Mødedokument

30.7.2012

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet

( KOM(2011)0540 – C7‑0235/2011 – 2011/0238(COD) )

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Krišjānis Kariņš

PR_COD_1amCom

Tegnforklaring

* Høringsprocedure

*** Godkendelsesprocedure

***I Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

***II Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

***III Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 4

BEGRUNDELSE 22

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget 24

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel 38

PROCEDURE 50

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

( KOM(2011)0540 – C7‑0235/2011 – 2011/0238(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( KOM(2011)0540 ),

– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0235/2011),

– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokollen (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Luxembourgs deputeretkammer, og ifølge hvilken udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

– der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. januar 2012[1],

– der henviser til høring af Regionsudvalget,

– der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. juni 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

– der henviser til forretningsordenens artikel 55,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel ( A7-0264/2012 ),

1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[2]*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure[4]2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det Europæiske Råd har bedt medlemsstaterne om fra den 1. januar 2012 at oplyse Kommissionen om alle deres nye og eksisterende bilaterale energiaftaler med tredjelande. Kommissionen bør stille disse oplysninger til rådighed for alle de øvrige medlemsstater på en hensigtsmæssig måde under hensyntagen til behovet for beskyttelse af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

(2) Ifølge artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union pålægges medlemsstaterne at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne. Medlemsstaterne bør derfor undgå eller fjerne enhver uforenelighed mellem EU-retten og internationale aftaler indgået mellem medlemsstaterne og tredjelande.

(3) Et velfungerende indre energimarked kræver, at energi, der importeres til Unionen ▌, er fuldt omfattet af reglerne for etablering af et indre energimarked. Et indre energimarked, der ikke fungerer tilfredsstillende, bringer Unionen i en sårbar og ufordelagtig situation med hensyn til energiforsyningssikkerhed og underminerer dets potentielle fordele for de europæiske forbrugere og den europæiske industri. En høj grad af gennemsigtighed med hensyn til aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet vil gøre det muligt for Unionen at træffe koordinerede foranstaltninger i en ånd af solidaritet for at sikre, at sådanne aftaler er i overensstemmelse med EU-retten og effektivt sikrer energiforsyningen. En sådan gennemsigtighed vil også virke befordrende for både at opnå et tættere internt samarbejde i Unionen om eksterne forbindelser på energiområdet og nå Unionens langsigtede politiske mål vedrørende energi, klima og energiforsyningssikkerhed.

(4) Der bør derfor indføres en ny mekanisme for udveksling af oplysninger. Den bør kun omfatte mellemstatslige aftaler, der har indvirkning på det indre energimarked eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen, da disse to områder er uløseligt forbundet. Den første vurdering af, om en mellemstatslig aftale eller en anden tekst, som en mellemstatslig aftale udtrykkeligt henviser til, har indvirkning på det indre energimarked eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen, bør være medlemsstaternes ansvar. I tvivlstilfælde bør en medlemsstat rådføre sig med Kommissionen. I princippet har aftaler, der ikke længere er i kraft eller ikke længere anvendes, ikke nogen indvirkning på det indre energimarked eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen og bør derfor ikke være omfattet af denne mekanisme for udveksling af oplysninger. Mekanismen for udveksling af oplysninger bør navnlig omfatte alle de mellemstatslige aftaler, som har indvirkning på levering af gas, olie eller elektricitet gennem fast infrastruktur, eller som har betydning for den mængde energi, der importeres til Unionen ▌.

(5) Mellemstatslige aftaler, som skal meddeles i deres helhed til Kommissionen på grundlag af andre EU-retsakter ▌, bør undtages fra mekanismen for udveksling af oplysninger. Denne undtagelse bør dog ikke finde anvendelse på mellemstatslige aftaler ▌med tredjelande, der har indvirkning på udviklingen og brugen af gasinfrastruktur og gasforsyningerne, og som skal meddeles Kommissionen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden ▌[5]4. Sådanne aftaler bør ▌meddeles i henhold til de regler, der er fastsat i denne afgørelse. For at undgå overlapning bør en meddelelse, der er fremsendt i overensstemmelse med denne afgørelse, anses for at opfylde forpligtelsen i artikel 13, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 994/2010.

(6a) Mellemstatslige aftaler vedrørende spørgsmål, der henhører under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs anvendelsesområde, bør ikke omfattes af denne afgørelse.

(7) Denne afgørelse skaber ikke forpligtelser i forbindelse med aftaler mellem kommercielle enheder ▌. Den er dog ikke til hinder for, at medlemsstaterne frivilligt videregiver kommercielle aftaler, der udtrykkeligt henvises til i ▌mellemstatslige aftaler, til Kommissionen. Da det endvidere er muligt, at kommercielle aftaler indeholder lovbestemmelser, bør kommercielle operatører, der forhandler kommercielle aftaler med operatører fra tredjelande, have mulighed for at søge vejledning fra Kommissionen for at undgå en potentiel konflikt med EU-retten.

(8) Medlemsstaterne bør forelægge Kommissionen alle eksisterende ▌mellemstatslige aftaler, uanset om de er trådt i kraft eller anvendes midlertidigt i henhold til artikel 25 i Wienerkonventionen om traktatretten, samt alle nye mellemstatslige aftaler.

(9) Større gennemsigtighed med hensyn til fremtidige mellemstatslige aftaler, som vil blive forhandlet, eller som er under forhandling mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet, kan bidrage til ensartethed i medlemsstaternes tilgange til sådanne aftaler såvel som til overholdelse af EU-retten og til energiforsyningssikkerheden i Unionen. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at underrette Kommissionen om ▌forhandlinger om nye mellemstatslige aftaler eller ændringer af eksisterende mellemstatslige aftaler. Når medlemsstaterne vælger denne mulighed, bør Kommissionen regelmæssigt holdes orienteret om udviklingen i forhandlingerne. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at indbyde Kommissionen til at deltage i forhandlingerne som observatør.

Kommissionen bør også have mulighed for på egen anmodning at deltage som observatør med den pågældende medlemsstats samtykke. Medlemsstaterne bør ligeledes have mulighed for at anmode Kommissionen om at bistå dem under forhandlingerne med tredjelande. I så tilfælde bør Kommissionen have mulighed for at rådgive om, hvordan uforenelighed med EU-retten undgås, og henlede opmærksomheden på Unionens energipolitiske mål og princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne.

(9a) Kommissionen bør foretage en vurdering af de eksisterende mellemstatslige aftalers forenelighed med EU-retten. I tilfælde af uforenelighed bør medlemsstaterne tage alle nødvendige skridt for at finde en passende løsning med henblik på at fjerne den fastslåede uforenelighed.

(10) For at sikre større gennemsigtighed og for at undgå potentielle uoverensstemmelser med EU-retten bør medlemsstaterne have mulighed for at underrette Kommissionen om en ny mellemstatslig aftale med et tredjeland enten før eller under forhandlingerne herom. Såfremt en medlemsstat, der har forhandlet en mellemstatslig aftale, således har underrettet Kommissionen inden forhandlingernes afslutning og har forelagt den udkastet til den mellemstatslige aftale, bør Kommissionen have mulighed for at meddele den pågældende medlemsstat sin vurdering af den forhandlede aftales forenelighed med EU-retten ▌. Kommissionen har ret til at indlede et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvis den finder, at en medlemsstat ikke har overholdt de forpligtelser, der påhviler den i henhold til TEUF.

(11) Alle endelige, ratificerede mellemstatslige aftaler, der er omfattet af denne afgørelse, bør fremsendes til Kommissionen, så alle de øvrige medlemsstater kan blive underrettet herom.

(12) Kommissionen bør stille samtlige oplysninger, som den modtager, til rådighed for alle de øvrige medlemsstater i sikker elektronisk form. Kommissionen bør respektere anmodninger fra medlemsstaterne om at behandle de fremsendte oplysninger ▌ som fortrolige. Anmodninger om fortrolighed bør dog ikke begrænse Kommissionens egen adgang til fortrolige oplysninger, da Kommissionen har brug for omfattende oplysninger til sin egen vurdering. Kommissionen bør have ansvaret for at sikre, at fortrolighedsklausulen respekteres. Anmodninger om fortrolig behandling bør ikke berøre retten til aktindsigt som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter[6].

(12a) Anser en medlemsstat en mellemstatslig aftale for at være fortrolig, bør den give Kommissionen en sammenfatning heraf med henblik på videregivelse af denne sammenfatning til de øvrige medlemsstater.

(13) En permanent udveksling af oplysninger om mellemstatslige aftaler på EU-niveau bør gøre det muligt at udvikle bedste praksis. Kommissionen bør på grundlag af denne bedste praksis og, for så vidt angår Unionens eksterne politikker, i samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), hvis det er relevant, udarbejde fakultative standardbestemmelser til anvendelse i mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande. Anvendelsen af disse ▌standardbestemmelser bør tage sigte på at undgå konflikter mellem mellemstatslige aftaler og EU-retten, navnlig konkurrenceretten og lovgivningen om det indre energimarked, og konflikter med internationale aftaler, der indgås af Unionen. Det bør være fakultativt at anvende dem, og det bør være muligt at tilpasse deres indhold til enhver specifik situation.

(13a) I betragtning af såvel eksistensen af det indre energimarked som Unionens energipolitiske mål bør medlemsstaterne tage behørigt hensyn til disse mål, når de forhandler mellemstatslige aftaler på energiområdet, som har indvirkning på Unionens energipolitik.

(14) En bedre gensidig viden om eksisterende og nye mellemstatslige aftaler bør muliggøre bedre koordinering i energispørgsmål mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. En sådan forbedret koordinering bør sætte medlemsstaterne i stand til fuldt ud at drage fordel af Unionens politiske og økonomiske vægt og gøre det muligt for Kommissionen at foreslå løsninger på de problemer, der er påvist i de mellemstatslige aftaler.

(14a) Kommissionen bør lette og fremme koordinering mellem medlemsstaterne for at styrke Unionens samlede strategiske rolle gennem en stærk og effektiv koordineret tilgang over for producent-, transit- og forbrugerlande.

(15) Mekanismen for udveksling af oplysninger, herunder vurderinger, som medlemsstaterne skal foretage i forbindelse med gennemførelsen heraf, berører ikke ▌anvendelsen af EU-reglerne vedrørende overtrædelser, statsstøtte og konkurrence.

(15a) Kommissionen bør vurdere, om denne afgørelse er tilstrækkelig og effektiv med henblik på at sikre mellemstatslige aftalers overholdelse af EU-retten samt en høj grad af koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til mellemstatslige aftaler på energiområdet.

(15b) Målet for denne afgørelse, nemlig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende mellemstatslige aftaler på energiområdet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af afgørelsens virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål −

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

1. Ved denne afgørelse indføres en mekanisme for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler på energiområdet, som defineret i artikel 2, med henblik på at få det indre energimarked til at fungere bedst muligt.

2. Denne afgørelse finder ikke anvendelse på mellemstatslige aftaler, som allerede i deres helhed er omfattet af andre særlige meddelelsesprocedurer i henhold til EU-retten ▌.

Uanset første afsnit finder denne afgørelse anvendelse på mellemstatslige aftaler, der skal meddeles Kommissionen i henhold til artikel 13, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 994/2010 ▌.

Artikel 2

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1) "mellemstatslig aftale": enhver retligt bindende aftale mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande, der har indvirkning på det indre energimarkeds virkemåde eller funktion eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen; omfatter en sådan retligt bindende aftale også andre spørgsmål, er det dog kun de energirelaterede bestemmelser, herunder generelle bestemmelser, som gælder for disse energirelaterede bestemmelser, der udgør en "mellemstatslig aftale"

2) "eksisterende mellemstatslig aftale": en mellemstatslig aftale, der trådte i kraft, eller som anvendes midlertidigt, inden denne afgørelses ikrafttræden.

Artikel 3

Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen

1. Medlemsstaterne fremsender senest den …[7]* alle eksisterende ▌mellemstatslige aftaler ▌med tilhørende bilag og senere ændringer til Kommissionen ▌. Hvis disse eksisterende mellemstatslige aftaler udtrykkeligt henviser til andre tekster, fremsender medlemsstaterne også disse andre tekster for Kommissionen, for så vidt de indeholder elementer, der har indvirkning på det indre energimarkeds funktionsmåde eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen. Denne forpligtelse finder dog ikke anvendelse på aftaler mellem kommercielle enheder.

Eksisterende ▌mellemstatslige aftaler, som allerede er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 994/2010 på tidspunktet for denne afgørelses ikrafttræden ▌, anses for at være meddelt i henhold til nærværende stykke under forudsætning af, at meddelelsen opfylder kravene i første afsnit. Senest den …* oplyser medlemsstaterne Kommissionen, hvorvidt nogen del af sådanne mellemstatslige aftaler skal betragtes som fortrolig, og om de forelagte oplysninger kan videregives til andre medlemsstater.

Når en medlemsstat i henhold til dette stykke forelægger Kommissionen eksisterende mellemstatslige aftaler, der ligeledes falder ind under anvendelsesområdet for artikel 13, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 994/2010, anses den for at have overholdt meddelelsespligten i den pågældende artikel.

1a. Såfremt Kommissionen efter sin første vurdering er i tvivl om, hvorvidt de i henhold til stk. 1 forelagte aftaler er forenelige med EU-retten, især med Unionens konkurrenceret og lovgivningen om det indre energimarked, meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat dette inden for 9 måneder efter forelæggelsen af disse aftaler.

2. Før eller under forhandlingerne med et tredjeland om en mellemstatslig aftale eller om ændring af en eksisterende mellemstatslig aftale, kan en medlemsstat skriftligt meddele Kommissionen ▌målene med forhandlingerne og de bestemmelser, der vil blive behandlet under forhandlingerne, og eventuelle andre relevante oplysninger. Såfremt medlemsstaten underretter Kommissionen om forhandlingerne, holder den pågældende medlemsstat regelmæssigt Kommissionen orienteret om udviklingen i forhandlingerne.

Den pågældende medlemsstat angiver over for Kommissionen, om oplysninger, der er afgivet i henhold til første afsnit, må videregives til alle de øvrige medlemsstater. Hvis den pågældende medlemsstat har meddelt, at oplysningerne må videregives, gør Kommissionen de modtagne oplysninger tilgængelige for alle medlemsstaterne i sikker elektronisk form, med undtagelse af fortrolige dele identificeret i henhold til artikel 3a.

2a. Såfremt en medlemsstat underretter Kommissionen om forhandlinger i henhold til stk. 2, kan Kommissionen rådgive den om, hvordan uforenelighed mellem den mellemstatslige aftale eller ændringen af en eksisterende mellemstatslig aftale under forhandling og EU-retten undgås.

3. Ved ratifikation af en mellemstatslig aftale eller af en ændring af en mellemstatslig aftale forelægger den pågældende medlemsstat den mellemstatslige aftale eller ændringen, herunder eventuelle tilhørende bilag til aftalen eller ændringen, for Kommissionen.

Såfremt den mellemstatslige aftale eller ændringen til den mellemstatslige aftale udtrykkeligt henviser til andre tekster, forelægger medlemsstaterne endvidere disse andre tekster, for så vidt de indeholder elementer, der har indvirkning på det indre energimarkeds funktionsmåde eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen. Denne forpligtelse finder dog ikke anvendelse på aftaler mellem kommercielle enheder.

4. Kommissionen gør de dokumenter, den har modtaget i medfør af stk. 1 og 3, tilgængelige i sikker elektronisk form for alle de øvrige medlemsstater, jf. dog denne artikels stk. 5 og artikel 3a.

5. Pålægger en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 3a Kommissionen ikke at gøre en eksisterende mellemstatslig aftale, en ændring af en eksisterende mellemstatslig aftale eller en ny mellemstatslig aftale tilgængelig for andre medlemsstater, skal den gøre en sammenfatning af de indsendte oplysninger tilgængelig. Denne sammenfatning skal mindst omfatte følgende oplysninger vedrørende den pågældende aftale eller ændring:

a) genstand

b) formål og anvendelsesområde

c) varighed

d) de kontraherende parter, samt

e) oplysninger om hovedelementerne.

Kommissionen gør sammenfatningerne tilgængelige i elektronisk form for alle de øvrige medlemsstater.

Artikel 3a

Fortrolighed

1. Medlemsstaten kan, når den forelægger oplysninger for Kommissionen i henhold til artikel 3, stk. 1-4, angive, om nogle af oplysningerne, hvad enten det er kommercielle eller andre oplysninger, hvis offentliggørelse vil kunne skade de involverede parters aktiviteter, skal betragtes som fortrolige, og om de forelagte oplysninger kan videregives til andre medlemsstater. Kommissionen respekterer disse angivelser.

2. Anmodninger om fortrolighed i henhold til denne artikel begrænser ikke Kommissionens egen adgang til fortrolige oplysninger. Kommissionen sikrer, at adgangen til de fortrolige oplysninger er strengt begrænset til de af dens tjenestegrene, for hvilke det er absolut nødvendigt at råde over disse oplysninger.

Artikel 4

Bistand fra Kommissionen

Underretter en medlemsstat i henhold til artikel 3, stk. 2, Kommissionen om ▌forhandlinger ▌, kan den pågældende medlemsstat anmode om bistand fra Kommissionen ved disse forhandlinger ▌.

Kommissionen kan efter anmodning fra den pågældende medlemsstat eller efter anmodning fra Kommissionen selv og med den pågældende medlemsstats skriftlige samtykke deltage i forhandlingerne som observatør.

Såfremt Kommissionen deltager i forhandlingerne som observatør, kan den rådgive den pågældende medlemsstat om, hvordan uforenelighed mellem den mellemstatslige aftale eller den ændring, der er under forhandling, og EU-retten undgås.

Artikel 5

Forenelighedsvurdering

1. Når en medlemsstat forhandler om en mellemstatslig aftale eller en ændring af en eksisterende mellemstatslig aftale, og den på grundlag af sin egen vurdering ikke har været i stand til at nå frem til en klar konklusion angående foreneligheden af den mellemstatslige aftale eller den ændring, der er under forhandling, med EU-retten, underretter den Kommissionen herom inden forhandlingerne afsluttes og forelægger den udkastet til aftalen eller ændringen sammen med eventuelle dertil hørende bilag.

2. Kommissionen giver senest fire uger fra datoen for modtagelsen af udkastet til aftalen eller ændringen med tilhørende bilag den berørte medlemsstat meddelelse om sine eventuelle tvivl om foreneligheden af udkastet til den mellemstatslige aftale eller ændringen med EU-retten. Kommissionen anses for ikke at være i tvivl, hvis den ikke har svaret inden for denne frist.

3. Såfremt Kommissionen i henhold til stk. 2 meddeler den pågældende medlemsstat, at den er i tvivl, meddeler den senest 10 uger fra datoen for modtagelsen som omhandlet i stk. 2 (undersøgelsesperioden) den pågældende medlemsstat sin vurdering af foreneligheden af udkastet til den mellemstatslige aftale eller ændringen med EU-retten. Med den pågældende medlemsstats samtykke kan undersøgelsesperioden forlænges. Kommissionen anses for ikke at have gjort indsigelse, hvis den ikke har fremsat en udtalelse i løbet af undersøgelsesperioden.

4. De i stk. 1 og 2 nævnte frister afkortes efter aftale med Kommissionen, hvis omstændighederne tilsiger det.

Artikel 6

Koordinering mellem medlemsstaterne

▌Kommissionen letter og fremmer koordineringen mellem medlemsstaterne med henblik på:

a) at gennemgå udviklingen i forbindelse med mellemstatslige aftaler og tilstræbe ensartethed og sammenhæng i Unionens eksterne energiforbindelser med producent-, transit- og forbrugerlande

b) at påvise fælles problemer i forbindelse med mellemstatslige aftaler og overveje passende foranstaltninger til at afhjælpe disse problemer, og om nødvendigt foreslå løsninger

c) på grundlag af bedste praksis og i samråd med medlemsstaterne at udvikle fakultative standardbestemmelser, som, hvis de anvendes, vil kunne forbedre fremtidige mellemstatslige aftalers forenelighed med EU-retten væsentligt

ca) om nødvendigt at støtte udviklingen af multilaterale mellemstatslige aftaler, der omfatter flere medlemsstater eller Unionen som helhed.

▌

Artikel 8

Rapportering og revision

1. ▌Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2016 en rapport om anvendelsen af denne afgørelse for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

2. I rapporten vurderes især, i hvilket omfang denne afgørelse fremmer de mellemstatslige aftalers ▌fuldstændige overholdelse af EU-retten og en høj grad af koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til mellemstatslige aftaler. Den skal ligeledes indeholde en vurdering af denne afgørelses indvirkning på medlemsstaternes forhandlinger med tredjelande, samt hvorvidt denne afgørelses anvendelsesområde, og de procedurer den fastsætter, er hensigtsmæssige.

3. Efter forelæggelse af den første rapport som omhandlet i denne artikels stk. 1 aflægger Kommissionen hvert tredje år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de oplysninger, den modtager i medfør af artikel 3, under behørig hensyntagen til fortrolighedsbestemmelserne i denne afgørelse.

Artikel 9

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 10

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

___________________

BEGRUNDELSE

Det er vigtigt med en stabil og sikker energiforsyning for at skabe et forudsigeligt økonomisk miljø for borgerne og den industrielle sektor i Den Europæiske Union. Den bedste måde at sikre driftsikkerhed i energiforsyningen er via et velfungerende indre energimarked. Indførelsen af den tredje energipakke har fremmet EU's bestræbelser på at frigøre energimarkedet. Mange medlemsstater har adskilt elproduktion fra eloverførsel, hvilket har gjort det muligt for nye deltagere at komme ind på energiforsyningsmarkedet. Den tredje energipakke har fjernet hindringer for adgang til energimarkedet og øget dets likviditet væsentligt. Selv om den anden og tredje energipakke endnu ikke er fuldt gennemført, er resultaterne i de medlemsstater, hvor de er blevet indført, opmuntrende. Ikke desto mindre findes der stadig eksterne svagheder, da EU importerer over 60 % af sit gasforbrug og 80 % af olieforbruget. Denne importtendens er desværre stigende.

Der er efter gasforsyningskrisen i 2009 gjort meget for at forbedre sikkerheden for energiforsyningen til EU's energimarked. Gaskrisen afdækkede svagheder i EU's energiforsyningssystemer. En hurtig vedtagelse af forordning (EU) nr. 994/2010 har forsynet Unionen med nogle redskaber til at bekæmpe fremtidige afbrydelser af gasforsyningen. Gaskrisen påviste flaskehalse og mangler i EU's gasforsyningssystem, og de første skridt til at fjerne disse er nu taget. Men der er fortsat udfordringer med hensyn til at skaffe sikre forsyninger til en konkurrencedygtig pris til de europæiske kunder. Mellemstatslige aftaler på energiområdet mellem medlemsstater og tredjelande er blandt disse udfordringer.

Som nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union går Unionens energipolitik ud på sikre energimarkedets funktion og sikkerhed. Fra tid til anden indgår medlemsstaterne aftaler med tredjelande, som kan have en virkning på det indre energimarkeds funktion. Selv om de fleste energiforsyningskontrakter indgås mellem kommercielle foretagender, så er der i nogle situationer behov for bistand fra en medlemsstat i form af en mellemstatslig aftale. Disse sager vedrører først og fremmest udvikling af gastransmissionsinfrastruktur, hvor der er behov for store investeringer. For at sikre tredjelandsleverandører forudsigelighed og stabilitet i den juridiske ramme indgås en mellemstatslig aftale. Det kan ikke udelukkes, at målet for tredjelandet i visse tilfælde er at binde medlemsstaten til at sikre den kommercielle kontrakt eller til at sikre sig en monopolstilling i energiforsyningen via særlig infrastruktur.

For at undgå overtrædelse af det indre markeds regler på energiområdet er øget samarbejde mellem medlemsstater nødvendigt med hensyn til mellemstatslige aftaler på energiområdet. Oplysninger om disse mellemstatslige aftaler bør deles mellem medlemsstaterne, og Kommissionen bør være opmærksom på eksisterende kontrakter og igangværende forhandlinger. Kommissionen kan yde medlemsstaterne ekspertise og koordinering af fælles bestræbelser for at sikre mellemstatslige aftalers overholdelse af reglerne for det indre marked. Derfor er det nødvendigt, at mellemstatslige aftaler med tredjelande, der har en indvirkning på det indre energimarked, forelægges Kommissionen til vurdering. For at undgå dobbelt indberetning til Kommissionen bør det understreges, at mellemstatslige aftaler, som allerede er blevet meddelt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 994/2010, ikke skal meddeles igen. Det samme bør gælde den anden vej rundt.

Erfaringerne viser, at Kommissionens inddragelse i forhandlinger med tredjemand har en positiv effekt på resultatet af forhandlingerne. Derfor bør Kommissionens deltagelse i forhandlingerne udvides. Kommissionens tilstedeværelse vil medvirke til at sikre et resultat, der er i overensstemmelse med det indre markeds regler, hvilket sikrer virksomhederne at den specifikke kontrakt er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Virksomhederne skal sikres, at den mellemstatslige aftale ikke overtræder EU-lovgivningen, og at den ikke vil blive genstand for en traktatbrudsprocedure, hvis resultat kan blive dyrt for den pågældende virksomhed. En større inddragelse af Kommissionen bør gøre det lettere at sikre foreneligheden med EU's regler for det indre marked og dermed øge retssikkerheden for markedsdeltagerne.

Det bør understreges, at det er op til medlemsstaterne, om de vil følge Kommissionens henstillinger. Formålet med denne lovgivning er at sikre større gennemsigtighed i de mellemstatslige aftaler, der er indgået af medlemsstaterne på energiområdet, og at sikre, at medlemsstaterne er opmærksomme på aftalens forenelighed eller manglende forenelighed med det indre markeds regler. Kommissionen skal udarbejde ikke-bindende standardbestemmelser, som medlemsstaterne vil blive tilskyndet til at anvende. Disse bestemmelser vil sikre, at en mellemstatslig aftale ikke er i strid med EU-retten.

Denne lovgivning vedrører ikke aftaler mellem kommercielle enheder, undtagen hvis de er en del af en mellemstatslig aftale. Aftaler mellem lande bør under normale omstændigheder ikke involvere virksomheder, men i betragtning af dette forretningsområdes særlige karakter kan det ikke udelukkes, at energiselskaber er en del af en mellemstatslig aftale. Forslaget indeholder tilstrækkelige garantier til virksomhederne om, at deres daglige forretninger ikke vil blive berørt af denne afgørelse. Endvidere skal det for at sikre, at kommercielle oplysninger ikke videregives til andre medlemsstater, yderligere specificeres, hvilke typer af oplysninger, der kan markeres som fortrolige. Dette skulle give tilstrækkelige garantier for virksomhederne.

Aftaler, der påvirker et område med delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne, skal være i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne opfordres til at tage de nødvendige skridt til at fjerne uforeneligheder, der er påvist i mellemstatslige aftaler med tredjelande på energiområdet. Dette er et nødvendigt skridt for at sikre et velfungerende og sikkert indre energimarked i Europa.

7.2.2012

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

( COM(2011)0540 – C7‑0235/2011 – 2011/0238(COD) )

Ordfører for udtalelse: Marietta Giannakou

KORT BEGRUNDELSE

Den Europæiske Union er stærkt afhængig af importeret energi. Over 50 % af EU's samlede energibehov skal dækkes ved import, og tallet er endnu højere for gas og olie. EU's energisikkerhed er derfor sårbar over for uregelmæssigheder i forsyningerne udefra.

Energisikkerheden er også af stor betydning for EU's strategiske interesser. Med en forbedring af energisikkerheden ville EU's strategiske rolle og udenrigspolitiske kapacitet blive styrket. Mellemstatslige aftaler kan bidrage til at opfylde EU's mål om diversificering af energiforsyningens ruter og kilder, navnlig ved at udvide forsyningskilderne til Sortehavet, det østlige Middelhavsområde og Centralasien.

Da energiimporten desuden tegner sig for 6 % af EU's samlede import, indebærer den enorme økonomiske omkostninger og risici for EU's økonomi. Det er i EU's og medlemsstaternes interesse, at de eksterne energiforbindelser forvaltes gennem mellemstatslige aftaler, og at medlemsstaternes forhandlingsposition og EU's enorme indre energimarked styrkes gennem udveksling af information og bedste praksis mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Mellemstatslige aftaler kan således forbedre EU's konkurrenceevne, navnlig hvis de koordineres effektivt mellem medlemsstaterne.

Deling af information om mellemstatslige aftaler med Kommissionen bør endvidere sikre, at de aftaler, der indgås af de enkelte medlemsstater, har samme sigte som og er i overensstemmelse med EU-lovgivningen, herunder om det indre marked, og med den lange række af eksisterende internationale aftaler og initiativer, såsom energifællesskabstraktaten, de europæiske naboskabspolitikker, partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Rusland og planerne om skabelse af fire "fælles rum" for EU og Rusland, de multilaterale aftaler med Centralasien og Sortehavsområdet samt kommende aftaler såsom den planlagte nye aftale mellem EU og Rusland, herunder navnlig dennes energibestemmelser.

Endelig giver de individuelle mellemstatslige aftaler en anledning til at fremme EU's politikker for respekt for menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincipper og arbejdsmarkedsdialog, klimaændringer, miljøbeskyttelse, energieffektivitet og vedvarende energikilder. Med den øgede stabilitet og forudsigelighed, som sådanne aftaler indebærer, bør de endvidere være i stand til at fremme freden i naboskabsområderne.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag 1

Forslag til afgørelse

Betragtning 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) Det Europæiske Råd har bedt medlemsstaterne om fra den 1. januar 2012 at underrette Kommissionen om alle deres nye og eksisterende bilaterale energiaftaler med tredjelande. Kommissionen bør stille disse oplysninger til rådighed for alle de øvrige medlemsstater på en hensigtsmæssig måde under hensyntagen til behovet for beskyttelse af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.	(1) Det Europæiske Råd har bedt medlemsstaterne om fra den 1. januar 2012 at underrette Kommissionen om alle deres nye og eksisterende bilaterale energiaftaler med tredjelande. Kommissionen bør stille disse oplysninger til rådighed for alle de øvrige medlemsstater på en hensigtsmæssig måde under hensyntagen til behovet for beskyttelse af forretningsmæssigt følsomme oplysninger såvel som varetagelsen af Unionens strategiske interesser.

Ændringsforslag 2

Forslag til afgørelse

Betragtning 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(2) Ifølge EU-retten pålægges medlemsstaterne at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne. Medlemsstaterne bør derfor undgå eller fjerne enhver uoverensstemmelse mellem EU-retten og internationale aftaler indgået mellem medlemsstater og tredjelande.	(2) Ifølge EU-retten pålægges medlemsstaterne at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaterne, og navnlig artikel 194 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt af retsakter vedtaget af EU-institutionerne. Medlemsstaterne bør derfor undgå eller fjerne enhver uoverensstemmelse mellem EU-retten og internationale aftaler indgået mellem medlemsstater og tredjelande.

Ændringsforslag 3

Forslag til afgørelse

Betragtning 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) Et velfungerende indre energimarked kræver, at energi, der importeres til EU fra tredjelande, er fuldt omfattet af reglerne for etablering af et indre energimarked. Et indre energimarked, der ikke fungerer tilfredsstillende, bringer EU i en sårbar situation med hensyn til energiforsyningssikkerhed. En høj grad af gennemsigtighed med hensyn til aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet vil gøre det muligt for EU at træffe koordinerede foranstaltninger i en ånd af solidaritet for at sikre, at sådanne aftaler er i overensstemmelse med EU's lovgivning og effektivt garanterer energiforsyningssikkerheden.	(3) Et velfungerende indre energimarked og opretholdelsen af forbrugerbeskyttelse kræver, at energi, der importeres til EU fra tredjelande, er fuldt omfattet af reglerne for etablering af et indre energimarked. Et indre energimarked, der ikke fungerer tilfredsstillende, bringer EU i en sårbar situation med hensyn til energiforsyningssikkerhed og svækker samtidig dets politiske styrkeposition på internationalt plan. En høj grad af gennemsigtighed med hensyn til aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet vil gøre det muligt for EU at træffe koordinerede foranstaltninger i en ånd af solidaritet for at sikre, at sådanne aftaler er i overensstemmelse med EU's lovgivning og effektivt garanterer energiforsyningssikkerheden.

Ændringsforslag 4

Forslag til afgørelse

Betragtning 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(4) Den nye ordning for udveksling af oplysninger bør kun omfatte mellemstatslige aftaler, som sandsynligvis vil få indvirkning på det indre energimarked eller på forsyningssikkerheden på energiområdet, da disse to områder er uløseligt forbundet. Den bør navnlig omfatte alle mellemstatslige aftaler, som har indvirkning på levering af gas, olie eller elektricitet gennem fast infrastruktur, eller som har betydning for den mængde energi, der importeres til EU fra tredjelande.	(4) Den nye ordning for udveksling af oplysninger bør kun omfatte mellemstatslige aftaler, som har indvirkning på det indre energimarked eller på forsyningssikkerheden på energiområdet, da disse to områder er uløseligt forbundet. Den bør navnlig omfatte alle mellemstatslige aftaler, som har indvirkning på levering af gas, olie eller elektricitet gennem fast infrastruktur, eller som har betydning for den mængde energi, der importeres til EU fra tredjelande.

Ændringsforslag 5

Forslag til afgørelse

Betragtning 9


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) Medlemsstaterne bør allerede nu meddele Kommissionen, om de har til hensigt at indlede forhandlinger om nye mellemstatslige aftaler eller ændring af eksisterende mellemstatslige aftaler. Kommissionen bør regelmæssigt holdes orienteret om igangværende forhandlinger. Den bør have ret til at deltage som observatør i forhandlingerne. Medlemsstaterne kan ligeledes anmode Kommissionen om at bistå dem under forhandlingerne med tredjelande.	(9) Medlemsstaterne bør meddele Kommissionen, når forhandlingerne om en ny mellemstatslig aftale eller ændring af eksisterende mellemstatslige aftaler er blevet påbegyndt. Kommissionen bør regelmæssigt holdes orienteret om igangværende forhandlinger. Kommissionen kan efter anmodning fra Kommissionen eller den pågældende medlemsstat deltage som observatør i forhandlingerne. Medlemsstaterne kan ligeledes anmode Kommissionen om at bistå dem under forhandlingerne med tredjelande, uden at deres evne til at forhandle om aftalernes indhold bringes i fare.

Ændringsforslag 6

Forslag til afgørelse

Betragtning 12


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12) Kommissionen bør stille alle modtagne oplysninger til rådighed for alle de øvrige medlemsstater i elektronisk form. Kommissionen bør respektere anmodninger fra medlemsstaterne om at behandle de fremsendte oplysninger, navnlig kommercielle oplysninger, som fortrolige. Anmodninger om fortrolighed bør dog ikke begrænse Kommissionens egen adgang til fortrolige oplysninger, da Kommissionen har brug for omfattende oplysninger til sin egen vurdering. Anmodninger om fortrolig behandling berører ikke retten til aktindsigt som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.	(12) Kommissionen bør stille alle modtagne oplysninger, som ikke er af fortrolig karakter, til rådighed for alle de øvrige medlemsstater i elektronisk form. Kommissionen bør respektere anmodninger fra medlemsstaterne om at behandle de fremsendte oplysninger, navnlig kommercielle oplysninger, som fortrolige. Anmodninger om fortrolighed bør dog ikke begrænse Kommissionens egen adgang til fortrolige oplysninger, da Kommissionen har brug for omfattende oplysninger til sin egen vurdering. Kommissionen er ansvarlig for at sikre, at fortrolighedspligten og dens retlige konsekvenser respekteres. Anmodninger om fortrolig behandling berører ikke retten til aktindsigt som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter.

Ændringsforslag 7

Forslag til afgørelse

Betragtning 13


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(13) En permanent udveksling af oplysninger om mellemstatslige aftaler på EU-niveau skulle gøre det muligt at udvikle bedste praksis. Kommissionen bør på grundlag af bedste praksis anbefale standardbestemmelser til anvendelse i mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande. Anvendelsen af disse ikke-bindende standardbestemmelser skulle udelukke konflikter mellem mellemstatslige aftaler og EU-retten.	(13) En permanent udveksling af oplysninger om mellemstatslige aftaler på EU-niveau skulle gøre det muligt at udvikle bedste praksis. Kommissionen bør på grundlag af bedste praksis og, for så vidt angår Unionens eksterne politikker, i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten anbefale standardbestemmelser til anvendelse i mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande. Anvendelsen af disse ikke-bindende standardbestemmelser skulle udelukke konflikter mellem mellemstatslige aftaler og EU-retten eller internationale aftaler, der indgås af Unionen. Kommissionen bør ligeledes foreslå ikke-bindende standardbestemmelser for så vidt angår Unionens principper og politikker, såsom respekt for menneskerettigheder, demokrati, god regeringsførelse, retsstatsprincippet og social dialoger, herunder virksomhedernes sociale ansvar, klimaændringer, miljøbeskyttelse, energiudnyttelse, vedvarende energi og EU's biobrændstofmål.

Ændringsforslag 8

Forslag til afgørelse

Betragtning 14


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(14) En bedre gensidig viden om eksisterende og nye mellemstatslige aftaler skulle muliggøre en bedre koordinering i energispørgsmål mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. En sådan forbedret koordinering skulle sætte medlemsstaterne i stand til fuldt ud at drage fordel af EU's politiske og økonomiske vægt.	(14) En bedre gensidig viden om eksisterende og nye mellemstatslige aftaler skulle muliggøre en bedre koordinering i energispørgsmål mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. En sådan forbedret koordinering skulle sætte medlemsstaterne i stand til fuldt ud at drage fordel af Unionens politiske og økonomiske vægt, gøre det muligt for Kommissionen og medlemsstaterne fuldt ud at koordinere deres indsatser med hensyn til at importere mere vedvarende energi til EU, herunder vedvarende energi, og styrke Unionens egen strategiske rolle og udenrigspolitiske kapacitet.

Ændringsforslag 9

Forslag til afgørelse

Betragtning 15 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(15a) Et medlem af Kommissionen med ansvar for energi og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik bør i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten arbejde aktivt i overensstemmelse med denne afgørelse, fremme den i tredjelande og årligt forelægge en rapport om anvendelsen af denne afgørelse for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Ændringsforslag 10

Forslag til afgørelse

Artikel 1 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Ved denne afgørelse indføres en informationsudvekslingsmekanisme mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler.	1. Ved denne afgørelse indføres en informationsudvekslingsmekanisme mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler på energiområdet som defineret i artikel 2.

Ændringsforslag 11

Forslag til afgørelse

Artikel 1 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(1) "mellemstatslige aftaler": alle retligt bindende aftaler mellem medlemsstater og tredjelande, der sandsynligvis vil have indvirkning på det indre energimarkeds virkemåde og funktion eller på energiforsyningssikkerheden i EU	(1) "mellemstatslige aftaler": alle retligt bindende aftaler mellem medlemsstater og tredjelande, der har indvirkning på det indre energimarkeds virkemåde og funktion eller på energiforsyningssikkerheden i EU

Ændringsforslag 12

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Medlemsstaterne fremsender alle eksisterende og foreløbigt anvendte mellemstatslige aftaler mellem dem og tredjelande i deres helhed, herunder bilagene hertil og andre tekster, som de udtrykkeligt henviser til, samt alle ændringer hertil til Kommissionen senest tre måneder efter denne afgørelses ikrafttræden. Kommissionen gør de modtagne dokumenter tilgængelige i elektronisk form for alle de øvrige medlemsstater. Eksisterende eller foreløbigt anvendte mellemstatslige aftaler, som allerede er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 994/2010 på tidspunktet for denne afgørelses ikrafttræden, og som opfylder kravene i dette stykke, anses for at være meddelt i henhold til denne afgørelse.	1. Medlemsstaterne fremsender til Kommissionen senest tre måneder efter denne afgørelses ikrafttræden alle de mellemstatslige aftaler mellem dem og tredjelande, herunder bilagene hertil og alle ændringer hertil samt andre tekster, som de udtrykkeligt henviser til, for så vidt som disse andre tekster indeholder elementer, som har en operationel indvirkning på det indre energimarkeds funktion eller energiforsyningssikkerheden. Kommissionen gør de modtagne dokumenter, med undtagelse af fortrolige dele heraf, tilgængelige i elektronisk form for alle de øvrige medlemsstater. Senest 12 måneder efter modtagelsen af de respektive mellemstatslige aftaler vurderer Kommissionen, i samarbejde med EU-Udenrigstjenesten for så vidt angår Unionens eksterne politikker, de fremsendte aftaler og oplyser de berørte medlemsstater om eventuelle uforeneligheder mellem deres aftaler og Unionslovgivningen samt Unionens internationale aftaler. Eksisterende eller foreløbigt anvendte mellemstatslige aftaler, som allerede er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 994/2010 på tidspunktet for denne afgørelses ikrafttræden, og som opfylder kravene i dette stykke, anses for at være meddelt i henhold til denne afgørelse.

Ændringsforslag 13

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Hvis en medlemsstat har til hensigt at indlede forhandlinger med et tredjeland for at ændre en eksisterende mellemstatslig aftale eller for at indgå en ny mellemstatslig aftale, meddeler den Kommissionen dette skriftligt så tidligt som muligt inden den påtænkte indledning af forhandlinger. De oplysninger, der sendes til Kommissionen, skal omfatte relevant dokumentation, en angivelse af de bestemmelser, der vil blive behandlet under forhandlingerne, målene med forhandlingerne og andre relevante oplysninger. Såfremt der foretages ændringer af en eksisterende aftale, skal de bestemmelser, der skal genforhandles, angives i oplysningerne til Kommissionen. Kommissionen stiller de modtagne oplysninger til rådighed for alle de øvrige medlemsstater i elektronisk form. Den pågældende medlemsstat holder regelmæssigt Kommissionen orienteret om igangværende forhandlinger. Kommissionen kan efter anmodning fra Kommissionen eller den pågældende medlemsstat deltage som observatør i forhandlingerne.	2. Hvis en medlemsstat indleder forhandlinger med et tredjeland for at ændre en eksisterende mellemstatslig aftale eller for at indgå en ny mellemstatslig aftale, meddeler den Kommissionen skriftligt målene med forhandlingerne, de bestemmelser, der vil blive behandlet under forhandlingerne, og andre relevante oplysninger. Såfremt der foretages ændringer af en eksisterende aftale, skal de bestemmelser, der skal genforhandles, angives i oplysningerne til Kommissionen. Den pågældende medlemsstat holder regelmæssigt Kommissionen orienteret om igangværende forhandlinger. Kommissionen kan efter anmodning fra Kommissionen eller den pågældende medlemsstat deltage som observatør i forhandlingerne.

Ændringsforslag 14

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Efter ratifikation af en mellemstatslig aftale eller af en ændring af en mellemstatslig aftale forelægger den pågældende medlemsstat aftalen eller ændringen af aftalen, herunder bilagene hertil og andre tekster, som disse aftaler eller ændringer udtrykkeligt henviser til, for Kommissionen, som gør de modtagne dokumenter, med undtagelse af fortrolige dele identificeret i henhold til artikel 7, tilgængelige for alle de øvrige medlemsstater i elektronisk form.	3. Efter ratifikation af en mellemstatslig aftale eller af en ændring af en mellemstatslig aftale forelægger de pågældende medlemsstat aftalen eller ændringen af aftalen for Kommissionen, herunder bilagene hertil og andre tekster, som disse aftaler eller ændringer udtrykkeligt henviser til, for så vidt som disse andre tekster indeholder elementer, som har en operationel indvirkning på det indre energimarkeds funktion eller energiforsyningssikkerheden. Medlemsstaterne kan stille sammendrag af de fremsendte oplysninger til rådighed. Ifølge den pågældende medlemsstats instrukser for Kommissionen, som gør de modtagne dokumenter, med undtagelse af fortrolige dele identificeret i henhold til artikel 7, tilgængelige for alle de øvrige medlemsstater i elektronisk form

Ændringsforslag 15

Forslag til afgørelse

Artikel 5


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Kommissionen kan på eget initiativ senest fire uger efter, at den er blevet underrettet om afslutningen af forhandlingerne, eller på anmodning fra den medlemsstat, der har forhandlet den mellemstatslige aftale, vurdere den forhandlede aftales forenelighed med EU-retten, inden aftalen underskrives. Hvis Kommissionen eller den berørte medlemsstat anmoder om en sådan forudgående vurdering af den forhandlede mellemstatslige aftales forenelighed med EU-retten, skal det forhandlede, men endnu ikke underskrevne udkast til en mellemstatslig aftale forelægges Kommissionen til gennemgang. Den berørte medlemsstat skal afstå fra at underskrive aftalen i en periode på fire måneder efter forelæggelsen af udkastet til en mellemstatslig aftale. Efter aftale med den pågældende medlemsstat kan undersøgelsesperioden forlænges. Når der anmodes om en kontrol af foreneligheden, anses Kommissionen for ikke at have gjort indsigelse, hvis den ikke har fremsat en udtalelse i løbet af undersøgelsesperioden.	1. Den pågældende medlemsstat underretter så tidligt som muligt og senest fire uger efter afslutningen af forhandlingerne Kommissionen om afslutningen af forhandlingerne og forelægger det forhandlede, men endnu ikke underskrevne udkast til mellemstatslig aftale, inklusive bilag og andre tekster, der nævnes udtrykkeligt i aftalen, for Kommissionen til gennemgang. Kommissionen underretter inden for to måneder efter at være blevet underrettet om afslutningen af forhandlingerne den pågældende medlemsstat om enhver tvivl om foreneligheden af den forhandlede aftale, inklusive bilag og andre tekster, der nævnes udtrykkeligt i aftalen, med Unionslovgivningen, især med Unionens konkurrencelovgivning og lovgivningen vedrørende det indre energimarked, eller med de af Unionen indgåede internationale aftaler. Den berørte medlemsstat skal afstå fra at underskrive aftalen i en periode på to måneder efter forelæggelsen af den mellemstatslige aftale. Hvis Kommissionen ikke har svaret inden for denne periode, anses den for ikke at have gjort indsigelse. Medlemsstaten skal udsætte underskrivelsen af en mellemstatslig aftale i yderligere to måneder, hvis den har modtaget et svar fra Kommissionen, ifølge hvilket den forhandlede, men endnu ikke underskrevne aftale ikke er forenelig med Unionslovgivningen eller med de internationale aftaler, som Unionen har indgået. Kommissionen afgiver inden for disse to måneder en juridisk udtalelse.
	2. Fastslås det i den juridiske udtalelse, at den forhandlede aftale er uforenelig med Unionslovgivningen eller med de internationale aftaler, som Unionen har indgået, præciserer Kommissionen, hvori uforeneligheden består, og fremsætter henstillinger med henblik på at fjerne den.
	3. Medlemsstaterne skal tage behørigt hensyn til Kommissionens henstillinger og om nødvendigt genforhandle aftalen. Tages der ikke hensyn til henstillingerne og er der fortsat alvorlig tvivl om, hvorvidt den mellemstatslige aftale er forenelig med Unionslovgivningen eller med de internationale aftaler, som Unionen har indgået, overvejer Kommissionen at træffe korrigerende foranstaltninger med henblik på at afhjælpe situationen.

Ændringsforslag 16

Forslag til afgørelse

Artikel 6 – stk. 1 – litra a


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(a) gennemgå udviklingen i forbindelse med mellemstatslige aftaler	(a) gennemgå udviklingen i forbindelse med mellemstatslige aftaler og sikre konsekvens og sammenhæng i EU's eksterne energiforbindelser med vigtige producent-, transit- og forbrugerlande

Ændringsforslag 17

Forslag til afgørelse

Artikel 6 – stk. 1 – litra b


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(b) påvise fælles problemer i forbindelse med mellemstatslige aftaler og overveje passende foranstaltninger til at afhjælpe disse problemer	(b) påvise fælles problemer i forbindelse med mellemstatslige aftaler og overveje passende foranstaltninger til at afhjælpe disse problemer samt foreslå mulige løsninger for medlemsstaterne

Ændringsforslag 18

Forslag til afgørelse

Artikel 6 – stk. 1 – litra b a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(ba) styrke Unionens overordnede strategiske rolle gennem en stærk og effektiv koordineret fremgangsmåde over for energileverandørlande

Ændringsforslag 19

Forslag til afgørelse

Artikel 6 – stk. 1 – litra c


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(c) på grundlag af bedste praksis udvikle standardbestemmelser, hvis anvendelse vil kunne sikre, at fremtidige mellemstatslige aftaler er i overensstemmelse med EU-retten på energiområdet.	(c) på grundlag af bedste praksis udvikle ikke-bindende standardbestemmelser, hvis anvendelse vil kunne sikre, at fremtidige mellemstatslige aftaler er i overensstemmelse med EU-retten på energiområdet.

Ændringsforslag 20

Forslag til afgørelse

Artikel 7


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Medlemsstaten kan, når den fremlægger oplysninger for Kommissionen i henhold til artikel 3, angive, om nogle af oplysningerne, især forretningsoplysninger, skal betragtes som fortrolige, og om de fremlagte oplysninger kan videregives til andre medlemsstater. Kommissionen respekterer disse angivelser. Anmodninger om fortrolighed begrænser ikke Kommissionens egen adgang til fortrolige oplysninger.	Medlemsstaten kan, når den fremlægger oplysninger for Kommissionen i henhold til artikel 3, angive, om nogle af oplysningerne, især forretningsoplysninger, skal betragtes som fortrolige, og om de fremlagte oplysninger kan videregives til andre medlemsstater. Kommissionen respekterer disse angivelser. Anmodninger om fortrolighed begrænser ikke Kommissionens egen adgang til fortrolige oplysninger. Kommissionen sikrer, at adgangen til de fortrolige oplysninger er strengt begrænset til de af dens ansatte, for hvem det er absolut nødvendigt at råde over disse oplysninger til de formål, der henvises til i artikel 4, 5 og 6.

Ændringsforslag 21

Forslag til afgørelse

Artikel 8


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Revision	Rapportering og revision
1. Fire år efter denne afgørelses ikrafttræden forelægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af den for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.	1. Kommissionen forelægger hvert år en rapport om anvendelsen af denne afgørelse for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Rapporten skal omfatte de oplysninger, der modtages i henhold til artikel 3.
2. Rapporten skal især vurdere, hvorvidt denne afgørelse skaber en tilstrækkelig ramme, der kan sikre mellemstatslige aftalers fuldstændige overholdelse af EU-retten og en høj grad af koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til mellemstatslige aftaler.	2. Endvidere skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet en tilbundsgående evalueringsrapport senest fire år efter denne afgørelses ikrafttræden. Evalueringsrapporten skal især vurdere, hvorvidt denne afgørelse skaber en tilstrækkelig ramme, der kan sikre mellemstatslige aftalers fuldstændige overholdelse af EU-retten og en høj grad af koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til mellemstatslige aftaler.

PROCEDURE

Titel	Mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet
Referencer	COM(2011)0540 – C7-0235/2011 – 2011/0238(COD)
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 15.9.2011
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 15.9.2011
Behandling i udvalg	6.2.2012
Dato for vedtagelse	6.2.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	39 1 7
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Bastiaan Belder, Frieda Brepoels, Elmar Brok, Jerzy Buzek, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Anna Ibrisagic, Liisa Jaakonsaari, Ioannis Kasoulides, Tunne Kelam, Nicole Kiil-Nielsen, Evgeni Kirilov, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Eduard Kukan, Vytautas Landsbergis, Krzysztof Lisek, Ulrike Lunacek, Barry Madlener, Mario Mauro, Kyriakos Mavronikolas, Francisco José Millán Mon, Alexander Mirsky, María Muñiz De Urquiza, Ria Oomen-Ruijten, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Cristian Dan Preda, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Nikolaos Salavrakos, Jacek Saryusz-Wolski, Sir Graham Watson, Boris Zala
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Elena Băsescu, Véronique De Keyser, Tanja Fajon, Elisabeth Jeggle, Doris Pack, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Marietje Schaake, Indrek Tarand, Traian Ungureanu, Ivo Vajgl
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Marije Cornelissen, Rui Tavares

30.1.2012

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

( KOM(2011)0540 – C7‑0235/2011 – 2011/0238(COD) )

Ordfører for udtalelse: Yannick Jadot

KORT BEGRUNDELSE

I betragtning af at EU i en længerevarende periode fortsat vil være nettoimportør af energi, er Kommissionens handelspolitik nødt til at sikre gunstige vilkår for handel med energiprodukter. Kommissionen støttes i denne målsætning af medlemsstater, der indgår mellemstatslige aftaler med tredjelande, som ofte også vedrører samhandelsvilkår og investeringer i stationær energiinfrastruktur. Skønt disse aspekter kunne have begrundet en udvidelse af afgørelsens retsgrundlag med artikel 207 i TEUF, anerkendes det, at afgørelsens formål hovedsagelig er at etablere et informationsudvekslingssystem for at sikre, at det indre marked fungerer korrekt, såvel som en øget bæredygtighed og sikkerhed i energiforsyningen, og derfor er baseret på artikel 194 i TEUF. Indførelsen af en informationsudvekslingsmekanisme vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet tjener således målene i den europæiske energipolitik.

Den foreslåede udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og en koordineret støtte fra Kommissionens side vil styrke det indre marked ved at sikre korrekt gennemførelse af lovgivning, som f.eks. den tredje energipakke. Forslaget tilvejebringer et instrument, der kan mindske presset på medlemsstaterne for at acceptere lovgivningsmæssige indrømmelser i deres mellemstatslige aftaler med tredjelande, som er uforenelige med EU-retten. Bedre information og viden om reguleringsmæssige tiltag vil ligeledes bidrage til formuleringen af Kommissionens handelspolitik vis-à-vis stater, som er store energiforsynere, såsom Rusland.

Derudover kan den bidrage til at øge forsyningssikkerheden til EU ved at koordinere medlemsstaternes indsatser under forhandlingsprocesserne. Den støtter gennemførelsen af den solidaritetsmekanisme, der er fastsat i forordningen om gasforsyningssikkerhed, ved at tilvejebringe oplysninger om mængden af importeret energi og kilderne hertil for at gøre forsyningssikkerhed til en realitet i alle EU-medlemsstater. For det andet øger den også energisikkerheden ved at sikre, at alle aftaler er fuldt forenelige med Unionens indre marked for energi og med EU-retten, og tilvejebringer dermed den nødvendige stabile lovgivningsmæssige ramme for de investeringer, der foretages. Dette har også betydning for EU's kompetence med hensyn til handels‑ og investeringspolitik. I betragtning af, at EU bruger mere end 400 mia. EUR om året på at importere energi, er det nødvendigt at mindske EU's energigæld til udlandet og øge dets geopolitiske uafhængighed og energisikkerhed. Den foreslåede informationsudvekslingsmekanisme og de samtidige bestræbelser fra medlemsstaternes side på at virkeliggøre målet om energibesparelser på mindst 20 % vil reducere ressourceoverførslen fra EU’s økonomier til de energiproducerende lande med mindst 50 mia. EUR om året og øge EU’s energisikkerhed.

Informationsudvekslingsmekanismen bør også øge bæredygtigheden ved at matche beslutninger om at investere i energi med EU’s langsigtede klima‑ og energimål og ved at forhindre dublering af energitransportinfrastruktur. Sidstnævnte kan – i betragtning af denne type infrastrukturs lange investeringscyklusser og levetid – ikke bare resultere i ineffektivitet og en fastlåsning i for stor kapacitet til fossile brændstoffer, som bliver overflødiggjort inden for rammerne af en fremtidig, bæredygtig EU-økonomi, men vil heller ikke være økonomisk effektiv og føre til yderligere omkostninger. Dette blev allerede bragt frem af Europa-Parlamentet i Bendtsen-betænkningen[8], hvoraf det fremgår, at energibesparelser er centrale for at kunne øge forsyningssikkerheden, idet en opfyldelse af målsætningen om en energibesparelse på 20 % ville spare lige så meget energi, som femten Nabucco-rørledninger ville kunne levere. Endemålet må være, at virksomheder og forbrugere i alle medlemsstaterne får gavn af en bæredygtig og sikker energiforsyning til overkommelige priser.

De foreslåede ændringer har til formål at støtte Kommissionens forslag i denne henseende og samtidig fastholde medlemsstaternes autonomi til at forhandle aftaler med tredjelande.

En forudgående kontrol af foreneligheden, når der forhandles om mellemstatslige aftaler, er den mest effektive måde at skabe den nødvendige sikkerhed med hensyn til traktaters forenelighed med EU-retten og de langsigtede politiske mål. For at dette skal kunne fungere effektivt, er reglen nødt til at være, at Kommissionen vurderer nye aftaler, inden de indgås. Hvis medlemsstaterne selv skal sikre den juridiske forenelighed såvel som øget forsyningssikkerhed og bæredygtighed, er det Kommissionens pligt at vurdere og foreslå eventuelt påkrævede ændringer i en udtalelse. Den pågældende medlemsstat skal have disse henstillinger i tide for at undgå retsusikkerhed, ukoordinerede, ikkebæredygtige eller økonomisk dårligt funderede beslutninger og eventuelle fremtidige traktatbrudsprocedurer iværksat af Kommissionen.

I overensstemmelse hermed bør eksisterende aftaler vurderes af Kommissionen og kommenteres på angående eventuel modstrid med EU-retten for at sætte medlemsstaterne i stand til at genforhandle disse aftaler korrekt. Der bør imidlertid ikke tænkes i retning af en formel godkendelsesproces for eksisterende eller nye aftaler, da dette ville overbebyrde den foreslåede afgørelse.

For at undgå at der lægges en urimelig byrde på virksomheder og medlemsstater, bør det også være klart, at Kommissionen vil være nødt til at anvende en konsekvent og logisk tilgang, når den afgiver sine udtalelser, navnlig hvad angår alle EU’s retlige bestemmelser. Enhver eksisterende eller fremtidig fritagelse fra adgangskravene for tredjeparter bør vurderes på grundlag af en solid lovgivningsmæssig ramme i konkurrencepolitikken og være udformet til gavn for alle EU-borgere, navnlig energiforbrugerne, som bør få den fulde gevinst ved et liberaliseret energimarked. Dette bør ses som målet med den forslåede forbedrede informationsudveksling.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag 1

Forslag til afgørelse

Betragtning 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(3) Et velfungerende indre energimarked kræver, at energi, der importeres til EU fra tredjelande, er fuldt omfattet af reglerne for etablering af et indre energimarked. Et indre energimarked, der ikke fungerer tilfredsstillende, bringer EU i en sårbar situation med hensyn til energiforsyningssikkerhed. En høj grad af gennemsigtighed med hensyn til aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet vil gøre det muligt for EU at træffe koordinerede foranstaltninger i en ånd af solidaritet for at sikre, at sådanne aftaler er i overensstemmelse med EU's lovgivning og effektivt garanterer energiforsyningssikkerheden.	(3) Et velfungerende indre energimarked kræver, at energi, der importeres til EU fra tredjelande, er fuldt omfattet af reglerne for etablering af et indre energimarked. Et indre energimarked, der ikke fungerer tilfredsstillende, bringer EU i en sårbar situation med hensyn til energiforsyningssikkerhed. En høj grad af gennemsigtighed med hensyn til aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet vil gøre det muligt for EU at træffe koordinerede foranstaltninger i en ånd af solidaritet for at sikre, at sådanne aftaler er i overensstemmelse med EU's lovgivning og effektivt garanterer energiforsyningssikkerheden, samtidig med at det undgås, at der opbygges overskydende kapacitet, og således at der kan sikres økonomisk effektivitet, bæredygtighed og fair priser for forbrugerne.

Ændringsforslag 2

Forslag til afgørelse

Betragtning 4 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(4a) Kommissionen bør sikre, at de europæiske forbrugeres interesser respekteres, ved at insistere på, at mellemstatslige aftaler på energiområdet er forenelige med EU-retten, og navnlig lovgivningen om EU’s indre marked, herunder bestemmelserne om adgangskrav for tredjeparter i EU-lovgivningen om det indre marked for energi;

Ændringsforslag 3

Forslag til afgørelse

Betragtning 5


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(5) Mellemstatslige aftaler, som skal anmeldes i deres helhed til Kommissionen på grundlag af andre EU-retsakter såsom [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/... om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande], bør udelukkes fra den informationsudvekslingsmekanisme, der indføres ved denne afgørelse.	(5) Mellemstatslige aftaler, som skal anmeldes i deres helhed til Kommissionen på grundlag af andre EU-retsakter såsom [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/... om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande], bør udelukkes fra den informationsudvekslingsmekanisme, der indføres ved denne afgørelse. Kommissionen bør dog foretage en screening af sådanne bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande vedrørende konkrete energileverancer, som er omfattet heraf, og som har relevans for denne afgørelses anvendelsesområde, hvilket bør munde ud i en rapport til medlemsstaterne og Parlamentet;

Ændringsforslag 4

Forslag til afgørelse

Betragtning 10


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) Kommissionen bør på eget initiativ eller på anmodning fra den medlemsstat, der har forhandlet den mellemstatslige aftale, have ret til at vurdere den forhandlede aftales forenelighed med EU-retten, inden aftalen underskrives.	(10) Kommissionen bør have ret til at vurdere den forhandlede aftales forenelighed med EU-retten, inden aftalen underskrives, og afgive en udtalelse om, hvorvidt der er behov for genforhandling af aftalen på baggrund af krav i Unionslovgivningen, en udtalelse, som den pågældende medlemsstat bør tage behørigt hensyn til.

Ændringsforslag 5

Forslag til afgørelse

Betragtning 13 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(13a) Eftersom der eksisterer et indre marked for energi og en fælles energistrategi, får mellemstatslige aftaler indflydelse på den fælles politik. Derfor må det sikres, at mellemstatslige aftaler er i overensstemmelse med det fælles politiske koncept.

Ændringsforslag 6

Forslag til afgørelse

Betragtning 14 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(14a) Mange energiaftaler vedrører til dels investeringer. Energicharteret omfatter f.eks. investeringsregler. Derfor må der sikres overensstemmelse mellem energiaftaler og investeringsaftaler. Navnlig bør der i denne sammenhæng tages hensyn til Europa-Parlamentets rettigheder og henstillinger om fremtidig investeringspolitik.

Ændringsforslag 7

Forslag til afgørelse

Betragtning 14 b (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(14b) Kommissionen bør påtage sig en aktiv og tilskyndende rolle i koordineringen af mellemstatslige aftaler med henblik på at sikre, at alle de fastsatte krav er realiserbare.

Ændringsforslag 8

Forslag til afgørelse

Artikel 1 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Ved denne afgørelse indføres en informationsudvekslingsmekanisme mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler.	1. Ved denne afgørelse indføres en informationsudvekslingsmekanisme mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler med henblik på at forbedre Unionens energisikkerhed, det indre energimarkeds funktion og sammenhængen og konsekvensen i EU's foranstaltninger udadtil på energimarkedet, samt for at sikre deres overensstemmelse med EU-lovgivningen.

Ændringsforslag 9

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Medlemsstaterne fremsender alle eksisterende og foreløbigt anvendte mellemstatslige aftaler mellem dem og tredjelande i deres helhed, herunder bilagene hertil og andre tekster, som de udtrykkeligt henviser til, samt alle ændringer hertil til Kommissionen senest tre måneder efter denne afgørelses ikrafttræden. Kommissionen gør de modtagne dokumenter tilgængelige i elektronisk form for alle de øvrige medlemsstater. Eksisterende eller foreløbigt anvendte mellemstatslige aftaler, som allerede er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 994/2010 på tidspunktet for denne afgørelses ikrafttræden, og som opfylder kravene i dette stykke, anses for at være meddelt i henhold til denne afgørelse.	1. Medlemsstaterne fremsender alle eksisterende og foreløbigt anvendte mellemstatslige aftaler mellem dem og tredjelande i deres helhed, herunder bilagene hertil og andre tekster, som de udtrykkeligt henviser til, samt alle ændringer hertil til Kommissionen senest tre måneder efter denne afgørelses ikrafttræden. Kommissionen gør de modtagne dokumenter tilgængelige i elektronisk form for alle de øvrige medlemsstater. Senest 12 måneder efter modtagelsen af de respektive mellemstatslige aftaler vurderer Kommissionen de fremsendte aftaler og oplyser de pågældende medlemsstater om eventuel uforenelighed mellem deres aftaler og EU-retten. Eksisterende eller foreløbigt anvendte mellemstatslige aftaler, som allerede er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 994/2010 på tidspunktet for denne afgørelses ikrafttræden, og som opfylder kravene i dette stykke, anses for at være meddelt i henhold til denne afgørelse.

Ændringsforslag 10

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Hvis en medlemsstat har til hensigt at indlede forhandlinger med et tredjeland for at ændre en eksisterende mellemstatslig aftale eller for at indgå en ny mellemstatslig aftale, meddeler den Kommissionen dette skriftligt så tidligt som muligt inden den påtænkte indledning af forhandlinger. De oplysninger, der sendes til Kommissionen, skal omfatte relevant dokumentation, en angivelse af de bestemmelser, der vil blive behandlet under forhandlingerne, målene med forhandlingerne og andre relevante oplysninger. Såfremt der foretages ændringer af en eksisterende aftale, skal de bestemmelser, der skal genforhandles, angives i oplysningerne til Kommissionen. Kommissionen stiller de modtagne oplysninger til rådighed for alle de øvrige medlemsstater i elektronisk form. Den pågældende medlemsstat holder regelmæssigt Kommissionen orienteret om igangværende forhandlinger. Kommissionen kan efter anmodning fra Kommissionen eller den pågældende medlemsstat deltage som observatør i forhandlingerne.	2. Hvis en medlemsstat har til hensigt at indlede forhandlinger med et tredjeland for at ændre en eksisterende mellemstatslig aftale eller for at indgå en ny mellemstatslig aftale, meddeler den Kommissionen dette skriftligt så tidligt som muligt og under alle omstændigheder senest tre måneder inden den påtænkte indledning af forhandlinger. De oplysninger, der sendes til Kommissionen, skal omfatte relevant dokumentation, en angivelse af de bestemmelser, der vil blive behandlet under forhandlingerne, målene med forhandlingerne og andre relevante oplysninger. Såfremt der foretages ændringer af en eksisterende aftale, skal de bestemmelser, der skal genforhandles, angives i oplysningerne til Kommissionen. Kommissionen stiller de modtagne oplysninger til rådighed for alle de øvrige medlemsstater i elektronisk form. Den pågældende medlemsstat holder regelmæssigt Kommissionen orienteret om igangværende forhandlinger. Kommissionen kan efter anmodning fra Kommissionen eller den pågældende medlemsstat deltage som observatør i forhandlingerne.

Ændringsforslag 11

Forslag til afgørelse

Artikel 5 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Kommissionen kan på eget initiativ senest fire uger efter, at den er blevet underrettet om afslutningen af forhandlingerne, eller på anmodning fra den medlemsstat, der har forhandlet den mellemstatslige aftale, vurdere den forhandlede aftales forenelighed med EU-retten, inden aftalen underskrives. Hvis Kommissionen eller den berørte medlemsstat anmoder om en sådan forudgående vurdering af den forhandlede mellemstatslige aftales forenelighed med EU-retten, skal det forhandlede, men endnu ikke underskrevne udkast til en mellemstatslig aftale forelægges Kommissionen til gennemgang. Den berørte medlemsstat skal afstå fra at underskrive aftalen i en periode på fire måneder efter forelæggelsen af udkastet til en mellemstatslig aftale. Efter aftale med den pågældende medlemsstat kan undersøgelsesperioden forlænges. Når der anmodes om en kontrol af foreneligheden, anses Kommissionen for ikke at have gjort indsigelse, hvis den ikke har fremsat en udtalelse i løbet af undersøgelsesperioden.	1. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen de færdigforhandlede, men endnu ikke underskrevne, mellemstatslige aftaler til undersøgelse. Kommissionen vurderer senest fire måneder efter forelæggelsen den forhandlede aftales forenelighed med EU-retten, navnlig i forholdt til konkurrencelovgivningen og lovgivningen om det indre energimarked. Den berørte medlemsstat skal afstå fra at underskrive aftalen i denne undersøgelsesperiode. Efter aftale med den pågældende medlemsstat kan undersøgelsesperioden forlænges. Kommissionen anses for ikke at have gjort indsigelse, hvis den ikke har fremsat en udtalelse i løbet af undersøgelsesperioden.

Ændringsforslag 12

Forslag til afgørelse

Artikel 5 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	5a. I tilfælde af, at vurderingen af et udkast til en mellemstatslig aftale fører til en negativ udtalelse, foreslår Kommissionen mulige løsninger eller præciserer behovet for genforhandling, og den pågældende medlemsstat tager behørigt hensyn hertil.

Ændringsforslag 13

Forslag til afgørelse

Artikel 6 – stk. 1 – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Kommissionen skal lette koordineringen mellem medlemsstaterne med henblik på at:	1. Kommissionen skal lette og fremme koordineringen mellem medlemsstaterne med henblik på at:

Ændringsforslag 14

Forslag til afgørelse

Artikel 6 – litra c


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
c) på grundlag af bedste praksis udvikle standardbestemmelser, hvis anvendelse vil kunne sikre, at fremtidige mellemstatslige aftaler er i overensstemmelse med EU-retten på energiområdet.	c) på grundlag af bedste praksis udvikle standardbestemmelser, hvis anvendelse vil kunne sikre, at fremtidige mellemstatslige aftaler er i fuld overensstemmelse med EU-retten på energiområdet og sikre den grad af energiforsyningssikkerhed, der er forudsat i EU’s langsigtede energi- og klimamål.

Ændringsforslag 15

Forslag til afgørelse

Artikel 6 – stk. 1 – litra c a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	ca) integrere aftalerne i og gøre dem til del af den fælles europæiske energipolitik som beskrevet i Køreplan 2050.

Ændringsforslag 16

Forslag til afgørelse

Artikel 6 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Overensstemmelse mellem energiaftaler og investeringsaftaler
	Kommissionen sikrer, at energiaftaler, der indeholder bestemmelser om investeringer, er i overensstemmelse med lovgivningen om bilaterale investeringsaftaler. Den sikrer også Europa-Parlamentets ret til i fremtiden at deltage i forbindelse med energiaftaler, som indeholder investeringsbestemmelser. Der tages navnlig hensyn til Europa-Parlamentets henstillinger angående den fremtidige investeringspolitik.

Ændringsforslag 17

Forslag til afgørelse

Artikel 8 – overskrift


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Revision	Rapportering og revision

Ændringsforslag 18

Forslag til afgørelse

Artikel 8 – stk. 1 a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	1a. Kommissionen rapporterer hvert andet år til Europa-Parlamentet om de oplysninger, der modtages i henhold til artikel 3, og forelægger Europa-Parlamentet en grundig evaluering senest to år efter denne afgørelses ikrafttræden.

PROCEDURE

Titel	Mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet
Referencer	COM(2011)0540 – C7-0235/2011 – 2011/0238(COD)
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 15.9.2011
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 15.9.2011
Behandling i udvalg	23.11.2011	8.12.2011	20.12.2011
Dato for vedtagelse	26.1.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 1 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, María Auxiliadora Correa Zamora, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Metin Kazak, Bernd Lange, Emilio Menéndez del Valle, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Niccolò Rinaldi, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Gianluca Susta, Keith Taylor, Jan Zahradil, Paweł Zalewski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Josefa Andrés Barea, George Sabin Cutaş, Mário David, Albert Deß, Syed Kamall, Silvana Koch-Mehrin, Inese Vaidere
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Jutta Haug, Jean Roatta

PROCEDURE

Titel	Mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet
Referencer	COM(2011)0540 – C7-0235/2011 – 2011/0238(COD)
Dato for høring af EP	7.9.2011
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 15.9.2011
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 15.9.2011	INTA 15.9.2011
Ordfører Dato for valg	Krišjānis Kariņš 26.10.2011
Behandling i udvalg	12.1.2012	24.1.2012	6.2.2012	18.6.2012
Dato for vedtagelse	19.6.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	36 18 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Amelia Andersdotter, Josefa Andrés Barea, Jean-Pierre Audy, Zigmantas Balčytis, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Jürgen Creutzmann, Pilar del Castillo Vera, Christian Ehler, Vicky Ford, Gaston Franco, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Bogdan Kazimierz Marcinkiewicz, Marisa Matias, Jaroslav Paška, Aldo Patriciello, Vittorio Prodi, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Michèle Rivasi, Paul Rübig, Salvador Sedó i Alabart, Francisco Sosa Wagner, Konrad Szymański, Patrizia Toia, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Niki Tzavela, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Alejo Vidal-Quadras
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Ioan Enciu, Roger Helmer, Jolanta Emilia Hibner, Yannick Jadot, Ivailo Kalfin, Seán Kelly, Bernd Lange, Werner Langen, Mario Pirillo, Peter Skinner, Lambert van Nistelrooij, Henri Weber
Dato for indgivelse	30.7.2012