Mødedokument
25.6.2012
***I
BETÆNKNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere
( COM(2011)0631 – C7‑0338/2011 – 2011/0285(COD) )
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Herbert Dorfmann
PR_COD_1amCom
Tegnforklaring |
* Høringsprocedure *** Godkendelsesprocedure ***I Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling) ***II Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling) ***III Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)
(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)
|
Ændringsforslag til et udkast til retsakt |
I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.
Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].
|
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 5
BEGRUNDELSE 10
UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET 12
PROCEDURE 15
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere
( COM(2011)0631 – C7‑0338/2011 – 2011/0285(COD) )
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2011)0631 ),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 43, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0338/2011),
– der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget,
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012[1],
– der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 4. maj 2012[2],
– der henviser til udtalelse af 14. december 2011 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse[3],
– der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ( A7-0203/2012 ),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1
Forslag til forordning
Henvisning 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, | under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 42, stk. 1, og artikel 43, stk. 2, |
Ændringsforslag 2
Forslag til forordning
Betragtning 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(1) Artikel 103o i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. september 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) giver medlemsstaterne mulighed for at yde afkoblet støtte til vinavlere i henhold til enkeltbetalingsordningen. Adskillige medlemsstater har benyttet sig af denne mulighed, hvilket er et udtryk for foranstaltningens anvendelighed. | (1) Artikel 103o i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. september 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) giver medlemsstaterne mulighed for at yde afkoblet støtte til vinavlere i henhold til enkeltbetalingsordningen. Adskillige medlemsstater har benyttet sig af denne mulighed. |
Ændringsforslag 3
Forslag til forordning
Betragtning 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(2) Det faktum, at medlemsstaterne kan ændre støtteprogrammerne en gang om året, herunder den del af EU's budget, der er afsat til enkeltbetalingsordningen, og det faktum at støtteprogrammerne har en varighed på fem år, men betalingsrettigheden under enkeltbetalingsordningen gives for en ubegrænset periode, har imidlertid medført en række administrative og budgetmæssige byrder, navnlig med hensyn til overvågningen af de midler, der tildeles til enkeltbetalingsordningen. | (2) Det faktum, at medlemsstaterne kan ændre overførslerne til enkeltbetalingsordningen fra støtteprogrammerne en gang om året, og det faktum at støtteprogrammerne har en varighed på fem år, medens betalingsrettigheden, der giver anledning til direkte betalinger, gives for en ubegrænset periode, kan imidlertid medføre en række administrative og budgetmæssige byrder. |
Ændringsforslag 4
Forslag til forordning
Betragtning 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(3) For at forenkle forvaltningen af denne foranstaltning er det hensigtsmæssigt at gøre den definitiv, idet den fortsat skal høre under enkeltbetalingsordningen. | (3) For at forenkle forvaltningen af enkeltbetalingsordningen og for at sikre, at den er i overensstemmelse med reglerne for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere er det hensigtsmæssigt at ændre den, således at medlemsstaterne får mulighed for definitivt at begrænse de midler, der tildeles støtteprogrammerne i vinsektoren, og derved hæve de nationale lofter for direkte betalinger. |
Ændringsforslag 5
Forslag til forordning
Betragtning 3 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (3a) Det er hensigtsmæssigt at åbne mulighed for, at medlemsstaterne fortsat kan anvende den støtte, der er fastsat i artikel 103o i forordning (EF) nr. 1234/2007. |
Ændringsforslag 6
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. -1 (nyt)
Forordning (EF) nr. 1234/2007
Artikel 103n – stk. -1 (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| -1. I artikel 103n i forordning (EF) nr. 1234/2007 indsættes følgende stykke: |
| "-1. Senest den 1. august 2013 kan medlemsstaterne beslutte med virkning fra 2015 at reducere de tilgængelige midler til støtteprogrammerne i henhold til bilag X, stk. 2, med henblik på at hæve de nationale lofter for direkte betalinger som omtalt i artikel 40 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. |
| Beløbet fra den reduktion, der henvises til i andet afsnit, forbliver permanent i de nationale lofter for direkte betalinger, jf. artikel 40 i forordning (EF) nr. 73/2009, og er ikke længere til rådighed for de foranstaltninger, som er anført i artikel 103p-103y." |
Ændringsforslag 7
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Forordning (EF) nr. 1234/2007
Artikel 103o – stk. 1 – første afsnit
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne kan senest den 1. december 2012 træffe afgørelse om at yde støtte til vinavlere fra 2014 ved at bevilge betalingsrettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, afsnit III, kapitel 1. | 1. Medlemsstaterne kan senest den 1. december 2012 træffe afgørelse om at yde støtte til vinavlere for 2014 ved at bevilge betalingsrettigheder i henhold til forordning (EF) nr. 73/2009, afsnit III, kapitel 1. |
Ændringsforslag 8
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Forordning (EF) nr. 1234/2007
Artikel 103o – stk. 3 – indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Når den i stk. 1 omhandlede støtte er gennemført, skal den: | 3. Den i stk. 1 omhandlede støtte for 2014 skal: |
Ændringsforslag 9
Forslag til forordning
Artikel 1 – stk. 1
Forordning (EF) nr. 1234/2007
Artikel 103o – stk. 3 – litra a
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
a) definitivt henhøre under enkeltbetalingsordningen og ikke længere være til rådighed i henhold til artikel 103k, stk. 3, for de foranstaltninger, der er anført i artikel 103p-103y | a) henhøre under enkeltbetalingsordningen og ikke længere være til rådighed i henhold til artikel 103k, stk. 3, for de foranstaltninger, der er anført i artikel 103p-103y |
Ændringsforslag 10
Forslag til forordning
Artikel 1
Forordning (EF) nr. 1234/2007
Artikel 103o – stk. 3 – litra a – afsnit 1 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| Hvis en medlemsstat beslutter sig for at benytte sin nationale pulje i form af hektarstøtte til vinproducenter, skal disse betalinger være undtaget fra gradueringssystemet mellem medlemsstaterne |
BEGRUNDELSE
Kommissionens forslag har til formål at ændre artikel 103o i fusionsmarkedsordningen (1234/2007), der giver medlemsstaterne mulighed for at yde afkoblet støtte til vinavlere i henhold til enkeltbetalingsordningen som en del af deres nationale vinavlerprogrammer.
Hvad er nyt i forhold til den gældende støtteordning i vinsektoren?
På grundlag af den bestemmelse, som allerede findes i fusionsmarkedsordningen, kan medlemsstaterne ændre deres støtteprogrammer for så vidt angår den del, der tildeles enkeltbetalingsordningen, en gang om året (støtteprogrammerne har en varighed på fem år). Med andre ord kan medlemsstaterne begynde at overføre midler på årsbasis, og de medlemsstater, som udelukkende brugte denne mulighed for en del af deres sektorer, såsom Spanien og Grækenland, kan en gang om året beslutte at forøge denne del. Derudover kan medlemsstaterne ved slutningen af den femårige programperiode beslutte at standse overførslerne af midler fra vinsektoren til enkeltbetalingsordningen.
Ifølge Kommissionens forslag skal medlemsstaterne en gang for alle beslutte ("engangsbeslutning") inden udgangen af indeværende år (den 1. december 2012), om de vil overføre midler fra vinsektoren til enkeltbetalingsordningen. Denne beslutning er endegyldig. Den foreslåede ændring skyldes, at betalingsrettigheder i enkeltbetalingsordningen gives for en ubestemt periode, og midler, der tildeles enkeltbetalingsordningen, skal kendes på forhånd for at sikre forudsigelige forhold for landbrugerne. Endvidere er det endnu vigtigere, at forslaget skal ses i lyset af det nye forslag for direkte betalinger i den fælles landbrugspolitik (artikel 25), som på den ene side giver vinavlere mulighed for at opnå betalingsrettigheder for deres vinområder, samtidig med at de stadig kan modtage støtte fra vinprogrammernes foranstaltninger som tidligere, og som på den anden side ikke giver mulighed for, at de beløb, der overføres fra vinsektoren, kun tildeles vinavlere i betragtning af målet om at sammenlægge værdien af alle rettigheder. Med andre ord kan medlemsstaterne reagere på dette forslag ved at træffe en beslutning inden den 1. december 2012 om at "tilpasse" støtten til vinavlere ved at overføre et beløb fra den nationale vinsektor til budgettet for direkte betalinger.
I løbet af drøftelserne om Kommissionens forslag blev der udtrykt bekymring over, at der skulle træffes en gennemgribende beslutning om den fremtidige ordning for vinsektoren allerede i december i år, hvor konsekvenserne af reformen af den fælles landbrugspolitik (nyt system med direkte støtte) sandsynligvis endnu er ukendte.
Med henblik på at undgå en endegyldig beslutning om overførsler af midler fra vinsektoren til enkeltbetalingsordningen i en for tidlig fase foreslås der i dette udkast til betænkning en mulig løsning på dette problem.
Forslaget går ud på at lave den gældende femårige foranstaltning om til en etårig foranstaltning, som udelukkende gælder for 2014, og at give mulighed for at foretage en "engangsoverførsel" (endelig beslutning) fra 2015. Det foreslås ligeledes at åbne mulighed for, at medlemsstaterne kan træffe beslutning om med virkning fra 2015 at udelukke vinområderne fra de støtteberettigede arealer for direkte betalinger.
En etårig foranstaltning ville have følgende fordele:
1. Sikring af kontinuitet i de beslutninger, der træffes op til 2013, i løbet af overgangsåret for direkte betalinger.
2. Det kan undgås, at medlemsstaterne planlægger femårige beslutninger, som rent faktisk ikke er forenelige med Kommissionens forslag om et nyt system med direkte støtte.
3. Der kan skabes en forbindelse mellem tidsplanen for den endelige beslutning om overførsel og tidsplanen for reformen.
Medlemsstaterne skal give meddelelse om beslutningerne vedrørende den etårige foranstaltning den 1. december 2012 på linje med den dato, som i øjeblikket er planlagt for at give meddelelse om den femårige foranstaltning i henhold til den nuværende version af artiklen.
Medlemsstaterne skal træffe afgørelse om engangsoverførslen, og om vinarealerne skal udelukkes fra de direkte betalinger i 2013, når medlemsstaterne også giver meddelelse om deres beslutninger for så vidt angår fleksibiliteten mellem søjler og gennemførelse af systemet med direkte støtte (den 1. august 2013 i forslaget).
– Medens den etårige foranstaltning stadig vil føre til fordeling af rettigheder udelukkende til vinavlere, vil engangsoverførslen være en overførsel af midler fra vinsektoren til budgettet for direkte betalinger.
– De medlemsstater, der beslutter at overføre for 2014, vil stadig have mulighed for ikke at foretage engangsoverførslen for 2015.
Bortset fra vinstøtte understreger Europa-Parlamentet, at det er imod afskaffelsen af plantningsrettigheder i sektoren.
UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET
Paolo De Castro
Formand for
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
BRUXELLES
Om: Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere ( COM(2011)0631 – C7‑0338/2011 – 2011/0285(COD) )
Med skrivelse af 7. marts 2012 anmodede De Retsudvalget om en udtalelse om muligheden af at tilføje artikel 42, stk. 1, til artikel 43, stk. 2, i TEUF som retsgrundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere, jf. forretningsordenens artikel 37.
Kommissionen har fremsat forslaget til en forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere ( COM(2011)0631 ), på grundlag af artikel 43, stk. 2, i TEUF.
Baggrund for forslaget
I. Forslaget
Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. september 2007 indfører en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter, idet der bl.a. gives medlemsstaterne mulighed for at yde afkoblet støtte til vinavlere i henhold til enkeltbetalingsordningen.
Den nu foreslåede ændring til denne forordning vedrører denne støtte til vinavlere og indebærer, at støtteforanstaltningen for vinbønder definitivt bliver overført til enkeltbetalingsordningen (artikel 103o i Rådets forordning nr. 1234/2007). Det foreslås nærmere bestemt, at medlemsstaterne senest den 1. december 2012 kan træffe afgørelse om at yde afkoblet støtte til vinavlere i henhold til enkeltbetalingsordningen, og forslaget indeholder også yderligere detaljer.
II. De omhandlede retsgrundlag
1. Retsgrundlaget for Kommissionens forslag
Kommissionens forslag er baseret på artikel 43, stk. 2, i TEUF, der har følgende ordlyd:
"2. Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg den fælles ordning for markederne for landbrugsvarer, der er nævnt i artikel 40, stk. 1, samt de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles landbrugs- og fiskeripolitik.
2. Foreslået ændring af retsgrundlaget
I Deres anmodning om en udtalelse fra Retsudvalget om retsgrundlaget henviser De til muligheden af at tilføje artikel 42, stk. 1, i TEUF, der har følgende ordlyd:
“Bestemmelserne i kapitlet om konkurrenceregler finder kun anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer, i det omfang Europa-Parlamentet og Rådet beslutter dette inden for rammerne af de bestemmelser og efter den procedure, der er fastsat i artikel 43, stk. 2, samt under hensyntagen til den i artikel 39 angivne målsætning.”
III. Analyse
Der fremgår visse principper af Domstolens praksis angående valget af retsgrundlag. For det første har valget af rette hjemmel forfatningsretlig betydning, hvad angår konsekvenserne af retsgrundlaget for den materielle kompetence og proceduren[4]. For det andet skal hver institution i henhold til artikel 13, stk. 2, i TEU handle inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt den ved traktaten[5]. For det tredje fremgår det af Domstolens praksis, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, herunder bl.a. retsaktens formål og indhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol[6]".
Artikel 43, stk. 2, i TEUF giver det generelle retsgrundlag for den fælles landbrugspolitik, hvorved Parlamentet og Rådet skal fastsætte den fælles ordning for markederne for landbrugsvarer som nævnt i artikel 40 efter den almindelige lovgivningsprocedure.
I artikel 42, stk. 1, i TEUF fastslås det, at Europa-Parlamentet og Rådet beslutter, i hvilket omfang konkurrencereglerne finder anvendelse på produktionen af og handelen med landbrugsvarer, inden for rammerne af artikel 43, stk. 2.
I henhold til den nuværende forordnings artikel 180 finder EF-traktatens artikel 87, 88 og 89 (nu artikel 107, 108 og 109 i TEUF), dvs. bestemmelserne om statsstøtte, anvendelse på produktionen af og handelen med de produkter, der er nævnt i artikel 1 i samme forordning, dvs. de produkter, der er omfattet heraf. I samme artikel 180 fastslås det imidlertid, at statsstøttereglerne ikke finder anvendelse på visse af forordningens bestemmelser, herunder artikel 103o (som henhører under "del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling IVb", jf. opregningen af undtagelser).
Den nu foreslåede ændring af artikel 103o ændrer genstanden for denne fritagelse fra statsstøttereglerne. Den drejer sig derfor om, i hvilket omfang konkurrencereglerne finder anvendelse på landbrugsvarer, og bør også baseres på artikel 42, stk. 1, i TEUF. Eftersom artikel 42, stk. 1, henviser til artikel 43, stk. 2, som det generelle retsgrundlag i denne sammenhæng, bør disse to bestemmelser tilsammen anvendes som retsgrundlag.
Juridisk Tjeneste har i et notat af 15. marts 2012 tilkendegivet, at retsgrundlaget for forslaget bør være artikel 42 og artikel 43, stk. 2, i TEUF.
Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 27. marts 2012. På mødet vedtog det enstemmigt[7] at henstille, at det relevante retsgrundlag for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere, er artikel 43, stk. 2, og artikel 42, stk. 1, i TEUF.
Med venlig hilsen
Klaus-Heiner Lehne
PROCEDURE
Titel | Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007, for så vidt angår enkeltbetalingsordningen og støtte til vinavlere | |||
Referencer | COM(2011)0631 – C7-0338/2011 – 2011/0285(COD) | |||
Dato for høring af EP | 12.10.2011 |
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | AGRI 25.10.2011 |
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | DEVE 25.10.2011 | BUDG 25.10.2011 | EMPL 25.10.2011 | ENVI 25.10.2011 |
| REGI 25.10.2011 |
|
|
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse | DEVE 25.1.2012 | BUDG 18.1.2012 | EMPL 27.10.2011 | ENVI 24.10.2011 |
| REGI 25.1.2012 |
|
|
|
Ordfører Dato for valg | Herbert Dorfmann 26.9.2011 |
|
|
|
Anfægtelse af retsgrundlaget Dato for udtalelse fra JURI | JURI 27.3.2012 |
|
|
|
Behandling i udvalg | 29.2.2012 | 30.5.2012 |
|
|
Dato for vedtagelse | 19.6.2012 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 37 4 0 | ||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer | Liam Aylward, José Bové, Luis Manuel Capoulas Santos, Vasilica Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Paolo De Castro, Albert Deß, Diane Dodds, Herbert Dorfmann, Hynek Fajmon, Iratxe García Pérez, Julie Girling, Béla Glattfelder, Sergio Gutiérrez Prieto, Martin Häusling, Esther Herranz García, Peter Jahr, Elisabeth Jeggle, Elisabeth Köstinger, George Lyon, Gabriel Mato Adrover, Mairead McGuinness, Mariya Nedelcheva, Rareş-Lucian Niculescu, Wojciech Michał Olejniczak, Georgios Papastamkos, Marit Paulsen, Britta Reimers, Ulrike Rodust, Alfreds Rubiks, Giancarlo Scottà, Czesław Adam Siekierski, Alyn Smith, Janusz Wojciechowski | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere | Luís Paulo Alves, Salvatore Caronna, María Auxiliadora Correa Zamora, Spyros Danellis, Jill Evans, Sylvie Goulard, Christa Klaß, Giovanni La Via, Anthea McIntyre, Petri Sarvamaa, Milan Zver | |||
Dato for indgivelse | 25.6.2012 | |||