Ændringsforslag

(1) Ved artikel 20, stk. 1, i traktaten indføres et unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne, og det fastsættes, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I artikel 20, stk. 2, specificeres, at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne, og de har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område uden nogen form for forskelsbehandling. Unionsborgeres ret til fri bevægelighed og ophold er yderligere nedfældet i artikel 21 i traktaten.

Ændringsforslag

(1a) Artikel 18 i traktaten indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet, det være sig direkte eller indirekte.

Ændringsforslag

(1b) Følelsen af unionsborgerskab hos statsborgere i medlemsstaterne styrkes til dels af muligheden for beskæftigelse andre steder i det indre marked, og derfor er retten til at bo og arbejde i en anden medlemsstat en grundlæggende bestanddel af unionsborgerskabet, som anerkendes i traktaterne og udgør en af Unionens grundlæggende frihedsrettigheder.

Ændringsforslag

(1c) Traktatens artikel 45 i indeholder en garanti for arbejdstagernes frie bevægelighed, der ”forudsætter afskaffelse af enhver i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår”.

Ændringsforslag

(1d) Ved at inddrage mænd og kvinder i lige grad bør borgernes Europaår bidrage til at fremme ligestilling og bekæmpe forskelsbehandling på grundlag af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering, idet alle inddrages på lige fod. Der er imidlertid behov for fælles horisontal lovgivning til bekæmpelse af forskelsbehandling for at fjerne hindringer for den frie bevægelighed.

Ændringsforslag

(3) De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (charteret). Ifølge præamblen til charteret bygger Unionen "på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet", og den sætter "mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". I afsnit V i charteret anføres borgernes rettigheder, og i artikel 45 i charteret anføres, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Disse rettigheder bør sikres i alle medlemsstater og for alle borgere uden nogen form for forskelsbehandling på grund af køn, race, alder, handicap eller faglige kvalifikationer og kan i overensstemmelse med traktaterne indrømmes tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold på en medlemsstats område.

Ændringsforslag

(4) Derfor sættes i Stockholmprogrammet borgeren i centrum for EU's politik inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at "opbygge borgernes Europa", herunder at sikre borgerne, at de kan udøve retten til fri bevægelighed fuldt ud, og sikre, at der findes et område, hvor mangfoldighed respekteres, og de mest sårbare beskyttes.

Ændringsforslag

(4a) Arbejdstagernes mobilitet samt forbedring af uddannelseskvaliteten ved hjælp af mobilitet for studerende, praktikanter og forskere er en grundpille i EU 2020-strategien for ”intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst” med hensyn til skabe rammerne for en løsning på den økonomiske krise ved hjælp af mobilitet inden for EU.

Ændringsforslag

(5) I sin beslutning af 15. december 2010 om grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttræden opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at udpege 2013 til borgernes Europaår for at sætte fornyet gang i debatten om unionsborgerskabet og oplyse EU's borgere om deres nye rettigheder og friheder, navnlig de nye rettigheder, der følger af Lissabontraktatens ikrafttræden, såsom ”det europæiske borgerinitiativ” og de individuelle rettigheder i charteret.

Ændringsforslag

(5a) Med Lissabontraktatens ikrafttræden blev charteret og den europæiske menneskerettighedskonvention primærretligt hævet til samme niveau som de fire grundlæggende friheder. Unionen bør bruge borgernes Europaår (2013) til at oplyse borgerne om deres i primærretten sikrede grundlæggende rettigheder, eftersom disse sikrer borgerne rammer for sikkerhed og beskyttelse.

Ændringsforslag

(5b) Med hensyn til rettighederne for vandrende arbejdstagere og fordelene ved mobilitet for økonomierne i både Unionen og dens medlemsstater er en afgørende faktor for effektivt at gennemføre EU-lovgivning på dette område bevidstgørelse af medarbejdere, medlemmer af deres familier og interesserede parter om deres rettigheder og muligheder samt de værktøjer, de har til rådighed for udøvelsen af ​​deres bevægelsesfrihed.

Ændringsforslag

(6a) Maastrichttraktaten fra 1992 indførte begrebet ”unionsborgerskab” i Unionen, hvorved alle unionsborgere erhvervede den grundlæggende ret til at bevæge og opholde sig frit overalt i EU. Med Amsterdamtraktaten fra 1997 blev de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, yderligere styrket.

Ændringsforslag

(7) Fri bevægelighed og arbejdskraftens mobilitet har især medvirket til i nogen grad at afbøde følgerne af industrielle forandringer, nye arbejdsmønstre og de demografiske ændringer på arbejdsmarkedet. Samtidig er fri bevægelighed en forudsætning og et incitament for borgerne til at udøve en række rettigheder, de er sikret i EU-lovgivningen, herunder retten til som forbruger at have adgang til varer og tjenesteydelser, rettigheder som passagerer og turister, såsom fri bevægelighed uden nogen i nationaliteten begrundet forskelsbehandling af medlemsstaternes arbejdstagere, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår, hvorved sikres, at migranter behandles lige og ikke bruges som billig arbejdskraft. At fremme den fri bevægelighed kan forbedre borgernes muligheder for at drage fordel af det indre marked, men arbejdskraftens mobilitet bør kombineres med beskyttelsen af ​​arbejdstagernes socialsikrings- og fagforeningsrettigheder og ikke fortolkes af visse arbejdsgivere som en mulighed for at reducere lønningerne, skære ned på den sociale sikring eller generelt at forringe arbejdsvilkårene.

Ændringsforslag

(7a) Med henblik på at øge unionsborgernes mobilitet og fremme udviklingen af et fælles tilhørsforhold er det af største betydning at styrke mobilitetsinstrumenter såsom EU-programmet for livslang læring eller flagsskibsinitiativet ”Unge på vej” og informere alle borgere om eksistensen heraf og om, hvordan de fungerer. Der bør ydes særlig støtte til ugunstigt stillede grupper, som har vanskeligere adgang til mobilitet i EU, såsom personer med kort uddannelse, ældre eller handicappede, og de bør gøres til genstand for specifikke initiativer i forbindelse med Europaåret.

Ændringsforslag

(8) Retten til at færdes og opholde sig frit, arbejde og studere frit på medlemsstaternes område uden nogen form for forskelsbehandling påskønnes klart af EU-borgerne som en af de centrale, individuelle rettigheder og grundlæggende friheder og som en personlig opgradering på professionelt niveau, der knytter sig til unionsborgerskabet. Den belyser og fremmer bedre forståelse for de positive aspekter af den europæiske integration og tilskynder borgerne til at tage del i udformningen af Den Europæiske Union. Når borgerne udvider aspekter af deres liv på tværs af landegrænser ved at rejse til, arbejde, studere eller slå sig ned i andre medlemsstater, bliver de bevidst om de rettigheder, EU-lovgivningen sikrer dem i grænseoverskridende situationer, og kan drage fordel af dem. At udøve retten til fri bevægelighed og ophold bidrager derfor til at gøre unionsborgerskabet en konkret realitet i borgernes dagligliv og styrke sammenhold og fællesskab.

Ændringsforslag

(9) Selvom retten til fri bevægelighed og ophold har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, og på trods af EU-programmer, der sigter på at fremme fri bevægelighed for arbejdstagere eller den faglige mobilitet, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for i deres dagligdag, når de forsøger at udnytte retten i praksis. Ud over usikkerheden omkring mobilitetens fordel oplever unionsborgerne for mange praktiske hindringer og støder ofte på vanskeligheder i forbindelse med deres nationalitet, etniske oprindelse, sociale og ægteskabelige status, såsom internationale pars rettigheder, eller statsborgerskab, koordinering af socialsikringsrettigheder eller adgang til offentlige tjenesteydelser som følge af medlemsstaternes juridiske og administrative foranstaltninger, som ikke følger af EU-bestemmelserne, eller som fortolkes på en måde, der strider mod EU-lovgivningen, herunder manglende adgang til information om deres rettigheder, og hvilke procedurer der skal følges. De vigtigste mål for dette borgernes Europaår bør være forbedring af borgernes faktiske udøvelse af rettigheder og fjernelse af de praktiske hindringer.

Ændringsforslag

(9a) For at opnå ægte fri bevægelighed, ligebehandling og mobilitet inden for EU-27 kræves der en større indsats for at integrere de nye medlemsstater og deres indbyggere i forestillingen om deres unionsborgerskabsrettigheder. Medlemsstaterne bør også fjerne alle de resterende administrative og retlige hindringer, som er baseret på forkert fortolkning. Der bør gøres en særlig indsats for at hjælpe svagt kvalificerede arbejdstagere og arbejdstagere med særlige behov på grund af handicap med at få opfyldt deres ønsker om faglig mobilitet, faglig udveksling og uddannelse. Værtsmedlemsstaten bør træffe ledsageforanstaltninger for at sætte dem i stand til at udøve deres sociale rettigheder (såsom adgang til social sikring, sundhedsydelser og til læreanstalter) og deres valgret (f.eks. til lokalvalg og fagforeningsvalg). Dette vil lette den sociale samhørighed og betyde, at nationale arbejdsmarkedsordninger og kollektive overenskomster respekteres og ikke drages i tvivl.

Ændringsforslag

(9b) I mange sektorer får det grænseoverskridende arbejdsmarked større og større betydning. De fleste af de berørte grænsearbejdere har imidlertid et meget begrænset kendskab til de regler og bestemmelser, der gælder for deres arbejde eller arbejdsplads, herunder arbejdstagerrettigheder, arbejdsvilkår og social sikring. Det er vigtigt at give mobile arbejdstagere ordentlige oplysninger om deres arbejdstager- og sociale rettigheder.

Ændringsforslag

(10) I rapporten om unionsborgerskab 2010 om "Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder" indkredsede Kommissionen de største hindringer, europæerne står over for i deres dagligliv, når de vil gøre brug af deres rettigheder som unionsborgere, især i grænseoverskridende situationer, og Kommissionen opstillede 25 konkrete foranstaltninger for at fjerne disse hindringer. En af disse hindringer var manglen på garantier på stedet (med andre ord, borgernes rettigheder håndhæves ikke fuldt ud af medlemsstaterne). En anden hindring angives at være mangel på information. Kommissionen konkluderede i rapporten om unionsborgerskab 2010, at unionsborgerne forhindres i at gøre brug af deres rettigheder, fordi de ikke kender dem, og bebudede, at den vil fremskynde formidlingen af information til unionsborgerne om deres rettigheder, herunder især retten til fri bevægelighed.

Ændringsforslag

(11) Eftersom retten til fri bevægelighed på mange måder kan gøre det lettere at være mobil, er det af stor betydning, at information om, at denne ret findes og om betingelserne for at bruge den, er tilgængelig i videst muligt omfang. Denne information bør derfor være let tilgængelig på alle EU’s officielle sprog og for personer med handicap. Der bør gøres stadige bestræbelser på at oplyse herom i hele Unionen for at sikre, at alle, der er omfattet af denne ret, er informeret om deres rettigheder.

Ændringsforslag

(12) For at gøre det muligt for unionsborgerne at træffe velunderbyggede beslutninger om, hvorvidt de skal gøre brug af retten til fri bevægelighed, er det ikke nok bare at skabe øget bevidsthed om selve retten til fri bevægelighed. Det er også vigtigt, at unionsborgerne er behørigt informeret om andre rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen i en grænseoverskridende sammenhæng. Passende information og øget bevidsthed om fordelene ved mobilitet kan derfor vise sig at være af afgørende betydning i forbindelse med forsøget på at bremse hjerneflugten fra EU. Denne information vil også gøre det muligt for dem at udnytte deres rettigheder fuldt ud, hvis de beslutter sig for at gøre brug af retten til fri bevægelighed.

Ændringsforslag

(12a) Alle de eksisterende websteder, som Kommissionen har oprettet for at informere borgerne, bør forenkles for at gøre dem mere letforståelige med henblik på at lette mobiliteten for alle arbejdstagere uanset deres kvalifikationer.

Ændringsforslag

(13) Især bør unionsborgere, som overvejer at benytte sig af deres ret til fri bevægelighed, oplyses proaktivt om deres ret til at blive rekrutteret på samme betingelser uden nogen form for yderligere krav som statsborgere i det land, hvor de søger arbejde. De bør ligeledes informeres om deres ret til at erhverve eller bevare rettigheder i spørgsmål om social sikring i henhold til EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger; reglerne på området garanterer, at de ikke fortaber deres rettigheder i spørgsmål om social sikring eller deres individuelt erhvervede rettigheder, når de flytter eller vælger at arbejde inden for EU. De bør også oplyses om retten til at få anerkendt deres faglige kvalifikationer og om de sociale kompetencer og medborgerkompetencer, der indgår i den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring og som kan ruste dem til at deltage i samfundslivet fuldt ud og sætte dem i stand til at udøve de rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen. EU-retten giver også EU-borgere ret til fri bevægelighed uden nogen form for forskelsbehandling af arbejdstagere fra de forskellige medlemsstater på grundlag af nationalitet, for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og øvrige arbejdsvilkår, uden at de skal søge om arbejdstilladelse, og med hensyn til skattefordele. Når en unionsborger arbejder i en anden medlemsstat, har hans eller hendes familiemedlemmer endvidere ret til at opholde sig og arbejde i det land, uanset deres nationalitet. Børn af arbejdstagere, der udøver retten til fri bevægelighed, har ret til uddannelse. Med henblik på at opnå målene om bedre oplysning og øget bevidsthed er det nødvendigt at mobilisere alle involverede organisationer samt arbejdsmarkedets parter.

Ændringsforslag

(13a) Der kan iværksættes særlige foranstaltninger for at gøre unionsborgerne mere opmærksomme på deres ret til at udføre frivilligt arbejde, studere eller gennemføre praktikophold i en anden medlemsstat eller til at deltage i EU’s udvekslingsprogrammer på uddannelsesområdet såsom Erasmus, Leonardo eller Erasmus for unge iværksættere. Unionsborgerne bør også informeres om de nye muligheder for anerkendelse af de kvalifikationer, de har erhvervet, via henvisning til nationale og europæiske referencerammer for kvalifikationer. Dette fremmer den personlige udvikling og øger unionsborgernes mobilitetsperspektiver og ‑muligheder, både på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Samtidig er utilstrækkeligt kendskab til andre sprog (især hos voksne) stadig en betydelig hindring for arbejdskraftens mobilitet. Indlæring af fremmedsprog bør derfor fremmes aktivt på EU-plan.

Ændringsforslag

(13b). Unionsborgerne bør også informeres om EURES-netværket med hensyn til arbejdskraftens mobilitet i EU, især i grænseregioner, og om dets bidrag til at fremme arbejdskraftens mobilitet i hele EU ved at give information til alle borgere, herunder handicappede, der ønsker at arbejde i udlandet i en anden medlemsstat, om ledige stillinger, om rettigheder og pligter i forbindelse med migration, om uddannelses- og erhvervsuddannelsesmuligheder samt om arbejds- og levevilkår.

Ændringsforslag

(13c) Retten til fri bevægelighed kræver, at strategierne for livslang læring og erhvervsuddannelse på EU-plan skræddersys i overensstemmelse med udviklingen på arbejdsmarkedet, og at der sikres kvalifikationer, der kan overføres, og som har en bredere geografisk og vidensmæssig dækning, med henblik på at matche dem hensigtsmæssigt med udbuddet af job. Der bør i denne forbindelse anspores til investering i formel og uformel uddannelse, faglig uddannelse, udveksling af arbejdserfaring og koordinerede foranstaltninger med henblik på at fremskynde processen med at gøre arbejdsstyrken mobil.

Ændringsforslag

(13d) Det bør understreges, at de mobilitetsfremmende foranstaltninger først og fremmest har været koncentreret om borgere med uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det er derfor på tide, at EU åbner for mobiliteten for de mindst kvalificerede arbejdstagere og handicappede arbejdstagere ved at indføre nye udvekslingsprogrammer og pædagogiske og brugervenlige websteder.

Ændringsforslag

(14) I den forbindelse bør borgerne også oplyses bedre om deres rettigheder som passagerer, uanset med hvilke transportmidler de rejser, overalt i EU, og om deres forbrugerrettigheder på tværs af landegrænserne. Hvis de har tillid til, at deres rettigheder som forbrugere beskyttes på højeste niveau, vil de i højere grad bidrage til udviklingen af det europæiske marked for varer og tjenesteydelser, så dets potentiale udnyttes fuldt ud, og bedre udnytte fordelene. På samme måde bør borgerne informeres bedre om reglerne vedrørende produktsikkerhed i almindelighed og markedstilsyn, så de ved, hvordan deres sundhed og deres rettigheder beskyttes i hele EU, især når det gælder trusler og risici, de som enkeltpersoner ikke kan tage forholdsregler over for. Det er også vigtigt at øge borgernes bevidsthed om deres ret til sundhedsydelser på tværs af landegrænser, så de fuldt ud kan udnytte sikker behandling af høj kvalitet på tværs af landegrænserne i EU.

Ændringsforslag

(15) I den sammenhæng er viden om valgret og valgbarhed, som EU-borgerne er sikret, af grundlæggende betydning. Unionsborgerne bør være fuldstændig bevidst om deres valgret og valgbarhed i kommunalvalg og i valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, de har bopæl i. Desuden bør borgerne (uanset om de er organiseret i partier, foreninger, ikke-statslige organisationer eller borgerinitiativer) oplyses effektivt om deres muligheder for at deltage aktivt i det politiske liv i EU. Deltagelse i det politiske liv kan samtidig bidrage til integrationen af unionsborgerne i samfundslivet i den medlemsstat, hvor de har valgt at have bopæl.

Ændringsforslag

(17) Borgernes Europaår i 2013 vil være en meget passende lejlighed til at oplyse offentligheden om de rettigheder, som knytter sig til unionsborgerskabet, og derigennem bidrage til målet om at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed samt styrke europæisk solidaritet, europæisk identitet og bevidstheden om europæiske værdier.

Ændringsforslag

(18) 2013 vil også være 20-året for unionsborgerskabets indførelse ved Maastrichttraktaten, som trådte i kraft den 1. november 1993. Borgernes Europaår vil blive markeret ved en opfølgning på rapporten om unionsborgerskab og en handlingsplan for fjernelsen af de sidste hindringer for, at borgerne kan udnytte deres rettigheder som unionsborgere. Det europæiske år vil skabe synlighed omkring unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for borgerne, bl.a. ved at vise, hvordan Unionens politikker helt konkret indvirker på borgernes dagligliv, især ved at fjerne hindringerne for udøvelse af deres rettigheder. Gennemførelse af det indre marked samt aktiv og korrekt gennemførelse af EU-retten på alle områder, hvilket omfatter retten til fri bevægelighed, under hensyntagen til den sociale dimension og virkningerne på arbejdsmarkedet, er en forudsætning for at øge unionsborgernes mobilitet.

Ændringsforslag

(18a) Unionsborgere i de nye medlemsstater er stadig delvis berørt af overgangsregler vedrørende retten til at arbejde og opholde sig frit i en anden medlemsstat. De positive erfaringer i lande, som ikke har anvendt overgangsperioder, har vist, at arbejdstagernes frie bevægelighed i EU ikke har nogen negativ indvirkning på arbejdsmarkedet eller på lønningerne.

Ændringsforslag

(19) At gøre borgerne mere bevidst om deres rettigheder, herunder om deres valgret og valgbarhed i den medlemsstat, hvor de har bopæl, er også vigtig med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2014. Oplysningstiltagenes effekt bør forstærkes gennem tæt samordning og udnyttelse af synergieffekter mellem relevante foranstaltninger, der gennemføres af de øvrige EU-institutioner, især Europa-Parlamentet, og medlemsstaterne forud for valget. En omfattende og effektiv dækning af EU-stof fra offentlige tv-, radio- eller internetudbyderes side i alle medlemsstater og et forstærket mediesamarbejde (med f.eks. Euronews) ville styrke informationsstrømmen til borgerne på en positiv måde.

Ændringsforslag

(22) Hovedansvaret for at øge borgernes bevidsthed om deres rettigheder som unionsborgere påhviler medlemsstaterne, som bør påtage sig deres forpligtelser fuldt ud og vise, at de fuldstændig er sig deres ansvar for den fælles Union bevidst. Dette omfatter en intensiv strøm af ledsagende information og målrettet dækning af EU-institutionernes virksomhed. Foranstaltninger på EU-plan kompletterer og supplerer nationale tiltag på dette område, som det blev understreget i den politiske erklæring om partnerskab om formidling af EU, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen undertegnede den 22. oktober 2008.

Ændringsforslag

– at øge unionsborgernes bevidsthed om deres ret til frit at færdes og opholde sig, studere og arbejde i Den Europæiske Union og mere generelt om de rettigheder, der er sikret unionsborgerne i grænseoverskridende situationer, herunder retten til at deltage i det demokratiske liv og den demokratiske opinionsdannelse i EU

Ændringsforslag

– at øge unionsborgernes bevidsthed om, hvordan de konkret kan få gavn af Unionens rettigheder og politikker, når de bor og arbejder i en anden medlemsstat, og hvordan de effektivt kan udøve deres rettigheder, og at tilskynde til aktiv deltagelse i samfundets fora om foranstaltninger, spørgsmål og politiske processer i Den Europæiske Union

Ændringsforslag

– at øge borgernes bevidsthed om risici i forbindelse med ulovligt arbejde og om fordelene ved at få et lovligt arbejde, for så vidt angår skattemæssige og sociale fordele, faglig uddannelse, statsborgerskab, bolig, familiesammenføring, børns adgang til undervisning og adgang til en læreplads gennem eksisterende instrumenter (f.eks. EURES)

Ændringsforslag

– at skabe debat om den fri bevægeligheds følger og muligheder og dens gennemførelse i medlemsstaterne som et umisteligt aspekt af unionsborgerskabet, uden forskelsbehandling på grund af nationalitet eller etnisk oprindelse og som en grundlæggende frihed, især når det handler om at styrke samhørigheden i samfundet, den sociale integration, beskæftigelsen, kvalitetsuddannelse, den gensidige forståelse mellem unionsborgerne og båndene mellem borgerne og Unionen.

Ændringsforslag

– at fremme aktiviteter, der har til formål at bekæmpe forskelsbehandling på grund af nationalitet med henblik på at overvinde de fordomme, der har indflydelse på borgernes ret til fri bevægelighed og deres ret til at arbejde og bo i en anden medlemsstat.

Ændringsforslag

-1. I løbet af 2012 organiserer Kommissionen en konkurrence på EU-niveau om udformning af et logo for Europaåret.

Ændringsforslag

– informations-, uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, med aktiv deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper, især de mest sårbare og ugunstigt stillede grupper, på grundlag af ligebehandling og uden forskelsbehandling

Ændringsforslag

– udveksling af information, erfaringer (både positive og negative) og god praksis mellem nationale, regionale og lokale forvaltninger og andre organisationer

Ændringsforslag

– konferencer og arrangementer, der har til formål at skabe debat og øge bevidstheden om betydningen og fordelene ved samt hindringerne for at udøve retten til fri bevægelighed og ophold og mere generelt borgernes rettigheder som unionsborgere

Ændringsforslag

– styrkelse og synliggørelse af den flersprogede tjeneste Europe Direct og internetportalerne Your Europe og EURES som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder og muligheder, herunder information om arbejdstageres og deres familiers rettigheder i det relevante beskæftigelsesland samt initiativer som f.eks. "Unge på Vej" i forbindelse med en stigende anvendelse af digitale kommunikationsredskaber og sociale netværk

Ændringsforslag

– fremhævelse af betydningen af borgerinitiativet, der skal gøre det muligt for borgerne at deltage direkte i udformningen af EU’s politik

Ændringsforslag

– kraftig opfordring til omfattende og objektiv dækning i medlemsstaterne af EU-institutionernes virksomhed

Ændringsforslag

– bedre oplysning af borgerne om retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand

Ændringsforslag

– oplysningskampagner med henblik på i højere grand at synliggøre den rolle, som Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand spiller

Ændringsforslag

– modernisering af EURES-websiden med henblik på at gøre den mere brugervenlig og forbedre den regelmæssige ajourføring af den, samt en oplysningskampagne til at gøre den mere synlig

Ændringsforslag

– oplysningskampagner med henblik på at styrke synligheden af NARIC-websiden om anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer samt dens tilgængelighed og flersprogethed

Ændringsforslag

1a. Når de i artikel 3, stk. 1, nævnte initiativer gennemføres, skal Kommissionen og medlemsstaterne sikre aktiv deltagelse af repræsentanter for civilsamfundet, f.eks. arbejdsmarkedets parter.

Ændringsforslag

3. Kommissionen og medlemsstaterne skal angive yderligere aktiviteter, som bidrager til målene for Europaåret, og tillade, at Europaårets navn anvendes til fremme af disse aktiviteter, forudsat de bidrager til virkeliggørelse af målene i artikel 2.

Ændringsforslag

Kommissionen arbejder også tæt sammen med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og arbejdsmarkedets parter.

Ændringsforslag

Kommissionen indkalder repræsentanter for europæiske organisationer og organer, der arbejder aktivt for at sikre borgernes rettigheder, og interesserede parter til møder for at bistå Kommissionen med gennemførelsen af Europaåret på EU-plan. Med henblik herpå arbejder Kommissionen tæt sammen med civilsamfundsorganisationer og borgere.

Kommissionen arbejder endvidere tæt sammen med organisationer, der repræsenterer specifikke målgrupper såsom handicappede, sårbare grupper, tredjelandsstatsborgere, romaer eller borgere fra kandidatlande.

Ændringsforslag

Artikel 5a

Kommissionen og Rådet sørger for tilstrækkelige budgetmidler til en vellykket gennemførelse af Europaåret og de aktiviteter, som der er blevet opfordret til i medlemsstaterne, med henblik på at kunne gennemføre målsætningerne.

Ændringsforslag

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2014 en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelsen, resultaterne og den samlede evaluering af de initiativer, der er omhandlet i denne afgørelse. Rapporten tjener som grundlag for fremtidige EU-politikker, EU-foranstaltninger og EU-aktioner på dette område. På grundlag af erfaringerne med Europaåret skal rapporten også indeholde idéer og forslag om, hvordan borgerne bedre kan oplyses om deres rettigheder, selv efter afslutningen på Europaåret.

Ændringsforslag

(1) Ved artikel 20, stk. 1, i traktaten indføres et unionsborgerskab, som er et supplement til og ikke en erstatning for det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne, og det fastsættes, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I artikel 20, stk. 2, specificeres, at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne, og de har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Unionsborgeres ret til fri bevægelighed og ophold er yderligere nedfældet i artikel 21 i traktaten.

Ændringsforslag

(1a) Borgerne og de foreninger, der repræsenterer dem, er centrale for, at Unionen kan fungere, som anført i artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der understreger betydningen af alle aspekter af participatorisk demokrati.

Ændringsforslag

(1b) Unionsborgerskabets grundlæggende rettigheder er også forbundet med den europæiske dimension af uddannelse, navnlig gennem fremme af flersprogethed og mobilitet for studerende, undervisere samt personer, der tager erhvervsuddannelse og deres lærere, som fastsat i artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Ændringsforslag

(1c) Unionen bør af hensyn til sine borgere tage højde for den kulturelle dimension i alle de foranstaltninger, den indfører, med henblik på at tilskynde til gensidig respekt mellem kulturerne, fremme mangfoldighed, beskytte den fælles kulturarv og øge kendskabet til de europæiske befolkningers historie, som fastsat i artikel 167 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Ændringsforslag

(2) Med Lissabontraktatens ikrafttræden styrkedes unionsborgerskabets status og supplerede det rettighedskompleks, der er knyttet til unionsborgerskabet, med en ny rettighed, borgerinitiativet, hvorefter mindst en million berettigede undertegnere fra mindst en fjerdedel af alle medlemsstaterne kan opfordre Kommissionen til at fremlægge et forslag inden for et hvilket som helst af EU's kompetenceområder.

Ændringsforslag

(3) De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge præamblen til charteret sætter Unionen "mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". I kapitel V i charteret anføres borgernes rettigheder, og i artikel 45 i charteret anføres, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, og i artikel 41 anføres retten til at henvende sig til Unionens institutioner på et af traktaternes sprog og modtage svar på samme sprog.

Ændringsforslag

(3a) Som det fremgår af præamblen til charteret, bygger Unionen på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet, som er af afgørende betydning for at udøve unionsborgerskabet. Unionen bør desuden bidrage til at bevare og udvikle disse fælles værdier og samtidig respekterer mangfoldigheden i de europæiske folkeslags kulturer og traditioner, samt til at sikre ytrings- og informationsfriheden, retten til uddannelse, friheden for kunst og videnskab og den akademiske frihed.

Ændringsforslag

(3b) UNESCO's konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed (konventionen) fastsætter, at kulturel mangfoldighed spiller en vigtig rolle for den fulde udøvelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt for opretholdelsen af social sammenhængskraft. I henhold til artikel 10 i konventionen er medlemsstaterne og Den Europæiske Union forpligtet til at tilskynde til og fremme forståelse for betydningen af at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed bl.a. ved hjælp af uddannelsesprogrammer og programmer til at øge offentlighedens opmærksomhed.

Ændringsforslag

(4a) Europarådet har siden sin oprettelse spillet en ledende rolle på det uddannelsesmæssige og kulturelle område ved at fremme og skabe europæiske kulturnetværk, interkulturel dialog og fremme den sproglige mangfoldighed. Unionen bør derfor skabe synergier med Europarådets arbejde på dette område, og navnlig bør henstillingerne i Europarådets charter om uddannelse i demokratisk medborgerskab og menneskerettighedsuddannelse af maj 2010 fremmes i forbindelse med ”borgernes Europaår” i 2013.

Ændringsforslag

(6a) Efter Maastricht-traktaten, som nærmere fastsatte, på hvilken måde Unionen kunne spille en rolle på områder som uddannelse, kultur og ungdomspolitik, har det vigtigste formål med de programmer, som Kommissionen har indført, været at anspore til møder og udveksling mellem de borgere, der bor i EU, og at fremme dialog og gensidig forståelse og respekt. I forbindelse med borgernes Europaår bør disse programmer udvikles, så de tager hensyn til de kulturelle og uddannelsesmæssige aspekter af unionsborgerskabet.

Ændringsforslag

(6b) Uddannelse spiller, forudsat at den er tilgængelig for alle, en afgørende rolle for uddannelsen af kommende borgere ved at give dem mulighed for at erhverve et solidt grundlag af generel viden, herunder en kritisk forståelse af europæisk integration og af de europæiske folkeslags historie og kulturer. Ud fra dette synspunkt er folkeoplysning af væsentlig betydning for at give den enkelte mulighed for at deltage fuldt ud i det demokratiske, sociale og kulturelle liv og for at føle sig fuldt ud som unionsborger fra en ganske tidlig alder.

Ændringsforslag

(6c) Ikke-formel og uformel uddannelse spiller en afgørende rolle både med hensyn til undervisning i og udøvelse af medborgerskab, fordi den fremmer selvstændiggørelse, solidaritet og gensidig forståelse og styrker den sociale sammenhængskraft. Borgernes Europaår bør derfor ses som en overbygning på det europæiske år for frivilligt arbejde (2011). Det er i denne sammenhæng vigtigt at fremme anerkendelsen af de frivilliges engagement, at værdsætte de kompetencer og færdigheder, som erhverves på dette område, og fjerne hindringer i forbindelse med aktiviteter på tværs af grænserne, herunder aktiviteter, som involverer tredjelande og tredjelandsstatsborgere, især tredjelandsstatsborgere, som er bosiddende i Unionen. Det er ligeledes vigtigt at opnå anerkendelse af statutten for den europæiske forening, fordi det bl.a. kan lette udviklingen af grænseoverskridende projekter.

Ændringsforslag

(6d) Udøvelse af medborgerskab forudsætter fuld og uhindret udøvelse af sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder og kræver også anerkendelse af den kulturelle mangfoldighed og udvikling af kulturelle aktiviteter, som alle dele af befolkningen kan deltage i, herunder de mest sårbare grupper (f.eks. personer med handicap, personer med indvandrerbaggrund og personer, der er socialt og økonomisk dårligt stillet).

Ændringsforslag

(6e) Tanke-, ytrings- og informationsfrihed samt mediepluralisme og -uafhængighed er væsentlige principper for udøvelse af medborgerskab. EU-institutionernes og navnlig Kommissionens kommunikationspolitik bør i højere grad tage hensyn til behovet for at informere og skabe forståelse hos så mange som muligt. Kommissionen bør etablere tættere forbindelser til repræsentanterne for de lokale, regionale og nationale myndigheder, EU-informationskontorerne i medlemsstaterne, repræsentanter for civilsamfundet og medierne, herunder lokale og regionale medier, for at hjælpe borgerne til bedre at forstå EU-politikkens indvirkning på de nationale og lokale politikker og for at give dem mulighed for at tage ejerskab over sådanne politikker.

Ændringsforslag

(6f) Siden 1979, da de første direkte valg til Europa-Parlamentet blev afholdt, har Europa-Parlamentet fungeret som et direkte bindeled mellem borgerne og Unionen. Medlemmerne af Europa-Parlamentet har spillet en afgørende rolle i formidlingen af rettighederne og fordelene ved unionsborgerskabet samt med hensyn til at fremhæve anliggender, der ligger borgerne på sinde, i udformningen af politikker.

Ændringsforslag

(7) Fri bevægelighed og arbejdskraftens mobilitet kan især bidrage til at håndtere følgerne af de demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og styrke arbejdstagernes beskæftigelsesevne, forbedre den europæiske industris konkurrenceevne og på lang sigt fremme forskning og innovation i Unionen. Samtidig er fri bevægelighed en forudsætning og et incitament for borgerne til at udøve en række rettigheder, de er sikret i EU-lovgivningen, herunder retten til som forbruger at have adgang til varer og tjenesteydelser eller rettigheder som passagerer og turister. At fremme den fri bevægelighed kan derfor forbedre borgernes muligheder for at drage fordel af det indre marked fuldt ud og samtidig være en vigtig drivkraft for vækst. Herudover er det socialt og kulturelt berigende og hjælper borgerne med at overvinde sprogbarrierer.

Ændringsforslag

(8) Retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område påskønnes klart af EU-borgerne som en af de centrale, individuelle rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet. Den belyser og fremmer bedre forståelse for værdien af den europæiske integration og tilskynder borgerne til at tage del i udformningen af Den Europæiske Union. Når borgerne udvider aspekter af deres liv på tværs af landegrænser ved at rejse til eller slå sig ned i andre medlemsstater, bliver de bevidst om de rettigheder, EU-lovgivningen sikrer dem i grænseoverskridende situationer, og kan drage fordel af dem. For at sætte borgerne i stand til at udøve disse rettigheder bør der imidlertid, navnlig i grænseregionerne, oprettes flere informationskontorer med tilhørende gennemskuelige og lettilgængelige websteder. At udøve retten til fri bevægelighed og ophold bidrager derfor til at gøre unionsborgerskabet en konkret realitet i borgernes dagligliv.

Ændringsforslag

(9) Selvom retten til fri bevægelighed og ophold har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for i deres dagligdag, når de forsøger at udnytte retten i praksis. Ud over usikkerheden omkring mobilitetens fordel oplever unionsborgerne for mange praktiske hindringer i forbindelse med arbejde, studier og flytning til et andet sted inden for Unionen. Det gælder navnlig i de regioner, der ligger tæt ved de indre grænser, hvor det især er almindeligt, at borgere er bosat i en anden medlemsstat end den, de arbejder i. Med henblik på at styrke den økonomiske og sociale samhørighed er der derfor behov for, at informationen om grænseoverskridende beskæftigelse gøres mere gennemskuelig og lettilgængelig. Med hensyn til rekruttering af faglærte arbejdstagere er der ligeledes et presserende behov for at lette adgangen gennem mere faste ordninger for informationsudveksling mellem medlemsstaterne på en måde, der er klarere og lettere forståelig for de arbejdssøgende.

Ændringsforslag

(9a) Studerendes og forskeres mobilitet er bl.a. blevet kraftigt tilskyndet gennem programmet for livslang læring. Der findes imidlertid stadig betydelige hindringer for mobiliteten, navnlig med hensyn til sociale rettigheder, finansielle muligheder og sociokulturelle stereotyper, og der en endnu langt fra opnået gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer.

Ændringsforslag

(9b) Fri bevægelighed for kulturelle aktører, herunder kunstnere, spiller en afgørende rolle med hensyn til at opdage forskellige kulturelle udtryksformer samt for gensidig forståelse og respekt. Den bør derfor tilskyndes generelt, bl.a. ved at indføre ad hoc-procedurer og ved at arbejde for anerkendelse af en statut for kunstnere på europæisk niveau.

Ændringsforslag

(11) Eftersom retten til fri bevægelighed betydeligt forbedrer den enkeltes liv, er det af afgørende betydning, at lettilgængelig og gennemskuelig information om, at denne ret findes og om betingelserne for at bruge den, er tilgængelig i videst muligt omfang. Eftersom alle unionsborgere er omfattet af denne ret, bør der gøres stadige bestræbelser på at oplyse herom.

Ændringsforslag

(15) I den sammenhæng er viden om den valgret og valgbarhed, som EU-borgerne er sikret, af grundlæggende betydning. Unionsborgerne bør være fuldstændig bevidst om deres valgret og valgbarhed i kommunalvalg og i valg til Europa-Parlamentet i den medlemsstat, de har bopæl i. De bør fra barnsben og livet igennem lære om Europas og de europæiske folkeslags historie og om EU-institutionerne, således at de fuldt ud kan tage del i de europæiske processer, der er baseret på folkelig deltagelse. Deltagelse i det politiske liv kan samtidig bidrage til integrationen af unionsborgerne i samfundslivet i den medlemsstat, hvor de har valgt at have bopæl.

Ændringsforslag

(16) At øge borgernes bevidsthed om fordelene ved disse rettigheder, både for dem selv som enkeltpersoner og for samfundet som helhed, kan også bidrage til en stærkere fornemmelse af tilhørsforhold til Unionen og andel i en fælles kulturarv, der fungerer som en samlende faktor, og som dermed kan forstærke fornemmelsen af tilhørsforhold til EU yderligere.

Ændringsforslag

(17) Borgernes Europaår i 2013 vil være en meget passende lejlighed til at oplyse offentligheden om de rettigheder og pligter, som knytter sig til unionsborgerskabet, samt til at identificere hindringer for den faktiske udøvelse af disse rettigheder og derigennem bidrage til målet om at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed, navnlig ved at sikre deltagelse af repræsentanter for civilsamfundet. Der bør gøres en særlig indsats for at inddrage dem, der repræsenterer unge mennesker, studerende, lærere, kulturelle aktører og medier, i betragtning af de store udsnit af befolkningen, som de har adgang til.

Ændringsforslag

(18) 2013 vil også være 20-året for unionsborgerskabets indførelse ved Maastrichttraktaten, som trådte i kraft den 1. november 1993. Borgernes Europaår vil blive markeret ved en opfølgning på rapporten om unionsborgerskab og en handlingsplan for fjernelsen af de sidste hindringer for, at borgerne kan udnytte deres rettigheder som unionsborgere. Det europæiske år vil skabe synlighed omkring unionsborgerskabet og dets konkrete fordele for borgerne, bl.a. ved at vise, hvordan Unionens politikker helt konkret indvirker på borgernes dagligliv, især ved at fjerne hindringerne for udøvelse af deres rettigheder og ved at føre en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog med det organiserede civilsamfund og derved tilskynde borgerne til at involvere sig i det offentlige liv og i beslutningstagningen, samtidig med at EU-borgernes fælles kerneværdier fremhæves.

Ændringsforslag

(21) I forbindelse med borgernes Europaår bør man fuldt ud anvende de eksisterende deltagelsesmåder og de rettigheder, som er nedfældet i artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union, for at tilskynde til inddragelse af borgerne i gennemførelsen af handlingsplanen fra 2013 for fjernelse af de hindringer, der står i vejen for, at borgerne kan udnytte deres rettigheder, og mere overordnet udforme EU-foranstaltninger, som gør at rettighederne får konkret virkning. De europæiske civilsamfundsorganisationer spiller en central rolle i den henseende. Praksisorienterede organisationer og projekter, der er forankret i civilsamfundet, bør derfor modtage særlig støtte.

Ændringsforslag

(25) Andre aktiviteter end de aktiviteter, der støttes inden for rammerne af budgettet for borgernes Europaår, og som bidrager til virkeliggørelsen af målsætningerne for dette år og finansieres inden for rammerne af bestående EU-programmer eller strukturfondene, såsom programmerne "Europa for borgerne", "Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab", ”Livslang læring” ”Aktive unge”, kulturprogrammet og ”Media”, bør udvikles parallelt inden for disse rammer.

Ændringsforslag

Det overordnede mål med borgernes Europaår er at skabe og fremme større forståelse hos borgerne for begrebet unionsborgerskab i alle dets forskellige aspekter, herunder de kulturelle og uddannelsesmæssige aspekter, og indkredse hindringer for den praktiske udøvelse af de rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet, således at borgerne kan udøve alle deres rettigheder og deltage fuldt ud i medlemsstaternes og Unionens demokratiske liv. Europaåret skal bl.a. fokusere på mulighederne for folkelig og politisk deltagelse, udøvelse af rettigheder, udveksling og mobilitet for unionsborgere, navnlig for studerende, arbejdstagere, forbrugere og leverandører af varer og tjenester, uanset hvilken medlemsstat de har er bosiddende i.

Ændringsforslag

– at øge unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at færdes og opholde sig frit i Den Europæiske Union og mere generelt om de rettigheder, der er sikret unionsborgerne i grænseoverskridende situationer, herunder retten til at deltage i Unionens demokratiske liv, navnlig valgretten og valgbarheden ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunale valg i bopælsmedlemsstaten, således at de får mulighed for at identificere og tackle hindringer for deres udøvelse af disse rettigheder

Ændringsforslag

– at øge unionsborgerne bevidsthed om Europa-Parlamentet og omfanget af dets beføjelser i lovgivningsprocessen samt om den direkte repræsentative rolle, som lokalt valgte medlemmer af Europa-Parlamentet spiller

Ændringsforslag

– at øge unionsborgernes bevidsthed om det direkte demokratis redskaber, som f.eks. borgerinitiativet og offentlige høringer, og tilskynde dem til at engagere sig aktivt i Unionens politiske liv. Offentlige høringer skal gennemføres på alle officielle sprog og på en proaktiv måde, der indbefatter samarbejde med civilsamfundsorganisationer med henblik på at øge deltagelsesgraden væsentligt

Ændringsforslag

– at skabe større kendskab i befolkningen, navnlig blandt unge mennesker, til EU-programmerne på uddannelsesområdet og det kulturelle område og dermed lette deres adgang til unionsborgerskabet, navnlig ved at sikre, at så mange som muligt deltager i disse programmer

Ændringsforslag

– at udvikle kommunikationsnetværk og ‑redskaber til at formidle information på alle de europæiske sprog om de politikker, der vedtages på EU-plan, og indvirkningerne af dem på dagliglivet, herunder de netværk og redskaber, der giver mulighed for at styrke dialogen med EU-institutionerne og øve indflydelse på den politiske beslutningstagning

Ændringsforslag

– at tilskynde unge mennesker til at deltage i udformningen af politikker på lokalt, nationalt og EU-niveau, f.eks. ved at udvikle fora, herunder internetfora, som giver dem mulighed for at blive hørt

Ændringsforslag

– at tilvejebringe en passende ramme for interaktion mellem kulturelle aktører og borgere i uddannelses‑ og kulturmæssige sammenhænge og centre, herunder også i fjerntliggende områder, med henblik på at vise den rolle, som kulturelle aktiviteter spiller i forbindelse med udøvelsen af unionsborgerskabet

Ændringsforslag

– at skabe debat om den fri bevægeligheds følger og muligheder som et umisteligt aspekt af unionsborgerskabet, men også at øge kendskabet til de hindringer, der fortsat består med hensyn til at udøve denne ret, når det handler om at styrke samhørigheden i samfundet, den kulturelle mangfoldighed og den gensidige forståelse og respekt mellem alle, der bor i Unionen.

Ændringsforslag

– informations-, uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper i samarbejde med lokale, regionale og nationale myndigheder og civilsamfundets foreninger og organisationer, navnlig dem der er aktive på europæisk niveau

Ændringsforslag

– udveksling af information, erfaringer og god praksis mellem nationale, regionale og lokale forvaltninger, foreninger, ikke-statslige organisationer og andre organisationer

Ændringsforslag

– konferencer og arrangementer – i samarbejde med repræsentanter for civilsamfundet og åbne for det bredest mulige udsnit af befolkningen – der har til formål at skabe debat og øge borgernes bevidsthed om europæisk historie og integration, om den politik, der føres af EU, og konsekvenserne heraf for dagliglivet, om fordelene ved retten til fri bevægelighed og ophold – herunder en kampagne for at fremme unges mobilitet – muligheder for udveksling navnlig på det kulturelle og uddannelsesmæssige område, og mere generelt om de rettigheder, som tilkommer borgere, der bor i Unionen

Ændringsforslag

– partnerskaber mellem regioner for at fremme aktiviteterne i forbindelse med det europæiske år

Ændringsforslag

– anvendelse og udbredelse af bestående flersprogede deltagelsesmåder for at hjælpe borgerne til at forstå deres rettigheder og kunne udøve dem i overensstemmelse med Europaårets mål

Ændringsforslag

– bedre brug af lettilgængelige redskaber til onlinekommunikation i EU-institutionerne for at lette den interaktive kommunikation med borgerne

Ændringsforslag

– styrkelse og synliggørelse af den flersprogede tjeneste Europe Direct og internetportalen Your Europe, herunder information om mobiliteten for studerende fra EU, som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder

Ændringsforslag

– styrkelse af internetportalen ”Europeana”s rolle og synlighed samt af europæiske projekter, der har fået tildelt det europæiske kulturarvsmærke, og projekter under programmet ”europæisk kulturhovedstad”, med henblik på at give borgerne mulighed for at udvide deres kendskab til europæisk historie og integration og fremme den gensidige forståelse

Ændringsforslag

– en betydelig styrkelse og synliggørelse af effektive problemløsningsværktøjer som f.eks. SOLVIT, så unionsborgerne kan udnytte og forsvare deres rettigheder bedre.

Ændringsforslag

– udbygning af kontakterne med medierne, navnlig de lokale og regionale medier, for at etablere et grundlag for mere direkte kommunikation mellem borgerne og institutionerne, og yderligere udvikling af projekter og initiativer, der har til formål at fremme formidlingen af information om EU til den brede offentlighed

Ændringsforslag

– styrkelse af indsatsen for at udvikle redskaber til forbedring af den akademiske anerkendelse af eksamensbeviser og studieperioder for derved at fjerne hindringer for de studerendes og arbejdssøgendes mobilitet;

Ændringsforslag

3a. Offentlige myndigheder på alle forvaltningsniveauer skal i fællesskab med ngo'er iværksætte programmer, der kan sætte statsborgere fra andre medlemsstater, som er bosat på deres område, i stand til at opnå tilstrækkelig viden til fuldt ud at kunne deltage i værtsmedlemsstatens sociale, økonomiske, kulturelle og politiske liv.

Ændringsforslag

3b. Offentlige myndigheder skal yde effektiv bistand til, at vandrende arbejdstagere kan blive registreret og uden urimelige byrder fuldt ud opfylde de procedurekrav, der er afgørende for, at de kan deltage i værtslandets økonomiske liv fuldt ud. Det er af afgørende betydning, at unionsborgerskabet giver håndgribelige rettigheder.

Ændringsforslag

Kommissionen samarbejder med formandskaberne for Rådet for Den Europæiske Union for at sikre synligheden af de tiltag, der træffes i forbindelse med borgernes Europaår.

Ændringsforslag

Kommissionen indkalder repræsentanter for europæiske organisationer, civilsamfundsforeninger og organer, der arbejder aktivt med medborgerskab og for at sikre borgernes rettigheder, samt på uddannelses- og kulturområdet, og interesserede parter til møder for at bistå Kommissionen med gennemførelsen af Europaåret på EU-plan.

Ændringsforslag

Artikel 4a

Budget

Borgernes Europaår udstyres med et budget på 5 mio. EUR.

Ændringsforslag

• Produktion og udbredelse af audiovisuelt og trykt materiale samt målrettede reklameartikler med de budskaber, som nævnes i artikel 2

Ændringsforslag

(1) Ved artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) indføres et unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne, og det fastsættes, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I artikel 20, stk. 2, specificeres, at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne, og de har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, ret til at stemme og opstille som kandidat ved valg til Europa-Parlamentet og ved kommunalvalg i bopælslandet under de samme betingelser som statsborgere i den pågældende medlemsstat, ret til i de i tredjelande, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, at nyde beskyttelse hos enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat, samt ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet og til at henvende sig til Den Europæiske Ombudsmand samt til Unionens institutioner og rådgivende organer på et af traktaternes sprog og få svar på samme sprog. De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er yderligere nedfældet i artikel 21, 22, 23 og 24 i TEUF.

Ændringsforslag

(1a) Artikel 25 i TEUF forpligter Kommissionen til at aflægge rapport om gennemførelsen af bestemmelserne om unionsborgerskabet hvert tredje år og giver endvidere lovgiverne ret til at styrke eller udbygge de rettigheder, som er nævnt i artikel 20, stk. 2, i TEUF.

Ændringsforslag

(2) Lissabontraktatens ikrafttræden har i væsentlig grad styrket unionsborgerskabet og suppleret det rettighedskompleks, der er knyttet til det, bl.a. ved at indføre nye rettigheder og instrumenter, herunder navnlig borgerinitiativet, hvorved en million unionsborgere fra et betydeligt antal medlemsstater kan opfordre Kommissionen til at fremlægge et forslag inden for ethvert af EU's kompetenceområder. I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 211/2011 af 16. februar 2011 om borgerinitiativer1 finder borgerinitiativet anvendelse fra den 1. april 2012.

________________

1 EUT L 65 af 11.3.2011, s. 1.

Ændringsforslag

(3) De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge præamblen til charteret sætter Unionen "mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". I afsnit V i charteret anføres borgernes rettigheder. Heraf følger, at borgerskabet som udgangspunkt ikke kan fortabes.

Ændringsforslag

(3a) Aktivt medborgerskab omfatter også adgang til dokumenter og oplysninger, gennemsigtighed, god regeringsførelse og forvaltning, demokratisk deltagelse og repræsentation, hvor beslutningstagningen sker så tæt som muligt på borgerne, beskyttelse af borgerne mod alle former for diskrimination samt fremme af lighed for og inklusion af mindretalsgrupper.

Ændringsforslag

(3b) I medfør af artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union skal Unionen tiltræde den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og de forhandlinger, der i øjeblikket pågår med dette mål for øje, kan først afsluttes på grundlag af en enstemmig afgørelse i Rådet, med forudgående godkendelse fra Europa-Parlamentet, efterfølgende godkendelse fra alle medlemsstater i overensstemmelse med disses forfatningsmæssige krav samt ratificering fra alle Europarådets signatarstater.

Ændringsforslag

(4) Derfor sættes i Stockholmprogrammet borgeren i centrum for EU's politik inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at "opbygge borgernes Europa".

Ændringsforslag

(5) I sin beslutning af 15. december 2010 om "grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union (2009) – effektiv gennemførelse efter Lissabontraktatens ikrafttræden" opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at udnævne 2013 til europæisk år for medborgerskab for at sætte skub i debatten om EU-borgerskab og oplyse EU's borgere om deres rettigheder, navnlig de nye rettigheder, der følger af Lissabontraktatens ikrafttræden.

Ændringsforslag

(7) Fri bevægelighed og arbejdskraftens mobilitet kan især bidrage til at håndtere følgerne af de demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og styrke arbejdstagernes beskæftigelsesevne og forbedre den europæiske industris konkurrenceevne. Samtidig er fri bevægelighed en forudsætning og et incitament for borgerne til at udøve en række rettigheder, de er sikret i EU-lovgivningen, herunder retten til som forbruger at have adgang til varer og tjenesteydelser eller rettigheder som passagerer, fastboende, studerende og turister. At fremme den fri bevægelighed vil derfor forbedre borgernes muligheder for at drage fordel af det indre marked fuldt ud og samtidig være en vigtig drivkraft for vækst.

Ændringsforslag

(9) Selvom de rettigheder, der er knyttet til unionsborgerskabet, har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for, når de forsøger at udøve disse rettigheder i praksis.

Ændringsforslag

(10) I rapporten om unionsborgerskab 2010 om "Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder" indkredsede Kommissionen de største hindringer, europæerne står over for i deres dagligliv, når de vil gøre brug af deres rettigheder som unionsborgere, især i grænseoverskridende situationer, og Kommissionen opstillede 25 konkrete foranstaltninger for at fjerne disse hindringer. En af hindringerne angives at være mangel på information. Kommissionen konkluderede i rapporten om unionsborgerskab 2010, at unionsborgerne forhindres i at gøre brug af deres rettigheder, fordi de ikke kender dem, og bebudede, at den vil fremskynde formidlingen af information til unionsborgerne om deres rettigheder, herunder især retten til fri bevægelighed. For at øge borgernes bevidsthed skal udbredelsen af denne information foreligge på alle EU’s sprog og være rettet mod og tilgængelig for alle borgere, herunder gennem anvendelse af digitale kommunikationsværktøjer og sociale netværk.

Ændringsforslag

(13) Især bør unionsborgere, som overvejer at benytte sig af deres ret til fri bevægelighed, oplyses om deres ret til at erhverve eller bevare rettigheder i spørgsmål om social sikring i henhold til EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger. Reglerne på området garanterer, at de ikke fortaber deres rettigheder i spørgsmål om social sikring, når de flytter inden for EU. De bør også oplyses om retten til at få anerkendt deres faglige kvalifikationer og om de sociale kompetencer og medborgerkompetencer, der indgår i den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring og som kan ruste dem til at deltage i samfundslivet fuldt ud og sætte dem i stand til at udøve de rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen. Der kan iværksættes særlige foranstaltninger for at gøre borgerne mere opmærksomme på deres ret til at udføre frivilligt arbejde, studere i udlandet, gennemføre praktikophold i en anden medlemsstat eller til at deltage i EU's udvekslingsprogrammer på uddannelsesområdet.

Ændringsforslag

(15a) Ligestilling mellem kønnene er et af Unionens grundprincipper og skal holdes i hævd i alle dens aktiviteter. Borgernes Europaår 2013 skal tilskynde både mænd og kvinder til aktivt at deltage i det næste valg til Europa-Parlamentet, både som vælgere og som kandidater.

Ændringsforslag

(15b) De europæiske borgeres mulighed for direkte inddragelse i de europæiske politiske partier via indførelsen af en fælles retlig ordning vil i betydelig grad bidrage til deres aktive deltagelse i EU's offentlige liv.

Ændringsforslag

(16) En øget bevidsthed om fordelene ved borgerrettigheder, både for dem selv som enkeltpersoner og for samfundet som helhed, samt aktiv inddragelse af borgere i EU's demokratiske liv kan også bidrage til en stærkere fornemmelse af tilhørsforhold til Unionen.

Ændringsforslag

(16a) Debatten hen over landegrænserne i EU bør fremmes, navnlig hvad angår borgerinitiativet.

Ændringsforslag

(16b) Unge mennesker bør være en særlig målgruppe for borgernes Europaår. Navnlig skolerne kan spille en særlig vigtig rolle for EU-oplysningen som led i samfundsfagsundervisningen.

Ændringsforslag

(17) Borgernes Europaår i 2013 vil være en meget passende lejlighed til at oplyse offentligheden om de rettigheder og forpligtelser, som knytter sig til unionsborgerskabet, og derigennem bidrage til målet om at lette udøvelsen af disse rettigheder.

Ændringsforslag

(19) At gøre borgerne mere bevidst om deres rettigheder, herunder om deres valgret og valgbarhed i den medlemsstat, hvor de har bopæl, er også vigtig med henblik på valget til Europa-Parlamentet i 2014. Oplysningstiltagenes effekt bør forstærkes gennem tæt samordning og udnyttelse af synergieffekter mellem relevante foranstaltninger, der gennemføres af andre EU-institutioner, herunder især Europa-Parlamentet, af europæiske politiske partier og fonde og af medlemsstater forud for valget.

Ændringsforslag

(21a) Alle initiativer, der iværksættes med henblik på Europaåret og inden for dets rammer, bør virke til gavn for både unionsborgere og for EU-institutioner og -organer for således at højne gensidig forståelse og samarbejde.

Ændringsforslag

(25) EU-midler til andre aktiviteter end de aktiviteter, der støttes inden for rammerne af budgettet for borgernes Europaår, kan gives inden for rammerne af bestående EU-programmer eller strukturfondene, herunder programmerne "Europa for borgerne", "Livslang læring", "Aktive unge" og "Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab",

Ændringsforslag

Det overordnede mål med borgernes Europaår er at øge bevidstheden om og styrke borgernes deltagelse i forbindelse med de rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til unionsborgerskabet, for at hjælpe borgerne med at gøre fuld brug af deres rettigheder, herunder retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Europaåret skal bl.a. fokusere på mulighederne for aktivt medborgerskab og udøvelse af politiske, sociale og økonomiske rettigheder for unionsborgere, også selv om de har bopæl i en anden medlemsstat end deres egen, for studerende, arbejdstagere, forbrugere og leverandører af varer og tjenester i hele Unionen.

Med dette udgangspunkt skal Europaårets specifikke mål være følgende:

– at øge unionsborgernes bevidsthed om og evne til at udøve deres rettigheder, herunder retten til at færdes og opholde sig frit i Den Europæiske Union og mere generelt om de rettigheder og forpligtelser, der gælder for unionsborgerne, navnlig de nye rettigheder. der udspringer af Lissabontraktaten, herunder retten til at deltage i Unionens demokratiske liv, bl.a. gennem borgerinitiativet

– at styrke og fremme aktivt medborgerskab på alle niveauer og på hvert enkelt trin i beslutningsprocessen

– at udforme en struktureret ramme for en europæisk dialog med borgerne samt organisere borgerfora om EU-politikker og -spørgsmål

– at skabe en langsigtet debat om betydningen og følgerne af samt potentialet i alle aspekter af unionsborgerskabet, især når det handler om at styrke samhørigheden i samfundet, den gensidige forståelse mellem unionsborgerne og båndene mellem borgerne og Unionen.

– at styrke og udvide de borgerlige rettigheder ved at færdiggøre EU's tiltrædelse af den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder.

Ændringsforslag

1. De foranstaltninger, der skal træffes for at nå de i artikel 2 opstillede mål, kan såvel på EU-plan som på nationalt, regionalt og lokalt plan omfatte følgende initiativer med tilknytning til Europaårets mål:

– informations-, uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper, og som også giver borgerne mulighed for at tilkendegive deres holdninger

– udveksling af information, erfaringer og god praksis mellem nationale, regionale og lokale forvaltninger og andre organisationer

– konferencer og arrangementer, der involverer alle relevante interessenter, herunder EU's institutioner, civilsamfundets organisationer, herunder sådanne, som repræsenterer udsatte grupper, arbejdsmarkedets parter, nationale, regionale og lokale administrative organer og uddannelsesinstitutioner, og som har til formål at skabe debat og øge bevidstheden om betydningen og fordelene ved retten til fri bevægelighed og ophold og mere generelt borgernes rettigheder og forpligtelser som unionsborgere

– anvendelse af bestående flersprogede deltagelsesmåder og udvikling af nye måder, herunder internetbaserede redskaber med henblik på at tilvejebringe et forum, hvor borgerne kan komme til orde, debattere og sætte EU-spørgsmål på dagsordenen med henblik på at fremme det samtale- og deltagelsesorienterede medborgerskab og for at tilskynde borgerne til at bidrage til at give deres rettigheder konkret virkning og overordnet set nå Europaårets mål

– styrkelse og synliggørelse af det flersprogede Europe Direct-netværk og internetportalen Dit Europa som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder, navnlig i forbindelse med en stigende anvendelse af digitale kommunikationsredskaber og sociale netværk

– styrkelse og synliggørelse af problemløsningsværktøjer såsom SOLVIT, så unionsborgerne kan udnytte og forsvare deres rettigheder bedre,

– andre initiativer, såsom essaykonkurrencer, sommerskoler, udarbejdelse af handlingsplaner og vejledninger eller et online-forsamlingshus (agora),

Ændringsforslag

Kommissionen arbejder tæt sammen med medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og organer og sammenslutninger, som repræsenterer lokale og regionale interesser, især Regionsudvalget.

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig sidstnævntes artikel 20, stk. 2,

Ændringsforslag

(1) Ved artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Union indføres et unionsborgerskab, som er et supplement til det nationale statsborgerskab i medlemsstaterne, og det fastsættes, at unionsborgerskab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I artikel 20, stk. 2, specificeres, at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der er indeholdt i traktaterne, og de har bl.a. ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Unionsborgeres ret til fri bevægelighed og ophold er yderligere nedfældet i artikel 21 i traktaten.

Ændringsforslag

(1a) Artikel 20 giver også Unionens borgere ret til at stemme og opstille til valg til Europa-Parlamentet og kommunevalg, til at blive beskyttet af enhver medlemsstats diplomatiske mission i et tredjeland, hvor deres egen medlemsstat ikke har nogen repræsentation.

Ændringsforslag

(1b) Borgerne og de sammenslutninger, der repræsenterer dem, er essentielle for, at Unionen kan fungere, hvilket fremgår af artikel 10 og 11 i traktaten om Den Europæiske Union, der indskærper betydningen af alle aspekter af deltagelsesdemokrati.

Ændringsforslag

(2) Med Lissabontraktatens ikrafttræden styrkedes unionsborgerskabets status og det rettighedskompleks, der er knyttet til unionsborgerskabet, suppleredes bl.a. med en ny rettighed, borgerinitiativet, hvorefter mindst en million unionsborgere fra mindst en fjerdedel af alle medlemsstaterne kan opfordre Kommissionen til at fremlægge et forslag inden for ethvert af EU's kompetenceområder.

Ændringsforslag

(2a) Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat bør på egen hånd eller i samvirke med andre på ethvert tidspunkt kunne udøve sin ret til at indgive andragender til Europa-Parlamentet i henhold til artikel 227 i TEUF.

Ændringsforslag

(2b) Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner.

Ændringsforslag

(2c) Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder foreskriver, at enhver kan henvende sig til Unionens institutioner på et af traktaternes sprog og skal modtage svar på samme sprog.

Ændringsforslag

(3) De rettigheder, som følger af unionsborgerskabet, er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Ifølge præamblen til charteret bygger Unionen "på de udelelige og universelle værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet", og den sætter "mennesket i centrum for sit virke med indførelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed". I afsnit V i charteret anføres borgernes rettigheder, og i artikel 45 i charteret anføres, at enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Denne ret bør derfor hurtigst muligt gives til rumænske og bulgarske statsborgere.

Ændringsforslag

(4) Derfor sættes i Stockholmprogrammet borgeren i centrum for EU's politik inden for området frihed, sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at "opbygge borgernes Europa", herunder at sikre borgerne, at de kan udøve retten til fri bevægelighed fuldt ud, og det bidrager til realiseringen af Europa 2020-strategiens mål i det omfang, at fremme af den frie bevægelighed for arbejdstageres mobilitet er et vigtig middel til at imødegå konsekvenserne af demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og til at øge menneskers beskæftigelsesmuligheder og EU's industriers konkurrenceevne.

Ændringsforslag

(6a) Tanke-, ytrings- og informationsfrihed samt mediepluralisme og medieuafhængighed er essentielle principper for udøvelsen af unionsborgerskabet.

Ændringsforslag

(7) Fri bevægelighed og arbejdskraftens mobilitet kan især bidrage til at håndtere følgerne af de demografiske ændringer på arbejdsmarkedet og styrke arbejdstagernes beskæftigelsesevne og forbedre den europæiske industris konkurrenceevne. Endvidere udgør de, set i lyset af den alarmerende høje ledighed i de enkelte medlemsstater, en mulighed for at bringe orden i udbuddet og efterspørgslen af arbejdskraft og dermed løse op for spændingerne på det europæiske arbejdsmarked. Samtidig er fri bevægelighed en forudsætning og et incitament for borgerne til at udøve en række rettigheder, de er sikret i EU-lovgivningen, herunder retten til som forbruger at have adgang til varer og tjenesteydelser eller rettigheder som passagerer og turister. At fremme den fri bevægelighed kan derfor forbedre borgernes muligheder for at drage fordel af det indre marked fuldt ud og samtidig være en vigtig drivkraft for vækst.

Ændringsforslag

(8) Retten til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område bl.a. med henblik på arbejde eller studier påskønnes klart af EU-borgerne som en af de centrale, individuelle rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet. Den belyser og fremmer bedre forståelse for værdien af den europæiske integration og tilskynder borgerne til at tage del i udformningen af Den Europæiske Union. Når borgerne udvider aspekter af deres liv på tværs af landegrænser ved at rejse til eller slå sig ned i andre medlemsstater, bliver de bevidst om de rettigheder, EU-lovgivningen sikrer dem i grænseoverskridende situationer, og kan drage fordel af dem. At udøve retten til fri bevægelighed og ophold bidrager derfor til at gøre unionsborgerskabet en konkret realitet i borgernes dagligliv.

Ændringsforslag

(9) Selvom retten til fri bevægelighed og ophold har solidt rodfæste i den primære EU-ret og i betydeligt omfang er blevet nærmere reguleret i den afledte ret, er der fortsat en kløft mellem de gældende retsregler og den virkelighed, borgerne står over for i deres dagligdag, når de forsøger at udnytte retten i praksis. Ud over usikkerheden omkring mobilitetens fordel oplever unionsborgerne for mange praktiske og urimelige hindringer i forbindelse med flytning til og navnlig arbejde i et andet sted inden for Unionen.

Ændringsforslag

(9a) Mobiliteten for studerende støttes betydeligt bl.a. af Erasmusprogrammet. Der er imidlertid stadig hindringer, navnlig som følge af mangler i den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer.

Ændringsforslag

(11) Eftersom retten til fri bevægelighed betydeligt forbedrer den enkeltes liv, er det af afgørende betydning, at der i videst muligt omfang findes lettilgængelig og gennemskuelig information om eksistensen af denne ret, idet udøvelsen heraf også indebærer forpligtelser, som borgerne skal opfylde (f.eks. dokumentation for regelmæssigt arbejde efter tre måneders ophold). Eftersom alle unionsborgere er omfattet af denne ret, bør der gøres stadige bestræbelser på at oplyse herom.

Ændringsforslag

(13) Især bør unionsborgere, som overvejer at benytte sig af deres ret til fri bevægelighed, oplyses om deres ret til at erhverve eller bevare rettigheder i spørgsmål om social sikring i henhold til EU-reglerne om koordinering af sociale sikringsordninger. Reglerne på området garanterer, at de ikke fortaber deres rettigheder i spørgsmål om social sikring, når de flytter inden for EU. De bør også oplyses om retten til at få anerkendt deres faglige og akademiske kvalifikationer og om de sociale kompetencer og medborgerkompetencer, der indgår i den europæiske ramme for nøglekompetencer for livslang læring og som kan ruste dem til at deltage i samfundslivet fuldt ud og sætte dem i stand til i fyldestgørende omfang at udøve de rettigheder, de har i henhold til EU-lovgivningen.

Ændringsforslag

(13a) Unionsborgere, navnlig potentielt mobile arbejdstagere i grænseoverskridende regioner, bør gøres opmærksom på Den Europæiske Portal for Jobmobilitet, hvor de kan finde oplysninger om Den Europæiske Beskæftigelsestjeneste (Euresnettet) og dets målsætninger.

Ændringsforslag

(13b) Unionsborgerne bør også blive gjort opmærksom på den europæiske e-justice-portal, som indeholder oplysninger om retssystemer og forbedrer adgangen til domstolene i hele Unionen på 22 sprog.

Ændringsforslag

(14) I den forbindelse bør borgerne også oplyses bedre om deres rettigheder som passagerer, uanset med hvilke transportmidler de rejser, overalt i EU, og om deres forbrugerrettigheder på tværs af landegrænserne. Hvis de har tillid til, at deres rettigheder som forbrugere beskyttes effektivt, og hvis de har fuld adgang til økonomisk overkommelige og ukomplicerede tvistbilæggelsesprocedurer (f.eks. i forbindelse med køb over internettet), vil de i højere grad bidrage til udviklingen af det europæiske marked for varer og tjenesteydelser, så dets potentiale udnyttes fuldt ud, og bedre udnytte fordelene. På samme måde bør borgerne informeres bedre om reglerne vedrørende produktsikkerhed i almindelighed og markedstilsyn, så de ved, hvordan deres sundhed og deres rettigheder beskyttes i hele EU, især når det gælder trusler og risici, de som enkeltpersoner ikke kan tage forholdsregler over for. Det er også vigtigt at øge borgernes bevidsthed om deres ret til sundhedsydelser på tværs af landegrænser, så de fuldt ud kan udnytte sikker behandling af høj kvalitet på tværs af landegrænserne i EU. Der bør i denne forbindelse også nævnes det betydelige potentiale, som e-sundhed og telemedicin ikke blot udgør for forenklingen af grænseoverskridende sundhedspleje, men også for forbedringen af kvaliteten og effektiviteten af nationale sundhedstjenester.

Ændringsforslag

(16) At øge borgernes bevidsthed om fordelene ved disse rettigheder, både for dem selv som enkeltpersoner og for samfundet som helhed, kan også bidrage til en stærkere fornemmelse af tilhørsforhold til Unionen. Kommissionen bør endvidere drage omsorg for, at repræsentanter for lokale, regionale og nationale myndigheder, civilsamfund og medierne i øget omfang inddrages i at hjælpe borgerne med at forbedre deres forståelse af, hvilken betydning EU-politikker har for de nationale og lokale politikker. De oplysningskampagner, der føres som led i Europaåret skal derfor også i udstrakt grad formidle den merværdi, der knytter sig til sådanne rettigheder og i forlængelse heraf sikre, at samtlige EU-borgere uden undtagelse opnår fuldt kendskab til deres unionsborgerskab.

Ændringsforslag

(17) Borgernes Europaår i 2013 vil være en meget passende lejlighed til at oplyse offentligheden om de rettigheder og pligter, som knytter sig til unionsborgerskabet, samt til at identificere og fjerne hindringer for den faktiske udøvelse af disse rettigheder og derigennem bidrage til målet om at lette udøvelsen af retten til fri bevægelighed, navnlig ved at sikre deltagelse af repræsentanter for civilsamfundet. Med henblik herpå og for at opnå en bedre informationsstrøm til borgerne er det nødvendigt med en bred og effektiv dækning af EU fra mediernes side i alle medlemsstater.

Ændringsforslag

(21a) I forbindelse med det planlagte Borgernes Europaår (2013) bør der også træffes hensigtsmæssige foranstaltninger til at forebygge og fordømme alle former for intolerance, forskelsbehandling, ydmygelse og fremmedangst, som berører de borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed, og som rejser, bosætter sig og arbejder i EU.

Ændringsforslag

(22) Hovedansvaret for at øge borgernes bevidsthed om deres rettigheder som unionsborgere påhviler medlemsstaterne. Disse bør til fulde efterleve deres forpligtelser og løfte det ansvar for Europa, som vi er fælles om. Dette omfatter at fremme en intens strøm af supplerende information og målrettet dækning af EU-institutionernes virksomhed. Foranstaltninger på EU-plan kompletterer og supplerer nationale, regionale og lokale tiltag på dette område, som det blev understreget i den politiske erklæring om partnerskab om formidling af EU, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen undertegnede den 22. oktober 2008.

Ændringsforslag

(25) EU-midler til andre aktiviteter end de aktiviteter, der støttes inden for rammerne af budgettet for borgernes Europaår, kan gives inden for rammerne af bestående EU-programmer eller strukturfondene, navnlig programmet "Europa for borgerne" og programmet "Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab", Erasmusprogrammet og initiativet "Unge på vej".

Ændringsforslag

(25a) En grundig evaluering af resultaterne af de foranstaltninger, der gennemføres som led i borgernes Europaår er en forudsætning for, at kommende Europaår bliver vellykkede. Målet skal være en altomfattende vurdering af, hvordan Europaåret blev afviklet, og hvilke virkninger det afstedkom, hvilket i nogle tilfælde omfatter sammenlignelige, kvantitative faktorer (f.eks. hvor mange mennesker var målgruppe for hvilke foranstaltninger).

Ændringsforslag

Det overordnede mål med borgernes Europaår er at lette udøvelsen af EU-borgernes rettigheder og navnlig retten til at færdes og opholde sig frit på Unionens område. Europaåret skal bl.a. fokusere på mulighederne for aktivt medborgerskab og udøvelse af rettigheder for EU-borgere, som har bopæl i en anden medlemsstat end deres egen, for studerende, arbejdstagere, forbrugere og leverandører af varer og tjenester i hele Unionen. Dermed vil det fremhæve de konkrete fordele for individet ved unionsborgerskabet og betydningen af den enkeltes deltagelse i udformningen af det europæiske projekt såvel som indirekte forbedre europæernes tilhørsforhold til Den Europæiske Union. Europaåret indfrier Kommissionens politiske mål om at stille borgerne i centrum for Den Europæiske Unions politiske dagsorden og hjælpe Unionen med at blive en konkret politisk realitet i borgernes dagligdag ved at sætte virkning bag deres rettigheder.

Ændringsforslag

– at øge unionsborgernes bevidsthed om de rettigheder, der er sikret unionsborgerne i grænseoverskridende situationer, herunder retten til at deltage i Unionens demokratiske liv

Ændringsforslag

– at højne unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at stemme ved lokalvalg og valg til Europa-Parlamentet i enhver medlemsstat, hvor de er bosiddende

Ændringsforslag

– at øge unionsborgernes bevidsthed om, hvordan de konkret kan få gavn af Unionens rettigheder og politikker, når de bor i en anden medlemsstat, og tilskynde til aktiv deltagelse i samfundets fora om Unionens politik og spørgsmål, men også gøre dem opmærksom på de hindringer, som fortsat findes med hensyn til udøvelsen af rettighederne og de betingelser, som skal være opfyldt for at kunne udøve dem

Ændringsforslag

– at udvikle et bedre netværk med informationsressourcer og effektiv kommunikation, herunder interaktive værktøjer og at tilvejebringe oplysninger på alle Unionens sprog om de vedtagne politikker på EU-plan og indvirkningen på personers privat- og arbejdsliv

Ændringsforslag

– at stimulere unionsborgernes aktive deltagelse i borgerfora om EU's politikker og aktuelle spørgsmål

Ændringsforslag

– at højne unionsborgernes bevidsthed om deres ret til frit at bevæge og bosætte sig inden for EU og mere generelt at skabe debat om den fri bevægeligheds følger og muligheder som et umisteligt aspekt af unionsborgerskabet, især når det handler om at styrke samhørigheden i samfundet, den gensidige forståelse mellem unionsborgerne og båndene mellem borgerne og Unionen

Ændringsforslag

– at højne unionsborgernes bevidsthed om den i EU-lovgivningen hjemlede ret til adgang til uddannelse, sociale programmer og sundhedspleje i samme omfang som statsborgerne i den medlemsstat, hvori de er bosiddende

Ændringsforslag

– at højne unionsborgernes og myndighedernes bevidsthed om passende foranstaltninger til forebyggelse og fordømmelse af alle former for intolerance, forskelsbehandling, ydmygelse og fremmedangst, som berører de borgere, som udøver deres ret til fri bevægelighed og som rejser, bosætter sig og arbejder i EU; at tilskynde til at stå vagt om de grundlæggende rettigheder, friheder og europæiske værdier og til at bekæmpe alle former for ekstremisme, idet Kommissionen som traktaternes vogter endvidere skal gribe ind i de tilfælde, hvor sådanne situationer opstår med henblik på at forebygge, at EU-borgerne opdeles i to kategorier

Ændringsforslag

– at skabe bevidsthed om, at ikke blot personer, der forlader deres hjemland, har fordel af deres status som unionsborgere, men at de rettigheder, der er forbundet med unionsborgerskabet, også giver enhver unionsborger i sit hjemland, uden undtagelse, en konkret merværdi i dagligdagen

Ændringsforslag

– at højne unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at deltage i et borgerinitiativ, jf. artikel 11, stk. 4, i TEU

Ændringsforslag

– at højne unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at modtage beskyttelse fra enhver medlemsstats diplomatiske mission i et tredjeland, hvor deres egen medlemsstat ikke har nogen repræsentation

Ændringsforslag

– at højne unionsborgernes bevidsthed om deres ret til at arbejde i en anden medlemsstat og at fremme denne rettighed ved at samarbejde med alle relevante europæiske og nationale interessehavere

Ændringsforslag

– informations-, uddannelses- og bevidstgørelseskampagner, som retter sig mod den brede offentlighed eller særlige målgrupper med inddragelse af lokale, regionale og nationale myndigheder, civilsamfundet, herunder ngo’er og græsrodsorganisationer

Ændringsforslag

– styrkelse og synliggørelse af de informationsnetværk, der er fysisk tilgængelige i medlemsstaterne, og af den flersprogede tjeneste Europe Direct, Euresnettet og internetportalen Your Europe som de centrale elementer i et informationssystem med ét enkelt henvendelsessted om unionsborgeres rettigheder

Ændringsforslag

– styrkelse og synliggørelse af den rolle, som problemløsningsværktøjer og -organer, såsom SOLVIT, og Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender og Den Europæiske Ombudsmand spiller, så unionsborgerne bedre kan udnytte og forsvare de rettigheder, som de har i henhold til EU-lovgivningen

Ændringsforslag

– intensivere informationsstrømmen om borgernes rettigheder og deres ret til at indgive andragende, særligt gennem Europa-Parlamentets informationskontorer i medlemsstaterne og de nationale ombudsmænds netværk

Ændringsforslag

– aktiv støtte til omfattende og objektiv mediedækning fra medlemsstaternes side

Ændringsforslag

Kommissionen skal arbejde tæt sammen med Europa-Parlamentet om samordning af fælles tiltag til fremme af borgernes Europaår.

Ændringsforslag

Kommissionen indkalder repræsentanter for europæiske civilsamfundsorganisationer og -organer, der arbejder aktivt for at sikre borgernes rettigheder, og interesserede parter, f.eks. EU's arbejdsmarkeds parter, til møder med henblik på f.eks. at bistå Kommissionen med gennemførelsen af Europaåret på EU-plan. Kommissionen organiserer ligeledes seminarer og arrangementer samt mediekampagner i alle medlemsstater med henblik på at informere alle borgere bedre.

Ændringsforslag

Budget

Finansieringsrammen for de aktiviteter, der skal finde sted i løbet af borgernes Europaår 2013, skal være på 5 mio. EUR.

Ændringsforslag

Andre unionsprogrammer, såsom programmet "Europa for borgerne" og programmet "Grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab", kan eventuelt anvendes til at finansiere aktiviteter inden for rammerne af borgernes Europaår.