføljeniveau. Navnlig skal interne metoder ikke være baseret udelukkende eller mekanisk på eksterne kreditvurderinger. Hvis kapitalkravet er baseret på en kreditvurdering foretaget af et eksternt kreditvurderingsinstitut (ECAI) eller på en eksponering uden kreditvurdering, anvender institutterne deres egne metoder til vurdering af, om der er foretaget en korrekt rangordning af de kreditrisici, der implicit ligger i disse kapitalgrundlagskrav, og tager hensyn til resultatet heraf ved den interne kapitalallokering.

c)  Der iværksættes effektive systemer til løbende forvaltning og overvågning af institutternes forskellige porteføljer og eksponeringer, der indebærer en kreditrisiko, bl.a. med henblik på at identificere og håndtere problemlån og foretage passende værdireguleringer og hensættelser.

d)  Låneporteføljerne diversificeres tilstrækkeligt set i forhold til instituttets målmarkeder og overordnede lånestrategi.

da)  Der opmuntres til udvikling af relationsbaseret långivning, hvor den information, som opnås gennem løbende forretningsmæssige forbindelser med kunder, anvendes til at opnå en bedre kvalitet af due diligence- og risikovurderingsprocedurerne end den, der kan opnås ved udelukkende at basere sig på standardiserede oplysninger og kreditvurderinger.

Artikel 78

Restrisiko

De kompetente myndigheder sikrer, at risikoen for, at de anerkendte teknikker til reduktion af kreditrisikoen, der anvendes af institutterne, viser sig at være mindre effektive end forventet, håndteres og kontrolleres gennem skriftlige politikker og procedurer.

Artikel 79

Koncentrationsrisikoi

De kompetente myndigheder sikrer, at koncentrationsrisikoen i forbindelse med eksponeringer mod suveræne stater, regionalregeringer og lokale myndigheder, modparter, herunder centrale modparter, grupper af indbyrdes forbundne modparter og modparter, der opererer i samme økonomiske sektor eller geografiske område eller udbyder samme ydelse eller vare, anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker, og herunder navnlig risici i forbindelse med store indirekte kreditengagementer som f.eks. med en enkelt sikkerhedsstiller, håndteres og kontrolleres gennem skriftlige politikker og procedurer.

Artikel 80



Risici i forbindelse med securitisering

1.  De kompetente myndigheder sikrer, at risici, der hidrører fra securitiseringstransaktioner, hvor kreditinstituttet er investor eller eksponeringsleverende eller organiserende, herunder omdømmemæssige risici, der kan opstå i forbindelse med komplekse strukturer eller produkter, vurderes og håndteres ved hjælp af passende politikker og procedurer for at sikre, at transaktionens økonomiske indhold afspejles fuldt ud i risikovurderingen og de ledelsesmæssige beslutninger.

2.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutter, som initierer revolverende securitiseringstransaktioner, der er underlagt en førtidsindfrielsesbestemmelse, råder over likviditetsplaner for at tage højde for virkningerne af såvel indfrielse ved udløb som førtidsindfrielse.

Artikel 81



Markedsrisiko

1.  De kompetente myndigheder sikrer, at der gennemføres politikker og processer til måling og forvaltning af alle væsentlige kilder til og virkninger af markedsrisici.

2.  Når en kort position forfalder før en lang position, sikrer de kompetente myndigheder, at instituttet også træffer foranstaltninger for at imødegå risikoen for likviditetsmangel,

3.  Den interne kapital skal være tilstrækkelig til at imødegå væsentlige markedsrisici, som ikke er omfattet af kapitalgrundlagskrav.

Institutter, som ved beregningen af kapitalgrundlagskravene i forbindelse med positionsrisici i overensstemmelse med tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i forordning [indsættes af Publikationskontoret] har modregnet sine positioner i en eller flere af de aktier, som udgør et aktieindeks, i en eller flere positioner i aktieindeksfuturen eller et andet aktieindeksprodukt, skal have tilstrækkelig intern kapital til at dække basisrisikoen for tab, der skyldes, at futurekontraktens eller et andet produkts værdi ikke udvikler sig helt parallelt med de aktier, der indgår heri; det samme gælder, når institutter har positioner med modsat fortegn i aktieindeksfutures, hvis løbetid og/eller sammensætning ikke er identiske.

Anvendes behandlingen i artikel 334 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], sikrer institutterne, at de er i besiddelse af tilstrækkelig intern kapital til at dække den risiko for tab, der består mellem tidspunktet for indgåelse af den oprindelige forpligtelse og den efterfølgende arbejdsdag.

Artikel 82



Renterisiko, der hidrører fra ikkehandelsmæssige aktiviteter

De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne indfører systemer til at vurdere og styre risikoen som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, som kan påvirke institutternes ikkehandelsmæssige aktiviteter.

Artikel 83

Operationel risiko

1.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne gennemfører politikker og processer til vurdering og håndtering af eksponeringen for operationel risiko, herunder modelrisici og inklusive sjældne og meget alvorlige hændelser. Institutterne præciserer, hvad der forstås ved operationel risiko med henblik på disse politikker og procedurer

2.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne råder over beredskabs- og kontinuitetsplaner, som sikrer, at de kan videreføre driften og begrænse deres tab i tilfælde af alvorlige driftsforstyrrelser.

Artikel 84

Likviditetsrisiko

1.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne råder over solide strategier, politikker, processer og systemer til identifikation, måling, styring og overvågning af likviditetsrisikoen inden for en passende tidshorisont, herunder inden for samme dag, for at sikre, at institutterne opretholder tilstrækkelige likviditetsbuffere. Disse strategier, politikker, processer og systemer skræddersys til forretningsområder, valutaer, filialer og retlige enheder og omfatter passende mekanismer til fordeling af likviditetsomkostninger, udbytte og risici.

2.  De strategier, politikker, processer og systemer, der er nævnt i stk. 1, skal stå i rimeligt forhold til instituttets kompleksitet, risikoprofil og arbejdsområde samt den risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat, og afspejle instituttets betydning i hver enkelt medlemsstat, hvor det udøver aktiviteter. Institutterne oplyser alle relevante forretningsområder om risikotolerancen.

2a.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne har likviditetsrisikoprofiler, som er passende og ikke overdrevne i forhold til, hvad der kræves for et velfungerende og robust system.

  De kompetente myndigheder overvåger udviklingen inden for bl.a. produktdesign og produktvolumen, risikostyring, finansieringspolitikker og finansieringskoncentrationer og træffer effektive foranstaltninger, hvis udviklingen kan føre til ustabilitet i det enkelte institut eller på systemisk plan.

  De kompetente myndigheder underretter EBA om enhver foranstaltning, der træffes i henhold til andet afsnit, og forelægger mindst en gang om året en rapport for EBA om udviklingen i de forhold, der er nævnt i første afsnit.

  EBA beslutter på grundlag af disse rapporter og alle de foranstaltninger, der er truffet af de kompetente myndigheder i henhold til andet afsnit, om der er behov for at træffe bestemmelser i henhold til artikel 9, stk. 3 eller 5, i forordning (EU) nr. 1093/2010.

  EBA offentliggør endvidere på grundlag af disse rapporter en beretning, der opsummerer udviklingen i medlemsstaterne og fremsætter anbefalinger i det omfang, det skønnes nødvendigt i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010.

3.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne udvikler metoder til identifikation, måling, styring og overvågning af finansieringspositionerne. Disse metoder skal omfatte de nuværende og forventede væsentlige pengestrømme inden for og fra aktiver, passiver, ikkebalanceførte poster, herunder eventualforpligtelser og de mulige virkninger af omdømmemæssig risiko.

4.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne skelner mellem pantsatte aktiver og ubehæftede aktiver, der er tilgængelige til enhver tid, navnlig i nødsituationer. De tager også hensyn til den retlige enhed, hvori aktiverne befinder sig, det land, hvor aktiverne som fastsat i loven er noteret enten i et register eller på en konto, samt til deres likvide egenskab, og overvåger, hvordan aktiverne kan mobiliseres rettidigt.

5.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne også tager hensyn til de eksisterende lovgivningsmæssige, administrative og operationelle begrænsninger af potentielle overførsler af likviditet og ubehæftede aktiver mellem enheder både i og uden for EØS.

6.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne overvejer forskellige værktøjer tillikviditetsrisikoafbødning, herunder et system med grænser, likviditetsbuffere og langsigtet likviditetskvote, så de kan modstå en række forskellige stresspåvirkninger på kort, mellemlang og lang sigt, herunder en række scenarier, der indebærer en større stresspåvirkning end den, som er implicit i bestemmelserne om vurdering af kravene til kortsigtet likviditetsdækning og langsigtet likviditetskvote i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber], og en tilstrækkeligt diversificeret finansieringsstruktur og adgang til finansieringskilder. Disse ordninger skal regelmæssigt tages op til revision.

7.  De kompetente myndigheder sikrer, at alternative scenarier vedrørende likviditetspositioner og risikoafbødningsinstrumenter tages i betragtning og de antagelser, der ligger til grund for finansieringspositionen, skal regelmæssigt tages op til revision. Med henblik herpå skal alternative scenarier navnlig omhandle ikkebalanceførte poster og andre eventualforpligtelser, herunder securitiseringsenheder med særligt formål (SSPE'er) eller andre enheder med særligt formål, jf. forordning [indsættes af Publikationskontoret], over for hvilke instituttet fungerer som organiserende institut eller yder væsentlig likviditetsstøtte.

8.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne tager hensyn til de potentielle virkninger af institutspecifikke, markedsomfattende og kombinerede alternative scenarier. Der tages hensyn til forskellige perioder og forskellige grader af stressvilkår.

9.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne tilpasser deres strategier, interne politikker og grænser for likviditetsrisiko og udvikler effektive beredskabsplaner under hensyntagen til resultatet af de alternative scenarier, der er omhandlet i stk. 7.

10.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne råder over planer for genoprettelse af likviditeten med passende strategier og gennemførelsesforanstaltninger til håndtering af eventuelle likviditetsmangler, herunder også i forbindelse med filialer etableret i en anden medlemsstat. Disse planer afprøves regelmæssigt, ajourføres på grundlag af resultatet af de alternative scenarier nævnt i stk. 7, indberettes til og godkendes af den øverste ledelse, så de interne politikker og processer kan tilpasses i overensstemmelse hermed. Institutterne træffer de nødvendige operationelle forholdsregler på forhånd for at sikre, at planerne til genopretning af likviditeten straks kan gennemføres. For kreditinstitutters vedkommende omfatter sådanne operationelle skridt besiddelse af sikkerhed, som skal være til rådighed straks i forbindelse med finansiering via centralbanken. Om nødvendigt skal kreditinstitutterne have sikkerhed i en anden medlemsstats valuta eller et tredjelands valuta, over for hvilket kreditinstituttet har eksponeringer, og hvis det er operationelt nødvendigt inden for et værtslands eller tredjelands område, hvis valuta kreditinstituttet er eksponeret for.

De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne fra 2015 efterlever Basel III-retningslinjerne for langsigtet likviditetskvote (NSFR) og likviditetsbuffer.

Artikel 85

Risiko for overdreven gearing

1.  De kompetente myndigheder sikrer, at instituttet råder over politikker og processer til identifikation, styring og overvågning af overdreven gearing. Indikatorerne for risikoen for overdreven gearing omfatter gearingsgraden, der beregnes efter artikel 416 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], og mismatch mellem aktiver og passiver.

2.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne ved håndtering af risikoen for overdreven gearing udviser forsigtighed ved at tage behørigt hensyn til potentiel forøgelse af risikoen for overdreven gearing som følge af en formindskelse af instituttets kapitalgrundlag forårsaget af forventede eller realiserede tab afhængigt af de gældende regnskabsregler. Med henblik herpå skal institutterne være i stand til at modstå en række forskellige stresspåvirkninger i forbindelse med risikoen for overdreven gearing.

Underafdeling 3 Ledelse

Artikel 86

Ledelsesordninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet fastlægger, fører tilsyn med og er ansvarlig for gennemførelsen af ledelsesordningerne, som sikrer effektiv og forsigtig ledelse af et institut, herunder adskillelse af opgaver i organisationen og forebyggelse af interessekonflikter.

Disse ordninger skal være i overensstemmelse med følgende principper:

a)  Ledelsesorganet har det overordnede ansvar for instituttet, herunder godkender og fører tilsyn med gennemførelsen af instituttets strategiske mål, risikostrategi og interne ledelse.

aa)  Ledelsesorganet sikrer integriteten af systemerne til regnskabsføring og finansiel rapportering, herunder hvad angår uafhængig revision, finansiel og operationel kontrol og overholdelse af love og relevante standarder.

ab)   Ledelsesorganet fører tilsyn med offentliggørelses- og kommunikationsprocessen.

b)  Ledelsesorganet er ansvarligt for at føre effektivt tilsyn med den øverste ledelse.

c)  Formanden for ledelsesorganet, der er ansvarligt for tilsynsfunktionen i et institut udøver ikke samtidig de funktioner, der påhviler en administrerende direktør i samme institut, medmindre:

i)  den administrerende direktør er den eneste direktør, som er medlem af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion, og et andet, direktionseksternt medlem af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion er ansvarligt for spørgsmålet om god selskabsledelse, eller

ii)  instituttet har givet en begrundelse herfor, og de kompetente myndigheder har givet deres tilladelse hertil.

De kompetente myndigheder sikrer, at ledelsesorganet overvåger og regelmæssigt vurderer effektiviteten af instituttets ledelsesordninger og træffer passende foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle mangler.

2.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne nedsætter et nomineringsudvalg sammensat af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager den daglige ledelse i det pågældende institut.

Nomineringsudvalget har følgende opgaver:

a)  at pege på og med henblik på godkendelse af ledelsesorganet eller af generalforsamlingen anbefale et tilstrækkeligt bredt udvalg af kandidater til ledige stillinger i ledelsesorganet, som skal varetage den daglige ledelse, med henblik på godkendelse hos ledelsesorganet. Nomineringsudvalget bør i den forbindelse vurdere den kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring, der findes i ledelsesorganet, idet der tages behørigt hensyn til politikken under artikel 87, stk. 3, og til en bred vifte af erfaringer med henblik på at undgå diskrimination af kvinder. Det skal udarbejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der kræves til en bestemt post, og angive den tid, der forventes at skulle afsættes hertil

b)  at vurdere strukturen, størrelsen, sammensætningen og resultaterne af ledelsesorganets daglige ledelse med regelmæssige mellemrum, dog mindst en gang om året, og fremsætte anbefalinger til ledelsesorganet ▌angående eventuelle ændringer

c)  at vurdere ▌viden, faglig kompetence og erfaringer hos de enkelte medlemmer af ledelsesorganet i dets daglige ledelsesfunktion og de samme egenskaber hos ledelsesorganet kollektivt med regelmæssige mellemrum, dog mindst en gang om året, og indberette dette til ledelsesorganet ▌

d)  at gennemgå ledelsesorganets daglige ledelsespolitik for udvælgelse og ansættelse af medlemmer af den øverste ledelse med regelmæssige mellemrum og fremsætte anbefalinger til ledelsesorganet.

Ved varetagelsen af sine opgaver skal nomineringsudvalget kunne anvende enhver form for ressource, som stilles til rådighed af ledelsesorganet, herunder ekstern rådgivning, og bør af instituttet modtage tilstrækkelige midler hertil.

De kompetente myndigheder kan give et institut tilladelse til ikke at nedsætte et separat nomineringsudvalg på grund af arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter. En kompetent myndighed kan kun gøre dette, hvis den skønner, at kravene i andet afsnit, litra a)-d), til fulde opfyldes af ledelsesorganets egen udvælgelsesproces.

Har ledelsesorganet i henhold til national lovgivning ikke kompetence til at udvælge og udpege nogen af sine medlemmer, finder dette stykke ikke anvendelse.

2a.  De kompetente myndigheder kræver, at institutterne forhindrer enkeltpersoner eller små grupper af enkeltpersoner i at dominere ledelsesorganets beslutningstagning, hvilket, om nødvendigt, verificeres af det i artikel 86 omhandlede nomineringsudvalg.

Artikel 86 a



Land-for-land-rapportering

1.  Medlemsstaterne kræver, at institutioner, som ikke hører ind under henstilling 2003/361/EF, udarbejder, får revideret og offentliggør rapporter om betalinger foretaget til regeringer som led i deres årlige regnskabsaflæggelse.

2.  En sådan rapport skal indeholde følgende oplysninger:

a)  de samlede betalinger, herunder naturalydelser, foretaget til hver regering inden for et regnskabsår

b)  det samlede beløb pr. type af betaling foretaget til hver myndighed inden for et regnskabsår

3.  Følgende typer af betalinger skal oplyses:

a)  overskud før skat

b)  skat af overskud

c)  royalties

d)  udbytter

e)  underskrifts-, opdagelses- og produktionsbonusser

f)  omsætning (såvel tredjepartsrelateret som koncernintern) for de enheder, instituttet består af, der kan give anledning til betalingspligt

g)  det samlede antal beskæftigede og deres samlede aflønning

h)  udgifter til investeringer i anlægsaktiver i løbet af regnskabsperioden.

4.  En medlemsstat pålægger ethvert institut at udarbejde en konsolideret rapport om betalinger til regeringer.

5.  Den nævnte rapport og konsoliderede rapport om betalinger til regeringer skal offentliggøres efter de bestemmelser, der i overensstemmelse med kapitel 2 i direktiv 2009/101/EF er fastsat i hver medlemsstats lovgivning.

Artikel 86b



Offentliggørelse af afkastningsgrad

Institutterne skal blandt nøgletallene i deres årsberetninger angive deres afkastningsgrad beregnet som deres nettooverskud divideret med deres samlede balance.

Artikel 87

Ledelsesorgan

-1.  I dette direktiv forstås ved "eksternt bestyrelsesmedlem":

Et medlem af et selskabs bestyrelse, som ikke indgår i selskabets daglige ledelse. Vedkommende er ikke ansat i selskabet eller på anden måde tilknyttet det. Et eksternt bestyrelsesmedlem adskiller sig fra et internt medlem, som også bestrider eller har bestredet et hverv i selskabets daglige ledelse.

Eksterne bestyrelsesmedlemmer bør have ansvarsopgaver på følgende områder:

- Eksterne bestyrelsesmedlemmer bør på konstruktiv vis stille spørgsmålstegn ved og bidrage til udviklingen af strategier

- Eksterne bestyrelsesmedlemmer bør kontrollere ledelsens resultater med hensyn til at opfylde vedtagne mål og overvåge udnævnelsen og i givet fald afskedigelsen af medlemmer af den øverste ledelse samt i forbindelse med successionsplanlægningen

- Eksterne bestyrelsesmedlemmer bør forvisse sig om, at de økonomiske oplysninger er korrekte, og at de økonomiske kontrolmekanismer og risikostyringssystemer er robuste og forsvarlige

- Eksterne bestyrelsesmedlemmer bør være ansvarlige for fastlæggelsen af et passende lønniveau for ledere og spille en fremtrædende rolle i udnævnelsen og i givet fald afskedigelsen af medlemmer af den øverste ledelse samt i successionsplanlægningen.

Eksterne bestyrelsesmedlemmer bør endvidere fremkomme med uvildige synspunkter om:

- ressourcer

- udnævnelser

- adfærdsstandarder.

De eksterne bestyrelsesmedlemmer fører opsyn med ledelsesprocessen. De deltager ikke i selskabets daglige drift, men overvåger ledelsens aktiviteter og bidrager til udviklingen af strategier.

1.  Aktionærerne har det grundlæggende ansvar for at sikre, at medlemmerne af ledelsesorganet og bestyrelsen har den nødvendige viden og faglige kompetence til at kunne sikre en korrekt og forsvarlig ledelse af det pågældende institut. Dette ufravigelige ansvar skal udøves og bringes til udtryk via gennemsigtige og åbne udnævnelsesprocedurer, navnlig med hensyn til medlemmer af ledelsesorganet og bestyrelsen.

▌Medlemmerne af ledelsesorganet i dets ledelses- og tilsynsfunktion har til enhver tid et tilstrækkeligt godt omdømme, har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring, og afsætter tilstrækkelig tid til at udføre deres opgaver, idet der tages hensyn til en bred vifte af erfaringer med henblik på at undgå diskrimination af kvinder. Medlemmer af ledelsesorganet skal navnlig opfylde følgende krav:

a)  Alle medlemmerne af ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at varetage deres funktioner i instituttet. Med hensyn til antallet af bestyrelsesposter, som et medlem af ledelsesorganet kan varetage samtidig, skal der tages hensyn til individuelle forhold og arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter. Medlemmerne af ledelsesorganet i de institutter, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, varetager ikke samtidig mere end én af følgende kombinationer ▌:

i)  en post som bestyrelsesmedlem og direktør kombineret med to direktionseksterne bestyrelsesposter

ii)  fire eksterne bestyrelsesposter.

Poster som bestyrelsesmedlem og direktør eller eksterne bestyrelsesposter

i)  inden for samme koncern

ii)  inden for institutter, som

a)  er medlemmer af samme institutsikringsordning, hvis betingelserne i artikel 108, stk. 7, i Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] er opfyldt

b)  har indgået en ordning, jf. artikel 108, nr. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] eller iii) i virksomheder (herunder ikkefinansielle institutter), som instituttet har en kvalificeret andel i

regnes som én bestyrelsespost.

Litra a) omfatter:

i) virksomheder og ikkefinansielle enheder

a)  hvori der ejes en kvalificeret andel, jf. artikel 4, stk. 21, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber]

b)  hvori der er kapitalinteresser i henhold til artikel 4, stk. 49, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] eller

c)  som har snævre forbindelser, jf. artikel 4, stk. 72, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber], til visse ikkefinansielle institutter,

ii)  et finansielt moderholdingselskab, jf. artikel 4, stk. 65, 66 og 67, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber], der kontrollerer et centralt eller regionalt kreditinstitut, som er tilknyttet en IPS-ordning.

▌

b)  Ledelsesorganet skal besidde tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå instituttets aktiviteter, herunder de største risici.

c)  Hvert medlem af ledelsesorganet udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at vurdere og anfægte afgørelser truffet af den øverste ledelse, dersom det er nødvendigt, og for effektivt at føre tilsyn med og overvåge ledelsens beslutningstagning.

ca)  Medlemmerne af ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion skal i tilstrækkeligt omfang have adgang til den information og de dokumenter, der er nødvendige for at føre tilsyn med og overvåge ledelsens beslutningstagning.

2.  ▌Institutterne afsætter tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til introduktions- og efteruddannelseskurser for medlemmer af ledelsesorganet.

3.  De kompetente myndigheder stiller krav om, at institutterne og deres respektive nomineringsudvalg sikrer en bred vifte af kvaliteter og færdigheder ved ansættelsen af medlemmer til ledelsesorganerne.

i) Institutterne indfører en politik til fremme af professionalisme, ansvarlighed og engagement som vejledende kriterier for ansættelse af den øverste ledelse, samtidig med at de sikrer sig, at de ansatte er fuldstændig loyale med hensyn til instituttets interesser.

ii) Institutterne tager også konkrete skridt til at sikre en mere afbalanceret repræsentation i bestyrelserne såsom kurser for nomineringsudvalg, oprettelse af lister over kompetente kandidater samt indførelse af en udvælgelsesprocedure, hvor mindst én kandidat fra hvert køn er repræsenteret.

iii) Der, hvor det praktiseres, bør arbejdstagernes repræsentation i ledelsesorganer også, under tilføjelse af et centralt perspektiv og reel viden om institutternes interne virksomhed, betragtes som en positiv måde til fremme af diversitet.

De kompetente myndigheder pålægger institutterne at have opfyldt 1/3 af kønskvoten senest to år efter nærværende direktivs ikrafttræden.

4.  De kompetente myndigheder anvender de oplysninger, der indsamles i overensstemmelse med kriterierne for offentliggørelse fastsat i artikel 422 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], til at benchmarke praksis for mangfoldighedsledelse. De kompetente myndigheder indgiver disse oplysninger til EBA. EBA udnytter disse oplysninger til at benchmarke praksis for mangfoldighedsledelse på EU-plan.

5.  EBA udarbejder retningslinjer, som præciserer, hvorledes virksomheden bør tage højde for følgende begreber:

a)  afsættelse af tilstrækkelig tid, for at et medlem af ledelsesorganet kan varetage sine funktioner set i relation til de individuelle forhold og arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets aktiviteter, som de kompetente myndigheder skal tage hensyn til, når de giver tilladelse til, at et medlem af ledelsesorganet i et institut kombinerer flere bestyrelsesposter end tilladt, jf. stk. 1, litra a)

b)  tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, som ledelsesorganet skal være i besiddelse af, jf. stk. 1, litra b)

c)  hæderlighed, integritet og uafhængighed, som et medlem af ledelsesorganet skal udvise, jf. stk. 1, litra c)

d)  tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der afsættes til introduktions- og efteruddannelseskurser for medlemmer af ledelsesorganet, jf. stk. 2

e)  mangfoldighed, der skal tages i betragtning ved udvælgelse af medlemmer af ledelsesorganet, jf. stk. 3.

▌

EBA vedtager disse retningslinjer senest den 31. december 2015.

5a.  Denne artikel berører ikke nationale bestemmelser og praksis vedrørende medarbejderrepræsentation i virksomhedsbestyrelser.

Artikel 88



Aflønningspolitik

1.  De kompetente myndigheder sikrer, at artikel 88, stk. 2, til artikel 91 anvendes på institutter på koncern-, moderselskabs- og datterselskabsniveau, herunder dem, der er etableret i offshorefinanscentre.

2.  De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne, når de udformer og anvender politikker for den samlede løn, der omfatter løn og skønsmæssige pensioner for de kategorier af medarbejdere, herunder for ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en samlet løn, der placerer den pågældende i samme lønramme som øverste ledelse og risikotagere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på institutternes risikoprofil, overholder følgende principper på en måde og i et omfang, som svarer til deres størrelse og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter:

a)  Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring og tilskynder ikke til risikotagning, som overskrider instituttets risikotoleranceniveau.

b)  Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser og omfatter foranstaltninger til forhindring af interessekonflikter.

c)  Instituttets ledelsesorgan i sin tilsynsfunktion fastlægger og reviderer med regelmæssige mellemrum de generelle principper for aflønningspolitikken og er ansvarlig for dens gennemførelse.

d)  Mindst én gang om året underkastes gennemførelsen af aflønningspolitikken en central og uafhængig intern kontrol for at fastslå, om de aflønningspolitikker og -procedurer, som ledelsesorganet i sin tilsynsfunktion har fastlagt, er blevet overholdt.

e)  De medarbejdere, der udfører kontrolfunktioner, arbejder uafhængigt af de afdelinger som de fører tilsyn med, har passende beføjelser og aflønnes i henhold til opnåelsen af de mål, der er knyttet til deres funktioner, uafhængigt af resultaterne på de forretningsområder, de kontrollerer.

f)  Det i artikel 91 omhandlede vederlagsudvalg eller, hvis et sådant udvalg ikke er nedsat, ledelsesorganet i sin tilsynsfunktion fører direkte tilsyn med aflønningen af den øverste ledelse inden for risikostyrings- og overholdelsesfunktionen.

fa)  Aflønningspolitikken skelner klart mellem kriterierne for fastsættelsen af:

- fast grundløn, som primært bør afspejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, jf. den ansattes ansættelsesvilkår og stillingsbeskrivelse

- variabel løn, der bør afspejle resultater, ud over hvad der forventes med henblik på opfyldelse af kravene i ansættelsesvilkårene, herunder stillingsbetegnelsen

- alle andre personaleydelser ud over de lovbefalede.

Senest den 1. januar 2014 udarbejder EBA et udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for de kvalitative og behørige kvantitative kriterier til identificering af de medarbejderkategorier, der betragtes som risikotagere.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 89

Institutter, der nyder godt af statslig intervention

I forbindelse med institutter, der nyder godt af ekstraordinær statslig intervention, gælder følgende principper ud over dem, der er fastsat i artikel 88, stk. 2:

a)  Variabel løn er strengt begrænset til en procentdel af den samlede nettoindkomst, hvis denne er uforenelig med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag og et rettidigt ophør af regeringsstøtten.

b)  De relevante kompetente myndigheder kræver af institutterne, at de omstrukturerer aflønningen på en måde, der er i overensstemmelse med sund risikostyring og langsigtet vækst, herunder, hvis det er hensigtsmæssigt, ved at indføre grænser for aflønning af de personer, der faktisk leder instituttets forretninger, jf. artikel 13, stk. 1 i dette direktiv eller artikel 9, stk. 1, i direktiv 2004/39/EF.

c)  Der udbetales ikke variabel løn til de personer, der faktisk leder instituttets forretninger, jf. artikel 13, stk. 1, medmindre det kan retfærdiggøres.

Artikel 89a



Institutter, der benytter sig af ECB's treårige lånefacilitet (LTRO)

For så vidt angår virksomheder, der benytter sig af ECB's treårige lånefacilitet (LTRO), gælder følgende principper ud over dem, der er fastsat i artikel 88, stk. 2:

a)  Virksomheden skal oplyse om fortjenester opnået på LTRO-lån fra ECB via "carry trade"

b)  En eventuel fortjeneste opnået ved en sådan "carry trade" må ikke indgå i beregningen af løn og bonuspuljer.

Artikel 90

Variable lønelementer

1  For variable lønelementer gælder følgende principper ud over og på samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 88, stk. 2:

a)  Hvis aflønningen er resultatafhængig, fastsættes den samlede aflønning på grundlag af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings resultater og instituttets samlede resultater, og ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater tages der hensyn til såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier.

b)  Resultatvurderingen foretages inden for en flerårig ramme med henblik på at sikre, at vurderingen sker på grundlag af resultaterne på længere sigt, og at den faktiske udbetaling af de resultatbaserede komponenter i aflønningen fordeles over en periode, hvor der tages hensyn til kreditinstituttets underliggende konjunkturcyklus og dets forretningsrisici.

c)  Den samlede variable løn begrænser ikke instituttets evne til at styrke sit kapitalgrundlag.

ca)  Garanterede bonusser harmonerer hverken med en korrekt risikoforvaltning eller princippet om, at aflønningen skal være afstemt efter resultaterne, og de indgår derfor ikke i eventuelle godtgørelsesplaner.

d)  Garanteret variabel løn er en ekstraordinær foranstaltning og forekommer kun i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere og er begrænset til det første ansættelsesår, forudsat at instituttet har et sundt og solidt kapitalgrundlag.

e)  Der er en passende balance mellem faste og variable aflønningskomponenter; den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn til at gøre det muligt at føre en helt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder eventuelt helt undlade at udbetale variable aflønningskomponenter.

f)  Institutterne fastlægger et passende forhold mellem den faste og den variable komponent af den samlede løn, således at den variable komponent ikke overstiger én gang den samlede aflønnings faste komponent.

g)  Godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis kontrakten opsiges før tiden, er afhængige af de resultater, der er opnået over en periode, og ordningen er således indrettet, at manglende resultater ikke belønnes.

ga)  Lønpakker knyttet til kompensation eller buy-out fra andre kontrakter i forbindelse med tidligere beskæftigelse må ikke være uforholdsmæssigt store, må ikke komme tidligere til udbetaling eller være større end det tilsvarende beløb i forbindelse med det tidligere beskæftigelsesforhold, og skal ligeledes være tilpasset instituttets interesser på længere sigt, herunder tilbageholdelse, henstand, resultater og tilbagebetalingsordninger.

h)  Ved målingen af de resultater, som lægges til grund for beregningen af variable aflønningskomponenter eller puljer af variable aflønningskomponenter, tages der højde for alle former for aktuelle og fremtidige risici, og der bør tages hensyn til kapitalomkostningerne og den nødvendige likviditet.

i)  Tildelingen af variable aflønningskomponenter i instituttet tager desuden højde for alle typer af aktuelle og fremtidige risici.

j)  En væsentlig del, og i alle tilfælde mindst 50 % af enhver form for variabel løn, skal bestå af en ▌kombination af:

i)  aktier eller tilsvarende ejerskabsinteresser, afhængigt af det pågældende instituts juridiske struktur eller instrumenter baseret på aktier eller, for ikkenoterede institutter, tilsvarende ikkelikvide instrumenter

ii)  ▌andre instrumenter som omhandlet i artikel 49 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], som i tilstrækkelig grad afspejler instituttets kreditkvalitet som en going concern.

De i dette litra anførte instrumenter er omfattet af en passende tilbageholdelsespolitik, der er udformet således, at den tilgodeser instituttets mere langsigtede interesser. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af disse instrumenter eller om nødvendigt helt forbyde visse instrumenter. Dette litra gælder både for den del af den variable aflønningskomponent, der udskydes i henhold til litra k), og den del af den variable aflønningskomponent, der ikke udskydes.

k)  En væsentlig del og i alle tilfælde mindst 60 % af den variable aflønningskomponent udskydes i mindst tre til fem år og skal behørigt tilpasses virksomhedens karakter, dens risici og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver.

Løn, der udbetales i henhold til en udskydelsesordning, må ikke godtgøres hurtigere end på proratabasis. Såfremt den variable aflønningskomponent udgør et meget stort beløb, over 100 000 EUR, skal mindst 60 % af beløbet udskydes. Længden af udskydelsesperioden fastsættes i henhold til den forretningsmæssige cyklus, forretningens art, risiciene forbundet hermed og de pågældende medarbejderes aktiviteter.

l)  Den variable løn, inklusive den udskudte del, udbetales eller godtgøres kun, hvis det er forsvarligt set i forhold til instituttets samlede finansielle situation og berettiget i betragtning af instituttets, afdelingens og den pågældende medarbejders resultater.

Uden at det berører de generelle principper i national aftaleret og arbejdsmarkedsret, reduceres den samlede variable aflønning i almindelighed betydeligt, når instituttets finansielle resultater har været beskedne eller negative under hensyntagen til både den nuværende aflønning og reduktioner i udbetalinger af tidligere optjente beløb, herunder gennem ordninger vedrørende fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer.

m)  Pensionspolitikken er i overensstemmelse med instituttets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.

Hvis medarbejderen forlader instituttet før pensionsalderen, skal instituttet tilbageholde de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser i en periode på fem år i form af instrumenter som omhandlet i litra j). Hvis en medarbejder når pensionsalderen, skal de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser udbetales til den pågældende i form af instrumenter som omhandlet i litra j) efter en femårig fastholdelsesperiode.

n)  Medarbejderne skal forpligte sig til ikke at benytte personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de risikotilpasningsvirkninger, der er indbygget i deres aflønningsvilkår.

o)  Variabel løn udbetales ikke gennem ordninger eller metoder, der letter omgåelse af kravene i dette direktiv eller forordning [indsættes af Publikationskontoret].

2.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for kriterierne for fastsættelse af passende forhold mellem den faste og den variable komponent af den samlede løn, jf. litra e), og for så vidt angår angivelse af de klasser af instrumenter, der opfylder de under litra j), nr. ii), fastsatte betingelser.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

2a.  Kommissionen forelægger inden udgangen af 2012 et lovgivningsforslag vedrørende et praktisk anvendeligt fast forhold mellem faste og variable aflønningskomponenter inden for finanssektoren.

Artikel 91

Vederlagsudvalg

1.  De kompetente myndigheder sikrer, at de institutter, der er betydningsfulde i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, nedsætter et vederlagsudvalg. Vederlagsudvalget sammensættes på en sådan måde, at det bliver i stand til kompetent og uafhængigt at udøve skøn i sager om aflønningspolitikker og -praksisser samt incitamenter, der er indført med henblik på risikostyring og forvaltning af kapital og likviditet.

2.  De kompetente myndigheder sikrer, at vederlagsudvalget forbereder afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af ledelsesorganet ▌, herunder afgørelser, der har konsekvenser for det pågældende instituts risici og risikostyring. Formanden og medlemmerne af vederlagsudvalget er medlemmer af ledelsesorganet, som ikke deltager i den daglige ledelse af det pågældende institut. I vederlagsudvalget deltager repræsentanter for arbejdstagerne, og udvalget sikrer, at dets regler giver aktionærerne mulighed for at medvirke i beslutningsprocessen. Når sådanne afgørelser forberedes, tager vederlagsudvalget højde for aktionærernes, investorernes og andre interessenters langsigtede interesser i instituttet, samt offentlighedens interesse.

Artikel 91a



Drift af et websted om god selskabsledelse og aflønning

Institutter driver et websted, hvor de forklarer, hvorledes de opfylder kravene i artikel 86 til 91.

Afdeling III



Tilsynskontrol- og vurderingsprocessen

Artikel 92

Tilsynskontrol og vurdering

1.  På grundlag af de tekniske kriterier, der er fastsat i artikel 94, kontrollerer de kompetente myndigheder de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som institutterne iværksætter for at efterleve dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret], og vurderer de risici, som institutterne er eller kan blive eksponeret for, samt de risici, som et institut udgør for det finansielle system ud fra identificeringen og målingen af systemiske risici i henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

2.  Omfanget af den kontrol og den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, dækker alle kravene i dette direktiv.

3.  På basis af den kontrol og vurdering, der er omhandlet i stk. 1, afgør de kompetente myndigheder, om de ordninger, strategier, processer og mekanismer, institutterne har iværksat, og det kapitalgrundlag, de besidder, sikrer en sund styring og dækning af deres risici.

4.  De kompetente myndigheder fastlægger hyppigheden og omfanget af den kontrol og evaluering, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende instituts virksomhed og under hensyn til proportionalitetsprincippet. Kontrollen og vurderingen skal foretages mindst én gang om året.

4a.  Medlemsstaterne sørger for, at den kompetente myndighed straks informerer EBA om resultaterne af en kontrol, hvis kontrollen viser, at et institut kan udgøre en systemisk risiko i overensstemmelse med artikel 23 i forordning (EU) nr. 2010/1093.

4b.  Kompetente myndigheder udarbejder interventionsplaner med behørige trigger-funktioner og de nødvendige instrumenter til at intervenere på et tidligt tidspunkt for at forhindre en forværring af institutters finansielle situation og sikre, at de offentlige finanser på intet tidspunkt pålægges udgifter.

  EBA overvåger de forskellige former for praksis på dette område og fastsætter retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 93

Tilsyn med blandede finansielle holdingselskaber

1.  Hvis et blandet finansielt holdingselskab er underlagt ens bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2002/87/EF, især med hensyn til risikobaserede tilsyn, har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter at have konsulteret de øvrige kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med datterselskaber, mulighed for kun at anvende bestemmelsen i direktiv 2002/87/EF på det blandede finansielle holdingselskab.

2.  Hvis et blandet finansielt holdingselskab er underlagt ens bestemmelser i dette direktiv og i direktiv 2009/138/EF, især med hensyn til risikobaserede tilsyn, har den konsoliderende tilsynsmyndighed efter aftale med den koncerntilsynsførende i forsikringssektoren, mulighed for kun at anvende den bestemmelse i direktivet, der vedrører den vigtigste finansielle sektor, jf. definitionen i artikel 3, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, på det blandede finansielle holdingselskab.

3.  Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter EBA og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), oprettet ved forordning (EU) nr. 1094/2010[26], om de afgørelser, der er truffet i henhold til stk. 1 og 2.

4.  EBA, EIOPA og ESMA skal gennem det blandede udvalg, der er omhandlet i artikel 54 i disse forordninger, udarbejde retningslinjer til samordning af tilsynspraksis og inden tre år efter vedtagelsen af disse retningslinjer udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010[27].

Artikel 94

Tekniske kriterier for tilsynskontrol og vurdering

1.  Ud over kreditrisiko, markedsrisiko og operationelle risici skal den kontrol og den vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 92, omfatte følgende:

a)  resultaterne af den stresstest, som institutterne foretager efter en IRB-metode

b)  institutternes eksponering for og forvaltning af koncentrationsrisiko, herunder overholdelsen af kravene i fjerde del i forordning [indsættes af Publikationskontoret] og artikel 79 i dette direktiv

c)  soliditeten, egnetheden og gennemførelsen af de politikker og procedurer, som institutterne har indført til styring af restrisikoen, der er forbundet med brugen af anerkendte kreditrisikoreduktionsteknikker

d)  hvorvidt instituttets kapitalgrundlag er tilstrækkeligt i forhold til de aktiver, som det har securitiseret, set i forhold til transaktionens økonomiske substans, herunder graden af risikooverførsel

e)  institutternes eksponering for, måling og styring af likviditetsrisiko, herunder udvikling af analyser af alternative scenarier, forvaltning af risikoafbødningsinstrumenter (navnlig likviditetsbuffernes niveau, sammensætning og kvalitet) og effektive beredskabsplaner

f)  virkningerne af risikospredning og den måde, hvorpå disse virkninger indgår i risikovurderingssystemet,

g)  resultaterne af stresstest foretaget af institutter, som anvender en intern model til beregning af kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisikoen i henhold til del 3, afsnit IV, kapitel 5, i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

h)  den geografiske placering af institutternes engagementer

i)  instituttets forretningsmodel.

2.  Med henblik på stk. 1, litra e), foretager de kompetente myndigheder regelmæssigt en omfattende vurdering af kreditinstitutternes overordnede styring af likviditetsrisikoen og fremmer udviklingen af sunde interne metoder. I forbindelse med gennemførelsen af disse analyser skal de kompetente myndigheder tage hensyn til den rolle, som institutterne spiller på finansmarkederne. De kompetente myndigheder i en medlemsstat tager også behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan have på stabiliteten af det finansielle system i alle andre berørte medlemsstater.

3.  De kompetente myndigheder overvåger, om et institut har ydet implicit støtte til en securitisering. Hvis det viser sig, at et institut har ydet implicit støtte i mere end ét tilfælde, træffer den kompetente myndighed passende foranstaltninger, der afspejler en øget forventning om, at instituttet fremover vil yde støtte til sine securitiseringer og derved ikke opnå en betydelig risikooverførsel.

4.  Med henblik på den afgørelse, der træffes i henhold til artikel 92, stk. 3, i dette direktiv, vurderer de kompetente myndigheder, om de værdireguleringer, der er foretaget for positioner/porteføljer i handelsbeholdningen, jf. artikel 100 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], gør det muligt for instituttet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsvilkår.

5.  Den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder, omfatter institutternes eksponering for renterisici som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter. Der skal kræves iværksat foranstaltninger, når der er tale om institutter, hvis økonomiske værdi falder med mere end 20 % af deres kapitalgrundlag som følge af en pludselig og uventet ændring i rentesatserne af en størrelsesorden, som fastlægges af de kompetente myndigheder og ikke må afvige fra det ene institut til det andet.

6.  Den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder, omfatter institutternes eksponering for risikoen for overdreven gearing, som afspejles af indikatorerne for overdreven gearing, herunder gearingsgraden beregnet i overensstemmelse med artikel 416 i forordning [indsættes af Publikationskontoret]. Ved afgørelsen af, om institutternes gearingsgrad og institutternes ordninger, strategier, processer og mekanismer til styring af risikoen for overdreven gearing er tilstrækkelige, tager de kompetente myndigheder hensyn til disse institutters forretningsmodel.

7.  Den kontrol og vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder, omfatter institutternes ledelsessystemer og evnen hos medlemmerne af ledelsesorganet til at udføre deres opgaver. Ved udførelsen af tilsynet og vurderingen fører de kompetente myndigheder mindst tilsyn med dagsordener og dokumenter i forbindelse med ledelsesorganets møder og møder i dets udvalg og med resultaterne af den interne eller eksterne evaluering af ledelsesorganets resultater.

Artikel 95



Anvendelse af tilsynsforanstaltninger på en bestemt type institut, alle institutter og grænseoverskridende foranstaltninger (gensidighed)

1.  Hvis de kompetente myndigheder i henhold til artikel 92 fastslår, at en bestemt type institut, alle institutter eller, i tilfælde af grænseoverskridende institutter, EBA er eller kan blive eksponeret for tilsvarende risici eller udgør tilsvarende risici for det finansielle system, kan de anvende artikel 98 og 99 på tilsvarende måde på denne type institut, alle institutter eller på tværs af grænserne (gensidighed).

Institutternes type kan navnlig bestemmes ud fra de kriterier, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra h) og i).

2.  De kompetente myndigheder underretter EBA, når de anvender stk. 1. EBA overvåger tilsynspraksis og udsteder retningslinjer for at præcisere, hvordan tilsvarende risici skal vurderes. Disse retningslinjer vedtages i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 96

Tilsynsprogram

·1.  De kompetente myndigheder fastlægger mindst én gang om året et tilsynsprogram for de institutter, som de fører tilsyn med. I et sådant program tages der hensyn til tilsynskontrol- og vurderingsprocessen i henhold til artikel 92. Programmet skal indeholde følgende:

a)  en angivelse af, hvordan kompetente myndigheder agter at udføre deres opgaver og anvende deres ressourcer

b)  en angivelse af, hvilke institutter der kan forventes at blive sat under skærpet tilsyn og regler for indførelse af tilsyn som omhandlet i stk. 3

c)  en plan for kontrolbesøg i lokaler, der anvendes af et institut, herunder også dets filialer og datterselskaber etableret i andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 53, 114 og 116, med forbehold af artikel 53, stk. 3.

2.  Tilsynsprogrammer skal omfatte følgende institutter:

a)  institutter, for hvilke resultaterne af de stresstest, der er omhandlet i artikel 94, stk. 1, litra g) og artikel 97 eller resultatet af tilsyns- og vurderingsprocessen i henhold til artikel 92, viser betydelige risici for den aktuelle finansielle soliditet eller overtrædelser af bestemmelserne i dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret]

b)  institutter, der udgør en systemisk risiko for det finansielle system

c)  ethvert andet institut, for hvilke de kompetente myndigheder skønner det nødvendigt.

3.  Når det anses for hensigtsmæssigt i henhold til artikel 92, træffes om nødvendigt en eller flere af følgende foranstaltninger:

a)  en forøgelse af antallet eller hyppigheden af kontrolbesøg i instituttet

b)  permanent tilstedeværelse af den kompetente myndighed i instituttet

c)  øget eller hyppigere rapportering fra instituttet

d)  øget eller hyppigere gennemgang af instituttets driftsplan, strategiplan eller forretningsplan

e)  tematiske undersøgelser til overvågning af specifikke risici, der kan tænkes at opstå.

Artikel 97

Stresstest som led i tilsynsprocessen

1.  De kompetente myndigheder gennemfører årlige stresstest i institutter, de fører tilsyn med, hvis tilsyns- og vurderingsprocessen i henhold til artikel 92 viser, at der er behov for sådanne test, og de stresstest, der udføres i henhold til artikel 32 i forordning (EU) nr. 1093/2010, ikke i tilstrækkelig grad opfylder betingelserne i artikel 92.

2.  EBA udsteder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 for at sikre, at de kompetente myndigheder anvender samme metoder når de foretager stresstest som led i tilsynsprocessen.

Artikel 98

Løbende tilsyn med tilladelsen til at anvende interne metoder

1.  De kompetente myndigheder fører løbende tilsyn med eller tager mindst hvert 3. år institutternes overholdelse af interne metoder op til revision. De skal især tage hensyn til ændringer i instituttets virksomhed og anvendelsen af disse metoder på nye produkter.

2.  For institutter, som har fået tilladelse til at anvende interne metoder, fører de kompetente myndigheder især tilsyn med og foretager vurdering af, om instituttet anvender veludviklede og opdaterede teknikker og praksisser.

3.  Hvis der for en intern markedsrisikomodel forekommer mange overskridelser, jf. artikel 355 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], der indikerer, at modellen ikke er tilstrækkelig nøjagtig, inddrager de kompetente myndigheder tilladelsen til anvendelse af den interne model eller træffer passende foranstaltninger for at sikre, at modellen omgående forbedres.

4.  Hvis et institut har fået tilladelse til at bruge en intern metode, og metoden ikke længere opfylder de gældende krav, stiller de kompetente myndigheder krav om, at instituttet forelægger en plan, som skal sikre, at kravene igen overholdes, og fastsætter en frist for planens gennemførelse. De kompetente myndigheder stiller krav om, at planen forbedres, hvis det er usandsynligt, at den fører til fuld overholdelse af kravene, eller hvis fristen ikke er passende. Hvis det er usandsynligt, at instituttet igen vil kunne sikre overholdelse af kravene inden for en rimelig frist, inddrages tilladelsen til at anvende den interne metode eller begrænses til de områder, hvor kravene opfyldes, eller de områder, hvor kravene vil kunne overholdes inden for en passende frist. Hvis det er sandsynligt, at den manglende overholdelse af kravene medfører utilstrækkeligt kapitalgrundlag, stiller de kompetente myndigheder rettidigt krav om, at der tilføres passende supplerende kapitalgrundlag. De kompetente myndigheder overvåger gennemførelsen af planen og pålægger instituttet passende sanktioner i overensstemmelse med artikel 64, hvis det kommer væsentligt bagud i forhold til planen.

5.  For at fremme konsekvente og sunde interne metoder i Unionen undersøger EBA de interne metoder på tværs af institutterne, herunder om definitionen af misligholdelse anvendes konsekvent, og hvordan disse institutter behandler tilsvarende risici eller eksponeringer.

EBA udarbejder retningslinjer i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, der indeholder benchmark på grundlag af analysen.

De kompetente myndigheder tager hensyn til denne analyse og disse benchmark i forbindelse med tilsynet med de tilladelser, som de giver institutterne til at anvende interne metoder.

Afdeling IV



Tilsynsforanstaltninger

Artikel 99



Tilsynsforanstaltninger

1.  De kompetente myndigheder stiller krav om, at alle institutter på et tidligt stadium træffer de nødvendige foranstaltninger til at behandle relevante problemer i følgende tilfælde:

a)  instituttet opfylder ikke kravene i dette direktiv

b)  et institut vil sandsynligvis overtræde kravene i dette direktiv.

2.  Med henblik på stk. 1 tillægges de kompetente myndigheder de beføjelser, der er omhandlet i artikel 64.

Artikel 100



Særlige kapitalgrundlagskrav

1.  Vedrørende risici, der ikke er omfattet af artikel 1 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], stiller de kompetente myndigheder særlige kapitalgrundlagskrav som minimum til de institutter, som ikke opfylder kravene i artikel 72, 73 og 74 og artikel 382 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], eller over for hvilke der er truffet en negativ afgørelse hvad angår artikel 92, stk. 3, hvis anvendelsen af andre foranstaltninger alene efter al sandsynlighed ikke vil forbedre ordningerne, processerne, mekanismerne og strategierne tilstrækkeligt inden for en passende tidsramme.

2.  Når de kompetente myndigheder på grundlag af den kontrol og vurdering, der foretages i henhold til artikel 92, skal fastslå, om kapitalgrundlaget har et passende niveau, foretager de en vurdering af, om der skal indføres særlige kapitalgrundlagskrav ud over kapitalkravet til dækning af risici, som et institut er eller kan blive eksponeret for, idet der tages hensyn til følgende:

a)  de kvantitative og kvalitative aspekter af institutternes vurderingsproces, der er omtalt i artikel 72

b)  institutternes ordninger, processer og mekanismer, der er omhandlet i artikel 73 og 74

c)  resultaterne af den kontrol og vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 92.

3.  Når et institut rapporterer til den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 367, stk. 5, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], at resultaterne af stresstestene, der er omhandlet i nævnte artikel, væsentligt overstiger dets kapitalgrundlagskrav vedrørende korrelationshandelsporteføljen, foretager de kompetente myndigheder en vurdering af, om der skal indføres særlige kapitalgrundlagskrav vedrørende korrelationshandelsporteføljen for at dække denne overskydende risiko.

Artikel 101



Særlige krav til offentliggørelse

1.  Medlemsstaterne bemyndiger de kompetente myndigheder til at kræve, at institutterne:

a)  offentliggør de oplysninger, der er nævnt i ottende del i forordning [indsættes af Publikationskontoret], mere end én gang om året og fastsætter frister for offentliggørelsen

b)  benytter bestemte medier og steder til offentliggørelse af oplysninger end årsregnskaberne; medlemsstaterne bemyndiger de kompetente myndigheder til at stille krav om, at moderselskaber en gang om året, enten i komplet form eller i form af henvisninger til tilsvarende oplysninger, offentliggør en beskrivelse af deres juridiske struktur og koncernens ledelsesstruktur samt organisatoriske struktur i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, artikel 73, stk. 1, og artikel 104, stk. 2.

Artikel 102



Konsekvens med hensyn til tilsynskontrol, vurderinger og tilsynsforanstaltninger

1.  De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende:

a)  virkemåden af deres kontrol- og vurderingssystem, jf. artikel 92

b)  den metode, der anvendes som grundlag for de i artikel 94, stk. 3, og artikel 97, 98 og 99 omhandlede afgørelser om de systemer, der er nævnt i litra a)

ba)  de afgørelser, herunder begrundelserne herfor, som de har truffet i henhold til artikel 94, stk. 3, og artikel 97, 98 og 99, samt

bb)  andre oplysninger, der er relevante for bedste praksis inden for tilsynskontrol, vurderinger og tilsynsforanstaltninger.

De kompetente myndigheder underretter EBA om de afgørelser, herunder begrundelserne herfor, som de har truffet i henhold til artikel 94, stk. 3, og artikel 97, 98 og 99.

2.  EBA aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen inden for bedste tilsynspraksis og graden af konvergens mellem medlemsstaternes anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel.

For at sprede bedste praksis og øge graden af denne konvergens foretager EBA peerevalueringer i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

3.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder under hensyn til institutternes størrelse, struktur, interne organisation og arten og omfanget af deres aktiviteter med henblik på yderligere præcisering af følgende områder:

a)  den fælles procedure og metode i forbindelse med de kontrol- og vurderingssystemer, der er nævnt i stk. 1 og i artikel 92

b)  kriterierne for tilrettelæggelse og behandling af de risici, der er omhandlet i artikel 75-85, og kriterierne for de kompetente myndigheders kontrol og vurdering, jf. artikel 92,

4.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 3 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA forelægger udkast til tekniske standarder, jf. stk. 3, litra a), senest den 31. december 2015 samt udkast til tekniske standarder, jf. stk. 3, litra b), senest den 31. december 2016.

Afdeling V



Anvendelsesomfang

Artikel 103



Proces til vurdering af den interne kapital

1.  De kompetente myndigheder stiller krav om, at et institut, der hverken er et datterselskab i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn, eller et moderselskab, og et institut, der ikke er omfattet af konsolideringen i medfør af artikel 17 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], opfylder de forpligtelser, der er fastsat i artikel 72, på individuelt grundlag.

De kompetente myndigheder kan fritage et institut, der opfylder betingelserne i artikel 9 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], fra artikel 72.

Afstår de kompetente myndigheder fra at anvende de konsoliderede kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i artikel 14 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], finder kravene i artikel 72 anvendelse i hvert enkelt tilfælde.

2.  De kompetente myndigheder stiller krav om, at moderselskaber i en medlemsstat i det omfang og på den måde, det er foreskrevet i artikel 16 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], opfylder forpligtelserne i artikel 72 på grundlag af deres konsoliderede finansielle situation.

3.  De kompetente myndigheder stiller krav om, at institutter, der kontrolleres af et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i artikel 16 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], opfylder forpligtelserne i artikel 72 på grundlag af det finansielle holdingselskabs eller blandede finansielle holdingselskabs konsoliderede finansielle situation.

Hvis mere end ét institut kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, finder første afsnit kun anvendelse på det institut, der i overensstemmelse med artikel 106 er omfattet af konsolideret tilsyn.

4.  De kompetente myndigheder kræver, at institutter, der er datterselskaber, anvender kravene i artikel 72 på et delkonsolideret grundlag, hvis disse institutter eller moderselskabet, når der er tale om et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, har et institut eller et finansieringsinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2, stk. 5, i direktiv 2002/87/EF som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed.

5.  Den konsoliderede finansielle situation fastlægges i overensstemmelse med del 1, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3 i forordning (EF) nr. [indsættes af Publikationskontoret].

Artikel 104

Institutternes ordninger, processer og mekanismer

1.  De kompetente myndigheder stiller krav om, at institutterne opfylder de forpligtelser i afdeling II i dette kapitel på et individuelt grundlag, medmindre de kompetente myndigheder gøre brug af undtagelsesbestemmelsen i artikel 6 i forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber].

2.  De kompetente myndigheder stiller krav om, at moderselskaber og datterselskaber, der er omfattet af dette direktiv, opfylder de i afdeling II fastsatte forpligtelser på et konsolideret eller delkonsolideret grundlag for at sikre, at deres ordninger, procedurer og mekanismer i dette kapitel er konsekvente og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. De kompetente myndigheder sikrer navnlig, at datterselskaber, der ikke er omfattet af dette direktiv, gennemfører ordninger, processer og mekanismer med henblik på overholdelse af disse bestemmelser.

3.  De forpligtelser, der følger af afdeling II i dette kapitel, vedrørende datterselskaber, som ikke selv er omfattet af dette direktiv, finder ikke anvendelse, hvis moderkreditinstituttet i Unionen eller institutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, over for de kompetente myndigheder kan påvise, at anvendelsen af afdeling II strider mod lovgivningen i det land, hvor datterselskabet er etableret.

Artikel 105



Kontrol og vurdering samt tilsynsforanstaltninger

1.  De kompetente myndigheder anvender den kontrol- og vurderingsproces, der er omhandlet i afdeling III, og de tilsynsforanstaltninger, der er omhandlet i afdeling IV, i overensstemmelse med det anvendelsesomfang for kravene i forordning [indsættes af Publikationskontoret], der er foreskrevet i første del, afsnit II, i nævnte forordning

2.  Afstår de kompetente myndigheder fra at anvende de konsoliderede kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i artikel 14 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], finder kravene i artikel 92 i dette direktiv anvendelse på tilsynet med investeringsselskaber på individuelt grundlag.

Kapitel 3 Konsolideret tilsyn

Afdeling I



Principper for gennemførelse af konsolideret tilsyn

Artikel 106



Den konsoliderende tilsynsmyndighed

1.  Hvis moderselskabet er et moderinstitut i en medlemsstat eller et moderinstitut i Unionen, udøves det konsoliderede tilsyn af de kompetente myndigheder, der har meddelt instituttet tilladelse.

2.  Hvis et instituts moderselskab er et finansielt moderholdingselskab eller blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat eller et finansielt moderholdingselskab eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, udøves det konsoliderede tilsyn af de kompetente myndigheder, der har meddelt dette institut tilladelsen.

3.  Hvis institutter, der er meddelt tilladelse i to eller flere medlemsstater, har det samme finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat eller det samme finansielle moderholdingselskab eller blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen som moderselskab, udøves det konsoliderede tilsyn af de myndigheder, der har kompetence i forhold til det institut, der er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskaber blevet oprettet.

Når moderselskaber til institutter, der er meddelt tilladelse i to eller flere medlemsstater, består af mere end ét finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab med hovedkontorer i forskellige medlemsstater, og der er et kreditinstitut i hver af disse medlemsstater, udøves det konsoliderede tilsyn af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum.

4.  Hvis mere end ét institut, der er meddelt tilladelse i Unionen, har samme finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen af disse institutter er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab er blevet oprettet, udøves det konsoliderede tilsyn af den kompetente myndighed, der meddelte tilladelse til instituttet med den største samlede balancesum, som med henblik på dette direktiv skal anses for at være det institut, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen.

5.  I særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne i stk. 1 og 2, hvis det ville være uhensigtsmæssigt at anvende dem under hensyntagen til institutterne og den relative betydning af deres aktiviteter i de forskellige lande, og udpege en anden kompetent myndighed til at udøve det konsoliderede tilsyn. I så fald giver de kompetente myndigheder, inden de træffer deres afgørelse, moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen, det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen eller instituttet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, lejlighed til at udtale sig om denne afgørelse.

6.  De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og EBA om enhver aftale, der falder ind under stk. 5.

Artikel 107

Den konsoliderende tilsynsmyndigheds koordinering af tilsynsaktiviteter

1.  Ud over de forpligtelser, der følger af bestemmelserne i dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret], udfører den konsoliderende tilsynsmyndighed følgende opgaver:

a)  koordinering af indsamlingen og formidlingen af relevante og væsentlige oplysninger i going concern-situationer og nødsituationer,

b)  planlægning og koordinering af tilsynsvirksomheden i going-concern-situationer, herunder i relation til de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit VII, kapitel 3, i samarbejde med de implicerede kompetente myndigheder.

c)  planlægning og koordinering af tilsynsvirksomheden i samarbejde med de implicerede kompetente myndigheder, og om nødvendigt med centralbankerne, til forberedelse af nødsituationer og i sådanne nødsituationer, herunder i forbindelse med en negativ udvikling i institutter eller på de finansielle markeder, så vidt muligt under anvendelse af eksisterende kommunikationskanaler for at lette krisestyring.

2.  Er den konsoliderende tilsynsmyndighed ikke i stand til at udføre de i første afsnit omhandlede opgaver, eller samarbejder de kompetente myndigheder ikke med den konsoliderende tilsynsmyndighed i det omfang, der er nødvendigt, for at den kan udføre de i stk. 1 anførte opgaver, kan enhver berørt kompetent myndighed indbringe sagen for EBA, som kan handle i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

3.  Planlægning og koordinering af tilsynsvirksomheden i stk. 1, litra c), omfatter de i artikel 112, stk. 1, litra d), og artikel 112, stk. 4, litra b), omhandlede ekstraordinære foranstaltninger, udarbejdelse af fælles vurderinger, gennemførelsen af beredskabsplaner og kommunikation til offentligheden.

Artikel 108

Fælles beslutninger om institutspecifikke tilsynskrav

1.  Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et EU-moderinstitut, et finansielt EU-moderholdingselskab eller et blandet finansielt EU-moderholdingselskab i en medlemsstat gør alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning

a)  om anvendelse af artikel 64, litra a), 72, 92 og 100 til at bestemme, om størrelsen af koncernens konsoliderede kapitalgrundlag svarer til dens finansielle situation og risikoprofil og det krævede kapitalgrundlags størrelse med henblik på anvendelse af artikel 98 på hver enhed i bankkoncernen på konsolideret grundlag

b)  om foranstaltninger til at afhjælpe eventuelle væsentlige spørgsmål og undersøgelsesresultater vedrørende likviditetstilsyn, herunder tilstrækkeligheden af den strukturering og behandling af risici, som kræves i henhold til artikel 84, og behovet for institutspecifikke parametre, der afviger fra dem, der er omhandlet i sjette del i forordning [indsættes af Publikationskontoret] i overensstemmelse med artikel 99 i dette direktiv.

ba)  om udpegning af en bankkoncern eller individuelle datterselskaber af en bankkoncern som systemisk vigtige finansieringsinstitutter på globalt, europæisk eller nationalt plan.

2.  Den i stk. 1 nævnte fælles beslutning træffes:

a)  med henblik på stk. 1, litra a), inden for fire måneder efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport om risikovurderingen for koncernen i overensstemmelse med artikel 64, litra a), 72, 92 og 100 for de andre relevante kompetente myndigheder

b)  med henblik på stk. 1, litra b), inden en måned efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds fremlæggelse af en rapport med en vurdering af koncernens likviditetsrisikoprofil i overensstemmelse med artikel 84.

Der skal også i den fælles beslutning tages behørigt hensyn til de risikovurderinger af datterselskaber, der foretages af de relevante kompetente myndigheder i henhold til artikel 64, litra a), artikel 72, 92 og 100.

Den fælles beslutning skal fremgå af et dokument, der indeholder den fuldt begrundede beslutning, som af den konsoliderende tilsynsmyndighed skal sendes til moderinstituttet i Unionen. I tilfælde af uenighed hører den konsoliderende tilsynsmyndighed EBA efter anmodning fra en af de andre relevante kompetente myndigheder. Den konsoliderende tilsynsmyndighed kan høre EBA på eget initiativ.

3.  Foreligger der ikke en sådan fælles beslutning fra de kompetente myndigheder inden for den frist, der er omhandlet i stk. 2, træffer den konsoliderende tilsynsmyndighed beslutning om anvendelse af artikel 64, litra a), 72, 84, 92, 98, 99 og 100 på et konsolideret grundlag efter behørig hensyntagen til de risikovurderinger af datterselskaber, der er foretaget af de relevante kompetente myndigheder. Har en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbetaf den i stk. 2 nævnte frist indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning(EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende tilsynsmyndighed sin beslutning ogafventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnteforordning, og træffer sin beslutning i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Den periode, der er nævnt i stk. 2, anses for at være forligsperioden som omhandlet i forordningen. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af de fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere indbringes for EBA. EBA kan også indlede en forligsprocedure på eget initiativ i henhold til artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning nr. 1093/2010.

Beslutningen om anvendelsen af artikel 64, litra a), 72, 84, 92, 98, 99 og 100 træffes af de respektive kompetente myndigheder, der har ansvaret for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, på individuelt eller delkonsolideret grundlag efter behørig hensyntagen til de synspunkter og forbehold, som den konsoliderende tilsynsmyndighed har givet udtryk for. Hvis EBA indledte en forligsprocedure på eget initiativ i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, eller hvis en af de pågældende kompetente myndigheder ved udløbet af den i stk. 2 nævnte frist har indbragt sagen for EBA i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010, udskyder den konsoliderende tilsynsmyndighed sin beslutning og afventer den afgørelse, som EBA måtte vedtage i henhold til artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning, og træffer sin beslutning i overensstemmelse med EBA's afgørelse. Den periode, der er nævnt i stk. 2, anses for at være forligsperioden som omhandlet i forordningen. EBA vedtager en afgørelse inden for en måned. Efter udløbet af de fire måneder, eller efter at der er truffet en fælles beslutning, kan sagen ikke længere indbringes for EBA.

Beslutningerne skal fremgå af et dokument, der indeholder den fuldt begrundede beslutning, og skal tage hensyn til den risikovurdering og de synspunkter og forbehold, som andre kompetente myndigheder har givet udtryk for i den i stk. 2 nævnte periode. Den konsoliderende tilsynsmyndighed sender dokumentet til alle de berørte kompetente myndigheder og til moderinstituttet i Unionen.

Når EBA er blevet hørt, skal alle kompetente myndigheder tage hensyn til dens råd og redegøre for enhver væsentlig afvigelse derfra.

4.  Den fælles beslutning, som er nævnt i stk. 1, og de beslutninger, der træffes af de kompetente myndigheder, hvis der ikke foreligger en fælles beslutning, jf. stk. 3, er bindende for de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat.

Den i stk. 2 nævnte fælles beslutning og enhver beslutning, der træffes, når der ikke foreligger en fælles beslutning i overensstemmelse med stk. 3, ajourføres én gang om året eller under særlige omstændigheder, hvis en kompetent myndighed med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen indgiver en skriftlig og fuldt begrundet anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed om ajourføring af beslutningen om anvendelsen af artikel 98, og 99. I sidstnævnte tilfælde kan ajourføringen tages op på bilateralt grundlag mellem den konsoliderende tilsynsmyndighed og den kompetente myndighed, der fremsætter anmodningen.

5.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at sikre ensartede betingelser for anvendelsen af den i denne artikel nævnte fælles beslutningsproces med hensyn til anvendelsen af artikel 64, litra a), 72, 84, 92, 98, 99 og 100 med henblik på at lette de fælles beslutninger.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der forelægges for Kommissionen senest den 31. december 2015.

Artikel 109



Oplysningskrav i nødsituationer

1.  Opstår der en nødsituation, herunder en situation som defineret i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010, eller en situation med en negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en koncern er meddelt tilladelse, og hvor væsentlige filialer som nævnt i artikel 52 er etableret, skal den konsoliderende tilsynsmyndighed, så hurtigt som praktisk muligt, jf. kapitel 1, afdeling II, og i givet fald artikel 54 og 58 i direktiv 2004/39/EF, underrette EBA, ESRB og de i artikel 59, stk. 4, og artikel 60 omhandlede myndigheder og meddele dem alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. Disse forpligtelser finder anvendelse på alle kompetente myndigheder, og hvis den myndighed, der er omhandlet i artikel 59, stk. 4, bliver bekendt med en situation som beskrevet i første afsnit, underretter den så hurtigt som praktisk muligt de i artikel 107 nævnte kompetente myndigheder og EBA.

Hvis det er muligt, anvender den kompetente myndighed og den myndighed, der er omhandlet i artikel 59, stk. 4, eksisterende kommunikationskanaler.

2.  Den konsoliderende tilsynsmyndighed, der er ansvarlig for det konsoliderede tilsyn, kontakter, når den har behov for oplysninger, som allerede er blevet givet til en anden kompetent myndighed, så vidt muligt denne myndighed, således at dobbelt indberetning til de forskellige tilsynsmyndigheder undgås.

Artikel 110

Koordinerings- og samarbejdsordning

1.  For at lette og etablere et effektivt tilsyn skal den konsoliderende tilsynsmyndighed og de øvrige kompetente myndigheder råde over skriftlige koordinerings- og samarbejdsordninger.

I henhold til disse ordninger kan yderligere opgaver overlades til den konsoliderende tilsynsmyndighed eller EBA, og der kan fastlægges procedurer for beslutningsprocessen og samarbejdet med de øvrige kompetente myndigheder.

2.  De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for meddelelsen af tilladelse til datterselskabet af et moderselskab, der er et institut, kan ved bilateral aftale i overensstemmelse med artikel 28 i forordning (EU) nr. 1093/2010 delegere deres tilsynspligt til de kompetente myndigheder, der har meddelt moderselskabet tilladelse og fører tilsyn med dette, således at disse påtager sig tilsyn med datterselskabet i overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser. EBA underrettes om sådanne aftaler og indholdet heraf. Den videregiver oplysningerne herom til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og til Det Europæiske Bankudvalg.

Artikel 111

Tilsynskollegier

1.  Den konsoliderende tilsynsmyndighed etablerer tilsynskollegier for at lette udførelsen af de i artikel 107 og artikel 109, stk. 1, omhandlede opgaver og skal med forbehold af fortrolighedskravene i stk. 2 og i overensstemmelse med EU-retten sikre hensigtsmæssig koordinering og samarbejde med de relevante tredjelandes kompetente myndigheder, hvis det findes passende.

EBA bidrager til at fremme og overvåge, at de i denne artikel omhandlede tilsynskollegiers virkemåde er effektiv og konsekvent, i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU)nr. 1093/2010. EBA deltager derfor, i den udstrækning den finder det hensigtsmæssigt, og anses for at være den kompetente myndighed i så henseende.

Tilsynskollegierne fastsætter rammer for den konsoliderende tilsynsmyndigheds, EBA's og de andre kompetente myndigheders udførelse af følgende opgaver:

a)  udveksling af oplysninger indbyrdes og med EBA i henhold til artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010

b)  opnåelse af enighed om frivillige mandater og frivillig delegering af ansvar, hvis det er relevant

c)  fastlæggelse af tilsynsprogrammer som omhandlet i artikel 94 baseret på en risikovurdering af koncernen i overensstemmelse med artikel 92

d)  forøgelse af effektiviteten af tilsynet ved at fjerne unødvendigt dobbeltarbejde i forbindelse med tilsynskravene, herunder i tilknytning til de i artikel 109 og artikel 112, stk. 2, nævnte informationskrav

e)  konsekvent anvendelse af tilsynskravene i dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret] på alle enheder i en koncern med forbehold af de valgmuligheder og skøn, der findes i EU-lovgivningen

f)  anvendelse artikel 107, stk. 1, litra c), under hensyntagen til det arbejde, der udføres i andre fora, der eventuelt er etableret på dette område.

2.  De kompetente myndigheder, der deltager i tilsynskollegierne, og EBA arbejder tæt sammen. Fortrolighedskravene i kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og artikel 54 og 58 i direktiv 2004/39/EF må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at udveksle fortrolige oplysninger inden for tilsynskollegierne. Oprettelsen af tilsynskollegier og deres virkemåde må ikke berøre de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret].

3.  Etableringen af kollegier og deres virkemåde baseres på de i artikel 110 omhandlede skriftlige retningslinjer, som fastlægges efter den konsoliderende tilsynsmyndigheds høring af de relevante kompetente myndigheder.

4.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere generelle betingelser for tilsynskollegiernes virkemåde.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder senest den 31. december 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

5.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge tilsynskollegiernes virkemåde i praksis.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder senest den 31. december 2013.

6.  De kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen og de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor væsentlige filialer som omhandlet i artikel 52 er etableret, samt centralbanker og tredjelandes kompetente myndigheder, hvis det er relevant og med forbehold af fortrolighedskrav, der efter alle de kompetente myndigheders opfattelse svarer til kravene i kapitel 1, afdeling II, og i givet fald artikel 54 og 58 i direktiv 2004/39/EF, kan deltage i tilsynskollegier.

7.  Den konsoliderende tilsynsmyndighed varetager formandsposten på møderne i kollegiet og træffer beslutning om, hvilke kompetente myndigheder der skal deltage i et møde eller en aktivitet i kollegiet. Den konsoliderende tilsynsmyndighed skal på forhånd holde alle medlemmerne af kollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af sådanne møder, de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Den konsoliderende tilsynsmyndighed skal også rettidigt holde alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om de aktioner, der vedtages på disse møder, eller de foranstaltninger, der gennemføres.

8.  Den konsoliderende tilsynsmyndigheds beslutning skal tage hensyn til relevansen for de pågældende myndigheder af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres, navnlig den mulige indvirkning på det finansielle systems stabilitet i de berørte medlemsstater, jf. artikel 8, og de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 52, stk. 2.

9.  Den konsoliderende tilsynsmyndighed skal under hensyntagen til fortrolighedskravene i kapitel 1, afdeling II, og i givet fald artikel 54 og 58 i direktiv 2004/39/EF underrette EBA om tilsynskollegiets aktiviteter, herunder i nødsituationer, og meddele EBA alle de oplysninger, der er af særlig relevans for at sikre tilsynskonvergens.

Artikel 112



Samarbejdsforpligtelser

1.  De kompetente myndigheder indgår i et tæt indbyrdes samarbejde. De giver hinanden alle de oplysninger, som er væsentlige eller relevante for udførelsen af de øvrige myndigheders tilsynsopgaver i henhold til dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret]. Med henblik herpå videregiver de kompetente myndigheder på anmodning alle relevante oplysninger og videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger.

De kompetente myndigheder samarbejder med EBA for så vidt angår dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret] i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1093/2010.

De kompetente myndigheder giver EBA alle de oplysninger, der er nødvendige, for at den kan varetage sine opgaver i henhold til dette direktiv, forordning [indsættes af Publikationskontoret] og forordning (EU) nr. 1093/2010, jf. sidstnævnte forordnings artikel 35.

Oplysningerne omhandlet i første afsnit anses mindst for væsentlige, hvis de på afgørende måde kan påvirke vurderingen af den finansielle soliditet i et institut eller finansieringsinstitut i en anden medlemsstat.

De konsoliderende tilsynsmyndigheder for moderinstitutter i Unionen og institutter kontrolleret af finansielle moderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen giver navnlig de kompetente myndigheder i andre medlemsstater, som fører tilsyn med datterselskaber af disse moderselskaber, alle relevante oplysninger. Ved afgørelsen af omfanget af de relevante oplysninger tages der hensyn til disse datterselskabers betydning i det finansielle system i de pågældende medlemsstater.

De væsentlige oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, omfatter bl.a. følgende:

a)  angivelse af koncernens juridiske struktur og ledelses- og organisationsstruktur, herunder alle regulerede enheder, ikkeregulerede enheder, ikkeregulerede datterselskaber og væsentlige filialer, der indgår i koncernen, moderselskaberne i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, artikel 73, stk. 1, artikel 104, stk. 2, samt af de kompetente myndigheder for de regulerede enheder i koncernen

b)  procedurer for indsamling af oplysninger fra institutterne i en koncern og for kontrol af disse oplysninger

c)  en negativ udvikling i institutterne eller i andre selskaber i en koncern, som vil kunne påvirke institutterne i alvorlig grad

d)  større sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har iværksat i overensstemmelse med dette direktiv, herunder pålæggelse af særlige kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 100 og pålæggelse af begrænsninger i brugen af metoderne med avanceret måling til beregning af kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 301, stk. 2, i forordning [indsættes af Publikationskontoret].

2.  De kompetente myndigheder kan indbringe spørgsmål for EBA i følgende tilfælde:

a)  hvis en kompetent myndighed ikke har videregivet væsentlige oplysninger

b)  hvis en anmodning om samarbejde, navnlig om udveksling af relevante oplysninger, er blevet afvist eller ikke er besvaret inden for en rimelig frist.

Uden at dette berører artikel 258 i TEUF, kan EBA handle på eget initiativ inden for rammerne af de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

3.  De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med institutter kontrolleret af et moderinstitut i Unionen, kontakter så vidt muligt den konsoliderende tilsynsmyndighed, når de har behov for oplysninger om gennemførelsen af de fremgangsmåder og metoder, der er fastlagt i dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret], som allerede kan være til rådighed for denne kompetente myndighed.

4.  De berørte kompetente myndigheder rådfører sig, inden de træffer afgørelse, med hinanden om følgende punkter, hvis sådanne afgørelser har indflydelse på andre kompetente myndigheders tilsynsopgaver:

a)  ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i kreditinstitutter i en koncern, som kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse, og

b)  større sanktioner eller ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har iværksat, herunder indførelse af et supplerende kapitalgrundlagskrav i henhold til artikel 99 og indførelse af begrænsninger i brugen af metoderne med avanceret måling til beregning af kapitalgrundlagskravene i henhold til artikel 301, stk. 2, i forordning [indsættes af Publikationskontoret].

Den konsoliderende tilsynsmyndighed høres altid i forbindelse med anvendelsen af litra b).

En kompetent myndighed kan dog beslutte at undlade at høre den konsoliderende tilsynsmyndighed, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan høring kan bringe effektiviteten i afgørelserne i fare. I så fald underretter den kompetente myndighed straks de øvrige kompetente myndigheder.

Artikel 113

Kontrol af oplysninger vedrørende enheder i andre medlemsstater

Ønsker de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret] i bestemte tilfælde at kontrollere oplysninger om et institut, et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, en accessorisk virksomhed, et holdingselskab med blandet aktivitet, eller et af de i artikel 119 eller i artikel 114, stk. 3, nævnte datterselskaber, der er beliggende i en anden medlemsstat, anmoder de de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om, at denne kontrol finder sted. De kompetente myndigheder, som modtager anmodningen, efterkommer den inden for rammerne af deres beføjelser enten ved selv at foretage kontrollen, ved at lade de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretage kontrollen eller ved at lade en revisor eller anden sagkyndig foretage denne. Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i kontrollen, når den ikke selv foretager denne.

Afdeling II



Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber

Artikel 114

Inddragelse af holdingselskaber i det konsoliderede tilsyn

1.  Medlemsstaterne vedtager alle nødvendige foranstaltninger for i givet fald at medtage finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber i det konsoliderede tilsyn. Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 115, indebærer konsolideringen af det finansielle holdingselskabs eller det blandede finansielle holdingselskabs finansielle situation på ingen måde, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsfunktion i forhold til det finansielle holdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab på individuel basis, medmindre kapitel 3 finder anvendelse.

2.  Når en medlemsstats kompetente myndigheder under henvisning til et af de i artikel 13, litra a) og b), i forordning [indsættes af Publikationskontoret] nævnte tilfælde ikke medtager et datterinstitut i det konsoliderede tilsyn, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor dette datterinstitut er beliggende, anmode moderselskabet om at fremlægge oplysninger, der gør det lettere for myndighederne at gennemføre tilsynet med dette institut.

3.  Medlemsstaterne fastsætter, at de for det konsoliderede tilsyn ansvarlige kompetente myndigheder kan anmode datterselskaberne af et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som ikke er omfattet af det konsoliderede tilsyn, om de i artikel 116 nævnte oplysninger. I så fald anvendes de regler vedrørende meddelelse og kontrol af oplysningerne, der er fastsat i nævnte artikel.

Artikel 115

Direktørers kvalifikationer

Medlemsstaterne stiller krav om, at de personer, der reelt leder finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, har et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring til at varetage denne opgave.

Artikel 116

Anmodninger om oplysninger og kontrolbesøg

1.  Indtil der er foretaget yderligere samordning af konsolideringsmetoderne, fastsætter medlemsstaterne, at hvis et moderselskab for et eller flere institutter er et holdingselskab med blandet aktivitet, skal de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilladelse til og tilsyn med disse kreditinstitutter, kræve af det blandede holdingselskab og dets datterselskaber, enten ved at henvende sig direkte til dem eller via datterinstitutterne, at de giver alle de oplysninger, der er relevante for tilsynet med datterinstitutterne.

2.  Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder selv kan foretage eller kan lade eksterne revisorer foretage kontrol på stedet af de oplysninger, der er modtaget fra blandede holdingselskaber og disses datterselskaber. Hvis det blandede holdingselskab eller et af dets datterselskaber er et forsikringsselskab, kan den i artikel 119 fastsatte fremgangsmåde også finde anvendelse. Hvis det blandede holdingselskab eller et af dets datterselskaber er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor datterinstituttet er beliggende, foretages kontrollen på stedet efter fremgangsmåden i artikel 113.

Artikel 117

Tilsyn

1.  Uden at dette berører femte del i forordning [indsættes af Publikationskontoret] påser medlemsstaterne, hvis moderselskabet for et eller flere institutter er et holdingselskab med blandet aktivitet, at de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for tilsynet med disse institutter, udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem instituttet og det blandede holdingselskab og dets datterselskaber.

2.  Medlemsstaterne stiller krav om, at institutterne råder over passende risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer, for på passende vis at identificere, opgøre, overvåge og kontrollere transaktioner med moderselskabet, dvs. det blandede holdingselskab, og dets datterselskaber. De kompetente myndigheder kræver, at kreditinstituttet indberetter andre væsentlige transaktioner med disse enheder ud over den, der er omhandlet i artikel 383 i forordning [indsættes af Publikationskontoret]. Disse procedurer og væsentlige transaktioner omfattes af de kompetente myndigheders overvågning.

Hvis det viser sig, at de ovennævnte transaktioner inden for en koncern udgør en trussel mod et instituts finansielle position, træffer den kompetente myndighed med ansvar for tilsynet med virksomheden de fornødne foranstaltninger.

Artikel 118

Udveksling af oplysninger

1.  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke er retlige hindringer for, at de virksomheder, der er omfattet af det konsoliderede tilsyn, blandede holdingselskaber og deres datterselskaber samt de i artikel 114 nævnte datterselskaber udveksler oplysninger, der vil være relevante for tilsynet i overensstemmelse med kapitel 3 og artikel 105-114 og nærværende artikel.

2.  Hvis moderselskabet og dets datterinstitut(ter) er beliggende i forskellige medlemsstater, udveksler de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater alle de oplysninger, der er relevante for at udøve eller lette udøvelsen af det konsoliderede tilsyn.

Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor moderselskabet er beliggende, ikke selv udøver konsolideret tilsyn i henhold til artikel 106, kan de for dette tilsyn ansvarlige kompetente myndigheder opfordre dem til at anmode moderselskabet om de oplysninger, der er relevante for det konsoliderede tilsyn, og til at videregive dem til disse myndigheder.

3.  Medlemsstaterne tillader udveksling mellem deres kompetente myndigheder af de i stk. 2 nævnte oplysninger, dog således at indhentning eller besiddelse af oplysninger om finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, finansieringsinstitutter eller accessoriske virksomheder på ingen måde indebærer, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsførende funktion over for disse institutter eller virksomheder på individuelt grundlag.

Medlemsstaterne tillader ligeledes udveksling mellem deres kompetente myndigheder af de i artikel 116 nævnte oplysninger, dog således at indhentning eller besiddelse af oplysninger på ingen måde indebærer, at de kompetente myndigheder udøver en tilsynsførende funktion over for blandede holdingselskaber og de af deres datterselskaber, som ikke er kreditinstitutter, eller over for de i artikel 114, stk. 3, nævnte datterselskaber.

Artikel 119

Samarbejde

1.  Hvis et institut, et finansielt holdingselskab, et blandet finansielt holdingselskab eller et holdingselskab med blandet aktivitet kontrollerer et eller flere datterselskaber, som er forsikringsselskaber, eller andre virksomheder, der tilbyder investeringsservice, som er underkastet en godkendelsesordning, etableres der et tæt samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder, der varetager det offentlige tilsyn medforsikringsselskaber eller sådanne andre virksomheder, der tilbyder investeringsservice. Uden at dette berører deres respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv og gøre det muligt at føre tilsyn med aktiviteterne og den generelle finansielle situation i de virksomheder, de fører tilsyn med.

2.  Oplysninger, der indhentes inden for rammerne af konsolideret tilsyn, herunder navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, er omfattet af tavshedspligt i overensstemmelse med kapitel 1, afdeling II, for kreditinstitutter eller direktiv 2004/39/EF for investeringsselskaber.

3.  De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, udarbejder lister over de finansielle holdingselskaber eller blandede finansielle holdingselskaber, der er nævnt i artikel i artikel 10 i forordning [indsættes af Publikationskontoret]. Disse lister videregives til de andre medlemsstaters kompetente myndigheder, EBA og Kommissionen.

Artikel 120

Sanktioner

I overensstemmelse med afsnit VII, kapitel 1, afdeling IV, sikrer medlemsstaterne, at sanktioner eller foranstaltninger til at bringe konstaterede overtrædelser eller årsagerne til sådanne overtrædelser til ophør kan pålægges finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber eller deres reelle ledere for overtrædelse af de love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennemførelse af kapitel 3.

Artikel 121

Vurdering af tredjelandes konsoliderede tilsyn i forhold til det konsoliderede tilsyn i Unionen

1.  Hvis et institut, hvis moderselskab er et institut, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab med hovedkontor i et tredjeland, ikke er underlagt konsolideret tilsyn i henhold til bestemmelserne i artikel 106, kontrollerer de kompetente myndigheder, om instituttet er underlagt konsolideret tilsyn af et tredjelands kompetente myndighedsvarende til det tilsyn, som er omfattet af principperne i dette direktiv og kravene i første del, afsnit II, kapitel 2, i forordning [indsættes af Publikationskontoret].

Denne kontrol foretages af den kompetente myndighed, som ville være ansvarlig for det konsoliderede tilsyn, hvis stk. 3 fandt anvendelse, efter anmodning fra moderselskabet eller en af de regulerede enheder, der er meddelt tilladelse i Unionen, eller på eget initiativ. Denne kompetente myndighed hører de øvrige berørte kompetente myndigheder.

2.  Kommissionen kan anmode Det Europæiske Bankudvalg om at angive generelle retningslinjer for, om tredjelandes kompetente myndigheders ordninger for konsolideret tilsyn kan forventes at opfylde målene for det konsoliderede tilsyn som fastlagt i dette kapitel for så vidt angår institutter, hvis moderselskab har sit hovedkontor i et tredjeland. Udvalget overvåger løbende alle sådanne retningslinjer og tager hensyn til alle ændringer af de ordninger for konsolideret tilsyn, der anvendes af sådanne kompetente myndigheder. EBA bistår Kommissionen og Det Europæiske Bankudvalg med udførelsen af disse opgaver, bl.a. i spørgsmålet om, hvorvidt sådanne retningslinjer bør ajourføres.

Den kompetente myndighed, der foretager den i stk. 1, første afsnit, omtalte kontrol, tager hensyn til alle sådanne retningslinjer. Med henblik herpå hører den kompetente myndighed EBA, inden der træffes afgørelse.

3.  Findes der ikke et sådant tilsvarende tilsyn, anvender medlemsstaterne bestemmelserne i dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret] analogt på instituttet eller lader alternativt deres kompetente myndigheder anvende andre hensigtsmæssige tilsynsmetoder, der opfylder målene for konsolideret tilsyn med institutter.

Den kompetente myndighed, der ville være ansvarlig for det konsoliderede tilsyn, tilslutter sig disse tilsynsmetoder efter høring af de øvrige berørte kompetente myndigheder.

De kompetente myndigheder kan navnlig stille krav om, at der oprettes et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som har hovedkontor i Unionen, og anvende bestemmelserne om konsolideret tilsyn på det finansielle holdingselskabs konsoliderede stilling eller den konsoliderede stilling for institutterne i det blandede finansielle holdingselskab.

Tilsynsmetoderne udformes med henblik på opfyldelse af det konsoliderede tilsyns mål som defineret i dette kapitel og indberettes til de øvrige berørte kompetente myndigheder, EBA og Kommissionen.

Kapitel 3a



Systemiske risici

Artikel 121a

Udpegning af en makrotilsynsmyndighed

Medlemsstaterne kan udpege en myndighed, der er ansvarlig for at håndtere systemiske risici inden for dens område, og underretter ESRB, EBA og Kommissionen om en sådan udpegning.

Artikel 121b

Foranstaltninger, som den udpegede myndighed kan træffe

I dette kapitel forstås ved "systemisk risiko": en risiko for forstyrrelse af det finansielle system med potentiale til at få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien

1.  I medfør af artikel 121e kan den udpegede myndighed træffe de foranstaltninger i henhold til national lovgivning, som den finder nødvendige for at forebygge eller afhjælpe en systemisk risiko, eller kan kræve, at den kompetente myndighed træffer sådanne foranstaltninger.

2.  Foranstaltningerne kan omfatte indførelse af krav, som især angår:

- konsolideringsregler

- tilsynsfiltre

- kapitalgrundlagskrav

- fradrag og bidrag

- risikovægte

- omfattende eksponeringer

- likviditet

- gearingsratio

- kapitalbuffere

- oplysning

Sådanne foranstaltninger resulterer dog ikke i anvendelsen af mindre strenge krav end dem, der er fastsat i forordning (EU) nr. .../2012 of ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] i forbindelse med sager, der falder inden for den pågældende forordning.

3.  Foranstaltningerne kan finde anvendelse på alle de institutter, der er godkendt af den kompetente myndighed i henhold til dette direktiv, og som opererer på medlemsstatens område, eller på en gruppe af sådanne institutter.

4.  Hvis den udpegede myndighed kræver, at den kompetente myndighed træffer sådanne foranstaltninger under anvendelse af sine tilsynsbeføjelser i henhold til dette direktiv, og den kompetente myndighed anvender foranstaltningen på et institut, der er underlagt konsolideret tilsyn, underretter den medlemmerne af kollegiet, inden foranstaltningen træder i kraft, medmindre dette vil bringe stabiliteten på finansmarkederne i fare eller skade de involverede parters interesser. I sidstnævnte tilfælde underretter den kompetente myndighed medlemmerne af kollegiet så hurtigt som praktisk muligt, efter at foranstaltningen er trådt i kraft.

Artikel 121c

Revision af foranstaltninger

Den udpegede myndighed reviderer foranstaltningerne med passende mellemrum og foretager de ændringer, den finder hensigtsmæssige. Den sikrer, at foranstaltningerne ophører, når de ikke længere anses for nødvendige.

Artikel 121d

Meddelelse om foranstaltninger

1.  Den udpegede myndighed underretter ESRB forud for enhver væsentlig foranstaltning, som den foreslår iværksat.

2.  Den udpegede myndighed underretter snarest muligt/inden for to arbejdsdage ESRB, EBA og Kommissionen om enhver foranstaltning, som den træffer, eller om enhver beslutning om at afslutte sådanne foranstaltninger, og offentliggør sådanne beslutninger, medmindre dette vil bringe stabiliteten på finansmarkederne i fare eller skade de involverede parters interesser.

Artikel 121e

ESRB's vurderinger, advarsler og anbefalinger

1.  Hvis ESRB fastslår, at de identificerede makroprudentielle risici for den finansielle stabilitet, der medførte strengere tilsynskrav, ophører, ophæver de nationale myndigheder de strengere krav, og de nærværende direktivs oprindelige bestemmelser finder anvendelse. Sker dette ikke, retter ESRB en henstilling til Kommissionen om at træffe foranstaltninger over for en medlemsstat, såfremt den pågældende medlemsstat ikke træffer hensigtsmæssige foranstaltninger set ud fra et systemisk risikoperspektiv.

2.  ESRB kan vurdere, om der er systemiske risici forbundet med de foranstaltninger, der vedtages af den udpegede myndighed, samt om disse risici kan have indvirkning på andre medlemsstater eller EU's finansielle system som helhed. ESRB foretager en vurdering, hvis der anmodes herom af Kommissionen eller af mindst tre medlemsstater.

3.  ESRB kan udsende en advarsel i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010, hvis rådet identificerer væsentlige systemiske risici mod den finansielle stabilitet i EU, der skyldes udviklingen inden for den finansielle sektor.

4.  Hvis der identificeres systemiske risici, kan ESRB også udstede en henstilling i henhold til artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 om afhjælpende tiltag, som det mener, en udpeget myndighed bør iværksætte i henhold til artikel 3 i forordning (EU) nr. .../2012 of ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber], som svar på de identificerede risici.

Kapitel 4 Kapitalbuffere

Afdeling I

KAPITALBEVARIGSBUFFERE, KOTRACYKLISKE KAPITALBUFFERE samt supplerende kapitalbuffere for systemiske institutter

Artikel 122

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

1)  "kapitalbevaringsbuffer": de kapitalgrundlag, som et institut skal opretholde i henhold til artikel 123

2)  "kombineret bufferkrav": den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer forhøjet med en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, hvis sidstnævnte udgør mere end 0 % af risikovægtede aktiver samt det fastsatte beløb for systemisk vigtige institutter

2a)  "systemisk buffer": den supplerende egentlige kernekapitalbuffer, som et systemisk institut, der er identificeret i henhold til artikel 132a, skal opretholde i henhold til [Artikel].

3)  "kontracyklisk buffersats": den sats, som institutterne skal anvende til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, og som fastsættes i overensstemmelse med artikel 126 eller artikel 127 eller af en relevant tredjelandsmyndighed, alt efter hvad der er relevant

4)  "indenlandsk godkendt institut": et institut, der er godkendt i medlemsstaten, og som en særligt udpeget myndighed er ansvarlig for

5)  "institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer": det kapitalgrundlag, som et institut skal opretholde i henhold til artikel 124.

5a)  "buffervejledning": en referencebuffersats beregnet i henhold til den harmoniserede formel i de retningslinjer, som er fastsat i artikel 125.

Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse på investeringsselskaber, der ikke har tilladelse til at udføre de investeringstjenesteydelser, som er opført i bilag I, afsnit A, nr. 3 og 6, i direktiv 2004/39/EF.

Artikel 122a

Som et redskab til at forebygge overdreven nedbringelse af gearingen og fremme långivning til realøkonomien i perioder med økonomisk konjunkturnedgang med henblik på at opnå makroprudentielle fordele kan medlemsstaterne pålægge ring-fencing for at opstille minimumskapitalkrav til porteføljer for lån til SMV'er, finansiering af handel eller andre specifikke udlånsaktiviteter af afgørende betydning for den økonomiske vækst.

Sådanne minimumskapitalkrav er normalt ikke mindre end dem, der ville kræves for det nuværende økonomiske aktivitetsniveau.

Artikel 123

Krav om at opretholde en kapitalbevaringsbuffer

1.  Medlemsstaterne pålægger institutter i tillæg til den egentlige kernekapital, som opretholdes for at opfylde det kapitalgrurav, der er omhandlet i artikel 87 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], at opretholde en kapitalbevaringsbuffer bestående af egentlig kernekapital svarende til 2,5 % af deres samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 87, stk. 3, i nævnte forordning på individuelt eller konsolideret grundlag, jf. første del, afsnit II, i nævnte forordning.

2.  Institutterne må ikke anvende egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde kravet i stk. 1, til at opfylde eventuelle krav i henhold til artikel 100.

3.  Såfremt et institut ikke fuldt ud opfylder kravet i stk. 1, gøres det til genstand for de restriktioner på udlodninger, der omhandlet i artikel 131, stk. 2 og 3.

Artikel 124

Krav om at opretholde en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer

1.  Medlemsstaterne pålægger institutter at opretholde en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer svarende til deres samlede risikoeksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 87, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret] multipliceret med det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser beregnet i overensstemmelse med artikel 130 på et individuelt og konsolideret grundlag alt efter hvad der er relevant, i overensstemmelse med første del, afsnit II, i forordning [indsættes af Publikationskontoret].

2.  Institutterne skal opfylde kravet i stk. 1 ved hjælp af egentlig kernekapital i tillæg til eventuel egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde det kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i artikel 87 i forordning [indsættes af Publikationskontoret], kravet om at opretholde en kapitalbevaringsbuffer i henhold til artikel 123 og eventuelle krav i henhold til artikel 100.

3.  Såfremt et institut ikke fuldt ud opfylder kravet i stk. 1, gøres det til genstand for de restriktioner på udlodninger, der omhandlet i artikel 131, stk. 2 og 3.

Afdeling II

Fastsættelse og beregning af kontracykliske kapitalbuffere

Artikel 125

Vejledning fra ESRB om fastsættelse af kontracykliske buffersatser

1.  ESRB giver i form af henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 de myndigheder, der er udpeget af medlemsstaterne i henhold til artikel 126, stk. 1, vejledning om fastsættelse af kontracykliske buffersatser, herunder:

a)  principper, der kan tjene som rettesnor for de udpegede myndigheder i deres vurdering af en passende kontracyklisk buffersats, sikre, at myndighederne anvender en forsvarlig tilgang til relevante makroøkonomiske cykler, og fremme forsvarlig og konsekvent beslutningstagning på tværs af jurisdiktioner

b)  vejledning om:

i)  måling og beregning af långivning/BNP-forholdets afvigelse fra langsigtedetendenser

ii)  beregning af buffervejledninger som krævet i henhold til artikel 126, stk. 2

c)  vejledning om variabler, som angiver ▌en ophobning af systemiske risici, der er forbundet med perioder med overdreven kreditvækst i det finansielle system, navnlig det relevante långivning-BNP-forhold og dets afvigelse fra den langsigtede tendens, og om andre relevante faktorer, herunder behandling af den økonomiske udvikling i de individuelle sektorer i økonomien, der bør lægges til grund for de udpegede myndigheders beslutninger om den passende kontracykliske buffersats i artikel 126

d)  vejledning om de variabler, herunder kvalitative kriterier, som er tegn på, at bufferen bør fastholdes, reduceres eller helt bortfalde.

2.  Hvis ESRB har rettet en henstilling i henhold til stk. 1, skal det overvåge og om nødvendigt ajourføre den på baggrund af erfaringer med fastsættelse af buffere i henhold til dette direktiv eller udviklingen i internationalt aftalt praksis.

2a.  Hvis ESRB retter en henstilling i henhold til stk. 1, tager det behørigt hensyn til forskellene mellem medlemsstaterne, og navnlig de særlige forhold i medlemsstater med små og åbne økonomier.

Artikel 126

Fastsættelse af kontracykliske buffersatser

1.  Hver medlemsstat udpeger en offentlig myndighed eller et offentligt organ (i det følgende benævnt "den udpegede myndighed"), som har ansvaret for at fastsætte den kontracykliske buffersats for den pågældende medlemsstat.

2.  De udpegede myndigheder beregner for hvert kvartal en buffervejledning som reference, der kan tjene som vejledning for dem ved fastsættelsen af den kontracykliske buffersats i overensstemmelse med stk. 3. Buffervejledningen baseres på retningslinjerne fra ESRB som nævnt i artikel 125, stk. 1, litra b), nr. ii.

▐

3.  De udpegede myndigheder vurderer og fastsætter på kvartalsbasis en passende kontracyklisk buffersats for deres medlemsstat og tager i den forbindelse hensyn til:

a)  den buffervejledning, der er beregnet i henhold til stk. 2

b)  enhver gældende vejledning fra ESRB i henhold til artikel 125, stk. 1, litra a), c) og d), og enhver henstilling fremsat af ESRB i henhold til stk. 9, og

▐

4.  De variabler, der er omhandlet i artikel 125, stk. 1, litra c), kan omfatte strukturelle variabler og banksektorens eksponering over for bestemte risikofaktorer eller over for andre faktorer, som er forbundet med risici for den finansielle stabilitet som drøftet på Europæisk niveau og efterfølgende inkluderet i ESRB's vejledning i artikel 125, stk. 2. Såfremt en udpeget myndighed fastsætter den kontracykliske buffersats under hensyn til de variabler, der er nævnt i ESRB's vejledning i artikel 125, stk. 1, litra c), og buffersatsen ville have været lavere, hvis der ikke var taget hensyn til disse variabler ▌, underretter den udpegede myndighed EBA og ESRB herom. EBA og ESRB vurderer, om det kan indebære en risiko for negative indvirkninger set ud fra et finansielt stabilitetsperspektiv at følge vejledningen i denne forbindelse, eller om det kan skade den måde, det indre marked for finansielle tjenesteydelser fungerer på, således som de kommer til udtryk i EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser.

▐

5.  Den kontracykliske buffersats udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb, jf. artikel 87, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], i de institutter, der har krediteksponeringer i den pågældende medlemsstat, skal være mellem 0 og 2,5 %, kalibreret i trin på 0,25 procentpoint eller multipla af 0,25 procentpoint. Såfremt det er berettiget i betragtning af de hensyn, der er omhandlet i stk. 3, kan en udpeget myndighed fastsætte en kontracyklisk buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, jf. artikel 87, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret].

6.  Når en udpeget myndighed fastsætter en kontracyklisk buffersats på over nul for første gang, eller når en udpeget myndighed derefter forhøjer den gældende kontracykliske buffersats, træffer den også beslutning om, fra hvilken dato institutterne skal anvende den forhøjede buffer til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Denne dato kan ikke ligge mere end 12 måneder efter den dato, hvor den øgede buffersats meddeles i overensstemmelse med stk. 8. Såfremt datoen ligger mindre end 12 måneder efter meddelelsen om den øgede buffersats, er den kortere frist for anvendelse berettiget af ekstraordinære omstændigheder.

7.  Såfremt en udpeget myndighed reducerer den eksisterende kontracykliske buffersats, træffer den, uanset om satsen reduceres til nul, også beslutning om en vejledende periode, hvor bufferen ikke forventes at stige. Denne vejledende periode er dog ikke bindende for den udpegede myndighed.

8.  De udpegede myndigheder offentliggør en meddelelse om den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske buffersats på deres websted. Meddelelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)  den gældende kontracykliske buffersats

b)  det relevante långivning/BNP-forhold og dets afvigelse fra den langsigtede tendens

c)  den buffervejledning, der er beregnet i henhold til stk. 2

d)  en begrundelse for den pågældende buffersats, herunder en henvisning til andre variabler end dem, der er omfattet af den buffervejledning, og som den udpegede myndighed har taget hensyn til, jf. stk. 3, litra c), ved fastsættelsen af den kontracykliske buffersats

e)  såfremt buffersatsen er forhøjet, den dato, fra hvilken institutterne skal anvende denne forhøjede buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer

f)  såfremt den dato, der er nævnt i litra e), ligger mindre end 12 måneder efter datoen for den meddelelse, der er omhandlet i dette stykke, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse

g)  såfremt buffersatsen er reduceret, den vejledende periode, hvor buffersatsen ikke forventes at stige, sammen med en begrundelse for denne periode

h)  såfremt den udpegede myndighed har taget hensyn til de variabler, der er omhandlet i stk. 3, litra c), en angivelse af det buffersatsbeløb, som vedrører nævnte variabler.

De udpegede myndigheder tager alle rimelige skridt til at koordinere tidspunktet for denne meddelelse.

De udpegede myndigheder underretter ESRB om hver kvartalsvis fastsættelse af den kontracykliske buffersats og de oplysninger, der er omhandlet i litra a)-g). ESRB offentliggør alle sådanne anmeldte buffersatser og oplysninger i forbindelse hermed på sit websted.

9.  ESRB kan fremsætte henstillinger i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 om den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske buffersats i en bestemt medlemsstat, eller, hvis det er relevant, i mere end én medlemsstat.

Artikel 126a

Medlemsstaternes specifikke risikobuffere

Medlemsstater, der har banksystemer, som er større end gennemsnittet eller på anden måde har foretaget reguleringsmæssige valg angående acceptable risici for skatteydere, der er mere konservative, end andre medlemsstater føler sig trygge ved, skal med ESRB's godkendelse ved hjælp af den systemiske risikometodologi, der blev anvendt til at vurdere kravene i artikel 125 og 126, tillades at have højere kapitalgrundlagskrav for institutter, som er godkendt i landet. Disse midler må ikke være i form af rent kapitalgrundlag med acceptable former, som bestemmes af hjemlandets myndigheder og er underlagt ESRB's og EBA's godkendelse, men som under ingen omstændigheder må overstige to gange minimumsniveauet af påkrævet kapital i henhold til Basel III-aftalen inklusive kapitalbevaringsbufferne.

Artikel 127

Anerkendelse af kontracykliske buffersatser på over 2,5 %

1.  Såfremt en udpeget myndighed i overensstemmelse med artikel 126, stk. 5, eller en relevant tredjelandsmyndighed har fastsat en kontracyklisk buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, jf. artikel 87, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], kan de andre udpegede myndigheder anerkende, at indenlandsk godkendte institutter anvender den pågældende buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffere.

2.  Såfremt en udpeget myndighed anerkender en buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, jf. artikel 87, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], i overensstemmelse med stk. 1, offentliggør den en meddelelse herom på sit websted. Meddelelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)  den gældende kontracykliske buffersats

b)  den medlemsstat eller det tredjeland, som den finder anvendelse på

c)  såfremt buffersatsen forhøjes, den dato, fra hvilken de godkendte institutter i den medlemsstat, hvor den udpegede myndighed befinder sig, skal anvende den pågældende forhøjede buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer

(d)  såfremt den dato, der er nævnt i litra c), ligger mindre end 12 måneder efter datoen for den meddelelse, der er omhandlet i dette stykke, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse.

2a.  EBA og ESRB sikrer tilsynsmæssig konvergens på tværs af jurisdiktioner med hensyn til anvendelsen af beregningsmetodologien for bufferkravene.

2b.  Såfremt en udpeget myndighed eller en relevant tredjelandsmyndighed har fastsat en kontracyklisk buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, jf. artikel 127, stk. 1, evaluerer ESRB denne specifikke buffersats og fremsætter om nødvendigt en henstilling til de udpegede myndigheder angående en passende kontracyklisk buffersats for eksponeringer i det pågældende tredjeland i overensstemmelse med artikel 128, stk. 3.

Artikel 128

Henstilling fra ESRB om tredjelandes kontracykliske buffersatser

ESRB kan i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1092/2010 rette en henstilling til de udpegede myndigheder om en passende kontracyklisk buffersats for eksponeringer mod det pågældende tredjeland, såfremt:

a)  en kontracyklisk buffersats ikke er fastsat og offentliggjort af den relevante tredjelandsmyndighed for et tredjeland (i det følgende benævnt "den relevante tredjelandsmyndighed"), hvor et eller flere institutter i Unionen har krediteksponeringer

b)  ESRB finder, at en kontracyklisk buffersats, som er fastsat og offentliggjort af den relevante tredjelandsmyndighed for et tredjeland, ikke er tilstrækkelig til på passende vis at beskytte Unionens institutter mod risikoen for overdreven udlånsvækst i det pågældende land, eller en udpeget myndighed underretter ESRB om, at den mener, at buffersatsen ikke er tilstrækkelig til det formål.

Artikel 129

Udpegede myndigheders afgørelser om tredjelandes kontracykliske buffersatser

1.  Denne artikel finder anvendelse, uanset om ESRB har rettet en henstilling til de udpegede myndigheder som nævnt i artikel 128.

2.  I det tilfælde, der er nævnt i artikel 128, litra a), kan de udpegede myndigheder fastsætte den kontracykliske buffersats, som de indenlandsk godkendte institutter skal anvende til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.

3.  I de tilfælde, hvor en kontracyklisk buffersats er fastsat og offentliggjort af den relevante tredjelandsmyndighed for et tredjeland, kan en udpeget myndighed fastsætte en anden buffersats for det pågældende tredjeland til indenlandsk godkendte institutters beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, hvis den med rimelighed antager, at den buffersats, som er fastsat af den relevante tredjelandsmyndighed, ikke er tilstrækkelig til på passende vis at beskytte disse institutter mod risici for overdreven udlånsvækst i det pågældende land.

I de tilfælde, hvor en udpeget myndighed anvender beføjelsen i henhold til første afsnit, fastsætter den ikke en kontracyklisk buffersats under det niveau, der er fastlagt af den relevante tredjelandsmyndighed, medmindre den pågældende buffersats er på over 2,5 % udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb, jf. artikel 87, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], i de institutter, der har kreditengagementer i det pågældende tredjeland. EBA og ESRB sikrer ensartetheden af tredjelandenes buffersatser på tværs af jurisdiktioner.

4.  Hvis en relevant tredjelandsmyndighed fastsætter en kontracyklisk buffersats for et tredjeland i medfør af stk. 2 eller 3, som forhøjer den gældende kontracykliske buffersats, træffer de udpegede myndigheder beslutning om, fra hvilken dato indenlandsk godkendte institutter skal anvende den pågældende buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Denne dato kan ikke ligge mere end 12 måneder efter den dato, hvor buffersatsen meddeles i overensstemmelse med stk. 5. Såfremt datoen ligger mindre end 12 måneder efter meddelelsen om fastsættelsen, skal den kortere frist for anvendelse være berettiget af ekstraordinære omstændigheder.

5.  De udpegede myndigheder offentliggør enhver fastsættelse af en kontracyklisk buffersats i et tredjeland i medfør af stk. 2 eller 3 på deres websteder sammen med følgende oplysninger:

a)  den kontracykliske buffersats og det tredjeland, som den finder anvendelse på

b)  en begrundelse for den pågældende buffersats

c)  såfremt buffersatsen ligger over nul for første gang eller er forhøjet, den dato, fra hvilken institutterne skal anvende den forhøjede buffersats til beregning af deres institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer

d)  såfremt den dato, der er nævnt i litra c), ligger mindre end 12 måneder efter datoen for den offentliggørelse, der er omhandlet i dette stykke, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse.

Artikel 130

Beregning af institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffersats

1.  Den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats består af det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder i de jurisdiktioner, hvor instituttets relevante krediteksponeringer befinder sig, eller anvendes med henblik på denne artikel i medfør af artikel 129, stk. 2 eller 3.

Medlemsstaterne pålægger institutterne at beregne det vægtede gennemsnit, der er omhandlet i første afsnit, på den måde, at de for hver gældende kontracyklisk buffersatsanvender det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici, der er beregnet i overensstemmelse med tredje del, afsnit II, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], som vedrører de relevante krediteksponeringer i det pågældende område, divideret med det samlede kapitalgrundlagskrav for kreditrisici, som vedrører alle de relevante krediteksponeringer.

2.  Såfremt en udpeget myndighed i overensstemmelse med artikel 126, stk. 5, fastsætter en kontracyklisk buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, jf. artikel 87, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], sikrer medlemsstaterne, at følgende buffersatser finder anvendelse på relevante krediteksponeringer, der befinder sig i den pågældende udpegede myndigheds medlemsstat (i det følgende benævnt "medlemsstat A"), med henblik på beregningen i henhold til stk. 1, herunder, hvis det er relevant, beregningen af det element af konsolideret kapital, der vedrører det pågældende institut:

a)  Indenlandsk godkendte institutter anvender den pågældende buffersats på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb.

b)  Institutter, der er godkendt i en anden medlemsstat, anvender en kontracykliskbuffersats på 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, såfremt den ud pegede myndighed i den medlemsstat, hvor institutterne er godkendt, ikke har anerkendt buffersatsen på over 2,5 % i overensstemmelse med artikel 127, stk. 1.

c)  Institutter, der er godkendt i en anden medlemsstat, anvender den kontracykliske buffersats, som den udpegede myndighed i medlemsstat A har fastsat, såfremt den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor institutterne er godkendt, har anerkendt den pågældende buffersats i overensstemmelse med artikel 127.

3.  Såfremt den kontracykliske buffersats, der er fastsat af den relevante tredjelandsmyndighed i et tredjeland, er på over 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, jf. artikel 87, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], sikrer medlemsstaterne, at følgende buffersatser finder anvendelse på relevante krediteksponeringer, der befinder sig i det pågældende tredjeland, med henblik på beregningen i henhold til stk. 1, herunder, såfremt det er relevant, beregningen af det element af konsolideret kapital, der vedrører det pågældende institut:

a)  Institutterne anvender en kontracyklisk buffersats på 2,5 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, såfremt den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor institutterne er godkendt, ikke har anerkendt buffersatsen på over 2,5 % i overensstemmelse med artikel 127, stk. 1.

b)  institutterne anvender den kontracykliske buffersats, som den relevante tredjelandsmyndighed har fastsat, såfremt den udpegede myndighed i den medlemsstat, hvor de er godkendt, har anerkendt buffersatsen i overensstemmelse med artikel 127.

4.  Relevante krediteksponeringer omfatter alle andre eksponeringsklasser end dem, der er nævnt i artikel 107, litra a), b), c), d), e) og f), i forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber], og som er omfattet af:

a)  kapitalgrundlagskravene for kreditrisiko i henhold til tredje del, afsnit II, i nævnte forordning

b)  såfremt eksponeringen er i handelsbeholdningen, kapitalgrundlagskrav for specifik risiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 2, i nævnte forordning eller forøget misligholdelses- og migrationsrisiko i henhold til tredje del, afsnit IV, kapitel 5, i nævnte forordning

c)  såfremt eksponeringen er en securitisering, kapitalgrundlagskravene i henhold til tredje del, afsnit II, kapitel 5b, i nævnte forordning.

5.  Institutterne identificerer en relevant krediteksponerings geografiske beliggenhed i overensstemmelse med de reguleringsmæssige tekniske standarder, der vedtages i henhold til stk. 6.

6.  For så vidt angår den beregning, der er omhandlet i stk. 1, gælder følgende:

a)  En kontracyklisk buffersats for en medlemsstat finder anvendelse fra den dato, der er angivet i de oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 126, stk. 8, litra e), eller artikel 127, stk. 2, litra c), hvis beslutningen bevirker, at buffersatsen forhøjes.

b)  En kontracyklisk buffersats for et tredjeland finder anvendelse 12 måneder efter den dato, hvor en ændring i buffersatsen er blevet meddelt af den relevante tredjelandsmyndighed, uanset om den pågældende myndighed kræver, at institutter, der er etableret i dette tredjeland, skal anvende ændringen inden for en kortere frist, hvis beslutningen bevirker, at buffersatsen forhøjes, jf. dog litra c).

c)  Såfremt den udpegede myndighed i instituttets hjemland fastsætter den kontracykliske buffersats for et tredjeland i henhold til artikel 129, stk. 2 eller 3, eller anerkender den kontracykliske buffersats i et tredjeland i medfør af artikel 127, finder denne buffersats anvendelse fra den dato, der er angivet i de oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med artikel 129, stk. 5, litra c), eller artikel 127,stk. 2, litra c), hvis beslutningen bevirker, at buffersatsen forhøjes.

d)  En kontracyklisk buffersats finder anvendelse umiddelbart, hvis beslutningen bevirker, at buffersatsen reduceres.

For så vidt angår litra b) anses en ændring af den kontracykliske buffersats for et tredjeland for at være meddelt på den dato, hvor den offentliggøres af den relevante tredjelandsmyndighed i overensstemmelse med de gældende nationale regler.

7.  EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den metode, der skal anvendes til at identificere den geografiske beliggenhed af de relevante krediteksponeringer, der er omhandlet i stk. 5.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Afdeling III

Kapitalbevaringsforanstaltninger

Artikel 131

Restriktioner på udlodninger

1.  Medlemsstaterne forbyder institutter, som opfylder det kombinerede bufferkrav, at foretage udlodninger i forbindelse med egentlig kernekapital i et sådant omfang, at det reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede bufferkrav ikke længere er opfyldt.

2.  Medlemsstaterne pålægger de institutter, der ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, at beregne det maksimale udlodningsbeløb ("MUB") i overensstemmelse med stk. 4.

Såfremt første afsnit finder anvendelse, forbyder medlemsstaten et sådant institut at foretage følgende handlinger, før det har beregnet MUB:

a)  foretage udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital

b)  indføre en forpligtelse til at betale variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn, såfremt forpligtelsen til at betale er blevet indført på et tidspunkt, hvor instituttet ikke opfyldte de kombinerede bufferkrav

c)  foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.

3.  Såfremt et institut ikke opfylder eller overskrider det kombinerede bufferkrav, forbyder medlemsstaterne det at udlodde mere end MUB som beregnet i overensstemmelse med stk. 4 ved de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, litra a), b) og c).

4.  Medlemsstaterne pålægger institutterne at beregne MUB ved at multiplicere det beløb, der beregnes i overensstemmelse med litra a), med den faktor, der fastsættes i overensstemmelse med litra b). MUB reduceres som følge af enhver af de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) eller c).

a)  Det beløb, der skal multipliceres, består af:

i)  det foreløbige overskud, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 24, stk. 2, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], og som er opstået siden den seneste afgørelse om udlodning af overskud, eller enhver af de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) eller c)

plus

ii)  det overskud ved årets udgang, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 24, stk. 4, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], og som er opstået siden den seneste afgørelse om udlodning af overskud, eller enhver af de handlinger, der er omhandlet i stk. 2, litra a), b) eller c)

minus

iii) beløb, som skulle betales i skat, hvis de poster, der er nævnt i nr. i) og ii), blev overført.

b)  Faktoren bestemmes som følger:

i)  Såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 87, stk. 1, litra c), i forordning [indsættes af Publikationskontoret], udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb, jf. artikel 87, stk. 3, i nævnte forordning, befinder sig i det kombinerede bufferkravs første (dvs. den laveste) kvartil, er faktoren 0.

ii)  Såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 87, stk. 1, litra c), i forordning [indsættes af Publikationskontoret], udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb, jf. artikel 87, stk. 3, i nævnte forordning, befinder sig i det kombinerede bufferkravs anden kvartil, er faktoren 0,2.

iii)  Såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 87, stk. 1, litra c), i forordning [indsættes af Publikationskontoret], udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb, jf. artikel 87, stk. 3, i nævnte forordning, befinder sig i det kombinerede bufferkravs tredje kvartil, er faktoren 0,4.

iv)  Såfremt den egentlige kernekapital, som instituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 87, stk. 1, litra c), i forordning [indsættes af Publikationskontoret], udtrykt som en procentdel af det samlede risikoeksponeringsbeløb, jf. artikel 87, stk. 3, i nævnte forordning, befinder sig i det kombinerede bufferkravs fjerde (dvs. den højeste) kvartil, er faktoren 0,6.

Den nedre og øvre grænse for det kombinerede bufferkravs kvartiler beregnes som følger:

Nedre kvartilgrænse

Øvre kvartilgrænse

"ISCCB" betyder "institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer", og "Qn" angiver den berørte kvartils ordenstal.

5.  De restriktioner, som er omhandlet i denne artikel, finder kun anvendelse på betalinger, der medfører en reduktion af egentlig kernekapital eller en reduktion af overskuddet, og hvor suspension af betaling eller manglende betaling ikke er ensbetydende med misligholdelse eller en betingelse for at iværksætte insolvensbehandling i henhold til den ordning, der gælder for instituttet.

6.  Såfremt et institut ikke opfylder det kombinerede bufferkrav og har til hensigt at udlodde overskud, der kan udloddes, eller foretage en handling som omhandlet i stk. 2, litra a), b) og c), underretter det den kompetente myndighed og oplyser følgende:

a)  størrelsen af den kapital, som instituttet opretholder, fordelt på:

i)  egentlig kernekapital

ii)  hybrid kernekapital

iii)  supplerende kapital

b)  størrelsen af de foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang

c)  MUB beregnet i overensstemmelse med stk. 4

d)  størrelsen af de overskud, der kan udloddes, som det har til hensigt at afsætte til:

i)  udbyttebetalinger

ii)  køb af egne aktier

iii)  betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter

iv)  betaling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser, enten ved at indføre en ny forpligtelse til at betale eller betale i henhold til en forpligtelse til at betale indført på et tidspunkt, hvor instituttet ikke opfyldte det kombinerede bufferkrav.

7.  Institutterne træffer foranstaltninger med henblik på at sikre, at størrelsen af de overskud, der kan udloddes, og MUB beregnes nøjagtigt, og skal på anmodning kunne påvise den nøjagtighed over for den kompetente myndighed.

8.  For så vidt angår stk. 1 og 2 omfatter udlodning i forbindelse med egentlig kernekapital følgende:

a)  udbetaling af kontant udbytte

b)  udlodning af helt eller delvist betalte fondsaktier eller andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a), i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

c)  indløsning eller tilbagekøb, som et institut foretager af egne aktier eller andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a), i nævnte forordning

d)  tilbagebetaling af beløb betalt i forbindelse med de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra a), i nævnte forordning

e)  udlodning af elementer, der er omhandlet i artikel 24, stk. 1, litra b)-e), i nævnte forordning.

Artikel 132

Kapitalbevaringsplan

1.  Såfremt et institut ikke opfylder det kombinerede bufferkrav, udarbejder det en kapitalbevaringsplan og forelægger den for den kompetente myndighed senest 5 arbejdsdage efter at have konstateret, at det ikke opfylder nævnte krav, medmindre den kompetente myndighed autoriserer en længere frist.

De kompetente myndigheder udsteder kun sådanne autorisationer på baggrund af et kreditinstituts individuelle situation under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af kreditinstituttets aktiviteter.

2.  Kapitalbevaringsplanen skal indeholde følgende:

a)  overslag over indtægter og udgifter og en prognosticeret balance

b)  foranstaltninger til at øge instituttets kapitalprocenter

c)  en plan og tidsramme for forhøjelse af egenkapitalen med det formål at opfylde det kombinerede bufferkrav fuldt ud

d)  oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige, for at kunne foretage den vurdering, der er fastsat i stk. 3.

3.  Den kompetente myndighed vurderer kapitalbevaringsplanen og godkender kun planen, hvis den mener, at det med planen, hvis den gennemføres, med rimelighed kan forventes, at der kan bevares eller rejses tilstrækkelig kapital til at sætte instituttet i stand til at opfylde de kombinerede bufferkrav inden for en frist, som den kompetente myndighed anser for passende.

4.  Hvis den kompetente myndighed ikke godkender kapitalbevaringsplanen i overensstemmelse med stk. 3, pålægger den en eller begge af følgende foranstaltninger:

a)  kræver, at instituttet øger kapitalgrundlaget til bestemte niveauer inden for bestemte perioder

b)  udøver sine beføjelser i henhold til artikel 99 og indfører strengere restriktioner på udlodninger end dem, der kræves i artikel 131.

Afdeling IIIa

Identifikation af systemiske institutter og angivelse af det gældende supplerende systemiske bufferkrav

Artikel 132a

Identifikation af systemiske institutter

1.  Kompetente myndigheder udpeger over for EBA systemiske vigtige institutter i deres jurisdiktion. Hvis det drejer sig om bankkoncerner eller individuelle datterselskaber af en bankkoncern, baserer denne udpegelse sig på en fælles afgørelse, der foretages i henhold til artikel 108 af den konsoliderede tilsynsmyndighed og de berørte datterselskabers kompetente myndigheder. Systemisk vigtige finansieringsinstitutter kan også udpeges af ESRB. Denne udpegelse baserer sig på kvantitativ og kvalitativ analyse på globalt plan, EU-plan og nationalt plan og navnlig under hensyntagen til finansieringsinstitutternes:

a)  aktiviteter på tværs af jurisdiktioner inden for det indre marked og sammen med tredjelande

b)  størrelse

c)  sammenkobling med det finansielle system

d)  leverede tjenesters eller finansielle infrastrukturs substituerbarhed

e)  kompleksitet

f)  balance

g)  handelsbeholdnings størrelse

h)  derivatpositioner.

2.  I forbindelse med identifikation af systemiske institutter overvejer de kompetente myndigheder især de potentielle systemiske risici, som i deres medlemsstat udgøres af deres nationale aktiviteter og af alle andre grænseoverskridende aktiviteter, som det systemiske institut har det endelige ansvar for.

3.  Når de kompetente myndigheder foretager deres vurdering i henhold til stk. 1, 2 og 3, tager de højde for henstillinger, som er fremsat og fastholdt af ESRB i henhold til stk. 5.

4.  EBA sammensætter en liste over systemisk vigtige finansieringsinstitutter på globalt plan, EU-plan og nationalt plan. Listen over systemisk vigtige finansieringsinstitutter videregives til de kompetente myndigheder, ESRB og Kommissionen.

5.  ESRB gennemgår kriterierne og identifikationsprocessen for systemiske institutter i stk. 1 og 2. Det fremsætter henstillinger, som omfatter:

a)  identifikation af globale systemiske institutter på globalt, europæisk og nationalt plan og principper, der kan vejlede kompetente myndigheder i deres vurdering af identifikationen af sådanne globale systemiske institutter i overensstemmelse med artikel 132a

b) principper, der kan fungere som vejledning ved den rette fastsættelse af en systemisk buffersats.

ESRB overvåger sin henstilling og ajourfører den om nødvendigt på baggrund af erfaringer med identifikation af globale eller nationale systemiske institutter eller fastsættelse af buffere i henhold til dette direktiv eller på baggrund af udviklingen i internationalt aftalte standarder eller praksisser.

Kommissionen gives i overensstemmelse dermed beføjelser til at tilpasse kriterierne for identifikation af systemiske institutter og fastsættelse af den systemiske buffer.

Artikel 132b

Krav om at opretholde en systemisk buffer

1.  På baggrund af kriterier, der er fastsat i artikel 132a, tildeles systemiske institutter på globalt plan og EU-plan samt nationale systemiske institutter en af fem kategorier af systemisk relevans med hensyn til deres relevans for henholdsvis det europæiske marked eller et individuelt nationalt finansmarked. I den laveste kategori skal systemiske finansieringsinstitutter opretholde en supplerende egentlig kernekapitalbuffer på 1,0 % af den samlede risikoeksponering beregnet i henhold til artikel 87, stk. 3, i forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber], der øges med 0,5 % for hver af de følgende kategorier.

2.  Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan medlemsstaterne af systemiske institutter i den højeste kategori af systemisk relevans kræve, at de opretholder en supplerende egentlig kernekapitalbuffer på op til 10 % af det samlede risikoeksponeringsbeløb, der er beregnet i overensstemmelse med artikel 87, stk. 3, i forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber], hvis dette berettiges af særlige omstændigheder såsom bankkoncernens størrelse i forhold til hjemlandets økonomi eller graden af koncentration på det nationale finansmarked.

3.  Systemiske institutter skal opfylde kravet i stk. 1 ved hjælp af egentlig kernekapital i tillæg til eventuel egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde det kapitalgrundlagskrav, der er fastsat i artikel 87 i forordning (EU) nr. …/2012 af … [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber], kravet om at opretholde en kapitalbevaringsbuffer i henhold til artikel 123, kravet om at opretholde en institutspecifik kontracyklisk kapitalbuffer i henhold til artikel 124 og eventuelle krav i henhold til artikel 100.

4.  Den systemiske buffer for bankkoncerner, der identificeres som systemisk vigtige på globalt plan eller europæisk plan, opretholdes på et konsolideret eller delkonsolideret niveau inden for det indre marked, selvom datterselskaber i denne koncern er blevet identificeret som systemisk relevante på nationalt plan i en eller flere medlemsstater.

5.  Den systemiske buffer for enheder, der identificeres som systemisk relevante i kun én medlemsstat, opretholdes på enkeltenhedsniveau eller delkonsolideret niveau inden for denne medlemsstat.

6.  Uanset punkt 4 kan den systemiske buffer også opretholdes på enkeltenhedsniveau eller delkonsolideret niveau inden for en medlemsstat, hvis den kompetente myndighed over for EBA påviser, at der i en krisesituation ville være væsentlige retlige eller praktiske hindringer for en fri kapitalstrøm inden for koncernen. EBA underretter og fremsætter henstillinger over for Kommissionen for at sikre en effektiv grænseoverskridende krisestyring og -afvikling inden for det indre marked.

7.  De kompetente myndigheder kan vælge at offentliggøre den systemiske buffer, der kræves i henhold til stk. 1.

8.  Hvis et systemisk institut ikke fuldt ud opfylder kravet i stk. 1, kan de kompetente myndigheder begrænse udlodninger i forbindelse med egentlig kernekapital, begrænse udbetalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter og begrænse variabel aflønning og skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser.

9.  De kompetente myndigheder kræver, at systemiske institutter udarbejder og forelægger en afviklingsplan i overensstemmelse med de retningslinjer for globalt systemisk vigtige banker, som er udarbejdet af Rådet for Finansiel Stabilitet.

Afsnit VIII



De kompetente myndigheders oplysningspligt

Artikel 133



Generelle krav

1.  Kompetente myndigheder offentliggør følgende oplysninger:

a)  ordlyden af love, administrative bestemmelser og generelle retningslinjer, der er vedtaget i deres medlemsstat inden for forsigtighedstilsyn

b)  måden, hvorpå de i EU-lovgivningen disponible valgmuligheder og skøn kan udøves

c)  de generelle kriterier og metoder, de benytter i forbindelse med den kontrol og vurdering, der er omhandlet i artikel 92

d)  uden at dette berører bestemmelserne i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og artikel 54 og 58 i direktiv 2004/39/EF, de samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af rammebestemmelserne om forsigtighedstilsyn i de enkelte medlemsstater, herunder antallet og arten af de tilsynsforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med artikel 99.

da)  karakteren af enhver tilsynsforanstaltning, der er truffet som følge af gennemførelsen af artikel 95, inklusive navnene på de institutter, som sådanne foranstaltninger måtte gælde for.

2.  De oplysninger, der offentliggøres i henhold til stk. 1, skal være tilstrækkelig fyldestgørende til at muliggøre en meningsfuld sammenligning af de metoder, der benyttes af de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater. Oplysningerne offentliggøres i et fælles format og ajourføres regelmæssigt. Oplysningerne skal være tilgængelige på en enkelt elektronisk adresse.

3.  EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge formatet, strukturen, indholdsfortegnelsen og den årlige offentliggørelsesdato for de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 134



Specifikke oplysningskrav

1.  Med henblik på sjette del i forordning [indsættes af Publikationskontoret] offentliggør de kompetente myndigheder følgende oplysninger:

a)  de generelle kriterier og metodologier, som de har indført for at kontrollere overholdelsen af artikel 394 i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

b)  med forbehold af bestemmelserne i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, en kortfattet beskrivelse af resultatet af den tilsynsmæssige kontrol og en beskrivelse af de foranstaltninger, der træffes i tilfælde af manglende overholdelse af artikel 394 i forordning [indsættes af Publikationskontoret] konstateret på årsbasis.

2.  De kompetente myndigheder i de medlemsstater, der gør brug af valgmuligheden i artikel 6, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], offentliggør følgende:

a)  de kriterier, som de anvender til at fastslå, at der hverken findes eller påtænkes indført materielle, praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførelse af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser

b)  antallet af moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], og hvor mange af disse, der har datterselskaber i et tredjeland

c)  sammenfattet for den pågældende medlemsstat:

i)  for moderinstituttet i en medlemsstat, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 6, stk. 3, i nævnte forordning, det samlede kapitalgrundlag på konsolideret grundlag, som datterselskaber i et tredjelandbesidder

ii)  for moderinstitutter i en medlemsstat, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 6, stk. 3, i nævnte forordning, den procentdel, som kapitalgrundlaget i datterselskaber i et tredjeland udgør af det samlede kapitalgrundlag på konsolideret grundlag

iii)  for moderinstitutter i en medlemsstat, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 6, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], den procentdel, som kapitalgrundlaget i datterselskaber i et tredjeland udgør af det samlede kapitalgrundlag i henhold til artikel 87 i forordning [indsættes af Publikationskontoret].

3.  De kompetente myndigheder, der gør brug af valgmuligheden i artikel 8, stk. 1, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], offentliggør følgende:

(a)  de kriterier, som de anvender til at fastslå, at der hverken findes eller påtænkes indført materielle, praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførelse af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser

b)  antallet af moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], og hvor mange af disse, der har datterselskaber i et tredjeland

c)  sammenfattet for den pågældende medlemsstat:

i)  for moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], det samlede kapitalgrundlag i datterselskaber i et tredjeland

ii)  for moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], den procentdel, som kapitalgrundlaget i datterselskaber i et tredjeland udgør af det samlede kapitalgrundlag

iii)  for moderinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til artikel 8, stk. 1, i forordning [indsættes af Publikationskontoret], den procentdel, som kapitalgrundlaget i datterselskaber i et tredjeland udgør af det samlede kapitalgrundlag i henhold til artikel 87 i nævnte forordning.

Artikel 134a



Yderligere krav om offentliggørelse for institutter

Med henblik på at udvide markedsdisciplinen og sikre en tilstrækkelig forsyning af oplysninger til markedet, så usikkerheden reduceres, kan kompetente myndigheder kræve, at institutter eller bestemte typer institutter på ad hoc-basis eller regelmæssigt offentliggør enhver af følgende oplysninger ud over dem, der er fastsat i del otte i forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber]:

a)  oplysninger, der er indberettet til den kompetente myndighed i henhold til artikel 95 og 96 i forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber]

b)  specificerede data med relation til dele af de oplysninger, der henvises til under punkt a), f.eks. de maksimale, minimale og gennemsnitlige resultater for perioden mellem indberetningsdatoer

c)  værdien af risikovægtede aktiver fordelt på specificerede kategorier såsom land, aktivtype og, hvor det er relevant, de vigtigste drivkræfter for risikoen, såsom forholdet mellem lånets størrelse og indkomsten eller forholdet mellem lånets størrelse og værdien

d)  detaljerede forklaringer om væsentlige ændringer og tendenser i kapitalandele og risikovægtede aktiver, og

e)  kapitalkrav på grundlag af Basel 1-minimumsgrænser (dvs. Basel 1-risikovægte) for at muliggøre eksponeringssammenligninger mellem firmaer baseret på en standardforanstaltning.

Afsnit IX



Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

Artikel 135

Delegerede retsakter

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 138 vedrørende følgende aspekter:

a)  præcisering af definitionerne i artikel 4 og 122 for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv

b)  præcisering af definitionerne i artikel 4 og 122 for i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne

ba)  tilpasning af kriterierne for identifikation af systemiske institutter og fastsættelsen af den systemiske buffer, jf. artikel 132a og artikel 132b på baggrund af henstillinger fra ESRB.

c)  tilpasning af terminologien og definitionerne i artikel 4 til senere retsakter om institutter og hermed beslægtede områder

d)  udvidelse af indholdet af den i artikel 33 og 34 omhandlede liste, som findes i bilag I til dette direktiv, eller tilpasning af listens terminologi under hensyn til udviklingen på finansmarkederne

e)  de områder, inden for hvilke de kompetente myndigheder udveksler oplysninger, jf. artikel 51

f)  tilpasning af bestemmelserne i artikel 75-86 og 94 for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, navnlig nye finansielle produkter, eller inden for regnskabsstandarder og -krav, som tager højde for EU-lovgivningen, eller med henblik på konvergens i tilsynspraksis

g)  tilpasning af de i artikel 23, stk. 1, fastsatte kriterier for at tage hensyn til den fremtidige udvikling og sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv.

Artikel 136

Gennemførelsesretsakter

Følgende foranstaltninger vedtages som gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 137, stk. 2:

a)  tekniske tilpasninger af listen i artikel 2

b)  ændring af størrelsen af startkapitalen, jf. artikel 12 og afsnit IV, under hensyn til udviklingen på det økonomiske og monetære område.

Artikel 137

Det Europæiske Bankudvalg

1.  Ved vedtagelse af gennemførelsesretsakter bistås Kommissionen af Det Europæiske Bankudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/10/EF. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 138

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel anførte betingelser.

2.  De delegerede beføjelser i artikel 135 tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den dato, der er omhandlet i artikel 153.

3.  Den i artikel 135 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 135 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Afsnit X



Ændringer af direktiv 2002/87/EF

Artikel 139

Ændring af direktiv 2002/87/EF

1.  I artikel 21a, stk. 2, udgår litra a).

2.  Efter artikel 21a, stk. 2a, indsættes følgende stykke:

"3. For at sikre konsekvent harmonisering af de beregningsmetoder, der er opstillet i bilag I, del II, sammenholdt med artikel 45, stk. 2, i forordning [indsættes af Publikationskontoret] og artikel 228, stk. 1, i direktiv 2009/138/EF, jf. dog artikel 6, stk. 4, udarbejder EBA, EIOPA og ESMA gennem det blandede udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder i forbindelse med artikel 6, stk. 2.

ESA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i stk. 3 omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010."

Afsnit XI



Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Kapitel 1 Overgangsbestemmelser om tilsyn med kreditinstitutter, som udøver retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser

Artikel 140

Anvendelsesområde

1.  Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse i stedet for artikel 40, 41, 43, 51 og 52 indtil den 1. januar 2015 og, såfremt Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt i overensstemmelse med stk. 2, i endnu en periode på op til to år.

2.  For at sikre, at indfasningen af tilsynsordninger for likviditet er helt på linje med udviklingen af ensartede likviditetsbestemmelser, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 135 om udsættelse af den i stk. 1 nævnte dato med op til to år, hvis der ikke er indført ensartede likviditetsbestemmelser i EU, fordi internationale standarder for likviditetstilsyn endnu ikke er vedtaget på den dato, der er omhandlet i stk. 1.

Artikel 141



Rapporteringskrav

Værtslandene kan til statistisk brug kræve, at alle de kreditinstitutter, der har en filial på deres område, regelmæssigt indsender en rapport til de pågældende værtslandes kompetente myndigheder om den virksomhed, som de udøver i de pågældende værtslande.

Til varetagelse af de opgaver, der påhviler værtslandene i henhold til artikel 145 i dette direktiv, kan de kræve de samme oplysninger af filialer af kreditinstitutter, der har hjemsted i andre medlemsstater, som de kræver af indenlandske kreditinstitutter.

Artikel 142

Foranstaltninger truffet af de kompetente myndigheder i hjemlandet i forbindelse med de aktiviteter, der udøves i værtslandet

1.  Når de kompetente myndigheder i værtslandet konstaterer, at et kreditinstitut, der har en filial eller leverer tjenesteydelser på dets område, ikke overholder de lovbestemmelser, som værtslandet har vedtaget i medfør af dette direktivs bestemmelser, og som giver værtslandets myndigheder kompetence, anmoder de det pågældende kreditinstitut om at bringe det ulovlige forhold til ophør.

2.  Tager det pågældende kreditinstitut ikke de nødvendige skridt, underretter værtslandets kompetente myndigheder hjemlandets kompetente myndigheder herom.

3.  Hjemlandets kompetente myndigheder træffer da så hurtigt som muligt de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at kreditinstituttet bringer det ulovlige forhold til ophør. Karakteren af disse foranstaltninger meddeles værtslandets kompetente myndigheder.

4.  Hvis det pågældende kreditinstitut til trods for de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet – eller hvis disse foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige, eller hjemlandet ikke har truffet nogen foranstaltninger – fortsat overtræder de i værtslandet gældende lovbestemmelser som nævnt i stk. 1, kan værtslandet efter at have underrettet de kompetente myndigheder i hjemlandet herom træffe passende foranstaltninger for at forebygge eller straffe yderligere ulovligheder, og om nødvendigt forhindre, at kreditinstituttet indleder yderligere aktiviteter på dets område. Medlemsstaterne sikrer, at de for disse foranstaltninger nødvendige dokumenter kan forkyndes for kreditinstitutterne på medlemsstaternes område.

Artikel 143

Retsbevarende foranstaltninger

Inden den i artikel 142 fastsatte procedure iværksættes, kan værtslandets kompetente myndigheder i særlig hastende tilfælde iværksætte nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at beskytte indskyderes, investorers og andre tjenesteydelsesmodtageres interesser. Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstaters kompetente myndigheder skal hurtigst muligt underrettes om sådanne foranstaltninger.

Kommissionen kan, efter at have hørt de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder, bestemme, at den pågældende medlemsstat skal ændre eller ophæve disse foranstaltninger.

Artikel 144

Ansvar

1.  Ansvaret for forsigtighedstilsyn med et kreditinstitut, herunder tilsyn med de i henhold til artikel 33 og 34 udøvede aktiviteter, påhviler hjemlandets kompetente myndigheder; dette berører ikke de bestemmelser i dette direktiv, der giver værtslandets kompetente myndigheder en beføjelse.

2.  Stk. 1 er ikke til hinder for, at der føres tilsyn på et konsolideret grundlag ifølge dette direktiv.

3.  De kompetente myndigheder i en medlemsstat tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan have på stabiliteten af det finansielle system i alle andre berørte medlemsstater, og navnlig i nødsituationer, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det relevante tidspunkt.

Artikel 145

Likviditetstilsyn

Værtslandene har i samarbejde med hjemlandets kompetente myndigheder ansvaret for tilsyn med likviditeten i kreditinstitutters filialer, indtil yderligere koordinering har fundet sted.

Med forbehold af de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at styrke Det Europæiske Monetære System, bevarer værtslandene det fulde ansvar for de foranstaltninger, der iværksættes som led i deres pengepolitik.

Sådanne foranstaltninger må ikke føre til forskelsbehandling eller mere restriktiv behandling af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat.

Artikel 146

Samarbejde om tilsyn

Med henblik på at føre tilsyn med virksomheden i kreditinstitutter, som udøver virksomhed i en eller flere andre medlemsstater end den, hvor de har hjemsted, navnlig gennem en filial, arbejder de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater tæt sammen. De meddeler hinanden alle sådanne oplysninger om ledelsen og ejerforholdet i disse kreditinstitutter, som vil kunne lette tilsynet med disse og undersøgelsen af betingelserne for meddelelse af tilladelse, samt alle de oplysninger, der vil kunne lette overvågningen af disse institutter, i særdeleshed med hensyn til likviditet, solvens, indskudsgaranti, begrænsning af store engagementer, administrativ og regnskabsmæssig praksis og interne kontrolmekanismer.

Artikel 147

Væsentlige filialer

1.  De kompetente myndigheder i et værtsland kan fremsætte en anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor artikel 107, stk. 1, finder anvendelse, eller til de kompetente myndigheder i hjemlandet om, at en filial af et kreditinstitut anses for at være væsentlig.

2.  Anmodningen skal indeholde begrundelserne for, at filialen skal anses for at være væsentlig, navnlig med hensyn til følgende:

a)  kreditinstituttets filial har en markedsandel i form af indskud på over 2 % i værtslandet

b)  den betydning, som suspensionen eller ophøret af kreditinstituttets virksomhed sandsynligvis vil få for den systemiske likviditet og betalings-, clearings- og afviklingssystemerne i værtslandet

c)  filialens størrelse og betydning med hensyn til antal kunder i værtslandets banksystem eller finansielle system.

De kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet og den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis artikel 107, stk. 1, finder anvendelse, skal gøre alt, hvad der står i deres magt, for at nå frem til en fælles beslutning om udpegningen af en filial som værende væsentlig.

Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for to måneder efter modtagelsen af den i første afsnit omhandlede anmodning, træffer de kompetente myndigheder i værtslandet inden for en periode på yderligere to måneder selv beslutning om, hvorvidt filialen er væsentlig. I forbindelse med beslutningstagningen tager de kompetente myndigheder i værtslandet hensyn til eventuelle synspunkter og forbehold fremsat af de konsoliderende tilsynsmyndigheder eller de kompetente myndigheder i hjemlandet.

De i tredje og fjerde afsnit omhandlede beslutninger anføres i et dokument, der indeholder den fulde begrundelse og sendes til de berørte kompetente myndigheder, og anses for at være afgørende og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

Udpegningen af en filial som værende væsentlig berører ikke de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv.

3.  De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor en væsentlig filial er etableret, de i artikel 112, stk. 1, litra c) og d), omhandlede oplysninger og udfører de i artikel 107, stk. 1, litra c), omhandlede opgaver i samarbejde med de kompetente myndigheder i værtslandet.

4.  Bliver en kompetent myndighed i et hjemland bekendt med en nødsituation i et kreditinstitut, jf. artikel 109, stk. 1, advarer den, så snart det er praktisk muligt, de i artikel 59, stk. 4, og i artikel 60 omhandlede myndigheder.

5.  Når artikel 111 ikke finder anvendelse, opretter og leder de kompetente myndigheder, der fører tilsyn med et kreditinstitut med væsentlige filialer i andre medlemsstater, et kollegium af tilsynsførende, som skal lette samarbejdet i henhold til stk. 2 og artikel 61. Oprettelsen og driften af kollegiet baseres på skriftlige bestemmelser, der efter høring af de berørte kompetente myndigheder fastlægges af den kompetente myndighed i hjemlandet. Den kompetente myndighed i hjemlandet afgør, hvilke kompetente myndigheder der deltager i et møde eller en aktivitet i kollegiet.

6.  Den beslutning, som hjemlandets kompetente myndighed træffer, tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres, for disse myndigheder, navnlig den mulige indvirkning på det finansielle systems stabilitet i de berørte medlemsstater, jf. artikel 144, stk. 3, og de forpligtelser, der er omhandlet i stk. 2 i denne artikel.

7.  Hjemlandets kompetente myndighed skal på forhånd holde alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af sådanne møder, de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Hjemlandets kompetente myndighed holder også rettidigt alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om de tiltag, der vedtages på disse møder, eller de foranstaltninger, der gennemføres.

Artikel 148

Kontrol på stedet

1.  Hvis et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, udøver virksomhed gennem en filial etableret i en anden medlemsstat, sikrer værtslandet, at hjemlandets kompetente myndigheder efter forudgående meddelelse herom til værtslandets kompetente myndigheder selv eller gennem personer, som de bemyndiger hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nævnt i artikel 52.

2.  Hjemlandets kompetente myndigheder kan ligeledes få adgang til at føre tilsyn med filialer efter en af de andre procedurer, der er nævnt i artikel 113.

3.  Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for den ret, som værtslandets kompetente myndigheder har til på stedet at kontrollere filialer etableret på deres område med henblik på varetagelsen af de opgaver, der påhviler dem i henhold til dette direktiv.

Kapitel 2 Overgangsbestemmelser om kapitalbuffere

Artikel 149

Overgangsbestemmelser om kapitalbuffere

1.  Ved denne artikel ændres kravene i artikel 122 og 123 i en overgangsperiode fra 1. januar 2016 til 31. december 2018.

2.  I perioden fra 1. januar til 31. december 2016

a)  skal kapitalbevaringsbufferen bestå af egentlig kernekapital svarende til 0.625 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 87, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

b)  skal den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer højst svare til 0,625 % af nævnte samlede værdi, og derfor skal det kombinerede bufferkrav svare til mellem 0.625 og 1.25 % af den samlede værdi af institutternes risikovægtede eksponeringsbeløb.

3.  I perioden fra 1. januar til 31. december 2017

a)  skal kapitalbevaringsbufferen bestå af egentlig kernekapital svarende til 1.25 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 87, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

b)  skal den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer højst svare til 1,25 % af nævnte samlede værdi, og derfor skal det kombinerede bufferkrav svare til mellem 1,25 og 2,50 % af den samlede værdi af institutternes risikovægtede eksponeringsbeløb.

4.  I perioden fra 1. januar til 31. december 2018

a)  skal kapitalbevaringsbufferen bestå af egentlig kernekapital svarende til 1,875 % af den samlede værdi af instituttets risikovægtede eksponeringsbeløb beregnet i overensstemmelse med artikel 87, stk. 3, i forordning [indsættes af Publikationskontoret]

b)  skal den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer højst svare til 1,875 % af nævnte samlede værdi, og derfor skal det kombinerede bufferkrav svare til mellem 1,875 og 3,750 % af den samlede værdi af institutternes risikovægtede eksponeringsbeløb.

5.  Kravet om en kapitalbevaringsplan og de restriktioner for udlodninger, der er omhandlet i artikel 131 og 132, finder anvendelse i overgangsperioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2018, såfremt institutterne ikke opfylder de ændrede krav, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4.

6.  Medlemsstaterne kan fastsætte en kortere overgangsperiode end den, der er angivet i stk. 1, såfremt det er berettiget på grund af overdreven vækst i långivningen eller en anden aktivklasse på et hvilket som helst tidspunkt i den pågældende periode. Hvis en medlemsstat gør dette, kan den kortere periode anerkendes af andre medlemsstater.

Kapitel 3Afsluttende bestemmelser

Artikel 150

Gennemgang

1.  Kommissionen gennemgår og aflægger inden den 1. april 2014 rapport om bestemmelserne om aflønning i dette direktiv og forordning [indsættes af Publikationskontoret], navnlig med hensyn til deres effektivitet, gennemførelse og håndhævelse, idet der tages højde for den internationale udvikling. I denne gennemgang identificeres de eventuelle huller, der er opstået i forbindelse med anvendelsen af proportionalitetsprincippet på disse bestemmelser. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag.

Kommissionens regelmæssige gennemgang af anvendelsen af dette direktiv sikrer, at det ikke fører til åbenbar forskelsbehandling mellem institutter på grundlag af deres juridiske struktur eller ejerskabsmodel.

2.  Fra 2014 og frem offentliggør EBA i samarbejde med EIOPA og ESMA hvert andet år en rapport om, i hvilket omfang medlemsstaternes lovgivning henviser til eksterne ratings, og om de foranstaltninger, som medlemsstaterne har truffet for at reducere sådanne henvisninger. Denne rapport beskriver også, hvordan de kompetente myndigheder opfylder deres forpligtelser i artikel 76, stk. 1 og 2, og i artikel 77, stk. 1, litra b). Denne rapport beskriver desuden omfanget af tilsynsmæssig konvergens i denne henseende.

EBA sikrer i samarbejde med EIOPA og ESMA en effektiv reduktion i afhængigheden af eksterne kreditvurderinger og sørger gradvis for at fjerne alle mekaniske og automatiske effekter af en ekstern kreditvurdering, der stadig findes i EU-lovgivningen.

3.  Senest den 31. december 2014 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om anvendelsen af artikel 103 og 104 og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag.

4.  Senest den 31. december 2016 gennemgår og aflægger Kommissionen rapport om de resultater, der er opnået i henhold til artikel 87, stk. 4, herunder passende benchmarking af praksisser for mangfoldighed, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet denne rapport og, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag.

4a.  Senest den 31. december 2014 hører Kommissionen ESA'erne, ESCB, ESRB og andre relevante parter for at vurdere effektiviteten af aftalerne om udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv, især under afsnit VII, kapitel 1, afdeling 2, og udarbejder forslag, hvor det er relevant, for yderligere at udvikle disse bestemmelser og/eller aftaler, navnlig under hensyntagen til de væsentlige informationsrelaterede synergier mellem de centrale bankfunktioner og tilsynsfunktionerne, både under normale omstændigheder og i perioder med stress.

4b.  Senest den 31. december 2014 vurderer Europa-Kommissionen artikel 130a om fastsættelse af systemiske buffersatser efter høring af EBA og ESRB og under hensyntagen til de internationale anerkendte standarder for systemiske institutter og forelægger om nødvendigt et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

4c.  Senest den 31. december 2014 gennemgår og aflægger EBA rapport om anvendelsen af bestemmelserne i dette direktiv og forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber] om Unionens og medlemsstaternes samarbejde med tredjelande. Denne gennemgang skal identificere de eventuelle huller og vurdere de områder, der kræver yderligere udvikling med hensyn til samarbejde, udveksling af oplysninger og gensidighedsordninger, herunder håndhævelse af tilsynsbestemmelser i tredjelande.

  EBA vurderer også behovet for yderligere udvikling af samarbejdsaftaler mellem medlemsstater og EBA på den ene side og internationale finansieringsinstitutter eller -organer såsom IMF eller Rådet for Finansiel Stabilitet på den anden side.

4d.  Ved modtagelsen af et mandat fra Kommissionen undersøger EBA, om enheder i finanssektoren, der erklærer, at de udfører deres aktiviteter i henhold til islamiske bankvirksomhedsprincipper, er tilstrækkeligt dækket af bestemmelserne i dette direktiv og forordning (EU) nr. .../2012 af ... [om tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber].

Kommissionen gennemgår den rapport, som EBA har udarbejdet, og forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag for Europa-Parlamentet og Rådet.

Artikel 151

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2013 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Medlemsstaterne anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2014.

2.  Uanset stk. 1 finder afsnit VII, kapitel 4, stk. 1, anvendelse fra den 1. januar 2016.

3.  Lovene og bestemmelserne omhandlet i stk. 1 og 2 skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal betragtes som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningerne og for affattelsen af den nævnte erklæring fastsættes af medlemsstaterne.

4.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 152

Ophævelse

Direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF med efterfølgende ændringer ophæves med virkning fra den 1. januar 2013.

Henvisninger til de ophævede direktiver betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 153

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 154

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Bilag I



Liste over de aktiviteter, der er omfattet af gensidig anerkendelse

1.  Modtagelse af indskud og andre tilbagebetalingspligtige midler

2.  Udlånsvirksomhed, herunder bl.a. forbrugerkreditter, realkreditlån, factoring med eller uden regres og handelskreditter (herunder forfaitering)

3.  Finansiel leasing.

4.  Betalingstjenester som defineret i artikel 4, nr. 3), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked[28].

5.  Udstedelse og administration af andre betalingsmidler (f.eks. rejsechecks og bankveksler), i det omfang denne aktivitet ikke er dækket af punkt 4

6.  Garantier og tilsagn

7.  Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende:

a)  pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser mv.)

b)  udenlandsk valuta

c)  finansielle futures og options

d)  valuta- og renteinstrumenter

e)  værdipapirer.

8.  Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed

9.  Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder

10.  Låneformidling.

11.  Porteføljeforvaltning og –rådgivning.

12.  Opbevaring og forvaltning af værdipapirer.

13.  Kreditoplysninger.

14.  Boksudlejning.

15.  Udstedelse af elektroniske penge.

De i bilag I, afsnit A og B, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter[29] anførte tjenesteydelser og aktiviteter i tilknytning til de i bilag I, afsnit C, omhandlede markeder for finansielle instrumenter er omfattet af principperne om gensidig anerkendelse i nærværende direktiv.

Bilag II



Sammenligningstabel