Ændringsforslag

(3) Finanskrisen har vist, at uansvarlig optræden hos markedsdeltagerne kan undergrave det finansielle system og føre til manglende tillid hos alle parter, især hos forbrugerne, og have alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser. Mange forbrugere har mistet tilliden til finanssektoren, og låntagere har oplevet, at deres lån bliver for dyre med stadig flere misligholdelser og tvangsauktioner til følge. Som følge heraf har G20 anmodet Rådet for Finansiel Stabilitet om at opstille principper for forsvarlige garantistandarder i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Selv om nogle af krisens største problemer opstod uden for EU, besidder forbrugere i Unionen store mængder gældspapirer, hvoraf mange er knyttet til lån tilknyttet fast ejendom til beboelse. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre, at EU's reguleringsmæssige rammer på dette område er solide, overensstemmende med internationale principper og tillader hensigtsmæssig anvendelse af det til rådighed stående udvalg af redskaber, herunder forholdstal som lån-værdi (forholdet mellem kreditforeningslånets størrelse og ejendomsværdien), lån-indkomst (mellem lånstørrelse og indkomst), gæld-indkomst (mellem gæld og indkomst) og tilsvarende forholdstal. Dette er vigtigt i forbindelse med bestræbelserne på at sikre et effektivt og konkurrencedygtigt indre marked, der sikrer finansiel stabilitet, ansvarlige markeder og forbrugertillid, i tråd med tilsagnet i Kommissionens meddelelse "Akten for det indre marked - Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid "1

________________

1 COM(2011)206, 13.4.2011.

Ændringsforslag

(4) Kommissionen har indkredset en række problemer på realkreditmarkederne i EU i forbindelse med uansvarlig långivning og låntagning og potentielt uansvarlig adfærd hos markedsdeltagerne, herunder kreditformidlere og ikke-kreditinstitutter. Nogle af problemerne vedrørte lån i en udenlandsk valuta, som forbrugerne havde optaget i den pågældende valuta for at få den fordelagtige rente, men uden tilstrækkelige oplysninger om eller forståelse af valutakursrisikoen. Disse problemer skyldes markeds- og lovgivningsmæssige fejl såvel som andre faktorer, f.eks. det generelle økonomiske klima og det ringe kendskab til det finansielle område. Blandt andre problemer kan nævnes ineffektive, inkonsekvente eller ikke-eksisterende registrerings-, tilladelses- og tilsynsordninger for kreditformidlere og ikke-kreditinstitutter, der tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Alle disse problemer har potentielt betydelige makroøkonomiske afsmittende virkninger, kan være til skade for forbrugeren, udgøre økonomiske eller juridiske hindringer for tværnational virksomhed og skabe ulige betingelser for de forskellige aktører.

Ændringsforslag

(5) For at få etableret et velfungerende indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse inden for området kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse er det nødvendigt at indføre hensigtsmæssigt harmoniserede EU-rammer på en række områder, under hensyntagen til nationale og regionale forskelle på markedet for fast ejendom til beboelse og således for hertil knyttet kredit og tjenesteydelser.

Ændringsforslag

(5a) Dette direktiv bør derfor udvikle et mere gennemsigtigt, effektivt og konkurrencedygtigt indre marked gennem sammenhængende, fleksible og rimelige kreditaftaler tilknyttet fast ejendom til beboelse, og samtidig fremme bæredygtig långivning og låntagning og dermed skabe en høj grad af forbrugerbeskyttelse.

Ændringsforslag

(6) Med dette direktiv forbedres betingelserne for etableringen af et velfungerende indre marked gennem tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning og fastsættelse af kvalitetsstandarder for visse tjenesteydelser, især med hensyn til distribution og formidling af kredit gennem kreditgivere og kreditformidlere og fremme af god praksis. Etableringen af kvalitetsstandarder for kreditydelsestjenester involverer nødvendigvis indførelsen af bestemmelser om tilladelse og tilsyn.

Ændringsforslag

(7) Det står medlemsstaterne frit for at beholde eller indføre national lovgivning for de områder, der ikke er omfattet af dette direktiv. Medlemsstaterne bør navnlig kunne beholde eller indføre nationale bestemmelser inden for områder som aftalelov i forbindelse med kreditaftalernes gyldighed, ejendomslovgivning, tinglysning, informationer i forbindelse med aftaleindgåelse samt anliggender efter aftaleindgåelse, som ikke er reguleret heri.

Ændringsforslag

(8) Da forbrugere og virksomheder ikke er i samme situation, har de ikke behov for det samme beskyttelsesniveau. Mens det er vigtigt at sikre forbrugernes rettigheder gennem bestemmelser, der ikke kan fraviges ved aftale, er det rimeligt at give virksomheder og organisationer mulighed for at indgå andre aftaler.

Ændringsforslag

(10) Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på visse kreditaftaler, hvor kreditgiveren bidrager med en samlet sum, periodisk betaling eller andre former for kreditudbetaling til gengæld for en sum, der stammer fra salg af en fast beboelsesejendom, og hvis primære formål er at lette forbruget, f.eks. friværdibelåningsprodukter eller andre tilsvarende specialiserede produkter. Sådanne kreditaftaler har særlige karakteristika, der ligger uden for dette direktivs anvendelsesområde. En vurdering af låntagerens kreditværdighed er f.eks. irrelevant, da betalingerne sker fra kreditor til låntager og ikke omvendt. En sådan transaktion vil bl.a. også kræve væsentligt anderledes informationer forud for aftaleindgåelsen. Endvidere indebærer andre produkter inden for friværdibelåning (f.eks. "home reversions"), som kan sammenlignes med nedsparingslån eller livslange realkreditlån, ikke, at der ydes kredit, og forbliver således uden for dette direktivs anvendelsesområde. Imidlertid bør dette direktiv finde anvendelse på lån mod sikkerhed, hvis hovedformål er at lette anskaffelsen af fast ejendom, herunder afdragsfri lån, eller som har til formål at skaffe midlertidig finansiering mellem salget af én fast ejendom og anskaffelsen af en anden.

Ændringsforslag

(10a) Det er også hensigtsmæssigt at tillade medlemsstaterne på visse betingelser at udelukke visse andre kreditordninger, såsom dem der stilles til rådighed for en begrænset del af offentligheden på fordelagtige vilkår, eller udbydes af en låne- og spareforening, med henblik på at opnå den rette balance mellem på den ene side behovet for finansiel stabilitet og det indre marked og på den anden side finansiel inddragelse og kreditadgang.

Ændringsforslag

(11) Af hensyn til retssikkerheden bør EU's rammer på området for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse være i overensstemmelse med og supplere andre EU-retsforskrifter, særlig på området for forbrugerbeskyttelse og forsigtighedstilsyn. Visse essentielle definitioner bør være i overensstemmelse med begreberne i direktiv 2008/48/EF, således at den samme terminologi henviser til samme form for forhold, uanset om kreditten er en forbrugerkredit eller en kredit til fast ejendom til beboelse Medlemsstaterne bør derfor ved gennemførelsen af dette direktiv sikre, at der er en hensigtsmæssig overensstemmelse med hensyn til anvendelse og fortolkning.

Ændringsforslag

11a. Definitionen af en "kreditformidler" bør ikke blot dække det forhold, at en forbruger henvises til en kreditformidler eller kreditgiver, hvis den pågældende ikke derudover udfører de aktiviteter, der er anført i definitionen.

Ændringsforslag

(12) For at sikre en ensartet ramme for forbrugerne på kreditområdet og mindske den administrative byrde for kreditgivere og kreditformidlere bør selve rammen i dette direktiv følge strukturen i direktiv 2008/48/EF, så vidt som det er muligt, især med hensyn til at oplysninger i reklame for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse bør gives til forbrugeren ved hjælp af et repræsentativt eksempel, at detaljerede oplysninger forud for aftaleindgåelsen bør gives til den pågældende ved hjælp af en standardiseret informationsformular, at forbrugeren bør modtage fyldestgørende forklaringer inden kreditaftalens indgåelse, at grundlaget for beregningen af kreditomkostningerne bør harmoniseres og ikke omfatte notargebyrer og at kreditgiverne bør vurdere forbrugerens kreditværdighed, inden der ydes et lån. På samme måde bør der også gives en ikke-diskriminerende adgang for kreditgivere til relevante kreditdatabaser for at sikre lige vilkår i forbindelse med bestemmelserne som garanteret ved direktiv 2008/48/EF. På samme måde som direktiv 2008/48/EF bør dette direktiv sikre passende meddelelse af tilladelse til, registrering af og tilsyn med alle kreditgivere, der tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og bør indføre krav med hensyn til etableringen af og adgangen til udenretslige tvistbilæggelsesordninger.

På samme måde bør der også gives en ikke-diskriminerende adgang for kreditgivere til relevante kreditdatabaser for at sikre lige vilkår i forbindelse med bestemmelserne som garanteret ved direktiv 2008/48/EF. På samme måde som direktiv 2008/48/EF bør dette direktiv sikre passende meddelelse af tilladelse til, registrering af og tilsyn med alle kreditgivere, der tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, og bør indføre krav med hensyn til etableringen af og adgangen til udenretslige tvistbilæggelsesordninger.

Ændringsforslag

(13) Dette direktiv bør supplere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF, der fastlægger, at forbrugeren i forbindelse med fjernydelser skal informeres om, hvorvidt der findes en fortrydelsesret, dels indeholder bestemmelser om fortrydelsesret. Mens direktiv 2002/65/EF giver mulighed for, at udbyderen meddeler oplysninger fra tidspunktet før aftaleindgåelsen efter aftalens indgåelse, vil dette imidlertid ikke være hensigtsmæssigt for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse i betragtning af forbrugerens betydelige finansielle forpligtelser. Desuden bør forbrugerne have en fortrydelsesret ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, der er indgået uden for fast forretningssted, foruden de rettigheder, de i øvrigt nyder i henhold til dette direktiv, som fastsat i direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted (direktivet om dørsalg), og de bør informeres om, at der findes en sådan ret.

Ændringsforslag

(14) Samtidig er det vigtigt at tage de særlige karakteristika, der gør sig gældende for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, i betragtning, hvilket giver grundlag for en differentieret tilgang. I betragtning af arten af kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og de eventuelle konsekvenser for forbrugeren bør reklamemateriale og persontilpassede oplysninger forud for aftaleindgåelsen indeholde tilstrækkelige, specifikke risiciadvarsler, f.eks. om arten af og konsekvenserne ved sikkerhedsstillelse. Parallelt med det, som allerede fandtes som en frivillig tilgang i sektoren for boliglån, bør også de generelle oplysninger forud for aftaleindgåelsen gøres tilgængelige til enhver tid sammen med de persontilpassede oplysninger forud for aftaleindgåelsen. Desuden er det berettiget med en differentieret tilgang for at kunne tage erfaringerne fra finanskrisen i betragtning og sikre, at låntagning sker på et forsvarligt grundlag. I den forbindelse bør bestemmelserne om kreditværdighedsvurderingen strammes i forhold til forbrugerkredit, kreditformidlere skal give mere præcise oplysninger om deres status og forhold til kreditgivere for at afsløre eventuelle interessekonflikter, og alle de parter, der er involveret i etableringen af kreditaftalen i forbindelse med fast ejendom til beboelse, bør meddeles tilladelse, registreres og underkastes tilsyn på passende vis.

Ændringsforslag

(14a) Det er endvidere nødvendigt at regulere visse yderligere områder for at afspejle de særlige karakteristika ved lån i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Det er i betragtning af betydningen af transaktionen nødvendigt at sikre, at forbrugerne har tilstrækkelig betænkningstid, før de forpligter sig til at optage et lån. Det er også vigtigt at forhindre praksisser, som kan tilskynde forbrugerne til at indgå i en kreditordning, som ikke er i deres interesse, såsom binding af visse produkter, uden at begrænse muligheden for at bundte produkter, som kan gavne forbrugerne. Det er også vigtigt at sikre, at den faste ejendom til beboelse er blevet behørigt vurderet både inden indgåelsen af kreditaftalen og, i tilfælde hvor evalueringen påvirker forbrugerens tilbageværende forpligtelser, i tilfælde af misligholdelse. Det er også hensigtsmæssigt at regulere håndteringen af restancer og misligholdelser. Medlemsstaterne bør kunne opretholde eller indføre krav i forhold til den procedure, der skal følges vedrørende restancer og tvangsauktioner eller de valgmuligheder, som skal følges, inden proceduren for tvangsauktion indledes vedrørende en ejendom beliggende på deres territorium.

Ændringsforslag

(15) Kreditformidlere er ofte involveret i flere aktiviteter end bare kreditformidling, især formidling af forsikringer eller investeringstjenesteydelser. Dette direktiv bør derfor også sikre en grad af kohærens med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 om forsikringsformidling og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF. Navnlig bør kreditinstitutter og forsikringsformidlere ikke afkræves særskilt tilladelse til at operere som kreditformidlere for at forenkle etableringsprocessen som kreditformidler og gøre det lettere at arbejde tværnationalt.

Ændringsforslag

(15a) For at forbedre forbrugernes evne til selv at træffe kvalificerede beslutninger vedrørende lån og til at forvalte deres gæld ansvarligt bør medlemsstaterne arbejde sammen med interessehaverne om at lette og fremme oplysning til ​​forbrugerne om de pågældende områder. Medlemsstaterne bør navnlig sikre, at deres bistand står til rådighed for sårbare og mindre erfarne forbrugere, såsom førstegangskøbere.

Ændringsforslag

(16) Den gældende juridiske ramme bør give forbrugerne tillid til, at kreditgiverne og kreditformidlerne handler i forbrugerens interesse. Et centralt aspekt med hensyn til at sikre en sådan forbrugertillid er kravet om at sikre en høj grad af rimelighed, redelighed og professionel holdning inden for branchen, hensigtsmæssig håndtering af interessekonflikter inklusive dem, der opstår på grund af løn eller vederlag, og til at kræve, at der ydes rådgivning i forbrugerens bedste interesse. Dette direktiv bør kræve, at kreditinstitutter kan godtgøre, at de har den relevante viden og kompetence, hvorimod medlemsstaterne bør stå frit med hensyn til at indføre eller opretholde sådanne krav, der gælder for fysiske personer.

Ændringsforslag

(17) Kreditgivere og kreditformidlere anvender ofte reklame, hvor der hyppigt er anført særlige vilkår for at tiltrække forbrugerne til et bestemt produkt. Forbrugerne bør derfor beskyttes mod illoyal og vildledende reklamepraksis og skal kunne sammenligne reklamerne. Det er nødvendigt med særlige endelige bestemmelser om reklamer for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og med en liste over de elementer, der skal inkluderes i reklamerne og markedsføringsmaterialet til forbrugerne, således at de kan sammenligne forskellige tilbud, i det omfang renter og omkostninger er nævnt i reklamen. Med undtagelse af disse specifikke endelige bestemmelser bør medlemsstaterne fortsat frit kunne fastsætte oplysningskrav i deres nationale lovgivning. Sådanne bestemmelser skal tage hensyn til de særlige karakteristika ved kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse.

Ændringsforslag

Reklame har tendens til at fokusere på især et eller flere produkter, men forbrugerne bør være i stand til at træffe deres beslutninger på grundlag af viden om alle de tilbudte kreditprodukter. I den henseende spiller generelle oplysninger en vigtig rolle, da de medvirker til at forklare forbrugeren om det brede udvalg af produkter og tjenesteydelser fra en bestemt kreditgiver eller kreditformidler og de særlige kendetegn i den forbindelse. Forbrugerne bør derfor til enhver tid kunne få adgang til generelle oplysninger om eksisterende kreditprodukter.

Ændringsforslag

(18a) Forbrugerne bør endvidere modtage persontilpassede oplysninger i god tid forud for indgåelsen af kreditaftalen for således at kunne sammenligne disse og overveje kreditprodukternes særlige karakteristika. I henhold til Kommissionens henstilling 2001/193/EF om de oplysninger forud for indgåelse af kontrakt, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån, førte Kommissionen tilsyn med det europæiske standardiserede informationsark (ESIS), der indeholder persontilpassede oplysninger til låntager om den kreditaftale, der tilbydes. Den dokumentation, som Kommissionen har indsamlet, har siden vist, at der er behov for at revidere indholdet og udformningen af det europæiske standardiserede informationsark for at sikre, at det er utvetydigt og forståeligt og indeholder alle de oplysninger, der anses for relevante for forbrugerne. Indholdet og udformningen af ESIS-formularen bør omfatte de nødvendige forbedringer, som der er blevet peget på gennem forbrugerundersøgelser i alle medlemsstaterne. Strukturen i formularen (især oplysningernes rækkefølge) bør revideres, formuleringen bør være mere brugervenlig, og afsnit som "nominel rente" og "de årlige omkostninger i procent" skal slås sammen, mens bør tilføjes nye afsnit, f.eks. "risici og advarsler".

_______________

1 EFT L 69 af 10.3.2001, s. 25.

Ændringsforslag

(18b) Med henblik på at tillade forbrugeren at sammenligne ét tilbud med et andet, om nødvendigt indhente råd fra tredjepart, vurdere implikationerne og træffe en velunderbygget beslutning om at tage imod tilbuddet eller ej, uanset metoden til indgåelse af kontrakten, er det nødvendigt, at der fastsættes et minimum for forbrugerens betænkningstid. I tilfælde, hvor forbrugeren indgår en kreditaftale inden udløbet af betænkningstiden, skal der gælde en fortrydelsesret. For at give plads til de specifikke træk ved ejendomshandel i de enkelte medlemsstater og det potentielle tætte led mellem kreditaftalen og en associeret ejendomstransaktion, bør medlemsstaterne imidlertid være i stand til at fastsætte, at fortrydelsesretten ophører med at gælde, hvis forbrugeren foretager en handling, hvad enten gennem en notar eller ej, som i henhold til den nationale ret resulterer i en overførsel af en rettighed til en ejendom, der er knyttet til eller anvender finansieringsmidler, der er opnået i henhold til kreditaftalen.

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

(22) Forbrugeren har muligvis behov for yderligere bistand for at kunne afgøre, hvilken kreditaftale blandt de foreslåede produkter der er mest hensigtsmæssig i forhold til den pågældendes behov og finansielle situation. Kreditgivere og kreditformidlere, såfremt transaktionen sker gennem en sådan, bør yde en sådan bistand i forbindelse med de kreditprodukter, som de tilbyder forbrugeren, ved at forklare de relevante oplysninger, herunder de vigtigste karakteristika ved de foreslåede produkter, med udgangspunkt i den pågældendes personlige forhold, så forbrugeren kan forstå de konsekvenser, produkterne kan få for vedkommendes økonomiske situation. Medlemsstaterne kan bestemme, hvornår og i hvilket omfang forbrugeren skal gives en sådan forklaring, idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder den pågældende kredit tilbydes, forbrugerens behov for bistand og arten af de enkelte kreditprodukter. En sådan forklaring og ydelse af individualiserede information skal ikke nødvendigvis udgøre en individuel anbefaling.

Ændringsforslag

(23) For at fremme oprettelsen af et velfungerende indre marked med et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele Unionen er det nødvendigt på ensartet vis at sikre, at oplysningerne om de årlige omkostninger i procent er sammenlignelige i hele Unionen. De samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten bør omfatte alle de omkostninger, som forbrugeren skal betale i forbindelse med kreditaftalen, med undtagelse af registreringsafgifter og notaromkostninger. De bør derfor omfatte renter, provisioner, afgifter, gebyrer til kreditformidlere og ethvert andet gebyr såvel som omkostningerne til forsikring, værdiansættelse af ejendommen eller andre accessoriske varer i de tilfælde, hvor disse er obligatoriske for at kunne få kreditten på de oplyste betingelser. Da de årlige omkostninger i procent i fasen forud for aftaleindgåelsen kun kan angives via et eksempel, bør eksemplet være repræsentativt. Det bør derfor f.eks. afspejle den gennemsnitlige løbetid og det samlede kreditbeløb, der bevilges i forbindelse med den påtænkte type kreditaftale. I betragtning af kompleksiteten i beregningen af de årlige omkostninger i procent (f.eks. for kreditter med variable renter eller et ikke-standardiseret afdragsmønster) og for at kunne imødekomme produktinnovation kan der anvendes delegerede retsakter til at ændre bemærkningerne eller ajourføre formodningerne. Definitionen på og den metode, der anvendes i forbindelse med beregningen af de årlige omkostninger i procent i dette direktiv, bør i videst muligt omfang svare til angivelserne i direktiv 2008/48/EF for således at gøre det lettere for forbrugeren at forstå og foretage sammenligninger. Disse definitioner og metoder kan imidlertid forandre sig i fremtiden, hvis direktiv 2008/48/EF ændres på et senere tidspunkt. Det står medlemsstaterne frit for at opretholde eller indføre forbud om ensidige ændringer af debitorrenten fra kreditgiverens side.

Ændringsforslag

(24) Det er af afgørende betydning, at forbrugerens evne og tilbøjelighed til at tilbagebetale lånet vurderes og verificeres, inden kreditaftalen indgås. Vurderingen af kreditværdigheden bør tage hensyn til alle relevante faktorer i løbet af lånets løbetid. Det er især af betydning, at forbrugerens evne til at afdrage og tilbagebetale hele lånet bør omfatte hensynet til fremtidige betalinger, der vil blive nødvendige som følge af negativ amortisering eller udskudt betaling af hovedstol eller renter, at den ikke bør være genstand for nogen værdiforøgelse, medmindre formålet med kreditaftalen er at opføre eller renovere den faste ejendom, og at den bør vurderes i forhold til andre udgifter og anden gæld, såvel som opsparinger og aktiver. Der bør også tages rimeligt forbehold for fremtidige begivenheder, såsom nedgang i indkomst, hvis låneperioden overlapper pensionslivet, eller eventuelt en forhøjelse af rentesatsen eller en negativ ændring af vekselkursen. Medlemsstaterne kan udsende en supplerende vejledning om disse eller supplerende kriterier og om metoderne i forbindelse med en vurdering af en forbrugers kreditværdighed, f.eks. ved at sætte lofter for belåningsprocenten eller for forholdet mellem lån og indkomst. Kreditgivernes beslutning om at yde kredit eller ej bør stemme overens med resultatet af kreditværdighedsvurderingen. En positiv vurdering af kreditværdigheden bør dog ikke udgøre en forpligtelse for kreditgiveren til at yde kredit.

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

(26) Kreditgiverne bør i tråd med anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet afkræve forbrugerne relevante oplysninger om deres indkomst og finansielle situation for således at gøre det lettere at udarbejde en vurdering af kreditværdigheden, idet manglende overholdelse af dette krav vil resultere i afslag på det anmodede lån, og kreditgiverne bør foretage en passende verificering af disse oplysninger, inden lånet ydes. I situationer, hvor forbrugere bevidst leverer ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger, bør medlemsstaterne kunne fastsætte passende sanktioner.

Ændringsforslag

(26a) Rådet for Finansiel Stabilitet har opstillet principper for at sikre, at fast ejendom til beboelse værdisættes ordentligt. Medlemsstaterne bør sikre, at kreditgiverne vurderer ejendomme i overensstemmelse med disse principper eller andre internationalt anerkendte standarder, og at der findes et register over kompetente vurderingssagkyndige. Det bør gives mulighed for at lade dette register blive forvaltet af en hensigtsmæssig brancheorganisation.

Ændringsforslag

(27) Anvendelsen af en kreditdatabase er et nyttigt element i forbindelse med vurderingen af kreditværdigheden. Nogle medlemsstater kræver, at kreditgiverne vurderer forbrugerens kreditværdighed på grundlag af en søgning i den relevante database. Kreditgiveren bør også kunne søge i kreditdatabasen over lånenes løbetid for at kunne påvise og vurdere eventuelle risici for misligholdelse. I henhold til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger bør forbrugerne underrettes af kreditgiverne om søgningen i kreditdatabasen, inden den foretages, og bør have ret til at få adgang til de oplysninger om dem i en sådan kreditdatabase for i givet fald at foretage berigtigelse af, slette eller blokere personoplysninger om dem, såfremt disse er unøjagtige eller behandlet ulovligt.

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

(29) Hvis et afslag på en kreditanmodning bygger på oplysninger fundet ved en søgning i en database eller på mangel på data heri, bør kreditgiveren underrette forbrugeren herom, give oplysninger om navnet på den pågældende database og enhver anden oplysning, som kræves i direktiv 95/46/EF, således at forbrugeren kan udøve sin ret til adgang og i givet fald foretage berigtigelse af, slette eller blokere de deri behandlede personoplysninger om sig selv. Kreditgiveren bør imidlertid ikke være forpligtet til at give sådanne oplysninger, hvis det er forbudt i henhold til anden EU-lovgivning, f.eks. lovgivning om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Endvidere bør sådanne oplysninger heller ikke gives, hvis det strider mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, f.eks. forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgelse af straffelovsovertrædelser.

Ændringsforslag

(30a) For at forhindre konkurrenceforvridning blandt kreditgiverne bør det sikres, at alle kreditgivere, inklusive kreditinstitutter eller ikke-kreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse, har adgang til alle offentlige og private kreditdatabaser om forbrugere på ikke-diskriminerende vilkår. Sådanne vilkår bør derfor ikke indeholde et krav om at være etableret som kreditinstitut. Adgangsbetingelser, f.eks. gebyr for adgang eller krav om, at enhver anmodning om oplysning skal være baseret på en kreditanmodning, vil fortsat finde anvendelse. Det står medlemsstaterne frit for at fastsætte, om kreditformidlere inden for deres jurisdiktioner også kan få adgang til sådanne databaser.

Ændringsforslag

(31) Rådgivning i form af persontilpassede anbefalinger der kan, men ikke nødvendigvis skal, kombineres med andre aspekter af at yde eller formidle kredit. For at kunne forstå tjenesteydelsens art bør forbrugerne gøres bekendt med, hvornår der ydes rådgivning, og hvornår der ikke gør det. Rådgiverne bør overholde visse standarder for at sikre, at forbrugeren får forelagt produkter, der passer til den pågældendes behov og forhold. Rådgiverne bør også oplyse om, hvorvidt de rådgiver om en bred vifte af produkter på markedet eller blot om kreditgiverens eller kreditformidlerens eget produktudvalg. Rådgiverne bør kunne specialisere sig i visse nicheprodukter, såsom mellemfinansiering, og rådgive om et bredt udvalg af produkter inden for specialiseringsområdet, forudsat at dette gøres klart for forbrugeren. Hvis der ydes rådgivning, skal denne baseres på en forståelse af forbrugerens finansielle situation, præferencer og målsætninger, baseret på ajourførte oplysninger og rimelige antagelser vedrørende forbrugerens forhold under lånets løbetid. Medlemsstaterne kan præcisere, hvordan en forbrugers egnethed i forbindelse med et givet produkt vurderes i forbindelse med rådgivningsservicer.

Ændringsforslag

(32) I tråd med anbefalingerne fra Rådet for Finansiel Stabilitet er der, i betragtning af de langsigtede vilkår tilknyttet mange lån til fast ejendom til beboelse, brug for en vis fleksibilitet i løbet af kreditaftalens løbetid for at gøre det muligt for både kreditgivere og forbrugere at forvalte de risici og omskiftelige omstændigheder, som de er udsat for i låneperioden. Det er derfor hensigtsmæssigt, at forbrugerne sikres retten til helt eller delvist at tilbagebetale lånet tidligt, da dette vil være et incitament til ansvarlig låntagning og således finansiel stabilitet såvel som konkurrence på det indre marked. Kreditgiverne bør dog have ret til en rimelig og objektivt berettiget kompensation for de eventuelle omkostninger, som er direkte forbundet med førtidig indfrielse, idet kreditgiverens eventuelle besparelser ligeledes tages med i betragtning. En sådan kompensation kan inddrives i form af en specifik udgift til dækning af eventuelle omkostninger for forbrugere, der udøver deres ret til førtidig indfrielse, eller kan fremskaffes ved at absorbere omkostningerne i de samlede omkostninger ved kreditaftalen. Medlemsstaterne bør være i stand til at sikre, at de berettigede omkostninger ikke overstiger et niveau, der er foreneligt med markedseffektivitet. Udøvelsen af denne ret kan gøres betinget af, at der foreligger en særlig interesse, som specificeres af medlemsstaten, hos forbrugeren, hvis den førtidige indfrielse sker i en periode, for hvilken der er aftalt fast forrentning. En sådan særlig interesse kan f.eks. opstå i tilfælde af skilsmisse eller arbejdsløshed. Hvis en medlemsstat vælger at fastsætte sådanne betingelser, bør disse ikke gøre udøvelsen af denne ret urimelig vanskelig eller dyr for forbrugeren. Det er derfor også hensigtsmæssigt at fastsætte bestemmelser for fleksibilitet under visse betingelser, hvor kreditaftaler er lydende på udenlandsk valuta, forudsat at kreditgiveren stadig har krav på rimelig og objektivt berettiget kompensation for eventuelle udgifter, der er direkte forbundet med forbrugerens udøvelse af de rettigheder, som direktivet fastsætter.

Ændringsforslag

(32a) Det er også vigtigt at sikre, at der er tilstrækkelig gennemsigtighed til at sikre klarhed over, hvilken form for forpligtelser, der er påtaget, i den hensigt at bevare den finansielle stabilitet. Medlemsstaterne bør derfor opstille rammer, der muliggør fleksibilitet, eksempelvis ved, at en anden ejendom accepteres som tilsvarende sikkerhed for lånet. Disse foranstaltninger bør sætte kreditgiverne i stand til at acceptere ejendom i en anden medlemsstat som ækvivalent sikkerhed, hvis det i medlemsstaten anses for sådan til det formål at blive indføjet i finansielle instrumenter, der handles på sekundære markeder.

Ændringsforslag

(34) Kreditformidlere bør registreres og være underlagt tilsyn for at sikre, at de efterlever de strenge faglige krav til deres kompetence, gode omdømme og erhvervsansvarsforsikring. Autoriserede kreditformidlere bør også registreres. Sådanne krav bør som minimum finde anvendelse på kreditinstitutplan; medlemsstaterne kan imidlertid præcisere, om sådanne krav til tilladelse og efterfølgende registrering gælder for de enkelte arbejdstagere i kreditformidlingsinstituttet. Det er også vigtigt at tillade kreditformidlere at udpege repræsentanter til at handle på deres vegne og på deres ansvar, og tillade, at minimumsreglerne for kravene til sådanne repræsentanter fastsættes i dette direktiv.

Ændringsforslag

(35a) Med henblik på at fremme kreditformidlernes evne til at yde deres servicer på grænseoverskridende niveau med henblik på samarbejde, informationsudveksling og tvistbilæggelse mellem kompetente myndigheder, bør de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for autorisation og overvågning af kreditformidlere, være dem, der opererer under overopsyn af EBA, som fastsat i artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed eller andre nationale myndigheder, som er pålagt at samarbejde med disse kompetente myndigheder.

Ændringsforslag

(39) For at sikre en sammenhængende harmonisering og for at tage højde for udviklingen på kreditmarkederne i forbindelse med fast ejendom til beboelse eller udviklingen inden for kreditprodukter eller de økonomiske forhold, bør Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Kommissionen bør især tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som supplerer og opdaterer indholdet og opstillingen af ESIS-formularen og til at ændre bemærkningerne eller de opdaterede formodninger, der anvendes til at beregne ÅOP. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen foretager passende høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. I forbindelse med udarbejdelsen af de delegerede retsakter bør Kommissionen drage omsorg for, at alle relevante dokumenter fremsendes samtidigt, rettidigt og på hensigtsmæssig vis til Europa-Parlamentet og Rådet.

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

(43) Europa-Parlamentet og Rådet bør have tre måneder fra meddelelsen om en delegeret retsakt til at gøre indsigelse herimod. På Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ bør det være muligt at forlænge denne periode med tre måneder inden for områder af særlig betydning. Det bør også være muligt for Europa-Parlamentet og Rådet at underrette andre institutioner om deres hensigt om ikke at gøre indsigelse.

Ændringsforslag

(44) Det er nødvendigt at holde øje med, om dette direktiv fungerer efter hensigten, og om det lykkes af etablere et indre marked med en høj grad af forbrugerbeskyttelse på området for kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse. Kommissionen bør derfor tage dette direktiv op til fornyet overvejelse fem år efter fristen for dets gennemførelse. Heri bør bl.a. indgå en vurdering af overholdelsen og indvirkningen af dette direktiv, en analyse af ikke-kreditinstitutters udbydelse af kreditaftaler, og en vurdering af behovet for yderligere foranstaltninger, herunder en pasordning for sådanne ikke-kreditinstitutter, en undersøgelse af, hvorvidt anvendelsesområdet fortsat er hensigtsmæssigt, og af nødvendigheden af yderligere foranstaltninger til at sikre, at kreditaftaler med sikkerhed i fast ejendom til beboelse kan spores.

Ændringsforslag

(46) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning bør medlemsstaterne udarbejde oversigter, der viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne -

Ændringsforslag

1. Dette direktiv fastsætter rammerne om visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler mod sikkerhedsstillelse i pant i eller på anden vis knyttet til fast ejendom til beboelse for forbrugere og om hertil knyttede forsigtigheds- og tilsynskrav.

2. Dette direktiv opstiller EU-rammer af hensigtsmæssigt harmoniseret omfang, der navnlig består af en fælles og sammenhængende EU-standard for beregningen af de årlige omkostninger i procent, fremlæggelse af oplysninger forud for indgåelse af kontrakt via et europæisk standardiseret informationsark og forpligtelsen til at foretage en kreditværdighedsvurdering i forbindelse med kreditaftaler. På andre af direktivets områder opstilles der fælles minimumsstandarder.

Ændringsforslag

1. Dette direktiv finder anvendelse på:

a) Kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom til beboelse, eller som er sikret i form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom til beboelse.

b) Kreditaftaler, som har til formål at finansiere anskaffelsen eller bevarelsen af ejendomsrettigheder til grundarealer eller til eksisterende eller projekterede bygninger til beboelse.

c) Kreditaftaler, som har til formål at finansiere renovering af fast ejendom til beboelse, der ejes af en forbruger, eller som denne person har til hensigt at anskaffe.

1a. Medlemsstater, som allerede i fuldt omfang har gennemført direktiv 2008/48/EF gældende for kreditaftaler inden for anvendelsesområdet for stk. 1, litra c), kan fortsat lade dette direktiv finde anvendelse på disse lån, hvis de ikke er omfattet af anvendelsesområdet for stk. 1, litra a), for en periode på fem år efter …*.

Medlemsstater, som inden …* indfører et informationsark, der som minimum opfylder de samme oplysningskrav som de, der er fastsat i bilag II, kan fortsat anvende arket til formålene i artikel 9a om oplysninger forud for indgåelse af kontrakt i en periode på fem år efter …*.

2. Direktivet gælder ikke for:

a) Kreditaftaler, hvor kreditgiveren udbetaler et engangsbeløb, periodiske betalinger eller andre former for kreditudbetaling til gengæld for et beløb, der stammer fra salg af en fast ejendom til beboelse eller en rettighed knyttet til fast ejendom til beboelse, og hvor der ikke kræves fuldstændig tilbagebetaling af kreditten før indtrædelse af en eller flere anførte livsbegivenheder som fastsat i medlemsstaterne, medmindre der forekommer en overtrædelse af de kontraktmæssige forpligtelser, der udløser kreditgiverens ret til at ophæve kreditaftalen

b) Kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til dennes ansatte som led i en bibeskæftigelse, og hvor en sådan kreditaftale er rentefri eller med årlige omkostninger i procent, der er lavere end dem på markedet, og som ikke tilbydes offentligheden i almindelighed.

ba) Kreditaftaler om henstand ved kreditaftaler med en varighed, der ikke overstiger seks måneder, når debitorrenten for henstanden ikke overstiger den aftalte rente, hvor forbrugeren indvilliger i at blive undtaget fra dette direktiv;

bb) Kreditaftaler i form af kassekreditinstrumenter, hvor forbrugeren indvilliger i at blive undtaget fra dette direktivs bestemmelser

bc) Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger, og kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden tre måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger

bd) Kreditaftaler, som er resultatet af et forlig indgået ved en retsinstans eller et andet ved lov beføjet organ.

2a. Medlemsstaterne kan vælge at:

a) tilsidesætte bestemmelserne i artikel 7 til 9a, artikel 11 og bilag II for kreditaftaler til en samlet værdi af over 2 mio. EUR

b) beslutte, at nogle eller alle artikler i dette direktiv ikke finder anvendelse på kreditaftaler, hvor ejendommen ikke er til beboelse for forbrugeren eller en tilknyttet person, hvis kreditgiveren indvilliger i at være undtaget fra bestemmelserne i dette direktiv

c) beslutte, at nogle eller alle artikler i dette direktiv ikke finder anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditten skal indfries inden for 12 måneder, hvis forbrugeren indvilliger i at være undtaget fra bestemmelserne i dette direktiv

d) beslutte, at nogle eller alle artikler i dette direktiv ikke finder anvendelse på kreditaftaler, der vedrører en omkostningsfri betalingshenstand for en eksisterende gæld, hvis forbrugeren indvilliger i at være undtaget fra bestemmelserne i dette direktiv.

2b. Medlemsstaterne kan udelukke følgende fra dette direktiv, forudsat at der er etableret tilsvarende rammer for at sikre, at forbrugerne modtager rettidige og fuldstændige oplysninger om kreditaftaler:

a) kreditaftaler, som vedrører lån bevilget til en begrænset kundekreds i henhold til en lovbestemmelse med et almennyttigt sigte og til en lavere rente end den gældende markedsrente eller på andre vilkår, som er mere fordelagtige for forbrugeren end de gældende markedsvilkår, og til en rente, der ikke er højere end den gældende markedsrente

b) kreditaftaler, hvor kreditgiveren er en organisation, der hører ind under anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 5, i direktiv 2008/48/EF.

______________

* EUT: Indsæt venligst datoen for dette direktivs ikrafttræden.

Ændringsforslag

I dette direktiv forstås ved:

a) "Forbruger": enhver forbruger som defineret i artikel 3, litra a), i direktiv 2008/48/EF.

b) "Kreditgiver": en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit, jf. artikel 2, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed.

c) "Kreditaftale": en aftale, i henhold til hvilken en kreditgiver direkte eller gennem en kreditformidler yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit, jf. artikel 2, i form af udskudt betaling, lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet.

d) "Accessorisk tjenesteydelse": en tjenesteydelse, som kreditgiveren eller kreditformidleren yder forbrugeren i forbindelse med kreditaftalen.

e) "Kreditformidler": en fysisk eller juridisk person, der ikke optræder som kreditgiver eller notar, og som mod betaling af et vederlag, der kan antage form af penge eller en anden aftalt form for finansiel modydelse, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed:

i) forelægger eller tilbyder kreditaftaler til forbrugere

ii) bistår forbrugere med at udføre andet forberedende arbejde og/eller administration i forbindelse med kreditaftaler end det, der er omhandlet i nr. i)

iii) indgår kreditaftaler med forbrugere på kreditgivers vegne, eller

iii) yder rådgivningsservicer

f) "Bunden kreditformidler": enhver kreditformidler, der handler på vegne af én eller flere kreditgivere eller grupper og på disses fulde ansvar.

g) "Gruppe": kreditgivere, som er gået sammen for at opnå konsoliderede regnskaber, jf. definitionen i direktiv 83/349/EØF.

h) "Kreditinstitut": et kreditinstitut, som defineret i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2006/48/EF.

i) "Ikke-kreditinstitut": en kreditgiver, som ikke er et kreditinstitut.

j) "Personale":

i) enhver fysisk person, der arbejder for kreditgiveren, kreditformidleren eller en udpeget repræsentant, der har kontakt med forbrugerne eller varetager de aktiviteter, der er omfattet af dette direktiv, eller

ii) enhver fysisk person, der varetager den direkte arbejdsledelse af og/eller har overopsyn med de fysiske personer, der er omhandlet i nr. i);

k) "Samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten": alle omkostninger i forbindelse med kreditten, som forbrugeren skal betale, som defineret i artikel 3, litra g), i direktiv 2008/48/EF, inklusive ejendomsvurdering, men ikke omfattende registreringsomkostninger for pantet eller anden, tilsvarende sikkerhed.

l) "Samlet beløb, der skal betales af forbrugeren": hele det beløb, som forbrugeren skal betale, som defineret i artikel 3, litra h), i direktiv 2008/48/EF.

m) "Årlige omkostninger i procent": de samlede omkostninger for forbrugeren i forbindelse med kreditten udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb i givet fald inklusive de omkostninger, der er nævnt i artikel 12, stk. 2.

n) "Debitorrente": den rente, som debitor skal betale, som defineret i artikel 3, litra j), i direktiv 2008/48/EF.

o) "Vurdering af kreditværdigheden": en evaluering af fremtidsudsigterne for gældsforpligtelserne som følge af den kreditaftale, der skal overholdes.

p) "Varigt medium": det varige medium som defineret i artikel 3, litra m), i direktiv 2008/48/EF.

q) "Hjemland":

i) hvis kreditgiveren eller kreditformidleren er en fysisk person, den medlemsstat, hvor den pågældendes hovedkontor er beliggende

ii) hvis kreditgiveren eller kreditformidleren er en juridisk person, den medlemsstat, hvor den pågældendes vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den pågældende i henhold til denne medlemsstats lovgivning har et vedtægtsmæssigt hjemsted, og den pågældendes hovedkontor er beliggende.

r) "Værtsland": den medlemsstat, hvor kreditgiveren eller kreditformidleren har en filial, eller hvorfra der leveres tjenesteydelser.

ra) "Rådgivningsservicer": ydelse af individualiserede anbefalinger til en forbruger om en eller flere transaktioner, der er tilknyttet kreditaftalen, men idet denne aktivitet er særskilt fra selve ydelsen af kredit.

rb) "Fast ejendom til beboelse": fast ejendom, som primært er beregnet til beboelse.

rc) "Vurderingsmand": en fysisk eller juridisk person, der som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed udarbejder vurderinger af fast ejendom til beboelse eller af den grund, hvor en fast ejendom til beboelse er eller kan være beliggende.

rd) "Kombinationssalg": udbydelse af en eller flere accessoriske tjenesteydelser tilknyttet kreditaftalen i en pakke, hvor kreditaftalen ikke stilles individuelt til rådighed for forbrugeren.

re) "Pakkesalg": udbydelse af en eller flere accessoriske tjenesteydelser tilknyttet kreditaftalen i en pakke, hvor kreditaftalen også stilles individuelt til rådighed for forbrugeren, men ikke nødvendigvis på samme betingelser eller vilkår, som når den indgår i pakken med accessoriske tjenesteydelser.

rf) "Det samlede kreditbeløb": loftet for eller summen af ​​alle beløb, der stilles til disposition i henhold til en kreditaftale, uanset om det udbetales til forbrugeren eller til en tredjemand.

rg) "Lån i udenlandsk valuta": et lån, der er

i) udstedt i en anden valuta end den, som forbrugeren modtager indtægten i eller den, som de aktiver, som forbrugeren besidder og hvoraf lånet skal tilbagebetales, er lydende på, eller

ii) udstedt i en anden valuta end valutaen i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosiddende.

rh) "Lån med variable rente": en kreditaftale, hvor debitorrenten for hele eller en del af aftalen ikke udelukkende er bestemt ved en fast procentdel, der er aftalt ved indgåelsen af kreditaftalen, og som sædvanligvis er baseret på bevægelser i et tilgrundliggende indeks eller en referencesats, uanset eventuelle minimumssatser eller lofter for dens udvikling.

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne udpeger de nationale kompetente myndigheder, som har til opgave at sikre gennemførelsen og håndhævelsen af dette direktiv, og sørger for, at de har de efterforsknings- og sanktionsmæssige beføjelser, der er nødvendige for, at de effektivt og virkningsfuldt vil kunne udføre deres opgaver.

2. Medlemsstaterne sørger for, at de myndigheder, der er udpeget som værende kompetente med hensyn til at sikre gennemførelsen af artikel 18, 19, 19a, 20, 21, 22, 22a og 23 i dette direktiv, er

i) en af de kompetente myndigheder, der er omfattet af artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1093/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), eller

ii) andre nationale myndigheder, forudsat at den nationale ret eller forvaltningsbestemmelserne pålægger disse myndigheder at samarbejde med de myndigheder, der er omhandlet i nr. i), når det er nødvendigt for at udføre deres opgaver i henhold til dette direktiv.

3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EBA om, hvilke kompetente myndigheder der er udpeget, og anfører enhver fordeling af de respektive opgaver mellem forskellige kompetente myndigheder. Kommissionen offentliggør mindst en gang om året en liste i Den Europæiske Unions Tidende over de stk. 1 omhandlede kompetente myndigheder og ajourfører løbende listen på sin hjemmeside.

4. Hvis der er to eller flere kompetente myndigheder på en medlemsstats område, sørger medlemsstaten for at fremme et tæt samarbejde mellem disse myndigheder og med EBA, så de er i stand til at varetage deres respektive opgaver effektivt.

5. Medlemsstaterne udarbejder procedurer til indsamling og udveksling af oplysninger fra disse myndigheder, navnlig med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer2.

______________

1 EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1.

2 EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

Ændringsforslag

Kapitel 1a

Formidling af finansiel viden

Artikel 4a

Formidling af finansiel viden til forbrugerne

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at der forefindes foranstaltninger til formidling af viden til forbrugerne vedrørende ansvarlig låntagning og gældsforvaltning, især i forbindelse med kreditaftaler.

2. Alle førstegangskøbere forsynes med letforståelige, informative dokumenter og information om yderligere bistand i form af forbrugerorganisationer og nationale tilsynsmyndigheder.

3. Medlemsstaterne sikrer, at alle interessehavere er tilstrækkeligt inddraget i udformningen og opbygningen af de i denne artikel omhandlede foranstaltninger.

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne kræver, at kreditgiver eller kreditformidler over for forbrugerne handler redeligt, rimeligt, gennemskueligt og professionelt, under behørig hensyntagen til forbrugerens rettigheder og interesse, når der udformes, ydes eller formidles kredit og, hvis hensigtsmæssigt, accessoriske tjenesteydelser, eller i forbindelse med gennemførelsen af en kreditaftale. Dette indebærer, at der tages alle nødvendige skridt til at imødekomme forbrugerens behov og forhold, idet alle relevante oplysninger vedrørende forbrugerens specifikke omstændigheder og alle eventuelle specifikke krav, som forbrugeren har fremsat, tages i betragtning.

2. Medlemsstaterne sikrer, at den måde, hvorpå kreditgiverne aflønner deres personale og de relevante kreditformidlere, og den måde hvorpå kreditformidlerne aflønner deres personale og udpegede repræsentanter, ikke er til hinder for en opfyldelse af forpligtelsen fastsat i stk. 1.

2a. Medlemsstaterne sikrer navnlig, at aflønningen af det personale, der er ansvarligt for vurdering af kreditværdighed, stemmer overens med den aflønningspolitik for risikotagere, der er fastsat i bilag V, del 3, stk. 23, litra a) og b), i direktiv 2006/48/EF, og ikke er betinget af antallet eller proportionen af imødekomne ansøgninger.

2b. Medlemsstaterne sikrer i forbindelse med kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der yder rådgivningsservicer, at aflønningsstrukturen for det involverede personale ikke er undergravende for dettes evne til at yde objektive anbefalinger og navnlig, at resultatet af rådgivningsservicer ikke er afhængigt af individuelle produktresultater eller salgsmål.

Ændringsforslag

Minimumskrav til viden og kompetencer

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne og kreditformidlerne fastsætter krav om, at deres personale besidder et hensigtsmæssigt niveau af viden og kompetencer vedrørende produktudformning, udbydelse eller formidling af, rådgivning om eller ydelse af kreditaftaler. Hvis indgåelsen af en kreditaftale indbefatter en dertil knyttet accessorisk tjenesteydelse, skal personalet være i besiddelse af tilstrækkelig viden og kompetencer vedrørende den accessoriske tjenesteydelse, herunder i det omfang, som er påkrævet af lovgivningen for sektoren.

2. Medlemsstaterne opstiller minimumskrav til kreditgiveres, kreditformidleres og udpegede repræsentanters personales viden- og kompetenceniveau i overensstemmelse med de i bilag III fastsatte principper.

2a. Hvis en kreditgiver eller kreditformidler yder sine servicer inden for én eller flere andre medlemsstater

i) gennem en filial, er hjemlandet ansvarligt for at fastsætte de minimumskrav til viden- og kompetenceniveau, der skal være gældende for filialens personale

ii) i henhold til friheden til at yde tjenesteydelser, er hjemlandet ansvarligt for at sikre overholdelse af de minimumskrav til viden- og kompetenceniveau, der er gældende for personalet i overensstemmelse med bilag III, med undtagelse af de krav, der er omhandlet i bilag III, stk. 1, litra a), b), c), e), f), h), og stk. 2 og 3, som fastsættes af hjemlandet.

2b. De personer, der er omhandlet i stk. 1, er forpligtet til løbende at gennemgå faglige kurser for at ajourføre og validere deres viden og kompetencer.

Ændringsforslag

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis den nationale lovgivning kræver angivelse af de årlige omkostninger i procent ved reklame for kreditaftaler, der ikke angiver en rentesats eller nogen talstørrelser vedrørende omkostningerne for forbrugeren i forbindelse med kreditten, jf. første afsnit.

Ændringsforslag

2. Standardoplysningerne skal utvetydigt, præcist og på fremtrædende vis gennem et repræsentativt eksempel angive:

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

c) debitorrenten, og hvorvidt den er fast eller variabel eller begge dele, tillige med oplysninger om de gebyrer, der indgår i omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten; de årlige omkostninger i procent bør i en reklame fremhæves mindst lige så meget som enhver anden oplysning om talstørrelser

Ændringsforslag

f) kreditaftalens løbetid, hvis relevant

Ændringsforslag

g) raternes størrelse, hvis relevant

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

Standardoplysningerne skal være let læselige eller skal kunne høres tydeligt afhængigt af det medie, der anvendes til reklame og markedsføring.

Alle oplysninger, som gives gennem hele reklamens forløb, skal følge det viste repræsentative eksempel.

Medlemsstaterne vedtager kriterier for definitionen af et repræsentativt eksempel.

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

Artikel 8a

Kombinationssalg og hermed forbunden urimelig handelspraksis

1. Medlemsstaterne træffer bestemmelser, der tillader pakkepraksis, men ikke kombinationssalg.

2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade kombinationssalg i tilfælde, hvor kreditgiver fastsætter krav om oprettelse eller opretholdelse af en betalingskonto eller opsparingsprodukt, hvis dette er en fuldstændig integreret del af lånet, eller hvis dennes eneste formål er at akkumulere kapital til at tilbagebetale eller afdrage på lånet, eller til at indgå en separat kreditaftale i kombination med en kreditaftale med delt friværdi. Endvidere tillader medlemsstaterne kreditgiverne at pålægge forbrugeren at tegne en relevant forsikring og afvise at yde lån, hvis forbrugeren ikke har tegnet en forsikring af samme tilsnit som den, der udbydes af kreditgiverens foretrukne udbyder.

Ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at tilgængelige og forståelige oplysninger generelle oplysninger om kreditaftalerne til enhver tid gøres tilgængelige af kreditgiverne og gives til forbrugerne, enten af kreditgiveren i tilfælde af direkte salg eller af kreditformidleren, på papir eller et andet varigt medium eller, efter anmodning, i elektronisk form.

Ændringsforslag

c) former for sikkerhedsstillelse, herunder muligheden for, at sikkerheden kan være beliggende i en anden medlemsstat

Ændringsforslag

g) et repræsentativt eksempel på de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten og de årlige omkostninger i procent

Ændringsforslag

ga) en angivelse af eventuelle yderligere omkostninger i forbindelse med f.eks. registrering af realkreditter eller anden sammenlignelig sikkerhed

Ændringsforslag

i) en beskrivelse af de vilkår, der gælder for førtidig indfrielse

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

ka) Hvis der er tale om en kreditaftale, ifølge hvilken de betalinger, forbrugeren foretager, ikke umiddelbart fører til en tilsvarende amortisation af det samlede kreditbeløb, men tjener til at opbygge kapital på de i kreditaftalen eller en accessorisk aftale fastsatte perioder og betingelser, omfatter de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der kræves i henhold til stk. 2, en klar og koncis angivelse af, at en sådan kreditaftale ikke garanterer tilbagebetaling af det samlede udnyttede kreditbeløb i henhold til kreditaftalen, medmindre der er givet en sådan garanti.

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

Artikel 9a

Oplysninger forud for aftaleindgåelsen

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren og i påkommende tilfælde kreditformidleren eller den udpegede repræsentant giver forbrugeren de persontilpassede oplysninger, som er nødvendige for at kunne sammenligne de kreditter, der findes på markedet, vurdere, hvad de indebærer, og træffe en velunderbygget beslutning om, hvorvidt vedkommende ønsker at indgå en kreditaftale:

a) uden yderligere udskydelse, efter at forbrugeren har givet de fornødne oplysninger om sine behov, finansielle situation og præferencer, jf. artikel 14, og

b) i god tid inden forbrugeren er bundet af en kreditaftale eller -tilbud; sådanne oplysninger gives gratis, på papir eller andet varig medium, via det europæiske standardiserede informationsark (ESIS-formular), jf. bilag II.

Medlemsstaterne sikrer, at når forbrugeren gives et tilbud, som er bindende for kreditgiveren, gives det på et varigt medium og vedlægges en ESIS-formular, såfremt forbrugeren ikke tidligere er blevet givet en sådan, eller såfremt tilbuddets karakteristika er forskellige fra de oplysninger, der fremgår af den tidligere givne ESIS-formular.

2. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugeren har 14 dage til at sammenligne tilbuddene, vurdere deres implikationer og træffe en velunderbygget beslutning. Medlemsstaterne sikrer, at denne periode fastsættes enten som en periode, hvor tilbuddet forbliver bindende for kreditgiverne inden underskrivelsen af kreditaftalen, eller med ret til tilbagetrækning uden videre omkostninger. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugere, hvis de ønsker det, er i stand til at acceptere tilbuddet inden udløbet af 14-dagesperioden. Medlemsstaterne kan bestemme, at tilbagetrækningsrettigheden indskrænkes eller bortfalder, hvis forbrugeren tager et skridt, som i henhold til national ret medfører opståen eller overførsel af en rettighed i en ejendom, som er knyttet til eller anvender midler, der er tilvejebragt ved en kreditaftale eller i tilfælde, hvor kreditaftalen i overensstemmelse med medlemsstatens nationale ret er etableret ved et system, der indbefatter en person bestridende et offentligt embede eller aktør, som har en forskriftsmæssig forpligtelse til at iagttage uafhængighed og uvildighed og som, ved at give forbrugeren persontilpasset og altomfattende kontraktmæssig og juridisk information, skal sikre, at forbrugeren kun indgår aftalen efter omhyggelige, juridiske overvejelser og med kendskab til dens juridiske rækkevidde.

Kreditgiveren og i påkommende tilfælde kreditformidleren anses kun for at have opfyldt oplysningskravene over for forbrugeren forud for indgåelsen af fjernsalgsaftalen som fastsat i artikel 3 i direktiv 2002/65/EF, hvis de som minimum har afleveret en ESIS-formular inden indgåelsen af kontrakten.

Medlemsstaterne modificerer ikke ESIS-formularen, men hvis de kræver, at forbrugeren gives yderligere oplysninger, herunder juridiske advarsler, vedlægges disse oplysninger ESIS-formular som bilag.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 26 med henblik på at ændre standardoplysningerne i artikel 9, og for så vidt angår det ESIS-format, der er opstillet i bilag II, for at

a) supplere og opdatere den liste over oplysninger, der er opstillet i bilag II

b) ændre præsentationen af indholdet af ESIS-formularen, jf. bilag II

c) supplere og opdatere vejledningen i udfyldelse af ESIS-formularen, jf. bilag II.

4. Hvis der anvendes taletelefoni som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2002/65/EF, skal beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika, jf. artikel 3, stk. 3, litra b), andet led, i samme direktiv, som minimum indeholde de elementer, der er nævnt i del A, afsnit 2, 3, 4 og 5, i bilag II.

5. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren eller kreditformidleren vederlagsfrit udleverer et eksemplar af udkastet til kreditaftalen til forbrugeren på et varigt medium. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis kreditgiveren på tidspunktet for anmodningen ikke er villig til at indgå kreditaftalen med forbrugeren.

Ændringsforslag

Artikel 9b

Levering og formalisering af kreditaftale

I forbindelse med levering og formalisering af en kreditaftale udvælges det sagkyndige eller vurderende selskab, notarer, juridiske rådgivere eller enhver anden udbyder af parterne ved gensidig aftale.

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer inden udførelsen af de tjenesteydelser, der er opført i artikel 3, litra e), at kreditformidleren som minimum giver forbrugeren følgende oplysninger vederlagsfrit og på papir eller andet varigt medium:

a) navn og fysisk adresse på kreditformidleren

b) det register, som den pågældende er optaget i, med angivelse af eventuelt registreringsnummer og af, hvordan det kan kontrolleres, at den pågældende er registreret

c) såfremt den pågældende er bundet til en eller flere kreditgivere, tilkendegiver den pågældende sig som sådan og leverer navnene på den eller de kreditgivere, på hvis vegne den pågældende handler

d) hvorvidt den pågældende yder rådgivningsservicer og i givet fald angivelse af, hvor det er obligatorisk at yde disse servicer i overensstemmelse med artikel 17

e) det eventuelle gebyr, forbrugeren skal betale til kreditformidleren eller kreditgiveren for dennes tjenesteydelser eller beregningsgrundlaget for gebyret

f) de procedurer, hvorefter forbrugere og andre berørte parter kan indbringe interne klager, samt i påkommende tilfælde de udenretslige klage- og tvistbilæggelsesprocedurer, der kan anvendes

g) hvorvidt der findes provisioner eller andre incitamenter for de kreditformidlere, som ikke er bundet til én kreditgiver, og som kreditgiveren skal betale til kreditformidleren for den pågældendes tjenesteydelser.

2. De ikke bundne kreditformidlere tilvejebringer på forbrugerens anmodning oplysninger om, hvor meget den provision varierer, som de forskellige kreditgivere, der tilbyder kreditaftaler til forbrugeren, skal betale. Forbrugeren underrettes om sin ret til at anmode om sådanne oplysninger.

3. Medlemsstaterne sikrer, at det eventuelle gebyr, som forbrugeren kan være forpligtet til at betale til kreditformidleren, oplyses til kreditgiveren af kreditformidleren med henblik på at beregne de årlige omkostninger i procent.

3a. Hvis kreditformidleren opkræver et gebyr og også modtager provision fra kreditgiveren, skal førstnævnte oplyse forbrugeren om, hvorvidt provisionen helt eller delvist opvejes af gebyret.

3b. Medlemsstaterne pålægger kreditformidlerne at sikre, at en udpeget repræsentant, når vedkommende tager kontakt til eller inden vedkommende handler med kunder, foruden de oplysninger, der i henhold til denne artikel gælder krav om at fremlægge, også oplyser forbrugeren om, hvilket hverv vedkommende varetager og hvilken kreditformidler, vedkommende repræsenterer.

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere og i påkommende tilfælde kreditformidlere eller deres udpegede repræsentanter giver forbrugeren fyldestgørende forklaringer om den eller de foreslåede kreditaftaler såvel som om enhver accessorisk tjenesteydelse, således at forbrugeren er i stand til at vurdere, om de foreslåede kreditaftaler og accessoriske tjenesteydelser passer til vedkommendes behov og finansielle situation. Forklaringen omfatter oplysninger forud for aftaleindgåelse, herunder ESIS-formularen, de væsentlige karakteristika ved de foreslåede produkter og de specifikke virkninger, de kan have for forbrugeren, herunder konsekvenserne, såfremt forbrugeren misligholder sin betalingsforpligtelse og, hvis accessoriske tjenesteydelser indgår i en pakke med kreditaftalen, hvorvidt hver komponent kan afvikles separat og i givet fald betingelserne herfor.

2. Medlemsstaterne kan tilpasse den måde, hvorpå og det omfang, hvori den i stk. 1 omhandlede assistance ydes, såvel som af hvem, til omstændighederne ved den situation, hvorunder kreditaftalen tilbydes, hvem den tilbydes, og den type kredit, der tilbydes.

Ændringsforslag

1. De årlige omkostninger i procent, som på årsbasis svarer til nutidsværdien af alle fremtidige eller eksisterende forpligtelser (udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalinger og omkostninger), der er aftalt mellem kreditgiveren og forbrugeren, beregnes ud fra den matematiske formel i bilag I.

2. Ved beregningen af de årlige omkostninger i procent lægges de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten til grund, med undtagelse af de omkostninger, som forbrugeren skal betale ved misligholdelse af en af de forpligtelser, der er fastsat i kreditaftalen.

Omkostningerne ved at oprette og have en konto, omkostningerne ved anvendelse af et betalingsmiddel i forbindelse med både betalingstransaktioner via denne konto og andre omkostninger i forbindelse med betalingstransaktioner indgår i de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det er obligatorisk at oprette eller have en konto for at opnå kredit eller opnå kreditten på de udbudte vilkår og betingelser, medmindre omkostningerne klart fremgår separat af en aftale, der er indgået med forbrugeren.

3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiveren og forbrugeren opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditaftalen. Hvis den faste debitorrente kun er aftalt for en begrænset periode, kan de fælles årlige omkostninger i procent kun beregnes for den fastsatte periode.

4. For perioder for kreditaftaler, der ubetinget tillader justerbare debitorrenter baseret på eksterne faktorer, og i påkommende tilfælde for de omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, men som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger ud fra forskellige antagelser, idet konkurrenceforvridning af markedet undgås, nemlig:

a) ud fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger beregnes ud fra det niveau, der er fastsat på tidspunktet for underskrivelsen af kreditaftalen

b) ud fra et bedst-tænkeligt scenarie baseret på rentesatsens udvikling i de seneste 20 år eller fra det tidspunkt, hvor de tilgrundliggende data for beregningen af rentesatsen foreligger

c) ud fra et værst-tænkeligt scenarie baseret på data om de forskellige rentesatsers udvikling i de seneste 20 år eller fra det tidspunkt, hvor de tilgrundliggende data for beregningen af rentesatsen foreligger.

4a. I tilfælde af at en kreditaftale er knyttet til et lån udstedt i udenlandsk valuta, beregnes de årlige omkostninger i procent én gang ud fra den antagelse, at forholdet mellem lånets valuta og den nationale valuta ligger på det niveau, der er fastsat ved underskrivelsen af aftalen, og én gang baseret på et scenarie baseret på den antagelse, at den nationale valuta taber 20 % af sin værdi i forhold til lånets valuta.

5. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 26 med henblik på at ændre bemærkningerne eller opdatere de årlige omkostninger i procent, jf. bilag I, navnlig hvis bemærkningerne eller antagelserne i denne artikel og i bilag I ikke er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i procent på en ensartet måde eller ikke længere er tilpasset til den økonomiske situation på markedet.

Ændringsforslag

2. Parterne kan dog i kreditaftalen blive enige om, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger gives til forbrugeren med jævne mellemrum, såfremt ændringen i debitorrenten hænger direkte sammen med en ændring i en referencesats, at den nye referencesats offentliggøres på en hensigtsmæssig måde, og at oplysninger om den nye referencesats også er tilgængelige i kreditgiverens lokaler og meddeles individuelt til forbrugeren sammen med beløbet for nye månedlige rater. Kreditgiveren kan fortsat regelmæssigt oplyse forbrugerne om ændringer i debitorrenten i tilfælde, hvor debitorrenten ikke korrelerer direkte med en ændring i referencesatsen, hvis sådanne bestemmelser var gældende før …*.

_____________

* EUT: Indsæt venligst datoen for dette direktivs ikrafttræden.

Ændringsforslag

2a. Hvis ændringer i debitorrenten afgøres ved auktioner på kapitalmarkederne, og det derfor er umuligt for kreditgiveren at underrette forbrugeren om ændringer, før de træder i kraft, skal kreditgiveren i god tid før auktionen skriftligt underrette forbrugeren om den forestående procedure og det forventede niveau for den nye debitorrente.

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren foretager en grundig vurdering af forbrugerens kreditværdighed inden indgåelsen af kreditaftalen ud fra objektive kriterier, med henblik på at anslå, om forbrugeren vil være i stand til at efterleve de forpligtelser, kreditaftalen pålægger. De oplysninger, som vurderingen baseres på, skal underbygges og opbevares1.

1a. Medlemsstaterne sikrer, at hvis en kreditgiver ikke gennemfører kreditværdighedsvurderingen korrekt, jf. denne artikel, og efterfølgende indgår en kreditaftale baseret på den fejlbehæftede kreditværdighedsvurdering, sker der ikke efterfølgende en annullering eller ændring af kreditaftalen, som vil være til skade for forbrugeren.

2. Medlemsstaterne sikrer følgende:

a) Kreditgiveren skal kun yde forbrugeren kredit, hvis resultatet af kreditværdighedsvurderingen indikerer, at de forpligtelser, der er påhvilende som følge af kreditaftalen, efter al sandsynlighed vil blive indfriet på den måde, der er fastsat i kreditaftalen.

c) I overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 95/46/EF underretter kreditgiveren på forhånd forbrugeren om, at der vil blive foretaget søgning i en database.

d) Hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af søgning i en database, underretter kreditgiveren forbrugeren omgående og uden beregning om resultatet af denne søgning og giver nærmere oplysninger om den pågældende database.

e) Hvis en kreditanmodning afslås via en it-baseret afgørelse eller en afgørelse, der baseres på metoder som f.eks. it-baseret kreditvurdering, underretter kreditgiveren forbrugeren omgående og uden beregning herom - uden at dette berører den almene ret til adgang i henhold til artikel 12 i direktiv 95/46/EF.

_______________

1 Rådet for Finansiel Stabilitets principper for god praksis vedrørende optagelse af realkredit, april 2012 (1.2.).

Ændringsforslag

Artikel 14a

Ejendomsvurdering

1. Medlemsstaterne sikrer, at der anvendes forsvarlig vurderingspraksis i overensstemmelse med de internationale standarder og metoder, og at betydningen af forsvarlig regulering og tilsyn med vurderingsmændene anerkendes.

2. Medlemsstaterne fastsætter krav om, at de interne og eksterne vurderingsmænd, der foretager disse vurderinger, er fagligt kompetente og tilstrækkeligt uafhængige til at kunne yde en uvildig og objektiv vurdering, der dokumenteres på et varigt medium, som långivere opbevarer en kopi af.

Ændringsforslag

Fremlæggelse og verifikation af oplysninger om forbrugeren

1. Kreditværdighedsvurderingen gennemføres af kreditgiveren på basis af tilstrækkelige, forholdsmæssigt afpassede og hensigtsmæssigt verificerede indtægts- og finansoplysninger indhentet fra relevante interne og eksterne kilder.

2. Medlemsstaterne sikrer også, at kreditgiverne klart og tydeligt præciserer de fornødne oplysninger og den uafhængige og kontrollerbare dokumentation, og angiver tidsplanen for, hvornår forbrugeren skal fremlægge disse oplysninger. Medlemsstaterne tillader kreditgiverne at søge tydeliggørelse af de oplysninger, der er foreskrevet i stk. 1, i de tilfælde, hvor dette er nødvendigt for at muliggøre en vurdering af kreditværdigheden. Medlemsstaterne tillader ikke kreditgiverne at lægge manglende fremlæggelse af oplysninger til grund for at opsige kreditaftalen, når den først er indgået.

3. Medlemsstaterne indfører foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne fremlægger korrekte oplysninger i overensstemmelse med stk. 2. Hvis forbrugeren vælger ikke at fremlægge de oplysninger eller den verifikation, der er nødvendige for en vurdering af dennes kreditværdighed, advarer kreditgiveren forbrugeren om, at førstnævnte ikke kan foretage en vurdering af kreditværdigheden, og at kreditten derfor ikke vil blive bevilget. Denne advarsel kan gives i et standardiseret format.

Ændringsforslag

1. Hver medlemsstat sikrer en adgang for alle kreditgivere til de databaser, som anvendes i den pågældende medlemsstat i forbindelse med vurderingen af forbrugernes kreditværdighed og tilsyn med forbrugernes overholdelse af kreditforpligtelserne i kreditaftalens løbetid. Vilkårene for adgang skal være ikke-diskriminerende.

2. Denne artikel berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Ændringsforslag

Standarder for rådgivningsservicer

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren, kreditformidleren eller den udpegede repræsentant i forbindelse med en given transaktion udtrykkeligt underretter forbrugeren om, hvorvidt der ydes eller kan ydes rådgivning til forbrugeren.

2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren, kreditformidleren eller den udpegede repræsentant, inden der ydes rådgivningsservicer eller i påkommende tilfælde inden indgåelsen af en aftale om rådgivningsservicer, på et varigt medium oplyser forbrugeren om:

a) hvorvidt anbefalingen baseres alene på deres eget produktudvalg, jf. stk. 2a, litra b), eller på et bredt udsnit fra hele markedet, jf. stk. 2a, litra c),

b) hvis relevant, det gebyr som forbrugeren pålægges for rådgivningsservicen eller metoden for beregning af dette.

2a. Hvis der ydes rådgivningsservicer til forbrugerne, sikrer medlemsstaterne foruden de krav, der er fastsat i artikel 5 og 7, at

a) kreditgiverne, kreditformidlerne eller udpegede repræsentanter indhenter de nødvendige oplysninger om forbrugerens personlige og finansielle situation, præferencer og målsætninger for således at kunne anbefale de bedst egnede kreditaftaler

b) kreditgivere, bundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der er udpeget af bundne kreditformidlere, inddrager et tilstrækkeligt stort antal af kreditaftaler i deres produktudvalg

c) ubundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der er udpeget af ubundne kreditformidlere, overvejer et tilstrækkeligt stort antal af de kreditaftaler, der er til rådighed på markedet

d) kreditgivere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter handler med forbrugerens bedste interesse for øje ved at anbefale kreditaftaler, der er hensigtsmæssige i forhold til forbrugeren behov, finansielle situation og personlige omstændigheder, og

e) kreditgiveren, kreditformidleren eller den udpegede repræsentant, der yder rådgivningsservicen, forsyner forbrugeren med dokumentation i form af et varigt medium for den ydede service.

2b. Medlemsstaterne bør kun tillade anvendelse af termen "uafhængig rådgivning" i forbindelse med kreditgivere, bundne kreditformidlere eller udpegede repræsentanter, der yder rådgivningsservicer, og som

- ikke modtager vederlag fra hverken én eller flere kreditgivere, eller

- modtager vederlag fra flere kreditgivere, der som minimum repræsenterer et flertal af markedet, idet vederlaget oplyses til forbrugeren og ikke udgør et incitament for kreditgiveren til at handle imod forbrugernes bedste interesser.

2c. Medlemsstaterne kan fastsætte, at kreditgiverne, kreditformidlerne og de udpegede repræsentanter er forpligtede til i forbindelse med vurderingen af en forbrugers finansielle situation at advare denne om, at en kreditaftale kan medføre en specifik risiko for vedkommende.

2d. Medlemsstaterne sikrer, at enhver kreditgiver eller kreditformidler, der yder rådgivningsservicer, er behørigt autoriseret, og at det relevante personale er kompetent til at yde persontilpassede anbefalinger med forbrugerens bedste interesse for øje. Udpegede repræsentanter, der yder rådgivningsservicer, skal være behørigt registrerede.

2e. Denne artikel tilsidesætter ikke medlemsstaternes beføjelse til at yde service til forbrugerne for at bistå dem med at forstå deres finansielle behov, og hvilke typer af produkter, der formodentlig bedst kan imødekomme disse behov.

Ændringsforslag

Kapitel 8a

Forsvarlig opfyldelse af kreditaftaler

Artikel -18a

Lån i udenlandsk valuta og variable rentesatser

1. Medlemsstaterne sikrer, at hvis en kreditaftale vedrører lån i udenlandsk valuta, har forbrugeren ret til at konvertere lånet til en anden valuta, i overensstemmelse med en gennemsigtig metode, som forbrugeren orienteres om i de oplysninger, som går forud for aftalen.

2. Den i stk. 1 omhandlede anden valuta skal enten være

a) den valuta, hvori forbrugeren modtager sine indtægter eller besidder de aktiver, lånet skal tilbagebetales med, som anført på tidspunktet for den seneste kreditværdighedsvurdering i forbindelse med kreditaftalen, eller

b) valutaen i den medlemsstat, hvor forbrugeren er bosiddende.

3. Medlemsstaterne fastsætter, at i de tilfælde, hvor der henvises til rettigheden i stk. 1,

a) har kreditgiveren krav på rimelig og objektivt begrundet kompensation for eventuelle omkostninger, der er direkte knyttet til udøvelsen af denne rettighed

b) anvendes som vekselkurs til konverteringen den markedsvekselkurs, der er gældende på dagen for konverteringen, medmindre andet er aftalt af parterne eller medlemsstaten har fastsat andre bestemmelser inden indgåelsen af kreditaftalen

c) har kreditgiveren ret til at justere rentesatsen og referencerenten, hvis dette er fastsat i kreditaftalen.

4. Medlemsstaterne sikrer, at der i kreditaftaler lydende på en udenlandsk valuta indføjes et betalbart udløsende kreditbeløb eller betalbart maksimalbeløb i aftalen. Når det betalbare udløsende kreditbeløb eller betalbare maksimalbeløb er nået, skal kreditgiveren advare forbrugeren om den store forhøjelse af det betalbare kreditbeløb. I denne situation har forbrugeren ret til at konvertere lånet i henhold til stk. 1. I tilfælde, hvor det samlede kreditbeløb lydende på den nationale valuta ikke er begrænset af noget loft, skal forbrugeren forelægges et scenarie baseret på den antagelse, at den nationale valuta vil tabe 20 % af sin værdi i forhold til lånets valuta.

5. Medlemsstaterne sikrer, at hvis en kreditaftale ubetinget tillader en variation af rentesatsen, der ikke er kvantificerbar på tidspunktet for indgåelsen af kreditaftalen og er baseret på eksterne faktorer, skal de tilgrundliggende data for beregningen af rentesatsen være tilgængelige i mindst 14 år.

For så vidt angår aftaler om variable rentesatser sikrer medlemsstaterne, at kreditgiverne, bundne kreditformidlere, kreditformidlere eller udpegede repræsentanter underretter forbrugeren, inden der indgås aftale om eventuelle udsving i rentesatsen. I tilfælde hvor den variable rente er begrænset af lofter, forelægges forbrugeren et bedst-tænkeligt og værst-tænkeligt scenarie baseret på lofterne. I tilfælde hvor den variable rente ikke er begrænset af lofter, forelægges forbrugeren et bedst-tænkeligt og værst-tænkeligt scenarie baseret på data for rentesatsudsvingene i de seneste 20 år eller fra det tidspunkt, hvor de data, der ligger til grund for beregningen, foreligger.

Ændringsforslag

Artikel -18b

Lån med variable rente og tilgrundliggende indeks- og referencerenter

Hvis kreditaftalen er et lån med variable rente, gælder følgende:

1. Medlemsstaterne sikrer, at ethvert indeks eller enhver referencerente, der anvendes til at beregne debitorrenten, er tydelig, tilgængelig, objektiv og verificerbar for kreditaftalens parter og de kompetente myndigheder.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de ansvarlige for udarbejdelsen af indekser, der anvendes til beregning af debitorrenten, opbevarer den hertil anvendte dokumentation og fører arkiv over deres arbejde.

3. Medlemsstaterne kan i begrundede tilfælde forbyde standardiseret brug af indekser, som ikke er offentligt tilgængelige på et websted eller ikke offentliggøres i officielle tidende.

Medlemsstaterne kan også pålægge de ansvarlige for udarbejdelsen af indekser, der anvendes til beregning af debitorrenten, dagligt at offentliggøre grundlæggende oplysninger om den gennemsnitlige, maksimale og minimale debitorrente i de seneste 20 år eller, hvis disse data ikke foreligger, i den længste periode, for hvilken der foreligger data. Medlemsstaterne kan desuden pålægge kreditgiverne at fremlægge sådanne oplysninger til forbrugeren som bilag til ESIS-formularen, inden kreditaftalen indgås.

4. Medlemsstaterne kan vedtage bestemmelser til sikring af symmetri mellem kontraktuelle klausuler, der fastsætter begrænsninger, såsom tærskler og lofter for udviklingen af den variable rente.

Ændringsforslag

Forsvarlig opfyldelse af kreditaftaler

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugeren har ret til helt eller delvist at indfri sine forpligtelser under en kreditaftale, før aftalen udløber, uden at forbrugeren pålægges nogen sanktion, samtidig med at det sikres, at kreditgiveren holdes skadesløs. I sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en reduktion af de samlede kreditomkostninger svarende til det tidligt tilbagebetalte beløb.

2. Medlemsstaterne fastsætter, at kreditgiver har ret til en rimelig og objektiv kompensation, i berettiget omfang, for eventuelle omkostninger, som er direkte forbundet med den førtidige indfrielse af kreditten. Kompensationen må ikke overstige debitors økonomiske tab. Forbrugeren skal klart og udtømmende oplyses om den i stk. 1 nævnte ret og om kompensationens størrelse eller om den gennemskuelige metode til beregning heraf, inden indgåelse af aftalen.

2a. Hvis den førtidige tilbagebetaling sker inden for en periode, for hvilken debitorrenten er fastlåst, kan medlemsstaten fastsætte, at udøvelse af den i stk. 1 nævnte rettighed er underlagt visse betingelser og ikke tilsidesætter kreditgiverens rettighed i overensstemmelse med stk. 2. I så tilfælde kan udøvelsen af rettigheden være underlagt det forhold, at forbrugeren har en legitim interesse, hvis art specificeres af medlemsstaterne.

3a. Medlemsstaterne kan vælge at fastsætte lofter for den betalbare kompensation i stk. 2 eller maksimumperioder, efter hvis udløb kreditgiver ikke længere kan gøre krav på kompensation.

Ændringsforslag

Artikel 18a

Fleksible og pålidelige markeder

1. Medlemsstaterne opstiller rammer, der

a) tillader kreditgiverne at overføre kreditaftaler eller kreditaftaleporteføljer til andre kreditgivere uden at skulle registrere et nyt pantebrev, medmindre dette udtrykkelig forbydes i kreditaftalen, forudsat at lånebetingelserne ikke ændres til ulempe for forbrugeren, og

b) tillader kreditgiverne og forbrugerne at indgå aftale om overførselsmulighederne indeholdt i en kreditaftale vedrørende husflytning.

2. Medlemsstater, der tillader markedsføring af nedsparingsaftaler på deres territorium, kan opstille rammer, der tillader kreditgivere og forbrugere at aftale at erstatte en kreditaftale med en nedsparingsaftale.

3. Medlemsstaterne sikrer, at der findes virkningsfulde mekanismer til at sikre, at låntagerne har en klar og retsgyldig adkomst til ejendommen, og at kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og tilknyttede finansielle instrumenter kan spores.

4. Det Fælles Udvalg, der er nedsat ved artikel 54 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 1095/2010 samordner det arbejde, der udføres af EBA og ESMA til udarbejdelse af retningslinjer for metodologier til at sikre sporbarhed for kreditaftaler, hertil knyttet kaution og relaterede finansielle instrumenter.

5. Medlemsstaterne fremmer anvendelsen af prisindekser for fast ejendom til beboelse med henblik på at skabe et bedre grundlag for overvågningen af udviklingen i vurderinger af fast ejendom til beboelse.

Ændringsforslag

Artikel 18b

Restancer og tvangsauktion

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiverne udviser rimelig tilbageholdenhed og gør alle øvrige nødvendige forsøg på at løse situationen, inden der indledes procedure for tvangsauktion.

2. Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle omkostninger, der udbetales til forbrugeren som kompensation for dennes skadeserstatning ved misligholdelse, er forholdsmæssigt afpasset de udgifter, som kreditgiver har afholdt.

3. Medlemsstaterne sikrer, at

a) kreditgiverne tager rimelige skridt til at opnå den bedste pris for den tvangsauktionerede ejendom, idet faktorer såsom markedsforhold og en eventuel forhøjelse af det beløb, forbrugeren skylder, tages i betragtning

b) såfremt kreditaftalens parter udtrykkeligt samtykker, er tilbagegivelsen af kautionen tilstrækkeligt til at tilbagebetale lånet

c) Hvis kreditgiverne har fuld råderet over en forbrugers aktiver efter afslutningen af en tvangsauktionsprocedure og der stadig består udestående gæld, træffes der foranstaltninger til at sikre, at betalingsordningen er rimelig og tager hensyn til forbrugerens interesser og praktiske omstændigheder. Dette kan indebære tilladelse til foranstaltninger, der begrænser beslaglæggelsen af løn, pension eller lignende, for at opretholde et indkomstminimum og undgå overdrevet gældsætning af husstanden.

Ændringsforslag

Kapitel 9

Overordnede forsigtigheds- og tilsynskrav

Ændringsforslag

Artikel -19a

Generelle krav

1. Medlemsstaterne sikrer, at der er opstillet virkningsfulde rammer for garantistandarder for kreditaftaler, hvori de principper skal være indarbejdet, som er opstillet i dette direktiv, og foranstaltninger til at forebygge forgældede husstande, og som effektivt kan styres og overvåges. Sådanne standarder kan omfatte forsigtige forhold mellem kreditforeningslånets størrelse og ejendomsværdien1.

2. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at specificere strengere og forholdsmæssigt afpassede garantikriterier for situationer, hvor de underliggende risici er højere for forbrugerne. Disse kan omfatte yderligere risikoadvarsler, specificering af lån-værdi-forholdet eller andre forholdstal og garantier og produkter til forsikring eller inddækning af risici.

3. EBA kan på eget initiativ eller på anmodning af ESRB i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) nr. 1092/2010, og på basis af en forsvarlig vurdering af udviklingen på boligejendomsmarkedet i en medlemsstat udsende advarsler til de relevante kompetente myndigheder og udstede anbefalinger med opfordring til indførelse af yderligere foranstaltninger.

__________________

1 Rådet for Finansiel Stabilitets principper for god praksis vedrørende optagelse af realkredit, oktober 2011

Ændringsforslag

Artikel -19b

Tilsyn med kreditregistre

Medlemsstaterne sikrer, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med kreditregistre, der opererer på deres territorium, af de kompetente myndigheder og af den tilsynsførende for databeskyttelse. Uden at dette indskrænker de beføjelser, der er tillagt i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010, bidrager EBA til at føre tilsyn med de kreditregistre, der opererer på tværs af grænserne inden for EU.

Ændringsforslag

1. For at kunne udøve de aktiviteter, der er fastsat i artikel 3, litra e), skal kreditformidlere være blevet meddelt behørig tilladelse hertil af en kompetent myndighed i deres hjemland, jf. artikel 4. En sådan tilladelse gives på grundlag af de krav, der er fastsat i kreditformidlerens hjemland, og skal omfatte opfyldelsen af de faglige krav, der er nævnt i artikel 20.

1a. De udpegede repræsentanter, der er udpeget i henhold til artikel 19a, anses ikke for kreditformidlere i denne artikels forstand.

2. Hjemlandene sikrer, at de kreditformidlere, der er blevet meddelt tilladelse, til enhver tid opfylder de betingelser, der kræves for at få den første tilladelse.

3. Hjemlandene sikrer, at kreditformidlernes tilladelse suspenderes eller inddrages, såfremt:

a) kreditformidleren ikke længere opfylder de krav, i henhold til hvilke tilladelsen blev givet

b) kreditformidleren har fået tilladelsen ved hjælp af urigtige erklæringer eller ved hjælp af ethvert andet middel i strid med gældende bestemmelser.

4. Medlemsstaterne sikrer, at de kreditformidlere, der er blevet meddelt tilladelse, af deres hjemlands kompetente myndighed, og i påkommende tilfælde af den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor de har etableret filial, underkastes tilsyn med hensyn til deres igangværende aktiviteter, jf. artikel 4 og 22.

4a. Denne artikels bestemmelser finder hverken anvendelse på kreditinstitutter eller forsikringsselskaber, der fungerer som kreditformidlere. Under den forudsætning, at forpligtelserne i artikel 9a, 14 og 17 i dette direktiv efterleves, finder de heller ikke anvendelse på låntagere, der ikke er kreditgivere eller kreditformidlere, og som medlemsstaterne har tilladt vederlagsfrit og med kreditgiverens samtykke at kunne overføre en kreditaftale sideløbende med et ejendomssalg.

Ændringsforslag

Artikel 19a

Udpegede repræsentanter

1. Medlemsstaterne kan beslutte, at det skal være tilladt for en kreditformidler at udpege udpegede repræsentanter.

2. Medlemsstaterne fastsætter krav om, at kreditformidlerne fortsat bærer det fulde og ubetingede ansvar for eventuelle handlinger eller forsømmelser fra den udpegede repræsentants side, når denne handler på vegne af kreditformidleren.

I tilfælde, hvor kreditformidleren har udpeget en udpeget repræsentant, som kun er bundet til én kreditgiver, jf. artikel 3, litra f), bærer kreditgiveren imidlertid fortsat det fulde og ubetingede ansvar for enhver handling eller forsømmelse, som den udpegede repræsentant, der handler på kreditformidlerens vegne, er ophav til.

Medlemsstaterne pålægger kreditformidleren at sikre, at den udpegede repræsentant overholder de forpligtelser, der er fastsat i artikel 21, stk. 2, litra a) til c). Hjemlandet kan imidlertid fastsætte, at erhvervsansvarsforsikringen eller en tilsvarende garanti ydes til den kreditformidler, på hvis vegne den udpegede repræsentant er beføjet til at handle.

3. Medlemsstater, der beslutter at tillade en kreditformidler at udpege udpegede repræsentanter, opretter et offentligt register. Udpegede repræsentanter registreres i det offentlige register i den medlemsstat, hvor de er etablerede. Registeret ajourføres regelmæssigt. Det er offentligt tilgængeligt.

Hvis den medlemsstat, hvor den bundne agent er etableret i form af en filial, har besluttet i henhold til stk. 1 ikke at tillade de kreditformidlere, som har fået tilladelse af deres kompetente myndigheder, at udpege udpegede repræsentanter, skal disse udpegede repræsentanter registreres hos den kompetente myndighed i hjemlandet for den kreditformidler, på hvis vegne de handler.

4. Medlemsstaterne pålægger kreditformidlerne at overvåge deres udpegede repræsentanters aktiviteter med henblik på at sikre fuldstændig efterlevelse af dette direktiv. Kreditformidlerne skal i særdeleshed være ansvarlige for tilsynet med, at den udpegede repræsentant og dennes personale overholder viden- og kompetencekravene.

5. Medlemsstaterne kan skærpe kravene i denne artikel eller supplere disse krav for udpegede repræsentanter, der er registreret inden for deres jurisdiktion.

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes et register over de kreditformidlere, der er blevet meddelt tilladelse, og at det ajourføres.

2. Medlemsstaterne foreskriver, at:

a) enhver kreditformidler, som er en juridisk person, skal have sit hovedkontor i samme medlemsstat som dens vedtægtsmæssige hjemsted, hvis den har et vedtægtsmæssigt hjemsted i henhold til national ret, og

b) enhver kreditformidler, som ikke er en juridisk person, eller som er en juridisk person, men i henhold til sin nationale ret ikke har noget vedtægtsmæssigt hjemsted, skal have sit hovedkontor i den medlemsstat, hvor vedkommende faktisk udfører sin virksomhed.

3. Medlemsstaterne sikrer, at alle kreditformidlere, der er meddelt tilladelse, uanset om det er fysiske eller juridiske personer, registreres hos én kompetent myndighed, jf. artikel 4, i deres hjemland.

Med hensyn til juridiske personer skal det i stk. 1 nævnte register indeholde navnene på de personer i ledelsen, som er ansvarlige for formidlingsforretningerne. Medlemsstaterne kan også foreskrive, at fysiske personer, som har en kundevendt funktion i en virksomhed inden for kreditformidling, registreres.

Af registret skal fremgå den eller de medlemsstater, hvori kreditformidleren har til hensigt at drive forretning i henhold til bestemmelserne om etableringsfrihed eller om frihed til at udbyde tjenesteydelser, og som den kompetente myndighed i hjemlandet er underrettet om.

3a. Medlemsstaterne sikrer, at de kreditformidlere, som har fået deres tilladelse inddraget, slettes af registret uden unødig forsinkelse.

4. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes ét kontaktsted, der giver nem og hurtig offentlig adgang til oplysninger fra det nationale register over kreditformidlere, som samles elektronisk og opdateres løbende. Dette kontaktsted skal desuden levere oplysningerne om hver medlemsstats kompetente myndigheder, jf. stk. 4. Medlemsstaterne giver EBA adgang til dette kontaktsted, og EBA offentliggør på sit websted henvisninger eller hyperlinks til dette kontaktsted.

4a. Denne artikels bestemmelser finder hverken anvendelse på kreditinstitutter eller forsikringsselskaber, der fungerer som kreditformidlere.

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

3a. Medlemsstaterne er beføjet til at begrænse eventuelle betalinger fra forbrugere til kreditgivere og kreditformidlere før en egentlig indgåelse af en kreditaftale.

Ændringsforslag

1. Den tilladelse, som kreditformidleren er blevet meddelt af den kompetente myndighed i sit hjemland, jf. artikel 19, gælder for hele EU's geografiske område uden at yderligere tilladelse fra de kompetente myndigheder i værtslandet eller værtslandene er påkrævet for ydelse af disse servicer, forudsat at de aktiviteter, som en kreditformidler har til hensigt at udføre i værtslandet/-landene, er omfattet af tilladelsen. Kreditformidleren tillades imidlertid ikke at tilbyde kreditaftaler fra et ikke-kreditinstitut til forbrugerne i en medlemsstat, hvor ikke-kreditinstituttet ikke har tilladelse til at drive virksomhed.

1a. Stykke 1 finder ikke anvendelse på udpegede repræsentanter.

2. En autoriseret kreditformidler, der agter at udøve virksomhed for første gang i én eller flere medlemsstater i henhold til bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser eller etablering af en filial, underretter hjemlandets kompetente myndigheder herom.

Senest en måned efter denne underretning meddeler disse kompetente myndigheder de kompetente myndigheder i det eller de pågældende værtslande, at kreditformidleren agter at udøve virksomhed, og underretter samtidig den pågældende formidler om denne meddelelse. De underretter ligeledes de kompetente myndigheder i den/de berørte medlemsstater om den/de kreditgivere, som kreditformidleren er bundet til, og hvorvidt kreditgiveren påtager sig det fulde og ubetingede ansvar for kreditformidlerens aktiviteter. Værtslandet anvender de modtagne oplysninger fra hjemlandet til at indføje de fornødne oplysninger i sit register.

Kreditformidleren kan påbegynde sin virksomhed en måned efter den dato, hvor den pågældende af hjemlandets kompetente myndigheder blev underrettet om den i andet afsnit nævnte meddelelse.

3. Inden en kreditformidlers filial påbegynder sine aktiviteter, eller inden for to måneder efter at have modtaget de i stk. 2 omhandlede oplysninger, forbereder de kompetente myndigheder i værtslandet tilsynet med kreditformidleren i overensstemmelse med artikel 24 og, om nødvendigt, fastsætter de betingelser, på hvilke disse aktiviteter skal udføres i værtslandet, inden for ikke-harmoniserede områder af EU-retten.

4. Medlemsstaterne sikrer, at de kreditformidlere, som har fået deres tilladelse inddraget, slettes af registret uden unødig forsinkelse.

Ændringsforslag

Artikel 22a

Tilsyn med kreditformidlere og udpegede repræsentanter

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditformidlerne af deres hjemlands kompetente myndighed underkastes tilsyn med hensyn til deres igangværende aktiviteter.

2. Hvis udpegede repræsentanter er tilladt af et hjemland, jf. artikel 19a, underkastes disse repræsentanter tilsyn, enten direkte eller i form af tilsyn med kreditformidleren, på hvis vegne de handler.

3. Hvis en kreditformidler har en filial i en anden medlemsstat end sit hjemland, påtager den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, sig ansvaret for at sikre, at de tjenester, der ydes af filialen på medlemsstatens territorium, er i overensstemmelse med de i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, 7, 8, 9, 9a, 10, 11, 15, 17 og 25 fastsatte forpligtelser og med foranstaltninger vedtaget i henhold hertil.

4. Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor filialen er beliggende, har ret til at undersøge filialordningerne og kræve ændringer, som er strengt nødvendige, for at den kompetente myndighed kan håndhæve forpligtelserne i henhold til artikel 5, stk. 1, og artikel 6, 7, 8, 9, 9a, 10, 11, 12, 15, 17 og 25 og med foranstaltninger vedtaget i henhold hertil, for så vidt angår tjenester og/eller aktiviteter, som ydes af filialen på dens territorium.

5. Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet konstaterer, at en kreditformidler, som har en filial på dens trritorium, overtræder de lovgivningsmæssige eller reguleringsmæssige bestemmelser, der er vedtaget i den pågældende stat i henhold til de bestemmelser i dette direktiv, som tillægger værtslandets kompetente myndigheder beføjelser, pålægger disse myndigheder den pågældende kreditformidler at bringe sine forhold i orden.

Hvis den pågældende kreditformidler ikke tager de fornødne skridt, træffer værtslandets kompetente myndigheder de nødvendige foranstaltninger til at formå kreditformidleren til at bringe dens retsstridige forhold til ophør. Arten af disse foranstaltninger meddeles hjemlandets kompetente myndigheder.

Hvis kreditformidleren til trods for de foranstaltninger, der er truffet af værtslandet, vedbliver at overtræde de i første afsnit omhandlede lov- eller vedtægtsmæssige bestemmelser, som finder anvendelse i værtslandet, kan dette land, efter at have underrettet de kompetente myndigheder i hjemlandet herom, træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller straffe nye uregelmæssigheder og, om nødvendigt, forhindre kreditformidleren i at påbegynde nye retsstridige transaktioner inden for dens territorium. Kommissionen underrettes uden unødig forsinkelse om sådanne foranstaltninger.

Hvis den kompetente myndighed i hjemlandet ikke samtykker i de foranstaltninger, som værtslandet har truffet, kan den forelægge sagen for EBA og anmode denne om assistance, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I sådanne tilfælde kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, som myndigheden er tillagt i henhold til nævnte artikel.

6. Hvis en kreditformidlers tilladelse inddrages af hjemlandet, underretter dette på hensigtsmæssig måde værtslandet/‑landene og EBA om denne inddragelse så hurtigt som muligt og senest inden for en måned.

De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder med hinanden og med EBA i alle forhold, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i henhold til dette direktiv, på grundlag af deres beføjelser, enten i henhold til dette direktiv eller til EU-retten eller national ret. De kompetente myndigheder bistår de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder. De udveksler især oplysninger og samarbejder om undersøgelses- eller tilsynsaktiviteter.

Såfremt en anmodning om samarbejde, navnlig om udveksling af oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet behandlet inden for en rimelig frist, kan de kompetente myndigheder forelægge sagen for EBA og anmode denne om assistance, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I sådanne tilfælde kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, som myndigheden er tillagt i henhold til nævnte artikel.

7. Hvis værtslandets kompetente myndighed har klar og bevislig grund til at antage, at en kreditformidler, der opererer på dens territorium under udøvelse af friheden til at yde tjenesteydelser, ikke overholder sine forpligtelser, jf. dette direktiv, eller at en kreditformidler, der har en filial på dens territorium, ikke overholder de forpligtelser, i relation til hvilke værtslandets kompetente myndighed ikke har beføjelser i henhold til stk. 3 og 4, henvises undersøgelsesresultaterne til den kompetente myndighed i hjemlandet, som træffer de fornødne foranstaltninger. I tilfælde, hvor hjemlandets kompetente myndighed ikke formår at træffe nogen foranstaltninger inden for en måned efter at have modtaget undersøgelsesresultaterne, eller hvis kreditformidleren til trods for værtslandets kompetente myndigheds trufne foranstaltninger vedbliver at handle på en måde, der er i klar modstrid med værtslandets forbrugeres interesser eller markedernes evne til at fungere korrekt, gælder følgende:

a) Den kompetente myndighed i værtslandet træffer, efter at have underrettet den kompetente myndighed i hjemlandet herom, alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte forbrugerne og sikre, at markederne fungerer korrekt, herunder for at forhindre, at den overtrædende kreditformidler påbegynder yderligere transaktioner på landenes territorier. Kommissionen og EBA underrettes uden unødig forsinkelse om sådanne foranstaltninger.

b) Den kompetente myndighed i værtslandet kan desuden forelægge sagen for EBA og anmode denne om assistance, jf. artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. I så fald kan EBA handle i overensstemmelse med de beføjelser, organet er tillagt i henhold til nævnte artikel.

8. Hver medlemsstat foreskriver, at når en kreditformidler, der har fået tilladelse i en anden medlemsstat, har oprettet en filial på dens territorium, kan den kompetente myndighed i kreditformidlerens hjemland under udøvelsen af sit hverv og efter at have underrettet den kompetente myndighed i værtslandet herom udføre inspektion af den pågældende filials lokaler.

9. Den i denne artikel specificerede fordeling af opgaver mellem medlemsstaterne tilsidesætter ikke artikel 4 eller værtslandets beføjelser inden for områder, der ikke er omfattet af dette direktiv, i overensstemmelse med deres forpligtelser under EU-retten.

Ændringsforslag

Medlemsstaterne fastsætter regler for sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes egnede og effektive procedurer for udenretslig bilæggelse af forbrugertvister vedrørende kreditaftaler, i hensigtsmæssigt omfang under anvendelse af eksisterende organer.

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne tilskynder disse organer til at samarbejde, således at tværnationale tvister vedrørende kreditaftaler også kan bilægges.

Ændringsforslag

1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastsatte betingelser.

1a. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de delegerede retsakter i artikel 9a, stk. 3, og artikel 12, stk. 5, for en ubegrænset periode.

2. Den i artikel 9a, stk. 3, og artikel 12, stk. 5, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. Afgørelsen om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, den angiver, til ophør. Den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og får virkning fra dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

3. Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, sender den samtidig meddelelse herom til Europa-Parlamentet og Rådet.

3a. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9a, stk. 3, og artikel 12, stk. 5, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på foranledning af Europa-Parlamentet eller Rådet.

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

udgår

Ændringsforslag

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne ikke berøves den beskyttelse, som dette direktiv giver, gennem valget af et tredjelands lov som den lov, der skal anvendes på kreditaftalen, såfremt kreditaftalen har nær tilknytning til en eller flere medlemsstaters territorium.

Ændringsforslag

Artikel 30a

Overgangsforanstaltninger

Direktivet finder ikke anvendelse på kreditaftaler, der eksisterer på datoen for de nationale gennemførelsesbestemmelsers ikrafttræden.

Ændringsforslag

Kommissionen foretager en gennemgang af dette direktiv fem år efter dets ikrafttrædelse. Ved gennemgangen tages effektiviteten og hensigtsmæssigheden af bestemmelserne for forbrugeren og det indre marked op til overvejelse.

a) en vurdering af overensstemmelsen mellem ESIS-formularen og forbrugerens anvendelse og forståelse af samt tilfredshed med formularen

b) andre oplysninger forud for aftaleindgåelse

c) en analyse af tværnationale forretninger udført af kreditformidlere og kreditgivere

d) en analyse af udviklingen af markedet for ikke-kreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse

e) en vurdering af behovet for yderligere foranstaltninger, herunder en pasordning for ikke-kreditinstitutter, som tilbyder kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse

f) en vurdering af, hvordan fasen efter kreditaftalernes indgåelse fungerer

g) en vurdering af dette direktivs anvendelsesområde i den hensigt at undgå behovet for ny lovgivning

ga) en vurdering af dette direktivs indvirkning på markeder for andre former for kredit, herunder kreditter, som kreditgivere eller forbrugere anser for anvendelige som erstatning for dem, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde

gb) en vurdering af, hvorvidt yderligere foranstaltninger er nødvendige for at sikre sporbarheden af kreditaftaler med sikkerhed i fast ejendom til beboelse

gc) en vurdering af gennemskueligheden og sammenhængen i data om prisudvikling for fast ejendom til beboelse.

Ændringsforslag

Artikel 31a

Yderligere initiativer vedrørende ansvarlig långivning og låntagning

Senest den ...* forelægger Kommissionen en omfattende rapport indeholdende en evaluering af de overordnede udfordringer i forbindelse med privat overdrevet gældsætning. Rapporten skal indkredse de relaterede markeder, produkter og aktører i kreditforsyningskæden og analysere de forskellige muligheder for at håndtere disse problemer, herunder makroøkonomiske foranstaltninger i forbindelse med kreditudviklingen, dens begrænsninger og anvendelsesmuligheder, strukturelle foranstaltninger for at beskytte opsparerne i deponeringsinstitutter og foranstaltninger rettet mod højt gearede institutioner og forgældede husstande og forbrugere i vanskeligheder og de deraf følgende svagheder i det finansielle system. Rapporten ledsages om fornødent af forslag til retsforskrifter.

________________

* EUT indsæt venligst datoen: 12 måneder fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

Ændringsforslag

d) Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller derover, forhøjes den foranstående decimal med én.

Ændringsforslag

j) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til en aftalt indikator, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien af den aftalte indikator på det pågældende tidspunkt, men ikke mindre end den faste debitorrente. For kreditaftaler med en fast debitorrente for mindst en indledende periode på fem år og navnlig i tilfælde, hvor det er planlagt at aftale en ny fast rente til at videreføre aftalen med, og hvor variable betingelser kun er aftalt som forberedelse på det tilfælde, at der endnu ikke er opnået enighed om en ny fast aftale, skal kun den indledende faste debitorrente tages i betragtning.

Ændringsforslag

1. Långiver

[Navn]

Tilsynsmyndighed: [Navn og websted på tilsynsmyndighed]

(Valgfrit) kontaktpunkt

(Hvis relevant) Formidler: [Navn, omfang af ydet tjenesteydelse ("Efter at have vurderet Deres behov anbefaler vi Dem at optage dette realkreditlån" / "Vi anbefaler Dem ikke noget bestemt realkreditlån. Baseret på Deres svar på visse spørgsmål giver vi Dem imidlertid information om dette realkreditlån, så De kan træffe Deres eget valg"), vederlag]

2. Lånets hovedtræk

Lånebeløb og -valuta: [værdi][valuta]

(Hvis relevant) "Dette lån er ikke i [national valuta]" Det samlede beløb, som De vil skulle tilbagebetale i [national valuta], kan ændre sig. For eksempel, såfremt værdien af [national valuta] falder med 20 % i forhold til [lånets valuta], vil De skulle tilbagebetale et samlet beløb på [indsæt beløb i national valuta]. (Hvis relevant) "Det beløb, De maksimalt vil skulle tilbagebetale, kan være væsentligt højere end dette."

De vil modtage en advarsel og få mulighed for at genforhandle betingelserne, hvis kreditbeløbet når op på [indsæt beløb i national valuta]."

(Hvis relevant) "Det maksimale beløb, de vil skulle tilbagebetale, kan være [indsæt beløb i national valuta]."

Lånets løbetid: [løbetid]

[Låntype]

[Gældende rentetype]

Samlet beløb, der skal tilbagebetales:

(Hvis relevant) minimumsværdi af ejendommen påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb)

(Hvis relevant) [Sikkerhedsstillelse]

3. Rentesats

ÅOP er de samlede omkostninger ved lånet udtrykt som en årlig procentsats. ÅOP anføres for at hjælpe Dem med at sammenligne forskellige tilbud. Den gældende ÅOP for Deres lån er på [ÅOP]. heraf:

Rentesats [i procent]

(Hvis relevant) Rentesats [værdi i bedst-tænkeligt scenarie for variable rente] Rentesats [rente i værst-tænkeligt scenarie for variable rente]

(Hvis relevant) Rentesats [scenarie med 20 % fald i værdi af national valuta]

(Hvis relevant) Det faktiske beløb, de vil skulle betale i alt eller hver [indsæt periode], kan være stærkt afvigende fra det tal, der er opgivet for ÅOP. ÅOP beregnes derfor som et eksempel på basis af forskellige antagelser.

[Andre elementer af ÅOP]

4. Betalingernes hyppighed og antal

Betalingernes hyppighed [hyppighed]

Antal betalinger: [antal]

5. Ydelsens størrelse

[Beløb] [valuta]

(Hvis relevant) Det beløb, De vil skulle betale i [national valuta], kan ændre sig. For eksempel, såfremt værdien af [national valuta] falder med 20 % i forhold til [lånets valuta], vil De skulle tilbagebetale et ekstra beløb på [indsæt beløb] hver [indsæt periode]. Deres afdrag vil kunne stige med betydeligt mere end dette. Den valutakurs, der anvendes til at konvertere Deres tilbagebetaling i [lånevaluta] til [national valuta], beregnes den [dato] ved anvendelse af [indsæt navn på referencetal eller beregningsmetode].

(Hvis relevant) Eftersom rentesatsen for [en del af] dette lån kan variere, vil ydelsens størrelse kunne ændre sig. [Advarsel om variationen af ydelserne og scenarierne, jf. artikel 18a, stk. 5, til illustration af virkningen af ændringer i rentesatsen]

(Hvis relevant) Det maksimale beløb, De vil skulle betale [indsæt periode], kan være [indsæt beløb i national valuta]

(Hvis relevant) [Advarsler for afdragsfrie lån med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, detaljer om bundne opsparingsprodukter, lån til udskudt rente som anført i del B, afsnit 5.]

6. (Hvis relevant) Illustrativ tilbagebetalingstabel

Denne tabel viser det beløb, der skal betales hver [hyppighed].

Ydelserne (kolonne [relevant nr.]) er summen af den rente, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), hvis relevant, den kapital, der skal betales (kolonne [relevant nr.]), og i givet fald andre omkostninger (kolonne [relevant nr.]). Omkostningerne i den anden kolonne med omkostninger (hvis relevant) vedrører [liste over omkostninger]. Restgæld (kolonne [relevant nr.]) er det resterende lånebeløb efter hver ydelse.

[Tabel]

7. Yderligere forpligtelser og omkostninger

Låntager skal opfylde følgende forpligtelser for at kunne drage fordel af de lånebetingelser, der er anført i dette dokument.

[Forpligtelser]

(Hvis relevant) Bemærk venligst, at lånebetingelserne som beskrevet i dette dokument (inklusive rentesatsen) kan ændre sig, hvis disse forpligtelser ikke er opfyldt.

Ud over de omkostninger, som allerede er inkluderet i de [hyppighed] ydelser, medfører dette lån følgende omkostninger:

Engangsomkostninger

Periodiske omkostninger

Vær venligst opmærksom på eventuelle andre afgifter og omkostninger (f.eks. notaromkostninger, registreringsgebyrer, vurderingsgebyrer [hvis ikke anført ovenfor] og skat og afgifter) i forbindelse med dette lån.

8. Førtidig indfrielse

De har mulighed for at indfri lånet helt eller delvist før tiden.

(Hvis relevant) [Betingelser]

[Procedure]

(Hvis relevant) Gebyr ved førtidig indfrielse: [indsæt beløb eller beregningsmetode]

(Hvis relevant) De har ret til at overføre dette lån til en anden långiver. [Indsæt betingelser]

(Hvis relevant) De har ikke mulighed for at overføre dette lån til en anden ejendom

(Hvis relevant) De har mulighed for at overføre dette lån til en anden ejendom: [Indsæt betingelser]

(Hvis relevant): De har ret til at konvertere dette til [national valuta]. [Indsæt betingelser]

(Hvis relevant) 9. Fortrydelsesret

I en periode på [fortrydelsesrettens varighed] efter underskrivelsen af kreditaftalen kan låntager benytte sig af sin ret til at annullere aftalen. (Hvis relevant): [Betingelser] [Indsæt procedure]

10. Klager

Hvis De ønsker at klage [indsæt kontaktpunkt eller sted for information om proceduren]

Hvis De ikke er tilfreds med vores afgørelse på Deres klagesag, kan De kontakte: [Indsæt navn på organisation]

11. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager

[Kategori af manglende overholdelse]

[Økonomiske og/eller retlige konsekvenser]

Hvis De får problemer med at betale de [hyppighed] ydelser, opfordrer vi Dem til at kontakte os så hurtigt som muligt med henblik på at finde mulige løsninger.

(Hvis relevant) 12. Supplerende oplysninger

(Hvis relevant) Yderligere funktioner: [indsæt forklaring på de yderligere funktioner opstillet i del B og, valgfrit, eventuelle andre funktioner, som långiveren tilbyder som del af kreditaftalen, og som ikke er anført i de foregående afsnit].

(Hvis der anvendes et andet sprog end ESIS-formularens) Oplysninger og aftalevilkår gives på [sprog]. Hvis De er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [sprog] i kreditaftalens løbetid.

13. Risici og advarsler

• Vi henleder Deres opmærksomhed på de risici, der er ved at optage et realkreditlån.

• (Hvis relevant) Renten på dette lån forbliver ikke fast i hele lånets løbetid.

• (Hvis relevant) Dette lån er ikke i [national valuta]. Bemærk venligst, at det beløb i [national valuta] som De skal betale ved hver ydelse, vil variere alt efter valutakursen for [lånets valuta/nationale valuta].

• (Hvis relevant) Dette er et afdragsfrit lån. Det betyder, at De er nødt til at samle tilstrækkelig kapital sammen for at kunne tilbagebetale lånebeløbet, når det forfalder.

• De er også nødt til at betale andre afgifter og omkostninger (hvis relevant), f.eks. notaromkostninger.

• Deres indtægt kan ændre sig. Vær venligst opmærksom på, om De stadig har råd til at betale Deres [hyppighed] afdrag, hvis Deres indtægt falder.

• (Hvis relevant) De kan miste Deres hjem, hvis De ikke kan overholde betalingerne.

Ændringsforslag

Når ESIS udfyldes, skal følgende vejledning følges:

Afsnit "Indledende tekst"

(1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt.

Afsnit "Indledende tekst"

(1) Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt.

Afsnit 1. Långiver

(1) Den relevante myndighed med ansvar for tilsyn med udlånsaktiviteter anføres.

(2) Det er frivilligt at angive långiverens kontaktoplysninger

(3) Hvis produktoplysningerne leveres til forbrugeren af en formidler, skal denne formidler oplyse sit navn og informere forbrugeren om, hvorvidt vedkommende leverer disse oplysninger vedrørende produktet som en del af en rådgivningsservice eller ej. Den skal også angive, hvordan den modtager vederlag. Hvis formidleren modtager provision fra en kreditgiver, skal beløbet og navnet på kreditgiveren angives.

Afsnit 2. Lånets hovedtræk

(1) Lånets varighed angives i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varighed ikke ligger fast i lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette kan være tilfældet.

(2) Beskrivelsen af låntype skal indeholde klare angivelser af, hvordan kapital og rente tilbagebetales i lånets løbetid (f.eks. faste, stigende eller faldende ydelser), samt specificere, hvorvidt kreditaftalen indebærer tilbagebetaling af kapital eller er afdragsfri.

(3) I dette afsnit forklares også, om renten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder, hvor renten er fast; hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på rentens udsving, såsom renteloft og fastsættelse af minimumsrentesats. Den formel, der anvendes til at ændre rentesatsen, forklares. I tilfælde hvor lånevalutaen er forskellig fra den nationale valuta, medtager kreditgiveren oplysninger om den formel, der anvendes til at beregne kursforskellene, og om hyppigheden af justeringer i kursforskellene.

(4) "Samlet beløb, der skal tilbagebetales" beregnes som summen af lånebeløbet og de samlede renteomkostninger.

(5) Hvis relevant, skal den minimumsværdi af ejendommen, der er påkrævet til låntagning af det illustrerede beløb, angives.

(6) Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i ejendommen eller en anden almindeligt anvendt sikkerhed, henleder kreditgiver låntagers opmærksomhed herpå.

(7) Hvis et lån består af flere dele (f.eks. delvist fast rente, delvist variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af lånet.

Afsnit 3. Rentesats

(1) Ud over rentesatsen anføres alle andre omkostninger, der indgår i ÅOP (betegnelse og ækvivalens i procent). Hvis det ikke er muligt at angive en procentsats for hver enkelt af disse omkostninger, eller hvis det ikke giver mening, anfører kreditgiveren en samlet procentsats.

(2) Hvis et lån består af flere dele (f.eks. delvist fast rente, delvist variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af lånet.

(3) Hvis rentesatsen er genstand for revidering, skal kreditgiveren angive det referencetal, der anvendes til at fastsætte ændringer af de gældende satser og indbefatte: 1) hvis relevant, de gældende rentelofter og nedre rentetærskler; 2) et eksempel på, hvordan ydelsesbeløbet kan variere, hvis rentesatsen stiger med 1 % eller en højere procentsats, der kan specificeres yderligere, hvis dette er mere realistisk i betragtning af størrelsen af de normale ændringer i rentesatsen, medmindre der er sat et loft for renten, som er mindre end denne forhøjelse; og 3) ydelsesbeløbet i det værst-tænkelige scenarie, hvis der findes et renteloft.

Afsnit 4. Betalingernes hyppighed og antal

(1) Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt). Hvis betalingerne skal indbetales uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for låntager. De anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.

Afsnit 5. Ydelsernes størrelse

(1) Lånets valuta skal fremgå tydeligt.

(2) Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiveren den periode, i hvilken den oprindelige ydelse forbliver uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.

(3) Hvis kreditaftalen er et lån i udenlandsk valuta og lånets valuta er forskellig fra låntagers nationale valuta, angiver kreditgiveren taleksempler, hvoraf det klart fremgår, hvordan et 5 % fald i værdien af låntagers nationale valuta vil påvirke ydelserne, tillige med en tilkendegivelse på en fremtrædende plads om, at låntagerens nationale valuta vil kunne forringes mere i værdi end antaget i denne illustrering.

(4) Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne er forskellig fra lånevalutaen, angives datoen og grundlaget for beregning af den gældende valutakurs.

(5) Hvis hele eller en del af lånet er et afdragsfrit lån, skal følgende erklæring tydeligt indsættes i slutningen af dette afsnit: "De vil stadig skylde [indsæt det afdragsfrie lånebeløb] ved slutningen af realkreditlånets udløb. De skal træffe særlige foranstaltninger til tilbagebetaling af dette. Ved sammenligning af afdragene på dette realkreditlån med tilbagebetalingsrealkreditlån skal De huske at tilføje eventuelle midler, som De muligvis vil skulle indbetale til en separat opsparingsordning for at opspare et engangsbeløb til tilbagebetaling af dette beløb."

(6) Hvis der er krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der ydes et afdragsfrit lån med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal detaljerne vedrørende denne opsparing, herunder omkostningerne og hyppigheden af indbetalinger, også være forsynet med erklæringen angivet i (5).

(7) Hvis der er tale om et lån med udskudt rentebetaling, skal der være en forklaring på: Hvordan og hvornår de udskudte renter lægges til lånet som et pengebeløb, og hvad virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den resterende gæld.

(8) Hvis et lån består af flere dele (f.eks.. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal disse oplysninger angives for hver del af lånet samt for det samlede lån.

Afsnit 6. Illustrativ tilbagebetalingstabel

(1) Dette afsnit inkluderes i tilfælde af lån med udskudt rentebetaling, eller af at betaling af hovedstol er udskudt for den indledende periode.

(2) Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: "tilbagebetalingstidspunkt", "ydelse", "rente, der betales pr. ydelse", "andre omkostninger, der indgår i ydelsen" (hvis relevant), "kapital, der betales pr. ydelse" og "restgæld efter hver ydelse".

(3) I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for hver kolonne ved udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I slutningen af tabellen anføres der en række med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for hver kolonne. Det samlede beløb, som låntager skal betale, (dvs. det samlede beløb fra kolonnen "ydelse") fremhæves tydeligt og angives som sådant.

(4) Hvis rentesatsen ikke er fast, og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiveren i tilbagebetalingstabellen angive den samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver henlede låntagers opmærksomhed på det forhold ved visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller skygge). Derudover skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.

Afsnit 7. Yderligere forpligtelser og omkostninger

(1) Kreditgiveren skal i dette afsnit henvise til forpligtelser, f.eks. behovet for at forsikre ejendommen, tegne livsforsikring eller købe enhver anden vare eller tjenesteydelse. Kreditgiveren skal for den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår forpligtelsen skal opfyldes.

(2) Kreditgiveren skal også opføre en opdelt liste over hver enkelt omkostning pr. kategori og anføre beløb, modtager og tidspunkt. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet er ukendt, angiver kreditgiveren et muligt interval eller angiver, hvordan beløbet udregnes.

Afsnit 8. Førtidig indfrielse og fleksibilitet

(1) Kreditgiveren anfører, på hvilke betingelser låntager eventuelt kan indfri lånet før tid, enten helt eller delvist. Kreditgiveren anfører også, hvilke skridt låntager bør tage for at anmode om førtidig indfrielse.

(2) Hvis der anvendes et gebyr for førtidig indfrielse med henblik på at kompensere kreditgiver og sikre skadesløsholdelse, henleder kreditgiveren låntagers opmærksomhed på dette og anfører beløbet. Hvis gebyret for førtidig indfrielse afhænger af forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller den gældende rentesats på tidspunktet for den førtidige indfrielse, oplyser kreditgiveren, hvordan gebyret for førtidig indfrielse beregnes. Kreditgiveren giver dernæst oplysninger om det maksimale beløb, som gebyret kan beløbe sig til.

(3) Hvis relevant, skal kreditgiveren forklare betingelserne for overførsel af lånet til en anden kreditgiver.

(4) Hvis forbrugeren har muligheden for at overføre sit lån til en anden ejendom, skal betingelserne herfor angives.

(5) Hvis lånet er i udenlandsk valuta, skal kreditgiveren angive retten i artikel -18a, stk. 1, og de betingelser der knytter sig til udøvelsen af denne rettighed, jf. artikel 18a, stk. 2 og 3. Hvis de indtægter eller aktiver, som forbrugeren forventer at basere sin tilbagebetaling af lånet på, er i en anden valuta end kreditaftalens, eller hvis kreditaftalen er lydende på en anden valuta end den nationale valuta, skal kreditgiveren anføre, hvorvidt der gælder en ret til at konvertere kreditaftalens valuta og i givet fald på hvilke betingelser.

Afsnit 9. Fortrydelsesret

(1) Hvis der findes en fortrydelsesret, anfører kreditgiveren betingelserne for denne ret, den procedure, som låntager skal følge for at udøve denne ret, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen om fortrydelse skal sendes, og de eventuelle relevante gebyrer.

(2) I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortrydelsesret, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.

(3) I henhold til artikel 5 i direktiv 85/577/EØF underrettes forbrugeren om, at der findes en fortrydelsesret, hvis aftalen indgås uden for fast forretningssted.

Afsnit 10. Klager

(1) Der angives en måde til at kontakte den organisation, der kan klages til, eller et link til klageproceduren på den relevante side på webstedet eller en lignende informationskilde, såvel som navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klage- og afhjælpningsprocedurer.

Afsnit 11. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager

(1) Såfremt manglende overholdelse af låntagers forpligtelser i forbindelse med kreditten kan have finansielle eller juridiske konsekvenser for låntageren, skal kreditgiveren i dette afsnit beskrive de mulige situationer (dvs. for sen betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 7 "Yderligere forpligtelser og omkostninger").

(2) For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiveren på en utvetydig og forståelig måde de sanktioner eller konsekvenser, som kan være en følge. Henvisning til alvorlige konsekvenser bør fremhæves.

Afsnit 12. Yderligere oplysninger

(1) Kreditgiver angiver her, hvorvidt det er obligatorisk for forbrugeren at have nogen accessoriske tjenesteydelser for at opnå kreditten på de opstillede betingelser, og i givet fald hvorvidt forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra kreditgivers foretrukne udbyder. Hvis kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, skal kreditten angive de væsentlige karakteristika ved de øvrige produkter og klart angive, hvorvidt forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen og/eller pakkeprodukterne enkeltvist, og betingelserne for og implikationerne ved at gøre dette.

(2) (Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder et eller flere af de funktioner, der er anført i (4) nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give en kort forklaring af følgende: Under hvilke omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktionen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen indgår i et lån med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæssig eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksomhed, der leverer funktionen (hvis ikke kreditgiveren).

(2) Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren af følgende: Det samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sikkerhed); hvorvidt den yderligere kredit er sikret eller ej; de relevante rentesatser; og hvorvidt disse er reguleret eller ej.

(3) Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.

(4) Mulige yderlige funktioner omfatter: "Underbetalinger"; "Afdragsfrie perioder"; "Tilbagelån"; "Incitamenter"; "Yderligere optagelse af lån uden yderligere godkendelse"; "Yderligere sikret lånoptagelse"; "Kreditkort"; "Ikke-sikret lånoptagelse"; "Tilknyttet løbende konto"; "Tilknyttet opsparingskonto".

(5) Långiver kan også inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen, der ikke er omhandlet i de foregående afsnit.

(6) Hvis firmaet har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet sprog end det, ESIS-formularen er affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå.

Afsnit 13. Risici og advarsler

(1) Alle anførte advarsler skal fremhæves.

(2) Om nødvendigt giver kreditgiveren i dette afsnit et sammendrag af de generelle bestemmelser om ændring af renten og risikoen for forbrugeren som følge af forhøjelser af rentesatsen via en tydelig og kort erklæring, der henviser til det kvantitative eksempel på, hvordan ydelserne vil stige, hvis lånets rentesats stiger med X %, jf. afsnit 3, nr. (3).

Ændringsforslag

Bilag IIa

Minimumskrav til viden og kompetencer

1. Minimumskravene til viden og kompetencer for kreditgiveres, kreditformidleres og udpegede repræsentanters personale er følgende:

a) hensigtsmæssig viden om kreditprodukter med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed og accessoriske tjenesteydelser, der typisk tilbydes sammen med sådanne produkter

b) hensigtsmæssig viden om lovgivningen vedrørende kreditaftaler for forbrugere, herunder om forbrugerbeskyttelse

c) hensigtsmæssig viden om og forståelse af processen vedrørende køb af ejendom

d) hensigtsmæssig viden om vurdering af sikkerheder

e) hensigtsmæssig viden om, hvordan tinglysningsregistre er organiseret og fungerer

f) hensigtsmæssigt niveau af finansiel og økonomisk kompetence og viden om markedssammenhænge

g) hensigtsmæssigt kendskab til normerne for forretningsetik

h) hensigtsmæssig kompetence vedrørende vurdering af forbrugernes kreditværdighed, hvis relevant, eller viden om vurderingsproceduren.

2. Medlemsstaterne kan ved opstillingen af minimumskravene til viden og kompetencer sondre mellem de niveauer og typer af krav, der finder anvendelse på kreditgiveres, kreditformidleres eller udpegede repræsentanters personale og på forvaltningen af kreditformidlere eller udpegede repræsentanter.

3. Medlemsstaterne fastsætter grundlaget for påvisning af et hensigtsmæssigt niveau af viden og kompetencer. Dette kan omfatte erhvervsfaglige kvalifikationer eller kompetenceprøver. Relevant erhvervserfaring kan også tages i betragtning, hvis det kan dokumenteres, at arbejdsudførelsen er i overensstemmelse med de fastsatte normer. Grundlaget for påvisning af kompetence må dog ikke udelukkende udgøres af et minimum for antal års beskæftigelse inden for områder tilknyttet udstedelse, distribution eller formidling af kreditprodukter.