Mødedokument

 

A7-0271/2012

21.9.2012

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om borgernes Europaår (2013)

( COM(2011)0489 – C7‑0217/2011 – 2011/0217(COD) )

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Antigoni Papadopoulou

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

 

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  47

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender  52

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget  81

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender  105

UDTALELSE fra Udvalget for Andragender  121

PROCEDURE  143

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om borgernes Europaår (2013)

( COM(2011)0489 – C7‑0217/2011 – 2011/0217(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2011)0489 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 21, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0217/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. marts 2012[1],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og Udvalget for Andragender ( A7-0271/2012 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag 1

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[2]*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

Nr. … /2012/EU

om borgernes Europaår (2013)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 21, stk. 2

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[3],

efter den almindelige lovgivningsprocedure[4],

UD FRA FØLGENDE BETRAGTNINGER:

(-1)   Den Europæiske Union er grundlagt på de udelelige og universelle værdier om den menneskelige værdighed, frihed, lighed og solidaritet og på principperne om demokrati og retsstaten. Disse principper er grundlæggende for medlemsstaternes samfund, hvori pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retssikkerhed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd holdes i hævd. Enhver EU-borger nyder og bør nyde de rettigheder, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(1)  Med Maastrichttraktaten indførtes i 1993 begrebet "unionsborger". Med Amsterdamtraktaten fra 1999 og Lissabontraktaten fra 2009 blev de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, yderligere styrket. 2013 er 20-årsjubilæet for unionsborgerskabets indførelse. Lissabontraktatens artikel 1, stk. 12, og artikel 2, stk. 34, (nu artikel 9 i TEU og artikel 20 i TEUF) fastsætter, at enhver, der har statsborgerskab i en medlemsstat, har unionsborgerskab, at unionsborgerskabet er et supplement til det nationale statsborgerskab og ikke træder i stedet for dette, og at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne ▌. Lissabontraktatens artikel 2, stk. 35, (nu artikel 21 i TEUF) fastsætter unionsborgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

▌

(4)  ▌Stockholmprogrammet – Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse[5] – sættes borgeren i centrum for EU's politik inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at "opbygge borgernes Europa", herunder ved at fremme borgernes rettigheder, særligt retten til fri bevægelighed og de rettigheder, der gør det muligt for unionsborgerne at tage aktiv del i EU's demokratiske proces.

(5)  I sin beslutning af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttræden[6] opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at gøre 2013 til et borgernes Europaår for at sætte fornyet gang i debatten om EU-borgerskab, herunder om terminologi, indhold og omfang og oplyse EU-borgerne om deres rettigheder, navnlig om de nye rettigheder, der følger af Lissabontraktatens ikrafttræden, og om de midler der står til rådighed for udøvelsen af disse rettigheder.

(5a)  2013 bør udpeges til borgernes Europaår. Et sådant Europaår for borgerne vil udgøre en kærkommen lejlighed til at højne kendskabet i den brede offentlighed til de rettigheder og pligter, som er knyttet til unionsborgerskabet. Borgernes Europaår bør også have til formål at øge borgernes bevidsthed om de rettigheder, der følger af deres unionsborgerskab, når de udøver deres ret til frit at flytte og bosætte sig i en anden medlemsstat, f.eks. som studerende, arbejdstagere, arbejdssøgende, frivillige, forbrugere, iværksættere og unge eller ældre personer. I denne forbindelse bør de bevidstgørende tiltag integreres geografisk, demografisk og socialt og bør ligeledes fokusere på at afvikle de endnu eksisterende hindringer for udøvelsen af de til unionsborgerskabet tilknyttede rettigheder. Det budskab skal udbredes, at unionsborgerne også selv har en afgørende rolle at udfylde i styrkelsen af disse rettigheder gennem deres deltagelse i civilsamfundet og den demokratiske proces.

(5b)  For at sætte unionsborgerne i stand til at træffe velunderbyggede beslutninger om udøvelse af deres ret til fri bevægelighed, er det ikke nok kun at højne deres bevidsthed om selve denne rettighed. Det er essentielt, at unionsborgerne tillige er behørigt oplyst om de andre rettigheder, de i henhold til EU-retten nyder i en tværnational sammenhæng. Sådanne oplysninger vil også sætte dem i stand til at udøve disse rettigheder fuldt ud, hvis de beslutter sig for at gøre brug af retten til fri bevægelighed.

(6)  Siden retten til fri bevægelighed og ophold blev indført ved Romtraktaten i 1958 som en af de fire grundlæggende friheder, har retten til fri bevægelighed efterfølgende vist sin værdi som en af grundpillerne for det indre marked, som er til gavn for både medlemsstaternes økonomier og den enkelte borger.

▌

(8)  Retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område påskønnes klart af EU-borgerne som en af de centrale, individuelle rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet. Den belyser og fremmer bedre forståelse for værdien af den europæiske integration og tilskynder borgerne til at tage del i udformningen af Unionen. ▌

(9)  Selvom retten til fri bevægelighed og ophold har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for i deres dagligdag, når de forsøger at udnytte retten i praksis. Ud over usikkerheden omkring mobilitetens fordel oplever unionsborgerne for mange praktiske hindringer i forbindelse med arbejde og flytning til et andet sted inden for Unionen.

(10)  I rapporten om unionsborgerskab af 27. oktober 2010 om "Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder" indkredsede Kommissionen de største hindringer, som europæerne står over for i deres dagligliv, når de vil gøre brug af deres rettigheder som unionsborgere, især i grænseoverskridende situationer, og Kommissionen opstillede 25 konkrete foranstaltninger for at fjerne disse hindringer. En af hindringerne angives at være mangel på information. Kommissionen konkluderede i rapporten om unionsborgerskab 2010, at unionsborgerne forhindres i at gøre brug af deres rettigheder, fordi de ikke kender dem, og bebudede, at den vil fremskynde formidlingen af information til unionsborgerne om deres rettigheder, herunder især retten til fri bevægelighed.

(10a)  TEU og TEUF tillægger enhver unionsborger retten til at bevæge og opholde sig frit inden for medlemsstaternes territorier, retten til at stemme ved og opstille til valg i den medlemsstat, hvor borgeren har bopæl, på de samme betingelser som den pågældende stats statsborgere, retten til at blive beskyttet af enhver medlemsstats diplomatiske eller konsulære myndigheder i et tredjeland, hvor vedkommendes egen stat ikke har repræsentation, på samme betingelser som denne medlemsstats statsborgere, retten til at indgive et andragende til Europa-Parlamentet, retten til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand og til EU's institutioner såvel som en række rettigheder inden for forskellige områder såsom fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser, forbrugerbeskyttelse, offentlig sundhed, lige muligheder og ligebehandling, adgang til beskæftigelse og social sikring.

(10b)  Der er med Lissabontraktaten indført nye rettigheder, herunder navnlig borgerinitiativet, jf. artikel 1, stk. 12, og artikel 2, stk. 37, (artikel 11 i TEU og artikel 24 i TEUF), hvorved mindst én million borgere fra et betydeligt antal medlemsstater kan anmode Kommissionen om at fremlægge et forslag inden for ethvert af EU's ansvarsområder, hvorved borgerne sættes yderligere i stand til at engagere sig aktivt i Unionens politiske liv og tage direkte del i udformningen af EU-lovgivningen[7].

(10c)  Siden det første direkte valg til Europa-Parlamentet blev afholdt i 1979, har Europa-Parlamentet fungeret som et direkte bindeled mellem borgerne og Unionen. Parlamentet og dets medlemmer har spillet en afgørende rolle i formidlingen af rettighederne og fordelene ved unionsborgerskabet, i at trække de anliggender, der ligger borgerne på sinde, frem i lyset ved udformningen af politikker og i at fremme unionsborgernes aktive deltagelse. I lyset af valget til Europa-Parlamentet i 2014 er det endvidere vigtigt at øge bevidstheden om unionsborgernes rettigheder, ligestilling mellem kønnene, kvinders og mænds deltagelse i EU's demokratiske proces, herunder deres rettigheder som vælgere og opstillede i den medlemsstat, de er bosat i, og om omfanget af Europa-Parlamentets beføjelser i den lovgivningsmæssige proces. Virkningerne af disse oplysningstiltag bør forstærkes gennem tæt samordning og udnyttelse af synergieffekter mellem relevante foranstaltninger, der gennemføres af andre EU-institutioner, herunder især Europa-Parlamentet, af europæiske politiske partier og stiftelser og af medlemsstaterne forud for dette valg.

▌

(13)  Endvidere bør især unionsborgere, som overvejer at benytte sig af deres ret til fri bevægelighed, oplyses om deres ret til at erhverve eller bevare rettigheder i spørgsmål om social sikring, herunder hvad angår tværnational sundhedspleje, i henhold til EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger. Disse regler garanterer, at de ikke fortaber deres rettigheder i spørgsmål om social sikring, når de flytter inden for EU. Derudover bør de også oplyses om anerkendelse af deres uddannelsesmæssige, akademiske og faglige kvalifikationer og om de sociale kompetencer og medborgerkompetencer, der indgår i den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring[8] og som kan ruste dem til at deltage i samfundslivet fuldt ud og sætte dem i stand til at udøve de rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen.

(14)  Unionsborgerne bør også oplyses bedre om deres rettigheder som passagerer, uanset med hvilke transportmidler de rejser, overalt i EU, og om deres forbrugerrettigheder på tværs af landegrænserne. Hvis unionsborgerne har tillid til, at deres rettigheder som forbruger beskyttes effektivt, vil de blive i stand til at bidrage til udviklingen af det europæiske marked for varer og tjenesteydelser, hvormed dette mere effektivt vil realisere sit fulde potentiale til gavn for borgerne. På samme måde bør borgerne informeres bedre om reglerne vedrørende produktsikkerhed i almindelighed og markedstilsyn, så de ved, hvordan deres sundhed og deres rettigheder beskyttes i hele EU, især når det gælder trusler og risici, de som enkeltpersoner ikke kan tage forholdsregler over for. Desuden er det vigtigt at øge borgernes bevidsthed om deres ret til sundhedsydelser på tværs af landegrænser, såvel som tilknyttede foranstaltninger såsom e-sundhed og telemedicin, så de fuldt ud kan udnytte sikker behandling af høj kvalitet på tværs af landegrænserne i EU.

(14a)  Denne afgørelse har til formål at bidrage til gennemførelsen af de mål, der er fastsat for Europa 2020-strategien, for så vidt som tiltag, der gør den frie bevægelighed for personer lettere og øger arbejdstagernes mobilitet, udgør vigtige midler til at imødegå konsekvenserne af demografiske forandringer på arbejdsmarkedet og til at forøge menneskers beskæftigelsesevne og de EU-baserede industriers konkurrenceevne. Afgørelsen har også det langsigtede formål at støtte forskning og innovation i EU i betragtning af den aktuelle, alarmerende høje arbejdsløshed i visse medlemsstater.

(14b)  Oplysnings-, lærings- og bevidstgørelseskampagner, der organiseres inden for rammerne af borgernes Europaår, bør også tage hensyn til behovene blandt mere specifikke målgrupper og sårbare gruppe. Der bør være gratis og fri adgang til information på alle EU's officielle sprog. Informationerne bør være letforståelige og gjort tilgængelige i samarbejde med lokale, regionale og statslige myndigheder, medierne, civilsamfundet og ikke-statslige organisationer. Alle disse forskellige interessehavere vil kunne overveje initiativer såsom essay-konkurrencer og udarbejdelse af handlingsplaner og vejledninger, internetbaserede fora og kampagner på skoler og universiteter.

(14c)  Den aktive rolle, som spilles af unionsborgerne og de sammenslutninger, der repræsenterer dem, er af afgørende betydning for EU's funktionsmåde. I artikel 10 og 11 i TEU fremhæves betydningen af deltagerdemokrati i alle dets facetter og af den rolle, som borgernes og deres repræsentative sammenslutninger spiller i formidlingen og drøftelserne af deres synspunkter inden for alle EU's aktivitetsområder. EU-institutionerne bør fremme aktiv, demokratisk deltagelse i beslutningsprocessen ved hjælp af en åben, gennemskuelig og regelmæssig dialog med civilsamfundet med det formål at sikre, at EU's tiltag bliver sammenhængende og gennemskuelige. Unionsborgernes aktive deltagelse bør også fremmes gennem adgang til dokumenter og information, god forvaltning og administration.

(14d)  Uddannelsespolitik spiller en vigtig rolle i at oplyse borgerne, især de unge, om begrebet unionsborgerskab og de rettigheder, der knytter sig hertil. Den kan også bidrage til at fremme flersproglighed, mobilitet blandt studerende, lærere, personer under erhvervsuddannelser og deres undervisere, og til at fostre sociale og medborgerskabsmæssige kompetencer i overensstemmelse med den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring, hvormed de kan rustes til at deltage fuldt ud i samfundslivet og sættes i stand til i vidt omfang at udøve deres rettigheder i henhold til EU-retten. Der skal kunne iværksættes specifikke foranstaltninger for at gøre borgerne mere opmærksomme på deres ret til at melde sig til frivilligt arbejde, studere i udlandet eller gennemføre praktikophold i en anden medlemsstat eller til at deltage i EU's udvekslingsprogrammer på uddannelsesområdet.

(14e)  Borgernes Europaår vil blive markeret ved Kommissionens 2013-rapport om unionsborgerskab, som vil opregne de fremskridt, der er sket siden rapporten om unionsborgerskab fra 2010 og foreslå yderligere tiltag til afvikling af de endnu eksisterende hindringer for unionsborgernes udøvelse af deres rettigheder. Rådet vil på grundlag af denne rapport kunne vedtage bestemmelser til styrkelse eller supplering af de rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet.

(14f)  Unionsborgerne skal også gøres opmærksom på den flersproglige portal Dit Europa, som er en samlet informationsskranke om borgernes og erhvervslivets rettigheder i EU.

(14g)  Europe Direct-informationscentrene bør, i kraft af deres rolle som de lokale led mellem Unionen og dens borgere, være Europa-Parlamentets nære samarbejdspartnere i forbindelse med bevidstgørelseskampagnerne ved at fremme den lokale og regionale debat om EU, formidle og uddele informationsmateriale til offentligheden og give mulighed for at sende feedback til Unionens institutioner.

(14h)  Alle de initiativer, der iværksættes inden for og som led i borgernes Europaår, bør sigte mod at øge den gensidige forståelse mellem EU's borgere, institutioner og medlemsstater. Dette indebærer skridt til at øge bevidstheden om borgernes rettigheder blandt myndighedernes personale, både på EU-, statsligt, regionalt og lokalt niveau.

(14i)  Europarådet har siden sin oprettelse i 1949 spillet en ledende rolle på det uddannelsesmæssige og kulturelle område ved at fremme og skabe europæiske kulturnetværk, interkulturel dialog og fremme den sproglige mangfoldighed. Unionen bør derfor udvikle synergier med Europarådets arbejde på dette område i forbindelse med borgernes Europaår.

▌

(22)  Hovedansvaret for at øge borgernes bevidsthed om deres rettigheder som unionsborgere påhviler medlemsstaterne. Dette omfatter formidling af information om EU og målrettet rapportering om alle EU-institutionernes aktiviteter. Foranstaltninger på EU-plan kompletterer og supplerer nationale, regionale og lokale tiltag på dette område, som det blev understreget i den politiske erklæring om partnerskab om formidling af EU, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen undertegnede den 22. oktober 2008[9]. Unionens institutioner og medlemsstaterne bør styrke samarbejdet med medierne og påtage sig at skaffe dem information af høj kvalitet om EU.

(22a)  Med henblik på at optimere virkningsgraden og effektiviteten af de aktiviteter, der er planlagt for borgernes Europaår, er det vigtigt at gennemføre en række forberedende foranstaltninger i løbet af 2012 i overensstemmelse med artikel 49, stk. 6, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget[10].

▌

(24)  Der bør træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordninger (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser[11] og (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[12] samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)[13].

(25)  EU-midler til andre aktiviteter end de aktiviteter, der støttes inden for rammerne af budgettet for borgernes Europaår, kan gives inden for rammerne af bestående EU-programmer eller strukturfondene, navnlig programmet for 2007-2013 "Europa for borgerne" og det specifikke program for 2007-2013 "Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab", som led i det overordnede program "grundlæggende rettigheder og retfærdighed" og programmet "livslang læring", herunder Erasmus-programmet, initiativet "Unge på vej" og programmet "MEDIA".

(25a)  Til gavn for fremtidige Europaår bør der udarbejdes en grundig evaluering af de foranstaltninger, der gennemføres som led i borgernes Europaår. Denne rapport bør indeholde ideer og bedste praksis til fremtidige tiltag om, hvordan der mest effektivt kan nås ud til borgerne og inddrage dem, baseret i videst muligt omfang på sammenlignelige, kvantitative data indhentet fra borgernes Europaår.

(25b)  Eftersom formålene med borgernes Europaår, nemlig at øge bevidstheden blandt EU-borgerne om de rettigheder og pligter, som knytter sig til unionsborgerskabet, at fremme evnen til at udøve disse rettigheder såvel som at tilskynde til aktiv deltagelse i EU's demokratiske proces, ikke kan indfries af medlemsstaterne i fyldestgørende grad, fordi dette fordrer multilaterale partnerskaber, tværnational informationsudveksling og foranstaltninger til bevidstgørelse og udbredelse af god praksis i hele Unionen, og derfor som følge af omfanget af borgernes Europaår bedre kan indfries på EU-niveau, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, rækker denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Genstand

År 2013 udpeges hermed til "borgernes Europaår" ▌.

Artikel 2

Mål

1.   Det overordnede mål med borgernes Europaår (i det følgende benævnt "Europaåret") er at øge bevidstheden om og kendskabet til de rettigheder og de pligter, der knytter sig til unionsborgerskabet, for at sætte borgerne i stand til at gøre fuld brug af retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Europaåret skal i denne forbindelse også fremme unionsborgernes mulighed for at nyde de øvrige rettigheder, som knytter sig til unionsborgerskabet.

2.   Med ▌udgangspunkt i stk. 1 skal Europaårets specifikke mål være følgende:

a)  at øge unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at færdes og opholde sig frit i Den Europæiske Union og i denne forbindelse om alle andre rettigheder, der er sikret unionsborgerne uden skelnen, herunder retten til at stemme ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet i en hvilken som helst medlemsstat, de måtte have bopæl i

b)  at øge unionsborgernes, herunder de unges bevidsthed om, hvordan de konkret kan få gavn af Unionens rettigheder såvel som om de politikker og programmer, der er beregnet til at støtte udøvelsen af disse rettigheder

c)  at skabe debat om de følger og muligheder, som knytter sig til retten til fri bevægelighed og bosættelse, som et umisteligt aspekt af unionsborgerskabet, i den hensigt at stimulere og styrke unionsborgernes aktive medborgerskab og demokratiske deltagelse, navnlig inden for civilsamfundsmæssige fora for EU's politikker og valg til Europa-Parlamentet, og dermed forstærker samhørigheden i samfundet, den kulturelle mangfoldighed, solidariteten, ligheden mellem kvinder og mænd, den gensidige respekt og følelsen af en fælleseuropæisk identitet blandt unionsborgerne, baseret på EU's kerneværdier, som er fastsat i TEU, TEUF og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Artikel 3

Initiativer

1.  De foranstaltninger, der skal gennemføres for at nå de i artikel 2 opstillede mål, kan omfatte følgende aktiviteter på EU-niveau, nationalt niveau, regionalt eller lokalt niveau ▌:

a)  informations-, uddannelses-, mediedæknings- og bevidstgørelseskampagner, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper

b)  udveksling af information, erfaringer og god praksis mellem EU-myndigheder, nationale, regionale og lokale myndigheder og andre offentlige og civilsamfundsmæssige organisationer

c)  konferencer, høringer, herunder via internettet, og andre arrangementer, der har til formål at skabe debat og øge bevidstheden om betydningen og fordelene ved retten til fri bevægelighed og ophold og mere generelt om begrebet unionsborgerskab og de rettigheder, der knytter sig hertil

d)  anvendelse af bestående flersprogede deltagelsesmåder for at tilskynde civilsamfundsorganisationerne og borgerne til at engagere sig aktivt i Europaåret, herunder via direkte demokratiske redskaber såsom borgerinitiativet og offentlige høringer

e)  styrkelse og synliggørelse af de eksisterende, opstillede redskaber, herunder moderne informations- og kommunikationsmidler, beregnet til information til borgerne, såsom den flersprogede tjeneste Europe Direct og internetportalen Dit Europa som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder

f)  styrkelse og synliggørelse af problemløsningsværktøjets SOLVIT's rolle, så unionsborgerne bliver bedre i stand til at udnytte og forsvare deres rettigheder i henhold til EU-retten

g)  formidling af information til EU-borgerne om Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand, således at de sættes bedre i stand til at udøve og forsvare deres rettigheder i henhold til EU-retten, og

h)  fremme rapporten om unionsborgerskab, som skal baseres på en grundig debat og aktive bidrag fra borgere og interessehavere, og som skal indkredse yderligere hindringer for unionsborgernes fulde udøvelse af deres unionsborgerskabsrettigheder og fremme hensigtsmæssige strategier til afvikling af disse hindringer.

2.  Nærmere oplysninger om de initiativer, der nævnes i stk. 1, angives i bilaget.

3.  Kommissionen og medlemsstaterne kan fastslå, at andre aktiviteter bidrager til målene for Europaåret, og tillade, at Europaårets navn anvendes til fremme af disse aktiviteter, forudsat at de bidrager til virkeliggørelse af målene i artikel 2.

3a.  I forbindelse med initiativer, der udarbejdes inden for rammerne af Europaåret, vies der opmærksomhed til indkredsningen af hindringer for unionsborgernes udøvelse af deres rettigheder og til fremme af hensigtsmæssige metoder og strategier til afvikling af disse hindringer, såvel som til fremme af tværkulturel forståelse til bekæmpelse af forskelsbehandling. Der søges således synergier mellem disse initiativer og eksisterende redskaber og programmer, hvad angår områderne grundlæggende rettigheder, borgernes rettigheder, beskæftigelse og sociale anliggender, uddannelse og kultur.

Artikel 4

Koordinering på EU-plan og gennemførelse

1.  Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, såvel som med lokale og regionale myndigheder og organer og sammenslutninger, som repræsenterer lokale og regionale interesser ▌.

▌

2.  Kommissionen indkalder repræsentanter for EU- eller civilsamfundsorganisationer, eller organer, der er aktive inden for området borgerskab og arbejder for at sikre borgernes rettigheder eller fremme uddannelse og kultur, og andre interessehavere til møder for at bistå Kommissionen med gennemførelsen af Europaåret på EU-plan.

3.  Kommissionen påtager sig at udnytte eventuelle synergier mellem forskellige tematiske Europaår ved at evaluere opnåede resultater, føre tilsyn med vedblivende mangler og fremskaffe statistiske data, hvor det er hensigtsmæssigt, for således at sikre effektiv indfrielse af målene for Europaåret.

4.  Kommissionen gennemfører denne afgørelse på EU-plan.

Artikel 5

Finansielle foranstaltninger

1.  De EU-dækkende foranstaltninger i del A i bilaget giver anledning til en offentlig kontrakt eller til tilskud, der finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget.

2.  De EU-dækkende foranstaltninger i del B i bilaget kan støttes over Den Europæiske Unions almindelige budget.

Artikel 6

Internationalt samarbejde

Kommissionen kan i forbindelse med Europaåret samarbejde med relevante internationale organisationer, i særdeleshed Europarådet.

Artikel 7

Beskyttelse af Den Europæiske Unions finansielle interesser

1.  Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Unionens finansielle interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have en afskrækkende virkning. I overensstemmelse med Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 ▌kan Kommissionen foretage kontrol og inspektion på stedet. Undersøgelserne gennemføres om nødvendigt af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 ▌.

2.  I forbindelse med EU-foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne afgørelse, forstås ved uregelmæssighed enhver overtrædelse af en EU-bestemmelse og enhver misligholdelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget, ved afholdelse af en uretmæssig udgift, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95.

3.  Kommissionen begrænser eller udskyder betaling af den finansielle støtte til en foranstaltning eller kræver den tilbagebetalt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, særlig manglende overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse eller i den individuelle beslutning eller kontrakt om ydelse af den pågældende finansielle støtte, eller hvis det viser sig, at der, uden at Kommissionen er blevet anmodet om godkendelse heraf, er foretaget en væsentlig ændring af foranstaltningen, der strider mod dennes art eller mod gennemførelsesbetingelserne.

4.  Hvis fristerne ikke overholdes, eller hvis gennemførelsen af en foranstaltning kun kan give ret til en del af den tildelte finansielle støtte, anmoder Kommissionen modtageren om at indgive sine bemærkninger inden for en nærmere bestemt frist. Hvis støttemodtageren ikke giver et tilfredsstillende svar, kan Kommissionen annullere resten af støtten og kræve allerede udbetalte beløb tilbagebetalt.

5.  Ethvert uretmæssigt udbetalt beløb skal tilbagebetales til Kommissionen. Beløb, der ikke tilbagebetales rettidigt, pålægges morarente i henhold til finansforordningens bestemmelser.

Artikel 8

Overvågning og evaluering

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de initiativer, der er omhandlet i denne afgørelse. Denne rapport udgør grundlaget for EU's fremtidige politikker, foranstaltninger og tiltag på dette område. I forlængelse af erfaringerne fra Europaåret skal rapporten også indeholde idéer og bedste praksis vedrørende, hvordan borgerne bedre kan oplyses om deres rettigheder, også efter afslutningen på Europaåret.

Artikel 9

Ikrafttrædelse

Denne afgørelse træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 9a

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne  På Rådets vegne

Formand  Formand

BILAG

FORANSTALTNINGER NÆVNT I ARTIKEL 3

Som vejledende princip vil borgernes Europaår blive gennemført gennem en bredt anlagt EU-dækkende kampagne, som kan suppleres med medlemsstaternes foranstaltninger. Både EU's og nationale foranstaltninger kan desuden også inddrage civilsamfundet, der har væsentlige erfaringer på det pågældende område, og andre berørte parter for at skabe ejerskab hos alle aktører. Europaåret skal gennemføres gennem følgende foranstaltninger:

A.  DIREKTE EU-INITIATIVER

Finansieringen vil generelt ske i form af direkte køb af varer og tjenesteydelser i henhold til gældende rammeaftaler. En del af finansieringen kan afsættes til sprogtjenester (oversættelse, tolkning, flersproget information, tegnsprog og blindskrift).

Oplysnings- og promoveringskampagner der omfatter følgende:

-Produktion og udbredelse af audiovisuelt og trykt materiale med de budskaber, som nævnes i artikel 2

-højtprofilerede begivenheder og fora for udveksling af erfaring og god praksis

-foranstaltninger for at udbrede kendskabet til resultaterne og øge synligheden af de af Unionens programmer, foranstaltninger og initiativer, som bidrager til målene med borgernes Europaår

-etablering af et websted med information på Europa (http://europa.eu/index_da.htm), som specifikt omhandler de foranstaltninger, der gennemføres som led i Europaåret

-oplysninger om Europaåret i nyhedsbreve, brochurer, informationsmateriale og på websteder fra undervisningsinstitutioner og -sammenslutninger, ngo'er og fagforeninger.

B.  SAMFINANSIERING AF EU-INITIATIVER

EU-programmer, såsom "Europa for borgerne" for 2007-2013, kan anvendes til at samfinansiere aktiviteter under borgernes Europaår. Andre programmer, såsom det specifikke program for 2007-2013 "Grundlæggende rettigheder og borgerskab", der er en del af det overordnede program "Grundlæggende rettigheder og Retfærdighed", vil formidle information om EU-rettigheder som et prioriteret kriterium for projekter.

C.  INITIATIVER, HVORTIL UNIONEN IKKE YDER FINANSIELLE STØTTE

EU vil tilbyde ikke-finansiel støtte, bl.a. ved at give skriftlig tilladelse til anvendelse af det kommende logo og andet materiale med tilknytning til Europaåret, til initiativer iværksat af offentlige eller private organisationer, såfremt disse over for Kommissionen påviser, at de pågældende initiativer allerede er blevet iværksat eller vil blive iværksat i løbet af 2013, og at de kan forventes at bidrage væsentligt til realiseringen af målene med Europaåret.

_______________

 

 

 

 

BEGRUNDELSE

 

Baggrund

 

Maastrichttraktaten indførte unionsborgerskabet, i 1993, for at styrke og øge den europæiske identitet og sætte de europæiske borgere i stand til at deltage aktivt i den europæiske integrationsproces. Unionsborgerskabet, som enhver statsborger i en medlemsstat automatisk har, er et supplement til det nationale statsborgerskab.

 

Alt i alt har borgerne i Unionen ret til følgende: at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, at vælge og blive valgt ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg i den medlemsstat, hvor de har bopæl, at nyde beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder i tredjelande, hvis deres egen medlemsstat ikke er repræsenteret der, at indgive andragender til Europa-Parlamentet, at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand og at henvende sig til Unionens institutioner og rådgivende organer på hvilket som helst af traktaternes sprog.

 

Det er korrekt, at unionsborgerne bl.a. nyder godt af sikrere og billigere fly, bedre og billigere telefonsamtaler, forbrugerbeskyttelse, fødevaresikkerhed og adgang til sundhedssystemer i hele Unionen. Det indre marked giver dem også mulighed for at bo, arbejde, studere og gøre forretninger overalt i EU, og for at nyde godt af et stort udvalg af varer og tjenester til konkurrencedygtige priser.

 

Kommissionens forslag

 

Det overordnede formål med det foreslåede europæiske år er at øge bevidstheden om de rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, for således at hjælpe borgerne med at gøre fuld brug af deres ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

 

Forslaget puster nyt liv i debatten om unionsborgerskabet og gør en velinformeret og effektiv udnyttelse af denne ret til et centralt element på den politiske dagsorden.

 

Nuværende problemer og hindringer

 

Desværre er der mangel på synlighed omkring unionsborgerskabet og mangel på kendskab til de konkrete fordele, det indebærer for unionsborgere, studerende, arbejdstagere, forbrugere og erhvervsfolk samt leverandører af varer og tjenester. Ifølge en Eurobarometer-rapport[14], der blev offentliggjort i 2010 om det europæiske unionsborgerskab, var kun 43 % af unionsborgerne fortrolige med udtrykket "unionsborger". Mere end to tredjedele af respondenterne fra de 27 EU-medlemsstater (67 %) er enten ikke velinformerede eller slet ikke informerede.

 

Ifølge en anden Eurobarometer-undersøgelse[15], der blev offentliggjort i september 2011, består nogle af de mest almindelige problemer, som unionsborgere har i forbindelse med at være bosiddende, studere eller arbejde i et andet EU-land, i manglende oplysninger om og manglende kendskab til deres rettigheder samt sprogbarrierer og manglende anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer. Disse barrierer bliver mere tungtvejende i den aktuelle situation med finansiel, politisk og social krise i EU på grund af de negative følger af krisen, herunder den øgede arbejdsløshed og øgede sociale spændinger.

 

Borgerne vil have konkrete løsninger på deres daglige problemer, bedre og lige muligheder for alle, uden forskelsbehandling på grund af nationalitet, alder, handicap, køn, seksuel orientering, tro eller religion. De forventer, at EU-politikker fjerner alle hindringer, der er forbundet med deres ønske om frit at færdes, opholde sig og arbejde overalt i EU. Især ønsker unge færdiguddannede at have reelle muligheder for at færdes og opholde sig i en anden medlemsstat end deres egen, hvis det er det, de beslutter sig for.

 

Ifølge nylige undersøgelser[16] er der ud af de omkring 31 % af EU's borgere, der kan forestille sig den mulighed at arbejde i en anden medlemsstat, kun 11 %, der ender med at gøre det, og 15 % af dem føler, at de eksisterende hindringer er for store.

 

Borgerne klager desuden over fejl og mangler i EU-lovgivningen, problemer med EU's administrative effektivitet, manglende gennemsigtighed og alt for meget bureaukrati. Kløften mellem EU's institutioner og borgerne eksisterer stadigvæk, og det samme gør det ringe engagement fra borgernes side i EU's arbejde. Den manglende valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet er omfattende, navnlig blandt de unge.

 

Ordførerens holdning

 

Ordføreren hilser Kommissionens forslag velkomment, men foreslår at ændre titlen, således at det europæiske år tilegnes medborgerskab, sådan som det oprindeligt blev vedtaget i Europa-Parlamentets beslutning af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009). Derfor vil det europæiske år for medborgerskab 2013 være en markering af 20-årsdagen for indførelsen af unionsborgerskabet.

 

Derudover bør der lægges større vægt på deltagelsesdemokrati og de nye rettigheder, der er en følge af Lissabontraktatens ikrafttræden, f.eks. borgerinitiativet.

 

Efter ordførerens opfattelse er retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område uden tvivl en central individuel ret, der følger af unionsborgerskabet, men borgerne skal være fuldt bevidste om og til fulde udnytte den brede vifte af rettigheder, som EU-retten giver dem, både i deres eget land og i grænseoverskridende situationer.

 

Derfor bør det tillægges største betydning at styrke unionsborgerskabet på alle niveauer og på hvert eneste trin i den demokratiske proces, at gøre unionsborgerskabet til en tværgående dimension i Unionens politikker og et centralt element med højeste prioritet på alle Unionens arbejdsområder samt at lade EU's politikker afspejle EU-værdier, EU-interesser og borgernes behov.

 

I lyset af alt dette mener ordføreren, at det europæiske år for medborgerskab vil give betydelig fremdrift til bestræbelserne på at øge borgernes bevidsthed om unionsborgerskabet og a) fremme borgernes deltagelse i Unionens demokratiske liv og b) gøre noget ved det demokratiske underskud og den store procentdel af vælgerne, der ikke deltager i valg til Europa-Parlamentet.

 

a) Borgernes deltagelse i det demokratiske liv

For at øge borgernes deltagelse i Unionens demokratiske liv er det nødvendigt, at borgerne er klar over, hvordan de virkelig kan nyde godt af EU-rettigheder og EU-politik og gøre brug deraf overalt i samfundene i EU-medlemsstaterne, som har værdier til fælles som pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og lighed mellem mænd og kvinder.

 

Ved bedre at synliggøre unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for den enkelte borger opnås en bedre forståelse for værdien af europæisk integration. Alle aktiviteter i det europæiske år bør have til formål at øge fornemmelsen af tilhørsforholdet og styrke tolerance, gensidig forståelse, solidaritet samt social og samfundsmæssig samhørighed.

 

Ordføreren er af den opfattelse, at man kun kan skabe en Union med vækst, stabilitet og solidaritet ved at involvere velinformerede og aktive borgere i det europæiske projekt og europæisk politikudformning samt i samfundets fora.

 

b) Bekæmpelse af det demokratiske underskud og manglende valgdeltagelse

Der er behov for praktiske metoder til at fjerne kløften mellem Unionens institutioner og unionsborgerne, til at bekæmpe demokratiske underskud og den lave valgdeltagelse ved valg til Europa-Parlamentet. Borgerne skal have adgang til letforståelig og gennemsigtig information om valg til Europa-Parlamentet, til de politiske partiers og kandidaters programmer og målsætninger, og de skal kende deres rettigheder i forbindelse med disse valg. Derudover bør afstemningsprocedurerne gøres enklere. Det vigtige spørgsmål om paritet bør ligeledes tages op i forbindelse med det europæiske år 2013, da der skal være valg til Europa-Parlamentet året efter.

 

Ordførerens forslag

 

Ordføreren foreslår konkrete og praktiske tiltag med det formål at gøre det europæiske år så virkningsfuldt og ressourceeffektivt som muligt.

 

De foreslåede tiltag består bl.a. i:

 

– Oplysnings-, undervisnings- og bevidstgørelseskampagner, som alle unionsborgere, navnlig sårbare grupper, har nem og gratis adgang til

– Evaluering af tilbagemeldingerne i form af kommentarer fra og forventninger hos de unionsborgere, der gør brug af informations- og hjælpenetværk, portaler og værktøjer

– Udarbejdelse af en handlingsplan forud for det europæiske år i samarbejde med alle medlemsstater, EU-institutioner, civilsamfundene og diverse aktører med henblik på at identificere hindringer og fremme passende strategier til at bekæmpe dem

– Etablering af en særlig styringskomité eller taskforce om europæisk medborgerskab under Europa-Parlamentet

– Tilrettelæggelse af en fælleseuropæisk kampagne om unionsborgerskabet i 2013 ved Europa-Parlamentet i samarbejde med de nationale parlamenter

– Kommissionens vedtagelse af en grønbog med henblik på at skabe en tilbundsgående debat om aktivt medborgerskab

– Kommissionens udarbejdelse af en sammenlignende vejledning med forklaringer på terminologien i forbindelse med unionsborgerskabet samt dets omfang og indhold med det formål at fremme en fælles forståelse af begrebet.

 

Budget

 

Ordførere beklager, at budgettet til gennemførelse af det europæiske år er utilstrækkeligt. Det europæiske år 2011 havde et budget på 11 mio. EUR (hvis forberedelserne i 2010 medtages), mens budgettet for det europæiske år 2010 løb op i 27 mio. EUR. Det nuværende budgetforslag på 1 mio. EUR til det europæiske år 2013 er forholdsmæssigt lavt. Det indeholder ikke samfinansiering til initiativer fra civilsamfundets organisationer og giver dermed kun mulighed for kommunikationstiltag oppefra og ned og ikke for konkrete foranstaltninger. Ordføreren er imidlertid af den stærke opfattelse, at et deltagelsesorienteret unionsborgerskab kræver inddragelse af unionsborgerne. En større tildeling af budgetressourcer vil sætte civilsamfundets organisationer i stand til at deltage i forberedelsen af det europæiske år, og inddragelsen af dem vil uden tvivl have en multiplikatoreffekt.

 

Afsluttende bemærkninger

 

Målsætningerne for og forslagene vedrørende det europæiske år kan bedre opnås på EU-plan og på nationalt, regionalt og lokalt plan ved hjælp af multilaterale partnerskaber og udveksling af bedste praksis, information og erfaringer.

 

Det er ordførerens ønske, at det europæiske år for medborgerskab ikke bør blive endnu et år til fejring af et tema, men derimod begyndelsen på etablering af en ramme, inden for hvilken der iværksættes en langsigtet debat om begrebet unionsborgerskab, og ordføreren foreslår en køreplan som grundlag for kommende politikker, foranstaltninger og handlinger, der gennemføres gradvist.

 

Det europæiske år for medborgerskab 2013 bør bane vejen til det nye program "Europa for Borgerne (2014-2020), der støtter aktiviteter med det formål at øge bevidstheden om og borgernes forståelse af Unionen, dens værdier og dens historie.

 

2.3.2012

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om borgernes Europaår (2013)

( COM(2011)0489 – C7‑0217/2011 – 2011/0217(COD) )

Ordfører for udtalelse: Inês Cristina Zuber

 

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

 

Ændringsforslag    1

Forslag til afgørelse

Betragtning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) Ved artikel 20, stk. 1, i traktaten indføres et unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne, og det fastsættes, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I artikel 20, stk. 2, specificeres, at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne, og de har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Unionsborgeres ret til fri bevægelighed og ophold er yderligere nedfældet i artikel 21 i traktaten.

(1) Ved artikel 20, stk. 1, i traktaten indføres et unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne, og det fastsættes, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I artikel 20, stk. 2, specificeres, at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne, og de har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område uden nogen form for forskelsbehandling. Unionsborgeres ret til fri bevægelighed og ophold er yderligere nedfældet i artikel 21 i traktaten.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til afgørelse

Betragtning 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1a) Artikel 18 i traktaten indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet, det være sig direkte eller indirekte.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til afgørelse

Betragtning 1 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1b) Følelsen af unionsborgerskab hos statsborgere i medlemsstaterne styrkes til dels af muligheden for beskæftigelse andre steder i det indre marked, og derfor er retten til at bo og arbejde i en anden medlemsstat en grundlæggende bestanddel af unionsborgerskabet, som anerkendes i traktaterne og udgør en af Unionens grundlæggende frihedsrettigheder.

Begrundelse

Den frie bevægelighed er en ret, som ikke kan nægtes EU-medlemsstaternes borgere, og den omfatter retten til at arbejde, studere og bo i enhver medlemsstat efter eget valg. Heraf følger, at der skal skabes alle de nødvendige betingelser for at sikre fri bevægelighed for arbejdstagere og deres familier med henblik på at undgå "social dumping". Enhver form for forskelsbehandling i det land, hvor sådanne arbejdstagere er beskæftiget, er uacceptabel. Alle rettigheder skal sikres, herunder adgang til offentlige ydelser og velfærdsydelser samt faglige rettigheder.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til afgørelse

Betragtning 1 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1c) Traktatens artikel 45 i indeholder en garanti for arbejdstagernes frie bevægelighed, der ”forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår”.

Begrundelse

Der accepteres ikke nogen form for forskelsbehandling af arbejdstagere i beskæftigelseslandet.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til afgørelse

Betragtning 1 d (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1d) Ved at inddrage mænd og kvinder i lige grad bør borgernes Europaår bidrage til at fremme ligestilling og bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, idet alle inddrages på lige fod. Der er imidlertid behov for fælles horisontal lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling for at fjerne hindringer for den frie bevægelighed.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til afgørelse

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge præamblen til charteret sætter Unionen "mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". I afsnit V i charteret anføres borgernes rettigheder, og i artikel 45 i charteret anføres, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

 

(3) De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (charteret). Ifølge præamblen til charteret bygger Unionen "på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet", og den sætter "mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". I afsnit V i charteret anføres borgernes rettigheder, og i artikel 45 i charteret anføres, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Disse rettigheder bør sikres i alle medlemsstater og for alle borgere uden nogen form for forskelsbehandling på grund af køn, race, alder, handicap eller faglige kvalifikationer og kan i overensstemmelse med traktaterne indrømmes tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til afgørelse

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Derfor sættes i Stockholmprogrammet borgeren i centrum for EU's politik inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at "opbygge borgernes Europa", herunder at sikre borgerne, at de kan udøve retten til fri bevægelighed fuldt ud.

(4) Derfor sættes i Stockholmprogrammet borgeren i centrum for EU's politik inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at "opbygge borgernes Europa", herunder at sikre borgerne, at de kan udøve retten til fri bevægelighed fuldt ud, og sikre, at der findes et område, hvor mangfoldighed respekteres, og de mest sårbare beskyttes.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til afgørelse

Betragtning 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a) Arbejdstagernes mobilitet samt forbedring af uddannelseskvaliteten ved hjælp af mobilitet for studerende, praktikanter og forskere er en grundpille i EU 2020-strategien for ”intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst” med hensyn til skabe rammerne for en løsning på den økonomiske krise ved hjælp af mobilitet inden for EU.

Begrundelse

Princippet om mobilitet for fagfolk og studerende er grundfæstet i EU 2020-strategiens flagskibsinitiativer ”Unge på vej” og "En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job".

 

Ændringsforslag    9

Forslag til afgørelse

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) I sin beslutning af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttræden opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at udpege 2013 til borgernes Europaår for at sætte fornyet gang i debatten om unionsborgerskabet og oplyse EU's borgere om deres rettigheder, navnlig de nye rettigheder, der følger af Lissabontraktatens ikrafttræden.

(5) I sin beslutning af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttræden opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at udpege 2013 til borgernes Europaår for at sætte fornyet gang i debatten om unionsborgerskabet og oplyse EU's borgere om deres nye rettigheder og friheder, navnlig de nye rettigheder, der følger af Lissabontraktatens ikrafttræden, såsom ”det europæiske borgerinitiativ” og de individuelle rettigheder i charteret.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til afgørelse

Betragtning 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a) Med Lissabontraktatens ikrafttræden blev charteret og den europæiske menneskerettighedskonvention primærretligt hævet til samme niveau som de fire grundlæggende friheder. Unionen bør bruge borgernes Europaår (2013) til at oplyse borgerne om deres i primærretten sikrede grundlæggende rettigheder, eftersom disse sikrer borgerne rammer for sikkerhed og beskyttelse.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til afgørelse

Betragtning 5 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5b) Med hensyn til rettighederne for vandrende arbejdstagere og fordelene ved mobilitet for økonomierne i både Unionen og dens medlemsstater er en afgørende faktor for effektivt at gennemføre EU-lovgivning på dette område bevidstgørelse af medarbejdere, medlemmer af deres familier og interesserede parter om deres rettigheder og muligheder samt de værktøjer, de har til rådighed for udøvelsen af ​​deres bevægelsesfrihed.

Begrundelse

De foreliggende oplysninger til borgerne om deres civile, sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder er utilstrækkelige, og dette faktum skaber væsentlige hindringer for den frie bevægelighed for arbejdstagere i EU. Borgerne skal informeres ordentligt om deres rettigheder, når de flytter til en anden medlemsstat, for ikke at blive udnyttet af arbejdsgiverne.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a) Maastrichttraktaten fra 1992 indførte begrebet ”unionsborgerskab” i Unionen, hvorved alle unionsborgere erhvervede den grundlæggende ret til at bevæge og opholde sig frit overalt i EU. Med Amsterdamtraktaten fra 1997 blev de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, yderligere styrket.

Begrundelse

Unionsborgernes vigtigste ret er retten til at rejse, arbejde og bo overalt i EU. Med Maastrichttraktaten blev denne ret forankret i kapitlet om borgerskab, medens Amsterdam-traktaten indførte en procedure for søgsmål mod et EU-land, som krænker sine borgeres grundlæggende rettigheder.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til afgørelse

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) Fri bevægelighed og arbejdskraftens mobilitet kan især bidrage til at håndtere følgerne af de demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og styrke arbejdstagernes beskæftigelsesevne og forbedre den europæiske industris konkurrenceevne. Samtidig er fri bevægelighed en forudsætning og et incitament for borgerne til at udøve en række rettigheder, de er sikret i EU-lovgivningen, herunder retten til som forbruger at have adgang til varer og tjenesteydelser eller rettigheder som passagerer og turister. At fremme den fri bevægelighed kan derfor forbedre borgernes muligheder for at drage fordel af det indre marked fuldt ud og samtidig være en vigtig drivkraft for vækst.

(7) Fri bevægelighed og arbejdskraftens mobilitet har især medvirket til i nogen grad at afbøde følgerne af industrielle forandringer, nye arbejdsmønstre og de demografiske ændringer på arbejdsmarkedet. Samtidig er fri bevægelighed en forudsætning og et incitament for borgerne til at udøve en række rettigheder, de er sikret i EU-lovgivningen, herunder retten til som forbruger at have adgang til varer og tjenesteydelser, rettigheder som passagerer og turister, såsom fri bevægelighed uden nogen i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår, hvorved sikres, at migranter behandles lige og ikke bruges som billig arbejdskraft. At fremme den fri bevægelighed kan forbedre borgernes muligheder for at drage fordel af det indre marked, men arbejdskraftens mobilitet bør kombineres med beskyttelsen af ​​arbejdstagernes socialsikrings- og fagforeningsrettigheder og ikke fortolkes af visse arbejdsgivere som en mulighed for at reducere lønningerne, skære ned på den sociale sikring eller generelt at forringe arbejdsvilkårene.

 

 

Ændringsforslag    14

Forslag til afgørelse

Betragtning 7 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) Med henblik på at øge unionsborgernes mobilitet og fremme udviklingen af et fælles tilhørsforhold er det af største betydning at styrke mobilitetsinstrumenter såsom EU-programmet for livslang læring eller flagsskibsinitiativet ”Unge på vej” og informere alle borgere om eksistensen heraf og om, hvordan de fungerer. Der bør ydes særlig støtte til ugunstigt stillede grupper, som har vanskeligere adgang til mobilitet i EU, såsom personer med kort uddannelse, ældre eller handicappede, og de bør gøres til genstand for specifikke initiativer i forbindelse med Europaåret.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til afgørelse

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område påskønnes klart af EU-borgerne som en af de centrale, individuelle rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet. Den belyser og fremmer bedre forståelse for værdien af den europæiske integration og tilskynder borgerne til at tage del i udformningen af Den Europæiske Union. Når borgerne udvider aspekter af deres liv på tværs af landegrænser ved at rejse til eller slå sig ned i andre medlemsstater, bliver de bevidst om de rettigheder, EU-lovgivningen sikrer dem i grænseoverskridende situationer, og kan drage fordel af dem. At udøve retten til fri bevægelighed og ophold bidrager derfor til at gøre unionsborgerskabet en konkret realitet i borgernes dagligliv.

 

(8) Retten til at færdes og opholde sig frit, arbejde og studere frit på medlemsstaternes område uden nogen form for forskelsbehandling påskønnes klart af EU-borgerne som en af de centrale, individuelle rettigheder og grundlæggende friheder og som en personlig opgradering på professionelt niveau, der knytter sig til unionsborgerskabet. Den belyser og fremmer bedre forståelse for de positive aspekter af den europæiske integration og tilskynder borgerne til at tage del i udformningen af Den Europæiske Union. Når borgerne udvider aspekter af deres liv på tværs af landegrænser ved at rejse til, arbejde, studere eller slå sig ned i andre medlemsstater, bliver de bevidst om de rettigheder, EU-lovgivningen sikrer dem i grænseoverskridende situationer, og kan drage fordel af dem. At udøve retten til fri bevægelighed og ophold bidrager derfor til at gøre unionsborgerskabet en konkret realitet i borgernes dagligliv og styrke sammenhold og fællesskab.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til afgørelse

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Selvom retten til fri bevægelighed og ophold har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for i deres dagligdag, når de forsøger at udnytte retten i praksis. Ud over usikkerheden omkring mobilitetens fordel oplever unionsborgerne for mange praktiske hindringer i forbindelse med arbejde og flytning til et andet sted inden for Unionen.

(9) Selvom retten til fri bevægelighed og ophold har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, og på trods af EU-programmer, der sigter på at fremme fri bevægelighed for arbejdstagere eller den faglige mobilitet, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for i deres dagligdag, når de forsøger at udnytte retten i praksis. Ud over usikkerheden omkring mobilitetens fordel oplever unionsborgerne for mange praktiske hindringer og støder ofte på vanskeligheder i forbindelse med deres nationalitet, etniske oprindelse, sociale og ægteskabelige status, såsom internationale pars rettigheder, eller statsborgerskab, koordinering af socialsikringsrettigheder eller adgang til offentlige tjenesteydelser som følge af medlemsstaternes juridiske og administrative foranstaltninger, som ikke følger af EU-bestemmelserne, eller som fortolkes på en måde, der strider mod EU-lovgivningen, herunder manglende adgang til information om deres rettigheder, og hvilke procedurer der skal følges. De vigtigste mål for dette borgernes Europaår bør være forbedring af borgernes faktiske udøvelse af rettigheder og fjernelse af de praktiske hindringer.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til afgørelse

Betragtning 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a) For at opnå ægte fri bevægelighed, ligebehandling og mobilitet inden for EU-27 kræves der en større indsats for at integrere de nye medlemsstater og deres indbyggere i forestillingen om deres unionsborgerskabsrettigheder. Medlemsstaterne bør også fjerne alle de resterende administrative og retlige hindringer, som er baseret på forkert fortolkning. Der bør gøres en særlig indsats for at hjælpe svagt kvalificerede arbejdstagere og arbejdstagere med særlige behov på grund af handicap med at få opfyldt deres ønsker om faglig mobilitet, faglig udveksling og uddannelse. Værtsmedlemsstaten bør træffe ledsageforanstaltninger for at sætte dem i stand til at udøve deres sociale rettigheder (såsom adgang til social sikring, sundhedsydelser og til læreanstalter) og deres valgret (f.eks. til lokalvalg og fagforeningsvalg). Dette vil lette den sociale samhørighed og betyde, at nationale arbejdsmarkedsordninger og kollektive overenskomster respekteres og ikke drages i tvivl.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til afgørelse

Betragtning 9 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9b) I mange sektorer får det grænseoverskridende arbejdsmarked større og større betydning. De fleste af de berørte grænsearbejdere har imidlertid et meget begrænset kendskab til de regler og bestemmelser, der gælder for deres arbejde eller arbejdsplads, herunder arbejdstagerrettigheder, arbejdsvilkår og social sikring. Det er vigtigt at give mobile arbejdstagere ordentlige oplysninger om deres arbejdstager- og sociale rettigheder.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til afgørelse

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) I rapporten om unionsborgerskab 2010 om "Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder" indkredsede Kommissionen de største hindringer, europæerne står over for i deres dagligliv, når de vil gøre brug af deres rettigheder som unionsborgere, især i grænseoverskridende situationer, og Kommissionen opstillede 25 konkrete foranstaltninger for at fjerne disse hindringer. En af hindringerne angives at være mangel på information. Kommissionen konkluderede i rapporten om unionsborgerskab 2010, at unionsborgerne forhindres i at gøre brug af deres rettigheder, fordi de ikke kender dem, og bebudede, at den vil fremskynde formidlingen af information til unionsborgerne om deres rettigheder, herunder især retten til fri bevægelighed.

(10) I rapporten om unionsborgerskab 2010 om "Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder" indkredsede Kommissionen de største hindringer, europæerne står over for i deres dagligliv, når de vil gøre brug af deres rettigheder som unionsborgere, især i grænseoverskridende situationer, og Kommissionen opstillede 25 konkrete foranstaltninger for at fjerne disse hindringer. En af disse hindringer var manglen på garantier på stedet (med andre ord, borgernes rettigheder håndhæves ikke fuldt ud af medlemsstaterne). En anden hindring angives at være mangel på information. Kommissionen konkluderede i rapporten om unionsborgerskab 2010, at unionsborgerne forhindres i at gøre brug af deres rettigheder, fordi de ikke kender dem, og bebudede, at den vil fremskynde formidlingen af information til unionsborgerne om deres rettigheder, herunder især retten til fri bevægelighed.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til afgørelse

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Eftersom retten til fri bevægelighed betydeligt forbedrer den enkeltes liv, er det af afgørende betydning, at information om, at denne ret findes og om betingelserne for at bruge den, er tilgængelig i videst muligt omfang. Eftersom alle unionsborgere er omfattet af denne ret, bør der gøres stadige bestræbelser på at oplyse herom.

(11) Eftersom retten til fri bevægelighed på mange måder kan gøre det lettere at være mobil, er det af stor betydning, at information om, at denne ret findes og om betingelserne for at bruge den, er tilgængelig i videst muligt omfang. Denne information bør derfor være let tilgængelig på alle EU’s officielle sprog og for personer med handicap. Der bør gøres stadige bestræbelser på at oplyse herom i hele Unionen for at sikre, at alle, der er omfattet af denne ret, er informeret om deres rettigheder.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til afgørelse

Betragtning 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) For at gøre det muligt for unionsborgerne at træffe velunderbyggede beslutninger om, hvorvidt de skal gøre brug af retten til fri bevægelighed, er det ikke nok bare at skabe øget bevidsthed om selve retten til fri bevægelighed. Det er også vigtigt, at unionsborgerne er behørigt informeret om andre rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen i en grænseoverskridende sammenhæng. Denne information vil også gøre det muligt for dem at udnytte deres rettigheder fuldt ud, hvis de beslutter sig for at gøre brug af retten til fri bevægelighed.

(12) For at gøre det muligt for unionsborgerne at træffe velunderbyggede beslutninger om, hvorvidt de skal gøre brug af retten til fri bevægelighed, er det ikke nok bare at skabe øget bevidsthed om selve retten til fri bevægelighed. Det er også vigtigt, at unionsborgerne er behørigt informeret om andre rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen i en grænseoverskridende sammenhæng. Passende information og øget bevidsthed om fordelene ved mobilitet kan derfor vise sig at være af afgørende betydning i forbindelse med forsøget på at bremse hjerneflugten fra EU. Denne information vil også gøre det muligt for dem at udnytte deres rettigheder fuldt ud, hvis de beslutter sig for at gøre brug af retten til fri bevægelighed.

 

Ændringsforslag    22

Forslag til afgørelse

Betragtning 12 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a) Alle de eksisterende websteder, som Kommissionen har oprettet for at informere borgerne, bør forenkles for at gøre dem mere letforståelige med henblik på at lette mobiliteten for alle arbejdstagere uanset deres kvalifikationer.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til afgørelse

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Især bør unionsborgere, som overvejer at benytte sig af deres ret til fri bevægelighed, oplyses om deres ret til at erhverve eller bevare rettigheder i spørgsmål om social sikring i henhold til EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger. Reglerne på området garanterer, at de ikke fortaber deres rettigheder i spørgsmål om social sikring, når de flytter inden for EU. De bør også oplyses om retten til at få anerkendt deres faglige kvalifikationer og om de sociale kompetencer og medborgerkompetencer, der indgår i den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring og som kan ruste dem til at deltage i samfundslivet fuldt ud og sætte dem i stand til at udøve de rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen.

(13) Især bør unionsborgere, som overvejer at benytte sig af deres ret til fri bevægelighed, oplyses proaktivt om deres ret til at blive rekrutteret på samme betingelser uden nogen form for yderligere krav som statsborgere i det land, hvor de søger arbejde. De bør ligeledes informeres om deres ret til at erhverve eller bevare rettigheder i spørgsmål om social sikring i henhold til EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger; reglerne på området garanterer, at de ikke fortaber deres rettigheder i spørgsmål om social sikring eller deres individuelt erhvervede rettigheder, når de flytter eller vælger at arbejde inden for EU. De bør også oplyses om retten til at få anerkendt deres faglige kvalifikationer og om de sociale kompetencer og medborgerkompetencer, der indgår i den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring og som kan ruste dem til at deltage i samfundslivet fuldt ud og sætte dem i stand til at udøve de rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen. EU-retten giver også EU-borgere ret til fri bevægelighed uden nogen form for forskelsbehandling af arbejdstagere fra de forskellige medlemsstater på grundlag af nationalitet, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår, uden at de skal søge om arbejdstilladelse, og med hensyn til skattefordele. Når en unionsborger arbejder i en anden medlemsstat, har hans eller hendes familiemedlemmer endvidere ret til at opholde sig og arbejde i det land, uanset deres nationalitet. Børn af arbejdstagere, der udøver retten til fri bevægelighed, har ret til uddannelse. Med henblik på at opnå målene om bedre oplysning og øget bevidsthed er det nødvendigt at mobilisere alle involverede organisationer samt arbejdsmarkedets parter.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til afgørelse

Betragtning 13 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a) Der kan iværksættes særlige foranstaltninger for at gøre unionsborgerne mere opmærksomme på deres ret til at udføre frivilligt arbejde, studere eller gennemføre praktikophold i en anden medlemsstat eller til at deltage i EU’s udvekslingsprogrammer på uddannelsesområdet såsom Erasmus, Leonardo eller Erasmus for unge iværksættere. Unionsborgerne bør også informeres om de nye muligheder for anerkendelse af de kvalifikationer, de har erhvervet, via henvisning til nationale og europæiske referencerammer for kvalifikationer. Dette fremmer den personlige udvikling og øger unionsborgernes mobilitetsperspektiver og ‑muligheder, både på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Samtidig er utilstrækkeligt kendskab til andre sprog (især hos voksne) stadig en betydelig hindring for arbejdskraftens mobilitet. Indlæring af fremmedsprog bør derfor fremmes aktivt på EU-plan.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til afgørelse

Betragtning 13 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13b). Unionsborgerne bør også informeres om EURES-netværket med hensyn til arbejdskraftens mobilitet i EU, især i grænseregioner, og om dets bidrag til at fremme arbejdskraftens mobilitet i hele EU ved at give information til alle borgere, herunder handicappede, der ønsker at arbejde i udlandet i en anden medlemsstat, om ledige stillinger, om rettigheder og pligter i forbindelse med migration, om uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder samt om arbejds- og levevilkår.

Begrundelse

Den frie bevægelighed er en ret, som ikke kan nægtes EU-medlemsstaternes borgere, og den omfatter retten til at arbejde, studere og bo i enhver medlemsstat efter eget valg. EURES-netværket har potentialet til at fungere som et middel til at overføre oplysninger om arbejdstagerrettigheder og jobmuligheder i andre medlemsstater.

Ændringsforslag    26

Forslag til afgørelse

Betragtning 13 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13c) Retten til fri bevægelighed kræver, at strategierne for livslang læring og erhvervsuddannelse på EU-plan skræddersys i overensstemmelse med udviklingen på arbejdsmarkedet, og at der sikres kvalifikationer, der kan overføres, og som har en bredere geografisk og vidensmæssig dækning, med henblik på at matche dem hensigtsmæssigt med udbuddet af job. Der bør i denne forbindelse anspores til investering i formel og uformel uddannelse, faglig uddannelse, udveksling af arbejdserfaring og koordinerede foranstaltninger med henblik på at fremskynde processen med at gøre arbejdsstyrken mobil.

 

Ændringsforslag    27

Forslag til afgørelse

Betragtning 13 d (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13d) Det bør understreges, at de mobilitetsfremmende foranstaltninger først og fremmest har været koncentreret om borgere med uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det er derfor på tide, at EU åbner for mobiliteten for de mindst kvalificerede arbejdstagere og handicappede arbejdstagere ved at indføre nye udvekslingsprogrammer og pædagogiske og brugervenlige websteder.

 

Ændringsforslag    28

Forslag til afgørelse

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) I den forbindelse bør borgerne også oplyses bedre om deres rettigheder som passagerer, uanset med hvilke transportmidler de rejser, overalt i EU, og om deres forbrugerrettigheder på tværs af landegrænserne. Hvis de har tillid til, at deres rettigheder som forbruger beskyttes effektivt, vil de i højere grad bidrage til udviklingen af det europæiske marked for varer og tjenesteydelser, så dets potentiale udnyttes fuldt ud, og bedre udnytte fordelene. På samme måde bør borgerne informeres bedre om reglerne vedrørende produktsikkerhed i almindelighed og markedstilsyn, så de ved, hvordan deres sundhed og deres rettigheder beskyttes i hele EU, især når det gælder trusler og risici, de som enkeltpersoner ikke kan tage forholdsregler over for. Det er også vigtigt at øge borgernes bevidsthed om deres ret til sundhedsydelser på tværs af landegrænser, så de fuldt ud kan udnytte sikker behandling af høj kvalitet på tværs af landegrænserne i EU.

(14) I den forbindelse bør borgerne også oplyses bedre om deres rettigheder som passagerer, uanset med hvilke transportmidler de rejser, overalt i EU, og om deres forbrugerrettigheder på tværs af landegrænserne. Hvis de har tillid til, at deres rettigheder som forbrugere beskyttes på højeste niveau, vil de i højere grad bidrage til udviklingen af det europæiske marked for varer og tjenesteydelser, så dets potentiale udnyttes fuldt ud, og bedre udnytte fordelene. På samme måde bør borgerne informeres bedre om reglerne vedrørende produktsikkerhed i almindelighed og markedstilsyn, så de ved, hvordan deres sundhed og deres rettigheder beskyttes i hele EU, især når det gælder trusler og risici, de som enkeltpersoner ikke kan tage forholdsregler over for. Det er også vigtigt at øge borgernes bevidsthed om deres ret til sundhedsydelser på tværs af landegrænser, så de fuldt ud kan udnytte sikker behandling af høj kvalitet på tværs af landegrænserne i EU.

 

Ændringsforslag    29

Forslag til afgørelse

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) I den sammenhæng er viden om valgret og valgbarhed, som EU-borgerne er sikret, af grundlæggende betydning. Unionsborgerne bør være fuldstændig bevidst om deres valgret og valgbarhed i kommunalvalg og i valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, de har bopæl i. Deltagelse i det politiske liv kan samtidig bidrage til integrationen af unionsborgerne i samfundslivet i den medlemsstat, hvor de har valgt at have bopæl.

(15) I den sammenhæng er viden om valgret og valgbarhed, som EU-borgerne er sikret, af grundlæggende betydning. Unionsborgerne bør være fuldstændig bevidst om deres valgret og valgbarhed i kommunalvalg og i valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, de har bopæl i. Desuden bør borgerne (uanset om de er organiseret i partier, foreninger, ikke-statslige organisationer eller borgerinitiativer) oplyses effektivt om deres muligheder for at deltage aktivt i det politiske liv i EU. Deltagelse i det politiske liv kan samtidig bidrage til integrationen af unionsborgerne i samfundslivet i den medlemsstat, hvor de har valgt at have bopæl.

 

Ændringsforslag    30

Forslag til afgørelse

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Borgernes Europaår i 2013 vil være en meget passende lejlighed til at oplyse offentligheden om de rettigheder, som knytter sig til unionsborgerskabet, og derigennem bidrage til målet om at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed.

(17) Borgernes Europaår i 2013 vil være en meget passende lejlighed til at oplyse offentligheden om de rettigheder, som knytter sig til unionsborgerskabet, og derigennem bidrage til målet om at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed samt styrke europæisk solidaritet, europæisk identitet og bevidstheden om europæiske værdier.

 

Ændringsforslag    31

Forslag til afgørelse

Betragtning 18

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) 2013 vil også være 20-året for unionsborgerskabets indførelse ved Maastrichttraktaten, som trådte i kraft den 1. november 1993. Borgernes Europaår vil blive markeret ved en opfølgning på rapporten om unionsborgerskab og en handlingsplan for fjernelsen af de sidste hindringer for, at borgerne kan udnytte deres rettigheder som unionsborgere. Det europæiske år vil skabe synlighed omkring unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for borgerne, bl.a. ved at vise, hvordan Unionens politikker helt konkret indvirker på borgernes dagligliv, især ved at fjerne hindringerne for udøvelse af deres rettigheder.

(18) 2013 vil også være 20-året for unionsborgerskabets indførelse ved Maastrichttraktaten, som trådte i kraft den 1. november 1993. Borgernes Europaår vil blive markeret ved en opfølgning på rapporten om unionsborgerskab og en handlingsplan for fjernelsen af de sidste hindringer for, at borgerne kan udnytte deres rettigheder som unionsborgere. Det europæiske år vil skabe synlighed omkring unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for borgerne, bl.a. ved at vise, hvordan Unionens politikker helt konkret indvirker på borgernes dagligliv, især ved at fjerne hindringerne for udøvelse af deres rettigheder. Gennemførelse af det indre marked samt aktiv og korrekt gennemførelse af EU-retten på alle områder, hvilket omfatter retten til fri bevægelighed, under hensyntagen til den sociale dimension og virkningerne på arbejdsmarkedet, er en forudsætning for at øge unionsborgernes mobilitet.

 

Ændringsforslag    32

Forslag til afgørelse

Betragtning 18 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(18a) Unionsborgere i de nye medlemsstater er stadig delvis berørt af overgangsregler vedrørende retten til at arbejde og opholde sig frit i en anden medlemsstat. De positive erfaringer i lande, som ikke har anvendt overgangsperioder, har vist, at arbejdstagernes frie bevægelighed i EU ikke har nogen negativ indvirkning på arbejdsmarkedet eller på lønningerne.

 

Ændringsforslag    33

Forslag til afgørelse

Betragtning 19

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19) At gøre borgerne mere bevidst om deres rettigheder, herunder om deres valgret og valgbarhed i den medlemsstat, hvor de har bopæl, er også vigtig med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2014. Oplysningstiltagenes effekt bør forstærkes gennem tæt samordning og udnyttelse af synergieffekter mellem relevante foranstaltninger, der gennemføres af de øvrige EU-institutioner, især Europa-Parlamentet, og medlemsstaterne forud for valget.

(19) At gøre borgerne mere bevidst om deres rettigheder, herunder om deres valgret og valgbarhed i den medlemsstat, hvor de har bopæl, er også vigtig med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2014. Oplysningstiltagenes effekt bør forstærkes gennem tæt samordning og udnyttelse af synergieffekter mellem relevante foranstaltninger, der gennemføres af de øvrige EU-institutioner, især Europa-Parlamentet, og medlemsstaterne forud for valget. En omfattende og effektiv dækning af EU-stof fra offentlige tv-, radio- eller internetudbyderes side i alle medlemsstater og et forstærket mediesamarbejde (med f.eks. Euronews) ville styrke informationsstrømmen til borgerne på en positiv måde.

 

Ændringsforslag    34

Forslag til afgørelse

Betragtning 22

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Hovedansvaret for at øge borgernes bevidsthed om deres rettigheder som unionsborgere påhviler medlemsstaterne. Foranstaltninger på EU-plan kompletterer og supplerer nationale tiltag på dette område, som det blev understreget i den politiske erklæring om partnerskab om formidling af EU, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen undertegnede den 22. oktober 2008.

(22) Hovedansvaret for at øge borgernes bevidsthed om deres rettigheder som unionsborgere påhviler medlemsstaterne, som bør påtage sig deres forpligtelser fuldt ud og vise, at de fuldstændig er sig deres ansvar for den fælles Union bevidst. Dette omfatter en intensiv strøm af ledsagende information og målrettet dækning af EU-institutionernes virksomhed. Foranstaltninger på EU-plan kompletterer og supplerer nationale tiltag på dette område, som det blev understreget i den politiske erklæring om partnerskab om formidling af EU, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen undertegnede den 22. oktober 2008.

 

Ændringsforslag    35

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– at øge unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at færdes og opholde sig frit i Den Europæiske Union og mere generelt om de rettigheder, der er sikret unionsborgerne i grænseoverskridende situationer, herunder retten til at deltage i Unionens demokratiske liv

– at øge unionsborgernes bevidsthed om deres ret til frit at færdes og opholde sig, studere og arbejde i Den Europæiske Union og mere generelt om de rettigheder, der er sikret unionsborgerne i grænseoverskridende situationer, herunder retten til at deltage i det demokratiske liv og den demokratiske opinionsdannelse i EU

 

Ændringsforslag    36

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– at øge unionsborgernes bevidsthed om, hvordan de konkret kan få gavn af Unionens rettigheder og politikker, når de bor i en anden medlemsstat, og at tilskynde til aktiv deltagelse i samfundets fora om Unionens politik og spørgsmål

– at øge unionsborgernes bevidsthed om, hvordan de konkret kan få gavn af Unionens rettigheder og politikker, når de bor og arbejder i en anden medlemsstat, og hvordan de effektivt kan udøve deres rettigheder, og at tilskynde til aktiv deltagelse i samfundets fora om foranstaltninger, spørgsmål og politiske processer i Den Europæiske Union

 

Ændringsforslag    37

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at øge borgernes bevidsthed om risici i forbindelse med ulovligt arbejde og om fordelene ved at få et lovligt arbejde, for så vidt angår skattemæssige og sociale fordele, faglig uddannelse, statsborgerskab, bolig, familiesammenføring, børns adgang til undervisning og adgang til en læreplads gennem eksisterende instrumenter (f.eks. EURES)

 

Ændringsforslag    38

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– at skabe debat om den fri bevægeligheds følger og muligheder som et umisteligt aspekt af unionsborgerskabet, især når det handler om at styrke samhørigheden i samfundet, den gensidige forståelse mellem unionsborgerne og båndene mellem borgerne og Unionen.

– at skabe debat om den fri bevægeligheds følger og muligheder og dens gennemførelse i medlemsstaterne som et umisteligt aspekt af unionsborgerskabet, uden forskelsbehandling på grund af nationalitet eller etnisk oprindelse og som en grundlæggende frihed, især når det handler om at styrke samhørigheden i samfundet, den sociale integration, beskæftigelsen, kvalitetsuddannelse, den gensidige forståelse mellem unionsborgerne og båndene mellem borgerne og Unionen.

 

Ændringsforslag    39

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at fremme aktiviteter, der har til formål at bekæmpe forskelsbehandling på grund af nationalitet med henblik på at overvinde de fordomme, der har indflydelse på borgernes ret til fri bevægelighed og deres ret til at arbejde og bo i en anden medlemsstat.

Begrundelse

De foreliggende oplysninger til borgerne om deres civile, sociale og beskæftigelsesmæssige rettigheder er utilstrækkelige, og dette faktum skaber væsentlige hindringer for den frie bevægelighed for arbejdstagere i EU. Borgerne skal informeres ordentligt om deres rettigheder, når de flytter til en anden medlemsstat, for ikke at blive udnyttet af arbejdsgiverne.

 

 

Ændringsforslag    40

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. -1 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1. I løbet af 2012 organiserer Kommissionen en konkurrence på EU-niveau om udformning af et logo for Europaåret.

 

Ændringsforslag    41

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– informations-, uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper

– informations-, uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, med aktiv deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper, især de mest sårbare og ugunstigt stillede grupper, på grundlag af ligebehandling og uden forskelsbehandling

 

Ændringsforslag    42

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– udveksling af information, erfaringer og god praksis mellem nationale, regionale og lokale forvaltninger og andre organisationer

– udveksling af information, erfaringer (både positive og negative) og god praksis mellem nationale, regionale og lokale forvaltninger og andre organisationer

 

Ændringsforslag    43

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– konferencer og arrangementer, der har til formål at skabe debat og øge bevidstheden om betydningen og fordelene ved retten til fri bevægelighed og ophold og mere generelt borgernes rettigheder som unionsborgere

– konferencer og arrangementer, der har til formål at skabe debat og øge bevidstheden om betydningen og fordelene ved samt hindringerne for at udøve retten til fri bevægelighed og ophold og mere generelt borgernes rettigheder som unionsborgere

 

Ændringsforslag    44

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– styrkelse og synliggørelse af den flersprogede tjeneste Europe Direct og internetportalen Your Europe som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder

– styrkelse og synliggørelse af den flersprogede tjeneste Europe Direct og internetportalerne Your Europe og EURES som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder og muligheder, herunder information om arbejdstageres og deres familiers rettigheder i det relevante beskæftigelsesland samt initiativer som f.eks. "Unge på Vej" i forbindelse med en stigende anvendelse af digitale kommunikationsredskaber og sociale netværk

 

Ændringsforslag    45

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 6 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– fremhævelse af betydningen af borgerinitiativet, der skal gøre det muligt for borgerne at deltage direkte i udformningen af EU’s politik

 

Ændringsforslag    46

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 6 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– kraftig opfordring til omfattende og objektiv dækning i medlemsstaterne af EU-institutionernes virksomhed

 

Ændringsforslag    47

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 6 c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– bedre oplysning af borgerne om retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand

 

Ændringsforslag    48

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 6 d (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– oplysningskampagner med henblik på i højere grand at synliggøre den rolle, som Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand spiller

 

Ændringsforslag    49

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 6 e (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– modernisering af EURES-websiden med henblik på at gøre den mere brugervenlig og forbedre den regelmæssige ajourføring af den, samt en oplysningskampagne til at gøre den mere synlig

 

Ændringsforslag    50

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 6 f (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– oplysningskampagner med henblik på at styrke synligheden af NARIC-websiden om anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer samt dens tilgængelighed og flersprogethed

 

Ændringsforslag    51

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Når de i artikel 3, stk. 1, nævnte initiativer gennemføres, skal Kommissionen og medlemsstaterne sikre aktiv deltagelse af repræsentanter for civilsamfundet, f.eks. arbejdsmarkedets parter.

 

Ændringsforslag    52

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Kommissionen og medlemsstaterne kan fastslå, at andre aktiviteter bidrager til det målene for Europaåret, og tillade, at Europaårets navn anvendes til fremme af disse aktiviteter, forudsat de bidrager til virkeliggørelse af målene i artikel 2.

3. Kommissionen og medlemsstaterne skal angive yderligere aktiviteter, som bidrager til målene for Europaåret, og tillade, at Europaårets navn anvendes til fremme af disse aktiviteter, forudsat de bidrager til virkeliggørelse af målene i artikel 2.

 

Ændringsforslag    53

Forslag til afgørelse

Artikel 4 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen arbejder også tæt sammen med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Kommissionen arbejder også tæt sammen med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og arbejdsmarkedets parter.

 

Ændringsforslag    54

Forslag til afgørelse

Artikel 4 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen indkalder repræsentanter for europæiske organisationer og organer, der arbejder aktivt for at sikre borgernes rettigheder, og interesserede parter til møder for at bistå Kommissionen med gennemførelsen af Europaåret på EU-plan.

Kommissionen indkalder repræsentanter for europæiske organisationer og organer, der arbejder aktivt for at sikre borgernes rettigheder, og interesserede parter til møder for at bistå Kommissionen med gennemførelsen af Europaåret på EU-plan. Med henblik herpå arbejder Kommissionen tæt sammen med civilsamfundsorganisationer og borgere.

 

Kommissionen arbejder endvidere tæt sammen med organisationer, der repræsenterer specifikke målgrupper såsom handicappede, sårbare grupper, tredjelandsstatsborgere, romaer eller borgere fra kandidatlande.

 

Ændringsforslag    55

Forslag til afgørelse

Artikel 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 5a

 

Kommissionen og Rådet sørger for tilstrækkelige budgetmidler til en vellykket gennemførelse af Europaåret og de aktiviteter, som der er blevet opfordret til i medlemsstaterne, med henblik på at kunne gennemføre målsætningerne.

 

Ændringsforslag    56

Forslag til afgørelse

Artikel 8 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de initiativer, der er omhandlet i denne afgørelse.

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de initiativer, der er omhandlet i denne afgørelse. Rapporten tjener som grundlag for fremtidige EU-politikker, EU-foranstaltninger og EU-aktioner på dette område. På grundlag af erfaringerne med Europaåret skal rapporten også indeholde idéer og forslag om, hvordan borgerne bedre kan oplyses om deres rettigheder, selv efter afslutningen på Europaåret.

 

PROCEDURE

Titel

Borgernes Europaår (2013)

Referencer

COM(2011)0489 – C7-0217/2011 – 2011/0217(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

13.9.2011

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

13.9.2011

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Inês Cristina Zuber

15.9.2011

 

 

 

Oprindelig ordfører

Ilda Figueiredo

 

 

 

Behandling i udvalg

5.12.2011

25.1.2012

29.2.2012

 

Dato for vedtagelse

1.3.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

38

2

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Heinz K. Becker, Pervenche Berès, Vilija Blinkevičiūtė, Philippe Boulland, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Emer Costello, Andrea Cozzolino, Frédéric Daerden, Karima Delli, Sari Essayah, Richard Falbr, Marian Harkin, Nadja Hirsch, Stephen Hughes, Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Konstantinos Poupakis, Licia Ronzulli, Elisabeth Schroedter, Nicole Sinclaire, Joanna Katarzyna Skrzydlewska, Jutta Steinruck, Andrea Zanoni, Inês Cristina Zuber

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Georges Bach, Malika Benarab-Attou, Kinga Göncz, Jan Kozłowski, Svetoslav Hristov Malinov, Ramona Nicole Mănescu, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Phil Bennion, Silvia-Adriana Ţicău

 

 

1.3.2012

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om borgernes Europaår (2013)

( COM(2011)0489 – C7‑0217/2011 – 2011/0217(COD) )

Ordfører for udtalelse: Marie-Christine Vergiat

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til afgørelse

Betragtning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) Ved artikel 20, stk. 1, i traktaten indføres et unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne, og det fastsættes, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I artikel 20, stk. 2, specificeres, at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne, og de har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Unionsborgeres ret til fri bevægelighed og ophold er yderligere nedfældet i artikel 21 i traktaten.

(1) Ved artikel 20, stk. 1, i traktaten indføres et unionsborgerskab, som er et supplement til og ikke en erstatning for det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne, og det fastsættes, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I artikel 20, stk. 2, specificeres, at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne, og de har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Unionsborgeres ret til fri bevægelighed og ophold er yderligere nedfældet i artikel 21 i traktaten.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til afgørelse

Betragtning 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1a) Borgerne og de foreninger, der repræsenterer dem, er centrale for, at Unionen kan fungere, som anført i artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der understreger betydningen af alle aspekter af participatorisk demokrati.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til afgørelse

Betragtning 1 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1b) Unionsborgerskabets grundlæggende rettigheder er også forbundet med den europæiske dimension af uddannelse, navnlig gennem fremme af flersprogethed og mobilitet for studerende, undervisere samt personer, der tager erhvervsuddannelse og deres lærere, som fastsat i artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til afgørelse

Betragtning 1 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1c) Unionen bør af hensyn til sine borgere tage højde for den kulturelle dimension i alle de foranstaltninger, den indfører, med henblik på at tilskynde til gensidig respekt mellem kulturerne, fremme mangfoldighed, beskytte den fælles kulturarv og øge kendskabet til de europæiske befolkningers historie, som fastsat i artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til afgørelse

Betragtning 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Med Lissabontraktatens ikrafttræden styrkedes unionsborgerskabets status og supplerede det rettighedskompleks, der er knyttet til unionsborgerskabet, med en ny rettighed, borgerinitiativet, hvorefter en million unionsborgere kan opfordre Kommissionen til at fremlægge et forslag inden for hvert af EU's kompetenceområder.

(2) Med Lissabontraktatens ikrafttræden styrkedes unionsborgerskabets status og supplerede det rettighedskompleks, der er knyttet til unionsborgerskabet, med en ny rettighed, borgerinitiativet, hvorefter mindst en million berettigede undertegnere fra mindst en fjerdedel af alle medlemsstaterne kan opfordre Kommissionen til at fremlægge et forslag inden for et hvilket som helst af EU's kompetenceområder.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til afgørelse

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge præamblen til charteret sætter Unionen "mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". I afsnit V i charteret anføres borgernes rettigheder, og i artikel 45 i charteret anføres, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

(3) De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge præamblen til charteret sætter Unionen "mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". I kapitel V i charteret anføres borgernes rettigheder, og i artikel 45 i charteret anføres, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, og i artikel 41 anføres retten til at henvende sig til Unionens institutioner på et af traktaternes sprog og modtage svar på samme sprog.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til afgørelse

Betragtning 3 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a) Som det fremgår af præamblen til charteret, bygger Unionen på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet, som er af afgørende betydning for at udøve unionsborgerskabet. Unionen bør desuden bidrage til at bevare og udvikle disse fælles værdier og samtidig respekterer mangfoldigheden i de europæiske folkeslags kulturer og traditioner, samt til at sikre ytrings- og informationsfriheden, retten til uddannelse, friheden for kunst og videnskab og den akademiske frihed.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til afgørelse

Betragtning 3 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3b) UNESCO's konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (konventionen) fastsætter, at kulturel mangfoldighed spiller en vigtig rolle for den fulde udøvelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt for opretholdelsen af social sammenhængskraft. I henhold til artikel 10 i konventionen er medlemsstaterne og Den Europæiske Union forpligtet til at tilskynde til og fremme forståelse for betydningen af at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed bl.a. ved hjælp af uddannelsesprogrammer og programmer til at øge offentlighedens opmærksomhed.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til afgørelse

Betragtning 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a) Europarådet har siden sin oprettelse spillet en ledende rolle på det uddannelsesmæssige og kulturelle område ved at fremme og skabe europæiske kulturnetværk, interkulturel dialog og fremme den sproglige mangfoldighed. Unionen bør derfor skabe synergier med Europarådets arbejde på dette område, og navnlig bør henstillingerne i Europarådets charter om uddannelse i demokratisk medborgerskab og menneskerettighedsuddannelse af maj 2010 fremmes i forbindelse med ”borgernes Europaår” i 2013.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a) Efter Maastricht-traktaten, som nærmere fastsatte, på hvilken måde Unionen kunne spille en rolle på områder som uddannelse, kultur og ungdomspolitik, har det vigtigste formål med de programmer, som Kommissionen har indført, været at anspore til møder og udveksling mellem de borgere, der bor i EU, og at fremme dialog og gensidig forståelse og respekt. I forbindelse med borgernes Europaår bør disse programmer udvikles, så de tager hensyn til de kulturelle og uddannelsesmæssige aspekter af unionsborgerskabet.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6b) Uddannelse spiller, forudsat at den er tilgængelig for alle, en afgørende rolle for uddannelsen af kommende borgere ved at give dem mulighed for at erhverve et solidt grundlag af generel viden, herunder en kritisk forståelse af europæisk integration og af de europæiske folkeslags historie og kulturer. Ud fra dette synspunkt er folkeoplysning af væsentlig betydning for at give den enkelte mulighed for at deltage fuldt ud i det demokratiske, sociale og kulturelle liv og for at føle sig fuldt ud som unionsborger fra en ganske tidlig alder.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6c) Ikke-formel og uformel uddannelse spiller en afgørende rolle både med hensyn til undervisning i og udøvelse af medborgerskab, fordi den fremmer selvstændiggørelse, solidaritet og gensidig forståelse og styrker den sociale sammenhængskraft. Borgernes Europaår bør derfor ses som en overbygning på det europæiske år for frivilligt arbejde (2011). Det er i denne sammenhæng vigtigt at fremme anerkendelsen af de frivilliges engagement, at værdsætte de kompetencer og færdigheder, som erhverves på dette område, og fjerne hindringer i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænserne, herunder aktiviteter, som involverer tredjelande og tredjelandsstatsborgere, især tredjelandsstatsborgere, som er bosiddende i Unionen. Det er ligeledes vigtigt at opnå anerkendelse af statutten for den europæiske forening, fordi det bl.a. kan lette udviklingen af grænseoverskridende projekter.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 d (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6d) Udøvelse af medborgerskab forudsætter fuld og uhindret udøvelse af sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder og kræver også anerkendelse af den kulturelle mangfoldighed og udvikling af kulturelle aktiviteter, som alle dele af befolkningen kan deltage i, herunder de mest sårbare grupper (f.eks. personer med handicap, personer med indvandrerbaggrund og personer, der er socialt og økonomisk dårligt stillet).

 

Ændringsforslag    14

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 e (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6e) Tanke-, ytrings- og informationsfrihed samt mediepluralisme og -uafhængighed er væsentlige principper for udøvelse af medborgerskab. EU-institutionernes og navnlig Kommissionens kommunikationspolitik bør i højere grad tage hensyn til behovet for at informere og skabe forståelse hos så mange som muligt. Kommissionen bør etablere tættere forbindelser til repræsentanterne for de lokale, regionale og nationale myndigheder, EU-informationskontorerne i medlemsstaterne, repræsentanter for civilsamfundet og medierne, herunder lokale og regionale medier, for at hjælpe borgerne til bedre at forstå EU-politikkens indvirkning på de nationale og lokale politikker og for at give dem mulighed for at tage ejerskab over sådanne politikker.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 f (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6f) Siden 1979, da de første direkte valg til Europa-Parlamentet blev afholdt, har Europa-Parlamentet fungeret som et direkte bindeled mellem borgerne og Unionen. Medlemmerne af Europa-Parlamentet har spillet en afgørende rolle i formidlingen af rettighederne og fordelene ved unionsborgerskabet samt med hensyn til at fremhæve anliggender, der ligger borgerne på sinde, i udformningen af politikker.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til afgørelse

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) Fri bevægelighed og arbejdskraftens mobilitet kan især bidrage til at håndtere følgerne af de demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og styrke arbejdstagernes beskæftigelsesevne og forbedre den europæiske industris konkurrenceevne. Samtidig er fri bevægelighed en forudsætning og et incitament for borgerne til at udøve en række rettigheder, de er sikret i EU-lovgivningen, herunder retten til som forbruger at have adgang til varer og tjenesteydelser eller rettigheder som passagerer og turister. At fremme den fri bevægelighed kan derfor forbedre borgernes muligheder for at drage fordel af det indre marked fuldt ud og samtidig være en vigtig drivkraft for vækst.

(7) Fri bevægelighed og arbejdskraftens mobilitet kan især bidrage til at håndtere følgerne af de demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og styrke arbejdstagernes beskæftigelsesevne, forbedre den europæiske industris konkurrenceevne og på lang sigt fremme forskning og innovation i Unionen. Samtidig er fri bevægelighed en forudsætning og et incitament for borgerne til at udøve en række rettigheder, de er sikret i EU-lovgivningen, herunder retten til som forbruger at have adgang til varer og tjenesteydelser eller rettigheder som passagerer og turister. At fremme den fri bevægelighed kan derfor forbedre borgernes muligheder for at drage fordel af det indre marked fuldt ud og samtidig være en vigtig drivkraft for vækst. Herudover er det socialt og kulturelt berigende og hjælper borgerne med at overvinde sprogbarrierer.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til afgørelse

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område påskønnes klart af EU-borgerne som en af de centrale, individuelle rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet. Den belyser og fremmer bedre forståelse for værdien af den europæiske integration og tilskynder borgerne til at tage del i udformningen af Den Europæiske Union. Når borgerne udvider aspekter af deres liv på tværs af landegrænser ved at rejse til eller slå sig ned i andre medlemsstater, bliver de bevidst om de rettigheder, EU-lovgivningen sikrer dem i grænseoverskridende situationer, og kan drage fordel af dem. At udøve retten til fri bevægelighed og ophold bidrager derfor til at gøre unionsborgerskabet en konkret realitet i borgernes dagligliv.

(8) Retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område påskønnes klart af EU-borgerne som en af de centrale, individuelle rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet. Den belyser og fremmer bedre forståelse for værdien af den europæiske integration og tilskynder borgerne til at tage del i udformningen af Den Europæiske Union. Når borgerne udvider aspekter af deres liv på tværs af landegrænser ved at rejse til eller slå sig ned i andre medlemsstater, bliver de bevidst om de rettigheder, EU-lovgivningen sikrer dem i grænseoverskridende situationer, og kan drage fordel af dem. For at sætte borgerne i stand til at udøve disse rettigheder bør der imidlertid, navnlig i grænseregionerne, oprettes flere informationskontorer med tilhørende gennemskuelige og lettilgængelige websteder. At udøve retten til fri bevægelighed og ophold bidrager derfor til at gøre unionsborgerskabet en konkret realitet i borgernes dagligliv.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til afgørelse

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Selvom retten til fri bevægelighed og ophold har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for i deres dagligdag, når de forsøger at udnytte retten i praksis. Ud over usikkerheden omkring mobilitetens fordel oplever unionsborgerne for mange praktiske hindringer i forbindelse med arbejde og flytning til et andet sted inden for Unionen.

(9) Selvom retten til fri bevægelighed og ophold har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for i deres dagligdag, når de forsøger at udnytte retten i praksis. Ud over usikkerheden omkring mobilitetens fordel oplever unionsborgerne for mange praktiske hindringer i forbindelse med arbejde, studier og flytning til et andet sted inden for Unionen. Det gælder navnlig i de regioner, der ligger tæt ved de indre grænser, hvor det især er almindeligt, at borgere er bosat i en anden medlemsstat end den, de arbejder i. Med henblik på at styrke den økonomiske og sociale samhørighed er der derfor behov for, at informationen om grænseoverskridende beskæftigelse gøres mere gennemskuelig og lettilgængelig. Med hensyn til rekruttering af faglærte arbejdstagere er der ligeledes et presserende behov for at lette adgangen gennem mere faste ordninger for informationsudveksling mellem medlemsstaterne på en måde, der er klarere og lettere forståelig for de arbejdssøgende.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til afgørelse

Betragtning 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a) Studerendes og forskeres mobilitet er bl.a. blevet kraftigt tilskyndet gennem programmet for livslang læring. Der findes imidlertid stadig betydelige hindringer for mobiliteten, navnlig med hensyn til sociale rettigheder, finansielle muligheder og sociokulturelle stereotyper, og der en endnu langt fra opnået gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til afgørelse

Betragtning 9 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9b) Fri bevægelighed for kulturelle aktører, herunder kunstnere, spiller en afgørende rolle med hensyn til at opdage forskellige kulturelle udtryksformer samt for gensidig forståelse og respekt. Den bør derfor tilskyndes generelt, bl.a. ved at indføre ad hoc-procedurer og ved at arbejde for anerkendelse af en statut for kunstnere på europæisk niveau.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til afgørelse

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Eftersom retten til fri bevægelighed betydeligt forbedrer den enkeltes liv, er det af afgørende betydning, at information om, at denne ret findes og om betingelserne for at bruge den, er tilgængelig i videst muligt omfang. Eftersom alle unionsborgere er omfattet af denne ret, bør der gøres stadige bestræbelser på at oplyse herom.

(11) Eftersom retten til fri bevægelighed betydeligt forbedrer den enkeltes liv, er det af afgørende betydning, at lettilgængelig og gennemskuelig information om, at denne ret findes og om betingelserne for at bruge den, er tilgængelig i videst muligt omfang. Eftersom alle unionsborgere er omfattet af denne ret, bør der gøres stadige bestræbelser på at oplyse herom.

 

Ændringsforslag    22

Forslag til afgørelse

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) I den sammenhæng er viden om den valgret og valgbarhed, som EU-borgerne er sikret, af grundlæggende betydning. Unionsborgerne bør være fuldstændig bevidst om deres valgret og valgbarhed i kommunalvalg og i valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, de har bopæl i. Deltagelse i det politiske liv kan samtidig bidrage til integrationen af unionsborgerne i samfundslivet i den medlemsstat, hvor de har valgt at have bopæl.

(15) I den sammenhæng er viden om den valgret og valgbarhed, som EU-borgerne er sikret, af grundlæggende betydning. Unionsborgerne bør være fuldstændig bevidst om deres valgret og valgbarhed i kommunalvalg og i valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, de har bopæl i. De bør fra barnsben og livet igennem lære om Europas og de europæiske folkeslags historie og om EU-institutionerne, således at de fuldt ud kan tage del i de europæiske processer, der er baseret på folkelig deltagelse. Deltagelse i det politiske liv kan samtidig bidrage til integrationen af unionsborgerne i samfundslivet i den medlemsstat, hvor de har valgt at have bopæl.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til afgørelse

Betragtning 16

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) At øge borgernes bevidsthed om fordelene ved disse rettigheder, både for dem selv som enkeltpersoner og for samfundet som helhed, kan også bidrage til en stærkere fornemmelse af tilhørsforhold til Unionen.

(16) At øge borgernes bevidsthed om fordelene ved disse rettigheder, både for dem selv som enkeltpersoner og for samfundet som helhed, kan også bidrage til en stærkere fornemmelse af tilhørsforhold til Unionen og andel i en fælles kulturarv, der fungerer som en samlende faktor, og som dermed kan forstærke fornemmelsen af tilhørsforhold til EU yderligere.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til afgørelse

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Borgernes Europaår i 2013 vil være en meget passende lejlighed til at oplyse offentligheden om de rettigheder, som knytter sig til unionsborgerskabet, og derigennem bidrage til målet om at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed.

(17) Borgernes Europaår i 2013 vil være en meget passende lejlighed til at oplyse offentligheden om de rettigheder og pligter, som knytter sig til unionsborgerskabet, samt til at identificere hindringer for den faktiske udøvelse af disse rettigheder og derigennem bidrage til målet om at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed, navnlig ved at sikre deltagelse af repræsentanter for civilsamfundet. Der bør gøres en særlig indsats for at inddrage dem, der repræsenterer unge mennesker, studerende, lærere, kulturelle aktører og medier, i betragtning af de store udsnit af befolkningen, som de har adgang til.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til afgørelse

Betragtning 18

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) 2013 vil også være 20-året for unionsborgerskabets indførelse ved Maastrichttraktaten, som trådte i kraft den 1. november 1993. Borgernes Europaår vil blive markeret ved en opfølgning på rapporten om unionsborgerskab og en handlingsplan for fjernelsen af de sidste hindringer for, at borgerne kan udnytte deres rettigheder som unionsborgere. Det europæiske år vil skabe synlighed omkring unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for borgerne, bl.a. ved at vise, hvordan Unionens politikker helt konkret indvirker på borgernes dagligliv, især ved at fjerne hindringerne for udøvelse af deres rettigheder.

(18) 2013 vil også være 20-året for unionsborgerskabets indførelse ved Maastrichttraktaten, som trådte i kraft den 1. november 1993. Borgernes Europaår vil blive markeret ved en opfølgning på rapporten om unionsborgerskab og en handlingsplan for fjernelsen af de sidste hindringer for, at borgerne kan udnytte deres rettigheder som unionsborgere. Det europæiske år vil skabe synlighed omkring unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for borgerne, bl.a. ved at vise, hvordan Unionens politikker helt konkret indvirker på borgernes dagligliv, især ved at fjerne hindringerne for udøvelse af deres rettigheder og ved at føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med det organiserede civilsamfund og derved tilskynde borgerne til at involvere sig i det offentlige liv og i beslutningstagningen, samtidig med at EU-borgernes fælles kerneværdier fremhæves.

 

Ændringsforslag    26

Forslag til afgørelse

Betragtning 21

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(21) I forbindelse med borgernes Europaår bør man fuldt ud anvende de eksisterende deltagelsesmåder og de rettigheder, som er nedfældet i artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union, for at tilskynde til inddragelse af borgerne i gennemførelsen af handlingsplanen fra 2013 for fjernelse af de hindringer, der står i vejen for, at borgerne kan udnytte deres rettigheder, og mere overordnet udforme EU-foranstaltninger, som gør at rettighederne får konkret virkning. De europæiske civilsamfundsorganisationer spiller en central rolle i den henseende.

(21) I forbindelse med borgernes Europaår bør man fuldt ud anvende de eksisterende deltagelsesmåder og de rettigheder, som er nedfældet i artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union, for at tilskynde til inddragelse af borgerne i gennemførelsen af handlingsplanen fra 2013 for fjernelse af de hindringer, der står i vejen for, at borgerne kan udnytte deres rettigheder, og mere overordnet udforme EU-foranstaltninger, som gør at rettighederne får konkret virkning. De europæiske civilsamfundsorganisationer spiller en central rolle i den henseende. Praksisorienterede organisationer og projekter, der er forankret i civilsamfundet, bør derfor modtage særlig støtte.

 

Ændringsforslag    27

Forslag til afgørelse

Betragtning 25

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25) EU-midler til andre aktiviteter end de aktiviteter, der støttes inden for rammerne af budgettet for borgernes Europaår, kan gives inden for rammerne af bestående EU-programmer eller strukturfondene, navnlig programmet "Europa for borgerne" og programmet "Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab",

(25) Andre aktiviteter end de aktiviteter, der støttes inden for rammerne af budgettet for borgernes Europaår, og som bidrager til virkeliggørelsen af målsætningerne for dette år og finansieres inden for rammerne af bestående EU-programmer eller strukturfondene, såsom programmerne "Europa for borgerne", "Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab", ”Livslang læring” ”Aktive unge”, kulturprogrammet og ”Media”, bør udvikles parallelt inden for disse rammer.

 

Ændringsforslag    28

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Det overordnede mål med borgernes Europaår er at øge bevidstheden om de rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, for at hjælpe borgerne med at gøre fuld brug af retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Europaåret skal bl.a. fokusere på mulighederne for aktivt medborgerskab og udøvelse af rettigheder for unionsborgere, som har bopæl i en anden medlemsstat end deres egen, for studerende, arbejdstagere, forbrugere og leverandører af varer og tjenester i hele Unionen.

Det overordnede mål med borgernes Europaår er at skabe og fremme større forståelse hos borgerne for begrebet unionsborgerskab i alle dets forskellige aspekter, herunder de kulturelle og uddannelsesmæssige aspekter, og indkredse hindringer for den praktiske udøvelse af de rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, således at borgerne kan udøve alle deres rettigheder og deltage fuldt ud i medlemsstaternes og Unionens demokratiske liv. Europaåret skal bl.a. fokusere på mulighederne for folkelig og politisk deltagelse, udøvelse af rettigheder, udveksling og mobilitet for unionsborgere, navnlig for studerende, arbejdstagere, forbrugere og leverandører af varer og tjenester, uanset hvilken medlemsstat de har er bosiddende i.

 

Ændringsforslag    29

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– at øge unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at færdes og opholde sig frit i Den Europæiske Union og mere generelt om de rettigheder, der er sikret unionsborgerne i grænseoverskridende situationer, herunder retten til at deltage i Unionens demokratiske liv

– at øge unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at færdes og opholde sig frit i Den Europæiske Union og mere generelt om de rettigheder, der er sikret unionsborgerne i grænseoverskridende situationer, herunder retten til at deltage i Unionens demokratiske liv, navnlig valgretten og valgbarheden ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg i bopælsmedlemsstaten, således at de får mulighed for at identificere og tackle hindringer for deres udøvelse af disse rettigheder

 

Ændringsforslag    30

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at øge unionsborgerne bevidsthed om Europa-Parlamentet og omfanget af dets beføjelser i lovgivningsprocessen samt om den direkte repræsentative rolle, som lokalt valgte medlemmer af Europa-Parlamentet spiller

 

Ændringsforslag    31

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 1 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at øge unionsborgernes bevidsthed om det direkte demokratis redskaber, som f.eks. borgerinitiativet og offentlige høringer, og tilskynde dem til at engagere sig aktivt i Unionens politiske liv. Offentlige høringer skal gennemføres på alle officielle sprog og på en proaktiv måde, der indbefatter samarbejde med civilsamfundsorganisationer med henblik på at øge deltagelsesgraden væsentligt

 

Ændringsforslag    32

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at skabe større kendskab i befolkningen, navnlig blandt unge mennesker, til EU-programmerne på uddannelsesområdet og det kulturelle område og dermed lette deres adgang til unionsborgerskabet, navnlig ved at sikre, at så mange som muligt deltager i disse programmer

 

Ændringsforslag    33

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 2 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at udvikle kommunikationsnetværk og ‑redskaber til at formidle information på alle de europæiske sprog om de politikker, der vedtages på EU-plan, og indvirkningerne af dem på dagliglivet, herunder de netværk og redskaber, der giver mulighed for at styrke dialogen med EU-institutionerne og øve indflydelse på den politiske beslutningstagning

 

Ændringsforslag    34

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 2 c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at tilskynde unge mennesker til at deltage i udformningen af politikker på lokalt, nationalt og EU-niveau, f.eks. ved at udvikle fora, herunder internetfora, som giver dem mulighed for at blive hørt

 

Ændringsforslag    35

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 2 d (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at tilvejebringe en passende ramme for interaktion mellem kulturelle aktører og borgere i uddannelses‑ og kulturmæssige sammenhænge og centre, herunder også i fjerntliggende områder, med henblik på at vise den rolle, som kulturelle aktiviteter spiller i forbindelse med udøvelsen af unionsborgerskabet

 

Ændringsforslag    36

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 2 – led 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– at skabe debat om den fri bevægeligheds følger og muligheder som et umisteligt aspekt af unionsborgerskabet, især når det handler om at styrke samhørigheden i samfundet, den gensidige forståelse mellem unionsborgerne og båndene mellem borgerne og Unionen.

– at skabe debat om den fri bevægeligheds følger og muligheder som et umisteligt aspekt af unionsborgerskabet, men også at øge kendskabet til de hindringer, der fortsat består med hensyn til at udøve denne ret, når det handler om at styrke samhørigheden i samfundet, den kulturelle mangfoldighed og den gensidige forståelse og respekt mellem alle, der bor i Unionen.

 

Ændringsforslag    37

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– informations-, uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper

– informations-, uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper i samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder og civilsamfundets foreninger og organisationer, navnlig dem der er aktive på europæisk niveau

 

Ændringsforslag    38

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– udveksling af information, erfaringer og god praksis mellem nationale, regionale og lokale forvaltninger og andre organisationer

– udveksling af information, erfaringer og god praksis mellem nationale, regionale og lokale forvaltninger, foreninger, ikke-statslige organisationer og andre organisationer

 

Ændringsforslag    39

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– konferencer og arrangementer, der har til formål at skabe debat og øge bevidstheden om betydningen og fordelene ved retten til fri bevægelighed og ophold og mere generelt borgernes rettigheder som unionsborgere

– konferencer og arrangementer – i samarbejde med repræsentanter for civilsamfundet og åbne for det bredest mulige udsnit af befolkningen – der har til formål at skabe debat og øge borgernes bevidsthed om europæisk historie og integration, om den politik, der føres af EU, og konsekvenserne heraf for dagliglivet, om fordelene ved retten til fri bevægelighed og ophold – herunder en kampagne for at fremme unges mobilitet – muligheder for udveksling navnlig på det kulturelle og uddannelsesmæssige område, og mere generelt om de rettigheder, som tilkommer borgere, der bor i Unionen

 

Ændringsforslag    40

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– partnerskaber mellem regioner for at fremme aktiviteterne i forbindelse med det europæiske år

 

Ændringsforslag    41

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– anvendelse af bestående flersprogede deltagelsesmåder for at tilskynde borgerne til at bidrage til at give deres rettigheder konkret virkning og overordnet set nå Europaårets mål

– anvendelse og udbredelse af bestående flersprogede deltagelsesmåder for at hjælpe borgerne til at forstå deres rettigheder og kunne udøve dem i overensstemmelse med Europaårets mål

 

Ændringsforslag    42

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– bedre brug af lettilgængelige redskaber til onlinekommunikation i EU-institutionerne for at lette den interaktive kommunikation med borgerne

 

Ændringsforslag    43

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– styrkelse og synliggørelse af den flersprogede tjeneste Europe Direct og internetportalen Your Europe som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder

– styrkelse og synliggørelse af den flersprogede tjeneste Europe Direct og internetportalen Your Europe, herunder information om mobiliteten for studerende fra EU, som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder

 

Ændringsforslag    44

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 5 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– styrkelse af internetportalen ”Europeana”s rolle og synlighed samt af europæiske projekter, der har fået tildelt det europæiske kulturarvsmærke, og projekter under programmet ”europæisk kulturhovedstad”, med henblik på at give borgerne mulighed for at udvide deres kendskab til europæisk historie og integration og fremme den gensidige forståelse

 

Ændringsforslag    45

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

– styrkelse og synliggørelse af problemløsningsværktøjets SOLVIT's rolle, så unionsborgerne kan udnytte og forsvare deres rettigheder bedre.

– en betydelig styrkelse og synliggørelse af effektive problemløsningsværktøjer som f.eks. SOLVIT, så unionsborgerne kan udnytte og forsvare deres rettigheder bedre.

 

Ændringsforslag    46

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 6 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– udbygning af kontakterne med medierne, navnlig de lokale og regionale medier, for at etablere et grundlag for mere direkte kommunikation mellem borgerne og institutionerne, og yderligere udvikling af projekter og initiativer, der har til formål at fremme formidlingen af information om EU til den brede offentlighed

 

Ændringsforslag    47

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 6 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– styrkelse af indsatsen for at udvikle redskaber til forbedring af den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder for derved at fjerne hindringer for de studerendes og arbejdssøgendes mobilitet;

 

Ændringsforslag    48

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Offentlige myndigheder på alle forvaltningsniveauer skal i fællesskab med ngo'er iværksætte programmer, der kan sætte statsborgere fra andre medlemsstater, som er bosat på deres område, i stand til at opnå tilstrækkelig viden til fuldt ud at kunne deltage i værtsmedlemsstatens sociale, økonomiske, kulturelle og politiske liv.

 

Ændringsforslag    49

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 3 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3b. Offentlige myndigheder skal yde effektiv bistand til, at vandrende arbejdstagere kan blive registreret og uden urimelige byrder fuldt ud opfylde de procedurekrav, der er afgørende for, at de kan deltage i værtslandets økonomiske liv fuldt ud. Det er af afgørende betydning, at unionsborgerskabet giver håndgribelige rettigheder.

 

Ændringsforslag    50

Forslag til afgørelse

Artikel 4 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Kommissionen samarbejder med formandskaberne for Rådet for Den Europæiske Union for at sikre synligheden af de tiltag, der træffes i forbindelse med borgernes Europaår.

 

Ændringsforslag    51

Forslag til afgørelse

Artikel 4 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen indkalder repræsentanter for europæiske organisationer og organer, der arbejder aktivt for at sikre borgernes rettigheder, og interesserede parter til møder for at bistå Kommissionen med gennemførelsen af Europaåret på EU-plan.

Kommissionen indkalder repræsentanter for europæiske organisationer, civilsamfundsforeninger og organer, der arbejder aktivt med medborgerskab og for at sikre borgernes rettigheder, samt på uddannelses- og kulturområdet, og interesserede parter til møder for at bistå Kommissionen med gennemførelsen af Europaåret på EU-plan.

 

Ændringsforslag    52

Forslag til afgørelse

Artikel 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 4a

 

Budget

 

Borgernes Europaår udstyres med et budget på 5 mio. EUR.

 

Ændringsforslag    53

Forslag til afgørelse

Bilag – punkt A – afsnit 2 – led 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

• Produktion og udbredelse af audiovisuelt og trykt materiale med de budskaber, som nævnes i artikel 2

• Produktion og udbredelse af audiovisuelt og trykt materiale samt målrettede reklameartikler med de budskaber, som nævnes i artikel 2

 

PROCEDURE

Titel

Borgernes Europaår (2013)

Referencer

COM(2011)0489 – C7-0217/2011 – 2011/0217(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

13.9.2011

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CULT

13.9.2011

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Marie-Christine Vergiat

12.9.2011

 

 

 

Behandling i udvalg

20.12.2011

24.1.2012

 

 

Dato for vedtagelse

29.2.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

26

3

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Malika Benarab-Attou, Lothar Bisky, Piotr Borys, Jean-Marie Cavada, Silvia Costa, Lorenzo Fontana, Mary Honeyball, Petra Kammerevert, Emma McClarkin, Emilio Menéndez del Valle, Marek Henryk Migalski, Katarína Neveďalová, Gianni Pittella, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marietje Schaake, Marco Scurria, Emil Stoyanov, Hannu Takkula, László Tőkés, Helga Trüpel, Gianni Vattimo, Marie-Christine Vergiat, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Heinz K. Becker, Nadja Hirsch, Seán Kelly, Iosif Matula, Georgios Papanikolaou, Olga Sehnalová, Rui Tavares

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Miguel Angel Martínez Martínez

 

 

21.3.2012

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om borgernes Europaår (2013)

( COM(2011)0489 – C7-0217/2011 - 2011/0217(COD) )

Ordfører for udtalelse: Gerald Häfner

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Europa-Parlamentet vedtog den 15. december 2010 en beslutning om "grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse" ( P7_TA(2010)0483 . I beslutningen opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til "at udnævne 2013 til det europæiske år for medborgerskab for at sætte skub i debatten om EU-borgerskab og oplyse EU's borgere om deres rettigheder, navnlig de nye rettigheder, der er en følge af Lissabontraktatens ikrafttræden".

Kommissionen har nu efterkommet dette krav fra Parlamentet med dets forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om borgernes Europaår (2013) ( COM(2011)0489 ).

Retsgrundlag

Kommissionen har som retsgrundlag for dette forslag valgt artikel 21, stk. 2, i TEUF, som fastsætter, at såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet for at nå målet om enhver EU-borgers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, kan Europa-Parlamentet og Rådet vedtage bestemmelser, der skal gøre det lettere at udøve disse rettigheder. Beslutningen herom træffes i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure. De resterende artikler i traktaten giver ikke denne direkte mulighed for handling, eller hvis de gør, som det er tilfældet i artikel 25 i TEUF, stilles der krav om en særlig lovgivningsprocedure.

Problemet med det valgte retsgrundlag er imidlertid, at aktiviteterne hovedsageligt er rettet mod retten til fri bevægelighed på bekostning af de resterende borgerrettigheder, især borgerrettighederne indeholdt i Lissabontraktaten, som Parlamentet anmodede om i sin beslutning. Det skal derfor klart fremgå af beslutningen, at retten til fri bevægelighed ikke kan udøves på behørig vis, hvis den ikke er forbundet med de europæiske borgeres andre rettigheder: de politiske, økonomiske og sociale rettigheder.

Aktivitet

Handlingsprogrammets anvendelsesområde skal udvides til at omfatte alle rettigheder forbundet med unionsborgerskab samt fremme aktivt EU-medborgerskab.

Borgernes Europaår skal ikke blot fokusere på at oplyse borgerne om deres eksisterende rettigheder, men ligeledes give borgerne selv mulighed for at give udtryk for deres bekymringer og idéer samt om nye rettigheder, som de måtte finde nødvendige. Det skal styrke og fremme aktivt EU-medborgerskab på alle niveauer og på hvert eneste trin i beslutningsprocessen. Med henblik herpå og for at sikre, at de opnåede resultater for året bliver vedvarende, bør der overvejes idéer til udvikling af en struktureret ramme for dialogen med de europæiske borgere, udvikling af en holistisk tilgang til begrebet borgerskab og etablering af en permanent post som særlig repræsentant for borgerdeltagelse i Den Europæiske Union, som bl.a. skal overvåge og rapportere om statens og borgernes syn på borgerengagement og -deltagelse samt fremsætte forslag til yderligere forbedringer.

De internetbaserede medier giver god mulighed for interaktiv kommunikation, men der er ligeledes behov for møder, hvor borgerne kan mødes ansigt til ansigt med beslutningstagerne.

Civilsamfundets organisationer er fremragende samarbejdspartnere i forbindelse med organisering af aktiviteter og initiativer som disse på europæisk, nationalt og lokalt plan.

Medlemsstaternes rolle er afgørende for, at borgernes Europaår bliver en succes. Alle relevante interessenter skal være involveret i forberedelserne og gennemførelsen af Europaåret. En særlig målgruppe bør være unge mennesker.

Tidspunktet for afholdelse af Europaåret i året lige før valget til Europa-Parlamentet understreger betydningen af at fremhæve valgrettighederne. Det er dog ikke tilstrækkeligt, at borgerne er klar over, at de har stemmeret, de bør også være overbevist om, at deres stemmeafgivelse har en vis indflydelse på deres tilværelse. Der skal organiseres kampagner sammen med Europa-Parlamentet og de europæiske politiske partier.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til afgørelse

Betragtning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) Ved artikel 20, stk. 1, i traktaten indføres et unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne, og det fastsættes, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I artikel 20, stk. 2, specificeres, at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne, og de har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Unionsborgeres ret til fri bevægelighed og ophold er yderligere nedfældet i artikel 21 i traktaten.

(1) Ved artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indføres et unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne, og det fastsættes, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I artikel 20, stk. 2, specificeres, at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne, og de har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, ret til at stemme og opstille som kandidat ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunalvalg i bopælslandet under de samme betingelser som statsborgere i den pågældende medlemsstat, ret til i de i tredjelande, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, at nyde beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat, samt ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt til Unionens institutioner og rådgivende organer på et af traktaternes sprog og få svar på samme sprog. De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er yderligere nedfældet i artikel 21, 22, 23 og 24 i TEUF.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til afgørelse

Betragtning 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1a) Artikel 25 i TEUF forpligter Kommissionen til at aflægge rapport om gennemførelsen af bestemmelserne om unionsborgerskabet hvert tredje år og giver endvidere lovgiverne ret til at styrke eller udbygge de rettigheder, som er nævnt i artikel 20, stk. 2, i TEUF.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til afgørelse

Betragtning 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Med Lissabontraktatens ikrafttræden styrkedes unionsborgerskabets status og supplerede det rettighedskompleks, der er knyttet til unionsborgerskabet, med en ny rettighed, borgerinitiativet, hvorefter en million unionsborgere kan opfordre Kommissionen til at fremlægge et forslag inden for hvert af EU's kompetenceområder.

(2) Lissabontraktatens ikrafttræden har i væsentlig grad styrket unionsborgerskabet og suppleret det rettighedskompleks, der er knyttet til det, bl.a. ved at indføre nye rettigheder og instrumenter, herunder navnlig borgerinitiativet, hvorved en million unionsborgere fra et betydeligt antal medlemsstater kan opfordre Kommissionen til at fremlægge et forslag inden for ethvert af EU's kompetenceområder. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer1 finder borgerinitiativet anvendelse fra den 1. april 2012.

 

________________

 

1 EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til afgørelse

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge præamblen til charteret sætter Unionen "mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". I afsnit V i charteret anføres borgernes rettigheder, og i artikel 45 i charteret anføres, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

(3) De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge præamblen til charteret sætter Unionen "mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". I afsnit V i charteret anføres borgernes rettigheder. Heraf følger, at borgerskabet som udgangspunkt ikke kan fortabes.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til afgørelse

Betragtning 3 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a) Aktivt medborgerskab omfatter også adgang til dokumenter og oplysninger, gennemsigtighed, god regeringsførelse og forvaltning, demokratisk deltagelse og repræsentation, hvor beslutningstagningen sker så tæt som muligt på borgerne, beskyttelse af borgerne mod alle former for diskrimination samt fremme af lighed for og inklusion af mindretalsgrupper.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til afgørelse

Betragtning 3 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3b) I medfør af artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union skal Unionen tiltræde den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og de forhandlinger, der i øjeblikket pågår med dette mål for øje, kan først afsluttes på grundlag af en enstemmig afgørelse i Rådet, med forudgående godkendelse fra Europa-Parlamentet, efterfølgende godkendelse fra alle medlemsstater i overensstemmelse med disses forfatningsmæssige krav samt ratificering fra alle Europarådets signatarstater.

 

 

Ændringsforslag    7

Forslag til afgørelse

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Derfor sættes i Stockholmprogrammet borgeren i centrum for EU's politik inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at "opbygge borgernes Europa", herunder at sikre borgerne, at de kan udøve retten til fri bevægelighed fuldt ud.

(4) Derfor sættes i Stockholmprogrammet borgeren i centrum for EU's politik inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at "opbygge borgernes Europa".

 

 

Ændringsforslag    8

Forslag til afgørelse

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5) I sin beslutning af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttræden opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at udpege 2013 til borgernes Europaår for at sætte fornyet gang i debatten om unionsborgerskabet og oplyse EU's borgere om deres rettigheder, navnlig de nye rettigheder, der følger af Lissabontraktatens ikrafttræden.

(5) I sin beslutning af 15. december 2010 om "grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttræden" opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at udnævne 2013 til europæisk år for medborgerskab for at sætte skub i debatten om EU-borgerskab og oplyse EU's borgere om deres rettigheder, navnlig de nye rettigheder, der følger af Lissabontraktatens ikrafttræden.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til afgørelse

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) Fri bevægelighed og arbejdskraftens mobilitet kan især bidrage til at håndtere følgerne af de demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og styrke arbejdstagernes beskæftigelsesevne og forbedre den europæiske industris konkurrenceevne. Samtidig er fri bevægelighed en forudsætning og et incitament for borgerne til at udøve en række rettigheder, de er sikret i EU-lovgivningen, herunder retten til som forbruger at have adgang til varer og tjenesteydelser eller rettigheder som passagerer og turister. At fremme den fri bevægelighed kan derfor forbedre borgernes muligheder for at drage fordel af det indre marked fuldt ud og samtidig være en vigtig drivkraft for vækst.

(7) Fri bevægelighed og arbejdskraftens mobilitet kan især bidrage til at håndtere følgerne af de demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og styrke arbejdstagernes beskæftigelsesevne og forbedre den europæiske industris konkurrenceevne. Samtidig er fri bevægelighed en forudsætning og et incitament for borgerne til at udøve en række rettigheder, de er sikret i EU-lovgivningen, herunder retten til som forbruger at have adgang til varer og tjenesteydelser eller rettigheder som passagerer, fastboende, studerende og turister. At fremme den fri bevægelighed vil derfor forbedre borgernes muligheder for at drage fordel af det indre marked fuldt ud og samtidig være en vigtig drivkraft for vækst.

 

 

 

Ændringsforslag    10

Forslag til afgørelse

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Selvom retten til fri bevægelighed og ophold har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for i deres dagligdag, når de forsøger at udnytte retten i praksis. Ud over usikkerheden omkring mobilitetens fordel oplever unionsborgerne for mange praktiske hindringer i forbindelse med arbejde og flytning til et andet sted inden for Unionen.

(9) Selvom de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for, når de forsøger at udøve disse rettigheder i praksis.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til afgørelse

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) I rapporten om unionsborgerskab 2010 om "Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder" indkredsede Kommissionen de største hindringer, europæerne står over for i deres dagligliv, når de vil gøre brug af deres rettigheder som unionsborgere, især i grænseoverskridende situationer, og Kommissionen opstillede 25 konkrete foranstaltninger for at fjerne disse hindringer. En af hindringerne angives at være mangel på information. Kommissionen konkluderede i rapporten om unionsborgerskab 2010, at unionsborgerne forhindres i at gøre brug af deres rettigheder, fordi de ikke kender dem, og bebudede, at den vil fremskynde formidlingen af information til unionsborgerne om deres rettigheder, herunder især retten til fri bevægelighed.

(10) I rapporten om unionsborgerskab 2010 om "Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder" indkredsede Kommissionen de største hindringer, europæerne står over for i deres dagligliv, når de vil gøre brug af deres rettigheder som unionsborgere, især i grænseoverskridende situationer, og Kommissionen opstillede 25 konkrete foranstaltninger for at fjerne disse hindringer. En af hindringerne angives at være mangel på information. Kommissionen konkluderede i rapporten om unionsborgerskab 2010, at unionsborgerne forhindres i at gøre brug af deres rettigheder, fordi de ikke kender dem, og bebudede, at den vil fremskynde formidlingen af information til unionsborgerne om deres rettigheder, herunder især retten til fri bevægelighed. For at øge borgernes bevidsthed skal udbredelsen af denne information foreligge på alle EU’s sprog og være rettet mod og tilgængelig for alle borgere, herunder gennem anvendelse af digitale kommunikationsværktøjer og sociale netværk.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til afgørelse

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Især bør unionsborgere, som overvejer at benytte sig af deres ret til fri bevægelighed, oplyses om deres ret til at erhverve eller bevare rettigheder i spørgsmål om social sikring i henhold til EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger. Reglerne på området garanterer, at de ikke fortaber deres rettigheder i spørgsmål om social sikring, når de flytter inden for EU. De bør også oplyses om retten til at få anerkendt deres faglige kvalifikationer og om de sociale kompetencer og medborgerkompetencer, der indgår i den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring og som kan ruste dem til at deltage i samfundslivet fuldt ud og sætte dem i stand til at udøve de rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen.

(13) Især bør unionsborgere, som overvejer at benytte sig af deres ret til fri bevægelighed, oplyses om deres ret til at erhverve eller bevare rettigheder i spørgsmål om social sikring i henhold til EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger. Reglerne på området garanterer, at de ikke fortaber deres rettigheder i spørgsmål om social sikring, når de flytter inden for EU. De bør også oplyses om retten til at få anerkendt deres faglige kvalifikationer og om de sociale kompetencer og medborgerkompetencer, der indgår i den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring og som kan ruste dem til at deltage i samfundslivet fuldt ud og sætte dem i stand til at udøve de rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen. Der kan iværksættes særlige foranstaltninger for at gøre borgerne mere opmærksomme på deres ret til at udføre frivilligt arbejde, studere i udlandet, gennemføre praktikophold i en anden medlemsstat eller til at deltage i EU's udvekslingsprogrammer på uddannelsesområdet.

 

 

Ændringsforslag    13

Forslag til afgørelse

Betragtning 15 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(15a) Ligestilling mellem kønnene er et af Unionens grundprincipper og skal holdes i hævd i alle dens aktiviteter. Borgernes Europaår 2013 skal tilskynde både mænd og kvinder til aktivt at deltage i det næste valg til Europa-Parlamentet, både som vælgere og som kandidater.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til afgørelse

Betragtning 15 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(15b) De europæiske borgeres mulighed for direkte inddragelse i de europæiske politiske partier via indførelsen af en fælles retlig ordning vil i betydelig grad bidrage til deres aktive deltagelse i EU's offentlige liv.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til afgørelse

Betragtning 16

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) At øge borgernes bevidsthed om fordelene ved disse rettigheder, både for dem selv som enkeltpersoner og for samfundet som helhed, kan også bidrage til en stærkere fornemmelse af tilhørsforhold til Unionen.

(16) En øget bevidsthed om fordelene ved borgerrettigheder, både for dem selv som enkeltpersoner og for samfundet som helhed, samt aktiv inddragelse af borgere i EU's demokratiske liv kan også bidrage til en stærkere fornemmelse af tilhørsforhold til Unionen.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til afgørelse

Betragtning 16 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16a) Debatten hen over landegrænserne i EU bør fremmes, navnlig hvad angår borgerinitiativet.

 

 

Ændringsforslag    17

Forslag til afgørelse

Betragtning 16 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16b) Unge mennesker bør være en særlig målgruppe for borgernes Europaår. Navnlig skolerne kan spille en særlig vigtig rolle for EU-oplysningen som led i samfundsfagsundervisningen.

 

 

Ændringsforslag    18

Forslag til afgørelse

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Borgernes Europaår i 2013 vil være en meget passende lejlighed til at oplyse offentligheden om de rettigheder, som knytter sig til unionsborgerskabet, og derigennem bidrage til målet om at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed.

(17) Borgernes Europaår i 2013 vil være en meget passende lejlighed til at oplyse offentligheden om de rettigheder og forpligtelser, som knytter sig til unionsborgerskabet, og derigennem bidrage til målet om at lette udøvelsen af disse rettigheder.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til afgørelse

Betragtning 19

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19) At gøre borgerne mere bevidst om deres rettigheder, herunder om deres valgret og valgbarhed i den medlemsstat, hvor de har bopæl, er også vigtig med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2014. Oplysningstiltagenes effekt bør forstærkes gennem tæt samordning og udnyttelse af synergieffekter mellem relevante foranstaltninger, der gennemføres af de øvrige EU-institutioner, især Europa-Parlamentet, og medlemsstaterne forud for valget.

(19) At gøre borgerne mere bevidst om deres rettigheder, herunder om deres valgret og valgbarhed i den medlemsstat, hvor de har bopæl, er også vigtig med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2014. Oplysningstiltagenes effekt bør forstærkes gennem tæt samordning og udnyttelse af synergieffekter mellem relevante foranstaltninger, der gennemføres af andre EU-institutioner, herunder især Europa-Parlamentet, af europæiske politiske partier og fonde og af medlemsstater forud for valget.

 

 

Ændringsforslag    20

Forslag til afgørelse

Betragtning 21 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21a) Alle initiativer, der iværksættes med henblik på Europaåret og inden for dets rammer, bør virke til gavn for både unionsborgere og for EU-institutioner og -organer for således at højne gensidig forståelse og samarbejde.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til afgørelse

Betragtning 25

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(25) EU-midler til andre aktiviteter end de aktiviteter, der støttes inden for rammerne af budgettet for borgernes Europaår, kan gives inden for rammerne af bestående EU-programmer eller strukturfondene, navnlig programmet "Europa for borgerne" og programmet "Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab",

(25) EU-midler til andre aktiviteter end de aktiviteter, der støttes inden for rammerne af budgettet for borgernes Europaår, kan gives inden for rammerne af bestående EU-programmer eller strukturfondene, herunder programmerne "Europa for borgerne", "Livslang læring", "Aktive unge" og "Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab",

 

 

Ændringsforslag    22

Forslag til afgørelse

Artikel 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Det overordnede mål med borgernes Europaår er at øge bevidstheden om de rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, for at hjælpe borgerne med at gøre fuld brug af retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Europaåret skal bl.a. fokusere på mulighederne for aktivt medborgerskab og udøvelse af rettigheder for unionsborgere, som har bopæl i en anden medlemsstat end deres egen, for studerende, arbejdstagere, forbrugere og leverandører af varer og tjenester i hele Unionen.

Det overordnede mål med borgernes Europaår er at øge bevidstheden om og styrke borgernes deltagelse i forbindelse med de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til unionsborgerskabet, for at hjælpe borgerne med at gøre fuld brug af deres rettigheder, herunder retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Europaåret skal bl.a. fokusere på mulighederne for aktivt medborgerskab og udøvelse af politiske, sociale og økonomiske rettigheder for unionsborgere, også selv om de har bopæl i en anden medlemsstat end deres egen, for studerende, arbejdstagere, forbrugere og leverandører af varer og tjenester i hele Unionen.

Med dette udgangspunkt skal Europaårets specifikke mål være følgende:

Med dette udgangspunkt skal Europaårets specifikke mål være følgende:

– at øge unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at færdes og opholde sig frit i Den Europæiske Union og mere generelt om de rettigheder, der er sikret unionsborgerne i grænseoverskridende situationer, herunder retten til at deltage i Unionens demokratiske liv

– at øge unionsborgernes bevidsthed om og evne til at udøve deres rettigheder, herunder retten til at færdes og opholde sig frit i Den Europæiske Union og mere generelt om de rettigheder og forpligtelser, der gælder for unionsborgerne, navnlig de nye rettigheder. der udspringer af Lissabontraktaten, herunder retten til at deltage i Unionens demokratiske liv, bl.a. gennem borgerinitiativet

– at øge unionsborgernes bevidsthed om, hvordan de konkret kan få gavn af Unionens rettigheder og politikker, når de bor i en anden medlemsstat, og at tilskynde til aktiv deltagelse i samfundets fora om Unionens politik og spørgsmål

– at styrke og fremme aktivt medborgerskab på alle niveauer og på hvert enkelt trin i beslutningsprocessen

 

– at udforme en struktureret ramme for en europæisk dialog med borgerne samt organisere borgerfora om EU-politikker og -spørgsmål

– at skabe debat om den fri bevægeligheds følger og muligheder som et umisteligt aspekt af unionsborgerskabet, især når det handler om at styrke samhørigheden i samfundet, den gensidige forståelse mellem unionsborgerne og båndene mellem borgerne og Unionen.

– at skabe en langsigtet debat om betydningen og følgerne af samt potentialet i alle aspekter af unionsborgerskabet, især når det handler om at styrke samhørigheden i samfundet, den gensidige forståelse mellem unionsborgerne og båndene mellem borgerne og Unionen.

 

– at styrke og udvide de borgerlige rettigheder ved at færdiggøre EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

 

 

 

Ændringsforslag    23

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. De foranstaltninger, der skal træffes for at nå de i artikel 2 opstillede mål, kan såvel på EU-plan som på nationalt, regionalt og lokalt plan omfatte følgende initiativer med tilknytning til Europaårets mål:

1. De foranstaltninger, der skal træffes for at nå de i artikel 2 opstillede mål, kan såvel på EU-plan som på nationalt, regionalt og lokalt plan omfatte følgende initiativer med tilknytning til Europaårets mål:

– informations-, uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper

– informations-, uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper, og som også giver borgerne mulighed for at tilkendegive deres holdninger

– udveksling af information, erfaringer og god praksis mellem nationale, regionale og lokale forvaltninger og andre organisationer

– udveksling af information, erfaringer og god praksis mellem nationale, regionale og lokale forvaltninger og andre organisationer

– konferencer og arrangementer, der har til formål at skabe debat og øge bevidstheden om betydningen og fordelene ved retten til fri bevægelighed og ophold og mere generelt borgernes rettigheder som unionsborgere

– konferencer og arrangementer, der involverer alle relevante interessenter, herunder EU's institutioner, civilsamfundets organisationer, herunder sådanne, som repræsenterer udsatte grupper, arbejdsmarkedets parter, nationale, regionale og lokale administrative organer og uddannelsesinstitutioner, og som har til formål at skabe debat og øge bevidstheden om betydningen og fordelene ved retten til fri bevægelighed og ophold og mere generelt borgernes rettigheder og forpligtelser som unionsborgere

– anvendelse af bestående flersprogede deltagelsesmåder for at tilskynde borgerne til at bidrage til at give deres rettigheder konkret virkning og overordnet set nå Europaårets mål

– anvendelse af bestående flersprogede deltagelsesmåder og udvikling af nye måder, herunder internetbaserede redskaber med henblik på at tilvejebringe et forum, hvor borgerne kan komme til orde, debattere og sætte EU-spørgsmål på dagsordenen med henblik på at fremme det samtale- og deltagelsesorienterede medborgerskab og for at tilskynde borgerne til at bidrage til at give deres rettigheder konkret virkning og overordnet set nå Europaårets mål

– styrkelse og synliggørelse af den flersprogede tjeneste Europe Direct og internetportalen Your Europe som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder

– styrkelse og synliggørelse af det flersprogede Europe Direct-netværk og internetportalen Dit Europa som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder, navnlig i forbindelse med en stigende anvendelse af digitale kommunikationsredskaber og sociale netværk

– styrkelse og synliggørelse af problemløsningsværktøjets SOLVIT's rolle, så unionsborgerne kan udnytte og forsvare deres rettigheder bedre,

– styrkelse og synliggørelse af problemløsningsværktøjer såsom SOLVIT, så unionsborgerne kan udnytte og forsvare deres rettigheder bedre,

 

– andre initiativer, såsom essaykonkurrencer, sommerskoler, udarbejdelse af handlingsplaner og vejledninger eller et online-forsamlingshus (agora),

 

 

Ændringsforslag    24

Forslag til afgørelse

Artikel 4 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne og organer og sammenslutninger, som repræsenterer lokale og regionale interesser, især Regionsudvalget.

Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og organer og sammenslutninger, som repræsenterer lokale og regionale interesser, især Regionsudvalget.

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Borgernes Europaår (2013)

Referencer

COM(2011)0489 – C7-0217/2011 – 2011/0217(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

13.9.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

AFCO

13.9.2011

 

 

 

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Gerald Häfner

5.10.2011

 

 

 

Behandling i udvalg

26.1.2012

28.2.2012

 

 

Dato for vedtagelse

20.3.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

19

4

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Alfredo Antoniozzi, Andrew Henry William Brons, Carlo Casini, Andrew Duff, Ashley Fox, Roberto Gualtieri, Enrique Guerrero Salom, Zita Gurmai, Gerald Häfner, Daniel Hannan, Stanimir Ilchev, Constance Le Grip, Morten Messerschmidt, Paulo Rangel, Algirdas Saudargas, Indrek Tarand, Rafał Trzaskowski, Manfred Weber, Luis Yáñez-Barnuevo García

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Zuzana Brzobohatá, György Schöpflin, Alexandra Thein, Rainer Wieland

 

 

 

 

22.3.2012

UDTALELSE fra Udvalget for Andragender

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om borgernes Europaår (2013)

( COM(2011)0489 – C7‑0217/2011 – 2011/0217(COD) )

Ordfører for udtalelse: Nikolaos Salavrakos

 

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget for Andragender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

 

Ændringsforslag    1

Forslag til afgørelse

Henvisning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 21, stk. 2,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig sidstnævntes artikel 20, stk. 2,

 

Ændringsforslag    2

Forslag til afgørelse

Betragtning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) Ved artikel 20, stk. 1, i traktaten indføres et unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne, og det fastsættes, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I artikel 20, stk. 2, specificeres, at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne, og de har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Unionsborgeres ret til fri bevægelighed og ophold er yderligere nedfældet i artikel 21 i traktaten.

(1) Ved artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Union indføres et unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne, og det fastsættes, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I artikel 20, stk. 2, specificeres, at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne, og de har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Unionsborgeres ret til fri bevægelighed og ophold er yderligere nedfældet i artikel 21 i traktaten.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til afgørelse

Betragtning 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1a) Artikel 20 giver også Unionens borgere ret til at stemme og opstille til valg til Europa-Parlamentet og kommunevalg, til at blive beskyttet af enhver medlemsstats diplomatiske mission i et tredjeland, hvor deres egen medlemsstat ikke har nogen repræsentation.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til afgørelse

Betragtning 1 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1b) Borgerne og de sammenslutninger, der repræsenterer dem, er essentielle for, at Unionen kan fungere, hvilket fremgår af artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union, der indskærper betydningen af alle aspekter af deltagelsesdemokrati.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til afgørelse

Betragtning 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Med Lissabontraktatens ikrafttræden styrkedes unionsborgerskabets status og supplerede det rettighedskompleks, der er knyttet til unionsborgerskabet, med en ny rettighed, borgerinitiativet, hvorefter en million unionsborgere kan opfordre Kommissionen til at fremlægge et forslag inden for hvert af EU's kompetenceområder.

(2) Med Lissabontraktatens ikrafttræden styrkedes unionsborgerskabets status og det rettighedskompleks, der er knyttet til unionsborgerskabet, suppleredes bl.a. med en ny rettighed, borgerinitiativet, hvorefter mindst en million unionsborgere fra mindst en fjerdedel af alle medlemsstaterne kan opfordre Kommissionen til at fremlægge et forslag inden for ethvert af EU's kompetenceområder.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til afgørelse

Betragtning 2 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2a) Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat bør på egen hånd eller i samvirke med andre på ethvert tidspunkt kunne udøve sin ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet i henhold til artikel 227 i TEUF.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til afgørelse

Betragtning 2 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2b) Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til afgørelse

Betragtning 2 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2c) Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder foreskriver, at enhver kan henvende sig til Unionens institutioner på et af traktaternes sprog og skal modtage svar på samme sprog.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til afgørelse

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge præamblen til charteret sætter Unionen "mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". I afsnit V i charteret anføres borgernes rettigheder, og i artikel 45 i charteret anføres, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område.

(3) De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge præamblen til charteret bygger Unionen "på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet", og den sætter "mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". I afsnit V i charteret anføres borgernes rettigheder, og i artikel 45 i charteret anføres, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Denne ret bør derfor hurtigst muligt gives til rumænske og bulgarske statsborgere.

 

 

 

Ændringsforslag    10

Forslag til afgørelse

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Derfor sættes i Stockholmprogrammet borgeren i centrum for EU's politik inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at "opbygge borgernes Europa", herunder at sikre borgerne, at de kan udøve retten til fri bevægelighed fuldt ud.

(4) Derfor sættes i Stockholmprogrammet borgeren i centrum for EU's politik inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at "opbygge borgernes Europa", herunder at sikre borgerne, at de kan udøve retten til fri bevægelighed fuldt ud, og det bidrager til realiseringen af Europa 2020-strategiens mål i det omfang, at fremme af den frie bevægelighed for arbejdstageres mobilitet er et vigtig middel til at imødegå konsekvenserne af demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og til at øge menneskers beskæftigelsesmuligheder og EU's industriers konkurrenceevne.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til afgørelse

Betragtning 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a) Tanke-, ytrings- og informationsfrihed samt mediepluralisme og medieuafhængighed er essentielle principper for udøvelsen af unionsborgerskabet.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til afgørelse

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) Fri bevægelighed og arbejdskraftens mobilitet kan især bidrage til at håndtere følgerne af de demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og styrke arbejdstagernes beskæftigelsesevne og forbedre den europæiske industris konkurrenceevne. Samtidig er fri bevægelighed en forudsætning og et incitament for borgerne til at udøve en række rettigheder, de er sikret i EU-lovgivningen, herunder retten til som forbruger at have adgang til varer og tjenesteydelser eller rettigheder som passagerer og turister. At fremme den fri bevægelighed kan derfor forbedre borgernes muligheder for at drage fordel af det indre marked fuldt ud og samtidig være en vigtig drivkraft for vækst.

(7) Fri bevægelighed og arbejdskraftens mobilitet kan især bidrage til at håndtere følgerne af de demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og styrke arbejdstagernes beskæftigelsesevne og forbedre den europæiske industris konkurrenceevne. Endvidere udgør de, set i lyset af den alarmerende høje ledighed i de enkelte medlemsstater, en mulighed for at bringe orden i udbuddet og efterspørgslen af arbejdskraft og dermed løse op for spændingerne på det europæiske arbejdsmarked. Samtidig er fri bevægelighed en forudsætning og et incitament for borgerne til at udøve en række rettigheder, de er sikret i EU-lovgivningen, herunder retten til som forbruger at have adgang til varer og tjenesteydelser eller rettigheder som passagerer og turister. At fremme den fri bevægelighed kan derfor forbedre borgernes muligheder for at drage fordel af det indre marked fuldt ud og samtidig være en vigtig drivkraft for vækst.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til afgørelse

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område påskønnes klart af EU-borgerne som en af de centrale, individuelle rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet. Den belyser og fremmer bedre forståelse for værdien af den europæiske integration og tilskynder borgerne til at tage del i udformningen af Den Europæiske Union. Når borgerne udvider aspekter af deres liv på tværs af landegrænser ved at rejse til eller slå sig ned i andre medlemsstater, bliver de bevidst om de rettigheder, EU-lovgivningen sikrer dem i grænseoverskridende situationer, og kan drage fordel af dem. At udøve retten til fri bevægelighed og ophold bidrager derfor til at gøre unionsborgerskabet en konkret realitet i borgernes dagligliv.

(8) Retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område bl.a. med henblik på arbejde eller studier påskønnes klart af EU-borgerne som en af de centrale, individuelle rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet. Den belyser og fremmer bedre forståelse for værdien af den europæiske integration og tilskynder borgerne til at tage del i udformningen af Den Europæiske Union. Når borgerne udvider aspekter af deres liv på tværs af landegrænser ved at rejse til eller slå sig ned i andre medlemsstater, bliver de bevidst om de rettigheder, EU-lovgivningen sikrer dem i grænseoverskridende situationer, og kan drage fordel af dem. At udøve retten til fri bevægelighed og ophold bidrager derfor til at gøre unionsborgerskabet en konkret realitet i borgernes dagligliv.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til afgørelse

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9) Selvom retten til fri bevægelighed og ophold har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for i deres dagligdag, når de forsøger at udnytte retten i praksis. Ud over usikkerheden omkring mobilitetens fordel oplever unionsborgerne for mange praktiske hindringer i forbindelse med arbejde og flytning til et andet sted inden for Unionen.

(9) Selvom retten til fri bevægelighed og ophold har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for i deres dagligdag, når de forsøger at udnytte retten i praksis. Ud over usikkerheden omkring mobilitetens fordel oplever unionsborgerne for mange praktiske og urimelige hindringer i forbindelse med flytning til og navnlig arbejde i et andet sted inden for Unionen.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til afgørelse

Betragtning 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a) Mobiliteten for studerende støttes betydeligt bl.a. af Erasmusprogrammet. Der er imidlertid stadig hindringer, navnlig som følge af mangler i den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til afgørelse

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Eftersom retten til fri bevægelighed betydeligt forbedrer den enkeltes liv, er det af afgørende betydning, at information om, at denne ret findes og om betingelserne for at bruge den, er tilgængelig i videst muligt omfang. Eftersom alle unionsborgere er omfattet af denne ret, bør der gøres stadige bestræbelser på at oplyse herom.

(11) Eftersom retten til fri bevægelighed betydeligt forbedrer den enkeltes liv, er det af afgørende betydning, at der i videst muligt omfang findes lettilgængelig og gennemskuelig information om eksistensen af denne ret, idet udøvelsen heraf også indebærer forpligtelser, som borgerne skal opfylde (f.eks. dokumentation for regelmæssigt arbejde efter tre måneders ophold). Eftersom alle unionsborgere er omfattet af denne ret, bør der gøres stadige bestræbelser på at oplyse herom.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til afgørelse

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Især bør unionsborgere, som overvejer at benytte sig af deres ret til fri bevægelighed, oplyses om deres ret til at erhverve eller bevare rettigheder i spørgsmål om social sikring i henhold til EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger. Reglerne på området garanterer, at de ikke fortaber deres rettigheder i spørgsmål om social sikring, når de flytter inden for EU. De bør også oplyses om retten til at få anerkendt deres faglige kvalifikationer og om de sociale kompetencer og medborgerkompetencer, der indgår i den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring og som kan ruste dem til at deltage i samfundslivet fuldt ud og sætte dem i stand til at udøve de rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen.

(13) Især bør unionsborgere, som overvejer at benytte sig af deres ret til fri bevægelighed, oplyses om deres ret til at erhverve eller bevare rettigheder i spørgsmål om social sikring i henhold til EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger. Reglerne på området garanterer, at de ikke fortaber deres rettigheder i spørgsmål om social sikring, når de flytter inden for EU. De bør også oplyses om retten til at få anerkendt deres faglige og akademiske kvalifikationer og om de sociale kompetencer og medborgerkompetencer, der indgår i den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring og som kan ruste dem til at deltage i samfundslivet fuldt ud og sætte dem i stand til i fyldestgørende omfang at udøve de rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til afgørelse

Betragtning 13 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a) Unionsborgere, navnlig potentielt mobile arbejdstagere i grænseoverskridende regioner, bør gøres opmærksom på Den Europæiske Portal for Jobmobilitet, hvor de kan finde oplysninger om Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste (Euresnettet) og dets målsætninger.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til afgørelse

Betragtning 13 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13b) Unionsborgerne bør også blive gjort opmærksom på den europæiske e-justice-portal, som indeholder oplysninger om retssystemer og forbedrer adgangen til domstolene i hele Unionen på 22 sprog.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til afgørelse

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) I den forbindelse bør borgerne også oplyses bedre om deres rettigheder som passagerer, uanset med hvilke transportmidler de rejser, overalt i EU, og om deres forbrugerrettigheder på tværs af landegrænserne. Hvis de har tillid til, at deres rettigheder som forbruger beskyttes effektivt, vil de i højere grad bidrage til udviklingen af det europæiske marked for varer og tjenesteydelser, så dets potentiale udnyttes fuldt ud, og bedre udnytte fordelene. På samme måde bør borgerne informeres bedre om reglerne vedrørende produktsikkerhed i almindelighed og markedstilsyn, så de ved, hvordan deres sundhed og deres rettigheder beskyttes i hele EU, især når det gælder trusler og risici, de som enkeltpersoner ikke kan tage forholdsregler over for. Det er også vigtigt at øge borgernes bevidsthed om deres ret til sundhedsydelser på tværs af landegrænser, så de fuldt ud kan udnytte sikker behandling af høj kvalitet på tværs af landegrænserne i EU.

(14) I den forbindelse bør borgerne også oplyses bedre om deres rettigheder som passagerer, uanset med hvilke transportmidler de rejser, overalt i EU, og om deres forbrugerrettigheder på tværs af landegrænserne. Hvis de har tillid til, at deres rettigheder som forbrugere beskyttes effektivt, og hvis de har fuld adgang til økonomisk overkommelige og ukomplicerede tvistbilæggelsesprocedurer (f.eks. i forbindelse med køb over internettet), vil de i højere grad bidrage til udviklingen af det europæiske marked for varer og tjenesteydelser, så dets potentiale udnyttes fuldt ud, og bedre udnytte fordelene. På samme måde bør borgerne informeres bedre om reglerne vedrørende produktsikkerhed i almindelighed og markedstilsyn, så de ved, hvordan deres sundhed og deres rettigheder beskyttes i hele EU, især når det gælder trusler og risici, de som enkeltpersoner ikke kan tage forholdsregler over for. Det er også vigtigt at øge borgernes bevidsthed om deres ret til sundhedsydelser på tværs af landegrænser, så de fuldt ud kan udnytte sikker behandling af høj kvalitet på tværs af landegrænserne i EU. Der bør i denne forbindelse også nævnes det betydelige potentiale, som e-sundhed og telemedicin ikke blot udgør for forenklingen af grænseoverskridende sundhedspleje, men også for forbedringen af kvaliteten og effektiviteten af nationale sundhedstjenester.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til afgørelse

Betragtning 16

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) At øge borgernes bevidsthed om fordelene ved disse rettigheder, både for dem selv som enkeltpersoner og for samfundet som helhed, kan også bidrage til en stærkere fornemmelse af tilhørsforhold til Unionen.

(16) At øge borgernes bevidsthed om fordelene ved disse rettigheder, både for dem selv som enkeltpersoner og for samfundet som helhed, kan også bidrage til en stærkere fornemmelse af tilhørsforhold til Unionen. Kommissionen bør endvidere drage omsorg for, at repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder, civilsamfund og medierne i øget omfang inddrages i at hjælpe borgerne med at forbedre deres forståelse af, hvilken betydning EU-politikker har for de nationale og lokale politikker. De oplysningskampagner, der føres som led i Europaåret skal derfor også i udstrakt grad formidle den merværdi, der knytter sig til sådanne rettigheder og i forlængelse heraf sikre, at samtlige EU-borgere uden undtagelse opnår fuldt kendskab til deres unionsborgerskab.

 

Ændringsforslag    22

Forslag til afgørelse

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Borgernes Europaår i 2013 vil være en meget passende lejlighed til at oplyse offentligheden om de rettigheder, som knytter sig til unionsborgerskabet, og derigennem bidrage til målet om at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed.

(17) Borgernes Europaår i 2013 vil være en meget passende lejlighed til at oplyse offentligheden om de rettigheder og pligter, som knytter sig til unionsborgerskabet, samt til at identificere og fjerne hindringer for den faktiske udøvelse af disse rettigheder og derigennem bidrage til målet om at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed, navnlig ved at sikre deltagelse af repræsentanter for civilsamfundet. Med henblik herpå og for at opnå en bedre informationsstrøm til borgerne er det nødvendigt med en bred og effektiv dækning af EU fra mediernes side i alle medlemsstater.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til afgørelse

Betragtning 21 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(21a) I forbindelse med det planlagte Borgernes Europaår (2013) bør der også træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og fordømme alle former for intolerance, forskelsbehandling, ydmygelse og fremmedangst, som berører de borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed, og som rejser, bosætter sig og arbejder i EU.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til afgørelse

Betragtning 22

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Hovedansvaret for at øge borgernes bevidsthed om deres rettigheder som unionsborgere påhviler medlemsstaterne. Foranstaltninger på EU-plan kompletterer og supplerer nationale tiltag på dette område, som det blev understreget i den politiske erklæring om partnerskab om formidling af EU, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen undertegnede den 22. oktober 2008.

(22) Hovedansvaret for at øge borgernes bevidsthed om deres rettigheder som unionsborgere påhviler medlemsstaterne. Disse bør til fulde efterleve deres forpligtelser og løfte det ansvar for Europa, som vi er fælles om. Dette omfatter at fremme en intens strøm af supplerende information og målrettet dækning af EU-institutionernes virksomhed. Foranstaltninger på EU-plan kompletterer og supplerer nationale, regionale og lokale tiltag på dette område, som det blev understreget i den politiske erklæring om partnerskab om formidling af EU, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen undertegnede den 22. oktober 2008.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til afgørelse

Betragtning 25

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

EU-midler til andre aktiviteter end de aktiviteter, der støttes inden for rammerne af budgettet for borgernes Europaår, kan gives inden for rammerne af bestående EU-programmer eller strukturfondene, navnlig programmet "Europa for borgerne" og programmet "Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab",

(25) EU-midler til andre aktiviteter end de aktiviteter, der støttes inden for rammerne af budgettet for borgernes Europaår, kan gives inden for rammerne af bestående EU-programmer eller strukturfondene, navnlig programmet "Europa for borgerne" og programmet "Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab", Erasmusprogrammet og initiativet "Unge på vej".

 

Ændringsforslag    26

Forslag til afgørelse

Betragtning 25 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(25a) En grundig evaluering af resultaterne af de foranstaltninger, der gennemføres som led i borgernes Europaår er en forudsætning for, at kommende Europaår bliver vellykkede. Målet skal være en altomfattende vurdering af, hvordan Europaåret blev afviklet, og hvilke virkninger det afstedkom, hvilket i nogle tilfælde omfatter sammenlignelige, kvantitative faktorer (f.eks. hvor mange mennesker var målgruppe for hvilke foranstaltninger).

 

Ændringsforslag    27

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Det overordnede mål med borgernes Europaår er at øge bevidstheden om de rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, for at hjælpe borgerne med at gøre fuld brug af retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Europaåret skal bl.a. fokusere på mulighederne for aktivt medborgerskab og udøvelse af rettigheder for unionsborgere, som har bopæl i en anden medlemsstat end deres egen, for studerende, arbejdstagere, forbrugere og leverandører af varer og tjenester i hele Unionen.

Det overordnede mål med borgernes Europaår er at lette udøvelsen af EU-borgernes rettigheder og navnlig retten til at færdes og opholde sig frit på Unionens område. Europaåret skal bl.a. fokusere på mulighederne for aktivt medborgerskab og udøvelse af rettigheder for EU-borgere, som har bopæl i en anden medlemsstat end deres egen, for studerende, arbejdstagere, forbrugere og leverandører af varer og tjenester i hele Unionen. Dermed vil det fremhæve de konkrete fordele for individet ved unionsborgerskabet og betydningen af den enkeltes deltagelse i udformningen af det europæiske projekt såvel som indirekte forbedre europæernes tilhørsforhold til Den Europæiske Union. Europaåret indfrier Kommissionens politiske mål om at stille borgerne i centrum for Den Europæiske Unions politiske dagsorden og hjælpe Unionen med at blive en konkret politisk realitet i borgernes dagligdag ved at sætte virkning bag deres rettigheder.

 

Ændringsforslag    28

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

at øge unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at færdes og opholde sig frit i Den Europæiske Union og mere generelt om de rettigheder, der er sikret unionsborgerne i grænseoverskridende situationer, herunder retten til at deltage i Unionens demokratiske liv

– at øge unionsborgernes bevidsthed om de rettigheder, der er sikret unionsborgerne i grænseoverskridende situationer, herunder retten til at deltage i Unionens demokratiske liv

(Se ændringsforslaget til led 3)

 

Ændringsforslag    29

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at højne unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at stemme ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet i enhver medlemsstat, hvor de er bosiddende

 

Ændringsforslag    30

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

at øge unionsborgernes bevidsthed om, hvordan de konkret kan få gavn af Unionens rettigheder og politikker, når de bor i en anden medlemsstat, og at tilskynde til aktiv deltagelse i samfundets fora om Unionens politik og spørgsmål

– at øge unionsborgernes bevidsthed om, hvordan de konkret kan få gavn af Unionens rettigheder og politikker, når de bor i en anden medlemsstat, og tilskynde til aktiv deltagelse i samfundets fora om Unionens politik og spørgsmål, men også gøre dem opmærksom på de hindringer, som fortsat findes med hensyn til udøvelsen af rettighederne og de betingelser, som skal være opfyldt for at kunne udøve dem

 

Ændringsforslag    31

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 - led 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at udvikle et bedre netværk med informationsressourcer og effektiv kommunikation, herunder interaktive værktøjer og at tilvejebringe oplysninger på alle Unionens sprog om de vedtagne politikker på EU-plan og indvirkningen på personers privat- og arbejdsliv

 

Ændringsforslag    32

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 2 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at stimulere unionsborgernes aktive deltagelse i borgerfora om EU's politikker og aktuelle spørgsmål

 

Ændringsforslag    33

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

at skabe debat om den fri bevægeligheds følger og muligheder som et umisteligt aspekt af unionsborgerskabet, især når det handler om at styrke samhørigheden i samfundet, den gensidige forståelse mellem unionsborgerne og båndene mellem borgerne og Unionen.

– at højne unionsborgernes bevidsthed om deres ret til frit at bevæge og bosætte sig inden for EU og mere generelt at skabe debat om den fri bevægeligheds følger og muligheder som et umisteligt aspekt af unionsborgerskabet, især når det handler om at styrke samhørigheden i samfundet, den gensidige forståelse mellem unionsborgerne og båndene mellem borgerne og Unionen

 

Ændringsforslag    34

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at højne unionsborgernes bevidsthed om den i EU-lovgivningen hjemlede ret til adgang til uddannelse, sociale programmer og sundhedspleje i samme omfang som statsborgerne i den medlemsstat, hvori de er bosiddende

 

Ændringsforslag    35

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 3 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at højne unionsborgernes og myndighedernes bevidsthed om passende foranstaltninger til forebyggelse og fordømmelse af alle former for intolerance, forskelsbehandling, ydmygelse og fremmedangst, som berører de borgere, som udøver deres ret til fri bevægelighed og som rejser, bosætter sig og arbejder i EU; at tilskynde til at stå vagt om de grundlæggende rettigheder, friheder og europæiske værdier og til at bekæmpe alle former for ekstremisme, idet Kommissionen som traktaternes vogter endvidere skal gribe ind i de tilfælde, hvor sådanne situationer opstår med henblik på at forebygge, at EU-borgerne opdeles i to kategorier

 

Ændringsforslag    36

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 3 c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at skabe bevidsthed om, at ikke blot personer, der forlader deres hjemland, har fordel af deres status som unionsborgere, men at de rettigheder, der er forbundet med unionsborgerskabet, også giver enhver unionsborger i sit hjemland, uden undtagelse, en konkret merværdi i dagligdagen

 

Ændringsforslag    37

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 3 d (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at højne unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at deltage i et borgerinitiativ, jf. artikel 11, stk. 4, i TEU

 

Ændringsforslag    38

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 3 e (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at højne unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at modtage beskyttelse fra enhver medlemsstats diplomatiske mission i et tredjeland, hvor deres egen medlemsstat ikke har nogen repræsentation

 

Ændringsforslag    39

Forslag til afgørelse

Artikel 2 – stk. 2 – led 3 f (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– at højne unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at arbejde i en anden medlemsstat og at fremme denne rettighed ved at samarbejde med alle relevante europæiske og nationale interessehavere

 

Ændringsforslag    40

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

informations-, uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper

– informations-, uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper med inddragelse af lokale, regionale og nationale myndigheder, civilsamfundet, herunder ngo’er og græsrodsorganisationer

 

Ændringsforslag    41

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

styrkelse og synliggørelse af den flersprogede tjeneste Europe Direct og internetportalen Your Europe som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder

– styrkelse og synliggørelse af de informationsnetværk, der er fysisk tilgængelige i medlemsstaterne, og af den flersprogede tjeneste Europe Direct, Euresnettet og internetportalen Your Europe som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder

 

Ændringsforslag    42

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

styrkelse og synliggørelse af problemløsningsværktøjets SOLVIT's rolle, så unionsborgerne kan udnytte og forsvare deres rettigheder bedre.

– styrkelse og synliggørelse af den rolle, som problemløsningsværktøjer og -organer, såsom SOLVIT, og Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand spiller, så unionsborgerne bedre kan udnytte og forsvare de rettigheder, som de har i henhold til EU-lovgivningen

 

Ændringsforslag    43

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 6 а (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– intensivere informationsstrømmen om borgernes rettigheder og deres ret til at indgive andragende, særligt gennem Europa-Parlamentets informationskontorer i medlemsstaterne og de nationale ombudsmænds netværk

 

Ændringsforslag    44

Forslag til afgørelse

Artikel 3 – stk. 1 – led 6 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

– aktiv støtte til omfattende og objektiv mediedækning fra medlemsstaternes side

 

Ændringsforslag    45

Forslag til afgørelse

Artikel 4 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Kommissionen skal arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet om samordning af fælles tiltag til fremme af borgernes Europaår.

 

Ændringsforslag    46

Forslag til afgørelse

Artikel 4 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen indkalder repræsentanter for europæiske organisationer og organer, der arbejder aktivt for at sikre borgernes rettigheder, og interesserede parter til møder for at bistå Kommissionen med gennemførelsen af Europaåret på EU-plan.

Kommissionen indkalder repræsentanter for europæiske civilsamfundsorganisationer og -organer, der arbejder aktivt for at sikre borgernes rettigheder, og interesserede parter, f.eks. EU's arbejdsmarkeds parter, til møder med henblik på f.eks. at bistå Kommissionen med gennemførelsen af Europaåret på EU-plan. Kommissionen organiserer ligeledes seminarer og arrangementer samt mediekampagner i alle medlemsstater med henblik på at informere alle borgere bedre.

 

Ændringsforslag    47

Forslag til afgørelse

Artikel 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Budget

 

Finansieringsrammen for de aktiviteter, der skal finde sted i løbet af borgernes Europaår 2013, skal være på 5 mio. EUR.

 

Ændringsforslag    48

Forslag til afgørelse

Bilag 1 – del B – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Der er ikke planlagt initiativer til samfinansiering.

Andre unionsprogrammer, såsom programmet "Europa for borgerne" og programmet "Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab", kan eventuelt anvendes til at finansiere aktiviteter inden for rammerne af borgernes Europaår.

Se ændringsforslag til artikel 5, stk. 2.

 

 

PROCEDURE

Titel

Borgernes Europaår (2013)

Referencer

COM(2011)0489 – C7-0217/2011 – 2011/0217(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

13.9.2011

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

PETI

13.9.2011

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Nikolaos Salavrakos

3.10.2011

 

 

 

Dato for vedtagelse

19.3.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Margrete Auken, Elena Băsescu, Heinz K. Becker, Victor Boştinaru, Philippe Boulland, Simon Busuttil, Giles Chichester, Carlos José Iturgaiz Angulo, Peter Jahr, Lena Kolarska-Bobińska, Miguel Angel Martínez Martínez, Erminia Mazzoni, Judith A. Merkies, Ana Miranda, Mariya Nedelcheva, Chrysoula Paliadeli, Nikolaos Salavrakos, Jarosław Leszek Wałęsa

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Zoltán Bagó, Kinga Göncz, Gerald Häfner, Norica Nicolai, Cristian Dan Preda

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Mario Pirillo

 

 

PROCEDURE

Titel

Borgernes Europaår (2013)

Referencer

COM(2011)0489 – C7-0217/2011 – 2011/0217(COD)

Dato for høring af EP

11.8.2011

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

13.9.2011

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

13.9.2011

CULT

13.9.2011

AFCO

13.9.2011

PETI

13.9.2011

Ordfører

       Dato for valg

Antigoni Papadopoulou

11.10.2011

 

 

 

Behandling i udvalg

17.10.2011

9.2.2012

28.2.2012

8.5.2012

 

3.9.2012

 

 

 

Dato for vedtagelse

3.9.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

45

2

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Edit Bauer, Simon Busuttil, Philip Claeys, Carlos Coelho, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Ioan Enciu, Frank Engel, Monika Flašíková Beňová, Kinga Gál, Kinga Göncz, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Juan Fernando López Aguilar, Baroness Sarah Ludford, Monica Luisa Macovei, Véronique Mathieu, Anthea McIntyre, Louis Michel, Antigoni Papadopoulou, Georgios Papanikolaou, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Rui Tavares, Nils Torvalds, Axel Voss, Renate Weber, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Anna Maria Corazza Bildt, Cornelis de Jong, Evelyne Gebhardt, Monika Hohlmeier, Franziska Keller, Marian-Jean Marinescu, Antonio Masip Hidalgo, Jan Mulder, Raül Romeva i Rueda, Marie-Christine Vergiat, Glenis Willmott

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Ádám Kósa, Justas Vincas Paleckis, Iuliu Winkler

Dato for indgivelse

21.9.2012

 

 

 

 

[1] EUT C 181, 21.6.2012, s. 137.
[2]* Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
[3]  EUT C 181 af 21.6.2012, s. 137.
[4]   Europa-Parlamentets holdning af … (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af … .
[5]   EUT C 115 af 4.5.2010, s. 1.
[6]   EUT C 169 E af 15.6.2012, s. 49.
[7]   Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer (EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1).
[8]  Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 2006/962/EF af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang læring (EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10).
[9]  EUT C 13 af 20.1.2009, s. 3.
[10]  EUT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
[11]  EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.
[12]  EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.
[13]  EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
[14] Flash Eurobarometer 294, European Union Citizenship Analytical Report, Feltarbejde: Marts 2010, Offentliggørelse: Oktober 2010.
[15] Eurobarometer Qualitative Studies, Obstacles citizens face in the Internal Market, september 2011.
[16] Flash Eurobarometer 263, The Internal Market: Awareness-Perceptions-Impacts, Feltarbejde: Februar/marts 2009. Offentliggørelse: Marts 2010.