Mødedokument

 

A7-0195/2012

6.6.2012

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006

( COM(2011)0451 – C7‑0205/2011 – 2011/0196(COD) )

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Silvia-Adriana Ţicău

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

 

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  76

PROCEDURE  80

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006

( COM(2011)0451 – C7‑0205/2011 – 2011/0196(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2011)0451 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 91 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0205/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 7. december 2011[1],

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget ( A7-0195/2012 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 

 

Ændringsforslag    1

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning

Led 4 a (nyt)

 

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning

Ændringsforslag

 

– der henviser til udtalelse af 5. oktober 2011 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse1,

 

__________________

 

1 Endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Af hensyn til sammenhængen mellem de forskellige undtagelser i artikel 13 i forordning (EF) nr. 561/2006 og med henblik på at mindske transportvirksomheders administrative byrder bør de maksimalt tilladte køreafstande i artikel 13, litra d), f) og p), revideres, samtidig med at den nævnte forordnings mål iagttages.

(4) Af hensyn til sammenhængen mellem de forskellige undtagelser i artikel 13 i forordning (EF) nr. 561/2006 og med henblik på at mindske transportvirksomheders administrative byrder, reducere bureaukratiet og sikre en praksisorienteret videreudvikling af kontrolapparatet bør de maksimalt tilladte køreafstande i artikel 13, litra d), f) og p), revideres, samtidig med at den nævnte forordnings mål iagttages.

Begrundelse

Med denne ændring skal målet med revisionen af forordningen om kontrolapparatet yderligere præciseres. Det er navnlig vigtigt, at videreudviklingen af kontrolapparatet holder trit med praksis.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 16

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) For at sikre loyale konkurrencevilkår på det indre vejtransportmarked og sende et klart signal til førere og transportvirksomheder bør medlemsstaternes højeste sanktionskategori pålægges for "meget alvorlige" overtrædelser (jf. Kommissionens direktiv 2009/5/EF af 30. januar 2009 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed), dog med forbehold af subsidiaritetsprincippet.

(16) For at sikre loyale konkurrencevilkår på det indre vejtransportmarked og sende et klart signal til førere og transportvirksomheder bør definitionen af meget alvorlige overtrædelser af denne forordning harmoniseres og gøres bindende og medlemsstaternes højeste sanktionskategori pålægges for "meget alvorlige" overtrædelser (jf. Kommissionens direktiv 2009/5/EF af 30. januar 2009 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed), dog med forbehold af subsidiaritetsprincippet. Der bør også træffes foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne for overtrædelser altid er effektive, virker afskrækkende og står i et rimeligt forhold til overtrædelsen. Der bør navnlig tages konkrete skridt med henblik på at afskaffe praksis med uforholdsmæssigt store bøder for mindre overtrædelser.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 16 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16a) Afvigende regler for beregning af den daglige køretid medfører en uensartet anvendelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og skaber retsusikkerhed for førere og transportvirksomheder i den internationale trafik. For at sikre en klar, effektiv, forholdsmæssig og ensartet gennemførelse af de sociale bestemmelser på vejtransportområdet er det afgørende, at medlemsstaternes håndhævelsesorganer anvender reglerne ensartet.

Begrundelse

I sin gennemførelsesafgørelse af 7.6.2011 (C(2011)3759) henviste Kommissionen til problemerne med varierende fortolkninger af beregningen af den daglige køretid og kom med en henstilling. For at øge trafiksikkerheden og fremme EU's indre marked er den eneste vej frem en ensartet gennemførelse af forordningen om køre- og hviletider og bestemmelserne om kontrolapparatet i medlemsstaterne.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) I kraft af tilpasningerne af den europæiske overenskomst om det arbejde, der udføres af det medfølgende personale i international transport ad landevej, som blev undertegnet i Geneve den 1. juli 1970 – med de tilhørende seks ændringer – og som er deponeret hos De Forenede Nationers generalsekretær (AETR), er anvendelsen af det kontrolapparat, der er nævnt i bilag I B, gjort obligatorisk for køretøjer, som er indregistreret i tilgrænsende tredjelande. Da disse lande direkte berøres af ændringer af kontrolapparatet, som indføres ved denne forordning, bør de kunne deltage i dialogen om tekniske spørgsmål. Derfor bør der nedsættes et fartskriverforum.

(17) I kraft af tilpasningerne af den europæiske overenskomst om det arbejde, der udføres af det medfølgende personale i international transport ad landevej, som blev undertegnet i Geneve den 1. juli 1970 – med de tilhørende seks ændringer – og som er deponeret hos De Forenede Nationers generalsekretær (AETR), er anvendelsen af digitale fartskrivere gjort obligatorisk for køretøjer, som er indregistreret i tilgrænsende tredjelande. Da disse lande direkte berøres af ændringer af kontrolapparatet, som indføres ved denne forordning, bør de kunne deltage i dialogen om tekniske spørgsmål og om indførelsen af et fælles elektronisk system til udveksling af oplysningerne på førerkortene. Derfor bør der nedsættes et fartskriverforum.

 

(Denne ændring (“digitale fartskrivere” erstatter “det kontrolapparat, der er nævnt i bilag I B”) gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal ændringerne foretages alle relevante steder).

Begrundelse

Hvis en statsborger fra et tredjeland ansøger om et førerkort, skal man kontrollere, at den pågældende ikke allerede har modtaget et digitalt kort. Derfor skal problemerne med elektronisk udveksling med AETR-medlemsstaterne vedrørende førerkort løses gennem indførelse af et fælles system. Når en statsborger fra et tredjeland i dag ansøger om et digitalt fartskriverkort, kan man kun anmode om oplysninger gennem bilaterale kontakter med det pågældende land, og denne procedure kræver store mængder tid og ressourcer.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 21 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21a) Transport af personer og gods sker under meget forskellige forudsætninger og betingelser. Derfor bør der så hurtigt som muligt, dog senest inden udgangen af 2013, forelægges en revision af fartskriverpligten og bestemmelserne for køre- og hviletider for førere af busser.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 21 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21b) Standarder og specifikationer bør udarbejdes som åbne standarder, som gør det muligt – efter Kommissionens undersøgelse – at integrere andre funktioner såsom "sorte bokse" og eCall (automatisk nødopkald til 112) i ét og samme apparat.

 

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. -1 (nyt)

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Titel

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(-1) Titlen affattes således:

 

”Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 af 20. december 1985 om fartskrivere inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006”

 

(Dette ændringsforslag gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal ændringerne foretages alle relevante steder).

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at indføre en ændring af terminologien i forordningen, således at der anvendes den term, der både er i overensstemmelse med andre, allerede gældende retsakter på samme område, hvori ordet fartskriver anvendes, og som er i overensstemmelse med den almene anvendelse heraf i den almindelige og tekniske sprogbrug.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Kapitel 1 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Principper og anvendelsesområde

Principper, anvendelsesområde og krav

Begrundelse

Ordføreren finder det meget vigtigt at indføje de vigtigste principper og krav, som fartskrivere skal opfylde, i forordningens tekst. I øjeblikket står mange af dem kun i bilagene, som ikke er blevet forelagt til behandling med dette forslag. Bilagene bør kun indeholde mere detaljerede oplysninger i forbindelse med disse grundlæggende principper og krav, som bør indgå i forordningens tekst, således at Parlamentet har mulighed for at drøfte dem under den fælles beslutningsprocedure.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 1 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Genstand og principper

(Vedrører ikke den danske tekst)

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 1 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved denne forordning fastsættes krav til konstruktion, installering, brug og afprøvning af kontrolapparater, som anvendes i vejtransport med henblik på at kontrollere overholdelsen af forordning (EF) nr. 561/2009, direktiv 2002/15/EF og direktiv 92/6/EØF.

1. Ved denne forordning fastsættes forpligtelser i forbindelse med og krav til konstruktion, installering, brug, afprøvning og kontrol af fartskrivere, som anvendes i vejtransport med henblik på at kontrollere overholdelsen af forordning (EF) nr. 561/2009, direktiv 2002/15/EF og direktiv 92/6/EØF.

Begrundelse

Denne forordning fastsætter ikke kun krav, men også forpligtelser for alle aktører i fartskriversystemet, dvs. transportvirksomheder, chauffører, værksteder, fabrikanter, kontrolmyndigheder osv. Den fartskriverkontrol, som udføres af kontrolmyndighederne, bør indgå som genstand for forordningen, fordi den er et vigtigt kapitel i dette forslag til retsakt.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 1 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. I denne forordning fastsættes betingelser og krav for, hvornår de oplysninger og data, der registreres, behandles eller lagres af fartskriveren, jf. artikel 2, må anvendes til andre formål end kontrol med overholdelsen af den lovgivning, der omhandles i stk. 1.

Begrundelse

Anvendelsen af fartskriver indebærer behandling af personoplysninger vedrørende professionelle chauffører. I henhold til principperne vedrørende de retlige rammer for databeskyttelse må oplysningerne kun anvendes til det anførte formål og ikke til noget andet formål. Da dette forslag giver mulighed for at anvende data, som behandles af fartskriveren, med ITS-applikationer til andre formål end overholdelse af sociale bestemmelser, er denne bestemmelse nødvendig.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a) "kontrolapparat": alt udstyr, der er bestemt til installering i motorkøretøjer for hel- eller halvautomatisk at vise, registrere, udskrive, lagre og udlæse oplysninger om sådanne køretøjers kørsel og om nærmere bestemte perioder af førernes arbejdstid

a) "fartskriver": alt udstyr, der er bestemt til installering i motorkøretøjer for hel- eller halvautomatisk at vise, registrere, udskrive, lagre og udlæse oplysninger om sådanne køretøjers kørsel i forbindelse med de forskellige tidsrum, der er omfattet af førerens daglige arbejdstid, og om de data, der omhandles i denne forordnings artikel 30

Begrundelse

Fartskriveren registrerer ikke kun ”nærmere bestemte perioder af førernes arbejdstid”, men alle perioder i den virksomhed, der er knyttet til hans status som fører, jf. artikel 30, stk. 5, i forslaget. Den registrerer også data vedrørende føreren.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) "køretøjsenhed": kontrolapparatet bortset fra bevægelsesføleren og de kabler, hvormed bevægelsesføleren tilsluttes. Køretøjsenheden kan enten være en enkelt enhed eller flere enheder, som er fordelt i køretøjet, forudsat at den opfylder sikkerhedsforskrifterne i denne forordning

b) "køretøjsenhed": fartskriver bortset fra bevægelsesføleren og de kabler, hvormed bevægelsesføleren tilsluttes. Køretøjsenheden kan enten være en enkelt enhed eller flere enheder, som er fordelt i køretøjet, forudsat at den opfylder sikkerhedsforskrifterne i denne forordning Køretøjsenheden består af en processor, et datalager, et tidstro ur, to chipkortinterface-enheder (fører og medchauffør), en printer, en skærm, et visuelt advarselssignal, et kalibrerings- og udlæsningsstik samt faciliteter til indlæsning foretaget af bruger

Begrundelse

Dette er de elementer, der i henhold til Bilag I B indgår i køretøjsenheden. Ved at medtage disse elementer i forordningen bliver teksten klarere og lettere at forstå.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) "fartskriverkort": et chipkort til anvendelse i kontrolapparatet, som giver kontrolapparatet mulighed for at fastlægge kortindehaverens rolle samt at overføre og lagre data

d) "fartskriverkort": et chipkort til anvendelse i fartskriveren, som giver fartskriveren mulighed for at fastlægge kortindehaverens rolle og dennes adgangsret til data samt for at overføre og lagre data

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) "diagramark": et til varig optegnelse af oplysninger beregnet ark, som indlægges i kontrolapparatet, jf. bilag I, og på hvilket apparatets skriveanordning fortløbende optegner diagrammer over de oplysninger, der skal registreres

e) "diagramark": et til varig optegnelse af oplysninger beregnet ark, som indlægges i den analoge fartskriver, og på hvilket dens skriveanordning fortløbende optegner diagrammer over de oplysninger, der skal registreres

 

(Dette ændringsforslag gælder for hele teksten. Hvis det vedtages, skal ændringerne foretages alle relevante steder).

Begrundelse

Henvisninger til ”kontrolapparatet, jf. bilag I” bør forstås som henvisninger til ”den analoge fartskriver”. Ifølge ændringsforslaget skal termen fartskriver anvendes i stedet for kontrolapparat for at bringe anvendelsen af denne term i overensstemmelse med andre allerede gældende retsakter inden for samme område, hvor ordet fartskriver anvendes, og i overensstemmelse med almindelig anvendelse af denne term i almindelig og teknisk sprogbrug.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra f a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

fa) "analog fartskriver": en fartskriver, der anvender et diagramark i overensstemmelse med denne forordning

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra f b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

fb) "digital fartskriver": en fartskriver, der anvender et fartskriverkort i overensstemmelse med denne forordning

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra g

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

g) "kontrolkort": et fartskriverkort, som en medlemsstats myndigheder udsteder til en national kompetent kontrolmyndighed, som identificerer kontrolorganet og eventuelt kontrolmedarbejderen, og som giver adgang til de data, der er lagret i datalageret eller i førerkortene, med henblik på læsning, udskrift og/eller dataoverførsel

g) "kontrolkort": et fartskriverkort, som en medlemsstats myndigheder udsteder til en national kompetent kontrolmyndighed, som identificerer kontrolorganet og kontrolmedarbejderen, og som giver adgang til de data, der er lagret i datalageret, i førerkortene og i værkstedskortene, med henblik på læsning, udskrift og/eller dataoverførsel

Begrundelse

Med henblik på at forbedre kontrollen bør kontrolmedarbejderne have adgang til de data, der registreres og lagres af virksomheder og værksteder.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra i

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

i) "værkstedskort": et fartskriverkort, som medlemsstatens myndigheder udsteder til en fabrikant af kontrolapparater, en installatør, en køretøjsfabrikant eller et værksted, som er godkendt af samme medlemsstat, som identificerer kortindehaveren og giver mulighed for prøvning, kalibrering og/eller dataoverførsel på kontrolapparatet

i) "værkstedskort": et fartskriverkort, som medlemsstatens myndigheder udsteder til udpeget personale hos en fabrikant af fartskrivere, en installatør, en køretøjsfabrikant eller i et værksted, som er autoriseret af samme medlemsstat, som identificerer kortindehaveren og giver mulighed for prøvning af, kalibrering af og/eller dataoverførsel fra fartskrivere

 

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

j) "daglig arbejdsperiode": tidsperiode, som omfatter køretid, alle øvrige arbejdstider eller rådighedsperioder, afbrydelser i arbejdet og hviletid, der ikke overstiger ni timer.

j) "daglig arbejdsperiode": tidsperiode, som begynder på det tidspunkt, hvor føreren efter en ugentlig eller daglig hvileperiode aktiverer fartskriveren, eller, såfremt den daglige hviletid opdeles, ved afslutningen af en hvileperiode på mindst ni timer. Den daglige arbejdsperiode slutter ved begyndelsen af en daglig hvileperiode, eller, såfremt den daglige hvileperiode opdeles, ved begyndelsen af en hvileperiode på mindst ni sammenhængende timer

Begrundelse

I overensstemmelse med den definition af daglig arbejdsperiode, som EU-Domstolen har fastlagt i sag C-394/92, i henhold til forordning 3821/85.

 

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ja) "aktivering": den fase, hvori fartskriveren bliver helt driftsklart og implementerer alle funktioner, herunder sikkerhedsfunktioner. Til aktivering af en fartskriver kræves værkstedskort

Begrundelse

Definitionen af de vigtigste processer eller aktiviteter i forbindelse med konstruktion, installering, brug, afprøvning og kontrol af fartskrivere, som udgør en del af genstanden for denne forordning, bør fremgå af selve forordningens tekst og ikke af bilagene, for at gøre de fastlagte forpligtelser klarere og lettere forståelige. Bilagene til fartskriverforordningerne, som omfatter over 200 sider, bør kun indeholde de nødvendige detaljerede krav.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jb) “ægthedsbekræftelse”: en funktion, som er bestemt til at fastslå og efterprøve en påberåbt identitet

 

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jc) ”ægthed”: den egenskab ved oplysninger, at de kommer fra en part, hvis identitet kan efterprøves

 

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j d (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jd) ”kalibrering”: opdatering eller bekræftelse af de køretøjsparametre, som skal ligge i datalageret. Køretøjsparametre omfatter køretøjsidentifikation og køretøjskarakteristika. Til kalibrering af en fartskriver kræves værkstedskort

 

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j e (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

je) ”dataoverførsel”: kopiering sammen med den digitale signatur af en del af eller et komplet sæt datafiler, som er gemt i køretøjets datalager eller i fartskriverkortets datalager, når disse data er nødvendige for at fastslå, at forskrifterne i forordning (EF) nr. 561/2006 er overholdt

 

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j f (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jf) ”hændelse”: unormal funktion, som detekteres af fartskriveren og kan skyldes forsøg på misbrug

 

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j g (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jg) ”fejl”: unormal funktion, som detekteres af fartskriveren og kan skyldes funktionsfejl ved fartskriveren eller svigt af denne

 

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j h (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jh) ”installering”: montering af fartskriveren i et køretøj

 

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j i (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ji) ”ugyldigt kort”: et kort, som enten findes defekt, som ikke har bestået den indledende ægthedskontrol, hvis gyldighedsperiode endnu ikke er begyndt, eller hvis udløbsdato er overskredet

 

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j j(nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jj) ”periodisk eftersyn”: et sæt operationer, som udføres for at kontrollere, at fartskriveren fungerer korrekt, og at dens indstillinger svarer til køretøjets parametre

 

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j k ((nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jk) ”printer”: den komponent i fartskriveren, som leverer udskrifter af lagrede data

 

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j l (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jl) ”reparation”: enhver reparation af en bevægelsesføler eller af en køretøjsenhed, som kræver afbrydelse af dens strømforsyning, afbrydelse fra andre af fartskriverens dele eller oplukning af den

 

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j m (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jm) “typegodkendelse”: den proces, hvormed en medlemsstat attesterer, at den fartskriver (eller komponent), den software eller det fartskriverkort, der undersøges, opfylder forskrifterne i denne forordning

 

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j n (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jn) ”køretøjsidentifikation”: de numre, som identificerer køretøjet: køretøjets registreringsnummer (VRN) med angivelse af den medlemsstat, hvor det er indregistreret, og køretøjets identifikationsnummer (VIN)

 

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j o (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jo) "interoperabilitet": systemers og de bagvedliggende forretningsprocedurers evne til at udveksle data og dele information og viden

 

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 2 – stk. 2 – litra j p (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

jp) "grænseflade": en facilitet, der forbinder systemer og udgør det medium, hvorigennem de kan forbindes og fungere sammen.

 

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 3 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Alle køretøjer, som ikke er undtaget fra denne forordnings anvendelsesområde i overensstemmelse med stk. 2 og 3, skal inden 2020 have monteret en intelligent fartskriver i henhold til denne forordning.

Begrundelse

Ca. 44 % at de køretøjer, der udfører international transport, er stadigvæk udstyret med en analog fartskriver.

 

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 3 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 3a

 

Væsentlige krav

 

1. Fartskrivere, fartskriverkort og diagramark skal opfylde strenge tekniske, funktionelle og andre krav for at sikre, at de opfylder de i stk. 2 anførte væsentlige krav og målene i denne forordning.

 

2. For at gøre det muligt effektivt at kontrollere, at fartskriveren er i overensstemmelse med de gældende sociale bestemmelser, skal den opfylde følgende væsentlige krav. Den skal således:

 

a) registrere nøjagtige og pålidelige data vedrørende førerens aktivitet og køretøjet

 

b) være sikker for at garantere integriteten af og oprindelsen til den kilde til data, der registreres af og uddrages fra køretøjsenheder, bevægelsesfølere og fartskriverkort

 

c) være interoperabel

 

d) være brugervenlig.

 

3. Fartskrivere udformes og anvendes, på en sådan måde at privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger sikres.

 

4. Fartskrivere placeres på en sådan måde i køretøjet, at føreren kan betjene og aflæse dem fra sin normale siddeposition, har adgang til og kan betjene de nødvendige funktioner sikkert fra siddende stilling under kørslen og ikke fjerner førerens opmærksomhed fra vejen.

 

5. Dataoverførsel gennemføres med mindst mulig forsinkelse for transportvirksomheder og førere.

 

6. Overførsler må ikke føre til, at der ændres eller slettes data. Det er muligvis ikke nødvendigt at overføre den detaljerede hastighedsfil for at fastslå, om forordning (EF) nr. 561/2006 er overholdt, men den kan ikke desto mindre overføres og anvendes til andre formål, f.eks. undersøgelse af en ulykke.

Begrundelse

Ordføreren finder det meget vigtigt at indføje de vigtigste principper og krav, som fartskrivere skal opfylde, i forordningens tekst. I øjeblikket står mange af dem kun i bilagene, som ikke er blevet forelagt til behandling med dette forslag. Bilagene bør kun indeholde mere detaljerede oplysninger i forbindelse med disse grundlæggende principper og krav, som bør indgå i forordningens tekst, således at Parlamentet har mulighed for at drøfte dem under den fælles beslutningsprocedure.

 

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 3 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 3b

 

Fartskriverens funktioner

 

Fartskriveren skal garantere følgende funktioner:

 

1) overvågning af indsætninger og udtagninger af kort

 

2) måling af hastighed og tilbagelagt afstand

 

3) tidsmåling

 

4) overvågning af førerens aktiviteter

 

5) overvågning af kørestatus

 

6) manuel indlæsning foretaget af føreren

 

7) indlæsning af de steder, hvor den daglige arbejdstid begynder og/eller slutter

 

8) manuel indlæsning af førerens aktiviteter

 

9) indlæsning af særlige omstændigheder

 

10) forvaltning af virksomhedslåse

 

11) overvågning af kontrolaktiviteter

 

12) detektion af hændelser og/eller fejl

 

13) indbyggede tester og selvtester

 

14) læsning af datalager

 

15) registrering og lagring i datalager

 

16) læsning fra fartskriverkort

 

17) registrering og lagring på fartskriverkort

 

18) visning på skærm

 

19) udprintning

 

20) advarselssignaler

 

21) overførsel af data til eksterne medier

 

22) udlæsning af data til supplerende eksterne enheder

 

23) kalibrering

 

24) tidsjustering

 

25) visning af resterende køretid

 

26) visning af indlagt pause.

Begrundelse

Fartskriverens funktioner bør fastsættes i selve forordningen. De er i øjeblikket angivet i bilagene, som ikke er blevet forelagt til behandling sammen med dette forslag.

 

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 3 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 3c

 

Data til registrering

 

1. Den digitale fartskriver skal registrere følgende oplysninger:

 

a) den af køretøjet tilbagelagte vejstrækning og hastigheden

 

b) tidsmåling

 

c) position ved begyndelse og afslutning på førerens daglige arbejdsperiode og på hver transportoperation

 

d) førerens identitet

 

e) førerens aktivitet

 

f) kalibreringsdata, herunder værkstedets identitet

 

g) hændelser og fejl.

 

2. Den analoge fartskriver skal mindst registrere de i stk. 3, litra a), b) og e), nævnte oplysninger.

 

3. Følgende skal til enhver tid have adgang til data lagret på fartskriveren:

 

a) de kompetente kontrolmyndigheder, og

 

b) den relevante transportvirksomhed, så den kan opfylde sine lovbestemte forpligtelser, navnlig de, der nævnes i artikel 28 og 29.

 

Der gives kun adgang til data, som indeholder personoplysninger, efter behørig bemyndigelse i henhold til databeskyttelseslovgivningen.

 

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 3 d (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 3d

 

Visning på skærm

 

1. Fartskriveren skal kunne vise:

 

a) automatisk valgte værdier

 

b) data vedrørende advarselssignaler

 

c) data vedrørende adgang via menu

 

d) andre data, som brugeren ønsker, jf. artikel 3c, stk. 1,

 

e) oplysninger vedrørende føreren:

 

- hvis den aktuelle aktivitet er KØRSEL, aktuel sammenhængende køretid og aktuel akkumuleret pausetid

 

- hvis den aktuelle aktivitet IKKE er KØRSEL, aktuel varighed af denne aktivitet (siden den valgtes), og aktuel akkumuleret pausetid.

 

2. Fartskriveren kan på skærmen vise supplerende oplysninger, forudsat at de tydeligt kan skelnes fra de ovenfor krævede oplysninger.

 

3. Når ingen andre oplysninger behøver vises på skærmen, skal denne automatisk vise følgende:

 

- klokkeslæt

 

- funktionsmåde

 

- aktuel føreraktivitet og aktuel medchaufføraktivitet.

 

Data vedrørende de to chauffører skal på skærmen vises på en klar, enkel og utvetydig måde. Kan oplysningerne vedrørende fører og medchauffør ikke vises samtidig, skal fartskriveren automatisk vise oplysningerne vedrørende føreren og give brugeren mulighed for at se oplysningerne vedrørende medchaufføren.

 

4. Fartskriveren skal vise oplysninger om advarselssignaler i overensstemmelse med artikel 3d. Advarslen kan desuden gives som tekst på det sprog, som føreren foretrækker.

Begrundelse

Med henblik på at vurdere fartskriverens brugervenlighed og dens rolle som et redskab til at hjælpe chaufførerne med at overholde lovgivningen bør de grundlæggende elementer, som skal vises, indgå i de krav til fartskriveren, som er omhandlet i dette kapitel.

 

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 3 e (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 3e

 

Advarselssignaler

 

1. Fartskriveren skal advare føreren, når den konstaterer en hændelse og/eller fejl. Fartskriveren skal advare føreren, når den højeste tilladte sammenhængende køretid overskrides, samt 15 minutter inden dette sker.

 

2. Advarselssignaler skal være synlige. Synlige advarselssignaler skal være let genkendelige for brugeren, vises i førerens synsfelt og være letlæselige både om dagen og om natten. Akustiske advarselssignaler kan anvendes som supplement til synlige advarselssignaler.

 

3. Advarselssignaler skal have en varighed på mindst 30 sekunder, medmindre brugeren kvitterer ved at trykke på en vilkårlig knap på fartskriveren.

 

4. Fartskriverens skærm skal vise årsagen til advarselssignalet og vedblive hermed, indtil brugeren kvitterer med en særlig kode eller kommando på fartskriveren. Der kan afgives supplerende advarselssignaler, forudsat de ikke af føreren kan forveksles med de tidligere definerede.

Begrundelse

I betragtning af hvor nyttige advarselssignaler er for chauffører, bør disse signalers væsentlige funktioner indføjes i den tekst til forordningen, der skal drøftes under proceduren med fælles beslutningstagning. I øjeblikket er de anført i Bilag I B.

 

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 3 f (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 3f

 

Databeskyttelse og privatlivets fred

 

1. Behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning udføres i henhold til direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF og under tilsyn af den i artikel 28 i direktiv 95/46/EF omhandlede offentlige, uafhængige myndighed i den pågældende medlemsstat.

 

2. Der må kun behandles data, som er strengt nødvendige for behandlingens formål.

 

3. De specifikationer, som der henvises til i denne forordning, skal sikre fortroligheden af de personoplysninger, der registreres, behandles og lagres af fartskriveren, sikre dataintegritet og forhindre svig og ulovlig manipulation af disse data.

 

Der træffes passende sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at personoplysninger navnlig beskyttes i forbindelse med:

 

- anvendelsen af et globalt satellitnavigationssystem (GNSS) til registrering af positionsdata som omhandlet i artikel 4

 

- anvendelsen af fjernkommunikation til kontrolformål som omhandlet i artikel 5

 

- anvendelsen af fartskrivere med en harmoniseret grænseflade som omhandlet i artikel 6

 

- den elektroniske udveksling af oplysninger om førerkort som omhandlet i artikel 26

 

- transportvirksomheders opbevaring af optegnelser som omhandlet i artikel 29.

 

4. Køretøjernes ejere og/eller transportvirksomheder skal opfylde de relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.

 

5. Med henblik på at fremme god databeskyttelsespraksis skal Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og databeskyttelsesmyndighedernes Artikel 29-gruppe deltage i det fartskriverforum, der er omhandlet i denne forordnings artikel 41.

 

6. Enhver grænseoverskridende udveksling af data med tredjelandes myndigheder i forbindelse med anvendelsen af denne forordning kræver, at der findes passende databeskyttelsesforanstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau ved overførsel af data til tredjelande i overensstemmelse med artikel 25 og 26 i direktiv 95/46/EF.

Begrundelse

A reinforced dedicated provision relating to data protection should be included in Chapter I giving the impact that the use of tachographs may have in this field. The proposal lacks clarity and certainty on the modalities of the processing of data, including personal data relating to professional drivers, which are left to a later update of Annex IB of the Regulation. It is important also to include a dedicated paragraph on the level of security to be achieved at all stages of development and use of the tachograph, especially during its use. The Communication from the Commission indicates that a number of third countries apply the principles of the tachograph regulation. In the Proposal there is no indication of any international exchange of tachograph data. This amendment tends to clarify this point.

 

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 3 g (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 3g

 

Specifikationer

 

1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 med henblik på at vedtage de nødvendige udførlige specifikationer til at ændre og supplere bilagene til denne forordning, således at det sikres, at fartskrivere, fartskriverkort og software, der anvendes af kontrolmedarbejdere til analyse og fortolkning af data, som er lagret i fartskriverne, opfylder principperne og kravene i denne forordning, navnlig i kapitel I og kapitel II.

 

2. Kommissionen vedtager de udførlige specifikationer, der nævnes i stk. 1, inden to år efter ...*.

 

3. Hvor det er relevant, og afhængigt af det område, der er dækket af specifikationen, kan specifikationen indeholde en eller flere af følgende typer bestemmelser:

 

a) funktionelle bestemmelser, der beskriver de forskellige brugeres roller og informationsstrømmen mellem dem

 

b) tekniske bestemmelser, der angiver de tekniske midler til overholdelse af de funktionelle bestemmelser og krav i denne forordning

 

c) organisatoriske bestemmelser, der beskriver de forskellige interessenters proceduremæssige forpligtelser

 

d) tjenestebestemmelser, der beskriver de forskellige tjenesteniveauer og deres indhold.

 

4. Specifikationerne baseres i givet fald på standarder og garanterer interoperabilitet og kompatibilitet mellem de forskellige udgaver og generationer af køretøjsenheder, fartskriverkort og udstyr til kontrolmyndigheder.

 

5. For så vidt angår funktionerne i den intelligente fartskriver, der omhandles i kapitel II, skal specifikationerne omfatte de nødvendige krav til sikring af nøjagtigheden og pålideligheden af de data, der leveres ved brug af eksterne enheder, der forbindes med fartmåleren.

 

6. Alle data, der kan overføres eller indsamles til eller fra fartskriveren, enten trådløst eller elektronisk, og uanset om de kræves i henhold til lovgivningen eller ej, har form af offentligt tilgængelige protokoller.

 

7. Kommissionen foretager en konsekvensvurdering, herunder en cost-benefit-analyse, inden de specifikationer, der omhandles i kapitel II, vedtages.

 

* EUT: Indsæt datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Begrundelse

The main requirements of the tachograph system should be set out in the text of the Regulation and not in annexes, which should include only more detailed requirements. Their inclusion in the text of the Regulation gives Parliament the opportunity to discuss them during the codecision procedure. The deadline for the specifications is the date given by the Commission in its Communication accompanying the proposal. The Impact Assessment carried out by the Commission lacks precise information about the costs of the new technologies. Therefore a cost benefit analysis prior to the adoption of the specifications is recommended.

 

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 4 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Positionsdata skal registreres, så den daglige arbejdsperiodes afgangs- og ankomststed kan bestemmes. Til dette formål skal køretøjer, som tages i brug for første gang [48 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden], have kontrolapparater monteret, der er tilsluttet et globalt satellitnavigationssystem.

Med henblik på at lette kontrollen af overholdelsen af den relevante lovgivning skal den daglige arbejdsperiodes og hver transportoperations afgangs- og ankomststed registreres automatisk. Til dette formål skal køretøjer, som tages i brug for første gang 24 måneder efter de i denne artikel og i artikel 3g nævnte specifikationers ikrafttræden, have monteret en fartskriver, der er tilsluttet et GNSS.

 

Begrundelse

Formålet med registreringen af positionsdata bør udtrykkeligt nævnes i artiklen. Registrering bør ske automatisk for at undgå, at føreren skal foretage sig noget som helst ekstraordinært. Ifølge Kommissionens meddelelse, som ledsager forslaget, skulle specifikationerne være klar inden den 31. december 2014. Efter offentliggørelse af de tekniske specifikationer vil industrien have brug for mindst to år til at bringe produktet på markedet. Markedsføringen af den nye ”intelligente” fartskriver skulle derfor kunne starte til den 1. januar 2017.

 

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. I forbindelse med tilslutningen af fartskriveren til et GNSS, jf. stk. 1, skal der udelukkende benyttes satellitpositioneringstjenester, der anvender gratis positioneringstjenester.

 

I fartskriveren må der ikke registreres andre positionsdata end dem, der angiver den daglige arbejdsperiodes afgangs- og ankomststed, jf. stk. 1, så vidt muligt udtrykt i geografiske koordinater.

Begrundelse

Det bør kun gøres obligatorisk at anvende en gratis tjeneste for at undgå øgede udgifter til intelligente fartskrivere.

 

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 4 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 angående supplering af bilag I B med de udførlige tekniske specifikationer, der kræves for at bearbejde de positionsdata, som kontrolapparatet modtager fra satellitnavigationssystemet.

2. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 vedrørende udarbejdelse af de udførlige specifikationer, der kræves for at bearbejde de positionsdata, som den fartskriver, der omhandles i denne artikel, modtager fra GNSS’et.

 

Specifikationerne skal navnlig opfylde følgende betingelser:

 

- de baseres på anvendelse af en gratis GNSS-tjeneste

 

- der sker kun automatisk og obligatorisk registrering af positionsdata, som er absolut nødvendige for kontrolmyndighederne til at krydskontrollere de oplysninger, som fartskriveren registrerer

 

- der foretages en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse, som gøres offentligt tilgængelig, før vedtagelsen af de delegerede retsakter, der er omhandlet i denne artikel

 

- anvendelsen af autentificerede signaler er ikke obligatorisk, for så vidt de ikke kan erhverves gratis.

 

I specifikationerne fastlægges, hvilken type hændelser der kan udløse en automatisk positionsregistrering, og situationer, hvor det fortsat skal være muligt med manuel registrering. Specifikationerne angiver de relevante betingelser og krav til GNSS-modtageren, som enten skal befinde sig uden for eller være indbygget i fartskriveren. Hvis den befinder sig uden for fartskriveren, skal det fremgå, hvordan GNSS-data sammenkædes med andre køredata.

Begrundelse

De grundlæggende rammer for anvendelsen af denne nye teknologi bør fastlægges via proceduren med fælles beslutningstagning og ikke udelukkende af Kommissionen ved hjælp af delegerede retsakter.

 

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Al anden brug af de positionsdata, som registreres af fartskriveren, er frivillig for transportvirksomhederne og skal opfylde EU’s databeskyttelseslovgivning.

 

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 5 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Fjernkommunikation med kontrolformål for øje

Tidlig fjernsporing af mulig manipulation eller misbrug

Begrundelse

De data, der meddeles til kontrolformål, bør begrænses til forhold, der angiver manipulation eller misbrug af fartskriveren.

 

Ændringsforslag    51

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 5 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. For at gøre det lettere for de kompetente kontrolmyndigheder at foretage målrettede vejkontroller skal kontrolapparater, der monteres i køretøjer, som tages i brug for første gang [48 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden], kunne kommunikere med disse myndigheder, medens køretøjet er i bevægelse.

1. For at gøre det lettere for de kompetente kontrolmyndigheder at foretage målrettede vejkontroller skal fartskrivere, der monteres i køretøjer, som registreres for første gang 24 måneder efter de specifikationer, der omhandles i denne artikel og i artikel 3g, er trådt i kraft, kunne kommunikere data til disse myndigheder, medens køretøjet er i bevægelse.

Begrundelse

Det skønnes, at fabrikanterne vil have brug for gennemsnitligt to år til at bringe det nye produkt på markedet, når specifikationerne først er offentliggjort.

 

Ændringsforslag    52

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Medlemsstaterne forsyner deres kontrolmyndigheder med det udstyr til tidlig fjernsporing, som er nødvendigt for at muliggøre den datakommunikation, der omhandles i denne artikel.

Begrundelse

Kontrolmyndighedernes nødvendige udstyr til at gennemføre denne fjernkontrol bør betragtes som del af det i artikel 39a omhandlede passende kontroludstyr.

 

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 5 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Kommunikationen med kontrolapparatet etableres udelukkende, når kontrolmyndighedernes udstyr anmoder herom. Det skal sikres således, at integriteten og ægtheden af data fra registreringen og kontrolapparatet garanteres.

2. Den i stk. 1 nævnte datakommunikation med fartskriveren etableres udelukkende, når kontrolmyndighedernes udstyr anmoder herom. Det skal sikres således, at integriteten og ægtheden af data fra registreringen og kontrolapparatet garanteres. Adgangen til de kommunikerede data begrænses til retshåndhævende myndigheder, der er bemyndiget til at kontrollere overtrædelser af denne forordning og af forordning (EF) nr. 561/2006, og til værksteder, for så vidt som det er nødvendigt at kontrollere, at fartskriveren fungerer korrekt.

 

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 5 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Data, som udveksles i forbindelse med denne kommunikation, begrænses til de data, der er nødvendige af hensyn til den målrettede vejkontrol. Data om førerens identitet, dennes aktiviteter samt hastigheden må ikke kommunikeres.

3. Data, som udveksles i forbindelse med denne kommunikation, begrænses til de data, der er nødvendige af hensyn til den målrettede vejkontrol. Sådanne data skal vedrøre følgende hændelser eller data, som fartskriveren har registreret:

 

- det seneste forsøg på sikkerhedsbrud

 

- den længste afbrydelse af strømforsyning

 

- følerfejl

 

- fejl i køredata

 

- køretøjsbevægelseskonflikt

 

- kørsel uden gyldigt kort

 

- isætning af kort under kørslen

 

- tidsjusteringsdata

 

- kalibreringsdata inkl. datoerne for de seneste to kalibreringer

 

- køretøjets registreringsnummer.

 

Data om førerens identitet og nationalitet må ikke kommunikeres.

Begrundelse

Kommissionens forslag er uklart og mangler retssikkerhed vedrørende de forskellige former for databehandling. De data, der må kommunikeres, bør angives i forordningen.

 

Ændringsforslag    55

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 5 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. De udvekslede data må udelukkende benyttes til kontrol af overholdelsen af nærværende forordning og forordning (EF) nr. 561/2006. De må ikke videregives til andre enheder end kontrolmyndigheder.

4. De udvekslede data må udelukkende benyttes til kontrol af overholdelsen af nærværende forordning og forordning (EF) nr. 561/2006. De må ikke videregives til andre enheder end kontrolmyndigheder eller retsinstanser i forbindelse med en igangværende retslig procedure.

 

Ændringsforslag    56

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 5 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Dataene må kun lagres af kontrolmyndighederne, så længe vejkontrollen varer, og de skal slettes senest to timer efter, at vejkontrollen er afsluttet.

5. Dataene må kun lagres af kontrolmyndighederne, så længe vejkontrollen varer, og de skal slettes senest to timer efter, at de er blevet kommunikeret, medmindre dataene viser eventuel manipulation eller misbrug af fartskriveren. Hvis manipulationen eller misbruget ikke bekræftes i løbet af den efterfølgende vejkontrol, slettes de fremsendte data omgående. Kontrolmyndighederne kan anvende data vedrørende køretøjsidentifikation og tekniske parametre, som ikke indeholder personoplysninger, til statistiske formål.

Begrundelse

I tilfælde af tegn på eventuel svig bør kontrolmyndighederne have lov til at beholde de data, som fartskriveren har kommunikeret, indtil de kan foretage en vejkontrol. Hvis vejkontrollen ikke bekræfter, at der foreligger manipulation eller misbrug af fartskriveren, er der ingen grund til at opbevare dataene, når vejkontrollen er afsluttet.

 

Ændringsforslag    57

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 5 – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Ejeren eller indehaveren af køretøjet skal være ansvarlig for at oplyse føreren om, at fjernkommunikation er mulig.

6. Den transportvirksomhed, som anvender køretøjet, skal være ansvarlig for at oplyse føreren om, at fjernkommunikation er mulig.

 

Ændringsforslag    58

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 5 – stk. 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7. Den kompetente kontrolmyndighed kan på baggrund af de udvekslede data beslutte at kontrollere køretøjet og kontrolapparatet.

7. En fjernkommunikation med kontrol for øje af den art, der beskrives i denne artikel, må under ingen omstændigheder føre til automatiske bøder eller sanktioner over for føreren eller virksomheden. Den kompetente kontrolmyndighed kan på baggrund af de udvekslede data beslutte at kontrollere køretøjet og fartskriveren. Resultatet af fjernkommunikationen er imidlertid ikke til hinder for, at kontrolmyndighederne kan gennemføre tilfældige vejkontroller i henhold til det risikoklassificeringssystem, der omhandles i artikel 9 i direktiv 2006/22/EF.

Begrundelse

Formålet med denne artikel er at give mulighed for ”basiskontrol” via kommunikation af en begrænset række følsomme parametre til en fast eller mobil infrastruktur, medens lastbilen kører. Dette vil bidrage til at screene og sortere lastbilerne før en kontrol og dermed gøre denne kontrol mere effektiv. Selv om de kommunikerede data tyder på eventuel manipulation eller misbrug af fartskriveren, vil det være nødvendigt at foretage en vejkontrol for at bekræfte, at der er faktisk foreligger manipulation eller misbrug.

 

Ændringsforslag    59

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 5 – stk. 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

8. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 angående supplering af bilag I B med de udførlige tekniske specifikationer, der kræves for at muliggøre fjernkommunikation mellem kontrolapparatet og de kompetente kontrolmyndigheder, jf. nærværende artikel.

8. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 vedrørende udarbejdelse af de udførlige tekniske specifikationer, der kræves for at muliggøre fjernkommunikation mellem fartskriveren og de kompetente kontrolmyndigheder, jf. nærværende artikel.

 

Ændringsforslag    60

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 6 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Kun de data, der registreres eller produceres af fartskriveren, som er strengt nødvendige til behandling i et intelligent transportsystem (ITS), må være tilgængelige.

 

Data, der registreres eller produceres af fartskriveren, kan overføres til ITS-applikationer, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

 

a) grænsefladen påvirker ikke ægtheden og integriteten af fartskriverens data

 

b) den eksterne anordning, der er forbundet med grænsefladen, har først adgang til personoplysninger, herunder geolokaliseringsdata, efter bevisligt samtykke fra den fører, som dataene vedrører.

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at opstille de grundlæggende rammer for anvendelse af data behandlet af fartskriveren ved hjælp af ITS-applikationer.

 

Ændringsforslag    61

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 6 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Med stk. 1 for øje skal køretøjer, som tages i brug for første gang [48 måneder efter nærværende forordnings ikrafttræden], have kontrolapparater monteret, der er udstyret med en harmoniseret grænseflade, hvormed de registrerede eller frembragte data kan benyttes til ITS-applikationer.

2. Med stk. 1 for øje skal køretøjer, som tages i brug for første gang 24 måneder efter ikrafttrædelsen af de i denne artikel nævnte tekniske specifikationer have monteret en fartskriver, der er udstyret med en harmoniseret grænseflade, hvormed de registrerede data kan benyttes til ITS-applikationer.

 

Ændringsforslag    62

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 6 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 angående supplering af bilag I B med specifikationer for grænseflade, adgangsrettigheder og fortegnelsen over de data, der kan opnås adgang til.

3. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 vedrørende udarbejdelse af specifikationer for den harmoniserede grænseflade, adgangsrettigheder og fortegnelsen over de data, der kan opnås adgang til.

 

Der gives prioritet til udviklingen af en harmoniseret ITS-applikation, der gør det muligt for føreren at fortolke de data, der lagres i fartskriveren, med henblik på at hjælpe dem til at opfylde de sociale bestemmelser.

Begrundelse

Det bør være en prioritering for Kommissionen at udarbejde passende specifikationer, der giver mulighed for at anvende en ITS-applikation, som giver chaufførerne en fortolkning af dataene.

 

Ændringsforslag    63

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 7 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Fabrikanter eller deres agenter skal forelægge en ansøgning om EU-typegodkendelse af køretøjsenheder, bevægelsesfølere, modeller af diagramark eller fartskriverkort hos de typegodkendelsesmyndigheder, som hver medlemsstat udpeger til dette formål.

1. Fabrikanter eller deres agenter skal forelægge en ansøgning om EU-typegodkendelse af køretøjsenheder, bevægelsesfølere, modeller af diagramark, fartskriverkort eller software, som anvendes af de kompetente kontrolmyndigheder til fortolkning af data, hos de typegodkendelsesmyndigheder, som hver medlemsstat udpeger til dette formål, og hvis certificeringsbetingelser er anerkendt af forvaltningskomitéen for den europæiske SOG-IS-aftale om gensidig anerkendelse. Kommissionen hører forvaltningsudvalget for den europæiske SOG-IS-aftale, inden der træffes beslutning om at anerkende certificeringsorganer fra tredjelande.

Begrundelse

Den software, der anvendes af kontrolmyndighederne, bør typegodkendes for at sikre samme resultater overalt i Europa, når data fortolkes med henblik på afsløring af lovovertrædelser.

 

Ændringsforslag    64

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 7 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne skal meddele Kommissionen navn og kontaktoplysninger på de myndigheder, som udpeges efter stk. 1. Kommissionen skal offentliggøre fortegnelsen over udpegede typegodkendelsesmyndigheder på sit websted.

2. Medlemsstaterne skal senest tre måneder efter ...* meddele Kommissionen navn og kontaktoplysninger på de myndigheder, som udpeges efter stk. 1. Kommissionen skal offentliggøre fortegnelsen over udpegede typegodkendelsesmyndigheder på sit websted.

 

* EUT: Indsæt datoen for denne forordnings ikrafttræden.

 

Ændringsforslag    65

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 7 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Typegodkendelse af fartskrivere og fartskriverkort skal omfatte sikkerhedsrelevante prøver, funktionsprøver og interoperabilitetsprøver. Positive resultater for hver af disse prøver angives på en dertil hørende attest.

Begrundelse

De vigtigste dele af typegodkendelsesprocessen bør angives i forordningens tekst og ikke i bilagene.

 

Ændringsforslag    66

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 7 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. En ansøgning om typegodkendelse skal ledsages af de relevante specifikationer og certifikater, der er omhandlet i afsnit VIII i bilag I B. Kommissionen skal udnævne uafhængige evalueringseksperter, som vil udstede sikkerhedscertifikatet.

3. En ansøgning om typegodkendelse skal ledsages af de relevante specifikationer og sikkerheds-, funktions- og interoperabilitetscertifikater. Den skal også indeholde oplysninger om, hvordan fartskriverens dele skal plomberes.

Begrundelse

Vigtige bestemmelser vedrørende typegodkendelse, som i øjeblikket indgår i bilagene til forordningen, bør indføjes i forordningens tekst for at gøre den klarere og forbedre retssikkerheden. Det er nødvendigt med oplysninger om plomberinger for at vide, hvordan de enkelte dele af fartskriveren skal plomberes.

 

Ændringsforslag    67

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 7 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Det sikkerhedscertifikat, som angiver opfyldelse af sikkerhedsmålene, udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning. Sikkerhedscertifikatet udstedes af et certificeringsorgan, der er godkendt af Kommissionen.

 

Der udstedes først et funktionscertifikat til fabrikanten, når alle de funktionsprøver, der er angivet i nærværende forordning, og som bekræfter, at den testede genstand opfylder de relevante krav med hensyn til funktion, målenøjagtighed og miljøegenskaber, er blevet gennemført med positivt resultat. Funktionscertifikatet udstedes af typegodkendelsesmyndigheden.

 

Der udstedes et interoperabilitetscertifikat af ét enkelt laboratorium under Kommissionens myndighed og ansvar. Der gennemføres i overensstemmelse med nærværende forordning interoperabilitetsprøver, som bekræfter, at fartskriverne eller fartskriverkortet er fuldt kompatible med de nødvendige fartskrivere eller fartskriverkortmodeller. Laboratoriet gennemfører ingen interoperabilitetsprøver for fartskrivere eller fartskriverkort, der ikke har fået et sikkerhedscertifikat, undtagen under de særlige omstændigheder, der beskrives i denne forordning.

 

Ændringsforslag    68

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 7 – stk. 3 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. Enhver ændring af fartskriverens software eller hardware eller af arten af de til dens fremstilling anvendte materialer skal, inden fartskriveren tages i brug, anmeldes til den myndighed, som har typegodkendt den. Denne myndighed skal over for fabrikanten bekræfte udvidelsen af typegodkendelsen eller kan kræve opdatering eller bekræftelse af de relevante funktions-, sikkerheds- og/eller interoperabilitetscertifikater.

 

Ændringsforslag    69

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 8 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Hver medlemsstat meddeler EU-typegodkendelse for alle typer af køretøjsenheder, bevægelsesfølere, modeller af diagramark eller fartskriverkort, hvis disse svarer til forskrifterne i bilag I eller I B, og hvis medlemsstaten har mulighed for at kontrollere, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte type.

1. Hver medlemsstat meddeler EU-typegodkendelse for alle typer af køretøjsenheder, bevægelsesfølere, modeller af diagramark, fartskriverkort eller software til kontrolmyndighedernes fortolkning af data, som lagres af fartskriveren, hvis disse svarer til kravene i de specifikationer, der er omhandlet i denne forordning, og hvis medlemsstaten har mulighed for at kontrollere, at produktionen er i overensstemmelse med den godkendte type.

Begrundelse

Software, der anvendes af kontrolmyndigheder i medlemsstaterne, bør typegodkendes for at undgå forskellige fortolkninger af data, som kan føre til forskellig vurdering af, om noget er i overensstemmelse med eller i modstrid med bestemmelserne.

 

Ændringsforslag    70

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 10 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor ansøgningen om typegodkendelse er indgivet, skal for hver type af køretøjsenheder, bevægelsesfølere, modeller af diagramark eller fartskriverkort, de godkender, inden en måned sende en kopi af godkendelsesattesten ledsaget af kopier af de relevante specifikationer til de andre medlemsstaters myndigheder.

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor ansøgningen om typegodkendelse er indgivet, skal for hver type af køretøjsenheder, bevægelsesfølere, modeller af diagramark, fartskriverkort eller software til kontrolmyndighedernes fortolkning af data, som lagres af fartskriveren, de godkender, inden en måned sende en kopi af godkendelsesattesten ledsaget af kopier af de relevante specifikationer, herunder oplysninger om plomberingerne, til de andre medlemsstaters myndigheder.

Begrundelse

Eftersom plomberingerne endnu ikke er standardiserede, ser der ud til at være behov for oplysninger om, hvordan fartskriverens dele skal plomberes.

 

Ændringsforslag    71

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 15 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Fabrikanter skal konstruere, afprøve og løbende efterkontrollere køretøjsenheder, bevægelsesfølere og fartskriverkort, som de producerer, for at afsløre svagheder i alle faser af produktets levetidscyklus og forebygge eller afbøde et muligt misbrug.

1. Fabrikanter skal konstruere, afprøve og løbende efterkontrollere køretøjsenheder, bevægelsesfølere og fartskriverkort, som de producerer, for at afsløre svagheder i alle faser af produktets levetidscyklus og forebygge eller afbøde et muligt misbrug. Afprøvningshyppigheden fastlægges af den medlemsstat, der har udstedt godkendelsesattesten, inden for en frist på højst to år.

 

Ændringsforslag    72

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 15 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Til dette formål skal fabrikanterne forelægge hensigtsmæssig dokumentation for den uafhængige evalueringsekspert, der er nævnt i artikel 7, stk. 3, med henblik på en analyse af svagheder.

2. Til dette formål skal fabrikanterne forelægge hensigtsmæssig dokumentation for det certificeringsorgan, der er nævnt i artikel 7, stk. 3a, med henblik på en analyse af svagheder.

 

Ændringsforslag    73

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 15 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. De uafhængige evalueringseksperter skal forsøge at trænge ind i køretøjsenheder, bevægelsesfølere og fartskriverkort for at bekræfte, at kendte svagheder ikke kan misbruges af individer, som er i besiddelse af offentligt tilgængelig viden.

3. Med henblik på stk. 1 skal det certificeringsorgan, der er omhandlet i artikel 7, stk. 3a, forsøge at trænge ind i køretøjsenheder, bevægelsesfølere og fartskriverkort for at bekræfte, at kendte svagheder ikke kan misbruges af individer, som er i besiddelse af offentligt tilgængelig viden.

 

Ændringsforslag    74

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 15 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Hvis der under afprøvninger som omhandlet i stk. 1 og 3 spores svagheder i en køretøjsenhed, en bevægelsesføler eller et eller flere fartskriverkort, bringes disse elementer ikke på markedet. I sådanne tilfælde skal den medlemsstat, der har udstedt typegodkendelsen, trække denne tilbage i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2.

Begrundelse

Ordføreren mener, at disse bestemmelser fastsætter forpligtelser, som bør indgå i forordningens tekst og ikke i bilagene til den. De styrker fartskriversystemets sikkerhed ved at fastsætte konkrete forpligtelser for fabrikanter, certificeringsorganer og medlemsstater.

 

Ændringsforslag    75

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 15 – stk. 3 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. Hvis en fabrikant eller det i artikel 7, stk. 3a, omtalte certificeringsorgan påviser en meget alvorlig svaghed i en køretøjsenhed, en bevægelsesføler eller et eller flere fartskriverkort, og disse elementer allerede er blevet bragt på markedet, underretter fabrikanten eller det i artikel 7, stk. 3a, omtalte certificeringsorgan omgående de kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat.

 

Ændringsforslag    76

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 15 – stk. 3 c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3c. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det i stk. 3b nævnte problem afhjælpes, navnlig af fabrikanten, og underretter omgående Kommissionen om de påviste svagheder og om de foranstaltninger, der påtænkes eller er truffet.

 

Ændringsforslag    77

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 17 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Installatører eller værksteder skal plombere kontrolapparatet efter at have verificeret, at det fungerer korrekt, bl.a. at ingen manipulerende anordninger kan forvanske eller ændre de registrerede data.

2. Autoriserede installatører eller værksteder skal i henhold til de specifikationer, der indgår i den i artikel 10 nævnte typegodkendelsesattest, plombere fartskriveren efter at have verificeret, at den fungerer korrekt, navnlig at ingen manipulerende anordninger kan forvanske eller ændre de registrerede data.

 

Ændringsforslag    78

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 17 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. Enhver plombering må kun fjernes af de i stk. 1 omtalte installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af de kompetente myndigheder, eller af kontrolmedarbejdere, eller under de vilkår, der er beskrevet i bilag I, afsnit V, punkt 4, eller bilag I B, afsnit V, punkt 3, til denne forordning.

udgår

Begrundelse

En artikel om plombering, der indbefatter dette stykke, indgår i det følgende ændringsforslag.

 

Ændringsforslag    79

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 17 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 17a

 

Plombering

 

1. Følgende dele af fartskriveren skal være plomberet:

 

- tilslutninger, hvis afbrydelse medfører uopdagede ændringer eller uopdaget tab af data

 

- monteringspladen, medmindre den er anbragt således, at den ikke kan fjernes, uden at påskriften ødelægges.

 

2. Enhver plombering må kun fjernes af de i artikel 17, stk. 1, omtalte installatører eller værksteder, som er autoriseret hertil af de kompetente myndigheder, eller af godkendte kontrolmedarbejdere, eller under de vilkår, der er beskrevet i denne forordning.

 

3. Hver gang disse plomber brydes, udfærdiges en skriftlig begrundelse herfor, som stilles til rådighed for den kompetente myndighed.

Begrundelse

Plombering er vigtig for at kunne afsløre svig. Derfor bør en bestemmelse om de vigtigste bestemmelser herom indgå i forordningens tekst og ikke kun fremgå af bilagene.

 

Ændringsforslag    80

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 18 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Disse eftersyn skal omfatte følgende minimumskontroller:

 

1) at fartskriveren fungerer korrekt

 

2) at fartskriveren er forsynet med typegodkendelsesmærke

 

3) at monteringsmærket er anbragt

 

4) at plomberne på fartskriveren og på anlæggets øvrige dele er intakte

 

5) at der ikke er manipulerende anordninger fastgjort til fartskriveren.

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at flytte vigtige ikke-tekniske oplysninger fra bilagene til forordningens tekst, fordi ordføreren mener, at disse minimumskontroller skal være en del af definitionen på, hvad et eftersyn er.

 

Ændringsforslag    81

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 19 – stk. 3 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) Der skal også foretages uanmeldte tekniske revisioner hos autoriserede installatører eller værksteder for at kontrollere de udførte kalibreringer og installeringer. Denne kontrol skal hvert år omfatte mindst 10 % af de autoriserede værksteder.

b) Der skal også foretages uanmeldte tekniske revisioner hos autoriserede installatører eller værksteder for at kontrollere de udførte kalibreringer og installeringer. Denne kontrol skal hvert år omfatte mindst 20 % af de autoriserede værksteder.

Begrundelse

Værksteder spiller en vigtig rolle i forbindelse med fartskriversystemet. Da det ser ud til, at manipulation af fartskrivere i mange tilfælde ikke er mulig, uden at et værksted medvirker eller samtykker, bør der i højere grad foretages revision af værksteder.

 

Ændringsforslag    82

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 19 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medlemsstaterne skal træffe egnede foranstaltninger for at forebygge interessekonflikter mellem installatører eller værksteder og vejtransportvirksomheder. Hvis en transportvirksomhed også arbejder som autoriseret installatør eller værksted, må virksomheden ikke installere og kalibrere kontrolapparater i egne køretøjer.

4. Medlemsstaterne og deres kompetente myndigheder skal træffe egnede foranstaltninger for at forebygge interessekonflikter mellem installatører eller værksteder og vejtransportvirksomheder. Navnlig i tilfælde af alvorlig risiko for interessekonflikter træffes der yderligere specifikke foranstaltninger for at sikre, at installatøren og værkstedet overholder denne forordning.

 

Ændringsforslag    83

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 20 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Værkstedskort kan have administrativ gyldighed i højst et år.

1. Værkstedskort kan have administrativ gyldighed i højst et år. Når værkstedskortet fornyes, sikrer den kompetente myndighed, at kriterierne i artikel 19, stk. 2, opfyldes af installatøren eller værkstedet.

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at øge kontrollen med værkstedernes virksomhed og dermed deres pålidelighed.

 

Ændringsforslag    84

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 21 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Førerkort skal udstedes på førerens anmodning af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl. Det skal udstedes senest en måned efter, at den kompetente myndighed har modtaget anmodningen.

1. Førerkort skal udstedes på førerens anmodning af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor føreren har sin sædvanlige bopæl. Det skal udstedes senest 15 dage efter, at den kompetente myndighed har modtaget anmodningen.

Begrundelse

Der er ingen grund til, at et førerkort ikke kan udstedes inden for 15 dage, når dette er muligt ved fornyelse af kort. Den nuværende frist på en måned for nye kort er en unødvendig hindring for førerens ret til at arbejde.

 

Ændringsforslag    85

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 21 – stk. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. Et gyldigt førerkort må ikke tilbagekaldes eller inddrages, medmindre en medlemsstats kompetente myndighed konstaterer, at kortet er blevet forfalsket, at føreren anvender et kort, som han ikke er indehaver af, eller at kortet er udstedt på grundlag af urigtige oplysninger og/eller forfalskede dokumenter. Hvis en anden medlemsstat end den, der har udstedt kortet, tilbagekalder eller inddrager det, sender den pågældende medlemsstat kortet tilbage til myndighederne i den udstedende medlemsstat og meddeler grunden til denne tilbagesendelse.

6. Et gyldigt førerkort må ikke tilbagekaldes eller inddrages, medmindre en medlemsstats kompetente myndighed konstaterer, at kortet er blevet forfalsket, at føreren anvender et kort, som han ikke er indehaver af, eller at kortet er udstedt på grundlag af urigtige oplysninger og/eller forfalskede dokumenter. Hvis en anden medlemsstat end den, der har udstedt kortet, tilbagekalder eller inddrager det, sender den pågældende medlemsstat hurtigst muligt kortet tilbage til myndighederne i den udstedende medlemsstat og meddeler grunden til inddragelse eller tilbagekaldelse.

 

Ændringsforslag    86

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 26 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– førerkortets nummer og udstedelsesland (hvis dette er relevant)

– det gyldige førerkorts nummer og udstedelsesland (hvis dette er relevant)

Begrundelse

Det er ikke nødvendigt at ansøge om et nyt fartskriverkort, når kørekortet udløber, så det kan nogle gange ske, at oplysningerne på kortet ikke stemmer overens med identifikationsnummeret på det gældende kørekort.

 

Ændringsforslag    87

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 26 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Kommissionen og medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de elektroniske registre er sammenkoblede og tilgængelige i hele Unionen.

2. Kommissionen og medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de elektroniske registre er sammenkoblede og tilgængelige i hele Unionen ved hjælp af meddelelsessystemet TACHOnet eller et kompatibelt system.

Begrundelse

Meddelelsessystemet TACHOnet er allerede i brug.

 

Ændringsforslag    88

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 26 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Kontrolmedarbejdere kan få adgang til det elektroniske register for at kontrollere et førerkorts status.

4. Kontrolmedarbejdere skal kunne få adgang til det elektroniske register for at kontrollere et førerkorts status.

Begrundelse

Det er vigtigt for en forbedret kontrol, at kontrolmedarbejdere har adgang til dette register, så de kan kontrollere et førerkorts status.

 

Ændringsforslag    89

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 27

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Førerkort skal udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel indtil den 18. januar 2018. Med virkning fra den 19. januar 2018 skal førerkort inkorporeres i kørekort og udstedes, fornys, ombyttes og erstattes efter bestemmelserne i direktiv 2006/126/EF.

Førerkort skal udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette kapitel.

 

Kommissionen skal senest 24 måneder efter ...* foretage en konsekvensvurdering af mulighederne for og fordelene ved en sammenlægning af alle de kort, der anvendes af erhvervschauffører, navnlig at førerkortet med kørekortet, med henblik på at reducere det nuværende omfang af svig med kortene. Kommissionen skal navnlig undersøge alle tilgængelige tekniske løsninger, problemer med kortenes kompatibilitet og spørgsmål i forbindelse med databeskyttelse. Kommissionen fremsender resultaterne af sine undersøgelser til Europa-Parlamentet senest 30 måneder ...*.

 

* EUT: Indsæt datoen for denne forordnings ikrafttræden.

 

Ændringsforslag    90

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 28 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Transportvirksomheden, køretøjets ejer og førerne skal sørge for, at kontrolapparatet fungerer rigtigt og anvendes korrekt, og det samme gælder for førerkortet, hvis føreren skal føre et køretøj med et kontrolapparat som omhandlet i bilag I B.

1. Transportvirksomheden, køretøjets ejer og førerne skal sørge for, at fartskriveren fungerer rigtigt og anvendes korrekt, og det samme gælder for førerkortet, hvis føreren skal føre et køretøj med en digital fartskriver. Når der anvendes en analog fartskriver, skal transportvirksomheden og føreren sørge for, at den fungerer rigtigt, og at diagramarket anvendes korrekt.

 

Ændringsforslag    91

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 28 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Den digitale fartskriver må ikke indstilles, på en sådan måde at den automatisk skifter til en bestemt visning, når køretøjets motor og/eller tænding er slået fra. Føreren skal manuelt kunne vælge en kategori, efter at disse er slået fra, afhængigt af hans aktivitet eller hvile.

Begrundelse

Den nuværende forordning indeholder ikke nogen juridiske bestemmelser for, hvad fartskriveren skal vise, når køretøjets motor er stoppet. Den nuværende udbredte praksis er, at fartskriveren automatisk skifter til "pause", uden at føreren får besked om denne automatiske indstilling.

 

Ændringsforslag    92

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 29 – stk. -1 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(-1) Transportvirksomheden skal:

 

1) give de førere, den beskæftiger, eller som er til dens rådighed, den nødvendige oplæring og vejledning med hensyn til fartskriveres korrekte funktion

 

2) foretage regelmæssige eftersyn for at sikre, at de førere, den beskæftiger, eller som er til dens rådighed, anvender fartskrivere korrekt

 

3) hverken direkte eller indirekte give de førere, virksomheden har ansat, eller som er til rådighed for virksomheden, nogen form for incitament, som kan tilskynde til misbrug af fartskriveren.

Begrundelse

Der er medtaget et ændringsforslag for at afklare nogle af de forpligtelser, som transportvirksomheden har over for sine ansatte med hensyn til brug af fartskriveren.

 

Ændringsforslag    93

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 29 – stk. -1 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Førere har pligt til regelmæssigt at lade transportvirksomheden kontrollere deres førerbevis og førerkort med hensyn til disses gyldighed og for at afsløre eventuel manipulation.

 

Ændringsforslag    94

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 29 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. En transportvirksomhed holdes ansvarlig for overtrædelser af denne forordning begået af virksomhedens førere. Uden at dette indskrænker medlemsstaternes ret til at drage transportvirksomhederne til ansvar i fuldt omfang, kan medlemsstaterne tage hensyn til eventuelle beviser for, at transportvirksomheden ikke med rimelighed kan holdes ansvarlig for den begåede overtrædelse.

3. Førerne og transportvirksomhederne holdes ansvarlig for overtrædelser af denne forordning. En transportvirksomhed holdes ansvarlig for overtrædelser af denne forordning begået af virksomhedens førere eller af de førere, der er til dens rådighed. Medlemsstaterne har ret til at drage transportvirksomhederne til ansvar i fuldt omfang, men medlemsstaterne kan ikke desto mindre tage hensyn til eventuelle beviser for, der dokumenterer, at transportvirksomheden ikke med rimelighed kan holdes ansvarlig for den begåede overtrædelse

Begrundelse

Dette ændringsforslag stilles for at gøre det klart, at transportvirksomheder er ansvarlige ikke blot for overtrædelser, der begås af dets ansatte, men for dem, der begås af chauffører, som er til virksomhedens rådighed. Dette ændringsforslag har til formål at undgå situationer, hvor en transportvirksomhed ikke kan gøres ansvarlig, enten fordi der ikke findes nogen formel kontrakt med transportvirksomheden, eller fordi chaufføren, selv om han de facto arbejder for transportvirksomheden, har sin kontrakt hos en anden virksomhed, som har stillet chaufføren til rådighed for transportvirksomheden.

 

Ændringsforslag    95

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 30 – stk. 3 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I forbindelse med kontrollen betragtes perioder, for hvilke der ikke er registreret aktiviteter, som hviletid eller pause. Førere har ikke pligt til at registrere daglige og ugentlige hviletider, når de har forladt køretøjet.

I forbindelse med kontrollen betragtes perioder, for hvilke der ikke er registreret aktiviteter, som hviletid eller pause. Medlemsstaterne må ikke pålægge førerne krav om at forelægge formularer, der bekræfter deres aktiviteter, når de har forladt køretøjet.

 

Ændringsforslag    96

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 30 – stk. 7 – afsnit 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7. Føreren skal i kontrolapparat som omhandlet i bilag I B indlæse nationalitetsmærket for de lande, hvori den daglige arbejdsperiode blev påbegyndt og afsluttet. En medlemsstat kan imidlertid pålægge førerne af køretøjer, der udfører indlandstransport på landets område, ud over landets nationalitetsmærke at tilføje mere detaljerede geografiske betegnelser, hvis medlemsstaten inden den 1. april 1998 har underrettet Kommissionen herom.

7. Føreren skal i den digitale fartskriver indlæse nationalitetsmærket for de lande, hvori den daglige arbejdsperiode blev påbegyndt og afsluttet. En medlemsstat kan imidlertid pålægge førerne af køretøjer, der udfører indlandstransport på landets område, ud over landets nationalitetsmærke at tilføje mere detaljerede geografiske betegnelser, hvis medlemsstaten inden den 1. april 1998 har underrettet Kommissionen herom.

 

Ændringsforslag    97

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 32 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. En dertil bemyndiget person kan kontrollere overholdelsen af forordning (EF) nr. 561/2006 ved at analysere diagramarkene og de viste eller udskrevne data, som er registreret af kontrolapparatet eller førerkortet, eller, hvis dette ikke er muligt, ved at analysere ethvert andet dokument, der begrunder manglende overholdelse af en bestemmelse, jf. nærværende forordnings artikel 24, stk. 2 og artikel 33, stk. 2.

3. En dertil godkendt person kan kontrollere overholdelsen af forordning (EF) nr. 561/2006 ved at analysere diagramarkene og de viste, udskrevne eller overførte data, som er registreret af fartskriveren eller førerkortet, eller, hvis dette ikke er muligt, ved at analysere ethvert andet dokument, der begrunder manglende overholdelse af en bestemmelse, jf. nærværende forordnings artikel 24, stk. 2 og artikel 33, stk. 2.

 

Ændringsforslag    98

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 32 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Kommissionen gennemfører en undersøgelse af ordningerne for håndhævelse i alle medlemsstater senest 18 måneder efter, at de første certifikater til kontrollanter er blevet udstedt, for at fastslå, hvor mange certificerede kontrollanter der findes i de enkelte lande.

 

Derefter skal medlemsstaterne foretage årlige indberetninger til Kommissionen med nærmere oplysninger om kontrollanternes uddannelse samt antallet af aktive kontrollanter, der har fået tildelt det europæiske certifikat.

Begrundelse

Der mangler ofte oplysninger om håndhævelsesordningerne rundt om i EU. Visse lande betragter alle politifolk som kontrollanter, selv om de kun har begrænset eller slet ingen uddannelse i fartskrivere. I stater, hvor man har særligt udpegede tjenestemænd, varierer antallet kolossalt. Uden disse oplysninger vil nærværende forordning ikke blive gennemført ensartet.

 

Ændringsforslag    99

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 33 – stk. 1 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne kan inden for rammerne af artikel 37 bestemme, at de kompetente myndigheder kan forbyde anvendelse af køretøjet, hvis en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion ikke er afhjulpet i henhold til første og andet afsnit.

De foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne inden for rammerne af artikel 37, omfatter bl.a. de kompetente myndigheders beføjelser til at forbyde anvendelse af køretøjet, hvis en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion ikke er afhjulpet i henhold til første og andet afsnit.

Begrundelse

De kompetente myndigheders aktionsmidler bør være så harmoniserede som muligt. Muligheden for at få køretøjet blokeret ville tjene som en ansporing for transportvirksomhederne til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til korrekt anvendelse af fartskriverne.

 

Ændringsforslag    100

Forslag til forordning

 

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 33 – stk. 1 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne kan inden for rammerne af artikel 37 bestemme, at de kompetente myndigheder kan forbyde anvendelse af køretøjet, hvis en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion ikke er afhjulpet i henhold til første og andet afsnit.

Medlemsstaterne kan inden for rammerne af artikel 37 bestemme, at de kompetente myndigheder kan forbyde anvendelse af køretøjet, hvis en driftsforstyrrelse eller en mangelfuld funktion ikke er afhjulpet i henhold til første og andet afsnit. Kommissionen kontrollerer i forbindelse hermed, om nationale og udenlandske køretøjer behandles ens, for at udelukke forskelsbehandling.

Begrundelse

Tidligere er udenlandske førere blevet forskelsbehandlet ved myndighedernes kontroller, og de nationale førere begunstiget. Dette skal hermed udelukkes.

 

Ændringsforslag    101

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Kapitel VII – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Databeskyttelse, håndhævelse og sanktioner

Håndhævelse og sanktioner

Begrundelse

Artiklen om databeskyttelse er blevet indsat i kapitel I, som omhandler krav og principper.

 

Ændringsforslag    102

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 34

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 34

udgår

Beskyttelse af personoplysninger

 

1. Medlemsstaterne skal sørge for, at behandlingen af personoplysninger i forbindelse med denne forordning udføres i henhold til direktiv 95/46/EF og 2002/58/EF og under tilsyn af den i artikel 28 i direktiv 95/46/EF omhandlede offentlige, uafhængige myndighed i medlemsstaten.

 

2. Medlemsstaterne skal bl.a. sørge for at beskytte personoplysninger i forbindelse med:

 

anvendelsen af et globalt satellitnavigationssystem til registrering af positionsdata som omhandlet i artikel 4

 

anvendelsen af fjernkommunikation til kontrolformål som omhandlet i artikel 5

 

anvendelsen af kontrolapparater med en harmoniseret grænseflade som omhandlet i artikel 6

 

den elektroniske udveksling af oplysninger om førerkort som omhandlet i artikel 26

 

transportvirksomheders opbevaring af optegnelser som omhandlet i artikel 29.

 

3. Kontrolapparatet som omhandlet i bilag I B skal udformes således, at privatlivets fred sikres. Der må kun behandles data, som er strengt nødvendige for behandlingens formål.

 

4. Køretøjernes ejere og/eller transportvirksomheder skal i givet fald opfylde de relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.

 

Begrundelse

I betragtning af den virkning, som nærværende forordning kan få i forbindelse med personoplysninger og privatlivets fred, bør der indsættes en specifik artikel i kapitel I, der handler om ”principper”, for at understrege betydningen heraf.

 

Ændringsforslag    103

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 34 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 34a

 

Kontrolmedarbejdere

 

1. Med henblik på effektivt at kunne kontrollere, at nærværende forordning overholdes, skal alle godkendte kontrolmedarbejdere disponere over tilstrækkeligt standardudstyr og hensigtsmæssige lovmæssige beføjelser, således at de kan udføre deres opgaver i henhold til denne forordning. Der er navnlig tale om følgende:

 

a) Godkendte kontrolmedarbejdere skal være i besiddelse af kontrolkort, der giver adgang til data, som er registreret i fartskriveren og i fartskriverkortene, herunder værkstedskortet.

 

b) Godkendte kontrolmedarbejdere skal have de relevante harmoniserede og standardiserede redskaber og typegodkendt software til at overføre datafiler fra køretøjsenheden og fartskriverkortene og til hurtigt at kunne analysere sådanne datafiler og udskrifter fra den digitale fartskriver kombineret med ark eller kort fra den analoge fartskriver.

 

2. Hvis godkendte kontrolmedarbejdere efter at have foretaget en kontrol finder tilstrækkeligt belæg for en rimelig mistanke om svig, har de beføjelser til at dirigere køretøjet hen til et autoriseret værksted med henblik på at foretage yderligere prøver, navnlig for at kontrollere:

 

a) at fartskriveren fungerer korrekt

 

b) at fartskriveren registrerer og lagrer data korrekt, og

 

at kalibreringsparametrene er korrekte.

 

3. Godkendte kontrolmedarbejdere har beføjelse til at instruere autoriserede værksteder om at foretage den i stk. 2 nævnte afprøvning og specifikke prøver, der har til formål at kontrollere, om der findes manipulerende anordninger. Hvis der påvises manipulerende anordninger, kan apparatet, herunder selve anordningen, køretøjsenheden eller dens komponenter samt førerkortet fjernes fra køretøjet og anvendes som bevismateriale i overensstemmelse med nationale procesreglementer vedrørende håndteringen af sådant bevismateriale.

 

4. Godkendte kontrolmedarbejdere skal gøre bruge af muligheden for at kontrollere fartskrivere og førerkort, som befinder sig på stedet, under en kontrol hos virksomheden.

 

5. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 med henblik på at udarbejde de tekniske og funktionsmæssige specifikationer i forbindelse med det i stk. 1 nævnte udstyr.

Begrundelse

Dette ændringsforslag imødekommer det generelle synspunkt, som Europa-Parlamentet (betænkning af Grosch, af Markov og af Ranner) konsekvent har givet udtryk for i lighed med arbejdsmarkedets parter inden for vejtransporten, nemlig at det er absolut nødvendigt at forbedre håndhævelsen af EU-lovgivningen på vejtransportområdet i EU. Kun hvis de retshåndhævende myndigheder har midlerne til at gøre noget ved det stigende problem med overtrædelse af EU-reglerne, kan EU med rimelighed forvente resultater.

 

Ændringsforslag    104

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 35 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Kommissionen skal vedtage afgørelser med henblik på at indføre et fælles system for efteruddannelse af kontrolmedarbejdere senest 12 måneder efter ...*.

 

* EUT: Indsæt datoen for denne forordnings ikrafttræden.

 

Ændringsforslag    105

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 35 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Kommissionen skal vedtage afgørelser om de metoder, der benyttes til grunduddannelse og efteruddannelse af kontrolmedarbejdere, herunder om teknikker med henblik på at målrette kontrol og afsløre manipulerende indretninger og svig. Disse gennemførelsesretsakter vedtages i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 40, stk. 2.

3. Kommissionen skal vedtage en metode, der benyttes til grunduddannelse og efteruddannelse af kontrolmedarbejdere, herunder om teknikker med henblik på at målrette kontrol og afsløre manipulerende indretninger og svig. Denne metode skal tage udgangspunkt i retningslinjer, der giver en samlet fortolkning af denne forordning og forordning 561/2006/EF, for at sikre en ensartet analyse af de data, der registreres af fartskrivere i alle medlemsstater. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 40, stk. 3.

 

Ændringsforslag    106

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 35 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Kontrolmedarbejderne skal 24 måneder efter ...* bestå en eksamen for at modtage et europæisk håndhævelsescertifikat. Denne harmoniserede godkendelse skal godtgøre, at de har de nødvendige færdigheder til effektivt at udføre deres kontrolopgaver som defineret i denne forordning, især i forbindelse med artikel 34a.

 

* EUT: Indsæt venligst den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse.

 

Ændringsforslag    107

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 35 – stk. 3 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. Kommissionen træffer afgørelse om kravene til og indholdet af denne eksamen, jf. stk. 3a. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 40, stk. 3.

Begrundelse

Medlemsstaterne bør sørge for, at kontrolpersonalet modtager passende uddannelse, så det kan udføre sine opgaver. I øjeblikket synes der at være for store skævheder mellem kontrolmedarbejdernes uddannelses- og vidensniveau.

 

Ændringsforslag    108

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 35 – stk. 3 c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3c. Kommissionen forelægger hvert andet år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om antallet af kontrolmedarbejdere, der i hver medlemsstat deltager i efteruddannelsen og opnår et europæisk håndhævelsescertifikat.

 

Ændringsforslag    109

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 35 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 35a

 

Meget alvorlige overtrædelser

 

Følgende overtrædelser af forpligtelserne i denne forordning betragtes på grund af deres særligt alvorlige karakter og mulige konsekvenser for trafiksikkerheden som meget alvorlige overtrædelser i medlemsstaternes lovgivning:

 

1. I forbindelse med forpligtelserne vedrørende montering af kontrolapparat: der er installeret og anvendt en fartskriver, der ikke er typegodkendt.

 

2. I forbindelse med forpligtelserne vedrørende anvendelse af fartskriver, førerkort og diagramark:

 

a) anvendelsen af fartskriveren opfylder ikke forpligtelserne i forbindelse med den i artikel 18 nævnte kontrol

 

b) anvendelse af en fartskriver, der ikke er kontrolleret, kalibreret eller plomberet korrekt

 

c) anvendelse af et førerkort, som ikke er gyldigt

 

d) virksomheden opbevarer ikke diagramark, udskrifter og overførte data

 

e) føreren er indehaver af mere end ét gyldigt førerkort

 

f) anvendelse af et førerkort, som ikke er førerens eget gyldige kort

 

g) der anvendes et beskadiget eller udløbet førerkort

 

h) registrerede og opbevarede data står ikke til rådighed i mindst 365 dage

 

i) der anvendes tilsmudsede eller beskadigede diagramark eller førerkort, og data, som kan ikke aflæses

 

j) ukorrekt anvendelse af diagramark/førerkort

 

k) diagramark eller førerkort dækker en længere periode, end det var hensigten, og data er bortkommet

 

l) påkrævede manuelle registreringer er ikke foretaget

 

m) det korrekte diagramark anvendes ikke, eller førerkortet er ikke anbragt korrekt i kortlæseren (flermandsbetjening).

 

3. I forbindelse med forpligtelsen til at anføre oplysninger: fornavn og efternavn er ikke anført på diagramarket.

 

4. I forbindelse med forpligtelsen til at afgive oplysninger:

 

a) afvisning af at underkaste sig kontrol

 

b) ubegrundet mangel på registreringer for samme dag

 

c) ubegrundet mangel på registreringer for de forudgående 28 dage

 

d) ubegrundet mangel på registreringer fra førerkortet, hvis føreren er indehaver af et sådant

 

e) ubegrundet mangel på manuelle registreringer og udskrifter for den pågældende uge og de forudgående 28 dage

 

f) ude af stand til at forevise førerkort

 

g) ude af stand til at forevise udskrifter for den pågældende uge og de forudgående 28 dage.

 

5. Driftsforstyrrelse:

 

Reparation af fartskriver ikke foretaget af en autoriseret installatør eller et autoriseret værksted.

 

6. Manuelle registreringer på udskrifter:

 

a) føreren noterer ikke alle oplysninger for de tidsgrupper, som ikke registreres, så længe kontrolapparatet udviser driftsforstyrrelser eller mangelfuld funktion

 

b) førerkortnummer og/eller navn og/eller kørekortnummer er ikke angivet på det midlertidige ark

 

c) bortkomst eller tyveri af førerkort er ikke formelt anmeldt til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor tyveriet fandt sted

 

7. I forbindelse med svig:

 

a) optegnelserne på diagramark, de data, der er oplagret i fartskriverens eller førerkortets datalager, eller udskrifter fra fartskriveren er forfalsket, fjernet eller ødelagt

 

b) kontrolapparatet, diagramarket, førerkortet eller virksomhedskortet er manipuleret, således at de registrerede og/eller udprintede data kunne forfalskes

 

c) i køretøjet findes indretninger, som kunne anvendes til at forfalske data og/eller udskrifter.

(Tekst fra Bilag III i direktiv 2006/22/EF)

Begrundelse

Dette er de meget alvorlige overtrædelser af forordningen, som Kommissionen angiver i bilag III til direktiv 2006/22/EF. Problemet med denne kategoriseringer er, at den ikke er af bindende karakter. Den opstilles kun som retningslinje for medlemsstaterne. Hvis der indføjes en bindende opdeling i kategorier i selve forordningens tekst, vil det sende et klart signal om betydningen af de mål, der forfølges ved hjælp af denne forordning, og det ville også være et vigtigt skridt i retning af at opnå retssikkerhed for og en mere loyal konkurrence mellem virksomhederne.

 

Ændringsforslag    110

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 36 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Inden for rammerne af denne gensidige bistand skal medlemsstaternes kompetente myndigheder bl.a. regelmæssigt tilsende hinanden alle tilgængelige oplysninger om overtrædelser af denne forordning i henseende til installatører og værksteder samt eventuelle sanktioner, som pålægges for disse overtrædelser.

Inden for rammerne af denne gensidige bistand skal medlemsstaternes kompetente myndigheder bl.a. regelmæssigt tilsende hinanden alle tilgængelige oplysninger om overtrædelser af denne forordning i henseende til installatører og værksteder, forskellige former for manipulation samt eventuelle sanktioner, som pålægges for disse overtrædelser.

 

Ændringsforslag    111

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 36 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 36a

 

Telefonhotline

 

Kommissionen opretter et websted og en telefonhotline, hvortil førere eller andre berørte interessenter kan ringe gratis og anonymt, hvis de ønsker at anmelde svig, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde.

Begrundelse

Politiet i alle medlemsstater melder om, at førerne kontakter dem for at anmode om kontroller, navnlig når de bliver overmandet af træthed, men har fået besked på at blive ved med at køre. Ved at bidrage til at forhindre sådanne aktiviteter kan færdselssikkerheden forbedres betydeligt.

 

Ændringsforslag    112

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 37 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Medlemsstaternes sanktioner for meget alvorlige overtrædelser, jf. direktiv 2009/5/EF, skal tilhøre medlemsstatens højeste sanktionskategori for overtrædelser af lovgivningen for vejtransport.

3. Medlemsstaternes sanktioner for meget alvorlige overtrædelser, jf. artikel 35a i denne forordning, skal tilhøre medlemsstatens højeste sanktionskategori for overtrædelser af lovgivningen for vejtransport.

 

Ændringsforslag    113

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 39 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Delegationen af beføjelser i artikel 4, 5, 6 og 38 sker for en ubestemt periode fra [denne forordnings ikrafttrædelsesdato].

2. Delegationen af beføjelser, jf. artikel 3g, 4, 5, 6, og 34a, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra...* Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

 

* EUT: Indsæt datoen for denne forordnings ikrafttræden.

 

Ændringsforslag    114

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 39 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Den i artikel 4, 5, 6 og 38 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer den delegation af beføjelser, der er angivet i afgørelsen, til ophør. Den har virkning fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller en senere dato, der præciseres i afgørelsen. Den har ingen betydning for gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.

3. Den i artikel 3g, 4, 5, 6 og 34a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

 

Ændringsforslag    115

Forslag til forordning

Artikel 1 – nr. 1

Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85

Artikel 39 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

5. En delegeret retsakt, der vedtages efter artikel 4, 5, 6 og 38, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden 2 måneder fra meddelelsen af retsakten til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke vil gøre indsigelse. På foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet forlænges denne periode med [to måneder]. Artikel 40

5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3g, 4, 5, 6 og 34a, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på 2 måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med [to måneder] på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

 

Ændringsforslag    116

Forslag til forordning

Artikel 2 – nr. 1 a (nyt)

Forordning (EF) nr. 561/2006

Artikel 13 – stk. -1 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b) I artikel 13 indsættes følgende som stk. 1a:

 

-1. Medlemsstaterne skal tillade undtagelser fra artikel 5-9 for køretøjer eller kombinationer af køretøjer, der benyttes til transport af materiel, udstyr eller maskiner, som føreren benytter til udøvelsen af sit erhverv, og som kun benyttes inden for en radius af 150 km fra virksomhedens hjemsted, dog kun på den betingelse, at kørslen af køretøjet ikke er førerens hovedaktivitet.

Begrundelse

Håndværksvirksomheder, torvehandlende og andre små og mellemstore virksomheder, hvis hovedaktivitet ikke består i at køre lastbil, men som skal transportere deres udstyr, skal undtages fra forordningen, for så vidt kørslen sker inden for en radius af 150 km. Denne bestemmelse skal finde anvendelse i alle medlemsstater og dermed skabe klarhed for de berørte personer.

 

Ændringsforslag    117

Forslag til forordning

Artikel 2 – nr. 1 b (nyt)

Forordning (EF) nr. 561/2006

Artikel 13 – stk. 1 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b) I artikel 13, stk. 1, litra d), afsnit 1, erstattes de to led af følgende led:

“- med henblik på levering af postforsendelser.”

Begrundelse

Denne undtagelse gælder kun befordringspligtige virksomheder. Andre transportselskaber som mindre transportselskaber, der udfører pakkelevering som underleverandører, påvirkes alene af kravet om registrering af køre- og hviletider. Dette fører til konkurrenceforvridning for alle andre leverandører af posttjenester.

 

 

Ændringsforslag    118

Forslag til forordning

Artikel 2 – nr. 1 c (nyt)

Forordning (EF) nr. 561/2006

Artikel 13 – stk. 1 – litra h

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1c) I artikel 13, stk. 1, litra h), ændres “vedligeholdelse og kontrol af veje” til ”byggeri, vedligeholdelse og kontrol af veje”.

Begrundelse

Dette vil give mulighed for en mere præcis definition af de køretøjer, der er undtaget.

 

Ændringsforslag    119

Forslag til forordning

Artikel 2 – nr. 1 d (nyt)

Forordning (EF) nr. 561/2006

Artikel 13 – stk. 1 – litra l

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1d) Artikel 13, stk. 1, litra l), affattes således:

”køretøjer, der benyttes til indsamling af mælk fra gårde og/eller til returnering af mælketransportspande eller af mælkeprodukter til foderbrug”.

 

Ændringsforslag    120

Forslag til forordning

Artikel 2 – nr. 1 e (nyt)

Forordning (EF) nr. 561/2006

Artikel 13 – stk. 1 – litra q (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1e) I artikel 13, stk. 1, indsættes følgende litra:

 

"q) "køretøjer, der anvendes til transport og levering af byggematerialer til byggepladser".

Begrundelse

I forbindelse med transport til byggepladser er det til tider praktisk umuligt for at overholde køre‑ og hviletidsbestemmelserne (et stort antal korte stop, køretøjerne skal flyttes under pauser i køreaktiviteten, levering af ”letfordærvelige varer” såsom beton og asfalt). Ændringen giver medlemsstaterne mulighed for at tage højde for de særlige praktiske forhold, der gælder for transport til byggepladser.

 

 

BEGRUNDELSE

Indledning

 

Den Europæiske Union (EU) har siden 1969 fastsat sociale bestemmelser inden for vejtransport for at øge trafiksikkerheden, forbedre førernes arbejdsvilkår og sikre loyal konkurrence mellem transportvirksomheder. Ved forordning (EF) nr. 561/2006 fastsættes harmoniserede maksimale daglige og ugentlige køretider og minimale daglige og ugentlige hvileperioder for førere. Disse regler gælder for alle førere, som transporterer varer i køretøjer med en totalvægt på 3,5 tons og derover, og for førere, som befordrer passagerer i køretøjer til 9 personer og derover.

 

Parallelt hermed har EU udarbejdet en bredt anlagt politik for kontrol og overvågning af overholdelsen af de sociale bestemmelser på vejtransportområdet. Denne politik hviler på to grundpiller:

 

-  direktiv 2006/22/EF, hvori der fastsættes et minimumsniveau for medlemsstaternes vejkontrol og kontrol hos virksomhederne

 

-  Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85, i det følgende benævnt ”forordningen om fartskrivere”.

 

Grundlag for den kontrol, der foretages i henhold til direktiv 2006/22/EF er i praksis kørselsdata, arbejds- og hviletid, der registreres af fartskriveren, og som for den enkelte transportvirksomhed og den enkelte fører skal være pålidelige, troværdige og skal kunne efterprøves af alle medlemsstaternes kontrolmyndigheder.

 

I øjeblikket er der to typer af kontrolapparater i brug. Den analoge fartskriver har været i brug siden 1985 og anvendes stadig i køretøjer, der er indregistreret før den 1. maj 2006. Den registrerer førerens aktiviteter (køretid, hviletid/pauser, rådighedsperioder, andet arbejde) på en vokset papirskive, som kaldes ”diagramark”.

 

Den anden type – den digitale fartskriver – blev indført via et nyt bilag I B til Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85. Den er obligatorisk i køretøjer, der er indregistreret efter den 1. maj 2006. Førerens aktiviteter registreres, og dataene lagres efter kryptering i kontrolapparatet og på et personligt ”intelligent førerkort”.

 

Ved forordningen om fartskrivere fastsættes tekniske standarder og bestemmelser om anvendelse, typegodkendelse, installation og kontrol af fartskrivere. Den skaber dermed en vifte af retlige forpligtelser for fabrikanter, myndigheder, transportvirksomheder og førere. Forordningen og bilagene til den indeholder meget detaljerede tekniske forskrifter for kontrolapparatet og navnlig for den digitale fartskriver. Siden denne forordning blev vedtaget, er den blevet tilpasset til den tekniske udvikling ti gange, sidste gang i 2009.

 

Problemer med det nuværende system

 

Kommissionen har påvist to hovedproblemer, som bør løses på EU-niveau:

1. problem: De sociale bestemmelser overtrædes stadig alt for ofte

 

Ifølge oplysninger fra Kommissionen overtræder gennemsnitligt 9 % af de kontrollerede køretøjer de sociale bestemmelser. Rundt regnet en fjerdedel af disse afsløres i at overtræde forordningen om fartskrivere. På et hvilket som helst tidspunkt overtræder gennemsnitligt ca. 45.000 køretøjer EU-bestemmelserne vedrørende fartskrivere. Manglende respekt for minimumspauser og hvileperioder og for maksimal køretid kan føre til trættere førere med potentiel risiko for trafiksikkerheden.

 

Professionelle chauffører og transportvirksomheder opererer på et meget opsplittet marked og i et voldsomt konkurrencemiljø. Virksomheder, som ikke overholder lovgivningen, kan sikre sig en betragtelig konkurrencefordel ved at sænke priserne, eftersom personaleudgifterne tegner sig for 30-50 % af de samlede driftsudgifter.

 

2. problem: Fartskriversystemet er ikke tilstrækkeligt effektivt

 

Fartskriversystemet er blevet udformet og har hidtil fungeret hovedsageligt som et kontrolredskab, men ikke som en arbejdskraftsbesparende anordning. Her er der således mulighed for at forbedre betjeningen af fartskriveren, især af den digitale fartskriver, og dens andre funktioner med henblik på at lette førerens arbejde og fremme transportsystemets effektivitet.

 

Kommissionens forslag

 

I juli 2011 fremsatte Kommissionen et forslag til revision af forordningen om fartskrivere, som stammer tilbage til 1985. Formålet med revisionen er at vanskeliggøre svig, sikre bedre håndhævelse af de sociale bestemmelser og mindske den administrative byrde ved at gøre fuld brug af nye teknologier og indføre en række nye reguleringsforanstaltninger:

 

1.  Foranstaltninger, der i væsentlig grad vil udvide den digitale fartskrivers funktion og føre til en ny type digitale fartskrivere (de såkaldte intelligente fartskrivere), som giver mulighed for fjernkommunikation med fartskriveren med kontrolformål for øje, automatisk registrering af nøjagtig position via GNSS og integration af den digitale fartskriver i andre intelligente transportsystemapplikationer (ITS-applikationer).

 

2.  Sammensmeltning af førerkortets funktioner og kørekortet.

 

3.  Foranstaltninger til styrkelse af de retlige rammer for godkendelse af værksteder og forebyggelse af interessekonflikter

 

4.  Et mindstemål for harmonisering af sanktioner

 

5.  Medlemsstaters pligt til at sørge for en passende oplæring af deres kontrolmedarbejdere med ansvar for afprøvning af kontroludstyret

 

5.  Foranstaltninger til visse køretøjers fritagelse for pligten til at anvende fartskriver.

 

Ordførerens holdning og foreslåede ændringer

 

Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag, er enig i de målsætningerne, der opstilles i det, og støtter de vigtigste punkter deri.

 

Hun beklager, at standarder og specifikationer i den nuværende forordning begrænser sig til at beskrive køretøjsenheden som en sort boks, der registrerer førerens aktivitetsdata. Den tekniske udformning af redskaber til overførsel og fortolkning overlades til medlemsstaterne. Fartskriveren skal ikke kunne bedømme, om der foreligger overtrædelse af køretidsbestemmelserne. Den skal bare registrere data og ikke fortolke dem. De væsentligste konsekvenser af dette er de store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til kontrolmedarbejderens instrumenter til vejkontrol og kontrol af virksomheder og fartskriverens begrænsede muligheder for, til gavn for føreren, at støtte anvendelsen af de sociale bestemmelser med fortolkede data.

 

På grundlag af dette foreslår ordføreren to vigtige foranstaltninger:

 

-  at tilskynde til udvikling af en applikation, der via fartskriverens harmoniserede grænseflade kan skaffe fortolkning og vejledning til førere. Ordføreren opfordrer Kommissionen til at forelægge en harmoniseret fortolkning af forordning 561/2006 samt de nødvendige tekniske specifikationer med henblik på at gøre fartskriveren ikke blot til et kontrolredskab, men også til et instrument, der hjælper førere og transportvirksomheder til at overholde lovgivningen

 

-  at indføre typegodkendelse af den software, som kontrolmedarbejderne anvender til at fortolke data, der er lagret af fartskriveren.

 

Andre af de fremsatte ændringsforslag vedrører følgende punkter:

 

1.- Forordningens genstand: Efter forslaget om at indføre et nyt kapitel VII i den nuværende forordning om håndhævelse af forordningen og sanktioner for overtrædelse af den, bør forordningens genstand også omfatte kontrol med fartskrivere ud over forpligtelser og krav i forbindelse med konstruktion, installering, brug og afprøvning af dem.

 

2.- Krav: I kapitel I ”Principper, anvendelsesområde og krav” er der medtaget artikler om væsentlige krav til konstruktion, installering, brug, afprøvning og kontrol af fartskrivere og til fartskriverens funktion, hvilke data der skal registreres, principper om adgangsrettigheder og databeskyttelse, med henblik på at forordningens dispositive del kan danne grundlag for de specifikationer, som Kommissionen skal udarbejde ved hjælp af delegerede retsakter.

 

Der er indsat en særlig artikel om de specifikationer, som Kommissionen skal udarbejde ved hjælp af delegerede retsakter, i kapitel I. Disse specifikationer skal dække både en ajourføring af de krav, der i øjeblikket indgår i bilagene, og udarbejdelse af krav til indførelsen af den intelligente fartskriver. Kommissionen skal i forbindelse med udarbejdelse af specifikationerne tage hensyn til de relevante eksisterende standarder og være særlig opmærksom på at sikre interoperabilitet og kompatibilitet mellem de forskellige udgaver af digitale fartskrivere. Specifikationerne bør være klar inden den 31. december 2014 i henhold til den tidsplan, der er angivet i Kommissionens meddelelse, som ledsager dette forslag til retsakt.

 

3.- Databeskyttelse: Som følge af udtalelsen fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er der blevet fremsat nogle ændringsforslag med henblik på at skabe klarhed over de forskellige måder at behandle data på, herunder de data, der skal behandles af fartskriveren, og behandling af personoplysninger i forbindelse med førere.

 

4.- Intelligente fartskrivere: Ordføreren støtter indførelse af den intelligente fartskriver, fordi hun mener, at det vil bidrage til at forbedre håndhævelsen af lovgivningen og lette de administrative byrder i forbindelse med fartskriverforpligtelserne for de lovlydige transportvirksomheder på mellemlang og lang sigt. Desuden skulle en harmoniseret grænseflade med ITS-applikationer gøre det lettere at integrere de forskellige systemer og forhindre en meningsløs forøgelse af uafhængige apparater i køretøjet.

Der er fremsat nogle ændringsforslag til de relevante artikler med henblik på at skabe yderligere klarhed over de nye funktioner.

 

5.- Værksteder: Værksteder spiller en vigtig rolle i forbindelse med fartskriversystemet. Ordføreren går ind for Kommissionens forslag om at forhindre transportvirksomheder i at installere og kalibrere fartskrivere i deres egne køretøjer. I overensstemmelse hermed er der blevet indføjet nogle nye bestemmelser for at styrke deres troværdighed.

 

6.- Transportvirksomhedernes ansvar: Der er medtaget et ændringsforslag for at afklare nogle af de forpligtelser, som transportvirksomheden har over for sine ansatte med hensyn til brug af fartskriveren.

 

7.- Håndhævelse

Ordføreren vil gerne understrege, at ingen af målene i dette forslag kan nås, hvis ikke medlemsstaterne forpligter sig til at forbedre håndhævelsen af denne forordning. I denne forbindelse finder ordføreren flere foranstaltninger af væsentlig betydning, nemlig:

 

-  at harmonisere oplæringen af kontrolmedarbejdere overalt i Europa og at godtgøre erhvervelse af passende tekniske færdigheder ved hjælp af en eksamen

-  at forsyne kontrolmedarbejdere med passende udstyr og typegodkendt software for bedst muligt at udnytte de nye muligheder, som intelligente fartskrivere giver for at forbedre kontrollen

-  en bindende klassificering af meget alvorlige overtrædelser af forordningen om fartskrivere

-  Sanktioner: Et yderligere skridt i den af Kommissionen foreslåede harmonisering, hvorved det fastsættes, hvilke type sanktioner der bør indgå som den højeste kategori af sanktioner på grund af deres afskrækkende virkning.

PROCEDURE

Titel

Ændring af forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af forordning (EF) nr. 561/2006

Referencer

COM(2011)0451 – C7-0205/2011 – 2011/0196(COD)

Dato for høring af EP

19.7.2011

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

13.9.2011

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

13.9.2011

ITRE

13.9.2011

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

EMPL

15.9.2011

ITRE

5.10.2011

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Silvia-Adriana Ţicău

30.8.2011

 

 

 

Behandling i udvalg

20.12.2011

29.2.2012

7.5.2012

 

Dato for vedtagelse

31.5.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

25

3

12

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Magdi Cristiano Allam, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Antonio Cancian, Michael Cramer, Joseph Cuschieri, Philippe De Backer, Luis de Grandes Pascual, Christine De Veyrac, Saïd El Khadraoui, Ismail Ertug, Carlo Fidanza, Jacqueline Foster, Mathieu Grosch, Jim Higgins, Juozas Imbrasas, Dieter-Lebrecht Koch, Jaromír Kohlíček, Georgios Koumoutsakos, Werner Kuhn, Bogusław Liberadzki, Gesine Meissner, Mike Nattrass, Hubert Pirker, Dominique Riquet, Petri Sarvamaa, Debora Serracchiani, Laurence J.A.J. Stassen, Keith Taylor, Silvia-Adriana Ţicău, Giommaria Uggias, Thomas Ulmer, Artur Zasada, Roberts Zīle

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Spyros Danellis, Isabelle Durant, Sabine Wils, Janusz Władysław Zemke

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Edit Herczog, Anne E. Jensen

Dato for indgivelse

7.6.2012

 

 

[1] EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.