Mødedokument

26.9.2012

BETÆNKNING

om forslag til Rådets direktiv om konsulær beskyttelse af unionsborgere i udlandet

( COM(2011)0881 – C7‑0017/2012 – 2011/0432(CNS) )

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Edit Bauer

PR_CNS_art55am

Tegnforklaring

* Høringsprocedure

*** Godkendelsesprocedure

***I Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

***II Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

***III Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING.....5

BEGRUNDELSE.......................................................................................................................38

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget...........................................................................40

UDTALELSE fra Retsudvalget.....................................................................................52

PROCEDURE...........................................................................................................................64

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets direktiv om konsulær beskyttelse af unionsborgere i udlandet

( COM(2011)0881 – C7‑0017/2012 – 2011/0432(CNS) )

(Særlig lovgivningsprocedure – høring)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet ( COM(2011)0881 ),

– der henviser til artikel 23 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C7-0017/2012),

– der henviser til forretningsordenens artikel 55,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udenrigsudvalget og Retsudvalget ( A7-0288/2012 ),

1. godkender Kommissionens forslag som ændret;

2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. artikel 293, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Ændringsforslag 1

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(6a) I henhold til artikel 35 i traktaten om Den Europæiske Union samarbejder medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner og EU-delegationerne i tredjelande og bidrager til håndhævelsen af unionsborgernes ret til beskyttelse på tredjelandes område.

Ændringsforslag 2

Forslag til direktiv

Betragtning 7


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7) Et effektivt samarbejde og en effektiv koordination er nødvendig for de unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og som har brug for beskyttelse i tredjelande. Den bistående medlemsstat i et tredjeland, og den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger, vil måske skulle arbejde tæt sammen. Lokalt konsulært samarbejde kan være mere vanskeligt for unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, da det forudsætter samarbejde med myndigheder, som ikke er repræsenteret på stedet. Der bør indføres faste rammer for at udfylde det hul, som opstår som følge af den manglende tilstedeværelse af en ambassade eller et konsulat fra den medlemsstat, hvori unionsborgeren er statsborger.	(7) Et effektivt samarbejde og en effektiv koordination er nødvendig for de unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og som har brug for beskyttelse i tredjelande. Den bistående medlemsstat og EU-delegationen i et tredjeland, og den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger, bør arbejde tæt sammen.

Ændringsforslag 3

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	7a. Lokalt konsulært samarbejde kan være mere vanskeligt for unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, da det forudsætter koordination med myndigheder, som ikke er repræsenteret på stedet. Der bør indføres faste rammer for at udfylde det hul, som opstår som følge af den manglende tilstedeværelse af en ambassade eller et konsulat fra den medlemsstat, hvori unionsborgeren er statsborger. I det lokale konsulære samarbejde bør man være opmærksom på borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, ved f.eks. at indhente relevante kontaktoplysninger om medlemsstaternes nærmeste regionale ambassader og konsulater.

Ændringsforslag 4

Forslag til direktiv

Betragtning 7 b (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(7b) Kommissionen bør etablere praktiske retningslinjer med henblik på at lette og forbedre den konsulære beskyttelse særlig med hensyn til situationen for borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret.

Ændringsforslag 5

Forslag til direktiv

Betragtning 8


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(8) Unionsborgere betragtes som værende uden en medlemsstat, der er repræsenteret, hvis den medlemsstat, hvori de er statsborgere, ikke har en tilgængelig ambassade eller konsulat i et tredjeland. Begrebet tilgængelighed bør fortolkes med henblik på at sikre borgeres beskyttelse.	(8) Unionsborgere betragtes som værende uden en medlemsstat, der er repræsenteret, hvis den medlemsstat, hvori de er statsborgere, ikke har en tilgængelig ambassade eller konsulat i et tredjeland, eller hvis det vil kræve unødvendig kostbar tid og unødvendige finansielle ressourcer af en borger i en given medlemsstat at få adgang til ambassaden eller konsulatet i forbindelse med nødsituationer. Begrebet tilgængelighed bør fortolkes med henblik på at sikre borgeres beskyttelse.

Ændringsforslag 6

Forslag til direktiv

Betragtning 9


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(9) I overensstemmelse med retten til respekt for privatlivet og familielivet, som anerkendes i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder, bør den bistående medlemsstat yde beskyttelse til unionsborgeres familiemedlemmer fra tredjelande på samme vilkår som dens egne statsborgeres familiemedlemmer fra tredjelande. Enhver definition af familiemedlemmer bør være inspireret af artikel 2 og 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område. Det er ikke sikkert, at medlemsstaterne kan yde alle former for konsulær beskyttelse til familiemedlemmer fra tredjelande, navnlig kan de ikke udstede nødpas. I overensstemmelse med artikel 24 i chartret bør hensynet til barnets tarv, jf. FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder, komme i første række.	(9) I overensstemmelse med retten til respekt for privatlivet og familielivet, som anerkendes i artikel 7 i Den Europæiske Unions charter for grundlæggende rettigheder, bør den bistående medlemsstat yde beskyttelse til unionsborgeres familiemedlemmer fra tredjelande, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område på samme vilkår som dens egne statsborgeres familiemedlemmer fra tredjelande under hensyntagen til, at det ikke er sikkert, at medlemsstaterne kan yde alle former for konsulær beskyttelse til familiemedlemmer fra tredjelande, som f.eks. nødpas. Medlemsstaterne træffer dog alle nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelse af borgerens familie. I overensstemmelse med artikel 24 i chartret bør hensynet til barnets tarv, jf. FN-konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder, komme i første række.

Ændringsforslag 7

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(9a) Den bistående medlemsstat bør overveje at yde konsulær beskyttelse til både anerkendte flygtninge og statsløse samt andre, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som har bopæl i en af medlemsstaterne og er i besiddelse af et rejsedokument udstedt af bopælsmedlemsstaten, under hensyntagen til deres særlige situation.

Begrundelse

Anerkendte flygtninge og statsløse samt andre, der ikke er statsborgere i en medlemsstat, men som har bopæl i en medlemsstat og er i besiddelse af et rejsedokument udstedt af bopælsmedlemsstaten, er ikke omfattet af konsulær beskyttelse, hvis bopælsmedlemsstaten ikke er repræsenteret.

Ændringsforslag 8

Forslag til direktiv

Betragtning 10


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) Unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bør frit kunne vælge, hvilken ambassade eller hvilket konsulat de vil søge konsulær beskyttelse hos. Medlemsstaterne bør kunne indføre ordninger om opgavedeling. Sådanne ordninger bør være gennemsigtig for borgeren og bør ikke stå i vejen for effektiv konsulær beskyttelse. Eventuelle ordninger skal meddeles Kommissionen og offentliggøres på dens dertil indrettede websted.	(10) Unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bør frit kunne vælge, hvilken ambassade, hvilket konsulat eller i givet fald hvilken EU-delegation de vil søge konsulær beskyttelse hos. Medlemsstaterne bør kunne indføre ordninger om opgavedeling. Sådanne ordninger bør være ligeligt fordelt og tage højde for de enkelte medlemsstaters kapacitet. Sådanne ordninger bør være gennemsigtige for borgeren og bør ikke stå i vejen for effektiv konsulær beskyttelse. Eventuelle ordninger skal meddeles Kommissionen og offentliggøres på dens dertil indrettede websted samt medlemsstaternes og Rådets relevante websteder.

Ændringsforslag 9

Forslag til direktiv

Betragtning 12


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(12) Der bør ydes beskyttelse, hvis ansøgere fastslår, at de er unionsborgere. Borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og som har brug for konsulær beskyttelse, er måske ikke længere i besiddelse af deres identitetspapirer. Den grundlæggende status som unionsborger opnås direkte i medfør af EU-retten, og identitetspapirer er derfor udelukkende af deklaratorisk værdi. Hvis ansøgere ikke kan fremvise identitetsdokumenter, bør de kunne fastslå deres nationalitet på anden vis, om nødvendigt ved en kontrol hos myndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren hævder at være statsborger.	(12) Der bør ydes beskyttelse, hvis ansøgere fastslår, at de er unionsborgere. Borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og som har brug for konsulær beskyttelse, er måske ikke længere i besiddelse af deres identitetspapirer. Den grundlæggende status som unionsborger opnås direkte i medfør af EU-retten, og identitetspapirer er derfor udelukkende af deklaratorisk værdi. Hvis ansøgere ikke kan fremvise identitetsdokumenter, bør de kunne fastslå deres nationalitet på anden vis, om nødvendigt ved en kontrol hos myndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren hævder at være statsborger. Den bistående ambassade eller det bistående konsulat tilbyder borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, en nødvendige bistand til at dokumentere deres identitet.

Ændringsforslag 10

Forslag til direktiv

Betragtning 14


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(14) For at afgøre, hvilke koordinations- og samarbejdsforanstaltninger der er nødvendige, bør omfanget af samarbejdet og koordinationen specificeres. Konsulær beskyttelse af unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, omfatter bistand i en række typiske situationer, såsom i tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelse, alvorlige ulykker, alvorlig sygdom og dødsfald, og hvis der bliver brug for hjælp til og hjemtransport i nødsituationer og udstedelse af nødpas. Da den fornødne beskyttelse altid afhænger af den aktuelle situation, bør konsulær beskyttelse ikke begrænses til de situationer, der specifikt er anført i direktivet.	(14) For at afgøre, hvilke koordinations- og samarbejdsforanstaltninger der er nødvendige, bør omfanget af samarbejdet og koordinationen specificeres. Konsulær beskyttelse af unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, omfatter bistand i en række typiske situationer, såsom i tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelse, alvorlige ulykker, alvorlig sygdom og dødsfald, og hvis der bliver brug for hjælp til og hjemtransport i nødsituationer og udstedelse af nødpas, samt i krisesituationer. Da den fornødne beskyttelse altid afhænger af den aktuelle situation, bør konsulær beskyttelse ikke begrænses til de situationer, der specifikt er anført i direktivet.

Ændringsforslag 11

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(14a) Når der gives konsulær beskyttelse i tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelse, bør der tages højde for særlige situationer, navnlig når ofre for menneskehandel anholdes eller tilbageholdes for at begå kriminalitet som en direkte konsekvens af, at de er blevet handlet. Borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, kan være i en mere sårbar situation, eftersom de ikke har en direkte repræsentation.

Ændringsforslag 12

Forslag til direktiv

Betragtning 15


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(15) En forudsætning for, at koordinationen og samarbejdet mellem medlemsstaternes konsulære myndigheder fungerer effektivt, er at få fastlagt de forskellige former for bistand, som ydes i bestemte situationer. Disse former for bistand bør afspejle den fælles praksis mellem medlemsstaterne, jf. dog artikel 23 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at yde beskyttelse på samme vilkår som beskyttelsen af egne statsborgere.	(15) En forudsætning for, at koordinationen og samarbejdet mellem medlemsstaternes konsulære myndigheder fungerer effektivt, er at få fastlagt de forskellige former for bistand, som ydes i bestemte situationer. Disse former for bistand bør afspejle den fælles praksis mellem medlemsstaterne, jf. dog artikel 23 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at yde beskyttelse på samme vilkår som beskyttelsen af egne statsborgere. Det bør sikres, at sprogbarriererne overvindes, og at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, tilbydes tolkning eller anden nødvendig bistand.

Ændringsforslag 13

Forslag til direktiv

Betragtning 18 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(18a) Medlemsstaterne bør overveje at etablere en "trustfond" til konsulær beskyttelse, hvorfra ambassaden eller konsulatet i den bistående medlemsstat kan lægge ud for udgifterne til at bistå en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og til hvilken den biståede ikkerepræsenterede borgers medlemsstat bør tilbagebetale det økonomiske forskud. Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne indføre klare regler om fordelingen af de finansielle byrder for at sikre, at en sådan fond fungerer korrekt.

Ændringsforslag 14

Forslag til direktiv

Betragtning 20


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(20) Med hensyn til koordination på stedet og i krisesituationer bør kompetencer og de forskellige parters rolle præciseres, således at det sikres, at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, beskyttes fuldt ud. I det lokale konsulære samarbejde bør man være opmærksom på borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, ved f.eks. at indhente relevante kontaktoplysninger om medlemsstaternes regionale ambassader og konsulater.	(20) Med hensyn til koordination i krisesituationer bør kompetencer og de forskellige parters rolle præciseres, således at det sikres, at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, beskyttes fuldt ud. I krisesituationer bør EU-delegationerne sikre den nødvendige koordination mellem medlemsstaterne. EU-Udenrigstjenesten bør for at kunne udfylde sin rolle tildeles de nødvendige finansielle midler, herunder til uddannelse af medlemsstaternes konsulære personale.

Ændringsforslag 15

Forslag til direktiv

Betragtning 21


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(21) I tilfælde af kriser er et godt beredskab og en klar ansvarsfordeling essentiel. Kriseberedskabsplaner bør derfor omfatte borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og de nationale beredskabsplaner bør være koordinerede. Begrebet "ledende stat" bør videreudvikles i den forbindelse.	(21) I tilfælde af kriser er et godt beredskab og en klar ansvarsfordeling essentiel. Kriseberedskabsplaner bør derfor omfatte borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og de nationale beredskabsplaner bør være koordinerede af EU-Udenrigstjenesten.

Ændringsforslag 16

Forslag til direktiv

Betragtning 22 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(22a) EU-Udenrigstjenesten bør tilrettelægge uddannelse for det konsulære personale med henblik på at lette bistanden til borgerne, herunder borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, som led i forebyggelsen af krisesituationer.

Ændringsforslag 17

Forslag til direktiv

Betragtning 22 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(22a) Der bør arrangeres efteruddannelseskurser for konsulære medarbejdere for at forbedre samarbejdet og øge deres kendskab til borgernes rettigheder i henhold til traktaterne og dette direktiv.

Begrundelse

Det er vigtigt, at konsulære medarbejdere er klar over, hvilke rettigheder der tilkommer borgere fra andre medlemsstater, som søger bistand.

Ændringsforslag 18

Forslag til direktiv

Betragtning 23


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(23) I tredjelande er Unionen repræsenteret ved EU-delegationerne, som sammen med medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner bidrager til overholdelsen af unionsborgeres ret til konsulær beskyttelse, jf. artikel 35 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med Wienerkonventionen om konsulære forbindelser kan medlemsstaterne yde konsulær beskyttelse på vegne af en anden medlemsstat, medmindre tredjelandet gør indsigelse. Medlemsstaterne bør træffe de fornødne foranstaltninger til i forbindelse med tredjelande at sikre, at der kan ydes konsulær beskyttelse på andre medlemsstaters vegne.	(23) I tredjelande er Unionen repræsenteret ved EU-delegationerne, som sammen med medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner bidrager til overholdelsen af unionsborgeres ret til konsulær beskyttelse, jf. artikel 35 i traktaten om Den Europæiske Union. EU-delegationerne bør sikre den nødvendige koordination mellem medlemsstaterne og kan overdrages konsulære opgaver, hvor det er relevant. EU-Udenrigstjenesten bør tildeles de fornødne finansielle midler for at kunne udfylde sin rolle.

Ændringsforslag 19

Forslag til direktiv

Betragtning 25


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(25) Dette direktiv bør ikke påvirke mere gunstige bestemmelser i national lovgivning, for så vidt som de er forenelige med dette direktiv.	(25) Dette direktiv bør ikke påvirke mere gunstige bestemmelser i national lovgivning, for så vidt som de er forenelige med dette direktiv. Dette direktiv bør ikke pålægge medlemsstaterne at tilbyde borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, de former for bistand, som ikke tilbydes deres egne statsborgere.

Ændringsforslag 20

Forslag til direktiv

Betragtning 25 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(25a) Dette direktiv bør ikke berøre den forpligtelse og/eller ret, som medlemsstater, der ikke er repræsenterede, har til at yde direkte bistand til deres borgere om nødvendigt og/eller ønskværdigt. Medlemsstater, som ikke er repræsenterede, bør yde vedvarende støtte til medlemsstater, som yder konsulær bistand til de førstnævnte medlemsstaters borgere.

Begrundelse

Formålet med dette ændringsforslag er at præcisere, at selv i lande, hvor medlemsstaterne ikke er repræsenterede, har de stadig en rolle at spille med hensyn til at hjælpe deres borgere.

Ændringsforslag 21

Forslag til direktiv

Betragtning 25 b (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(25b) For at sikre en hurtig og effektiv anvendelse af dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår ændringer af bilagene. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under det forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Begrundelse

Ordføreren mener, at beføjelsen til at ændre bilagene – som består af formularer, der formentlig bør opdateres af og til – bør delegeres til Kommissionen. De nye artikler 18a og 18b sikrer dette.

Ændringsforslag 22

Forslag til direktiv

Betragtning 27


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(27) I overensstemmelse med forbuddet mod forskelsbehandling i chartret bør medlemsstaterne gennemføre dette direktiv uden forskelsbehandling mellem de personer, der er omfattet af direktivet, på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske egenskaber, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering —	(27) I overensstemmelse med forbuddet mod forskelsbehandling i chartret, særlig artikel 21, bør medlemsstaterne, EU-delegationerne og i givet fald EU-udenrigstjenesten altid gennemføre dette direktiv uden forskelsbehandling mellem de personer, der er omfattet af direktivet, på grund af køn, race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske egenskaber, sprog, religion eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering —

Ændringsforslag 23

Forslag til direktiv

Betragtning 28 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(28a) Medlemsstaterne bør tilskynde deres egne statsborgere til at registrere sig på udenrigsministeriernes websted, inden de besøger tredjelande, med henblik på at lette deres bistand i tilfælde af behov, navnlig i krisesituationer.

Ændringsforslag 24

Forslag til direktiv

Betragtning 29 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(29a) Kommissionen bør overveje at etablere en hotline, der er åben døgnet rundt hele ugen, for at gøre det let at få adgang til oplysninger for borgere, der søger konsulær beskyttelse i nødsituationer.

Ændringsforslag 25

Forslag til direktiv

Artikel 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Dette direktiv fastlægger de samarbejds- og koordinationsforanstaltninger, der er nødvendige for at fremme udøvelsen af den ret, som unionsborgere har i et tredjeland, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, til at søge beskyttelse hos en anden medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat.	Dette direktiv fastlægger de samarbejds- og koordinationsforanstaltninger, der er nødvendige for at fremme beskyttelsen af unionsborgere i et tredjeland, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, til at søge beskyttelse hos en anden medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat. Hvor det er relevant, kan Unionens delegationer endvidere overdrages konsulære opgaver for unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret.

Ændringsforslag 26

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Enhver borger med statsborgerskab i en EU-medlemsstat, der ikke er repræsenteret ved en diplomatisk eller konsulær myndighed i et tredjeland, herefter "borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret", er berettiget til beskyttelse hos en anden medlemsstats diplomatiske eller konsulære myndigheder på samme vilkår som denne medlemsstats egne statsborgere.	1. Enhver borger med statsborgerskab i en EU-medlemsstat, der ikke er repræsenteret ved en diplomatisk eller konsulær myndighed i et tredjeland, herefter "borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret", beskyttes hos en anden medlemsstats diplomatiske eller konsulære myndigheder på samme vilkår som denne medlemsstats egne statsborgere og hos EU-delegationen.

Ændringsforslag 27

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, har ret til konsulær beskyttelse på samme vilkår som tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til statsborgere i den bistående medlemsstat.	3. Tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, har ret til konsulær beskyttelse på samme vilkår som familiemedlemmer til statsborgere i oprindelsesmedlemsstaten, eller til konsulær beskyttelse hos en EU-delegation.

Ændringsforslag 28

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Honorære konsuler betragtes som svarende til tilgængelige ambassader eller konsulater inden for grænserne af de beføjelser, de har ifølge national lov og praksis.	3. Honorære konsuler betragtes som svarende til tilgængelige ambassader eller konsulater, for så vidt som de har de relevante beføjelser ifølge national lov og praksis.

Ændringsforslag 29

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, kan vælge, hvilken medlemsstats ambassade eller konsulat de vil søge konsulær beskyttelse hos.	1. Borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, kan vælge, hvilken medlemsstats ambassade eller konsulat de vil søge konsulær beskyttelse hos. De kan, hvis det er nødvendigt og relevant, også anmode om hjælp hos EU-delegationen. Medlemsstaterne orienterer på de respektive udenrigsministeriers websteder om borgernes ret til i overensstemmelse med dette direktiv at søge konsulær beskyttelse i et tredjeland, hvor disse medlemsstater ikke er repræsenteret, hos en anden medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder og om betingelserne for udøvelsen af denne ret.

Begrundelse

EU-delegationens rolle bør fremhæves.

Ændringsforslag 30

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. En medlemsstat kan repræsentere en anden medlemsstat fast, og medlemsstaternes ambassader eller konsulater kan indføre ordninger om opgavedeling, forudsat at en effektiv behandling af anmodninger sikres. Medlemsstaterne underretter Europa-Kommissionen om eventuelle ordninger med henblik på offentliggørelse på dens dertil indrettede websted.	2. For at give borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, adgang til konsulær beskyttelse og sikre en effektiv behandling af anmodninger indgår medlemsstaternes repræsentationer og i givet fald EU-delegationen lokale ordninger om byrdefordeling og informationsudveksling. Efter at de lokale myndigheder er blevet underrettet, meddeles sådanne lokale ordninger Kommissionen og EU-udenrigstjenesten samt offentliggøres på Kommissionens websted og på de berørte medlemsstaters relevante websteder. Disse ordninger overholder bestemmelserne i dette direktiv fuldt ud.

Ændringsforslag 31

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Hvis unionsborgeren ikke kan fremvise et gyldigt pas eller et identitetskort, kan vedkommendes nationalitet fastslås på anden vis om nødvendigt efter en kontrol hos de diplomatiske og konsulære myndigheder i den medlemsstat, hvori ansøgeren hævder at være statsborger.	2. Hvis unionsborgeren ikke kan fremvise et gyldigt pas eller et identitetskort, kan vedkommendes nationalitet fastslås på anden vis om nødvendigt efter en kontrol hos de diplomatiske og konsulære myndigheder i den medlemsstat, hvori ansøgeren hævder at være statsborger. Den bistående ambassade eller det bistående konsulat tilbyder borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, den nødvendige bistand til at dokumentere deres identitet.

Ændringsforslag 32

Forslag til direktiv

Kapitel 2 – artikel 5 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	KAPITEL 2
	Samarbejde om og koordination af lokal konsulær beskyttelse
	Artikel 5a
	Almindeligt princip
Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære myndigheder arbejder tæt sammen og koordinerer indsatsen indbyrdes og med Unionen for at sikre beskyttelse af borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, på samme vilkår som for deres egne statsborgere. Når et konsulat eller en ambassade bistår en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, underrettes det nærmeste konsulat eller den nærmeste ambassade på regionalt plan eller udenrigsministeriet i den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger. Medlemsstaterne indsender oplysninger om de relevante kontaktpersoner i udenrigsministerierne til EU-Udenrigstjenesten, som løbende ajourfører dem på sit sikrede websted.	Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære myndigheder arbejder tæt sammen og koordinerer indsatsen indbyrdes og med Unionen for at sikre beskyttelse af borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, på samme vilkår som for deres egne statsborgere. Unionens delegationer letter samarbejdet og koordinationen mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og Unionen for at sikre beskyttelse af borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, på samme vilkår som for deres egne statsborgere. Når et konsulat eller en ambassade eller i givet fald EU-delegationen bistår en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, underrettes det nærmeste konsulat eller den nærmeste ambassade på regionalt plan eller udenrigsministeriet i den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, samt EU-delegationen og samarbejder om at fastsætte foranstaltninger. Medlemsstaterne indsender oplysninger om de relevante kontaktpersoner i udenrigsministerierne til EU-Udenrigstjenesten, som løbende ajourfører dem på sit sikrede websted.

Begrundelse

Tidligere artikel 7 i Kommissionens forslag, ændret.

Ændringsforslag 33

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Den i stk. 1 omhandlede beskyttelse omfatter bistand, hvis der er tale om	2. Den i stk. 1 omhandlede beskyttelse omfatter bistand, særlig hvis der er tale om

Ændringsforslag 34

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – litra b


b) ofre for forbrydelser	b) ofre for forbrydelser eller borgere, der er i fare for at blive ofre for forbrydelser

Ændringsforslag 35

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Denne konsulære beskyttelse omfatter også alle andre situationer, hvor den repræsenterede medlemsstat plejer at yde sine egne borgere bistand.

Ændringsforslag 36

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Hvis en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, anholdes eller tilbageholdes, skal medlemsstaternes ambassader eller konsulater, jf. artikel 6, stk. 1, navnlig:	1. Hvis en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, anholdes eller på anden måde tilbageholdes, skal medlemsstaternes ambassader eller konsulater, jf. artikel 6, stk. 1, navnlig:
a) hjælpe med at underrette borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer på borgerens anmodning	a) hjælpe med at underrette borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer på borgerens anmodning
b) besøge borgeren og kontrollere minimumskravene til behandling i fængslet	b) besøge borgeren og sikre, at minimumskravene til fængselsforhold overholdes
c) give borgeren oplysninger om tilbageholdtes rettigheder.	c) give borgeren oplysninger om hans/hendes rettigheder
	ca) sikre, at borgeren har adgang til behørig juridisk rådgivning.

Ændringsforslag 37

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om de besøg, den har aflagt borgeren, og om kontrollen af minimumskravene til behandling i fængslet. Den underretter øjeblikkeligt den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om eventuelle klager over dårlig behandling.	3. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om de besøg, den har aflagt borgeren, og om kontrollen af minimumskravene til fængselsforhold. Den underretter øjeblikkeligt den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om eventuelle klager over dårlig behandling, og om de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge en sådan dårlig behandling og sikre opfyldelsen af minimumsstandarder for fængselsforhold.

Ændringsforslag 38

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om de oplysninger, den har givet borgeren om vedkommendes rettigheder. Den fungerer som mellemmand, herunder med hensyn til bistand til udarbejdelsen af benådningsansøgninger eller anmodninger om tidlig løsladelse og såfremt borgeren ønsker at anmode om en overførsel. Den fungerer om nødvendigt som mellemmand for eventuelle advokatsalærer, som deponeres via de diplomatiske eller konsulære myndigheder i den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger.	4. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om de oplysninger, den har givet borgeren om vedkommendes rettigheder. Den fungerer som mellemmand, herunder med henblik på at sikre, at borgeren har adgang til behørig juridisk bistand, og med hensyn til bistand, bl.a. til udarbejdelsen af benådningsansøgninger eller anmodninger om tidlig løsladelse og såfremt borgeren ønsker at anmode om en overførsel. Den fungerer om nødvendigt som mellemmand for eventuelle advokatsalærer, som deponeres via de diplomatiske eller konsulære myndigheder i den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger.

Ændringsforslag 39

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Hvis en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bliver offer for en forbrydelse, skal medlemsstaternes ambassader eller konsulater, jf. artikel 6, stk. 1, navnlig:	1. Hvis en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bliver offer for en forbrydelse eller er i fare for at blive offer for en forbrydelse, skal medlemsstaternes ambassader eller konsulater, jf. artikel 6, stk. 1, navnlig:
a) hjælpe med at underrette borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer på borgerens anmodning	a) hjælpe med at underrette borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer på borgerens anmodning
b) give borgeren oplysninger om og/eller yde bistand med relevante juridiske spørgsmål og sundhedspleje.	b) give borgeren oplysninger om og/eller yde bistand med sundhedspleje
	ba) give borgeren oplysninger om hans/hendes rettigheder og adgang til behørig juridisk bistand og rådgivning.

Ændringsforslag 40

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om hændelsen, dens alvor og den hjælp, der er ydet, og den tager kontakt til borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer, hvis borgeren har givet sit samtykke.	2. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om hændelsen, dens alvor og den hjælp, der er ydet. Den pågældende medlemsstat tager kontakt til borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer, medmindre borgeren har afvist at give sit samtykke.

Begrundelse

Dette ændringsforslag og det følgende ændringsforslag tager højde for den sprogbarriere, der kan være mellem de konsulære medarbejdere og borgerens familie. Det virker mere hensigtsmæssigt, at kommunikationen med de pårørende foregår via den relevante medlemsstats myndigheder.

Ændringsforslag 41

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om hændelsen, dens alvor og den hjælp, der er ydet, og den tager om nødvendigt kontakt til offerets familiemedlemmer eller andre nærtstående personer. Den underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, hvis der er behov for sygetransport. Eventuel sygetransport forudsætter forudgående godkendelse af den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, medmindre det haster meget.	2. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om hændelsen, dens alvor og den hjælp, der er ydet. Den pågældende medlemsstat tager kontakt til ofrets familiemedlemmer eller andre nærtstående personer, medmindre borgeren har afvist at give sit samtykke. Den underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, hvis der er behov for sygetransport. Eventuel sygetransport forudsætter forudgående godkendelse af den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, medmindre det haster meget.

Ændringsforslag 42

Forslag til direktiv

Artikel 11 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 11a
	Lokalt samarbejde
	Lokale samarbejdsmøder omfatter regelmæssig udveksling af oplysninger om borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bl.a. om borgernes sikkerhed, fængselsforhold og konsulær adgang. Medmindre andet er aftalt centralt af udenrigsministerierne vælges formanden lokalt blandt repræsentanter for en medlemsstat eller EU-delegationen. Formanden indsamler og ajourfører regelmæssigt kontaktoplysninger, navnlig om kontaktpunkter i medlemsstater, som ikke er repræsenteret, og videregiver dem til de lokale ambassader og konsulater og EU-delegationen.

Begrundelse

Denne artikel er identisk med artikel 14 i forslaget til direktiv, men placeret i en anden rækkefølge.

Ændringsforslag 43

Forslag til direktiv

Kapitel 3 – artikel 12


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
KAPITEL 3	udgår
Finansielle procedurer
Artikel 23
Almindelige regler
Hvis en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, anmoder om økonomisk forskud eller hjemtransport, jf. artikel 6, stk. 1, gælder følgende procedure:
a) den borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, forpligter sig til at tilbagebetale den fulde værdi af økonomiske forskud eller påløbne omkostninger samt et eventuelt konsulært gebyr til den medlemsstat, hvori vedkommende er statsborger, ved anvendelse af den standardformular, der findes i bilag 1
b) på anmodning af den bistående ambassade eller det bistående konsulat, giver den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, straks de fornødne oplysninger vedrørende anmodningen, idet det specificeres, om der skal betales konsulære gebyrer
c) den bistående ambassade eller det bistående konsulat underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om eventuelle anmodninger om økonomiske forskud eller hjemtransport, som er blevet behandlet
d) på skriftlig anmodning, hvortil benyttes formularen i bilag I, fra den ambassade eller det konsulat, der bistår, godtgør den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, den fulde værdi af økonomiske forskud eller påløbne omkostninger.

Begrundelse

Denne artikel erstattes af den identiske artikel 16a, men placeret i en anden rækkefølge. Kapitel 3 er fjernet.

Ændringsforslag 44

Forslag til direktiv

Artikel 13


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 13	udgår
Forenklet procedure i krisesituationer
1. I krisesituationer koordinerer den bistående ambassade eller det bistående konsulat en eventuel evakuering eller anden støtte til en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, med den pågældende medlemsstat.
Den bistående medlemsstat indgiver alle anmodninger om godtgørelse af omkostningerne til en sådan evakuering eller støtte til udenrigsministeriet i den medlemsstat, hvor borgeren er statsborger. Den bistående medlemsstat kan anmode om godtgørelse, selv om den borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, ikke har underskrevet en betalingsforpligtelse, jf. artikel 12, litra a).
Dette stykke er ikke til hinder for, at den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, kan søge om godtgørelse efter nationale regler.
2. I større kriser godtgøres omkostninger til evakuering eller støtte af den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, på et forholdsmæssigt grundlag ved at dele de samlede omkostninger med antallet af borgere, der har fået bistand, på anmodning af den bistående medlemsstat.
3. Hvis det ikke er muligt at beregne omkostningerne, kan den bistående medlemsstat anmode om godtgørelse på grundlag af faste takster svarende til den form for støtte, der er ydet, jf. bilag 2.
4. Hvis den bistående medlemsstat har modtaget økonomisk støtte i form af bistand fra EU's civilbeskyttelsesmekanisme, fastlægges godtgørelsen fra den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, efter at Unionens bidrag er blevet fratrukket.
5. Ved anmodning om godtgørelse anvendes de fælles formularer i bilag 2.

Begrundelse

Denne artikel erstattes af en ny artikel 16b.

Ændringsforslag 45

Forslag til direktiv

Kapitel 4 – overskrift


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Samarbejde og koordination lokalt og i krisesituationer	Samarbejde og koordination i krisesituationer

Ændringsforslag 46

Forslag til direktiv

Artikel 14


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Artikel 14	udgår
Lokalt samarbejde
Lokale samarbejdsmøder omfatter regelmæssig udveksling af oplysninger om borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bl.a. om borgernes sikkerhed, fængselsforhold og konsulær adgang. Medmindre andet er aftalt centralt af udenrigsministerierne vælges formanden lokalt blandt repræsentanter for en medlemsstat eller EU-delegationen. Formanden indsamler og ajourfører regelmæssigt kontaktoplysninger, navnlig om kontaktpunkter i medlemsstater, som ikke er repræsenteret, og videregiver dem til de lokale ambassader og konsulater og EU-delegationen.

Begrundelse

Jf. begrundelsen til ændringsforslag 24.

Ændringsforslag 47

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Lokale beredskabsplaner skal for at være dækkende omfatte borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret. De medlemsstater, som er repræsenteret i et tredjeland, koordinerer deres beredskabsplaner indbyrdes og med EU-delegationen. De når til enighed om de forskellige opgaver for at sikre, at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, får fuld bistand i tilfælde af krise, de udpeger repræsentanter for mødesteder og underretter borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, om kriseberedskabsordninger på samme vilkår som deres egne statsborgere.	1. EU-delegationerne koordinerer beredskabsplaner mellem medlemsstaterne for at sikre en fyldestgørende planlægning, herunder fordeling af opgaver for at sikre, at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, får fuld bistand i tilfælde af krise, udpegelse af repræsentanter for mødesteder og underretning af borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, om kriseberedskabsordninger på samme vilkår som deres egne statsborgere.

Ændringsforslag 48

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. I tilfælde af en krise arbejder medlemsstater og Unionen tæt sammen for at sikre effektiv bistand til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret. Medlemsstaterne og Unionen underretter hurtigst muligt hinanden om, hvilken evakueringskapacitet der er til rådighed. På anmodning kan medlemsstaterne få støtte af eksisterende indsatshold på EU-niveau, herunder konsulære eksperter, navnlig fra de medlemsstater, der ikke er repræsenteret.	2. I tilfælde af en krise arbejder medlemsstater og EU-udenrigstjenesten tæt sammen for at sikre effektiv bistand til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret. Unionens delegation koordinerer hurtigst muligt udvekslingen af oplysninger om, hvilken evakueringskapacitet der er til rådighed, koordinerer selve evakueringen og yder den nødvendige bistand til evakuering, eventuelt med støtte fra eksisterende indsatshold på EU-niveau, herunder konsulære eksperter, navnlig fra de medlemsstater, der ikke er repræsenteret.

Ændringsforslag 49

Forslag til direktiv

Artikel 16 – overskrift


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ledende stat	Koordinering forud for og i tilfælde af kriser

Ændringsforslag 50

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Med henblik på dette direktiv forstås ved ledende stat en eller flere medlemsstater i et givent tredjeland, som har ansvar for at koordinere og lede bistanden forud for og i tilfælde af kriser, hvilket omfatter en særlig rolle med hensyn til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret.	1. EU-delegationerne har ansvar for at koordinere og yde bistanden forud for og i tilfælde af kriser, hvilket omfatter en særlig rolle med hensyn til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret

Ændringsforslag 51

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. En medlemsstat udnævnes til ledende stat i et given tredjeland, hvis den har erklæret sig villig til at påtage sig opgaven gennem det eksisterende sikrede kommunikationsnetværk, medmindre en anden medlemsstat gør indsigelse inden for 30 dage, eller den foreslåede ledende stat meddeler, at den ikke ønsker at påtage sig opgaven gennem det sikrede kommunikationsnetværk. Hvis mere end en medlemsstat ønsker at påtage sig opgaven som ledende stat sammen, skal de sammen meddele dette ønske gennem det sikrede kommunikationsnetværk. I tilfælde af krise kan en eller flere medlemsstater påtage sig denne opgave straks og meddeler i givet fald dette inden for et døgn. Medlemsstaterne kan afslå tilbuddet, men deres statsborgere og andre potentielle modtagere af bistand forbliver i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, berettigede til bistand fra den ledende stat. Hvis der ikke er en ledende stat, når de medlemsstater, som er repræsenteret på stedet, til enighed om, hvilken medlemsstat der skal koordinere bistanden til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret.	udgår

Ændringsforslag 52

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Som led i kriseberedskabet sikrer den/de ledende stat(er), at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, omfattes behørigt af ambassadernes og konsulaternes beredskabsplaner, at beredskabsplanerne er kompatible, og at ambassader, konsulater og EU-delegationerne er behørigt informerede om disse.	3. Som led i kriseberedskabet sikrer EU-delegationen, at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, omfattes behørigt af ambassadernes og konsulaternes beredskabsplaner, at beredskabsplanerne er kompatible, og at ambassader og konsulater er behørigt informerede om disse.

Ændringsforslag 53

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. I tilfælde af krise er den/de ledende stat(er) eller den medlemsstat, der koordinerer bistanden, ansvarlig for at koordinere og afvikle bistanden og for at samle operationerne for borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og om nødvendigt for at sikre evakuering til et sikkert sted med støtte fra de øvrige berørte medlemsstater. Den sikrer også et kontaktpunkt for medlemsstater, som ikke er repræsenteret, hvorigennem de kan få oplysninger om deres borgere og koordinere den nødvendige bistand. Den/de ledende stat(er) eller den medlemsstat, der koordinere bistanden til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, kan eventuelt søge støtte fra instrumenter såsom EU's civilbeskyttelsesmekanisme og krisestyringsstrukturer i EU-Udenrigstjenesten. Medlemsstater, som ikke er repræsenterede, sørger for, at den/de ledende stat(er) eller den medlemsstat, der koordinerer bistanden, får de relevante oplysninger om de af deres borgere, som befinder sig i det pågældende kriseramte område.	4. I tilfælde af krise er EU-delegationen ansvarlig for at koordinere og afvikle bistanden og for at samle operationerne for borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og koordinerer evakuering til et sikkert sted med støtte fra de berørte medlemsstater. Den sikrer også et kontaktpunkt for medlemsstater, som ikke er repræsenteret, hvorigennem de kan få oplysninger om deres borgere og koordinere den nødvendige bistand. EU-delegationen og den berørte medlemsstat kan eventuelt søge støtte fra instrumenter såsom EU's civilbeskyttelsesmekanisme og krisestyringsstrukturer i EU-Udenrigstjenesten. Medlemsstater, som ikke er repræsenterede, sørger for, at EU-delegationen får de relevante oplysninger om de af deres borgere, som befinder sig i det pågældende kriseramte område.

Ændringsforslag 54

Forslag til direktiv

Kapitel 4 a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Kapitel 4 a (nyt)
	Finansielle procedurer

Ændringsforslag 55

Forslag til direktiv

Artikel 16 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 16a
	Almindelige regler
	Hvis en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, anmoder om bistand i form af økonomisk forskud eller hjemtransport, jf. artikel 6, stk. 1, gælder følgende procedure:
	a) den borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, forpligter sig til at tilbagebetale den fulde værdi af økonomiske forskud eller påløbne omkostninger samt et eventuelt konsulært gebyr til den medlemsstat, hvori vedkommende er statsborger, ved anvendelse af den standardformular, der findes i bilag 1
	b) på anmodning af den bistående ambassade eller det bistående konsulat giver den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, straks de fornødne oplysninger vedrørende anmodningen, idet det specificeres, om der skal betales konsulære gebyrer
	c) den bistående ambassade eller det bistående konsulat underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om eventuelle anmodninger om økonomiske forskud eller hjemtransport, som er blevet behandlet
	d) på skriftlig anmodning, hvortil benyttes formularen i bilag I, fra den ambassade eller det konsulat, der bistår, godtgør den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, den fulde værdi af økonomiske forskud eller påløbne omkostninger.

Begrundelse

Jf. begrundelsen til ændringsforslag 25.

Ændringsforslag 56

Forslag til direktiv

Artikel 16 b (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 16b
	Forenklet procedure i krisesituationer
	1. I krisesituationer koordinerer EU-delegationen en eventuel evakuering eller anden nødvendig støtte til en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, med den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger.
	2. EU-Udenrigstjenesten skal have de nødvendige finansielle midler til at koordinere og yde bistanden forud for og i krisesituationer.

Begrundelse

Dette ændringsforslag erstatter og ændrer artikel 13 i forslaget til direktiv.

Ændringsforslag 57

Forslag til direktiv

Artikel 18 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 18a
	Ændringer af bilagene
	Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18b vedrørende ændringer af bilagene.

Ændringsforslag 58

Forslag til direktiv

Artikel 18 b (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 18b
	Udøvelse af de delegerede beføjelser
	1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.
	2. Delegationen af beføjelser i artikel 18a sker for en ubegrænset periode fra ...*.
	3. Delegationen af beføjelser, jf. artikel 18a, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af denne afgørelse i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er trådt i kraft.
	4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
	5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
	______
	* Datoen for dette direktivs ikrafttræden.

BEGRUNDELSE

I henhold til artikel 23 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) nyder enhver unionsborger i tredjelande, hvor den medlemsstat, hvori han eller hun er statsborger, ikke er repræsenteret, enhver medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheders beskyttelse på samme vilkår som statsborgere i denne medlemsstat. Dette princip er også indskrevet i artikel 46 i chartret om grundlæggende rettigheder.

Dette direktiv har til formål at ophæve beslutning 95/353/EF, som er den aktuelle gældende lovgivningsramme.

For at lette unionsborgernes adgang til deres rettigheder, herunder retten til beskyttelse i tredjelande, er der behov for et nyt lovgivningsinstrument. Såvel Stockholmprogrammet som Europa-Parlamentet opfordrede til at indføre fælles begreber med hensyn til konsulær beskyttelse. I betragtning af det stigende antal af kriseramte områder er en fælles tilgang desto mere påkrævet.

Der er to forskellige niveauer af konsulær beskyttelse, hvilket også fremgår af betænkningen:

- lokal konsulær beskyttelse i hverdagen

- konsulær beskyttelse i krisesituationer.

I henhold til Lissabontraktaten støttes solidariteten mellem medlemsstaterne, og derfor har borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, ret til at anmode om bistand fra enhver diplomatisk eller konsulær myndighed i enhver medlemsstat i dagligdags tilfælde af konsulær beskyttelse såsom i tilfælde af bortkomne identitetsdokumenter, anholdelse, tilbageholdelse eller død. Der er tilfælde, hvor unionsborgeren ganske vist har sin ambassade eller sit konsulat i tredjelandet, men hvor der ikke er adgang hertil. I disse tilfælde er Kommissionens forslag om at fastsætte tilgængeligheden af en ambassade eller et konsulat med udgangspunkt i, at der skal være tilstrækkelig tid til, at borgeren kan nå frem til ambassaden eller konsulatet og tilbage til sit afgangssted igen inden for samme dag, rimeligt i betragtning af risikoen for nødsituationer i hverdagen.

I tilfælde af krisesituationer foreslås det i betænkningen, at EU-delegationen har ansvar for at koordinere og yde bistanden forud for og i tilfælde af kriser. For ikke at pålægge den ledende stat eller enhver medlemsstat, der er til stede i området, en urimelig stor byrde, bør det være EU-delegationen, der sørger for al koordineringen af samarbejdet, herunder beredskabsplanerne mellem medlemsstaterne og evakueringen. Det bør være EU-delegationen, der sikrer, at alle unionsborgere, herunder borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, er omfattet af beredskabsplaner. Denne idé er i tråd med artikel 35 i traktaten om Den Europæiske Union, som fastsætter, at "Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner og Unionens delegationer i tredjelande [...] samarbejder for at sikre, at de afgørelser om fastlæggelse af EU-holdninger og -aktioner [...] iværksættes. De bidrager til iværksættelsen af unionsborgernes ret til beskyttelse på tredjelandes område, jf. artikel 20, stk. 2, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, samt af foranstaltninger vedtaget i henhold til artikel 23 i nævnte traktat."

Med hensyn til konsulær beskyttelse i hverdagen er betænkningen baseret på de nuværende finansielle ordninger. Hvis EU-delegationen har rollen som koordinator i krisesituationer, bør den på den anden side have de nødvendige midler til at gennemføre denne koordination. Yderligere kan EU-delegationen eventuelt søge støtte fra instrumenter såsom EU's civilbeskyttelsesmekanisme. For at lette fremtidig konsulær beskyttelse bør medlemsstaterne imidlertid overveje at etablere en "trustfond" til konsulær beskyttelse, hvorfra ambassaden eller konsulatet i den bistående medlemsstat kan lægge ud for udgifterne til at bistå en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og til hvilken ikke-repræsenterede borgeres medlemsstater bør tilbagebetale det økonomiske forskud.

4.9.2012

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Rådets direktiv om konsulær beskyttelse af unionsborgere i udlandet

( COM(2011)0881 – C7‑0017/2012 – 2011/0432(CNS) )

Ordfører: Kristiina Ojuland

KORT BEGRUNDELSE

Udenrigsudvalget mener, at det er meget vigtigt at gøre det klart, hvilke koordinations- og samarbejdsforanstaltninger der er nødvendige for den daglige konsulære beskyttelse af unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, da denne beskyttelse er en grundlæggende rettighed, som følger af unionsborgerskabet, jf. artikel 20, stk. 2, litra c), og artikel 23 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og artikel 46 i EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Udvalget er ikke desto mindre af den opfattelse, at Kommissionens forslag kunne have været langt mere ambitiøst, og at det ikke gør brug af alle de muligheder, som Lissabontraktaten giver, navnlig EU-delegationernes rolle som fremhævet i artikel 35 i TEU. Dette rådsdirektiv bør bane vejen for, at det omfattende netværk af EU-delegationer kommer til at spille en mere fremtrædende rolle i forbindelse med udøvelsen af konsulær beskyttelse. Udvalget mener, at Unionens delegationer på lang sigt bør gives en ledende koordinerende rolle i denne forbindelse og i veldefinerede omstændigheder sågar bør overdrages konsulære opgaver. Dette ville:

· forenkle procedurerne for unionsborgere i udlandet

· give mulighed for stordriftsfordele gennem øget sammenlægning af menneskelige og finansielle ressourcer

· øge EU's synlighed i tredjelande

· styrke unionsborgerskabet.

Ifølge artikel 5, stk. 10, i Rådets afgørelse om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere, skal Unionens delegationer efter anmodning fra medlemsstaterne støtte disse i deres beskyttelse af unionsborgere i tredjelande på et ressourceneutralt grundlag. Den revision af denne rådsafgørelse, der skal foretages i 2013, bør helt sikkert se nærmere på de finansielle ordninger, der er nødvendige for, at Unionens delegationer fuldt ud kan spille deres rolle i de mekanismer, der er indført for at sikre konsulær beskyttelse af unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret.

Udenrigsudvalget foreslår derfor, at dette rådsdirektiv tjener som retsgrundlag for budgetpost 19 06 06 (konsulær beskyttelse) i EU-budgettet, med henblik på at give Unionen de nødvendige finansielle midler til at udføre disse opgaver via sine delegationer.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag 1

Forslag til direktiv

Henvisning 1 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 35,

Ændringsforslag 2

Forslag til direktiv

Betragtning 7


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(7) Et effektivt samarbejde og en effektiv koordination er nødvendig for de unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og som har brug for beskyttelse i tredjelande. Den bistående medlemsstat i et tredjeland, og den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger, vil måske skulle arbejde tæt sammen. Lokalt konsulært samarbejde kan være mere vanskeligt for unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, da det forudsætter samarbejde med myndigheder, som ikke er repræsenteret på stedet. Der bør indføres faste rammer for at udfylde det hul, som opstår som følge af den manglende tilstedeværelse af en ambassade eller et konsulat fra den medlemsstat, hvori unionsborgeren er statsborger.	(7) Et effektivt samarbejde og en effektiv koordination er nødvendig for de unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og som har brug for beskyttelse i tredjelande. Den bistående medlemsstat i et tredjeland, EU-delegationen i dette tredjeland og den medlemsstat, hvor unionsborgeren er statsborger, vil måske skulle arbejde tæt sammen. Lokalt konsulært samarbejde kan være mere vanskeligt for unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, da det forudsætter samarbejde med myndigheder, som ikke er repræsenteret på stedet. Der bør indføres faste rammer for at udfylde det hul, som opstår som følge af den manglende tilstedeværelse af en ambassade eller et konsulat fra den medlemsstat, hvori unionsborgeren er statsborger.

Ændringsforslag 3

Forslag til direktiv

Betragtning 21


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(21) I tilfælde af kriser er et godt beredskab og en klar ansvarsfordeling essentiel. Kriseberedskabsplaner bør derfor omfatte borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og de nationale beredskabsplaner bør være koordinerede. Begrebet "ledende stat" bør videreudvikles i den forbindelse.	(21) I tilfælde af kriser er et godt beredskab og en klar ansvarsfordeling essentiel. Kriseberedskabsplaner bør derfor omfatte borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og de nationale beredskabsplaner bør være koordinerede.

Ændringsforslag 4

Forslag til direktiv

Betragtning 23


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(23) I tredjelande er Unionen repræsenteret ved EU-delegationerne, som sammen med medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner bidrager til overholdelsen af unionsborgeres ret til konsulær beskyttelse, jf. artikel 35 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med Wienerkonventionen om konsulære forbindelser kan medlemsstaterne yde konsulær beskyttelse på vegne af en anden medlemsstat, medmindre tredjelandet gør indsigelse. Medlemsstaterne bør træffe de fornødne foranstaltninger til i forbindelse med tredjelande at sikre, at der kan ydes konsulær beskyttelse på andre medlemsstaters vegne.	(23) I tredjelande er Unionen repræsenteret ved EU-delegationerne, som sammen med medlemsstaternes diplomatiske og konsulære missioner bidrager til overholdelsen af unionsborgeres ret til konsulær beskyttelse, jf. artikel 35 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med Wienerkonventionen om konsulære forbindelser kan medlemsstaterne yde konsulær beskyttelse på vegne af en anden medlemsstat, medmindre tredjelandet gør indsigelse. Medlemsstaterne bør træffe de fornødne foranstaltninger til i forbindelse med tredjelande at sikre, at der kan ydes konsulær beskyttelse på andre medlemsstaters vegne. EU-delegationerne bør sikre den nødvendige koordinering mellem medlemsstaterne og overdrages konsulære opgaver, hvor og når det er relevant, navnlig i nødsituationer. For at kunne udfylde denne rolle bør Unionen tildeles de nødvendige finansielle midler.

Ændringsforslag 5

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Dette direktiv fastlægger de samarbejds- og koordinationsforanstaltninger, der er nødvendige for at fremme udøvelsen af den ret, som unionsborgere har i et tredjeland, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, til at søge beskyttelse hos en anden medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat.	Dette direktiv fastlægger de samarbejds- og koordinationsforanstaltninger, der er nødvendige for at fremme udøvelsen af den ret, som unionsborgere har i et tredjeland, hvor den medlemsstat, som de er statsborgere i, ikke er repræsenteret, til at søge beskyttelse hos en anden medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder på samme vilkår som statsborgere i den pågældende medlemsstat eller hos EU-delegationen i det pågældende tredjeland.

Ændringsforslag 6

Forslag til direktiv

Artikel 1 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 1a
	EU-delegationer
	1. EU-delegationerne bærer hovedansvaret for at sikre samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne med henblik på at yde konsulær beskyttelse af unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, herunder gennem deling af infrastrukturer og disponible ressourcer.
	2. Hvor det er nødvendigt og relevant, kan EU-delegationerne endvidere overdrages konsulære opgaver for unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret. Alle henvisninger til medlemsstaternes ambassader eller konsulater i dette direktiv skal derfor forstås som henvisninger til "medlemsstaternes ambassader eller konsulater eller, hvor dette er aftalt, EU's delegationer".
	3. EU-delegationerne forsynes med de nødvendige finansielle midler og alle andre nødvendige ressourcer, herunder fyldestgørende uddannelse og kapacitetsopbygning, til at udføre de i stk. 1 og 2 omhandlede opgaver.

Ændringsforslag 7

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Enhver borger med statsborgerskab i en EU-medlemsstat, der ikke er repræsenteret ved en diplomatisk eller konsulær myndighed i et tredjeland, herefter "borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret", er berettiget til beskyttelse hos en anden medlemsstats diplomatiske eller konsulære myndigheder på samme vilkår som denne medlemsstats egne statsborgere.	1. Enhver borger med statsborgerskab i en EU-medlemsstat, der ikke er repræsenteret ved en diplomatisk eller konsulær myndighed i et tredjeland, herefter "borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret", er berettiget til beskyttelse hos enhver anden medlemsstats diplomatiske eller konsulære myndigheder på samme vilkår som denne medlemsstats egne statsborgere eller hos EU-delegationen.

Ændringsforslag 8

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, har ret til konsulær beskyttelse på samme vilkår som tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til statsborgere i den bistående medlemsstat.	3. Tredjelandsstatsborgere, som er familiemedlemmer til unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, har ret til konsulær beskyttelse på samme vilkår som tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til statsborgere i oprindelsesmedlemsstaten, eller til konsulær beskyttelse hos en EU-delegation.

Ændringsforslag 9

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, kan vælge, hvilken medlemsstats ambassade eller konsulat de vil søge konsulær beskyttelse hos.	1. EU-delegationerne underretter borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, om muligheden for at modtage konsulær beskyttelse. EU-delegationerne, medlemsstaterne og Kommissionen øger bevidstheden blandt unionsborgerne om deres ret til at henvende sig til EU-delegationerne i tredjelande for at søge bistand.

Ændringsforslag 10

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. En medlemsstat kan repræsentere en anden medlemsstat fast, og medlemsstaternes ambassader eller konsulater kan indføre ordninger om opgavedeling, forudsat at en effektiv behandling af anmodninger sikres. Medlemsstaterne underretter Europa-Kommissionen om eventuelle ordninger med henblik på offentliggørelse på dens dertil indrettede websted.	2. En medlemsstat kan repræsentere en anden medlemsstat fast, og medlemsstaternes ambassader eller konsulater kan indføre ordninger om opgavedeling, forudsat at en effektiv behandling af anmodninger sikres. EU-delegationerne koordinerer ude i tredjelandene bestræbelserne på at få disse ordninger i stand og underretter i god tid Europa-Kommissionen om eventuelle ordninger med henblik på offentliggørelse på det dertil indrettede websted.

Ændringsforslag 11

Forslag til direktiv

Artikel 7


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Medlemsstaternes diplomatiske og konsulære myndigheder arbejder tæt sammen og koordinerer indsatsen indbyrdes og med Unionen for at sikre beskyttelse af borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, på samme vilkår som for deres egne statsborgere. Når et konsulat eller en ambassade bistår en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, underrettes det nærmeste konsulat eller den nærmeste ambassade på regionalt plan eller udenrigsministeriet i den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger. Medlemsstaterne indsender oplysninger om de relevante kontaktpersoner i udenrigsministerierne til EU-Udenrigstjenesten, som løbende ajourfører dem på sit sikrede websted.	EU-delegationerne leder samarbejdet og koordineringen mellem medlemsstaterne på den ene side og mellem medlemsstaterne og Unionen på den anden side for at sikre beskyttelse af borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, på samme vilkår som for deres egne statsborgere. Når et konsulat eller en ambassade bistår en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, underrettes det nærmeste konsulat eller den nærmeste ambassade på regionalt plan eller udenrigsministeriet i den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger. Medlemsstaterne indsender oplysninger om de relevante kontaktpersoner i udenrigsministerierne til EU-Udenrigstjenesten, som løbende ajourfører dem på sit sikrede websted.

Ændringsforslag 12

Forslag til direktiv

Artikel 13 – stk. 1 – afsnit 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
I krisesituationer koordinerer den bistående ambassade eller det bistående konsulat en eventuel evakuering eller anden støtte til en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, med den pågældende medlemsstat.	I krisesituationer koordinerer den bistående ambassade eller det bistående konsulat eller EU-delegationen en eventuel evakuering eller anden støtte til en borger, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, med den pågældende medlemsstat.

Ændringsforslag 13

Forslag til direktiv

Artikel 14


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Lokale samarbejdsmøder omfatter regelmæssig udveksling af oplysninger om borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bl.a. om borgernes sikkerhed, fængselsforhold og konsulær adgang. Medmindre andet er aftalt centralt af udenrigsministerierne vælges formanden lokalt blandt repræsentanter for en medlemsstat eller EU-delegationen. Formanden indsamler og ajourfører regelmæssigt kontaktoplysninger, navnlig om kontaktpunkter i medlemsstater, som ikke er repræsenteret, og videregiver dem til de lokale ambassader og konsulater og EU-delegationen.	Lokale samarbejdsmøder ledes af en repræsentant for EU-delegationen. De omfatter regelmæssig udveksling af oplysninger om borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bl.a. om borgernes sikkerhed, fængsels- og tilbageholdelsesforhold, konsulær adgang og kriseplanlægning. Formanden indsamler og ajourfører regelmæssigt kontaktoplysninger, navnlig om kontaktpunkter i medlemsstater, som ikke er repræsenteret, og videregiver dem til de lokale ambassader og konsulater.

Ændringsforslag 14

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Lokale beredskabsplaner skal for at være dækkende omfatte borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret. De medlemsstater, som er repræsenteret i et tredjeland, koordinerer deres beredskabsplaner indbyrdes og med EU-delegationen. De når til enighed om de forskellige opgaver for at sikre, at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, får fuld bistand i tilfælde af krise, de udpeger repræsentanter for mødesteder og underretter borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, om kriseberedskabsordninger på samme vilkår som deres egne statsborgere.	1. Unionens delegationer koordinerer beredskabsplanlægningen mellem medlemsstaterne for at sikre dækkende beredskab, herunder fordelingen af opgaver for at sikre, at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, får fuld bistand i tilfælde af krise, og de udpeger repræsentanter for mødesteder og underretter borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, om kriseberedskabsordninger på samme vilkår som deres egne statsborgere.

Ændringsforslag 15

Forslag til direktiv

Artikel 15 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. I tilfælde af en krise arbejder medlemsstater og Unionen tæt sammen for at sikre effektiv bistand til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret. Medlemsstaterne og Unionen underretter hurtigst muligt hinanden om, hvilken evakueringskapacitet der er til rådighed. På anmodning kan medlemsstaterne få støtte af eksisterende indsatshold på EU-niveau, herunder konsulære eksperter, navnlig fra de medlemsstater, der ikke er repræsenteret.	2. I tilfælde af en krise arbejder medlemsstater og Unionen tæt sammen for at sikre effektiv bistand til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret. Unionens delegation koordinerer hurtigst muligt udvekslingen af oplysninger om, hvilken evakueringskapacitet der er til rådighed, og yder den nødvendige bistand til evakuering, eventuelt med støtte fra eksisterende indsatshold på EU-niveau, herunder konsulære eksperter, navnlig fra de medlemsstater, der ikke er repræsenteret.

Ændringsforslag 16

Forslag til direktiv

Artikel 16 – overskrift


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ledende stat	Koordinering forud for og i tilfælde af kriser

Ændringsforslag 17

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Med henblik på dette direktiv forstås ved ledende stat en eller flere medlemsstater i et givent tredjeland, som har ansvar for at koordinere og lede bistanden forud for og i tilfælde af kriser, hvilket omfatter en særlig rolle med hensyn til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret.	1. Unionens delegationer har ansvar for at koordinere og lede bistanden forud for og i tilfælde af kriser, hvilket omfatter en særlig rolle med hensyn til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret.

Ændringsforslag 18

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. En medlemsstat udnævnes til ledende stat i et given tredjeland, hvis den har erklæret sig villig til at påtage sig opgaven gennem det eksisterende sikrede kommunikationsnetværk, medmindre en anden medlemsstat gør indsigelse inden for 30 dage, eller den foreslåede ledende stat meddeler, at den ikke ønsker at påtage sig opgaven gennem det sikrede kommunikationsnetværk. Hvis mere end en medlemsstat ønsker at påtage sig opgaven som ledende stat sammen, skal de sammen meddele dette ønske gennem det sikrede kommunikationsnetværk. I tilfælde af krise kan en eller flere medlemsstater påtage sig denne opgave straks og meddeler i givet fald dette inden for et døgn. Medlemsstaterne kan afslå tilbuddet, men deres statsborgere og andre potentielle modtagere af bistand forbliver i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, berettigede til bistand fra den ledende stat. Hvis der ikke er en ledende stat, når de medlemsstater, som er repræsenteret på stedet, til enighed om, hvilken medlemsstat der skal koordinere bistanden til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret.	udgår

Ændringsforslag 19

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Som led i kriseberedskabet sikrer den/de ledende stat(er), at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, omfattes behørigt af ambassadernes og konsulaternes beredskabsplaner, at beredskabsplanerne er kompatible, og at ambassader, konsulater og EU-delegationerne er behørigt informerede om disse.	3. Som led i kriseberedskabet sikrer Unionens delegation, at borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, omfattes behørigt af ambassadernes og konsulaternes beredskabsplaner, at beredskabsplanerne er kompatible, og at ambassader og konsulater er behørigt informerede om disse.

Ændringsforslag 20

Forslag til direktiv

Artikel 16 – stk. 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. I tilfælde af krise er den/de ledende stat(er) eller den medlemsstat, der koordinerer bistanden, ansvarlig for at koordinere og afvikle bistanden og for at samle operationerne for borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og om nødvendigt for at sikre evakuering til et sikkert sted med støtte fra de øvrige berørte medlemsstater. Den sikrer også et kontaktpunkt for medlemsstater, som ikke er repræsenteret, hvorigennem de kan få oplysninger om deres borgere og koordinere den nødvendige bistand. Den/de ledende stat(er) eller den medlemsstat, der koordinere bistanden til borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, kan eventuelt søge støtte fra instrumenter såsom EU's civilbeskyttelsesmekanisme og krisestyringsstrukturer i EU-Udenrigstjenesten. Medlemsstater, som ikke er repræsenterede, sørger for, at den/de ledende stat(er) eller den medlemsstat, der koordinerer bistanden, får de relevante oplysninger om de af deres borgere, som befinder sig i det pågældende kriseramte område.	4. I tilfælde af krise er Unionens delegation ansvarlig for at koordinere og afvikle bistanden og for at samle operationerne for borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, og for at koordinere evakuering til et sikkert sted med støtte fra de berørte medlemsstater. Den sikrer også et kontaktpunkt for medlemsstater, som ikke er repræsenteret, hvorigennem de kan få oplysninger om deres borgere og koordinere den nødvendige bistand. Unionens delegation og den berørte medlemsstat kan eventuelt søge støtte fra instrumenter såsom EU's civilbeskyttelsesmekanisme og krisestyringsstrukturer i EU-Udenrigstjenesten. Medlemsstater, som ikke er repræsenterede, sørger for, at Unionens delegation får de relevante oplysninger om de af deres borgere, som befinder sig i det pågældende kriseramte område.

PROCEDURE

Titel	Konsulær beskyttelse af unionsborgere i udlandet
Referencer	COM(2011)0881 – C7-0017/2012 – 2011/0432(CNS)
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 2.2.2012
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 2.2.2012
Ordfører for udtalelse Dato for valg	Kristiina Ojuland 11.1.2012
Behandling i udvalg	10.7.2012
Dato for vedtagelse	3.9.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	32 1 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Bastiaan Belder, Elmar Brok, Arnaud Danjean, Michael Gahler, Marietta Giannakou, Richard Howitt, Liisa Jaakonsaari, Anneli Jäätteenmäki, Evgeni Kirilov, Maria Eleni Koppa, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Eduard Kukan, Alexander Graf Lambsdorff, Vytautas Landsbergis, María Muñiz De Urquiza, Raimon Obiols, Pier Antonio Panzeri, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Bernd Posselt, Fiorello Provera, Tokia Saïfi, Nikolaos Salavrakos, Jacek Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Marek Siwiec, Charles Tannock, Sir Graham Watson, Boris Zala
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Emilio Menéndez del Valle, Norbert Neuser, Joachim Zeller
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2	Leonidas Donskis, Danuta Jazłowiecka

12.7.2012

UDTALELSE fra Retsudvalget

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Rådets direktiv om konsulær beskyttelse af unionsborgere i udlandet

( COM(2011)0881 – C7‑0017/2012 – 2011/0432(CNS) )

Ordfører for udtalelse: Tadeusz Zwiefka

KORT BEGRUNDELSE

Unionsborgerskabet giver borgere fra en medlemsstat, der ikke er repræsenteret i et givet tredjeland, ret til at søge bistand fra andre repræsenterede medlemsstaters konsulære myndigheder. De relevante retsforskrifter er artikel 23 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 46 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Der blev for første gang fastlagt retlige rammer for gennemførelsen af denne rettighed i afgørelse 95/553/EF. Denne rettighed har således eksisteret i nogen tid. Det er imidlertid nødvendigt at styrke disse rammer, eftersom erfaringen viser, at borgerne ikke fuldt ud er i stand til at udnytte deres ret til konsulær beskyttelse.

Et af de store problemer er, at borgerne ikke har været klar over, at de havde ret til at søge bistand hos en anden medlemsstats konsulat under ophold i et tredjeland, hvor deres egen medlemsstat ikke er repræsenteret. Med dette nye direktiv forsøger man at løse dette problem.

Endvidere sigter dette direktiv på at anlægge en mere koordineret indfaldsvinkel til spørgsmålet om bistand til unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret. Direktivet skaber et EU-retligt grundlag for, at medlemsstaterne kan vedtage, at en bestemt medlemsstat skal optræde som ledende stat i et givet land eller område og koordinere den konsulære aktivitet, uden at dette berører ikke-repræsenterede borgeres ret til at søge bistand fra en hvilken som helst medlemsstat. Sådanne aftaler vil blive offentliggjort, således at borgere, der rejser til en bestemt destination, ved, hvilket konsulat de først skal henvende sig til.

På lang sigt kan denne fremgangsmåde føre til besparelser – når medlemsstaterne er blevet enige om at udpege en ledende stat, er der mindre behov for, at andre medlemsstater også er repræsenteret det pågældende sted.

Endelig er en af hindringerne for det nuværende konsulære samarbejde, at medlemsstaterne har forskellige traditioner for, hvordan konsulær bistand finansieres. Nogle medlemsstater finansierer sådan bistand via deres almindelige budget, mens andre medlemsstater mener, at den person, der har modtaget bistand, skal betale skatteborgerne for bistanden. Dette direktiv fastsætter regler om godtgørelse mellem medlemsstaternes konsulære systemer, mens de nationale traditioner på dette område ikke anfægtes.

Retsudvalget er i det store og hele yderst tilfreds med forslaget, men mener, at der bør foretages visse ændringer. Formålet med de stillede ændringsforslag er navnlig at sikre, at oplysninger om konsulær beskyttelse vinder størst mulig udbredelse, at præcisere, at borgerne fortsat bør nyde godt af konsulær bistand af enhver art, således som denne bistand traditionelt tilbydes af medlemsstaternes repræsentationer, og at gøre det klart, at den rolle, der spilles af de repræsenterede medlemsstaters myndigheder, ikke udelukker, at medlemsstater, som ikke er repræsenterede, kan yde bistand.

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at medtage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag 1

Forslag til direktiv

Betragtning 10


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(10) Unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bør frit kunne vælge, hvilken ambassade eller hvilket konsulat de vil søge konsulær beskyttelse hos. Medlemsstaterne bør kunne indføre ordninger om opgavedeling. Sådanne ordninger bør være gennemsigtig for borgeren og bør ikke stå i vejen for effektiv konsulær beskyttelse. Eventuelle ordninger skal meddeles Kommissionen og offentliggøres på dens dertil indrettede websted.	(10) Unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, bør frit kunne vælge, hvilken ambassade eller hvilket konsulat de vil søge konsulær beskyttelse hos. Medlemsstaterne bør kunne indføre ordninger om opgavedeling. Sådanne ordninger bør være gennemsigtig for borgeren og bør ikke stå i vejen for effektiv konsulær beskyttelse. Eventuelle ordninger skal meddeles Kommissionen og offentliggøres på dens dertil indrettede websted såvel som på de relevante websteder for de kompetente institutioner i de pågældende medlemsstater.

Begrundelse

En af årsagerne til, at unionsborgerne ikke nyder godt af deres konsulære rettigheder i tredjelande, er, at de ikke har adgang til de relevante oplysninger.

Ændringsforslag 2

Forslag til direktiv

Betragtning 14


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(14) For at afgøre, hvilke koordinations- og samarbejdsforanstaltninger der er nødvendige, bør omfanget af samarbejdet og koordinationen specificeres. Konsulær beskyttelse af unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, omfatter bistand i en række typiske situationer, såsom i tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelse, alvorlige ulykker, alvorlig sygdom og dødsfald, og hvis der bliver brug for hjælp til og hjemtransport i nødsituationer og udstedelse af nødpas. Da den fornødne beskyttelse altid afhænger af den aktuelle situation, bør konsulær beskyttelse ikke begrænses til de situationer, der specifikt er anført i direktivet.	(14) For at afgøre, hvilke koordinations- og samarbejdsforanstaltninger der er nødvendige, bør omfanget af samarbejdet og koordinationen specificeres. Konsulær beskyttelse af unionsborgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, omfatter bistand i en række typiske situationer, såsom i tilfælde af anholdelse eller tilbageholdelse, alvorlige ulykker, alvorlig sygdom og dødsfald, og hvis der bliver brug for hjælp til og hjemtransport i nødsituationer og udstedelse af nødpas, samt i krisesituationer. Da den fornødne beskyttelse altid afhænger af den aktuelle situation, bør konsulær beskyttelse ikke begrænses til de situationer, der specifikt er anført i direktivet.

Ændringsforslag 3

Forslag til direktiv

Betragtning 22 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(22a) Der bør arrangeres efteruddannelseskurser for konsulære medarbejdere for at forbedre samarbejdet og øge deres kendskab til borgernes rettigheder i henhold til traktaterne og dette direktiv.

Begrundelse

Det er vigtigt, at konsulære medarbejdere er klar over, hvilke rettigheder der tilkommer borgere fra andre medlemsstater, som søger bistand.

Ændringsforslag 4

Forslag til direktiv

Betragtning 25 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(25a) Dette direktiv bør ikke berøre den forpligtelse og/eller ret, som medlemsstater, der ikke er repræsenterede, har til at yde direkte bistand til deres borgere om nødvendigt og/eller ønskværdigt. Medlemsstater, som ikke er repræsenterede, bør yde vedvarende støtte til medlemsstater, som yder konsulær bistand til de førstnævnte medlemsstaters borgere.

Begrundelse

Formålet med dette ændringsforslag er at præcisere, at selv i lande, hvor medlemsstaterne ikke er repræsenterede, har de stadig en rolle at spille med hensyn til at hjælpe deres borgere.

Ændringsforslag 5

Forslag til direktiv

Betragtning 25 b (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(25b) For at sikre en hurtig og effektiv anvendelse af dette direktiv bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændringer af bilagene. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

Begrundelse

Ændringsforslag 6

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 2 – afsnit 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Unionsborgere skal som minimum kunne nå frem til ambassaden eller konsulatet og tilbage til deres afgangssted igen inden for samme dag ved hjælp af gængse transportmidler i tredjelandet, medmindre sagen kræver hurtigere bistand. En ambassade eller et konsulat er ikke tilgængeligt, hvis den/det midlertidigt ikke kan yde reel beskyttelse, navnlig hvis den/det er lukket midlertidigt i tilfælde af krise.	En ambassade eller et konsulat er ikke tilgængeligt, hvis den/det midlertidigt ikke kan yde reel beskyttelse, navnlig hvis den/det er lukket midlertidigt i tilfælde af krise.

Begrundelse

Der bør ikke fastsættes så detaljerede bestemmelser om et konsulats tilgængelighed, eftersom der er store forskelle mellem tredjelandene.

Ændringsforslag 7

Forslag til direktiv

Artikel 3 – stk. 3


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
3. Honorære konsuler betragtes som svarende til tilgængelige ambassader eller konsulater inden for grænserne af de beføjelser, de har ifølge national lov og praksis.	3. Honorære konsuler betragtes som svarende til tilgængelige ambassader eller konsulater, for så vidt som de har de relevante beføjelser ifølge national lov og praksis.

Ændringsforslag 8

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 1


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
1. Borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, kan vælge, hvilken medlemsstats ambassade eller konsulat de vil søge konsulær beskyttelse hos.	1. Borgere, hvis medlemsstat ikke er repræsenteret, kan vælge, hvilken medlemsstats ambassade eller konsulat de vil søge konsulær beskyttelse hos. Medlemsstaterne orienterer på de respektive udenrigsministeriers websteder om borgernes ret til at søge konsulær beskyttelse i et tredjeland, hvor disse medlemsstater ikke er repræsenteret, i overensstemmelse med dette direktiv hos en anden medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder og om betingelserne for udøvelsen af denne ret.

Begrundelse

For at gøre direktivets bestemmelser effektive og sikre borgerne merværdi bør borgerne orienteres ordentligt om deres ret til, i henhold til dette direktiv, at søge konsulær beskyttelse hos en anden medlemsstats diplomatiske og konsulære myndigheder.

Ændringsforslag 9

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. En medlemsstat kan repræsentere en anden medlemsstat fast, og medlemsstaternes ambassader eller konsulater kan indføre ordninger om opgavedeling, forudsat at en effektiv behandling af anmodninger sikres. Medlemsstaterne underretter Europa-Kommissionen om eventuelle ordninger med henblik på offentliggørelse på dens dertil indrettede websted.	2. En medlemsstat kan repræsentere en anden medlemsstat fast, og medlemsstaternes ambassader eller konsulater kan indføre ordninger om opgavedeling, forudsat at en effektiv behandling af anmodninger sikres. Medlemsstaterne underretter Europa-Kommissionen om eventuelle ordninger med henblik på offentliggørelse på dens dertil indrettede websted og offentliggør også sådanne oplysninger på deres respektive udenrigsministeriers websteder og på de relevante ambassaders og/eller konsulaters websteder.

Begrundelse

En af årsagerne til, at unionsborgerne ikke nyder godt af deres konsulære rettigheder i tredjelande, er, at de ikke har adgang til de relevante oplysninger.

Ændringsforslag 10

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – indledning


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Den i stk. 1 omhandlede beskyttelse omfatter bistand, hvis der er tale om	2. Den i stk. 1 omhandlede beskyttelse omfatter som minimum bistand, hvis der er tale om

Begrundelse

Dette ændringsforslag og det følgende ændringsforslag har til formål at præcisere, at listen over situationer, hvor der bør ydes bistand, ikke er udtømmende, og at medlemsstaterne fortsat bør yde bistand i andre situationer, når dette er skik og brug.

Ændringsforslag 11

Forslag til direktiv

Artikel 6 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Denne konsulære beskyttelse omfatter også alle andre situationer, hvor den repræsenterede medlemsstat plejer at yde sine egne borgere bistand.

Ændringsforslag 12

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 1 – litra c a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(ca) bistå borgeren med at få assistance fra en professionel juridisk rådgiver.

Begrundelse

Dette ændringsforslag har til formål at fastslå, at konsulaterne ikke er forpligtede til selv at yde juridisk bistand, men snarere til at bistå borgeren med at få juridisk rådgivning fra en lokal advokat.

Ændringsforslag 13

Forslag til direktiv

Artikel 8 – stk. 4


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
4. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om de oplysninger, den har givet borgeren om vedkommendes rettigheder. Den fungerer som mellemmand, herunder med hensyn til bistand til udarbejdelsen af benådningsansøgninger eller anmodninger om tidlig løsladelse og såfremt borgeren ønsker at anmode om en overførsel. Den fungerer om nødvendigt som mellemmand for eventuelle advokatsalærer, som deponeres via de diplomatiske eller konsulære myndigheder i den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger.	4. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om de oplysninger, den har givet borgeren om vedkommendes rettigheder. Den fungerer om nødvendigt som mellemmand for eventuelle advokatsalærer, som deponeres via de diplomatiske eller konsulære myndigheder i den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger.

Ændringsforslag 14

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1 – litra b


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
(b) give borgeren oplysninger om og/eller yde bistand med relevante juridiske spørgsmål og sundhedspleje.	(b) give borgeren oplysninger om og/eller yde bistand med relevante juridiske spørgsmål, sundhedspleje og rådgivning.

Ændringsforslag 15

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 1 – litra b a (nyt)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	(ba) bistå borgeren med at få assistance fra en juridisk rådgiver.

Ændringsforslag 16

Forslag til direktiv

Artikel 9 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om hændelsen, dens alvor og den hjælp, der er ydet, og den tager kontakt til borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer, hvis borgeren har givet sit samtykke.	2. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om hændelsen, dens alvor og den hjælp, der er ydet. Den pågældende medlemsstat kontakter borgerens familiemedlemmer eller andre nærtstående personer, medmindre borgeren har afvist at give sit samtykke.

Begrundelse

Ændringsforslag 17

Forslag til direktiv

Artikel 10 – stk. 2


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
2. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om hændelsen, dens alvor og den hjælp, der er ydet, og den tager om nødvendigt kontakt til offerets familiemedlemmer eller andre nærtstående personer. Den underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, hvis der er behov for sygetransport. Eventuel sygetransport forudsætter forudgående godkendelse af den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, medmindre det haster meget.	2. Ambassaden eller konsulatet underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, om hændelsen, dens alvor og den hjælp, der er ydet. Den pågældende medlemsstat kontakter ofrets familiemedlemmer eller andre nærtstående personer, medmindre borgeren har afvist at give sit samtykke. Den underretter den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, hvis der er behov for sygetransport. Eventuel sygetransport forudsætter forudgående godkendelse af den medlemsstat, hvori borgeren er statsborger, medmindre det haster meget.

Ændringsforslag 18

Forslag til direktiv

Artikel 18 a (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 18a
	Ændringer af bilagene
	Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 18b vedrørende ændringer af bilagene.

Ændringsforslag 19

Forslag til direktiv

Artikel 18 b (ny)


Kommissionens forslag	Ændringsforslag
	Artikel 18b
	Udøvelse af de delegerede beføjelser
	1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
	2. Delegationen af beføjelser i artikel 18a sker for en ubegrænset periode fra ...*.
	3. Den i artikel 18a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
	4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
	5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 18a træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
	______
	* Datoen for dette direktivs ikrafttræden.

PROCEDURE

Titel	Konsulær beskyttelse af unionsborgere i udlandet
Referencer	COM(2011)0881 – C7-0017/2012 – 2011/0432(CNS)
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 2.2.2012
Udtalelse fra Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 2.2.2012
Ordfører for udtalelse Dato for valg	Tadeusz Zwiefka 19.12.2011
Behandling i udvalg	31.5.2012
Dato for vedtagelse	10.7.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Françoise Castex, Christian Engström, Marielle Gallo, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Sajjad Karim, Klaus-Heiner Lehne, Antonio López-Istúriz White, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Piotr Borys, Luis de Grandes Pascual, Eva Lichtenberger, Dagmar Roth-Behrendt, József Szájer, Axel Voss

PROCEDURE

Titel	Konsulær beskyttelse af unionsborgere i udlandet
Referencer	COM(2011)0881 – C7-0017/2012 – 2011/0432(CNS)
Dato for høring af EP	20.1.2012
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 2.2.2012
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 2.2.2012	DEVE 2.2.2012	JURI 2.2.2012
Ingen udtalelse Dato for afgørelse	DEVE 25.1.2012
Ordfører Dato for valg	Edit Bauer 9.2.2012
Behandling i udvalg	25.4.2012	9.7.2012	3.9.2012	19.9.2012
Dato for vedtagelse	19.9.2012
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	51 5 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jan Philipp Albrecht, Sonia Alfano, Roberta Angelilli, Edit Bauer, Rita Borsellino, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Simon Busuttil, Philip Claeys, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Ioan Enciu, Frank Engel, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Monika Flašíková Beňová, Kinga Gál, Kinga Göncz, Nathalie Griesbeck, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Timothy Kirkhope, Juan Fernando López Aguilar, Baroness Sarah Ludford, Monica Luisa Macovei, Svetoslav Hristov Malinov, Véronique Mathieu, Anthea McIntyre, Louis Michel, Antigoni Papadopoulou, Georgios Papanikolaou, Jacek Protasiewicz, Carmen Romero López, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Csaba Sógor, Valdemar Tomaševski, Nils Torvalds, Wim van de Camp, Axel Voss, Renate Weber, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Tatjana Ždanoka, Auke Zijlstra
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Michael Cashman, Anna Maria Corazza Bildt, Dimitrios Droutsas, Ana Gomes, Monika Hohlmeier, Franziska Keller, Jean Lambert, Marian-Jean Marinescu, Antonio Masip Hidalgo, Hubert Pirker
Dato for indgivelse	26.9.2012