Mødedokument

A7-0313/2012

12.10.2012

INTERIMSBETÆNKNING

med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Budgetudvalget

Ordfører: Reimer Böge, Ivailo Kalfin

PR_Consent_Interim

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING..................................................5

BEGRUNDELSE.......................................................................................................................20

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget...........................................................................69

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget......................................................................73

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel......................................78

UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget............................................................81

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender..85

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 91

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi.....................99

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 104

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget............................................107

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget.................................................112

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter....116

UDTALELSE fra Fiskeriudvalget..............................................................................122

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget.......................................127

UDTALELSE fra Retsudvalget...................................................................................136

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender  139

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender.................143

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling....149

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET........................................154

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 311 og 312 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til Kommissionens forslag af 29. juni 2011 og til Kommissionens ændrede forslag af 6. juli 2012 til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 ( COM(2011)0398 og COM(2012)0388 ),

–   der henviser til Kommissionens udkast af 29. juni 2011 til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning ( COM(2011)0403 ),

–   der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. juni 2011 om et budget for Europa 2020 ( COM(2011)0500 ),

–   der henviser til Kommissionens rapport af 27. april 2010 til Europa-Parlamentet og Rådet om den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning( COM(2010)0185 ),

–   der henviser til sin beslutning af 29. marts 2007 om EU's egne indtægter i fremtiden[1],

–   der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa[2],

–   der henviser til sin beslutning af 13. juni 2012 om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter[3],

–   der henviser til den fælles erklæring om spørgsmål vedrørende den flerårige finansielle ramme, der er vedføjet som bilag til de reviderede finansielle regler, der gælder for Unionens almindelige budget,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 81, stk. 3,

–   der henviser til interimsbetænkning fra Budgetudvalget og til udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Budgetkontroludvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Transport- og Turismeudvalget, Regionaludviklingsudvalget, Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikterne, Fiskeriudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling ( A7-0313/2012 ),

A. der henviser til, at Rådet i henhold til artikel 312, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) efter en særlig lovgivningsprocedure vedtager en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme (FFR), og træffer afgørelse med enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse; der henviser til, at Det Europæiske Råd i henhold til artikel 312, stk. 2, i TEUF med enstemmighed kan vedtage en afgørelse, der gør det muligt for Rådet at vedtage den forordning, der fastsætter FFR, med kvalificeret flertal;

B.  der henviser til, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i henhold til artikel 295 i TEUF holder indbyrdes samråd og i fællesskab aftaler formerne for deres samarbejde, og at der med henblik herpå bør vedtages en interinstitutionel aftale for at forbedre den årlige budgetprocedures forløb og det interinstitutionelle budgetsamarbejde;

C. der henviser til, at Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i henhold til artikel 312, stk. 5, i TEUF opfordres til at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette vedtagelsen af den finansielle ramme;

D. der henviser til, at Unionen i henhold til artikel 311 TEUF skal tilvejebringe de nødvendige midler med henblik på at nå sine mål og gennemføre sin politik, og at den skal finansieres fuldt ud af egne indtægter; der henviser til, at Rådet skal høre Parlamentet, inden det vedtager en ny afgørelse om en reform af egne indtægter, og at Rådet desuden skal indhente Parlamentets samtykke, inden det vedtager en forordning om foranstaltninger til gennemførelse af et system med egne indtægter;

E.  der henviser til, at dette vil være første gang, at en flerårig finansiel ramme vedtages i henhold til de nye bestemmelser i Lissabontraktaten, og at det derfor medfører nye samarbejdsformer mellem institutionerne, som har til formål at forene en effektiv beslutningstagning med respekt for de beføjelser, der tillægges ved traktaten;

F.  der henviser til, at Lissabontraktaten tildeler Den Europæiske Union betydelige nye beføjelser, for eksempel hvad angår optræden udadtil (artikel 27, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)), sport (artikel 165 i TEUF), rumpolitik (artikel 189 i TEUF), klimaændringer (artikel 191 i TEUF), energipolitik (artikel 194 i TEUF), turisme (artikel 195 i TEUF) og civilbeskyttelse (artikel i 196 TEUF);

G. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 8. juni 2011, der blev vedtaget med overvældende flertal, fastsatte sine generelle politiske prioriteringer for den kommende FFR i både lovgivnings‑ og budgethenseende;

H. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 13. juni 2012, der blev vedtaget med overvældende flertal, i budgethenseende gav udtryk for sine generelle politiske prioriteringer for den kommende FFR både hvad angår udgifts‑ og indtægtssiden;

I.   der henviser til, at de relevante udvalg i Parlamentet har gennemført en fuldstændig og dybtgående analyse af behovene for at påvise politiske prioriteter, som det fremgår af deres vedhæftede udtalelser;

J.   der henviser til, at det cypriotiske formandskab agter at fremlægge en "forhandlingspakke" indeholdende lofter (men også politikvalg, der henhører under den almindelige lovgivningsprocedure) på et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd i november 2012;

K. der henviser til, at det er nødvendigt, at EU har både et budget og en budgetprocedure, der fuldt ud afspejler den gennemsigtige og demokratiske essens i den parlamentariske beslutningstagning og kontrolproces på grundlag af respekt for de overordnede principper om enhed og universalitet, som foreskriver, at alle indtægter og udgifter opføres uden indbyrdes modregning, og at der gennemføres en parlamentarisk forhandling og afstemning om såvel indtægter som udgifter i overensstemmelse med Parlamentets beføjelser i henhold til traktaten;

EU-budgettet som nøgleredskab til at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for hele EU

1.    er helt bevidst om, at forhandlingerne om FFR 2014-2020 finder sted i en meget vanskelig social, økonomisk og finansiel situation, hvor medlemsstaterne udfolder betydelige bestræbelser på at foretage finanspolitiske justeringer af deres nationale budgetter med henblik på at skabe bæredygtige offentlige finanser og stabilitet i banksektoren og for den fælles valuta; fastholder, at Unionen ikke må opleves som noget, der lægger en ekstra skattebyrde på skatteyderne; er imidlertid overbevist om, at EU-budgettet er en del af løsningen, som skal sætte Europa i stand til at komme ud af den aktuelle krise ved at fremme investeringer i vækst og arbejdspladser og hjælpe medlemsstaterne til i fællesskab, på en samordnet måde og på et bæredygtigt grundlag at håndtere de aktuelle strukturelle udfordringer, navnlig tab af konkurrenceevne, voksende arbejdsløshed og fattigdom;

2.  mener imidlertid, at afbalancerede strukturelle reformer på såvel nationalt plan som EU-plan er en væsentlig forudsætning for en sund og effektiv gennemførelse af EU-finansieringen, og minder samtidig om betydningen sunde offentlige finanser;

3.    minder om, at Det Europæiske Råd gentagne gange har insisteret på behovet for en bedre økonomisk styring på europæisk plan og har tilsluttet sig målene i Europa 2020-strategien om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, nemlig fremme af beskæftigelsen, forbedring af vilkårene for innovation og offentlige investeringer heri, forskning og udvikling, gennemførelse af målene for klimaændringer og energi, højere uddannelsesniveauer samt fremme af social integration, især ved at mindske fattigdommen;

4.    minder om, at Det Europæiske Råd selv i juni 2012 vedtog en vækst- og beskæftigelsespagt, hvori EU-budgettets løftestangsvirkning anerkendes for så vidt angår styrkelsen af vækst og beskæftigelse, ligesom der lægges stor vægt på dets bidrag til at hjælpe hele Unionen med at overvinde den aktuelle økonomiske og finansielle krise;

5.  mener, at Unionen er blevet særligt hårdt ramt af de seneste fire års på hinanden følgende finansielle kriser, til dels fordi de finansielle aktører, internationale partnere og offentligheden har sat spørgsmålstegn ved graden af solidaritet i EU; mener, at EU’s budget bør være det centrale punkt i en sådan form for solidaritet; er derfor af den overbevisning, at afgørelsen om den næste FFR enten vil få en betydelig positiv betydning for de bestræbelser, som de nationale regeringer udfolder for at overvinde krisen, eller føre til yderligere økonomisk afmatning i EU;

6.    minder om, at alle de makroøkonomiske finansielle stabiliseringsforanstaltninger, der er gennemført siden 2008, endnu ikke har kunnet bringe den økonomiske og finansielle krise til en afslutning; mener derfor, at medlemsstaterne bør fortsætte deres bestræbelser på at frigøre deres potentiale for bæredygtig vækst, og at der er behov for et meget målrettet, solidt og tilstrækkeligt EU-budget, som kan bidrage til at koordinere og øge de nationale indsatser, så vi igen kan vende tilbage til vækst og beskæftigelse i Europa;

7.  bemærker, at EU-budgettet kun udgør omkring 2 % af de samlede offentlige udgifter i Unionen, og dermed er mere end 45 gange mindre end summen af offentlige udgifter i medlemsstaterne;

8.  minder om, at der i henhold til artikel 310 i TEUF skal være balance mellem indtægter og udgifter på EU's budget, og budgettet derfor ikke må skabe underskud og offentlig gæld;

9.  understreger, at EU-budgettet primært er et investeringsbudget, og at 94 % af de samlede udgifter investeres i medlemsstaterne eller i Unionens eksterne prioriteringer; understreger, at offentlige investeringer i regionerne og medlemsstaterne ville være mindre eller umulige uden bidraget fra EU-budgettet; mener, at enhver reduktion af EU-budgettet uundgåeligt ville øge skævhederne og være til skade for hele Unionens økonomis vækst og konkurrenceevne samt for dens samhørighed, og at det ville undergrave solidaritetsprincippet som en central værdi for EU;

10. understreger, at Lissabonstrategiens målsætninger ikke er blevet opfyldt, hvilket blandt andet skyldes utilstrækkelig koordination og engagement fra alle niveauer for så vidt angår både budgetter og lovgivning; er af den fast overbevisning, at Europa 2020-strategien skal gennemføres nu og ikke udsættes længere, for at den kan være virkningsfuld;

11. minder om, at der er behov for en betragtelig mængde fremtidsrettede investeringer anslået til ikke mindre end 1 800 mia. EUR frem til 2020[4], hvis Europa 2020-strategiens syv flagskibsinitiativer skal gennemføres; understreger, at et af hovedformålene med Europa 2020-strategien, nemlig at skabe vækst og beskæftigelse af høj kvalitet for alle europæere, kun kan opnås, hvis der øjeblikkeligt foretages investeringer i uddannelse, fremme af vidensamfundet samt i forskning og innovation, SMV’er og grønne og nye teknologier, samtidig med at social inklusion fremmes, og disse ikke udskydes yderligere; er for at kombinere en tostrenget strategi bestående af vækstvenlige finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger for at reducere underskuddet og den offentlige gæld kombineret med fremme af sådanne investeringer;

12. mener, at den bekymrende situation, som unge mennesker befinder sig i i hele EU, herunder den hidtil uset høje arbejdsløshedssats, stigende fattigdom og udfordringer i forbindelse med uddannelse, kræver en særlig indsats gennem foranstaltninger, der kan integrere dette aspekt, for at sikre, at de nye generationer fortsat skal føle tilknytning til EU's værdier om fred, demokrati og menneskerettigheder, økonomisk velstand og social retfærdighed, og ved at stille tilstrækkelige budgetstøtteprogrammer til rådighed;

13. understreger, at et stærkt, diversificeret og konkurrencedygtigt industrielt grundlag er af afgørende betydning for at virkeliggøre en intelligent, bæredygtigt og inklusiv europæisk økonomi; understreger industriens betydning for konkurrenceevnen og jobskabelsen i EU og det deraf følgende afgørende bidrag til at overvinde den økonomiske krise;

14. støtter på det kraftigste Kommissionens forslag om at indarbejde foranstaltninger til bekæmpelse af klimaforandringer med henblik på at gøre mindst 20 % af udgifterne klimarelaterede; mener, at det er afgørende, at EU-budgettet kan mobilisere investeringer i en bæredygtig og fremgangsrig lavemissionsøkonomi, yde passende støtte til realiseringen af EU 2020-målene for klima, energi, ressourceeffektivitet og biodiversitet og gavne EU-borgerne ved at sikre et sundere miljø;

15. opfordrer derfor medlemsstaterne til at overveje synergivirkninger mellem den nationale konsolideringsindsats og et velprioriteret EU-budgets merværdi, idet der tages højde for gennemførelsen af de politiske forpligtelser, der allerede er indgået på højeste niveau;

Udgiftsniveau

16. understreger, at de nationale budgetter siden 1988 i gennemsnit er vokset hurtigere end EU-budgettet; bemærker, at de samlede offentlige udgifter i medlemsstaterne selv siden krisens indtræden i 2008 er vokset med en årlig nominel sats på 2 %; konkluderer, at denne reduktion af EU-budgettet i forhold til de nationale budgetter står i et åbenlyst modsætningsforhold til de øgede kompetencer og opgaver, som traktaten pålægger Unionen, og til de store politiske beslutninger, som Det Europæiske Råd selv har truffet, navnlig udviklingen af en styrket økonomisk styring på europæisk plan;

17. understreger, at kløften mellem loftet over EU's egne indtægter (1,29 % af BNI i forpligtelsesbevillinger og 1,23 % i betalingsbevillinger) og lofterne i FFR siden 2000 er vokset drastisk; bemærker desuden, at FFR kun fastsætter maksimale udgiftsniveauer, mens EU-budgettet altid har ligget langt under disse niveauer;

18. mener, at Kommissionens forslag, der indeholder en fastfrysning af lofterne i FFR 2014-2020 på samme niveau som 2013-lofterne, ikke vil være tilstrækkeligt til at finansiere de nuværende politiske prioriteringer i tilknytning til Europa strategi om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, de nye opgaver, som Lissabontraktaten medfører, eller uforudsete begivenheder, for slet ikke at tale om de politiske mål og forpligtelser, som Det Europæiske Råd selv har fastlagt;

19. minder om sin holdning fremsat den 8. juni 2011 om, at adskillige EU-prioriteter og ‑politikker uden en passende stigning i budgettet over 2013-lofterne vil skulle revideres i nedgående retning eller endog opgives helt;

20. advarer Rådet mod ethvert forsøg på yderligere at nedbringe EU's udgifter, sådan som Kommissionen har foreslået; er kraftigt imod enhver opfordring til lineære, generelle nedskæringer, der ville bringe gennemførelsen og effektiviteten af alle EU-politikker i fare, uanset deres europæiske merværdi, politiske vægt eller resultater; opfordrer i stedet Rådet til, hvis det foreslår nedskæringer, klart og åbent at præcisere, hvilke af dets politiske prioriteringer eller projekter der skal opgives helt;

21. understreger EU-budgettets afgørende betydning for at nå de i fællesskab vedtagne mål i Europa 2020-strategien; er af den faste overbevisning, at EU-finansiering, hvis den er veltilrettelagt, faktisk kan igangsætte og tilskynde til aktiviteter med klar merværdi på unionsplan, som medlemsstaterne hver især ikke er i stand til at udføre, samt skabe synergivirkninger med og supplere medlemsstaternes aktiviteter ved at hjælpe dem til at fokusere på de vigtigste fremtidsorienterede investeringer;

22. bekræfter i denne forbindelse endnu en gang, at det går ind for en væsentlig stigning i den finansiering, der står til rådighed for EU's programmer inden for konkurrenceevne, SMV'er, iværksætteri og bæredygtige infrastrukturer, som er centrale elementer i Europa 2020-strategien; er overbevist om, at yderligere nedskæringer i tilknytning til Kommissionens forslag i alvorlig grad vil true EU's troværdighed og politiske engagement til fordel for vækst og beskæftigelse;

23. glæder sig meget over Kommissionens forslag om Connecting Europe-faciliteten (CEF) og over, at der er afsat realistiske finansielle midler til den med henblik på at forbedre Europas transport- og energinet samt de digitale net; opfordrer i denne forbindelse indtrængende til, at det overførte beløb fra Samhørighedsfonden til CEF i de første år bør bruges i fuld overensstemmelse med de nationale tildelinger under denne fond;

24. understreger betydningen af forskning og innovation med hensyn til at fremskynde overgangen til en bæredygtig og videnbaseret økonomi, der er førende i verden, og som anvender sine naturressourcer effektivt og ansvarligt; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at vedtage en specifik køreplan for realisering af målet om, at 3 % af BNP skal afsættes til investering i forskning; peger på den massive økonomiske forpligtelse, dette mål vil medføre i form af ekstraudgifter på i alt 130 mia. EUR årligt, som skal finansieres af alle kilder; understreger derfor behovet for at styrke, stimulere og sikre finansieringen af forskning og innovation i EU via en betydelig forhøjelse af bevillingerne og af EU's finansiering til forskning og innovation, navnlig gennem Horisont 2000-programmet;

25. minder om, at SMV'er er blandt de vigtigste drivkræfter bag økonomisk vækst, konkurrenceevne, innovation og beskæftigelse, og anerkender deres store betydning for at sikre genopretning og fremme af en bæredygtig EU-økonomi; glæder sig derfor over Europa 2020-strategiens fokus på innovation og industripolitik; afviser på det kraftigste ethvert forsøg på yderligere at reducere tildelingen af midler til programmer, såsom COSME, der er af central betydning for den europæiske konkurrenceevne og beskæftigelse;

26. mener, at EU's samhørighedspolitik (strukturfondene og Samhørighedsfonden) er et strategisk redskab til investering, bæredygtig vækst og konkurrenceevne og en af de bærende søjler for europæisk solidaritet med en uomtvistelig merværdi på EU-plan; konstaterer også, at samhørighedsmidlerne har betydelig afsmittende virkning for alle medlemsstaterne; understreger, at EU for effektivt at nedbringe makroøkonomiske ubalancer og bidrage til økonomisk, social og territorial samhørighed bør kunne stole på en stabil, solid og bæredygtig finansiel ramme; bekræfter sin holdning om, at finansieringen af samhørighedspolitikken på baggrund af det presserende behov for at sikre offentlige investeringer i vækst og beskæftigelse bør holdes på mindst samme niveau som for 2007-2013 og fortsat bør dække alle EU-regioner med fokus på mindre udviklede regioner; støtter Kommissionens forslag om at øremærke 25 % af den samlede tildeling af midler til samhørighedspolitikken til ESF;

27. minder om sin holdning om, at de beløb, der tildeles en den fælles landbrugspolitik i regnskabsåret 2013, i betragtning af den brede vifte af opgaver, udfordringer og mål, den fælles landbrugspolitik skal opfylde, som minimum bør opretholdes i den næste finansielle programmeringsperiode; mener, at den nye fælles landbrugspolitik bør sigte mod en mere effektiv allokering af sit budget, bl.a. via en retfærdig fordeling af direkte betalinger og tildelinger til udvikling af landdistrikterne mellem medlemsstater, regioner og landmænd, med henblik på at reducere den eksisterende kløft; understreger i denne forbindelse den store betydning af den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, eftersom den yder et væsentligt bidrag i forbindelse med investeringer og oprettelse af arbejdspladser i landdistrikterne, i forbindelse med forbedring af effektiviteten og konkurrenceevnen i landbrugssektoren, navnlig set i lyset af de nye udfordringer, der nævnes i Europa 2020-strategien, og i forbindelse med miljøstyring og bevarelse af biodiversiteten;

28. understreger, at det er uomgængeligt at styrke det målrettede og effektive EU-program for miljøet og klimaet, og at de målrettede integrerede udgifter til klima og miljø bør støttes aktivt inden for de relevante EU-fonde;

29. anerkender de store udfordringer, som unge i EU står over for i en tid med økonomisk krise; mener, at deltagelse, beskæftigelse, uddannelse, uformel uddannelse, erhvervsuddannelse, mobilitet og social inklusion af unge europæere er spørgsmål af strategisk betydning for udviklingen af EU og af det europæiske samfund; insisterer på, at disse spørgsmål indarbejdes og prioriteres i alle relevante politikker og programmer, der finansieres via EU-budgettet, sammen med den nødvendige forhøjelse af finansieringen af konkrete ungdomsspecifikke instrumenter, som Kommissionen har foreslået, som f.eks. indførelsen af en ungdomsgarantiordning for at sikre, at alle unge i Europa, der ikke er i stand til at finde et job, modtager tilbud om yderligere uddannelse og efteruddannelse;

30. understreger behovet for at fortsætte programmet for de socialt dårligst stillede; minder Kommissionen om, at den har givet tilsagn om i god tid at stille et lovgivningsforslag herom for at sikre, at støtten til et sådant program videreføres efter 2013 med et nyt retsgrundlag og med en selvstændig beløbsramme;

31. mener, at det samlede beløb, Kommissionen har afsat til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, ikke i tilstrækkelig grad afspejler den styrkelse af dette område, der er sket med Lissabontraktaten, og den voksende mængde opgaver og udfordringer, som det har; understreger, at aktiviteter, der modtager støtte, skal have europæiske merværdi, og at det skal sikres, at der gives fair, afbalanceret og gennemsigtig støtte til de forskellige mål, der søges opfyldt af disse programmer;

32. minder om, at EU's støtteprogrammer for uddannelse, ungdom, medier og kultur er tæt på borgerne, har en ekstraordinært høj udnyttelsesgrad og en bemærkelsesværdig løftestangseffekt og afsmittende virkninger, herunder betydelige økonomiske resultater, og genererer en klar og beviselig europæisk merværdi ved at samle ressourcer, fremme mobilitet og aktivt medborgerskab og øge samarbejdet blandt de forskellige sektorer og aktører;

33. gentager sit synspunkt om, at det nye ansvar, som EU er blevet pålagt med traktaterne, forudsætter en tilstrækkelig ekstra finansiering i forhold til den flerårige finansielle ramme 2007-2013 med henblik på at give EU mulighed for at udfylde sin rolle som international aktør, samtidig med at det lever op til de forpligtelser, der allerede er indgået, navnlig opfyldelsen af medlemsstaternes udgiftsmål på 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand og realiseringen af 2015-målene senest i 2015; understreger Unionens rolle inden for fremme af demokrati, fred, solidaritet, stabilitet og fattigdomsbekæmpelse i naboskabs‑ og partnerlande; understreger, at EU-bistanden og finansieringen fra medlemsstaterne supplerer hinanden og har en katalysatorvirkning ved at gribe ind i regioner, hvor der ikke ydes bilateral bistand; støtter navnlig fælles programmering af medlemsstaternes og EU's aktioner; understreger derfor, at Kommissionens forslag til et globalt Europa og Den Europæiske Udviklingsfond er at betragte som et absolut minimum for at opfylde EU’s ambitioner i verden; konstaterer navnlig behovet for, at EU-Udenrigstjenestens ansvar modsvares af tilstrækkelige budgetmidler;

Storstilede projekter

34. understreger den strategiske betydning af storstilede infrastrukturprojekter såsom ITER, Galileo og GMES for EU's fremtidige konkurrencedygtighed; afviser derfor ethvert forsøg på at omdanne GMES til et mellemstatsligt program;

35. er af den faste overbevisning, at finansieringen af disse storstilede projekter bør sikres i EU-budgettet, men samtidig øremærkes for at sikre, at eventuelle budgetoverskridelser ikke truer finansieringen og den vellykkede gennemførelse af andre af Unionens politikker;

36. ser med tilfredshed på Kommissionens forslag om at fastsætte et maksimalt beløb til Galileo i FFR-forordningen, hvorved budgettildelingen øremærkes til dette projekt; mener ligeledes, at de maksimale beløb til ITER og GMES også bør fastsættes i forordningen; mener, at finansieringsrammen for disse tre projekter skal tildeles over FFR-lofterne, for at gøre det lettere for medlemsstaterne at yde supplerende støtte, hvis det er nødvendigt;

Bedre anvendelse af midlerne

37. gentager, at realisering af europæisk merværdi og sikring af en forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. effektivitet, omkostningseffektivitet og økonomi, nu endnu mere end nogensinde bør være de styrende principper i EU-budgettet; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens række af lovgivningsforslag om den nye generation af flerårige programmer, som skal vedtages under den almindelige lovgivningsprocedure; insisterer på, at synergivirkningerne mellem EU's støtteprogrammer og nationale investeringer skal optimeres;

38. mener, at andre finansieringskilder er absolut nødvendige i den aktuelle situation med begrænsninger på offentlige budgetter for at realisere de langsigtede investeringer, som er nødvendige for at nå målene i Europa 2020-strategien; er af den faste overbevisning, at merværdi på EU-plan navnlig skal findes i langsigtede investeringer, der overskrider de enkelte medlemsstaters formåen; understreger i denne forbindelse konklusionerne og anbefalingerne i sin beslutning om innovative finansielle instrumenter i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme[5];

39. understreger behovet for at sikre sammenhæng mellem sektorspecifikke bestemmelser og finansforordningens overordnede ramme og for at finde en balance mellem forenkling og forsvarlig økonomisk forvaltning; bemærker forenklingen af den resultattavle, Kommissionen har udsendt, og bekræfter sin beslutning om at støtte dagsordenen for forenkling; er overbevist om behovet for yderligere at nedbringe de administrative byrder på støttemodtagerne og opfordrer til, at der gennemføres grundige "bureaukratikontroller" af den nye generation af flerårige programmer for at forebygge enhver form for yderligere administrativ byrde på EU-niveau og nationalt niveau;

40. mener, at EU-udgifternes effektivitet afhænger af en forsvarlig politik samt af de lovgivningsmæssige og institutionelle rammer på alle niveauer; insisterer på, at medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 310, stk.5, og artikel 317 i TEUF skal gennemføre budgettet i overensstemmelse med princippet om sund finansiel forvaltning; minder medlemsstaterne om deres juridiske forpligtelse til at sikre, at bevillinger opført på budgettet skal anvendes i overensstemmelse med dette princip, og at de skal påtage sig deres andel af ansvaret for at gøre EU-finansieringen mere effektiv; minder om, at 90 % af de fejl, som Den Europæiske Revisionsret påviser, sker i medlemsstaterne, og at størstedelen af disse fejl kunne være undgået; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at udarbejde nationale forvaltningserklæringer undertegnet på det passende politiske niveau;

41. støtter indførelsen af forudgående konditionalitetsbestemmelser for at sikre, at EU-finansiering, navnlig af Samhørighedsfonden, strukturfondene og fonden til udvikling af landdistrikterne og fiskerifonden målrettes bedre mod realiseringen af målene i Europa 2020-strategien; mener, at hvis gennemførelsen af disse på den ene side er baseret på et styrket partnerskabsprincip gennem større inddragelse af de lokale og regionale myndigheder og på den anden side på betingelser, der er relevante for målene for de forskellige fonde, så vil disse konditionalitetsbestemmelser kunne forbedre legitimiteten og effektiviteten af EU-støtten;

42. opfordrer til, at støtte i medfør af partnerskabsaftalerne gøres afhængig at visse specifikke tilsagn, som fastsættes på forhånd gennem en dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne; mener, at det vil være rimeligt blandt disse betingelser at inddrage en fuldstændig gennemførelse af gældende EU-lovgivning (f.eks. om prisregulering, udbud, transport, miljø og sundhed) for således at kunne forhindre uregelmæssigheder og sikre effektiviteten; afviser dog krav om, at medlemsstaterne skal gennemføre grundlæggende sociale og økonomiske reformer; mener, at alle betingelser fuldt ud bør respektere nærheds- og partnerskabsprincippet;

43. understreger dog, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem de regionalpolitiske resultater og en medlemsstats makroøkonomiske resultater, og at regionerne ikke bør straffes for, at man på nationalt plan ikke følger procedurerne i tilknytning til økonomisk forvaltning; mener, at indførelse af yderligere sanktioner således vil kunne forværre problemerne i medlemsstater, der allerede har makroøkonomiske problemer, og at makroøkonomiske betingelser derfor ikke er acceptable;

44. understreger, at de decentraliserede EU-agenturers arbejde er af afgørende betydning for støtten til EU's mål, og at disse opgaver skal modsvares af tilstrækkelige budgetressourcer;

45. mener samtidig, at de decentraliserede EU-agenturers arbejde bør resultere i betydeligt større besparelser på nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at vurdere de effektivitetsgevinster, som disse agenturer opnår på nationalt plan, og til at udnytte dem fuldt ud og dermed rationalisere deres nationale udgifter; opfordrer også medlemsstaterne til at finde frem til eventuelle områder, hvor der udføres dobbeltarbejde, eller hvor merværdien af agenturernes arbejde er reduceret, for at strømline deres drift;

46. er overbevist om, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) bør resultere i stordriftsfordele på EU-plan og betydelige besparelser på nationalt plan, især i de nationale diplomatiske tjenester i tredjelande;

47. foreslår, at der gennemføres en uafhængig vurdering af effektiviteten af de ​​offentlige udgifter på tre niveauer – nationalt, regionalt og europæisk – for at foretage en tilbundsgående undersøgelse af merværdien og mulighederne for at samle ressourcer og besparelser på områder som forsvar, udviklingspolitik, decentrale agenturer, EU-Udenrigstjenesten og videnskabelig forskning, ikke blot ved at fremme stordriftsfordele på EU-plan, men også ved at respektere nærhedsprincippet; mener, at denne undersøgelse bør kunne føre til besparelser; minder om, at bedømmelsen af ​​de decentrale organer bør tage hensyn til de relevante bestemmelser i den fælles tilgang, der er vedføjet den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om decentraliserede agenturer, som blev undertegnet den 19. juli 2012;

48. er enig i Kommissionens holdning om, at der er behov for at rationalisere de administrative udgifter; understreger dog, at det er afgørende at finde en balance mellem yderligere besparelser og behovet for at sikre, at institutionerne kan udføre deres opgaver og pligter i overensstemmelse med deres forpligtelser og beføjelser i henhold til traktaterne, samtidig med at der tages højde for de vanskelige udfordringer, som den økonomiske krise medfører;

49. er dybt uenig i anvendelsen af en lineær personalereduktion på alle institutioner, organer og agenturer, eftersom deres roller og ansvar i henhold til traktaterne er meget forskellige; understreger, at det for at behandle institutionerne individuelt bør overlades til hver enkelt af dem at beslutte, hvor der kan foretages nedskæringer, og hvilke nedskæringer der kan foretages, så de ikke hindres i at fungere tilfredsstillende;

50. påpeger, at der kunne opnås betydelige besparelser, hvis Europa-Parlamentet havde et enkelt hjemsted; opfordrer indtrængende budgetmyndigheden til at rejse dette spørgsmål under forhandlingerne om den kommende FFR 2014-2020;

Varighed

51. er af den opfattelse, at for den kommende FFR bør en syvårig periode fastlagt indtil 2020 overvejes som en overgangsløsning, da den skaber en klar forbindelse til Europa 2020-strategien; mener imidlertid, at en femårig periode eller en periode på fem plus fem år bedre ville afpasse den flerårige finansielle rammes varighed efter institutionerne med hensyn til mandatperioder, hvorved den demokratiske kontrol og ansvarligheden øges; minder om, at en syvårig periode kræver en maksimal grad af fleksibilitet for at få en levedygtig og effektiv FFR;

Midtvejsrevision

52. understreger behovet for, at der stilles krav om en midtvejsrevision i FFR-forordningen med en specifik procedure, herunder en bindende tidsplan, som sikrer fuld inddragelse af det kommende Parlament; mener, at Kommissionen bør fremlægge et lovgivningsforslag, der gør det muligt at vedtage den reviderede flerårige finansielle ramme i god tid inden budgetproceduren i 2018; understreger, at midtvejsrevisionen ikke bør påvirke investeringsmulighedernes stabilitet negativt og bør beskytte modtagerne og stabiliteten i den ​​langsigtede programmering og de langsigtede investeringer;

Behovet for en mere fleksibel FFR

53. er overbevist om, at ændrede politiske og økonomiske forhold samt uforudsete begivenheder principielt vil kræve tilpasninger af FFR i løbet af 7-års-perioden; insisterer på, at den kommende FFR skal indeholde øget budgetmæssig fleksibilitet både inden for og på tværs af udgiftsområderne samt mellem de regnskabsår, der er omfattet af FFR, for at sikre, at de tilgængelige budgetressourcer kan udnyttes fuldt ud;

54. mener, at en 5 % fleksibilitet er absolut nødvendig med hensyn til lofterne over (under)udgiftsområder for at gøre det muligt at tilpasse sig nye omstændigheder, uden at det samlede beløb skal øges, og uden at der kræves en revision af FFR;

55. ser med tilfredshed på Kommissionens forslag om at øge den lovgivningsmæssige fleksibilitet (mulighed for at afvige fra et givent beløb i hele det pågældende programs varighed) fra 5 % til 10 %;

56. understreger behovet for at udnytte de lofter, der er fastsat i FFR, bedst muligt; foreslår med henblik herpå, at margenerne inden for lofterne over forpligtelsesbevillingerne i et års budget skal overføres til det efterfølgende år og anses for at udgøre en global FFR-margen, der i fremtidige år tildeles forskellige udgiftsområder i overensstemmelse med deres anslåede behov og mobiliseres inden for rammerne af den årlige budgetprocedure;

57. understreger ligeledes behovet for at indføre en global FFR-margen for betalingsbevillinger, der muliggør fremførsel af margener under betalingsbevillingsloftet til efterfølgende år, som fastlægges som led i den årlige budgetprocedure;

58. er navnlig bekymret over det nuværende stadigt voksende niveau af uindfriede forpligtelser; opfordrer til en fælles interinstitutionel strategi, der kan holde niveauet af uindfriede forpligtelser under kontrol i FFR 2014-2020 og til, at der træffes passende foranstaltninger med henblik herpå; opfordrer i denne forbindelse til en debat om, hvordan niveauet for betalingsbevillinger fordeles mere ligeligt over FFR-perioden for i størst muligt omfang at undgå risikoen for at hindre gennemførelsen af ​​EU-programmer på grund af en mangel på betalingsbevillinger hen mod afslutningen på den finansielle ramme;

59. bemærker, at EU-budgettet hvert år udviser et overskud, og at medlemsstaternes bidrag til EU-budgettet nedsættes med dette beløb; beklager samtidig Rådets lineære nedskæringer i Kommissionens skøn for betalingsbevillinger, som det står opført i budgetforslaget, samt Rådets gentagne indvendinger i de seneste år mod at tilføre EU-budgettet det niveau af supplerende betalinger, som Kommissionen har behov for, ved udgangen af ​​regnskabsåret, således at EU kan opfylde sine finansielle forpligtelser; betragter ikke en sådan strategi som fornuftig budgettering og mener, at det tilbagebetalte overskud ikke påvirker medlemsstaternes samlede underskud, men at beløbet derimod kan gøre en klar forskel på EU's årlige budget; minder om, at institutionerne har forpligtet sig til at revidere finansforordningen for at tillade fremførsel af uudnyttede bevillinger og af budgetsaldoen;

60. støtter på det kraftigste margenen til uforudsete udgifter, men understreger, at mobiliseringen af den for at være effektiv ikke bør medføre obligatorisk modregning af lofterne og bør vedtages med kvalificeret flertal i Rådet;

61. ser med tilfredshed på Kommissionens forslag om at øge fleksibilitetsinstrumentets budget og anvendelsen af de årlige beløb frem til år n+3;

62. understreger sin fulde støtte til Kommissionens forslag om, at nødhjælpsreserven, Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) og reserven til kriser i landbrugssektoren på grund af deres ikke-programmerbare karakter bør indarbejdes i budgettet over lofterne for de relevante udgiftsområder;

63. påpeger merværdien af EGF som et kriseinterventionsinstrument til at hjælpe arbejdstagere, der har mistet deres job, med at komme tilbage på arbejdsmarkedet; fremhæver, at EGF bør videreføres og styrkes efter 2013 som et instrument, der er tilgængeligt på lige vilkår for alle kategorier af arbejdstagere; understreger endvidere behovet for en forenklet og fremskyndet procedure for betaling af tilskud for at forbedre dens effektivitet;

Budgettets enhed

64. minder om, at EU-budgettet omfatter alle indtægter og udgifter som følge af beslutninger truffet af EU-institutionerne inden for rammerne af deres beføjelser, og at det tager hensyn til EU's finansielle transaktioner i form af udlån, låntagning og garantier hver for sig;

65. opfordrer indtrængende Kommissionen og Rådet til i et særskilt bilag at udarbejde en fortegnelse over budgetmæssige eller finansielle forpligtelser og garantier fra Den Europæiske Union eller nogle af dennes medlemsstater inden for rammerne af de europæiske stabiliseringsmekanismer (EFSM, EFSF og ESM) i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 122, stk. 2, artikel 136, stk. 3, og artikel 143 i TEUF samt over direkte bilateral finansiel bistand til andre medlemsstater eller andre projekter i relation til den såkaldte bankunion;

66. understreger, at alle beslutninger vedrørende en styrkelse af den økonomiske og monetære union bør træffes på grundlag af traktaterne og inddrage de relevante institutioner; understreger, at enhver afvigelse fra fællesskabsmetoden og øget brug af mellemstatslige aftaler blot vil splitte og svække Den Europæiske, inklusive euroområdet;

67. opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at indgå en fast forpligtelse til at indarbejde Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet fra 2021; bemærker, at der i forbindelse med en sådan reform bør stilles krav om, at FFR-lofterne forhøjes tilsvarende;

68. bekræfter, at det i fremtiden agter at tilrettelægge en specifik offentlig debat og gennemføre en afstemning om budgettets indtægtsside som en del af dets undersøgelse af det årlige budgetforslag; er fast overbevist om, at man på denne måde kan opretholde en løbende debat om EU's finansieringssystem, idet man samtidig erkender, at budgetmyndigheden ikke i øjeblikket har beføjelser til at foreslå ændringer til denne del af budgettet;

Egne indtægter

69. mener, at forhandlingerne om den kommende FFR, som blev indledt for over et år siden, klart viser det dødvande, som manglen på en egentlig ordning for egne indtægter medfører: Rådet tilrettelægger disse forhandlinger mellem to indbyrdes uenige lejre, der ledes af nettobidragerlandene til EU-budgettet på den ene side og af nettomodtagerlandene på den anden side i et system, der skaber en rent regnskabsbaseret vision af "retfærdig tilbagebetaling", som i sidste ende gør enhver aftale om FFR betinget af en aftale om en lang liste af undtagelser og kompensationer, der forhandles bag lukkede døre og er uforståelige for den europæiske borger;

70. er fast overbevist om, at finansieringen af EU's budget bør vende tilbage til en egentlig ordning for egne indtægter, som det bestemmes i Romtraktaten og alle efterfølgende EU-traktater; beklager dybt den omstændighed, at den aktuelle ordning, hvor langt størstedelen af finansieringen stammer fra nationale bidrag, er ugennemsigtig og uretfærdig og ikke er underlagt parlamentarisk kontrol, hverken på EU-plan eller på nationalt plan; understreger, at en sådan ordning dybest set er i strid med traktatens ånd og bogstav;

71. understreger, at omstruktureringen af ordningen med egne indtægter som sådan ikke vedrører EU-budgettets størrelse, men går ud på at finde et mere effektivt miks af indtægtskilder til finansiering af EU's politikker og mål; understreger, at indførelsen af en ny ordning ikke må medføre en forøgelse af det samlede skattetryk for borgerne, men derimod skal mindske byrden for de nationale statskasser;

72. bekræfter endnu en gang sin grundholdning, der fremgår af dets beslutning af 13. juni 2012, om, at det ikke er indstillet på at give sit samtykke til den næste forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme uden en politisk aftale om en reform af ordningen for egne indtægter i overensstemmelse med Kommissionens forslag af 29. juni 2011, herunder dens lovgivningsmæssige forslag til egentlige nye egne indtægter; mener, at en sådan reform bør sigte mod at reducere andelen af medlemsstaternes BNI-baserede bidrag til EU-budgettet til højst 40 % inden 2020, hvorved der bidrages til medlemsstaternes konsolideringsbestræbelser;

73. er af den faste overbevisning, at den nødvendige politiske aftale skal omfatte følgende elementer:

1)   der skal gennemføres en dybtgående reform af finansieringen af EU-budgettet for at vende tilbage til en ordning med egentlige, klare, enkle og retfærdige egne indtægter, der frembyder de garantier i forbindelse med beslutningstagningen og demokratisk kontrol, der er et iboende element i alle offentlige budgetter

2)   denne reform skal træde i kraft i løbet af den flerårige finansielle ramme 2014-2020, som Kommissionen har foreslået

3)   de medlemsstater, der er villige til at indføre en skat på finansielle transaktioner, skal nu fremsætte en formel anmodning til Kommissionen om et forslag om øget samarbejde på dette område; Kommissionen vil så skulle reagere øjeblikkeligt med offentliggørelsen af et sådant forslag sammen med en række reviderede forslag vedrørende pakken af egne indtægter for at sikre, at indtægterne fra denne skat helt eller delvist tildeles EU-budgettet som en egentlig egen indtægt, hvorved de nationale bidrag fra de medlemsstater, der indfører denne skat, nedsættes

4)   en aftale om reform af moms som en egen indtægt og om retningslinjerne for gennemførelse heraf skal indgås sammen med aftalen om FFR

5)   den nye ordning skal sætte en stopper for de eksisterende rabatordninger og andre korrektionsmekanismer; enhver eventuel kompensation kan kun accepteres på grundlag af et forslag fra Kommissionen, idet den skal være midlertidig og begrundet i uomtvistelige og objektive økonomiske kriterier

6)   såfremt gennemførelsen af nye egne indtægter ikke medfører en væsentlig reduktion af medlemsstaternes BNI-baserede bidrag til EU-budgettet, vil Kommissionen fremsætte supplerende forslag til indførelse af nye egentlige egne indtægter;

Interinstitutionelle forhandlinger

74. understreger, at der gælder strenge flertalskrav for både Parlamentet og Rådet ved vedtagelsen af FFR, og understreger, hvor vigtigt det er fuldt ud at udnytte bestemmelserne i artikel 312, stk. 5, der pålægger institutionerne en pligt til at gennemføre forhandlinger for at nå frem til en aftale om en tekst, som Parlamentet kan tilslutte sig;

75. understreger, at dette vil være første gang, at en flerårig finansiel ramme vedtages i henhold til de nye bestemmelser i Lissabontraktaten, der medfører nye samarbejdsordninger mellem institutionerne, som har til formål at forene en effektiv beslutningstagning med respekt for de respektive beføjelser; ser i denne forbindelse med tilfredshed på de skridt, som det ungarske, det polske, det danske og det cypriotiske formandskab for Rådet har taget til at etablere en struktureret dialog og regelmæssig informationsudveksling med Parlamentet;

76. erklærer sig parat til at indgå i indgående drøftelser med Rådet om både forordningen om den flerårige finansielle ramme og IIA og anmoder Rådet om at intensivere kontakterne på alle niveauer med henblik på mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. november; understreger behovet for at nå til endelige enighed om FFR så hurtigt som muligt;

77. bemærker, at enhver politisk aftale, der indgås af Det Europæiske Råd, kun er et forhandlingsmandat for Rådet; insisterer på, at der, når Det Europæiske Råd er nået frem til en politisk aftale, skal gennemføres fuldstændige forhandlinger mellem Parlamentet og Rådet, før Rådet formelt forelægger sine forslag til FFR-forordningen for Parlamentet;

78. gentager at, Parlamentet og Rådet i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde er de lovgivende organer, og at Det Europæiske Råd ikke fungerer som lovgiver; understreger, at forhandlingerne om lovgivningsforslagene i tilknytning til flerårige programmer vil blive gennemført under den almindelige lovgivningsprocedure;

79. insisterer på en kvalitativ tilgang til FFR-forordningen og de tilknyttede forhandlinger om flerårige programmer; understreger, at de skal betragtes som en pakke og bekræfter endnu en gang princippet om, at "intet er aftalt, før alt er aftalt";

80. understreger betydningen af de udtalelser fra Parlamentets udvalg, der er vedføjet interimsbetænkningen, eftersom de supplerer og giver værdifuld vejledning til de retningslinjer for forhandlingerne om FFR/IIA, der er fastsat i denne beslutning; insisterer på, at de specifikke politiske anbefalinger i disse udtalelser bør betragtes som bidrag til forhandlingerne om de relevante flerårige programmer; gentager i denne forbindelse sin faste holdning om, at den særlige lovgivningsprocedure for FFR ikke bør behandle spørgsmål, der er underlagt de normale lovgivningsprocedurer;

81. henleder Rådets opmærksomhed på det vedføjede arbejdsdokument, der fremhæver ændringer af forslaget til Rådets forordning om fastlæggelse af FFR for årene 2014-2020 og til forslaget til en interinstitutionel aftale om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning; gør opmærksom på, at yderligere ændringer kan blive nødvendige alt afhængigt af, hvordan forhandlingerne om FFR skrider frem; påpeger, at IIA først kan færdiggøres efter FFR-proceduren er afsluttet;

82. påpeger endelig, at hvis der ikke vedtages nogen FFR inden udgangen af 2013, vil lofterne og de øvrige bestemmelser for 2013 blive forlænget, indtil der vedtages en ny FFR; gør opmærksom på, at Parlamentet i dette tilfælde vil være parat til at indgå en hurtig aftale med Rådet og Kommissionen om tilpasning af den interne struktur til FFR for at afspejle de nye politiske prioriteringer;

83. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen, til medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til de andre berørte institutioner og organer.

BEGRUNDELSE

WORKING DOCUMENT

21.9.2012

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Marietta Giannakou

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

1.  minder om, at udgiftsområde 4 i Unionens budget i løbet af den flerårige finansielle ramme 2007-2013 har været genstand for mange ændringer dels på grund af, at budgetbevillinger har været for begrænsede, dels at der har manglet fleksibilitet inden for udgiftsområde 4 i forbindelse håndteringen af uforudsete omstændigheder; gentager sit synspunkt om, at de nye ansvarsområder, som EU har fået overdraget gennem traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, forudsætter en tilstrækkelig ekstra finansiering i forhold til den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 med henblik på at give EU mulighed for at udfylde sin rolle som global aktør, samtidig med at Unionen lever op til de forpligtelser, der allerede er indgået; understreger, at midler fra EU supplerer medlemsstaternes midler og virker som en katalysator, der tilskynder medlemsstaterne til at gribe ind i regioner, hvortil der ellers ikke ydes bilateral støtte; støtter navnlig Kommissionens forslag til procedurer, som skal fremme en fælles programlægning mellem medlemsstaterne og EU;

2.  mener i denne henseende, at Kommissionens forslag til budgetrammen for udgiftsområde 4 afspejler Europa-Parlamentets bekymring som udtrykt i dets beslutning af 8. juni 2011[16] og de reelle behov med henblik på Unionens optræden udadtil; bifalder det signal, som dette forslag er udtryk for, til alle Unionens partnere, lige så meget de lande, der er modtagere af dens bistand, som de andre donorlande; konstaterer imidlertid, at Kommissionens forslag udgør et minimum for opfyldelsen af de EU-mål, som alle stats- og regeringscheferne har godkendt, og som er nedfældet i Lissabontraktaten; forventer, at Rådet, hvis det ikke i fuld udstrækning kan godkende Kommissionens forslag, klart præciserer og begrunder, hvilke prioriteter eller projekter der bør droppes eller nedtones til trods for deres beviselige europæiske merværdi;

3.  gentager ikke desto mindre sin yderst faste overbevisning om, at den øgede budgetmæssige fleksibilitet i hele den flerårige finansielle ramme, som alle parter anser for at være nødvendig, er særligt væsentlig inden for rammerne af udgiftsområde 4; opfordrer Kommissionen til, hvis det er nødvendigt, at foreslå særlige regler for dette udgiftsområde for at sikre Unionens reaktionsevne over for kriser og tvingende omstændigheder, som ikke kan programmeres, samtidig med at den respekterer budgetmyndighedens beføjelser fuldt ud; tager desuden til efterretning, at Kommissionens har foreslået en styrket mekanisme i forbindelse med hvert flerårigt program, som skal sætte EU i stand til at tilpasse sin finansiering til de politiske behov og begrænsninger;

4.  gentager sin opfordring om at etablere en hensigtsmæssig procedure for omfordelingen af ubrugte midler under udgiftsområde 4 ved budgetårets udgang; mener i øvrigt, at Parlamentets samstemmende udtalelse om Rådets forordning om den flerårige finansielle ramme 2014-2020 blandt andet bør være betinget af Rådets accept af Kommissionens forslag vedrørende genanvendelsen af de indtægter og tilbagebetalinger, der genereres via de finansielle instrumenter; glæder sig over Kommissionens forslag om i højere grad at anvende innovative finansielle instrumenter inden for rammerne af EU's optræden udadtil sammen med en række relevante organisationer og finansinstitutioner;

5.  gentager sin støtte til samtlige instrumenter til gennemførelse af Unionens foranstaltninger udadtil, som der er fremsat forslag om for perioden 2014-2020[17], og navnlig til partnerskabsinstrumentet; understreger, at der skal opretholdes en hensigtsmæssig balance mellem støtten til de østlige og sydlige nabolande, mens der også skal tages hensyn til modtagerlandenes præstationer; glæder sig over det nye partnerskabsinstrument, som forventes at blive udgangspunktet for en ny form for samarbejde med de lande, som har strategisk interesse for Unionen

6.  gentager endvidere sin støtte til Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, som kan være forvisset om, at EU vil sikre nabolandenes finansielle samarbejde, navnlig med hensyn til finansieringen af små og mellemstore virksomheder og mikrokreditter;

7.  mener, at der bør iværksættes en større tilpasning af den finansielle bistand til kandidatlande og potentielle kandidatlande samt andre modtager- og partnerlande; er faktisk overbevist om, at den budgetmæssige indsats, Unionen yder, bør modsvare rytmen og de reelle fremskridt i tiltrædelsesforhandlingerne efter princippet om mere for mere, samtidig med at der tages hensyn til Unionens integrationskapacitet; understreger, at princippet om mere for mere også betyder mindre for de lande, som ikke opfylder deres forpligtelser;

8.  erindrer om EU's ansvar for at fremme sikkerhed i verden, demokrati, respekt for retsstatsprincippet samt bæredygtig og inklusiv økonomisk udvikling; understreger kraftigt merværdien i forbindelse med EU's flerårige programmer som f.eks. stabilitetstinstrumentet og menneskerettighedsinstrumentet; understreger endvidere, at det skal gøres nemmere for civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og lokale og regionale myndigheder at få adgang til EU's eksterne programmer for at fremme deres engagement og ejerskab;

9.  insisterer på behovet for at opretholde reserven til katastrofebistand, som har vist sig at fungere virkelig godt i sin nuværende form som en ikke-programmeret reserve uden for lofterne i den flerårige finansielle ramme 2014-2020, og for at afsætte tilstrækkelige realistiske bevillinger, som skal sætte EU i stand til at reagere hurtigt på uforudsete behov og uforudsete kriser gennem en ad hoc-frigivelse, når det er nødvendigt; glæder sig over Kommissionens forslag om at forhøje bevillingerne til 350 mio. EUR (i 2011-priser), og anser tilladelsen til at anvende den til år n+1 som et positivt skridt i den rigtige retning; understreger, at integrering af reserven til katastrofebistand i udgiftsområde 4 som foreslået af visse medlemsstater risikerer at føre til en nedskæring i de samlede bevillinger til EU's optræden udadtil;

10. anser det for vigtigt for effektiviteten af EU's udenrigspolitik, at udenrigstjenesten får tilstrækkelige ressourcer til at udføre det stadig stigende antal opgaver, som den får overdraget; understreger imidlertid i den forbindelse, at disse ressourcer skal anvendes på den mest effektive måde, herunder gennem en mere afbalanceret personalestruktur.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

4.9.2012

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Charles Goerens

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

1.  minder om, at 2015 er fristen for indfrielse af de af samme grund benævnte 2015-mål og det kollektive mål om, at 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) skal anvendes til officiel udviklingsbistand (ODA/BNI), og at denne frist falder inden for den flerårige finansielle rammeperiode 2014-2020; understreger, at der fra 2010 til 2011 er sket et alvorligt fald i niveauet af officiel udviklingsbistand (ODA) i 14 EU-medlemsstater og et fald i det kollektive ODA/BNI-niveau fra 0,42 % til 0,4 %, hvorfor den næste flerårige finansielle ramme (FFR) er en afgørende mulighed for EU-donorerne til at forstærke deres indsats for at komme tilbage på rette vej og overholde deres internationale tilsagn; fremhæver, at EU's udviklingsbudget fungerer som et supplement til medlemsstaternes indsats og hjælper dem med at nå de fastsatte mål, og har en særlig betydelig gearingseffekt på nogle medlemsstaters bistandsbudgetter, uanset medlemsstaternes størrelse;

2.  er navnlig stolt over, at kvaliteten af EU-hjælpen er blevet væsentligt forbedret gennem det seneste årti, således at EU-institutionerne i dag er førende inden for bistandseffektivitet og gennemsigtighed[18], og opviser målbare og betydelige resultater, hvad angår håndgribelige forbedringer af tilværelsen for millioner af mennesker i udviklingslandene; minder endvidere om den vitale rolle, som EU-institutionerne spiller for samordningen af EU's udviklingspolitik og -bistand og den relative fordel ved EU-bistand inden for en række områder, som gør det muligt for Unionen at yde sin støtte med større effektivitet, virkning og forudsigelighed end de enkelte medlemsstater er i stand til gennem bilaterale programmer;

3.  understreger, at EU-budgettet spiller en central rolle, idet det giver medlemsstaterne mulighed for at samarbejde med lande, hvor de ikke er til stede, og fortsat at støtte lande, hvor de har indstillet samarbejdsprogrammer, herunder særlig i skrøbelige stater og postkonfliktsituationer; erindrer om, at 31 millioner nu har adgang til drikkevand og 9 millioner til sanitet søm følge af EU's udviklingsbistand; 5 millioner børn er blevet vaccineret mod mæslinger; minder endvidere om, at 9 mio. nye elever får en grunduddannelse, 700.000 lærere har fået adgang til uddannelse, og over 80.000 kvindelige elever er blevet tilmeldt en sekundær uddannelse; opfordrer derfor Rådet til at fortsætte sin støtte med tilstrækkelige midler med henblik på at tilføre merværdi til den menneskelige udvikling og udrydde fattigdom;

4.  glæder sig over forhøjelsen af udgiftsområde 4-finansieringsrammen som foreslået af Kommissionen i forhold til FFR 2007-2013; understreger ikke desto mindre, at Kommissionens forslag fra 2004 om FFR 2007-2013 var større i faste priser end dens forslag for årene 2014-2020; understreger, at udgiftsområde 4, der har været kronisk underfinansieret inden for FFR 2000-2006 og 2008-2013, ikke bør blive offer for besparelser i forlængelse af den spareiver, som en række medlemsstater er grebet af; er af den mening, at et ambitiøst finansieringsniveau for eksterne instrumenter, som foreslået af Kommissionen i dens meddelelse "Et budget for Europa 2020"[19], især for instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, humanitær bistand og Den Europæiske Udviklingsfond (EUF), der kun tegner sig for henholdsvis 2 %, 0,62 % og 2,96 % af det foreslåede, samlede EU-budget, er af afgørende betydning for, at Unionen og dens medlemsstater kan indfri deres internationale udviklingsforpligtelser;

5.  opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne og de europæiske institutioner til snarest muligt at indføre en europæisk afgift på finansielle transaktioner; understreger, at en væsentlig del af indtægten fra enhver transaktionsafgift, der indføres i Europa, bør gå til at finansiere udvikling og bekæmpelse af klimaændringer; understreger endvidere, at den flerårige finansielle ramme, såfremt den bliver en af EU's nye egne indtægter, bør bidrage til en væsentlig forøgelse af udgiftsområde 4;

6.  understreger, at politikken med hensyn til udviklingssamarbejde, som fastsat i artikel 208 i TEUF, skal fremstå som og forblive et centralt horisontalt princip i FFR-forhandlingerne;

7.  bemærker, at der i de seneste år, bl.a. under indtryk af stadig hyppigere og stadig mere ødelæggende naturkatastrofer, år efter år har været utilstrækkelige midler til rådighed til at imødegå presserende situationer med naturkatastrofer og humanitære katastrofer; er taknemmelig over for EU-borgerne for deres fortsatte stærke og voksende støtte til EU's humanitære bistand og de hårdest trængende rundt om i verden[20], endda på trods af den finansielle og økonomiske krise, der berører en lang række EU-medlemsstater; understreger derfor behovet for at sikre passende budgetbevillinger til budgetposterne for humanitær bistand og fødevarehjælp under udgiftsområde 4, såvel som til realistiske bevillinger til nødhjælpsreserven;

8.  forfægter på det kraftigste nødvendigheden af at bibeholde nødhjælpsreserven, som har vist sig særlig velfungerende i sin nuværende form som en uprogrammeret reserve uden for FFR 2014-2020-lofterne, og opfordrer til at forsyne den med betydelige, realistiske midler, der sætter Unionen i stand til at reagere hurtigt på uforudsete behov og pludseligt opståede krisesituationer via en ad hoc-anvendelse på ethvert givent tidspunkt; understreger, at integreringen af nødhjælpsreserven under udgiftsområde 4, som støttes af nogle medlemsstater, risikerer at resultere i en nedgang i de overordnede midler, der er til rådighed for EU's eksterne tiltag, navnlig for udviklingsfinansieringen; bifalder stærkt Kommissionens forslag om at øge finansieringen til 350 mio. EUR (2011-priser) sammenlignet med FFR 2014-2020 og tillade anvendelsen heraf frem til år n+1 som et meget positivt skridt i den rigtige retning; fremhæver, at nødhjælpsreserven bør holdes uden for FFR-lofterne for at sikre uafhængighed, fleksibilitet og hurtighed, hvilket er afgørende for en effektiv indsættelse af humanitær bistand;

9.  understreger, at princippet om differentiering skal føre til, at udviklingsfinansiering koncentreres om et lavere antal partnerlande, der er støtteberettigede til bilateralt samarbejde gennem geografiske programmer, snarere end til en reduktion i finansieringsinstrumentets samlede finansieringsramme, idet der skal tages hensyn til, at EU vil opretholde dets samarbejde med "kvalificerende" partnerlande gennem finansieringsinstrumentets regionale og tematiske programmer, som også kræver tilstrækkelig finansiering;

10. understreger, at EU har et globalt ansvar, hvad angår at modvirke klimaforandringer; erindrer om, at løfter, der er et resultat af København- og Cancunaftalerne, med henblik på at hjælpe udviklingslande med at imødegå klimaændringer, skal være nye og udgøre et supplement til den nuværende udviklingsbistand, idet der sikres en passende overensstemmelse mellem de to politikker; opfordrer derfor til, at EU fastholder sine ambitioner, trods den nuværende økonomiske krise, og til at Unionens klimafinansiering bliver fuldstændig supplerende til ODA-målet på 0,7 % og kan spores i hele EU-budgettet; forventer en stærk politisk forpligtelse fra Kommissionen og Rådet i den henseende;

11. bemærker, at Kommissionen har foreslået, at der som en del af finansieringsinstrumentet oprettes et helt nyt, panafrikansk program, som skal finansieres med omtrent 4,3 % af instrumentets samlede budget og skal supplere de eksisterende geografiske og tematiske programmer; understreger, at denne udvidelse af finansieringsinstrumentets anvendelsesområde i tilstrækkelig grad skal afspejles i bevillingen til instrumentet;

12. går i princippet ind for, at Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) opføres på budgettet; fastholder dog, at indarbejdelsen af EUF i EU-budgettet skal medføre overførsel af al EUF-finansiering under udgiftsområde 4 og under ingen omstændigheder må bruges som påskud til at beskære de samlede udgifter til EU's optræden udadtil generelt, og til udviklingsbistand i særdeleshed, men skal medføre større forudsigelighed i bistanden; er af den mening, at der i lyset af den nuværende budgetmæssige og økonomiske krise består en alt for stor risiko for, at opførelsen af EUF på budgettet vil føre til en nedgang i det samlede finansieringsniveau for samarbejde med AVS-partnerne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at efterleve sine tilsagn om snarest muligt at fremlægge forslag til at afpasse Parlamentets kontrol af EUF med de kontrolrettigheder, der er gældende vedrørende EU's almindelige budget, specifikt instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde, såvel som til opførelse af EUF på budgettet fra og med FFR efter 2020.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

18.9.2012

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Syed Kamall

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

Indstillinger

1.  noterer sig, at der i de forskellige underudgiftsområder skal tages behørigt hensyn til målsætningerne for EU’s handelspolitik om at fremme åbne markeder på et gensidigt grundlag for derigennem at skabe vækst og beskæftigelse samt fremme bæredygtig udvikling, til trods for at de forskellige instrumenter i forslaget til den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 under udgiftsområde 4 (det globale Europa) indeholder aktioner til fremme af EU's handelsmæssige og økonomiske forbindelser;

2.  mener, at der bør afsættes en større del af bevillingerne – dog stadig inden for de eksisterende budgetrammer – til de økonomiske og handelsmæssige elementer i partnerskabsinstrumenterne for at sikre, at EU's vigtigste kanaler for økonomisk samarbejde med de vigtigste partnere ikke glemmes i de afsluttende forhandlinger om den flerårige finansielle ramme;

3.  noterer sig Kommissionens forslag om at forhøje bevillingerne til udgiftsområde 4; insisterer på, at den foreslåede forhøjelse af budgettet for den europæiske naboskabspolitiks sydlige og østlige dimension skal anvendes til at bidrage væsentligt til at opfylde de sociale og økonomiske forventninger hos befolkningen i disse områder, og at der bliver bevilget øget støtte under forudsætning af, at midlerne anvendes til at fremme bæredygtig økonomisk udvikling, øget regionalt samarbejde, faldende arbejdsløshed og øget levestandard for befolkningen som helhed;

4.  opfordrer indtrængende til, at der i forbindelse med den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 som følge af den makroøkonomiske situation og udfordringerne i en verden i forandring og af hensyn til en bedre og mere effektiv udnyttelse af EU-bevillingerne gives mulighed for større fleksibilitet, så der på behørig vis kan reageres på ændrede forhold og prioriteter uden at de aftale betalingsbevillingsrammer sprænges;

5.  opfordrer til konsekvens i forbindelse med instrumenterne under udgiftsområde 4 og budgetbevillingerne til sidstnævnte under udgiftsområde 5; understreger, at en vellykket gennemførelse af instrumenterne under udgiftsområde 4 skal sikres gennem procedure- og udgiftskontrol, som bedst kan udføres, navnlig i tredjelande, hvis der forefindes tilstrækkelige ressourcer;

6.  opfordrer til konsekvens i forbindelse med alle instrumenterne i den flerårige finansielle ramme med henblik på at muliggøre gennemførelsen af en fælles industristrategi baseret på forskning og innovation for at sikre, at EU bevarer sin produktionskapacitet;

7.  noterer sig EU's mål om at afsætte mindst 20 % af budgettet for at bidrage til en økonomi, der er klimarobust og CO2-fattig, og integrere klima- og biodiversitetsforanstaltninger i dets eksterne instrumenter; understreger, at dette mål har prioritetsstatus, og påpeger, at bevillingen på 20 % skal være det absolutte minimum; insisterer på, at dette mål skal komme til udtryk i EU's handelspolitik, der afspejles i de eksterne instrumenter;

8.  mener, at Den Europæiske Union bør tage højde for sociale, sundhedsmæssige og miljømæssige standarder, når den forhandler handelsaftaler, i stedet for at oprette budgetposter, som har til formål at yde erstatning for skader, der kan være en følge af disse handelsaftalers ikrafttræden;

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

8.10.2012

UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører: Jan Mulder

FORSLAG

Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

Indstillinger

Horisontale spørgsmål

1.  tager højde for de vigtige og igangværende ændringer i medlemsstaternes realøkonomi, som krisen har forårsaget; insisterer derfor på, at de planlagte tiltag inden for den flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2014-2020 baseres på medlemsstaternes aktuelle økonomiske og sociale situation og i givet fald omjusteres, så de bringes i overensstemmelse med det overordnede mål om "de europæiske politikkers bidrag til vækst og beskæftigelse", som beskrevet af Det Europæiske Råd i dets konklusioner af 28.-29. juni 2012;

2.  støtter den samlede finansielle ramme for den fremtidige flerårige finansieringsperiode, som angivet i Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse af den flerårige finansieringsperiode for årene 2014-2020; mener dog, at forordningens anvendelsesområde bør begrænses til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, da uforudsete og vekslende politiske og økonomiske forhold kan kræve ændringer i løbet af syv år; mener derfor, at mere detaljerede bestemmelser bør indarbejdes i den interinstitutionelle aftale (IIA);

3.  finder det beklageligt, at Den Europæiske Revisionsret i forbindelse med udarbejdelsen af den nye flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020 ikke blev bedt om at udarbejde en rapport, der redegjorde for den foregående FFR's styrker og svagheder; anmoder derfor Revisionsretten om at udarbejde en sådan rapport i perioden op til den flerårige finansielle ramme gældende efter 2020;

4.  er fortsat overbevist om, at forsvarlig budgetmæssig forvaltning skal være baseret på erfaring fra tidligere års budgetgennemførelser; mener i denne forbindelse, at Budgetkontroludvalget, som er et udvalg med horisontal kompetence, er særligt vigtigt;

5.  beklager, at det nye udkast til den interinstitutionelle aftale ikke – hvad angår budgetgennemførelse – indeholder nogen bestemmelser om økonomi, effektivitet og forsvarlig økonomisk forvaltning i relation til budgetkontrol;

6.  anmoder om, at der i den nye interinstitutionelle aftale tilføjes bestemmelser om ansvarlighed, gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning, såfremt disse ikke er en del af den reviderede fremtidige finansforordning (FF);

7.  insisterer på, at medlemsstater skal påtage sig deres del af ansvaret i henhold til artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde; minder om, at 90 % af fejlene, som Revisionsretten opdagede, fandt sted i medlemsstaterne, og at størstedelen af disse fejl kunne have været undgået;

8.  opfordrer alle medlemsstater til at udarbejde nationale forvaltningserklæringer underskrevet på det passende politiske plan; mener, at finansielle korrektioner bør reduceres med 15 % pr. fond, såfremt en medlemsstat har forelagt en national forvaltningserklæring om udgifter afholdt under ordningen med delt forvaltning;

9.  anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde en model for nationale forvaltningserklæringer, som vil gøre dem væsentlige og sammenlignelige; mener, at sådanne erklæringer bl.a. bør attestere rigtigheden af retvisende regnskaber, forvaltningens og kontrolsystemernes effektivitet, hvorvidt de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige, angive forsikringers dækning og den bagvedliggende årsag til forsikringerne, være ledsaget af en revisionserklæring og indeholde forbehold og ansvarsfrasigelser[21]; mener, at Revisionsretten og Kommissionen bør kunne indarbejde indholdet af nationale forvaltningserklæringer i deres revisionsarbejde;

10. opfordrer alle medlemsstater til at levere meningsfulde årlige oversigter og offentliggøre dem;

11. beklager, at den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) blev oprettet på et mellemstatsligt grundlag uden for Den Europæiske Unions institutionelle strukturer, selv om euroen er en af Unionens prærogativer; påpeger, at dette gør beslutningstagning under ESM-traktaten uigennemsigtig og skaber tvivl om ansvarlighed og demokratisk kontrol;

Enkeltspørgsmål

12. opfordrer til, at udgifter og indtægter, der følger gennemførelsen af den relevante Europæiske Udviklingsfond, skal medtages i EU's almindelige budget for at sikre tilstrækkelig demokratisk kontrol; bemærker, at midlerne under udgiftsområde 4 bør øges tilsvarende;

13. opfordrer til, for at styrke indsatsen i forhold til bekæmpelse af smugling og forfalskning af cigaretter, at bøder hidhørende fra sanktioner fra ulovlig handel med tobaksvarer skal betragtes som ekstern formålsbestemt indtægt;

14. opfordrer til, at bøder pålagt i konkurrencesammenhæng, andre bødebeløb og tilgodehavender som resultat af udenretslig tvistbilæggelse, overenskomster eller enhver lignende aftale indgået med en ikke-statslig tredjepart skal betragtes som indtægt til EU-budgettet, uanset om det er formålsbestemt indtægt eller andre former for indtægt;

15. bemærker, at ikke-opdelte bevillinger, der svarer til forpligtelser, som er behørigt indgået ved regnskabsårets afslutning, bør fremføres automatisk, dog kun til det følgende regnskabsår, og at dette også bør gælde for frigjorte og uudnyttede bevillinger (forpligtelser og betalinger), der ikke er omfattet af artikel 9, stk. 2 og 3, i det nye udkast til den finansielle ramme, samt disponible, uudnyttede margener under det generelle loft i den flerårige finansielle ramme for hvert område, som bør udgøre en "global FFR-margen" og fordeles på forskellige udgiftsområder i det følgende regnskabsår alt efter behov;

16. opfordrer til at overveje muligheden for fremførelse af frigjorte og uudnyttede bevillinger (forpligtelser og betalinger) fra år N til N+1-budgettet eller til et fremtidigt budget under den årlige budgetprocedure på baggrund af en beslutning fra budgetmyndigheden; opfordrer til, at uudnyttede og frigjorte bevillinger enten fordeles på et konkret program eller indføres i et midlertidigt kapitel; bemærker, at midler, i sådanne tilfælde, først bør opkræves fra medlemsstaterne, efter at budgetmyndigheden har besluttet sig for det konkrete bestemmelsessted;

17. opfordrer til at overveje muligheden for at overføre ubrugte margener for hvert loft i den flerårige finansielle ramme til et loft i rammens efterfølgende år uden at ændre den flerårige finansielle rammes samlede beløb;

18. opfordrer til, at overskud og uudnyttede forpligtelser fra de foregående budgetår under den aktuelle flerårige finansielle ramme samt frigjorte bevillinger skal opføres i reserven til betalinger og forpligtelser;

19. opfordrer til, at moms skal betragtes som støtteberettigede projektomkostninger;

20. opfordrer til, at de forskellige former for budgetstøtte defineres tydeligt; bemærker, at modtagerens forpligtelser og de betingelser, som budgetstøtten er givet under, også bør identificeres tydeligt.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

24.9.2012

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Pervenche Berès

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

Henstillinger

1.  henviser til, at samhørighedspolitikken skal bidrage til at reducere de makroøkonomiske ubalancer i EU og til økonomisk og social konvergens under overholdelse af Europa 2020-strategiens mål, herunder især dens mål for uddannelse, beskæftigelse og fattigdom;

2.  mener, at resultaterne af samhørighedspolitikken, navnlig på det sociale plan, og virkningerne af krisen gør det nødvendigt at udvise tilstrækkelig fleksibilitet i forbindelse med budgetplanlægningen med hensyn til omprogrammering for at sætte EU i stand til at føre en kontracyklisk politik;

3.  fremhæver behovet for, at den nye flerårige finansielle ramme råder over en tilstrækkelig beløbsramme til at gøre det muligt for EU at forblive troværdig over for de europæiske borgere og at nå de ambitiøse mål, der er sat for Europa 2020-strategien;

4.  understreger på baggrund af den nuværende økonomiske og sociale krise, at den flerårige finansielle ramme skal støtte og tilskynde til investeringer, der fremmer et opsving i den økonomiske aktivitet, men især skal bevise sin merværdi i bekæmpelsen af de strukturelle udfordringer, navnlig arbejdsløshed og fattigdom, som medlemsstaterne er konfronteret med;

5.  understreger, at den nye finansielle ramme og de nye finansielle instrumenter skal genoprette borgernes tillid til det europæiske projekt, idet de bygger på artikel 9 i traktaten om "den horisontale sociale klausul" for at garantere et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed;

6.  kræver, at mindst 25 % af den beløbsramme, der er afsat til samhørighedspolitikken, tildeles Den Europæiske Socialfond (ESF) for at fremme beskæftigelsesegnetheden og stimulere de sociale investeringer;

7.  foreslår, at de forpligtede beløb, der ikke er udbetalt af medlemsstaterne, inden der er gået to år, reallokeres til andre EU-programmer og/eller -foranstaltninger;

8.  understreger, at det er vigtigt at styrke den administrative kapacitet hos de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af samhørighedspolitikken, for at forbedre forvaltningen af strukturfondene og således indvirke på de offentlige myndigheders forvaltningskapacitet; støtter Kommissionens forslag i dette øjemed;

9.  bifalder Kommissionens forslag og understreger behovet for at afsætte mindst 20 % af ESF-midlerne til "fremme af social integration og fattigdomsbekæmpelse";

10. mener, at de sanktioner, der er forbundet med den makroøkonomiske konditionalitet, og som er foreslået i tilknytning til strukturfondene, er i modstrid med det grundlæggende solidaritetsprincip i EU; anmoder om afskaffelse af den makroøkonomiske konditionalitet;

11. er overbevist om, at EU-programmet for social udvikling og innovation spiller en vigtig rolle til støtte for udviklingen og samordningen af de sociale politikker på europæisk niveau, for at lette adgangen til mikrokredit og for at fremme lønmodtagernes mobilitet på tværs af grænserne; kræver under henvisning til de udfordringer, som jobskabelse og bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom udgør, at rammebeløbet til programmet forhøjes med 5 % i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme (FFR) for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa;

12. anmoder om, at de unges dramatiske situation på arbejdsmarkedet anerkendes i den flerårige finansielle programmering; foreslår derfor at indføre et afsnit vedrørende et ungdomsinitiativ i EU-programmet for social udvikling og innovation med en beløbsramme på 150 mio. EUR;

13. minder om den vigtige rolle, som Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) spiller i bekæmpelsen af de skadelige følger af globalisering, industrielle omstruktureringer eller uventede kriser; anerkender fondens merværdi som kriseinterventionsredskab til at hjælpe arbejdstagere, der har mistet deres job, med at komme tilbage på arbejdsmarkedet; fremhæver, at EGF bør videreføres og styrkes efter 2014 som et instrument, der er tilgængeligt på lige vilkår for alle kategorier af arbejdstagere; understreger behovet for at tilskynde medlemsstaterne til at bruge fonden til at opfylde Europa 2020-målene, til at håndtere omstruktureringer og til at fremme nye færdigheder, herunder i forbindelse med nye bæredygtige job af høj kvalitet; understreger endvidere behovet for en forenklet og fremskyndet procedure vedrørende betaling af tilskud;

14. understreger, at et program for de dårligst stillede, bl.a. med vægt på fødevarefattigdom, skal forbedre situationen for de fattige i Europa; minder Kommissionen om, at den har givet tilsagn om i god tid at stille et lovgivningsforslag herom for at sikre, at støtten til et sådant program videreføres efter 2014 med et nyt retsgrundlag og med en selvstændig beløbsramme (ud over de 20 % af ESF-midlerne, der er afsat til fremme af social integration og fattigdomsbekæmpelse), hvor der lægges vægt på at hjælpe organisationer, der støtter de dårligst stillede, og som arbejder med at afhjælpe det strukturelle problem fødevarefattigdom;

15. fremhæver vigtigheden af partnerskabskontrakterne og nødvendigheden af, at Europa-Parlamentets medlemmer reelt er repræsenteret og deltager i overvågningsudvalgene som observatører;

16. påpeger, at det er vigtigt at inddrage arbejdsmarkedets parter tæt i etableringen af de finansierede programmer for at sikre den bedst mulige gennemførelse af budgettet for samhørighedspolitikken;

17. minder om, at politiske afgørelser skal træffes på grundlag af objektive, fyldestgørende og solide oplysninger og analyser; understreger behovet for en tilstrækkelig finansiering af EU's agenturer, således at de kan udøve deres mandater og efterkomme kravene fra de institutioner, som de sorterer under.

Ændringer

Ændring  1

Udkast til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning

Punkt 13 - led 1

Ændring  2

Udkast til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning

Punkt 13 - led 2

Ændring  3

Udkast til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning

Punkt 13 - led 3

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

24.9.2012

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Marisa Matias

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

1.  noterer sig udtalelsen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed vedrørende betænkningen ”Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa” ( 2010/2211(INI) ) fra Det Særlige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i en Bæredygtig Europæisk Union efter 2013;

2.  glæder sig over arbejdsdokumentet ”Life og tiden derefter: bæredygtighed gennem den næste flerårige finansielle ramme (FFR) for 2014-2020”, som blev fremlagt den 16. april 2012 af ordfører Jutta Haug[22];

3.  noterer sig betænkningen fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Sundhed for Vækst-programmet, det tredje flerårige EU-handlingsprogram for sundhed for perioden 2014-2020 ( COM(2011)0709 – C7-0399/2011 – 2011/0339(COD) );

4.  mener, at den flerårige finansielle ramme for årene (FFR) 2014-2020 bør medvirke til at nå 20-20-20-målene på klima- og energiområdet og øge emissionsreduktionsmålet til 30 %;

5.  mener, at FFR bør indeholde alle fonde og foranstaltninger, navnlig dem, der vedrører miljø, civilbeskyttelse, tiltag på klimaområdet og fødevaresikkerhed, i betragtning af at Europa-Parlamentet går ind for fællesskabsmetoden og tilstræber at opnå størst mulig merværdi af fællesskabsmidlerne;

6.  mener, at FFR bør sikre, at EU når sit globale mål for biodiversitet, og sikre medfinansiering af forvaltningen af Natura 2000-netværket;

7.  mener, at FFR bør være på linje med Kommissionens forslag om at lade midler, der afsættes til fødevaresikkerhed, indgå under udgiftsområde 3 i budgettet;

8.  mener, at FFR bør tilvejebringe de nødvendige midler til miljø- og klimaindsatsen, udnytte de relevante instrumenter mere effektivt, styrke energisikkerheden, opbygge en ressourceeffektiv og klimaresistent økonomi og forbedre EU's konkurrenceevne med flere og grønnere job, styrke energiforsyningssikkerheden og give sundhedsmæssige fordele gennem renere luft;

Programmet for miljø- og klimaindsatsen (Life)

9.  kræver på det kraftigste, at mindst 0,5 % af EU's budget skal tildeles Lifeprogrammet i betragtning af dets ekstremt positive resultater som et lille, men målrettet og effektivt instrument, dets store europæiske merværdi og den omstændighed, at det er det eneste instrument, der udelukkende tilsigter at tackle klima- og miljøudfordringer; understreger, at integrerede udgifter til klima- og miljø via integrerede Lifeprojekter bør støttes aktivt inden for relevante EU-fonde; opfordrer til, at Life tildeles en tilstrækkelig stor andel til at bidrage til en sund og stabil forvaltning af Natura 2000-netværket, samtidig med at der tages højde for det sikrede bidrag fra andre EU-fonde;

10. mener, at FFR bør baseres på en horisontal tilgang, som tilsigter at koordinere foranstaltninger til bekæmpelse af klimaændringer inden for alle relevante aktionsområder, herunder på udenrigspolitisk plan, og at 30 % af det beløb, som er afsat til hver af de politikker og foranstaltninger, der skal finansieres, i overensstemmelse hermed øremærkes til foranstaltninger til realisering af målet om bekæmpelse af klimaændringer;

11. mener, at FFR bør sikre passende finansiering af Natura 2000-netværket gennem bevillinger fra EU og medlemsstaterne på mindst 5,8 mia. EUR om året, som skal stilles til rådighed gennem forskellige EU-fonde (den fælles landbrugspolitik, samhørighedspolitikken, Life, EHFF, Horisont 2020) med bedre sammenhæng og synergivirkninger mellem disse fonde gennem prioriterede aktionsplaner på nationalt plan som beskrevet i den fælles strategiske ramme;

12. mener, at FFR skal sikre, at fonde i forbindelse med det globale klima og biodiversitet kvantificeres;

13. mener, at FFR bør yde støtte til offentlige goder, som f.eks. bevaringen af biodiversitet, klima‑, luft‑, vand‑ og jordbundskvalitet, uden samtidig at underminere EU's politiske målsætninger;

14. understreger, at der skal opstilles klare kriterier med hensyn til beskyttelse af miljøet ved indgåelse af koncessioner eller offentlige indkøb;

15. mener, at FFR bør inkludere – og beløbsfastsætte – de midler, der er afsat til international finansiering af klimatiltag i udviklingslandene frem til 2020, som i henhold til forhandlingerne inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) skal beløbe sig til 100 000 mio. USD om året i 2020;

16. minder om sin tidligere anmodning om, at EU's ambition om at vælge en vej med bæredygtig lavemissionsudvikling integreres i alle udgiftstunge politikker; understreger, at det vil føre til en fordrejet, kortsigtet stigning i fleksibiliteten, samtidig med at det vil reducere de fremtidige generationers fleksibilitet kraftigt, hvis man undlader klart at målrette midler mod bæredygtighed inden for EU's samhørigheds-, infrastruktur-, landbrugs- og forskningspolitik; opfordrer derfor til, at man foretager en intelligent øremærkning inden for alle fonde, som foreslået i de respektive ENVI-udtalelser, for at dække mindst 20 % af de klimarelaterede udgifter[23];

17. er stærkt overbevist om, at Europa 2020-strategien ledsaget af dens flagskibsinitiativer, som skal omsættes til konkrete foranstaltninger, forpligtelser og lovgivningsmæssige rammer, bør være den primære politiske referenceramme for den næste FFR; er overbevist om, at alle interne politikker bør bidrage til at opnå de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien; er derfor også af den opfattelse, at strukturen i den næste FFR bør afspejle disse strategiske prioriteter; forpligter sig til at ændre Den Europæiske Union i retning af et intelligent, inklusivt og konkurrencedygtigt Europa med et øget engagement i mere bæredygtighed; er overbevist om, at investeringer i foranstaltninger vedrørende biodiversitet og økosystemer og i ressourceeffektivitet samt supplerende foranstaltninger på EU-plan inden for folkesundhed vil bidrage til bæredygtig vækst og jobskabelse; fremhæver behovet for at styrke integrationen af EU's miljø-, folkesundheds- og klimalovgivning og de hermed forbundne målsætninger i sektorpolitikker (såsom den fælles landbrugspolitik, samhørighedspolitikken, forbrugerpolitikken, den fælles fiskeripolitik og udviklingspolitikken);

18. understreger, at det er nødvendigt at etablere solide sikringsforanstaltninger for at garantere, at EU's mål om bæredygtighed ikke undermineres af støtte til miljømæssigt skadelige, kulstofintensive aktiviteter eller infrastruktur på lang sigt, der fastlåser vores samfund i ubæredygtige mønstre; mener, at det i den forbindelse er strengt nødvendigt, at der anvendes konkrete sikringsforanstaltninger horisontalt i forhold til EU's udgifter, som f.eks. omfattende forhåndsbetingelser, strenge regler vedrørende krydsoverensstemmelse, stringent miljø- og klimasikring af programmer og projekter (SMV, VVM) samt positiv og negativ sporing med hensyn til klima og biodiversitet; understreger, at der i modsat fald er risiko for, at usammenhængende investeringer reducerer omkostningseffektiviteten, og at merværdien af EU's udgifter accepteres med vilje;

19. er overbevist om, at den nuværende gældskrise ikke må føre til kortsigtede investeringer, som ikke blot bringer Unionens finansielle kapital i fare, men også EU’s naturkapital ved at skade biodiversiteten og økosystemtjenester yderligere; opfordrer i stedet til, at der etableres en passende ramme med henblik på at imødegå krisen ved hjælp af fremtidsorienterede investeringer i store fremtidige udfordringer, som f.eks. ressourceeffektivitet, klimaændringer og bevarelse af økosystemer, hvor de potentielle økonomiske og sociale fordele er betydelige;

20. opfordrer til, at der gøres en indsats for at sikre, at miljømæssigt skadelige subsidier udfases i den flerårige finansielle ramme, navnlig støtte til kulstofintensive aktiviteter, aktiviteter, der øger ressource- og energiintensiteten, aktiviteter, der ødelægger økosystemer og biodiversitet, og brændstofsubsidier;

21. understreger, at en betydelig del af Horisont 2020-midlerne bør anvendes til at fremme forskning inden for EU's prioriterede områder for klimaindsats, vedvarende energi, bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og biodiversitet samt økoinnovation; minder om, at det specifikke mål for økoinnovation er at fremme en nyskabende europæisk industri og et innovationsfællesskab, som er i stand til at frembringe nye produkter, processer og tjenester, der sikrer bæredygtig vækst og miljøfordele; understreger, at målet er at øge ressourceeffektiviteten, nedbringe miljøpåvirkningerne, forebygge (vand)forurening og opnå en mere effektiv og ansvarlig anvendelse af naturressourcerne;

22. mener, at FFR bør yde støtte til bæredygtigt landbrug, biodiversitet og økosystemtjenester gennem den fælles landbrugspolitik ved at afsætte halvdelen af de samlede midler til den fælles landbrugspolitik til udvikling af landdistrikterne og lokalsamfundene i landdistrikterne, hvoraf halvdelen skal gå til frembringelse af miljøfordele ved at sikre landbrugets biodiversitetsbevarelse, forbedre forbindelserne og afbødningen af samt sikre tilpasningen til virkningerne af klimaforandringer samt stimulere innovation inden for bæredygtigt landbrug og ressourceeffektivitet; glæder sig over Kommissionens forslag til en reform af den fælles landbrugspolitik, der indebærer en grønnere fælles landbrugspolitik, hvor 30 % af betalingerne under søjle I afsættes til en pakke af hensigtsmæssige, gode landbrugsmetoder, som skal omfatte sædskifte, diversificering, permanente græsningsarealer og et økologisk minimumsfokusområde samt støtte gode dyrkningspraksisser;

23. er af den faste overbevisning, at den fælles fiskeripolitik skal fremme miljømæssig bæredygtighed på lang sigt, eftersom dette er en forudsætning for økonomisk og social stabilitet og bidrager til fødevareforsyningssikkerheden; kræver derfor, at FFR støtter en overgang til effektivt og bæredygtigt fiskeri, som sikrer, for eksempel, at der opnås et maksimalt bæredygtigt udbytte inden 2015, og at udsmid elimineres;

24. mener, at de midler, der er afsat til fødevaresikkerhed, bør opretholdes under hensyntagen til behovet for at sikre effektiviteten af EU's indgriben, såfremt der opstår veterinære eller fytosanitære epidemier; påpeger, at EU jævnligt oplever uforudsete sundhedsmæssige trusler, hvorfor det ikke kan forsvares at nedskære de finansielle midler til denne budgetpost under udgiftsområde 3 i EU's budget som foreslået af Kommissionen;

Samhørighedspolitikken

25. mener, at FFR bør yde støtte fra Samhørighedsfonden til projekter inden for miljø, især biodiversitet, ressourceeffektivitet, bymiljø og luftforurening;

26. mener, at FFR bør øremærke midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til støtte til energieffektivitet, vedvarende energi, innovation og SMV'er;

27. mener, at FFR bør øremærke midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til energieffektivitet og vedvarende energi, miljø og ressourceeffektivitet, økoinnovation og støtte til SMV'er;

28. mener, at FFR bør forbedre miljøvurderingerne af udgifter til samhørighedspolitikken ved hjælp af forhåndsbetingelser, som vil bidrage til at forhindre miljøskadelige udgifter og øge kvaliteten af operationelle programmer;

Connecting Europe-faciliteten

29. mener på baggrund af den lange levetid for store infrastrukturprojekter, der skal støttes af CEF og finansielle instrumenter, herunder projektobligationer, at det er en prioritet at sikre, at fondene, instrumenterne og projekterne senest i 2050 yder et målbart bidrag til opnåelse af målene i Europa 2020-strategien, ''20-20-20''-målene om energi og klimaændringer samt i Kommissionens køreplan for omstilling til en lavemissionsøkonomi; mener, at infrastrukturprojekter, der understøttes af CEF og projektobligationer på energi-, transport- og kommunikationsområdet bør have en målbar positiv indflydelse på miljøet, klimaet og lavemissionsenergisikkerheden; mener, at vurdering, evaluering og indberetning af projekter bør kræve et påviseligt bidrag til EU's klima- og energipolitiske mål og overholdelse af alle relevante miljøpolitikker (SMV, VVM).

"Sundhed for vækst"

30. mener, at FFR bør betragte sundhedssektoren (som er en af de største beskæftigelsessektorer i EU, der tegner sig for 10 % af EU's BNP og 10 % af beskæftigelsen i EU, og hvor flere end gennemsnittet af arbejdstagerne har en videregående uddannelse) som værende af stor betydning i et Europa i krise; understreger vigtigheden af Sundhed for Vækst-programmet 2014-2020 og understreger, at der i 2020 vil mangle en million sundhedsmedarbejdere i EU, hvorfor programmet bør bidrage til at tilvejebring arbejdsmarkedsincitamenter;

31. understreger behovet for at tage højde for ønsket om en stabil økonomi på lang sigt, da kortsigtede investeringer i sundhedspleje og kvaliteten af EU's ældre borgeres helbred vil reducere udgifterne til sundhed og pleje på lang sigt;

EU-civilbeskyttelsesordning

32. mener, at FFR bør sætte fokus på det stigende antal og alvoren af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer og det faktum, at klimaændringerne kan udløse mere ekstreme katastrofer; mener, at den bør fokusere Unionens civilbeskyttelsesordning på aktioner inden for EU og tildele ordningen passende budgetmidler;

33. glæder sig over Kommissionens forslag om at forny det finansielle civilbeskyttelsesinstrument for at yde finansiel støtte til aktiviteter, der imødegår de forskellige aspekter af katastrofehåndteringens stadier, navnlig en mere sammenhængende og bedre integreret indsats i nødsituationer, forbedret katastrofeberedskab og nyskabende aktioner, der skal reducere katastroferisikoen; påpeger, at det finansielle civilbeskyttelsesinstrument også bør anvendes i forbindelse med oprettelsen af den europæiske katastrofeberedskabskapacitet, i hvilken alle medlemsstaters civile værn vil deltage, med henblik på at skabe øget omkostningseffektivitet gennem en koordineret tilgængelighed af civile værn;

34. mener, at FFR bør støtte fornyelsen af det finansielle civilbeskyttelsesinstrument med det formål at yde finansiel støtte til aktiviteter, der vedrører forskellige aspekter i forbindelse med katastrofeforebyggelse; mener, at beløbet, som tildeles denne fond, bør være fleksibelt, således at det kan øges, såfremt omstændighederne kræver det;

35. mener, at oprettelsen af den europæiske katastrofeberedskabskapacitet primært vil bygge på eksisterende kapaciteter i medlemsstaterne, hvorved yderligere omkostninger undgås; påpeger, at oprettelsen af den europæiske katastrofeberedskabskapacitet med forbedrede planlægnings- og koordineringsfunktioner på EU-plan vil være en gevinst for hele EU, idet den vil give besparelser i medlemsstaterne, som vil opveje omkostningerne for EU-budgettet, om end fordelene ved en hurtig og effektiv katastrofeindsats i form af reddede menneskeliv selvfølgelig ikke udelukkende kan måles i kroner og ører;

36. minder om, at EU-samarbejdets overordnede mål på civilbeskyttelsesområdet er at sikre bedre beskyttelse af mennesker, miljø, ejendom og kulturel arv i tilfælde af større naturkatastrofer, teknologiske og menneskeskabte katastrofer samt at EU på dette område tilsigter at:

     a)  gøre det lettere at handle hurtigt og effektivt i tilfælde af katastrofer

b) sikre tilstrækkeligt beredskab hos civilbeskyttelsesaktører i forhold til nødsituationer

c) udvikle foranstaltninger til forebyggelse af katastrofesituationer.

Gennemførelse og overvågning

37. understreger betydningen af at sikre et passende loft over forpligtelsesbevillingerne under udgiftsområde 5 for at sikre, at institutioner og agenturer kan tage sig af og gennemføre deres forpligtelser på den mest effektive måde; understreger, at en vellykket gennemførelse og overvågning af flerårige programmer og politikker til fordel for såvel borgere i EU som medlemsstaterne kræver højt kvalificerede, flersprogede og uafhængige medarbejdere, der hentes fra så bredt et geografisk grundlag som muligt, og som bakker fuldt op om det europæiske projekts værdier;

38. mener, at man i den næste FFR skal give mulighed for øremærkning af store projekter som f.eks. programmet for den globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES); mener, at EU-budgettet bør indeholde et langsigtet bidrag til dette projekt for at sikre kontinuitet i planlægningen og stabilitet i organisationen; er af den opfattelse, at eventuelle yderligere midler, som måtte være nødvendige med henblik på at finansiere dette storstilede projekt, ikke bør fremskaffes på bekostning af mindre, men vellykkede projekter, der finansieres over EU-budgettet;

39. noterer sig de vejledende beløb for hvert decentralt agentur under Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerheds virksomhedsområde som foreslået af Kommissionen; er ikke overbevist om, at disse tal svarer til agenturernes behov med hensyn til at opfylde de opgaver, de skal udføre, da de udgør en fastfrysning af agenturernes budgetter; anmoder om, at der sikres tilstrækkelige bevillinger til agenturer, der arbejder på miljø-, folkesundheds- og fødevaresikkerhedsområdet.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

25.9.2012

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører: Edit Herczog

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

1. mener, at det er absolut nødvendigt at nå de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien, om at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst for at få den Europæiske Union ud af den aktuelle økonomiske og sociale krise og for at sikre dens konkurrenceevne fremover i en globaliseret verden; mener, at det er vigtigt at reformere EU's nuværende budget, så det i højere grad afspejler de finansielle behov, der skal opfyldes for at imødegå det 21. århundredes udfordringer;  

2. glæder sig over Kommissionens forslag om at indføre et mere retfærdigt, enkelt og gennemsigtigt system for egne indtægter, som vil betyde, at andelen af egne indtægter på EU's budget vil stige til 60 % senest i 2018; støtter fuldt ud Kommissionens forslag om at indføre en skat i hele EU på finansielle transaktioner som en kilde til EU's egne indtægter fra 2014 og frem;

3.   mener, at EU's budget kan være en vigtig reformfaktor, hvis EU's udgifter fokuseres på områder, der fremmer økonomisk vækst, som f.eks. innovation, forskning og udvikling,

4.   understreger, at en række områder, f.eks. innovation, forskning og udvikling, strategiske investeringer i infrastrukturer for transeuropæiske netværk og udenrigspolitik, skal prioriteres frem for andre områder for at opfylde nuværende og fremtidige politiske og økonomiske udfordringer;

5.   understreger, at et af EU's vigtigste mål er at forbedre konkurrenceevnen og lette overgangen til en førende videnbaseret økonomi på verdensplan; understreger, at den næste FFR bør støtte denne udvikling inden for alle EU's politikområder;

6.   understreger EU-budgettets afgørende betydning for at nå de vedtagne strategiske mål i Europa 2020; understreger, at målet må være et intelligent og moderne budget, hvor man prioriterer EU's primære politiske mål, navnlig vækstskabende områder, frem for et stort budget, som omfatter alt; mener, at EU-finansiering, hvis den er veltilrettelagt, faktisk kan sætte gang i og tilskynde til aktiviteter med klar merværdi på europæisk plan, som medlemsstaterne enkeltvis ikke er i stand til at udføre, samt skabe synergieffekter med og supplere medlemsstaternes aktiviteter ved at hjælpe dem til at fokusere på de vigtigste fremtidsorienterede investeringer; ser derfor positivt på Kommissionens forslag om at øge bevillingerne – i forhold til den nuværende flerårige finansielle ramme 2007-2013 – til EU's programmer indenfor forskning, innovation, konkurrencedygtighed, SMV'er og infrastruktur; er overbevist om, at de foreslåede rammebeløb udgør et absolut minimum, og advarer kraftigt imod fristelsen i nogle medlemsstater til at foretage nedskæringer, da det vil sætte EU's troværdighed og politiske engagement til fordel for vækst og beskæftigelse på spil; understreger samtidig behovet for at sikre tilstrækkelig fleksibilitet i budgettet, således at de budgetmæssige midler på passende vis kan afstemmes i takt med, at forholdene og prioriteringerne udvikler sig;

7.   kræver en fuld udgiftsanalyse af den nuværende FFR med sigte på dels at fastslå de udgifter, som er afgørende for at nå EU's politiske mål, og dels at fastslå de udgifter, som er mindre relevante, med det formål at omfordele 30 % af udgifterne fra områder, som ikke længere er relevante, til områder med høj prioritet og dermed frigøre finansielle ressourcer til andre områder;

8.   understreger især behovet for at øge, stimulere og sikre finansieringen af forskning, udvikling og innovation i EU ved at sikre en væsentlig forøgelse af de relevante bevillinger til Horisont 2020-programmet i den flerårige finansielle ramme 2014-2020 og ved at forenkle proceduren for støtte radikalt samtidig med, at princippet om sund finansiel forvaltning nøje fastholdes;

9.   er overbevist om, at Horisont 2020-midlerne bør være i overensstemmelse med EU 2020-prioriteringer og skal anvendes som katalysator for EU's merværdiskabende aktiviteter, en bedre strømlining af EU's offentlige midler og øget brug af private midler som løftestang; mener, at mindst 15 % af Horisont 2020-budgettet bør øremærkes til SMV'er;

10. understreger merværdien af EU's støtteprogrammer for SMV'er, da disse har vist sig at være særdeles nyttige i forbindelse med medlemsstaternes indsats for at sikre SMV'ers adgang til finansiering og udenlandske markeder i en tid med dyb finansiel krise; mener, at en forbedret, forenklet og strømlinet adgang til midler i fremtiden bør være tilgængelig for alle europæiske industrielle aktører i EU; mener, at anvendelsesområdet for de relevante finansielle instrumenter bør udvides til at dække alle faser af erhvervslivets cyklus;

11. er af den faste overbevisning, at de budgetmidler, der er afsat til programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (Cosme), må fordobles eller i det mindste forhøjes betydeligt;

12. er af den mening, at udviklingen af en ny generation af vedvarende energisystemer i EU vil kræve en stor investeringsindsats i energiforskning og -udvikling; understreger derfor behovet for en forhøjelse af midlerne til forskning og teknologisk udvikling og for at holde fast ved demonstrationsprojekter på energiområdet; opfordrer til, at budgettet for programmet "Intelligent energi – Europa", som forvaltes af Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation, opretholdes og forøges; opfordrer til fuld gennemførelse af den allerede vedtagne strategiske energiteknologiplan for EU (SET-plan); anmoder Kommissionen og Rådet om at redegøre for finansieringen heraf som et led i den flerårige finansielle ramme 2014-2020, opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre tilstrækkelig finansiering til udvikling af intelligente energinet;

13. understreger betydningen af, at der afsættes tilstrækkelige midler til de medlemsstater, der under forhandlingerne om EU-medlemskab forpligtede sig til at nedlukke og efterfølgende nedlægge atomreaktorer i erkendelse af, at denne tidlige nedlukning udgjorde en uforholdsmæssigt stor økonomisk byrde for disse berørte medlemsstater,

14. understreger den strategiske betydning af storstilede infrastrukturprojekter (såsom ITER og GMES) for EU's fremtidige konkurrencedygtighed og for styrkelse af dens industrivirksomheder; mener, at deres finansiering bør sikres i EU's budget baseret på et fuldstændigt selvstændigt og omfattende flerårigt budget uden for den flerårige finansielle ramme (ud over lofterne for den flerårige finansielle ramme), mens forbedringer i forvaltningen af industriprojekter fortsat bør være underlagt EU-traktatens bestemmelser; understreger, at bevillingsoverskridelser under gennemførelsen af ethvert af disse projekter bør dækkes på en måde, der ikke truer finansieringen og den vellykkede gennemførelse af andre af Unionens politikker eller storstilede projekter, som bidrager til at nå målene i Europa 2020-strategien;

15. mener, at andre finansieringskilder er absolut nødvendige i den aktuelle situation med begrænsninger på offentlige budgetter for at realisere de langsigtede investeringer, som er nødvendige for, at Europa 2020-strategien lykkes; er af den faste overbevisning, at merværdi på EU-plan især opstår gennem støtte til langsigtede programmer med høje risici og omkostninger, der ligger uden for de enkelte medlemsstaters rækkevidde; opfordrer derfor til EU-initiativer for at mindske investeringsrisikoen ved storstilede aktiviteter og for at udvikle infrastrukturinvesteringer på energi- og ikt-området på europæisk plan; ser i den forbindelse positivt på iværksættelsen af pilotfasen 2012-2013 for EU-projektobligationsinitiativet og Kommissionens forslag vedrørende Connecting Europe-faciliteten (CEF) som de første skridt i denne retning; henstiller, at Kommissionen overvåger og på ny gennemgår de samlede virkninger af ny eller ændret lovgivning vedrørende langsigtede investeringer inden for den private sektor og sikrer, at der hurtigst muligt tages fat på problemerne i forbindelse med hindringer for investeringer; understreger, at det er vigtigt med tilstrækkeligt finansiering til CEF for at sikre programmets gennemførelse, bl.a. med henblik på at sikre Europas energiforsyning og gennemføre EU's indre marked med diversificering af forskellige forsyningskilder og bidrage til en bæredygtig udvikling;

16. mener dog, at der er behov for grundigere overvejelser for at forbedre støtten til langsigtede investeringer i EU; understreger behovet for at udvikle og forbedre finansielle instrumenter med risikodeling, der er baseret på EU's budget, og for via disse at formidle investeringsfinansiering i prioriterede sektorer, der dækker en bredere og mere varieret række af projekter med forskellige risikoprofiler (en "projektportefølje"-tilgang); er overbevist om, at der bør tilstræbes synergier mellem EU-mekanismer og nationale mekanismer og det bør sikres, at de supplerer hinanden, således at vækstpotentialet i sådanne instrumenter udnyttes bedst muligt; understreger, at disse instrumenter skal hvile på klare og gennemsigtige kriterier for projekternes støtteberettigelse og for deres udvælgelse;

17. understreger kraftigt, at geninvestering af indtægter (tilbageførsler) bør være det styrende princip bag alle innovative finansieringsinstrumenter; understreger, at dette geninvesteringsprincip ikke blot medfører besparelser på de offentlige finanser, men også styrker disse instrumenters løftestangs- og multiplikatoreffekt, hvilket i sidste ende hjælper til at sikre et højere investeringsniveau i økonomien,

18. understreger, at interoperabilitet og synergi mellem samhørighedspolitikken og de specifikke programmer (som f.eks. Horisont 2020, Cosme, CEF) og samhørighedspolitikken skal gøres muligt og fremmes; er overbevist om, at der bør tilskyndes til kumulativ eller kombineret finansiering for at maksimere udnyttelsen af de afsatte EU-bevillinger i alle medlemsstater og derved deres deltagelse i alle specifikke programmer, samt for at opnå en mere ensartet økonomisk udvikling på EU-plan generelt;

19. understreger navnlig behovet for yderligere finansiering af programmet "Erasmus for unge iværksættere" under de flerårige finansielle rammer 2014-2020; bemærker, at målene for programmet er at fremme europæisk erhvervsliv, udveksle viden og modeller for bedste praksis samt opbygge netværk og partnerskaber med henblik herpå;

20. understreger, at en forhøjelse af driftsbudgettet skal ledsages af en tilstrækkelig forhøjelse af administrationsbudgettet for at sikre en effektiv gennemførelse af EU-programmerne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

11.7.2012

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Cristian Silviu Buşoi

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

1. glæder sig over den foreslåede flerårige finansielle ramme 2014-2020 (FFR) og den indbyrdes overensstemmelse med Europa 2020-strategiens mål; understreger dog, at dette stadig ikke svarer til det, som Parlamentet havde anmodet om i sin beslutning af 8. juni 2011[24]; påpeger, at selv en forøgelse af midlerne til den næste FFR på 5 % i forhold til 2013-niveauet kun vil kunne yde et begrænset bidrag til opfyldelsen af EU's vedtagne mål og forpligtelser samt solidaritetsprincippet;

2.  påpeger, at FFR bør indeholde de nødvendige finansielle midler til at gennemføre initiativerne i akten for det indre marked for bedre at udnytte det indre markeds potentiale ved at sikre den fremtidige konkurrenceevne samt inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst i EU;

3.  fremhæver, at SMV'er udgør rygraden i den europæiske økonomi, og at FFR bør yde et betydeligt bidrag til en EU-politik, der har til formål at forbedre SMV'ernes adgang til finansiering, forbedre deres konkurrenceevne og fremme iværksætterånd; støtter kraftigt det foreslåede program for konkurrenceevne for virksomheder og SMV'er, men mener, at de afsatte finansielle rammebeløb yderligere bør forhøjes til 0,5 % af FFR;

4.  understreger betydningen af forbrugerpolitik for at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse i EU og for generelt at styrke forbrugernes stilling; mener, at de foreslåede bevillinger til forbrugerprogrammet 2014-2020 ikke er tilstrækkelige til at nå disse mål og opfordrer til at forhøje den finansielle ramme med 5 %;

5.   gentager behovet for at sikre passende midler til gennemførelse af det indre marked, som betjener ca. 500 mio. borgere, og som er en troværdig løsning på den økonomiske og finansielle krise i EU;

6.  glæder sig meget over den foreslåede Connecting Europe-facilitet til finansiering af store infrastrukturprojekter til støtte for oprettelsen af et indre marked for energi og et digitalt indre marked, samtidig med at den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser og personer fremmes og beskyttelsen af forbrugerne styrkes, så de på denne måde får adgang til et mere gennemsigtigt og konkurrencedygtigt marked med hensyn til udbud og priser; understreger, at finansieringsbehovet på dette område er enormt, og at det vil blive umuligt at dække det med de foreslåede bevillinger; mener derfor, at der bør lægges mere vægt på innovative finansieringsmekanismer, som f.eks. EU-projektobligationer.

7.   minder om, at forskning og innovation er helt nødvendige faktorer for et stærkt og konkurrencedygtigt indre marked; opfordrer Rådet til at overveje at gøre dette politikområde til en prioritet i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme og øge tildelingen af midler til Horisont 2020-programmet op til 100 mia. EUR.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

20.9.2012

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører: Brian Simpson

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

A. der henviser til, at det er blevet påvist, at de 8 mia. EUR, der er afsat til gennemførelsen af TEN-T-netværket i programmeringsperioden 2007-2013, er helt utilstrækkelige, og at der er behov for supplerende midler for at færdiggøre netværket og styrke væksten, jobskabelsen og konkurrenceevnen i EU;

1.  fremhæver den altoverskyggende rolle, som EU’s transportsektor spiller som rygraden i det indre marked og grundlaget for personers og varers frie bevægelighed samt for økonomisk, social og territorial samhørighed; gør opmærksom på, at transportsektoren genererer 6,3 % af EU's BNP og skaber beskæftigelse til 13 millioner mennesker;

2.  minder om de enorme finansielle og teknologiske udfordringer, som transportsektoren står over for, hvad angår forbedring af resultaterne på miljøområdet, konkurrenceevnen og netværkerne;

3.  understreger, at der er behov for store investeringer med henblik på at nå EU's hovedmålsætning om en 60 procents reduktion af CO2-udledningen i transportsektoren til under 1990-niveau i 2050 samt støtte mere bæredygtige transportformer og fremme multimodal transport og bæredygtig mobilitet i byerne, på basis af principperne om transportsikkerhed og sikker og let adgang til transport;

4.  fremhæver de uligheder, der er karakteristiske for udviklingen af transportinfrastrukturen i medlemsstaterne, og betydningen af at opbygge transportinfrastruktur i de nye medlemsstater og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bestræbe sig på at skabe et fælles europæisk transportområde, der er udviklet på ensartet vis;

5.  understreger, at den samlede finansieringsramme, der står til rådighed til transportinvesteringer inden for den næste flerårige finansielle ramme (FFR), vil blive af afgørende betydning for gennemførelsen af TEN-T såvel som for den transportforskning, der er nødvendig, såfremt EU skal fastholde sin position som den førende industrielle aktør inden for bæredygtig og innovativ transportteknologi; opfordrer derfor medlemsstaterne til at støtte Kommissionens forslag;

6.  understreger, at transport og mobilitet er af afgørende betydning for EU's indre marked, og fastholder derfor, at EU kraftigt bør forøge de målrettede investeringer i TEN-T-infrastrukturen og transportforskningen snarere end at reducere dem, eftersom de kan bidrage væsentligt og direkte til overvindelse af vanskelige økonomiske situationer ved at styrke konkurrenceevne, økonomiske vækst og beskæftigelse i EU;

7.  glæder sig over Kommissionens forslag til Connecting Europe-faciliteten (CEF) og den medfølgende foreslåede forhøjelse af de centralt forvaltede bevillinger til TEN-T og mener, at disse beløb er realistiske og udgør et absolut minimum; mener, at der med henblik på at opnå en gearingeffekt i transportsektoren ideelt set bør afsættes bevillinger på mindst 10 % af det anslåede behov (500 mia. EUR til TEN-T indtil 2020), og at der, såfremt Rådet når til enighed om at foretage en betydelig nedskæring af rammebevillingen, desuden bør foretages en grundig gennemgang af den liste over forhåndsudpegede transportprojekter, der er omhandlet i bilaget til CEF-forordningen;

8.  fastholder, at spørgsmål som f.eks. fordelingen af rammebevillingen til CEF blandt de forskellige sektorer, det anvendte omfang af de forskellige finansieringsinstrumenter eller betingelserne for overførsel af midler fra Samhørighedsfonden til transportinfrastruktur under CEF ikke hører under FFR, idet de er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure for CEF;

9.  tager Kommissionens intention om at øge anvendelsen af innovative finansielle instrumenter som f.eks. projektobligationer inden for transportsektoren til efterretning; finder, at disse instrumenter vil skabe en løftestangseffekt for EU-budgettet og dermed tiltrække andre investorer til projekter af fælles interesse, som er rentable, men ikke modtager tilstrækkelig finansiering fra markedet; understreger, at dette vil kunne styrke finansieringen af transportinfrastruktur med europæisk merværdi;

10. opfordrer Kommissionen til at sikre samordningen mellem CEF og andre finansieringskilder, der er til rådighed for TEN-T, navnlig Samhørighedsfonden og Horisont 2020-programmet;

11. understreger, at de supplerende 10 mia. EUR fra Samhørighedsfonden skal forvaltes centralt i CEF-regi med det formål at skabe klar EU-merværdi for transportinfrastrukturprojekter i forbindelse med TEN-T, især i Samhørighedsfondens modtagerlande; henleder opmærksomheden på en nylig beretning fra Den Europæiske Revisionsret[25], ifølge hvilken finansieringsmidlerne fra Samhørigheds- og strukturfondene ikke altid anvendes lige effektivt; er af den opfattelse, at der bør vies særlig opmærksomhed til de vanskeligheder, som nogle medlemsstater kan have i forbindelse med projektforvaltning, og til den geografiske balance i spredningen af projekterne; understreger, at Kommissionens beslutning skal baseres på princippet om investering af midlerne inden for et modtagerlands territorium i forlængelse af det aftalte TEN-T-projekt som fastsat i bilag 1 til CEF-forordningen, og at den centrale forvaltning af disse yderligere 10 mia. EUR fra Samhørighedsfonden under ingen omstændigheder må forhindre eller begrænse samhørighedslandenes deltagelse i gennemførelsen og finansieringen af transportprojekter under CEF ud over de 10 mia. EUR, der er bevilget fra Samhørighedsfonden;

12. fastholder, at FFR 2014-2020 skal sikre øget budgetfleksibilitet både inden for og mellem udgiftsområderne; understreger derfor betydningen af, at CEF og samhørighedspolitikken forbliver under samme udgiftsområde og modsætter sig ideen om underudgiftsområder;

13. påpeger nødvendigheden af mere virkningsfulde projektincitamenter, såsom princippet om, at ubrugte midler fortabes, som sikrer bedre gennemførelse af projekterne;

14. understreger, at der skal være en realistisk forbindelse mellem antallet af forhåndsfastsatte projekter i bilaget til den foreslåede CEF-forordning og de beløb, der afsættes til CEF inden for rammerne af den næste FFR;

15. understreger, at der i tråd med opnåelsen af EU's mål for bæredygtighed skal garanteres tilstrækkelige midler til horisontale prioriteter inden for CEF, især det europæiske system til styring af jernbanetrafikken (ERTMS) og det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR), for hvilke fortsatte investeringer er afgørende for at kunne fremme interoperabiliteten, således at transportnetværket i EU bliver mere effektivt, konkurrencedygtigt og sikkert;

16. understreger betydningen af, at der sikres midler til store teknologiske udviklingsprogrammer – programmet for den globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES), den europæiske geostationære navigationsoverlaytjeneste (Egnos), Galileos globale satellitnavigationssystem (GNSS)) osv. – som helhed, og fremhæver nødvendigheden af, at GMES-programmet fortsat finansieres under FFR i betragtning af dets bidrag til bæredygtig udvikling og sikkerhed inden for transportsektoren;

17. minder om den store strategiske betydning for EU af Galileo-projektet, som GNSS-teknologi og den praktiske anvendelse af ITS-applikationer har betydelig gavn af; fastholder, at Galileo skal sikres fornuftig finansiering, uden at det sker på bekostning af TEN-T's budget;

18. erkender, at Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) er hovedfinansieringskilder for EU's støtte til transportsektoren; understreger i betragtning heraf betydningen af at sikre en bedre indarbejdelse af EU 2020-målene i EU's strukturfonde, således at de gøres egnet til intelligent og bæredygtig mobilitet;

19. henleder opmærksomheden på succesen med Marco Polo-programmet, som er i tråd med overgangen til en kulstoffattig økonomi, der sigter mod at lede godstransport væk fra vejene og over på andre transportformer, og med det integrerede EU-handlingsprogram for transport ad indre vandveje, NAIADES, og mener, at disse projekter bør have tilstrækkelige midler til rådighed i den næste programmeringsperiode;

20. minder om, at turisme er en ny EU-kompetence i henhold til Lissabontraktaten, og påpeger, at turisme derfor også bør afspejles i den næste FFR; fremhæver det betydelige bidrag, som turismen yder til EU’s økonomi, og den kendsgerning, at turisme i nogle regioner er den primære erhvervsaktivitet, og er af den opfattelse, at EU’s turismestrategi bør understøttes med tilstrækkelige midler i den kommende periode;

21. glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag om at udarbejde et program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (2014‑2020); fremhæver navnlig, at der bør gives fuld tilslutning til de specifikke bevillinger på 131 mio. EUR til konkurrenceevnen blandt virksomheder inden for turismesektoren;

22. minder om, at den integrerede EU-havpolitik bør tages i betragtning i den næste FFR ved indførelse af et passende og langsigtet instrument for finansiel støtte til havpolitikken;

23. fremhæver både den afgørende indsats, transportagenturerne gør for af støtte EU's sikkerheds- og interoperabilitetsmål, og nødvendigheden af, at disse opgaver modsvares af tilstrækkelige budgetressourcer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

27.9.2012

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Andrey Kovatchev

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

–   der henviser til artikel 312, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som bestemmer, at Rådet med enstemmighed vedtager en forordning, der fastlægger den flerårige finansielle ramme (FFR), når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af sine medlemmer,

–   der henviser til artikel 312, stk. 3, i TEUF, som klart bestemmer, at FFR fastlægger de årlige lofter for bevillinger til forpligtelser for hver enkelt udgiftskategori og det årlige loft for bevillinger til betalinger, hvilket kræver, at Parlamentet og Rådet udfylder deres traktatfæstede roller i forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og lader udformningen af samhørighedspolitikken blive vedtaget efter den almindelige lovgivningsprocedure som fastsat i artikel 177 i TEUF,

A. der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 13. juni 2012 om den flerårige finansielle ramme og egne indtægter understregede, at EU-budgettet, og særlig udgifterne til samhørighedspolitikken, udgør et yderst effektivt redskab til at øge strategiske investeringer med en bevislig europæisk merværdi og bringe den europæiske økonomi tilbage på rette vej mod vækst og konkurrenceevne ved at skabe arbejdspladser og velstand samt forbedre borgernes livskvalitet;

B.  der henviser til at FFR for 2014-2020 skal ses som det vigtigste instrument til at realisere EU 2020-målene over hele EU’s territorium og til at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed; der henviser til, at den også bør tage sigte på at omsætte de af stats- og regeringscheferne fastsatte EU-mål til reelle og konkrete handlinger, hvilket nødvendiggør, at de aktuelle forhandlinger går bort fra den krisefokuserede mentalitet og tilstræber et solidt og rationelt budget, der vil garantere vækst og beskæftigelse og i sidste ende en høj levestandard og sikkerhed for EU's borgere;

C. der henviser til, at EU's samhørighedspolitik som en mekanisme, der bidrager til at inddrage alle EU's regioner behørigt i det indre marked, og som EU’s vigtigste svar på de vedvarende økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem regionerne fortsat bør udgøre den vigtigste søjle inden for europæisk solidaritet;

D. der imidlertid henviser til, at det er nødvendigt at reformere samhørighedspolitikken, så den kan blive en mere resultat‑, temaorienteret og modtagervenlig politik og dermed mere effektiv set i forhold til de gjorte investeringer;

E.  der henviser til, at samhørighedspolitikken bør give rimelig adgang til ressourcer og tilgodese de reelle udviklingsbehov i alle EU's regioner, hvilket også kræver fleksibilitet med hensyn til at adressere regionernes særlige behov ved fastsættelsen af mål og investeringsprioriteter, uanset behovet for at investere i f.eks. F&U og innovation, som et hovedinstrument til opfyldelsen af Europa 2020-strategien, der skal knyttes sammen med samhørighedspolitikken på en passende måde gennem udvikling af ekspertise;

F.  der henviser til det selvindlysende i, at samhørighedspolitikken kun kan blive nyttig og effektiv, såfremt den hviler på en stabil, solid og bæredygtig finansiel ramme; der i denne forbindelse henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 8. juni 2011 om ”investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa” har bekræftet sin forpligtelse til at forsvare en stærkere EU-samhørighedspolitik og fastholder nødvendigheden af, at der tildeles tilstrækkelige midler, som mindst svarer til niveauet i den nuværende programmeringsperiode 2007-2013;

G. der henviser til, at EU’s samhørighedspolitik udgør et udviklingspolitisk og strategisk redskab for investering, vækst og konkurrencedygtighed, der har indiskutabel EU-merværdi, og at den bidrager til vækst og jobskabelse over hele EU foruden at hjælpe med til at overvinde den nuværende økonomiske og finansielle krise, idet den på afgørende vis har bidraget til forskellige nationale genopretningsprogrammer og har søgt at fremme innovation samtidig med at udligne forskellene mellem EU’s regioner;

H. der henviser til, at der ikke er nogen direkte forbindelse mellem de regionalpolitiske resultater og en medlemsstats makroøkonomiske resultater, og at regionerne ikke bør straffes for, at man på nationalt plan ikke følger procedurerne i tilknytning til økonomisk forvaltning; der henviser til, at indførelsen af yderligere sanktioner således vil kunne forværre problemerne i medlemsstater, der allerede har makroøkonomiske problemer, og at makroøkonomiske betingelser derfor ikke er acceptable;

I.   der henviser til, at det beklager Kommissionens forslag om at nedskære den specifikke yderligere bevilling til de mindst befolkede regioner i den yderste periferi med 47 % og mener, at størrelsen af de bevilgede finansielle ressourcer bør være den samme som i de forudgående programperioder;

J.   der henviser til, at både modtagerne og nettobidragsyderne drager nytte af EU’s samhørighedspolitik;

K. der henviser til, at nye tematiske fonde – såfremt sådanne oprettes – i betragtning af, at samhørighedspolitikken yder støtte til foranstaltninger til udligning af de økonomiske og sociale vilkår i alle EU’s regioner, ikke bør underminere den nationale bevillingsramme, eftersom dette vil have en negativ indvirkning på samhørighedspolitikkens output og resultater i de enkelte medlemsstater;

i.   understreger sin opfattelse af, at samhørighedspolitikkens finansiering bør bevares på mindst samme niveau som for perioden 2007-2013, nemlig 354 815,8 mia. EUR i 2011-priser (eksklusiv Connecting Europe-faciliteten), hvilket er et absolut minimumsbeløb for en forsvarlig finansiering og derfor udgør en rød tråd i dets fremtidige forhandlingsposition;

ii.   minder om, at alle spørgsmål vedrørende samhørighedspolitikkens udformning skal behandles inden for rammerne af de igangværende almindelige lovgivningsprocedurer om lovgivningspakken for 2014-2020, og at forordningen om den flerårige finansielle ramme alene vedrører beløb og udgiftskategorier;

iii.  minder om, at artikel 312, stk. 5, i TEUF kræver, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen under hele proceduren frem til vedtagelsen af den finansielle ramme træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at lette denne vedtagelse, og at Rådet til dette formål bør sikre, at Parlamentet forud orienteres om de retsakter, det påtænker at forelægge Parlamentet til godkendelse.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

28.9.2012

UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Paolo De Castro

KORT BEGRUNDELSE

De aktuelle drøftelser om den fremtidige flerårige finansielle ramme (FFR) er af overordentlig stor betydning for den fælles landbrugspolitik og de beslutninger, som skal træffes i forbindelse med de lovgivningsmæssige reformforslag.

Drøftelserne i Det Europæiske Råd og Rådet om ”forhandlingsrammen” afslører på nuværende tidspunkt hverken en konkret stillingtagen eller nogen beløb for den fremtidige finansielle ramme. Nærværende udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er imidlertid en anledning til at understrege udvalgets holdning til Budgetudvalget, navnlig for så vidt angår de nuværende bevillinger til den fremtidig finansielle ramme.

Udgangspunktet for denne udtalelse er den holdning, som Parlamentet gav udtryk for i sine beslutninger af 8. juni 2011 (SURE-betænkningen) og af 23. juni 2011 (Dess-betænkningen). I begge tilfælde anmodede Parlamentet klart om, at budgettet for den fælles landbrugspolitik burde opretholdes på mindst samme niveau som i den nuværende flerårige periode.

Analyse af Kommissionens forslag

Da Kommissionen forelagde forslaget til FFR 2014-2020 den 29. juni 2011, blev forslaget til budgettet for den fælles landbrugspolitik ofte betegnet som en fastfrysning i faste priser. Det er imidlertid formålstjenligt at foretage en nærmere analyse af tallene.

Kilde: COM(2011)0398

Tallene, som Kommissionen har fremlagt, er anført i faste 2011-priser. Den nuværende FFR 2007-2013 blev på tidspunktet for sin vedtagelse i 2006 på tilsvarende vis udtrykt i 2004-priser.

Ved at anvende en deflator på 2 % årligt kan disse tal ændres til ”løbende priser” (som er den måde, hvorpå de under normale omstændigheder fremlægges); se http://ec.europa.eu/budget/figures/fin_fwk0713/fwk0713_en.cfm).

Ved at anvende den samme deflator på 2 % årligt kan disse ajourførte tal for FFR 2007-2013 også udtrykkes i faste 2011-priser:

Kilde: “Compendium of technical sheets”, Temaafdeling D, DG IPOL

Ved sammenligning af det samlede beløb under udgiftsområde 2 i hver enkelt tabel fremkommer en samlet reduktion på

420.682 mio. EUR – 382.927 mio. EUR = 37.755 mio. EUR (9 %).

NB: Den oprindelige aftale fra 2006 (371.344 mio. EUR i 2004-priser), når der ses bort fra de forskellige revisioner heraf (fødevarefaciliteten, Galileo, ITER osv.) ville repræsentere et beløb på 426.558 mio. EUR i 2011-priser for udgiftsområde 2, og lagdes disse tal til grund, ville Kommissionens forslag til FFR 2014-2020 svare til en budgetnedskæring på cirka 10,3 %.

Ordførerens konklusioner

I overensstemmelse med den holdning, som Parlamentet har givet udtryk for i sine tidligere beslutninger, bør budgettet til den fælles landbrugspolitik som minimum opretholdes på samme niveau som i FFR 2007-2013. De nedskæringer, som Kommissionen har foreslået, bør derfor afvises, og Parlamentet bør kræve et beløb, som svarer til lofterne for den nuværende programmeringsperiode.

På baggrund af de budgetmæssige stramninger både i medlemsstaterne og med hensyn til EU-budgettet er det af afgørende betydning at sikre fleksibilitet for medlemsstaterne til at flytte midler mellem de to søjler i den fælles landbrugspolitik (direkte betalinger og udvikling af landdistrikter) så medlemsstaterne kan håndtere udfordringerne i forbindelse med deres landdistrikter på den mest hensigtsmæssige vis.

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger betydningen af den fælles landbrugspolitik med hensyn til at sikre fødevareforsyningen til borgerne i overensstemmelse med traktaterne; noterer sig, at efterspørgslen efter fødevarer stiger hurtigere end udbuddet, og at virkningerne af klimaændringerne mærkes særlig intenst på landbrugsområdet; insisterer på, at Europa som den største importør af landbrugsprodukter er nødt til at opretholde og øge sit landbrugsmæssige potentiale og effektiviteten af sin landbrugsfødevareindustri med henblik på at håndtere den nuværende og fremtidige efterspørgsel efter fødevarer i EU;

2.  mener, at der bør opnås enighed om den FFR 2014-2020 inden udgangen af 2012, idet EU ellers risikerer at miste noget af sin troværdighed og stabilitet;

3.  gentager at, Parlamentet og Rådet i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) er de lovgivende organer, og at Det Europæiske Råd ikke kan agere lovgiver; insisterer på, at det politiske indhold i den fremtidige fælles landbrugspolitik fastlægges i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure;

4.  minder om sin holdning, som det gav udtryk for i sin beslutning af 8. juni 2011 om ”Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme (FFR) for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”[26] og sin beslutning af 23. juni 2011 om ”den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020: morgendagens udfordringer: fødevarer, naturressourcer og landområder”[27], hvori det anføres, at budgettet for den fælles landbrugspolitik i den næste FFR bør opretholdes på mindst samme niveau, udtrykt i reale priser, som i den nuværende flerårige periode;

5.  noterer sig med bekymring, at Kommissionens forslag til den fremtidige FFR, som fastlægger et samlet loft på 382 927 mio. EUR[28] for udgiftsområde 2 og et underloft på 281 825 mio. EUR for direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter, ville være ensbetydende med en nedskæring på 37 755 mio. EUR i faste priser for dette udgiftsområde;

6.  mener, at disse nedskæringer ikke kan opvejes ved hjælp af planlagte udgifter på andre budgetposter (fødevarehjælp til de socialt dårligst stillede, landbrugsforskning, fødevaresikkerhedsreserver osv.) eller ved hjælp af fleksibilitetsinstrumenter for uforudsete udgifter (reserve til landbrugskriser osv.), eftersom disse er budgetreserver, som ikke indeholder forpligtelsesbevillinger;

7.  mener, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) ikke bør medregnes i budgettet for den fælles landbrugspolitik, da dette er misvisende: det er for det første ikke klart, hvorvidt – eller hvordan – landbrugere i de enkelte medlemsstater overhovedet vil være i stand til at få adgang til midlerne, og for det andet vil medregningen af EGF forudsætte, at der fortsat vil være mange tusinde landbrugere, der går fallit som et resultat af internationale handelsaftaler; mener endvidere, at landbruget i betragtning af dets betydning for fødevaresikkerhed, og især retten til mad, ikke bør bruges som forhandlingsobjekt i internationale handelsaftaler;

8.  understreger den store betydning af den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, eftersom den yder et væsentligt bidrag i forbindelse med investeringer og oprettelse af arbejdspladser i landdistrikterne og i forbindelse med en forbedring af effektiviteten og konkurrenceevnen i landbrugssektoren; støtter derfor i overensstemmelse med de hidtidige reformer af den fælles landbrugspolitik at styrke den anden søjle i den fælles landbrugspolitik, hvilket vil øge effektiviteten af denne politik betydeligt, især i lyset af de nye udfordringer, der er fastsat bl.a. i Europa 2020-strategien;

9   opfordrer derfor Rådet til at forhøje udgiftsområde 2 og underudgiftsområdet for direkte betalinger og markedsrelaterede udgifter til henholdsvis 420 682 mio. EUR og 336 685 mio. EUR svarende til en fastfrysning i faste priser, som Parlamentet har anmodet om i sine tidligere beslutninger;

10. understreger, at landbrugspolitikken er den eneste af Unionens politikker, der har været genstand for så betydelige nedskæringer i Kommissionens forslag til den fremtidige FFR; insisterer derfor på, at hvis EU-budgettet samlet set skal reduceres, må det under ingen omstændigheder føre til en yderligere reduktion af budgettet for den fælles landbrugspolitik;

11. understreger, at overgangen til en regional model og en mere grøn landbrugspolitik i den næste periode vil have alvorlige følger for landbrugerne, og at yderligere nedskæringer i det samlede budget for den fælles landbrugspolitik derfor vil lægge endnu større pres på de individuelle landbrugeres situation.

12. understreger betydningen af at sikre medlemsstaterne en vis fleksibilitet til at flytte midler mellem de to søjler i den fælles landbrugspolitik (forudsat at de tager hensyn til de eksisterende krav om samfinansiering i forbindelse med flytning af midler fra første til anden søjle) med henblik på at håndtere udfordringerne i forbindelse med landdistrikterne på en måde, der er tilpasset deres specifikke omstændigheder og deres egne strategier, uden at det anfægter de igangværende lovgivningsprocedurer vedrørende en reform af den fælles landbrugspolitik, især bestemmelserne om overførsel mellem fonde, i den kommende forordning om direkte betalinger;

13. mener, at programmet om fødevarehjælp til de socialt dårligst stillede personer i Unionen bør fortsætte efter 2013.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

20.9.2012

UDTALELSE fra Fiskeriudvalget

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: João Ferreira

FORSLAG

Fiskeriudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

Overordnet vurdering

A. understreger den begrænsede karakter af den foreslåede flerårige finansielle ramme for 2014-2020, som endda udgør en relativ formindskelse i forhold til den flerårige finansielle ramme for 2007-2013; mener, at krisen ikke kan være noget argument for at sænke EU's budget men tværtimod øger nødvendigheden af at råde over et væsentligt styrket solidt budget, der gør det muligt at nå Unionens politiske målsætninger, herunder at støtte vækst og beskæftigelse og virkeliggøre princippet om økonomisk og social samhørighed inden for rammerne af Europa 2020-strategien; går derfor ind for, at Rådet ændrer Kommissionens forslag om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 i denne henseende;

Generelle spørgsmål vedrørende fiskerisektoren

B.  erindrer om, at fiskeressourcerne udgør et offentligt gode af vital betydning for den globale fødevaresikkerhed; påpeger, at fiskeri- og akvakultursektoren og hertil knyttede aktiviteter ofte er den primære kilde til indtægter og varig beskæftigelse i bl.a. kystområder, på øer og i fjerntliggende regioner; understreger, at den reformerede fælles fiskeripolitik bør forfølge de sociale, økonomiske og miljømæssige målsætninger, som skal nås gennem tilstrækkelig bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne og ved at modvirke den økonomiske og sociale afmatning, der rammer utallige kystsamfund, idet beskæftigelsen styrkes, og levevilkårene for de lokale befolkninger forbedres, og idet opmærksomheden i særlig grad rettes mod den ikke-industrielle fiskerisektor, der har behov for tilstrækkelige finansielle ressourcer efter 2013; anerkender behovet for øget samordning med samhørighedspolitikken;

C. konstaterer, at der i forslaget til flerårig finansiel ramme 2014-2020, der er indeholdt i Kommissionens meddelelse "et budget for Europa 2020", er fastlagt en samlet vejledende bevilling på 6 685 millioner euro til fiskeri og maritime spørgsmål i faste 2011-priser (EMFF, markedsforanstaltninger + partnerskabsrammeaftaler + RFFO (regionale fiskeriforvaltningsorganisationer)), hvilket repræsenterer et årligt gennemsnit på 955 millioner euro; minder om, at der for 2013, det sidste år for den nuværende flerårige finansielle ramme, er der afsat 984 millioner euro; konstaterer med bekymring, at de beløb, der var afsat til de enkelte år i perioden for den flerårige finansielle ramme 2014-2020, generelt er lavere end det budget, der var fastsat for 2013 i den nuværende flerårige finansielle ramme; minder om, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 8. juni 2011[29] "Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa" slog til lyd for en forøgelse af midlerne til den næste FFR på mindst 5 % i forhold til 2013-niveauet;

D. understreger, at visse af de politiske målsætninger, som Kommissionen foreslår, kræver flere finansielle midler, uden hvilke der vil være risiko for, at målene ikke nås; minder om, at Kommissionens målsætninger navnlig går ud på at mindske afstanden i udvikling inden for innovation mellem fiskeri og andre økonomiske sektorer, at lette overgangen til mere miljøvenligt fiskeri med stop for udsmidning og med kun ringe konsekvenser for de marine økosystemer, at sikre levedygtigheden af de samfund ved kysterne, der er afhængige af fiskeri, og at fremme diversificeringen;

E.  påpeger, at fiskerisektoren i lighed med landbrugssektoren er særlig sårbar over for kriser; anbefaler, at der derfor ligesom for landbrugssektoren bør skabes særlige støttemekanismer, der kan tages i brug i nødsituationer, såsom i tilfælde af naturkatastrofer, tvungent fiskeristop forårsaget af planer til genoprettelse af fiskebestandene eller pludselig indskrænkning af adgangen til væsentlige produktionsfaktorer;

F.  understreger, at uregelmæssigheder i forbindelse med fiskeriaktiviteter, der er bestemt af forskellige faktorer, herunder afhængighed af naturforhold, medfører, at det er nødvendigt at opretholde en tilstrækkelig finansiering af sektoren på både nationalt plan og EU-plan;

Spørgsmål vedrørende strukturfondene, herunder Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF)

G. mener, at den kommende fælles strategiske ramme, der skal gælde for midler med delt forvaltning, herunder den kommende Europæiske Hav- og Fiskerifond (EMFF), bør tage hensyn til, at disse finansieringsinstrumenter forfølger flere forskellige mål; minder om, at EMFF er en sektorspecifik fond, hvis tildelinger under ingen omstændigheder må afhænge af den økonomiske status for det geografiske område, hvor støttemodtageren opererer;

H. afviser udsigten til eventuel indførelse og/eller styrkelse af reglerne om makroøkonomisk konditionalitet i brugen af europæiske midler; mener, at de lande, der har de største finansielle vanskeligheder og de svageste økonomier, ikke må straffes dobbelt ved, at de kun får begrænset adgang til midler, der er afgørende for deres genoprettelse og udvikling, hvilket ville bringe samhørighedsprincippet i fare;

I.   påpeger betydningen af EMFF i perioden 2014-2020, idet dette er det vigtigste instrument til finansiering af den fremtidige fælles fiskeripolitik; understreger, at de nye politikker, målsætninger eller prioriteter, der har betydning for havene, skal modtage tilstrækkelige finansielle midler; er imod, at finansieringen af nye prioriteter, målsætninger eller politikker - såsom den integrerede havpolitik - sker på bekostning af midler, der er nødvendige for fiskeripolitikken;

J.   går ind for en forenkling af adgangen til de midler, der er underlagt delt forvaltning, herunder EMFF, hvilket vil gøre livet lettere for modtagerne og de kompetente nationale myndigheder og fremme den fuldstændige udnyttelse af de disponible midler; mener, at projekter med integrerede løsninger, der i videst muligt omfang er til gavn for alle kystsamfund, bør prioriteres højere end projekter, der kun er til gavn for et begrænset antal aktører;

K. udtrykker sin bekymring med hensyn til en eventuel afvikling af de offentlige instrumenter for regulering af markederne for fiskeriprodukter og akvakulturprodukter, der eksisterer i dag; kræver en styrkelse af bidraget fra den fælles markedsordning for fiskeriprodukter og akvakulturprodukter for at sikre højere indkomster i sektoren, markedernes stabilitet, bedre afsætning af fiskeriprodukterne og en forhøjelse af denne sektors merværdi, hvorfor den fælles markedsordning bør tildeles med passende finansielle midler hertil;

L.  er fortaler for at koordinere de eksisterende instrumenter, navnlig på det finansielle område, for at løse de specifikke problemer inden for ikke-industrielt fiskeri og i de kystsamfund, der er mest afhængige heraf; understreger, at den videnskabelige forskning på fiskeriområdet udgør et væsentligt redskab til en korrekt fiskeriforvaltning, som er nødvendigt for at fastslå, hvilke faktorer der er bestemmende for udviklingen i fiskeressourcerne, for at foretage en kvantitativ vurdering heraf og udvikle modeller, der gør det muligt at forudsige udviklingen i bestandene, og også for at forbedre fiskeredskaber, fartøjer samt fiskernes arbejds- og sikkerhedsforhold; slår derfor til lyd for en styrket finansiering af fiskeriforskningen på miljøområdet samt det sociale og økonomiske område;

N. anser det for absolut nødvendigt, at man forbedrer indsamling, behandling og tilrådighedsstillelse af biologiske data for at garantere en forvaltningspolitik, der virkelig er baseret på viden; finder det nødvendigt, at EU's deltagelse i finansieringen på dette område forhøjes, idet den højest tilladelige medfinansieringssats forhøjes fra de nuværende 50 % til mindst 75 %;

O. mener, at de biologiske fiskestop er et vigtigt redskab til bevarelse af fiskeressourcerne, som har vist sig at være effektivt, og at det er et væsentligt instrument for en bæredygtig forvaltning af visse former for fiskeri; anerkender, at indførelsen af biologiske lukningsperioder i fiskeriet under visse kritiske faser i fiskenes livscyklus gør det muligt at sikre en udvikling af fiskebestandene, der er forenelig med opretholdelse af fiskeriet uden for lukningsperioderne; anmoder derfor om, at der indføres en mulighed for at yde finansiel kompensation til fiskerne under disse perioder med inaktivitet;

P.  understreger, at den nuværende udvikling inden for akvakultur i Europa gør det nødvendigt at øge F&U-aktiviteterne på dette område, hvilket gør det muligt fuldt ud at udnytte de mange muligheder inden for denne sektor og på samme tid overvinde visse af dens begrænsninger, idet der bidrages til forbedring af dens bæredygtighed;

Regionerne i den yderste periferi

Q. minder om fiskerisektorens betydning i samfundsøkonomisk henseende for beskæftigelsen og i forbindelse med fremme af den økonomiske og sociale samhørighed i regionerne i den yderste periferi, der er karakteriseret af økonomier med vedvarende strukturelle vanskeligheder og få muligheder for økonomisk diversificering; mener, at det er nødvendigt at bibeholde og øge fællesskabsstøtten til fiskerisektoren i regionerne i den yderste periferi, navnlig gennem programmet for kompensation for meromkostninger i forbindelse med afsætning af bestemte fiskeriprodukter fra visse regioner i den yderste periferi ("POSEI-fiskeri"); mener i denne forbindelse, at dette program skal være af ubegrænset varighed, fordi beliggenhed i den yderste periferi er en permanent faktor; beklager den kraftige nedskæring af den samlede finansiering til disse regioner, der er fastlagt i den flerårige finansielle ramme 2014-2020, på trods af at antallet af regioner i den yderste periferi, der er anerkendt af Unionen som sådanne, vil stige i løbet af de næste år, og kræver en væsentlig forhøjelse af disse midler;

Om forslaget til en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning.

R.  opfordrer til, at den interinstitutionelle aftale i fuldt omfang vil inddrage Europa-Parlamentet i processen med forhandling af de internationale fiskeriaftaler; kræver, at Europa-Parlamentets repræsentanter deltager med observatørstatus og på lige fod med medlemsstaternes repræsentanter under alle faser i forhandlingerne under hensyntagen til Parlamentets kompetencer på området for fiskeriaftaler;

Spørgsmål i forbindelse med den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension

S.  udtrykker sin bekymring over den relative ineffektivitet, der præger partnerskabsaftalerne på fiskeriområdet, hvad støtten til denne sektor i tredjelande angår; understreger, at de midler, der er afsat til understøttelse af denne sektor i overensstemmelse med Kommissionens afgørelser, absolut set er for begrænsede til at frembringe resultater; mener derfor, at der er behov for foranstaltninger for at vende denne situation og samtidig fremme effektiviteten af støtten til denne sektor og øge tredjelandenes muligheder for en bedre udnyttelse af disse midler.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

24.9.2012

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Morten Løkkegaard

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

- der henviser til Rådets forslag til forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 ( COM(2011)0398 ), COM(2012)0388 ),

- der henviser til udkast til interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning ( COM(2011)0403 ),

- der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Et budget for Europa 2020" ( COM(2011)0500 ),

- der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om ”Investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa” ( 2010/2211(INI) ) [30],

- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af "ERASMUS FOR ALLE" – EU-programmet for almen uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og idræt ( COM(2011)0788 ,

- der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa ( COM(2011)0785 ),

- der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af programmet "Europa for Borgerne" for perioden 2014-2020 ( COM(2011)0884 ),

- der henviser til Retsudvalgets udtalelse af 28. marts 2012 om retsgrundlaget for forslaget til Rådets forordning om oprettelse af programmet "Europa for borgerne" for perioden 2014-2020,

- der henviser til den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen af 22. oktober 2008 med titlen "Partnerskab om formidling af EU"[31],

- der henviser til strategidokumentet med titlen ”Communicating on Europe, for Europe and by Europe” [32],

- der henviser til sin beslutning af 10. april 2008 om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden ( 2007/2211(INI) ) [33],

A.  der henviser til, at uddannelses- og ungdomsområdet er afgørende i Europa 2020-strategien og dens hovedmål om at reducere andelen af unge, der forlader skolen tidligt, til under 10 % samt øge andelen af unge, som har en universitetsuddannelse eller en diplomuddannelse til mindst 40 %;

B.  der henviser til, at læringsmobilitet på uddannelses- og ungdomsområdet bidrager til den personlige udvikling og til at opnå de færdigheder, som er nødvendige på EU’s arbejdsmarked; der henviser til, at den ligeledes bidrager til at skabe og sikre beskæftigelse samt bekæmpe fattigdom og har en direkte indvirkning med hensyn til såvel Europas kortsigtede økonomiske genopretning som dets vækst og produktivitet på langt sigt;

C.  der henviser til, at de udvekslinger, der lettes af læringsmobilitet på uddannelses- og ungdomsområdet, bidrager til at udvikle borgernes aktive deltagelse i europæisk integration og samhørighed;

D.  der henviser til, at de europæiske ministre med ansvar for videregående uddannelse i 2009 fastsatte et mål om, at i 2020 bør mindst 20 % af eksamenskandidaterne fra det europæiske område for videregående uddannelser have været på et studieophold i udlandet;

E.  der henviser til, at Europas kulturelle og kreative erhverv yder et stort bidrag til udbredelsen af den kulturelle og sproglige mangfoldighed, skabelsen og bevarelsen af job og mere generelt den økonomiske og sociale velfærd i Europa, og at de følgelig har en positiv afsmitning på andre økonomiske sektorer, som f.eks. turisme og digitale teknologier;

F.  der henviser til, at virksomheder i den kulturelle og kreative sektor spiller en afgørende rolle for innovation i forhold til videnskabelig, teknologisk og territorial udvikling og bidrager derved til at opfylde EU’s vækstmål;

G.  der henviser til, at den audiovisuelle sektor spiller en afgørende økonomisk, social og politisk rolle, f.eks. med henblik på at udvikle højt kvalificerede, fremtidsorienterede arbejdspladser og også i forbindelse med at beskytte og fortsat fremme mediernes pluralisme og mediefrihed;

H.  der henviser til, at ifølge UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, som blev vedtaget den 20. oktober 2005, har kulturelle aktiviteter, varer og tjenesteydelser, som er bærere af identiteter, værdier og betydning, to sider, en økonomisk og en kulturel, og må derfor ikke behandles som værende udelukkende af kommerciel værdi;

I.  der henviser til, at den europæiske kultur har en stor alsidighed og høj kvalitet og i højere grad bør integreres i EU’s diplomatiske bestræbelser;

J.  der henviser til, at adgang til uddannelse og kultur af høj kvalitet udgør et nøgleredskab til at fremme det europæiske medborgerskab og håndtere den udbredte politiske ekstremisme i hele Europa;

K.  der henviser til, at det er af afgørende betydning for Den Europæiske Union at øge borgernes deltagelse, og derfor er der brug for et særskilt medborgerskabsprogram;

L.  der henviser til, at det er afgørende at have en EU-kommunikationsstrategi for at skabe en bedre forbindelse mellem Unionen og dens borgere; der henviser til, at de sociale medier og internettet i stadig højere grad anvendes af europæiske borgere og udgør en mulighed for at kommunikere med politikere og beslutningstagere på en interaktiv og samarbejdsrelateret måde;

M.  der henviser til, at breddeidræt har stor betydning for at fremme sundhedsfremmende fysisk aktivitet og social integration;

Henstillinger

Nuværende programmer

i) minder om, at de aktuelle EU-programmer for uddannelse, ungdom, medier og kultur er tæt på borgerne, har en høj udnyttelsesgrad og en bemærkelsesværdig løftestangseffekt og afsmitning, herunder betydelige økonomiske resultater, samt genererer en klar og påvist europæisk merværdi ved at fremme mobilitet, samle ressourcer og øge samarbejdet mellem forskellige sektorer og interessenter;

ii) understreger, at disse programmer ligeledes spiller en væsentlig rolle i forbindelse med at styre de nationale politikker i den retning, der er fastsat på fællesskabsplan og mellemstatsligt plan;

iii) bemærker, at det aktuelle program for livslang læring i høj grad bidrager til europæiske borgeres personlige udvikling gennem mobilitetsordninger på EU-plan og maksimerer dermed synergien; minder om, at programmet ligeledes spiller en vigtig rolle i forhold til at koordinere og modernisere nationale uddannelsespolitikker og de relevante institutioner i medlemsstaterne;

iv) minder om, at der findes et stigende antal vellykkede onlinefjernundervisningsinitiativer i hele verden; opfordrer til, at der medtages investeringer i initiativer omkring onlinefjernundervisning og uddannelse i e-færdigheder;

v) understreger, at Aktive unge-programmet styrker den nye EU-strategi for unge (2012-2018) og bidrager til at styrke de unges deltagelse på alle niveauer ved at fremme social integration gennem ikke-formel og uformel læring og gennem foranstaltninger, der er tilpasset den frivillige sektor, og ved at styrke udarbejdelsen af ungdomspolitikker på EU-plan og på nationalt plan;

vi) minder om, at både Media- og Media Mundus-programmerne bidrager til at støtte og styrke den europæiske filmproduktion og audiovisuelle produktion og samarbejdet på dette område inden for EU og tredjelande samt til at fremme konkurrenceevnen i den europæiske audiovisuelle sektor; understreger, at disse programmer skaber en betydelig europæisk merværdi ved at støtte formidlingen af europæiske audiovisuelle værker og øge deres udbredelse og seertal i og uden for EU;

vii) understreger, at Media-programmet har til formål at bevare og forbedre den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa og den kinematografiske og audiovisuelle arv i denne forbindelse ved at sikre tilgængeligheden heraf for offentligheden;

viii) minder om, at Kultur 2007-programmet har en betydelig økonomisk afsmitning og spiller en enestående rolle med hensyn til at støtte samarbejdet på kulturområdet og fremme Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed;

ix) understreger, at samarbejde på kultur- og uddannelsesområdet inden for EU's diplomatiske bestræbelser ligeledes medfører betydelige økonomiske og andre positive afsmittende virkninger;

x) minder om, at det aktuelle Europa for Borgerne-program inddrager over 1 million borgere om året i sine projekter og bidrager i høj grad til at udvikle et aktivt medborgerskab og frivilligt arbejde samt øge offentlighedens opmærksomhed om de europæiske værdier, som f.eks. solidaritet, ikkeforskelsbehandling og kulturel mangfoldighed; bemærker, at det foreslåede nye program skaber merværdi ved at bringe EU tættere på borgerne og skabe en debat på tværs af grænserne;

Kommissionens forslag vedrørende "Erasmus for alle"

xi) bemærker, at Kommissionens forslag forener de eksisterende programmer for Livslang læring og Aktive unge og ligeledes indeholder et særskilt kapitel om idræt i overensstemmelse med Unionens nye ansvar på dette område; mener, at den foreslåede finansieringsramme på 17 299 000 000 EUR er et absolut minimum i lyset af det nye programs ambitioner og anvendelsesområde; understreger endvidere, at det meget begrænsede beløb, som er afsat til alle de involverede sektorer og navnlig idræt, ikke kan nedsættes, uden at det går ud over effektiviteten af de pågældende politikker;

xii) bemærker, at Kommissionens forslag ikke omfatter alle målgrupper og foranstaltninger i de aktuelle programmer, f.eks. at der ikke længere vil være en særskilt budgettildeling til voksnes mobilitet; bemærker endvidere med hensyn til videregående uddannelse, at Kommissionens plan om at udelukke Erasmus Mundus-doktorgradsstuderende fra Erasmus for alle-programmets målgruppe og overføre finansieringen af deres mobilitet til programmet Horisont 2020 skal overvåges nøje, da denne plan kan svække forbindelsen mellem forskning og videregående uddannelse (Bolognaprocessen bekræfter igen og igen behovet for denne forbindelse) og være til fare for de etableringsstrategier, som er blevet lettet de seneste tre år af det aktuelle Erasmus Mundus-program, og kan desuden risikere ikke at tage højde for uddannelsesdimensionen af Erasmus Mundus-doktoruddannelserne og derved begrænse dem til anvendt forskning;

xiii) anbefaler kraftigt, at tildelingerne af midler til alle uddannelsessektorer, dvs. skoleuddannelse, erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, videregående uddannelse og voksenuddannelse samt ungdomsuddannelse som beskrevet i forslagets begrundelse, indarbejdes i lovgrundlaget, så de bliver juridisk bindende og underlagt budgetmyndighedens afgørelse; er bekymret over, at de foreslåede minimumstildelinger kun udgør 56 % af det samlede budget; understreger behovet for et højere beløb for at sikre en pålidelig finansiering af de forskellige sektorer; anbefaler desuden, at Parlamentet gennemfører en midtvejsevaluering af tildelingerne på grundlag af Kommissionens evalueringsrapport;

xiv) påpeger den aktuelle alarmerende høje ungdomsarbejdsløshed og bemærker med bekymring, at ungdomspolitikken ikke er tilstrækkelig synlig i Kommissionens forslag; understreger behovet for at udarbejde et særskilt kapitel og en særlig budgetpost for ungdomsaktiviteter;

xv) bemærker inddragelsen af et Erasmus for alle-program i forslaget til finansiering af mobilitet på kandidatniveau; understreger, at dette ikke bør erstatte de støtteordninger, der allerede findes, og fremhæver betydningen af at indføre indkomstbetingede grænser for at gøre ordningen socialt holdbar, navnlig i krisetider;

xvi) understreger behovet for at medtage et stærkt engagement i retning mod social integration ved at sikre lige adgang til læringsmobilitet gennem uddannelse på alle niveauer; bemærker i den forbindelse betydningen af at sikre deltagelse i muligheder, der er målrettet mod hver enkelt, navnlig for studerende med lavere indtægter;

xvii) bemærker, at den europæiske ungdomsgaranti med passende støtte kan frembringe relevante økonomiske resultater ud over 2014-tidsrammen;

xviii) bemærker, at EU's idrætsprogram kan bygge på erfaringerne fra de forberedende foranstaltninger i forbindelse med udviklingen af EU-dimensionen inden for idræt som fastsat i artikel 165 i Lissabontraktaten, navnlig hvad angår social integration;

Kommissionens forslag om "Et Kreativt Europa"

xix) bemærker, at Kommissionen agter at sammenlægge de nuværende programmer Media, Media Mundus og Kultur 2007; understreger dog, at denne sammenlægning kan underminere den fremgang, som på nuværende tidspunkt opleves i de pågældende sektorer; påpeger, at det for gennemsigtighedens og synlighedens skyld er vigtigt at udarbejde særskilte budgettildelinger og særskilte budgetposter for Media, Kultur og de tværfaglige delprogrammer;

xx) bemærker, at Kommissionen påtænker et budget på 1 801 000 000 EUR; mener, at dette beløb er et absolut minimum, hvis det foreslåede nye flerårige program skal kunne fungere fuldt ud; understreger, at de meget begrænsede midler, der er afsat til Kultur- og Mediaprogrammerne, ikke kan reduceres yderligere, uden at det påvirker programmernes effektivitet;

xxi) påpeger, at de vejledende tildelinger til Media, Kultur og de tværfaglige delprogrammer ikke er anført i lovgrundlaget, men kun i forslagets begrundelse; understreger, at der i lovgrundlaget skal indarbejdes en tydelig opdeling af delprogrammerne, så de bliver juridisk bindende og underlagt budgetmyndighedens afgørelse;

xxii) understreger, at den nuværende mangel eller knaphed på investeringer i kultursektoren i mange af EU's programmer og budgetposter gør det nødvendigt at undgå at lade kultursektorens innovationspotentiale gå til spilde, hvilket ville være en forspildt chance for at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

xxiii) påpeger, at de foranstaltninger, der træffes inden for rammerne af programmet Et Kreativt Europa, bør fastsætte mål og resultater, der tages hensyn til ikke alene økonomiske faktorer, men også sociale og kulturelle forhold i tråd med sektorens dobbelte karakter;

xxiv) ser positivt på idéen om et finansielt instrument, der skal løse problemet med de vanskeligheder, som aktører i den kulturelle og kreative sektor oplever i forbindelse med at optage lån, og anbefaler, at de garantier, som de finansielle formidlere har fået gennem instrumentet, vil blive ydet på grundlag af afbalancerede porteføljer, der er fastsat på forhånd, og at der sikres lige adgang for samtlige medlemsstater og alle typer aktører, det være sig profitsøgende eller velgørende, såvel som en gennemsigtig og kontrolleret forvaltning;

Kommissionens forslag om "Europa for Borgerne"

xxv) bemærker, at den foreslåede finansieringsramme for gennemførelsen af dette program beløber sig til 229 000 000 EUR, hvilket kun udgør en meget begrænset stigning i forhold til budgettet for det nuværende program; understreger, at dette beløb er et absolut minimum, hvis det foreslåede program skal kunne fungere fuldt ud;

xxvi) bemærker med bekymring, at de vejledende tildelinger til de enkelte delprogrammer ikke er angivet i forslaget eller bilagene; understreger, at disse tildelinger skal indarbejdes i lovgrundlaget, så de bliver underlagt budgetmyndighedens afgørelse;

xxvii) understreger, at den finansielle ramme for det nye program bør stilles ligeligt til rådighed for alle deltagende grupper;

xxviii) anbefaler kraftigt, at nemt tilgængelige og mindre projekter, der står i så tæt forbindelse med borgerne som muligt, prioriteres rent budgetmæssigt;

xxix) insisterer kraftigt på, at Kommissionens forslag om "Europa for Borgerne" vedtages efter den fælles beslutningsprocedure;

Generelle bemærkninger

xxx) understreger betydningen af fleksibilitet i de flerårige udgifter og bemærker, at små udgiftsområder, som f.eks. det aktuelle udgiftsområde 3b, hindrer en omfordeling af midler mellem programmer; henstiller, at små udgiftsområder og underudgiftsområder undgås i den kommende FFR;

xxxi) minder om, at investeringer fra Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling bør være på mere end 72 mia. EUR til almen uddannelse og erhvervsuddannelse og 60 mia. EUR til forskning og innovation i perioden 2007-2013; mener, at der findes finansieringsmuligheder for de kulturelle foranstaltninger under en række af EU's programmer, såsom strukturfondene eller instrumenter for eksterne foranstaltninger; understreger derfor betydningen af at maksimere synergi- og multiplikatoreffekterne mellem forskellige dele af budgettet, navnlig mellem udgifterne til strukturpolitikken på den ene side og uddannelses-, ungdoms- og kulturpolitikken på den anden side;

xxxii) opfordrer til, at det sikres, at læringsmobiliteten for voksne (herunder arbejdstagere og voksne lærende) er berettiget til støtte fra strukturfondene, og at en sådan støtte gøres lettere tilgængelig;

xxxiii) anbefaler at forbedre adgangen til mulighederne for borgere og interessenter i det næste forslag til FFR; mener i den forbindelse, at det er vigtigt at forenkle de administrative og finansielle byrder, der er forbundet med EU-programmerne;

xxxiv) mener, at ngo'er er vigtige aktører i forbindelse med at opfylde de mål, der er fastsat i den næste FFR, og anbefaler på det kraftigste, at deres rolle som nøgleaktører i den europæiske civile dialog anerkendes, og at de får passende administrativ og finansiel støtte, navnlig i krisetider;

xxxv) fremhæver betydningen af det europæiske naboskabsinstrument med henblik på at fremme mobilitet og yde støtte til civilsamfundet i ENP-landene; minder i denne sammenhæng om behovet for at opretholde en balance i fordelingen af midler mellem den sydlige og østlige dimension af ENP;

xxxvi) minder om, at de sociale medier og internettet i højere grad anvendes af europæiske borgere som en nyhedskilde og kilde til kulturelt indhold og som en mulighed for at kommunikere med politikere og beslutningstagere på en interaktiv og samarbejdsrelateret måde; opfordrer EU-institutionerne til at bruge de sociale medier og andre onlineværktøjer og interagere mere aktivt med borgerne, eksempelvis ved hjælp af programmer såsom Sharing Europe; opfordrer EU-institutionerne til at stille mere information fra den offentlige sektor til rådighed med henblik på genanvendelse;

xxxvii) anbefaler kraftigt, at kommunikation får sit eget lovgrundlag, samt at både bevillinger og betalinger til foranstaltninger på kommunikationsområdet øges for at fremme dialogen med borgerne.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

18.9.2012

UDTALELSE fra Retsudvalget

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Dagmar Roth-Behrendt

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

Retfærdighed

1.  mener, at det må have meget høj prioritet, at der udarbejdes en lovgivning, der er enkel, klar og letforståelig, for at sikre en høj grad af gennemsigtighed i europæisk lovgivning og en effektiv gennemførelse af lovgivningen; fremhæver i denne forbindelse, at det er nødvendigt at støtte den videre udvikling af et europæisk område med retfærdighed med tilstrækkelige finansielle midler for at kunne sikre borgerne fælles EU-standarder, samme grundlæggende niveau, hvad angår retfærdighed og ikke-diskriminerende behandling og fuld mulighed for at udøve deres personlige rettigheder overalt i Europa;

2.  anser det for afgørende, at EU gennem fornuftige finansielle tildelinger finansierer en række finansielle programmer til støtte for sin lovgivning og sine politikker vedrørende retfærdighed med fokus på grænseoverskridende spørgsmål, som kun kan løses på passende vis gennem en samordnet indsats på EU-plan;

3.  understreger, at bedre adgang til domstolene, en grundig juridisk uddannelse og et effektivt retligt samarbejde i civil- og straffesager kan sikres yderligere ved at øge den foreslåede tildeling til programmet Justice (2014-2020), og opfordrer til en forhøjelse af bevillingsrammen med 5 %;

Administration

4.  er enig i det behov, som Kommissionen har tilkendegivet der er for at rationalisere de administrative udgifter; understreger imidlertid, at det er aldeles afgørende at finde en balance mellem yderligere besparelser og sikkerhed for, at institutionerne kan udføre deres opgaver og pligter i overensstemmelse med deres forpligtelser og beføjelser i henhold til traktaterne, idet der samtidig må tages højde for de vanskelige udfordringer, som den aktuelle økonomiske krise medfører;

5.  bemærker i denne forbindelse, at 80 % af de besparelser, Kommissionen imødeser, forventes opnået fra den foreslåede personalereduktion på 5 %; er dybt uenig i anvendelsen af en lineær personalereduktion på alle institutioner, organer og agenturer, eftersom deres roller og ansvar i henhold til traktaterne er meget forskellige; understreger, at det bør overlades til hver enkelt af dem at beslutte, hvor der kan foretages nedskæringer, og hvilke nedskæringer der kan foretages, så de ikke hindres i at fungere tilfredsstillende;

6.  minder om, at EU's administration i 2004 gennemgik en gennemgribende reform, som allerede har skabt besparelser på 3 mia. EUR, og som fortsat vil generere besparelser for EU's budget på yderligere 5 mia. EUR frem til 2020; bemærker, at EU's administrative udgifter kun udgør 5,8 % af den flerårige finansielle ramme (FFR) for 2007-2013, som på sin side udgør ca. 1 % af EU's BNP;

7.  erkender, at budgetmyndigheden må tage hensyn til de økonomiske og sociale vilkår, der kan udvikle sig forskelligt sig i løbet af den kommende FFR-periode; understreger dog, at EU mere end nogensinde før har brug for en effektiv offentlig forvaltning med en højt kvalificeret og flersproget medarbejderstab, der er udvalgt blandt medlemsstaternes borgere på det bredest mulige geografiske grundlag og med passende ligevægt mellem kønnene; påpeger, at EU's ansatte skal være uafhængige, opfylde de højeste faglige standarder og være rede til at forlade deres hjemland; bemærker i øvrigt, at personalet bør sikres midlerne til at kunne udføre deres opgaver så effektivt og loyalt som muligt;

8.  vil på det kraftigste modsætte sig enhver foranstaltning, som krænker tjenestemændenes retsstilling i forhold til grundlæggende rettigheder, de generelle principper i EU-retten og princippet om social retfærdighed, og som skaber usikkerhed om, hvorvidt EU-administrationen kan fortsætte med at varetage sin opgave med at tjene borgerne og EU på tilfredsstillende vis.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

20.9.2012

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Monika Hohlmeier

FORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

1.  noterer sig den nye struktur i udgiftsområde 3 om Sikkerhed og Unionsborgerskab; mener, at der kan sættes spørgsmålstegn ved medtagelsen af "fødevaresikkerhed", Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EF-Sortsmyndigheden og Det Europæiske Lægemiddelagentur i det nye udgiftsområde 3, da det ikke afspejler det overordnede mål for Sikkerhed og Unionsborgerskab; foreslår at ændre titlen i overensstemmelse med Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa[34] til "EU-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed";

2.  mener, at det samlede beløb, der afsættes til området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, ikke i tilstrækkelig grad afspejler den styrkelse af dette område, der er sket med Lissabontraktaten, og dets voksende opgaver og udfordringer;

3.  understreger behovet for at sikre en effektiv udnyttelse og god forvaltning af midlerne med henblik på at undgå, at medlemsstaterne forfølger deres egne nationale interesser;

4.  understreger, at forenklingen af finansieringsstrukturerne samtidig med at give fleksibilitet skal være forudsigelig og troværdig, og at der skal sikres tilstrækkelige midler til hvert mål;

5.  understreger, at de støttede aktiviteter skal give sig udslag i en europæisk merværdi, og at der skal være en passende balance mellem de politiske målsætninger i alle midler og programmer;

6.  glæder sig over den forenkling af finansieringsstrukturerne, der ser sket med oprettelsen af asyl- og migrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed samt de almindeligt gældende regler for programmering, forvaltning, kontrol og rapportering, så længe der er balance mellem de forskellige prioriteringer inden for fondene; påpeger, at forenklingen af instrumenterne på området indre anliggender vil reducere antallet af retsgrundlag og de hermed forbundne gennemførelsesbestemmelser og gøre reglerne mere forståelige for alle aktører;

7.  mener, at en rimelig andel af de finansielle midler bør tildeles under asyl- og migrationsfonden, navnlig med henblik på at støtte målene i den nuværende Flygtningefond og Fonden for integration; noterer sig, at der er lagt særlig vægt på foranstaltninger med henblik på genbosættelse og genhusning; understreger behovet for en europæisk merværdi af de støttede aktiviteter og en passende balance mellem de politiske målsætninger;

8.  gentager, at der allerede er planlagt nye opgaver, såsom EU-PNR-systemet og pakken om intelligente grænser; mener, at beløbet til Fonden for Intern Sikkerhed bør tildeles tilstrækkelige finansielle midler til at kunne realisere sine mål, og understreger samtidig, at alle dens aktioner skal overholde Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder fuldt ud; opfordrer til at finansiere oprettelsen af beskyttelsesorienteret grænsekontrol, som fuldt ud respekterer migranters grundlæggende rettigheder;

9.  understreger behovet for at anvende Fonden for Intern Sikkerhed med henblik på at styrke området med frihed, sikkerhed og retfærdighed og sikre samordning mellem medlemsstaterne med hensyn til udvikling af en ensartet kontrol af høj kvalitet ved de ydre grænser; mener endvidere, at investeringer i infrastruktur, udstyr, transportmidler og it-systemer bør bidrage til at opfylde fælles sikkerhedsstandarder og til at effektivisere fælles operationer koordineret af Frontex;

10. understreger, at programmet for retsvæsenet modtager tilstrækkelige bevillinger; understreger behovet for en passende balance mellem de midler, der tildeles de forskellige mål;

11. mener, at børns rettigheder og bestræbelserne på at beskytte børn bør synliggøres i særlige budgetkonti, således at tildelingerne kan spores og overvåges og virkningen heraf kan vurderes;

12. glæder sig over forslaget til programmet for rettigheder og unionsborgerskab; understreger, at forenklingen af finansieringsstrukturen ikke bør resultere i en reduktion af niveauet for finansielle ressourcer i forhold til det, der er til rådighed i de nuværende 2007-2013-programmer, og beklager derfor Kommissionen forslag om at reducere finansieringen; opfordrer til at øge budgettet med henblik på at fremme og beskytte de grundlæggende rettigheder, bekæmpe racisme, fremmedhad og alle former for forskelsbehandling, navnlig i forbindelse med den stigende intolerance og de sociale spændinger i Europa som følge af den aktuelle finanskrise;

13. beklager den statiske tilgang til finansieringen af agenturer på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der ikke afspejler hverken stigninger i eller afbrydelser af opgaver;

14. mener, at især budgettet til Frontex, Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) og Den Europæiske Politienhed (Europol) ikke er i overensstemmelse med deres væsentligt øgede opgaver; peger i denne forbindelse på det nyligt ændrede mandat til Frontex, påbegyndelsen af og planlagte aktiviteter i EASO og oprettelsen af et europæisk center for bekæmpelse af internetkriminalitet inden for Europol;

15. understreger behovet for, at de eksisterende foranstaltninger evalueres på passende vis, og at der indføres obligatoriske konsekvensanalyser, før der tages nye initiativer.

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

9.10.2012

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Rafał Trzaskowski

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Udkast til interimsbetænkning

Forslag til beslutning

Punkt D

Ændringsforslag  2

Udkast til interimsbetænkning

Forslag til beslutning

Punkt J

Ændringsforslag  3

Udkast til interimsbetænkning

Forslag til beslutning

Punkt 7

Ændringsforslag  4

Udkast til interimsbetænkning

Forslag til beslutning

Punkt 8

Ændringsforslag  5

Udkast til interimsbetænkning

Forslag til beslutning

Punkt 22

Ændringsforslag  6

Udkast til interimsbetænkning

Forslag til beslutning

Punkt 24

Ændringsforslag  7

Udkast til interimsbetænkning

Forslag til beslutning

Punkt 26

Ændringsforslag  8

Udkast til interimsbetænkning

Forslag til beslutning

Punkt 62

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

20.9.2012

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Budgetudvalget

om interimsbetænkningen med henblik på at opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

( COM(2011)0398 – COM(2012)0388 – 2011/0177(APP) )

Ordfører for udtalelse: Inês Cristina Zuber

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i sin betænkning:

Henvisninger og/eller betragtninger

–       der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union og til artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–       der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

A.     der henviser til, at Kommissionens fremgangsmåde med hensyn til ligestillingsaspekterne i den kommende FFR tager sigte på større fleksibilitet, når der skal reageres på de kommende udfordringer, som kvinder står over for, men at den manglende øremærkning af konkrete midler risikerer at føre til en nedsættelse af de finansielle midler sammenlignet med den nuværende FFR;

B.     der henviser til, at strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder 2010-2015 bekræfter, at den næste flerårige finansielle ramme vil yde støtte til gennemførelsen af de i strategien fastlagte aktioner;

C.     der henviser til, at det foreliggende forslag til FFR 2014-2020 ikke viser, at det er vigtigt at øge investeringer i ligestilling mellem mænd og kvinder og i kvinders rettigheder, bl.a. som en nødvendig reaktion på den aktuelle økonomiske og finansielle krise;

Henstillinger

(i)     understreger, at integrering af ligestillingsaspektet og en specifik tildeling af midler skal ske parallelt, og at en specifik tildeling af midler derfor ikke kan erstattes af horisontale mål; opfordrer til en dobbelt strategi, der vil sikre effektivitet og forudsigelighed og danne en regel inden for alle vigtige finansieringsinstrumenter; understreger behovet for en stærkere og mere effektiv integrering af ligestillingspolitikken og instrumenter til integrering af ligestillingsaspektet i løbet af den kommende programmeringsperiode;

(ii)     opfordrer Kommissionen og Rådet til under FFR 2014-2020 at anvende budgetprocedurer, hvor kønsaspektet er integreret; understreger, at FFR-forordningen bør indeholde instrukser til Kommissionen om at anvende kønsbudgettering i EU's budgetprocedure og ved brugen af de forskellige finansieringsinstrumenter;

(iii)    understreger, at FFR bør indeholde en ligestillingsanalyse af dens budgetprioriteter samt en detaljeret oversigt over samtlige budgetbevillinger til kønsspecifikke politikker og programmer;

(iv)    understreger behovet for øget finansiering af foranstaltninger vedrørende ligestilling mellem kønnene med hensyn til beskæftigelse og vækst med henblik på at tackle horisontal og vertikal kønsopdeling og bekæmpe forskelle i løn og pensioner mellem mænd og kvinder og den stigende fattigdom blandt kvinder og også med hensyn til rettigheder og demokrati; opfordrer Kommissionen og Rådet til at optage ligestilling mellem mænd og kvinder som et specifikt mål i programmet om rettigheder og unionsborgerskab såvel som sikre, at Daphne-programmet forbliver en uafhængig bestanddel af dette program;

(v)    opfordrer Kommissionen og Rådet til at medtage mål for ligestilling mellem mænd og kvinder i forordningerne til regulering af strukturfondene såvel som inden for centrale EU-finansieringsprogrammer (sundhed og miljø, uddannelse, ungdom, økonomi, osv.) og sikre, at de ledsages af øremærkede midler; slår til lyd for en mere strategisk anvendelse af ESF for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, adgang og tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt bekæmpelse af arbejdsløshed, fattigdom, social udstødelse og alle former for diskriminering; opfordrer Kommissionen til at foreslå proaktive foranstaltninger inden for Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne med henblik på at støtte kvinders beskæftigelse i landdistrikter;

(vi)    opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre fortsat øremærkning af midler til Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder uden nedskæringer, således at det bliver fuldt ud operationelt og kan forelægge statistikker og forskningsresultater om ligestillingspolitikken i EU for medlemsstaterne og Rådets roterende formandskaber;

(vii)   understreger, at Kommissionens strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015 og strategien for de følgende fem år efter 2015 samt årsrapporterne om ligestilling mellem mænd og kvinder bør tjene som en grundlæggende rettesnor for, mod hvilke områder og hvorledes udgifterne skal målrettes, idet der især tages hensyn til, at der er stor risiko for fattigdom og social udstødelse blandt de mest udsatte befolkningsgrupper, som f.eks. ældre kvinder og enlige mødre;

(viii)  bemærker, at indførelsen af finansieringsprogrammer i større målestok vil forhindre mindre ngo'er, herunder kvindeorganisationer, i at få adgang til EU’s projektfinansiering, hvilket således vil hindre dem i at yde et enestående bidrag til en forbedring af kvaliteten inden for politikken og lovgivningen på ligestillingsområdet; opfordrer til, at der fortsat stilles mindre bevillinger sideløbende med de større bevillinger til rådighed med henblik på at sikre, at de mindre ngo'er fortsat har adgang til EU-midler fremover;

(ix)    opfordrer Kommissionen og Rådet til at sikre, at alle budgetbevillinger under FFR for 2014-2020 er i overensstemmelse med princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder og fremmer integrering af ligestillingsaspektet i alle EU-politikker;

(x)    påpeger, at ligestilling mellem mænd og kvinder skal fremgå langt tydeligere som en målsætning og sammenkobles med øremærkede midler inden for alle EU-aktioner og -programmer for forbindelserne udadtil;

(xi)    understreger betydningen af kønsbudgettering som et instrument til god forvaltning med henblik på at forbedre effektivitet og retfærdighed, korrekt overvågning af, hvorledes budgetbevillinger indvirker på kvinders og mænds økonomiske og sociale muligheder og fleksibilitet med hensyn til omstrukturering af de bevillinger, der har negative følger for gennemførelsen af ligestilling; mener, at en omfattende analyse af kønsaspekterne i forbindelse med EU’s budgetplanlægning vil medføre en mere målbevidst anvendelse af bevillinger, således at ligestilling og social samhørighed styrkes.

Ændringer

Ændring  1

Ændret forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

Betragtning 14 a (ny)

Ændring  2

Ændret forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020

Artikel 12 – stk. 1

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET

RESULTAT AF DEN ENDELIGE AFSTEMNING I UDVALGET