om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet

(KOM(2011)0540 – C7‑0235/2011 – 2011/0238(COD))

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2011)0540),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0235/2011),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokollen (nr. 2) om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af Luxembourgs deputeretkammer, og ifølge hvilken udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–   der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 18. januar 2012

EUT C 68 af 6.3.2012, s. 65.

–   der henviser til høring af Regionsudvalget,

–   der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 5. juni 2012 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om International Handel (A7-0264/2012),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG

* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

             EUT C 68 af 6.3.2012, s. 65.

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure

2              Europa-Parlamentets holdning af ... (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af ...

ud fra følgende betragtninger:

(1)    Det Europæiske Råd har bedt medlemsstaterne om fra den 1. januar 2012 at oplyse Kommissionen om alle deres nye og eksisterende bilaterale energiaftaler med tredjelande. Kommissionen bør stille disse oplysninger til rådighed for alle de øvrige medlemsstater på en hensigtsmæssig måde under hensyntagen til behovet for beskyttelse af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

(2)    Ifølge artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union pålægges medlemsstaterne at træffe alle hensigtsmæssige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af traktaterne eller af retsakter vedtaget af EU-institutionerne. Medlemsstaterne bør derfor undgå eller fjerne enhver uforenelighed mellem EU-retten og internationale aftaler indgået mellem medlemsstaterne og tredjelande.

(3)  Et velfungerende indre energimarked kræver, at energi, der importeres til Unionen ▌, er fuldt omfattet af reglerne for etablering af et indre energimarked. Et indre energimarked, der ikke fungerer tilfredsstillende, bringer Unionen i en sårbar og ufordelagtig situation med hensyn til energiforsyningssikkerhed og underminerer dets potentielle fordele for de europæiske forbrugere og den europæiske industri. En høj grad af gennemsigtighed med hensyn til aftaler mellem medlemsstater og tredjelande på energiområdet vil gøre det muligt for Unionen at træffe koordinerede foranstaltninger i en ånd af solidaritet for at sikre, at sådanne aftaler er i overensstemmelse med EU-retten og effektivt sikrer energiforsyningen. En sådan gennemsigtighed vil også virke befordrende for både at opnå et tættere internt samarbejde i Unionen om eksterne forbindelser på energiområdet og nå Unionens langsigtede politiske mål vedrørende energi, klima og energiforsyningssikkerhed.

(4)    Der bør derfor indføres en ny mekanisme for udveksling af oplysninger. Den bør kun omfatte mellemstatslige aftaler, der har indvirkning på det indre energimarked eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen, da disse to områder er uløseligt forbundet. Den første vurdering af, om en mellemstatslig aftale eller en anden tekst, som en mellemstatslig aftale udtrykkeligt henviser til, har indvirkning på det indre energimarked eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen, bør være medlemsstaternes ansvar. I tvivlstilfælde bør en medlemsstat rådføre sig med Kommissionen. I princippet har aftaler, der ikke længere er i kraft eller ikke længere anvendes, ikke nogen indvirkning på det indre energimarked eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen og bør derfor ikke være omfattet af denne mekanisme for udveksling af oplysninger. Mekanismen for udveksling af oplysninger bør navnlig omfatte alle de mellemstatslige aftaler, som har indvirkning på levering af gas, olie eller elektricitet gennem fast infrastruktur, eller som har betydning for den mængde energi, der importeres til Unionen ▌.

(5)    Mellemstatslige aftaler, som skal meddeles i deres helhed til Kommissionen på grundlag af andre EU-retsakter ▌, bør undtages fra mekanismen for udveksling af oplysninger. Denne undtagelse bør dog ikke finde anvendelse på mellemstatslige aftaler ▌med tredjelande, der har indvirkning på udviklingen og brugen af gasinfrastruktur og gasforsyningerne, og som skal meddeles Kommissionen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden ▌

4              EUT L 295 af 12.11.2010, s. 1.

(6a)  Mellemstatslige aftaler vedrørende spørgsmål, der henhører under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs anvendelsesområde, bør ikke omfattes af denne afgørelse.

(7)    Denne afgørelse skaber ikke forpligtelser i forbindelse med aftaler mellem kommercielle enheder ▌. Den er dog ikke til hinder for, at medlemsstaterne frivilligt videregiver kommercielle aftaler, der udtrykkeligt henvises til i ▌mellemstatslige aftaler, til Kommissionen. Da det endvidere er muligt, at kommercielle aftaler indeholder lovbestemmelser, bør kommercielle operatører, der forhandler kommercielle aftaler med operatører fra tredjelande, have mulighed for at søge vejledning fra Kommissionen for at undgå en potentiel konflikt med EU-retten.

(8)    Medlemsstaterne bør forelægge Kommissionen alle eksisterende ▌mellemstatslige aftaler, uanset om de er trådt i kraft eller anvendes midlertidigt i henhold til artikel 25 i Wienerkonventionen om traktatretten, samt alle nye mellemstatslige aftaler.

(9)    Større gennemsigtighed med hensyn til fremtidige mellemstatslige aftaler, som vil blive forhandlet, eller som er under forhandling mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet, kan bidrage til ensartethed i medlemsstaternes tilgange til sådanne aftaler såvel som til overholdelse af EU-retten og til energiforsyningssikkerheden i Unionen. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at underrette Kommissionen om ▌forhandlinger om nye mellemstatslige aftaler eller ændringer af eksisterende mellemstatslige aftaler. Når medlemsstaterne vælger denne mulighed, bør Kommissionen regelmæssigt holdes orienteret om udviklingen i forhandlingerne. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at indbyde Kommissionen til at deltage i forhandlingerne som observatør.

Kommissionen bør også have mulighed for på egen anmodning at deltage som observatør med den pågældende medlemsstats samtykke. Medlemsstaterne bør ligeledes have mulighed for at anmode Kommissionen om at bistå dem under forhandlingerne med tredjelande. I så tilfælde bør Kommissionen have mulighed for at rådgive om, hvordan uforenelighed med EU-retten undgås, og henlede opmærksomheden på Unionens energipolitiske mål og princippet om solidaritet mellem medlemsstaterne.

(9a)  Kommissionen bør foretage en vurdering af de eksisterende mellemstatslige aftalers forenelighed med EU-retten. I tilfælde af uforenelighed bør medlemsstaterne tage alle nødvendige skridt for at finde en passende løsning med henblik på at fjerne den fastslåede uforenelighed.

(10)  For at sikre større gennemsigtighed og for at undgå potentielle uoverensstemmelser med EU-retten bør medlemsstaterne have mulighed for at underrette Kommissionen om en ny mellemstatslig aftale med et tredjeland enten før eller under forhandlingerne herom. Såfremt en medlemsstat, der har forhandlet en mellemstatslig aftale, således har underrettet Kommissionen inden forhandlingernes afslutning og har forelagt den udkastet til den mellemstatslige aftale, bør Kommissionen have mulighed for at meddele den pågældende medlemsstat sin vurdering af den forhandlede aftales forenelighed med EU-retten ▌. Kommissionen har ret til at indlede et traktatbrudssøgsmål i henhold til artikel 258 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvis den finder, at en medlemsstat ikke har overholdt de forpligtelser, der påhviler den i henhold til TEUF.

(11)  Alle endelige, ratificerede mellemstatslige aftaler, der er omfattet af denne afgørelse, bør fremsendes til Kommissionen, så alle de øvrige medlemsstater kan blive underrettet herom.

(12)  Kommissionen bør stille samtlige oplysninger, som den modtager, til rådighed for alle de øvrige medlemsstater i sikker elektronisk form. Kommissionen bør respektere anmodninger fra medlemsstaterne om at behandle de fremsendte oplysninger ▌ som fortrolige. Anmodninger om fortrolighed bør dog ikke begrænse Kommissionens egen adgang til fortrolige oplysninger, da Kommissionen har brug for omfattende oplysninger til sin egen vurdering. Kommissionen bør have ansvaret for at sikre, at fortrolighedsklausulen respekteres. Anmodninger om fortrolig behandling bør ikke berøre retten til aktindsigt som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter

              EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.

(12a) Anser en medlemsstat en mellemstatslig aftale for at være fortrolig, bør den give Kommissionen en sammenfatning heraf med henblik på videregivelse af denne sammenfatning til de øvrige medlemsstater.

(13)  En permanent udveksling af oplysninger om mellemstatslige aftaler på EU-niveau bør gøre det muligt at udvikle bedste praksis. Kommissionen bør på grundlag af denne bedste praksis og, for så vidt angår Unionens eksterne politikker, i samarbejde med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), hvis det er relevant, udarbejde fakultative standardbestemmelser til anvendelse i mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande. Anvendelsen af disse ▌standardbestemmelser bør tage sigte på at undgå konflikter mellem mellemstatslige aftaler og EU-retten, navnlig konkurrenceretten og lovgivningen om det indre energimarked, og konflikter med internationale aftaler, der indgås af Unionen. Det bør være fakultativt at anvende dem, og det bør være muligt at tilpasse deres indhold til enhver specifik situation.

(13a) I betragtning af såvel eksistensen af det indre energimarked som Unionens energipolitiske mål bør medlemsstaterne tage behørigt hensyn til disse mål, når de forhandler mellemstatslige aftaler på energiområdet, som har indvirkning på Unionens energipolitik.

(14)  En bedre gensidig viden om eksisterende og nye mellemstatslige aftaler bør muliggøre bedre koordinering i energispørgsmål mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Kommissionen. En sådan forbedret koordinering bør sætte medlemsstaterne i stand til fuldt ud at drage fordel af Unionens politiske og økonomiske vægt og gøre det muligt for Kommissionen at foreslå løsninger på de problemer, der er påvist i de mellemstatslige aftaler.

(14a)  Kommissionen bør lette og fremme koordinering mellem medlemsstaterne for at styrke Unionens samlede strategiske rolle gennem en stærk og effektiv koordineret tilgang over for producent-, transit- og forbrugerlande.

(15)  Mekanismen for udveksling af oplysninger, herunder vurderinger, som medlemsstaterne skal foretage i forbindelse med gennemførelsen heraf, berører ikke ▌anvendelsen af EU-reglerne vedrørende overtrædelser, statsstøtte og konkurrence.

(15a) Kommissionen bør vurdere, om denne afgørelse er tilstrækkelig og effektiv med henblik på at sikre mellemstatslige aftalers overholdelse af EU-retten samt en høj grad af koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til mellemstatslige aftaler på energiområdet.

(15b) Målet for denne afgørelse, nemlig udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen vedrørende mellemstatslige aftaler på energiområdet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af afgørelsens virkninger bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål −

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1Genstand og anvendelsesområde

1.      Ved denne afgørelse indføres en mekanisme for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler på energiområdet, som defineret i artikel 2, med henblik på at få det indre energimarked til at fungere bedst muligt.

2.      Denne afgørelse finder ikke anvendelse på mellemstatslige aftaler, som allerede i deres helhed er omfattet af andre særlige meddelelsesprocedurer i henhold til EU-retten ▌.

         Uanset første afsnit finder denne afgørelse anvendelse på mellemstatslige aftaler, der skal meddeles Kommissionen i henhold til artikel 13, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 994/2010 ▌.

Artikel 2Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

1)     "mellemstatslig aftale": enhver retligt bindende aftale mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande, der har indvirkning på det indre energimarkeds virkemåde eller funktion eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen; omfatter en sådan retligt bindende aftale også andre spørgsmål, er det dog kun de energirelaterede bestemmelser, herunder generelle bestemmelser, som gælder for disse energirelaterede bestemmelser, der udgør en "mellemstatslig aftale"

2)   "eksisterende mellemstatslig aftale": en mellemstatslig aftale, der trådte i kraft, eller som anvendes midlertidigt, inden denne afgørelses ikrafttræden.

Artikel 3

Udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen

1.      Medlemsstaterne fremsender senest den …

*              EUT: indsæt venligst datoen: tre måneder efter denne afgørelses ikrafttræden.

Eksisterende ▌mellemstatslige aftaler, som allerede er meddelt Kommissionen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 994/2010 på tidspunktet for denne afgørelses ikrafttræden ▌, anses for at være meddelt i henhold til nærværende stykke under forudsætning af, at meddelelsen opfylder kravene i første afsnit. Senest den …* oplyser medlemsstaterne Kommissionen, hvorvidt nogen del af sådanne mellemstatslige aftaler skal betragtes som fortrolig, og om de forelagte oplysninger kan videregives til andre medlemsstater.

Når en medlemsstat i henhold til dette stykke forelægger Kommissionen eksisterende mellemstatslige aftaler, der ligeledes falder ind under anvendelsesområdet for artikel 13, stk. 6, litra a), i forordning (EU) nr. 994/2010, anses den for at have overholdt meddelelsespligten i den pågældende artikel.

1a.    Såfremt Kommissionen efter sin første vurdering er i tvivl om, hvorvidt de i henhold til stk. 1 forelagte aftaler er forenelige med EU-retten, især med Unionens konkurrenceret og lovgivningen om det indre energimarked, meddeler Kommissionen den pågældende medlemsstat dette inden for 9 måneder efter forelæggelsen af disse aftaler.

2.      Før eller under forhandlingerne med et tredjeland om en mellemstatslig aftale eller om ændring af en eksisterende mellemstatslig aftale, kan en medlemsstat skriftligt meddele Kommissionen ▌målene med forhandlingerne og de bestemmelser, der vil blive behandlet under forhandlingerne, og eventuelle andre relevante oplysninger. Såfremt medlemsstaten underretter Kommissionen om forhandlingerne, holder den pågældende medlemsstat regelmæssigt Kommissionen orienteret om udviklingen i forhandlingerne.

         Den pågældende medlemsstat angiver over for Kommissionen, om oplysninger, der er afgivet i henhold til første afsnit, må videregives til alle de øvrige medlemsstater. Hvis den pågældende medlemsstat har meddelt, at oplysningerne må videregives, gør Kommissionen de modtagne oplysninger tilgængelige for alle medlemsstaterne i sikker elektronisk form, med undtagelse af fortrolige dele identificeret i henhold til artikel 3a.

2a.    Såfremt en medlemsstat underretter Kommissionen om forhandlinger i henhold til stk. 2, kan Kommissionen rådgive den om, hvordan uforenelighed mellem den mellemstatslige aftale eller ændringen af en eksisterende mellemstatslig aftale under forhandling og EU-retten undgås.

3.      Ved ratifikation af en mellemstatslig aftale eller af en ændring af en mellemstatslig aftale forelægger den pågældende medlemsstat den mellemstatslige aftale eller ændringen, herunder eventuelle tilhørende bilag til aftalen eller ændringen, for Kommissionen.

         Såfremt den mellemstatslige aftale eller ændringen til den mellemstatslige aftale udtrykkeligt henviser til andre tekster, forelægger medlemsstaterne endvidere disse andre tekster, for så vidt de indeholder elementer, der har indvirkning på det indre energimarkeds funktionsmåde eller på energiforsyningssikkerheden i Unionen. Denne forpligtelse finder dog ikke anvendelse på aftaler mellem kommercielle enheder.

4.      Kommissionen gør de dokumenter, den har modtaget i medfør af stk. 1 og 3, tilgængelige i sikker elektronisk form for alle de øvrige medlemsstater, jf. dog denne artikels stk. 5 og artikel 3a.

5.  Pålægger en medlemsstat i overensstemmelse med artikel 3a Kommissionen ikke at gøre en eksisterende mellemstatslig aftale, en ændring af en eksisterende mellemstatslig aftale eller en ny mellemstatslig aftale tilgængelig for andre medlemsstater, skal den gøre en sammenfatning af de indsendte oplysninger tilgængelig. Denne sammenfatning skal mindst omfatte følgende oplysninger vedrørende den pågældende aftale eller ændring:

a)          genstand

b)          formål og anvendelsesområde

c)           varighed

d)          de kontraherende parter, samt

e)           oplysninger om hovedelementerne.

         Kommissionen gør sammenfatningerne tilgængelige i elektronisk form for alle de øvrige medlemsstater.

Artikel 3a

Fortrolighed

1.      Medlemsstaten kan, når den forelægger oplysninger for Kommissionen i henhold til artikel 3, stk. 1-4, angive, om nogle af oplysningerne, hvad enten det er kommercielle eller andre oplysninger, hvis offentliggørelse vil kunne skade de involverede parters aktiviteter, skal betragtes som fortrolige, og om de forelagte oplysninger kan videregives til andre medlemsstater. Kommissionen respekterer disse angivelser.

2.      Anmodninger om fortrolighed i henhold til denne artikel begrænser ikke Kommissionens egen adgang til fortrolige oplysninger. Kommissionen sikrer, at adgangen til de fortrolige oplysninger er strengt begrænset til de af dens tjenestegrene, for hvilke det er absolut nødvendigt at råde over disse oplysninger.

Artikel 4

Bistand fra Kommissionen

Underretter en medlemsstat i henhold til artikel 3, stk. 2, Kommissionen om ▌forhandlinger ▌, kan den pågældende medlemsstat anmode om bistand fra Kommissionen ved disse forhandlinger ▌.

Kommissionen kan efter anmodning fra den pågældende medlemsstat eller efter anmodning fra Kommissionen selv og med den pågældende medlemsstats skriftlige samtykke deltage i forhandlingerne som observatør.

Såfremt Kommissionen deltager i forhandlingerne som observatør, kan den rådgive den pågældende medlemsstat om, hvordan uforenelighed mellem den mellemstatslige aftale eller den ændring, der er under forhandling, og EU-retten undgås.

Artikel 5

Forenelighedsvurdering

1.      Når en medlemsstat forhandler om en mellemstatslig aftale eller en ændring af en eksisterende mellemstatslig aftale, og den på grundlag af sin egen vurdering ikke har været i stand til at nå frem til en klar konklusion angående foreneligheden af den mellemstatslige aftale eller den ændring, der er under forhandling, med EU-retten, underretter den Kommissionen herom inden forhandlingerne afsluttes og forelægger den udkastet til aftalen eller ændringen sammen med eventuelle dertil hørende bilag.

2.      Kommissionen giver senest fire uger fra datoen for modtagelsen af udkastet til aftalen eller ændringen med tilhørende bilag den berørte medlemsstat meddelelse om sine eventuelle tvivl om foreneligheden af udkastet til den mellemstatslige aftale eller ændringen med EU-retten. Kommissionen anses for ikke at være i tvivl, hvis den ikke har svaret inden for denne frist.

3.  Såfremt Kommissionen i henhold til stk. 2 meddeler den pågældende medlemsstat, at den er i tvivl, meddeler den senest 10 uger fra datoen for modtagelsen som omhandlet i stk. 2 (undersøgelsesperioden) den pågældende medlemsstat sin vurdering af foreneligheden af udkastet til den mellemstatslige aftale eller ændringen med EU-retten. Med den pågældende medlemsstats samtykke kan undersøgelsesperioden forlænges. Kommissionen anses for ikke at have gjort indsigelse, hvis den ikke har fremsat en udtalelse i løbet af undersøgelsesperioden.

4.      De i stk. 1 og 2 nævnte frister afkortes efter aftale med Kommissionen, hvis omstændighederne tilsiger det.

Artikel 6Koordinering

mellem medlemsstaterne

▌Kommissionen letter og fremmer koordineringen mellem medlemsstaterne med henblik på:

a)      at gennemgå udviklingen i forbindelse med mellemstatslige aftaler og tilstræbe ensartethed og sammenhæng i Unionens eksterne energiforbindelser med producent-, transit- og forbrugerlande

b)     at påvise fælles problemer i forbindelse med mellemstatslige aftaler og overveje passende foranstaltninger til at afhjælpe disse problemer, og om nødvendigt foreslå løsninger

c)  på grundlag af bedste praksis og i samråd med medlemsstaterne at udvikle fakultative standardbestemmelser, som, hvis de anvendes, vil kunne forbedre fremtidige mellemstatslige aftalers forenelighed med EU-retten væsentligt

ca)    om nødvendigt at støtte udviklingen af multilaterale mellemstatslige aftaler, der omfatter flere medlemsstater eller Unionen som helhed.

▌

Artikel 8Rapportering og revision

1.      ▌Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2016 en rapport om anvendelsen af denne afgørelse for Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

2.      I rapporten vurderes især, i hvilket omfang denne afgørelse fremmer de mellemstatslige aftalers ▌fuldstændige overholdelse af EU-retten og en høj grad af koordinering mellem medlemsstaterne med hensyn til mellemstatslige aftaler. Den skal ligeledes indeholde en vurdering af denne afgørelses indvirkning på medlemsstaternes forhandlinger med tredjelande, samt hvorvidt denne afgørelses anvendelsesområde, og de procedurer den fastsætter, er hensigtsmæssige.

3.  Efter forelæggelse af den første rapport som omhandlet i denne artikels stk. 1 aflægger Kommissionen hvert tredje år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de oplysninger, den modtager i medfør af artikel 3, under behørig hensyntagen til fortrolighedsbestemmelserne i denne afgørelse.

Artikel 9Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 10Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne        På Rådets vegne

Formand                                            Formand

___________________

Det er vigtigt med en stabil og sikker energiforsyning for at skabe et forudsigeligt økonomisk miljø for borgerne og den industrielle sektor i Den Europæiske Union. Den bedste måde at sikre driftsikkerhed i energiforsyningen er via et velfungerende indre energimarked. Indførelsen af den tredje energipakke har fremmet EU's bestræbelser på at frigøre energimarkedet. Mange medlemsstater har adskilt elproduktion fra eloverførsel, hvilket har gjort det muligt for nye deltagere at komme ind på energiforsyningsmarkedet. Den tredje energipakke har fjernet hindringer for adgang til energimarkedet og øget dets likviditet væsentligt. Selv om den anden og tredje energipakke endnu ikke er fuldt gennemført, er resultaterne i de medlemsstater, hvor de er blevet indført, opmuntrende. Ikke desto mindre findes der stadig eksterne svagheder, da EU importerer over 60 % af sit gasforbrug og 80 % af olieforbruget. Denne importtendens er desværre stigende.

Der er efter gasforsyningskrisen i 2009 gjort meget for at forbedre sikkerheden for energiforsyningen til EU's energimarked. Gaskrisen afdækkede svagheder i EU's energiforsyningssystemer. En hurtig vedtagelse af forordning (EU) nr. 994/2010 har forsynet Unionen med nogle redskaber til at bekæmpe fremtidige afbrydelser af gasforsyningen. Gaskrisen påviste flaskehalse og mangler i EU's gasforsyningssystem, og de første skridt til at fjerne disse er nu taget. Men der er fortsat udfordringer med hensyn til at skaffe sikre forsyninger til en konkurrencedygtig pris til de europæiske kunder. Mellemstatslige aftaler på energiområdet mellem medlemsstater og tredjelande er blandt disse udfordringer.

Som nedfældet i traktaten om Den Europæiske Union går Unionens energipolitik ud på sikre energimarkedets funktion og sikkerhed. Fra tid til anden indgår medlemsstaterne aftaler med tredjelande, som kan have en virkning på det indre energimarkeds funktion. Selv om de fleste energiforsyningskontrakter indgås mellem kommercielle foretagender, så er der i nogle situationer behov for bistand fra en medlemsstat i form af en mellemstatslig aftale. Disse sager vedrører først og fremmest udvikling af gastransmissionsinfrastruktur, hvor der er behov for store investeringer. For at sikre tredjelandsleverandører forudsigelighed og stabilitet i den juridiske ramme indgås en mellemstatslig aftale. Det kan ikke udelukkes, at målet for tredjelandet i visse tilfælde er at binde medlemsstaten til at sikre den kommercielle kontrakt eller til at sikre sig en monopolstilling i energiforsyningen via særlig infrastruktur.

For at undgå overtrædelse af det indre markeds regler på energiområdet er øget samarbejde mellem medlemsstater nødvendigt med hensyn til mellemstatslige aftaler på energiområdet. Oplysninger om disse mellemstatslige aftaler bør deles mellem medlemsstaterne, og Kommissionen bør være opmærksom på eksisterende kontrakter og igangværende forhandlinger. Kommissionen kan yde medlemsstaterne ekspertise og koordinering af fælles bestræbelser for at sikre mellemstatslige aftalers overholdelse af reglerne for det indre marked. Derfor er det nødvendigt, at mellemstatslige aftaler med tredjelande, der har en indvirkning på det indre energimarked, forelægges Kommissionen til vurdering. For at undgå dobbelt indberetning til Kommissionen bør det understreges, at mellemstatslige aftaler, som allerede er blevet meddelt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 994/2010, ikke skal meddeles igen. Det samme bør gælde den anden vej rundt.

Erfaringerne viser, at Kommissionens inddragelse i forhandlinger med tredjemand har en positiv effekt på resultatet af forhandlingerne. Derfor bør Kommissionens deltagelse i forhandlingerne udvides. Kommissionens tilstedeværelse vil medvirke til at sikre et resultat, der er i overensstemmelse med det indre markeds regler, hvilket sikrer virksomhederne at den specifikke kontrakt er i overensstemmelse med EU-lovgivningen. Virksomhederne skal sikres, at den mellemstatslige aftale ikke overtræder EU-lovgivningen, og at den ikke vil blive genstand for en traktatbrudsprocedure, hvis resultat kan blive dyrt for den pågældende virksomhed. En større inddragelse af Kommissionen bør gøre det lettere at sikre foreneligheden med EU's regler for det indre marked og dermed øge retssikkerheden for markedsdeltagerne.

Det bør understreges, at det er op til medlemsstaterne, om de vil følge Kommissionens henstillinger. Formålet med denne lovgivning er at sikre større gennemsigtighed i de mellemstatslige aftaler, der er indgået af medlemsstaterne på energiområdet, og at sikre, at medlemsstaterne er opmærksomme på aftalens forenelighed eller manglende forenelighed med det indre markeds regler. Kommissionen skal udarbejde ikke-bindende standardbestemmelser, som medlemsstaterne vil blive tilskyndet til at anvende. Disse bestemmelser vil sikre, at en mellemstatslig aftale ikke er i strid med EU-retten.

Denne lovgivning vedrører ikke aftaler mellem kommercielle enheder, undtagen hvis de er en del af en mellemstatslig aftale. Aftaler mellem lande bør under normale omstændigheder ikke involvere virksomheder, men i betragtning af dette forretningsområdes særlige karakter kan det ikke udelukkes, at energiselskaber er en del af en mellemstatslig aftale. Forslaget indeholder tilstrækkelige garantier til virksomhederne om, at deres daglige forretninger ikke vil blive berørt af denne afgørelse. Endvidere skal det for at sikre, at kommercielle oplysninger ikke videregives til andre medlemsstater, yderligere specificeres, hvilke typer af oplysninger, der kan markeres som fortrolige. Dette skulle give tilstrækkelige garantier for virksomhederne.

Aftaler, der påvirker et område med delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne, skal være i overensstemmelse med EU-retten. Medlemsstaterne opfordres til at tage de nødvendige skridt til at fjerne uforeneligheder, der er påvist i mellemstatslige aftaler med tredjelande på energiområdet. Dette er et nødvendigt skridt for at sikre et velfungerende og sikkert indre energimarked i Europa.