Mødedokument

A7-0365/2012

9.11.2012

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske statistikker over sikkerhed mod kriminalitet

( COM(2011)0335 – C7–0155/2011 – 2011/0146(COD) )

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Timothy Kirkhope

PR_COD_1rej

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING.....5

BEGRUNDELSE.........................................................................................................................6

PROCEDURE.............................................................................................................................8

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske statistikker over sikkerhed mod kriminalitet

( COM(2011)0335 – C7–0155/2011 – 2011/0146(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2011)0335 ),

–   der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 338, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0155/2011),

–   der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ( A7-0365/2012 ),

1.  forkaster Kommissionens forslag;

2.  opfordrer Kommissionen til at tage sit forslag tilbage og forelægge et nyt;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BEGRUNDELSE

Indledning

Fælles statistikker for hele EU udgør et væsentligt grundlag for udarbejdelsen af EU-politikker. Dette gælder i endnu højere grad inden for strafferetten, som er en delt kompetence (artikel 4 i TEUF), hvor EU er underlagt nærhedsprincippet (artikel 5 i TEU), og hvorved strafferetten berører forståelsen af væsentlige grundlæggende rettigheder i et frit samfund. Følgelig bør passende og nødvendige EU-instrumenter udarbejdes og vedtages udelukkende på grundlag af pålidelige og sammenhængende fælles statistiske data og baggrundsoplysninger. Betydningen af statistikker er blevet fremhævet flere gange, f.eks. i Haagprogrammet vedrørende forebyggelse af kriminalitet[1] og i Stockholmprogrammet[2], der blev vedtaget for nylig, og hvori det angives, at ”relevante, pålidelige og sammenlignelige statistikker (både over tid og mellem medlemsstaterne og regionerne) er en nødvendig forudsætning for bl.a. evidensbaserede afgørelser om nødvendigheden af handling, om gennemførelsen af afgørelserne og om deres effektivitet” (punkt 4.3.3.). To handlingsplaner blev ligeledes forelagt og vedtaget, nemlig handlingsplanen for 2006-2010[3] og senest handlingsplanen for 2011-2015[4].

Behovet for sådanne data indebærer imidlertid ikke ”carte blanche” for så vidt angår den automatiske godkendelse af et foreslået instrument. Alle foreslåede instrumenter skal være metodologisk pålidelige og sammenhængende samt være grundlagt på en hensigtsmæssig cost-benefit-analyse med hensyn til de midler, der er anvendt, og de forventede resultater. I denne henseende var flertallet af den opfattelse, at forslaget gav anledning til flere afgørende spørgsmål, som Kommissionen ikke svarede på, selv om ordføreren og skyggeordførerne i vidt omfang hørte og udspurgte Kommissionen i forbindelse med møder i LIBE-udvalget og særlige møder, som ordføreren tilrettelagde.

Metode

Forslaget gav anledning til spørgsmål om den anvendte metode, navnlig med hensyn til den type spørgsmål, der stilles, da nogle af dem er følsomme, og det er vanskeligt at forestille sig merværdien eller rigtigheden af svarene. F.eks. blev det fremhævet, at spørgsmålene om respondenten var stødt på narkotikaproblemer, om respondenten ejede et skydevåben og respondentens bekymring for terrorisme kunne misfortolkes. Uden at ville gå ind i en diskussion om statistiske metoder generelt er det Kommissionens ansvar at foreslå et fuldt ud sammenhængende og tydeligt instrument, der ikke uden videre bør foranledige metodologiske problemer og uoverensstemmelser. Undersøgelser om viktimisering udgør en ”subjektiv” form for undersøgelse, der måler en persons viktimiseringsniveau og opfattelse af kriminalitet. Spørgsmålene som sådan skal udarbejdes på en tydelig og præcis måde, der giver mulighed for at få svar, som er så tydelige som muligt, således at analyserne af disse svar kan anvendes i en fremtidig udformning af politikker. Svarene skal give så lidt plads som muligt til divergerende fortolkninger, da ”statistisk frygt for kriminalitet” hurtigt kan misfortolkes. Medlemmerne gav udtryk for sådanne bekymringer under flere fælles og bilaterale møder med Kommissionen og Eurostat. Desværre anså flertallet af medlemmerne de afgivne forklaringer for at være utilfredsstillende. Endvidere gav undersøgelsens tilfældige karakter anledning til yderligere spørgsmål hos visse medlemmer.

Der kan udelukkende opnås en merværdi, hvis sådanne undersøgelser gennemføres i alle EU’s medlemsstater uden bestemte undtagelser, hvilket på nuværende tidspunkt er tilfældet (jf. artikel 3 hvor det angives, at ”Frankrig og Irland er ikke forpligtet til at indsamle data om vold blandt medlemmer af samme husstand”). Uden en omfattende undersøgelse i alle EU’s medlemsstater er det ifølge flertallet af medlemmerne tvivlsomt at gennemføre en dyr og indviklet undersøgelse. Flertallet af medlemmerne understreger desuden spørgsmålet om undersøgelsens reelle merværdi på baggrund af mangelen på konkrete oplysninger om, hvordan resultaterne heraf vil blive anvendt i fremtidige lovgivningsmæssige forslag. Vi har aldrig modtaget et tydeligt svar på spørgsmålet om, hvilken nytte EU-institutionerne har af undersøgelsen.

Finansiering

Samtidig mangler der en tydelig og korrekt forklaring på de anførte udgifter på 12 000 000 EUR. I denne henseende er det nødvendigt, at Kommissionen angiver, hvor mange medlemsstater der allerede gennemfører sådanne undersøgelser og omkostningerne ved sådanne undersøgelser i disse medlemsstater og sammenligner og analyserer merværdien af og omkostningerne ved tidligere undersøgelser, der er samfinansieret af Kommissionen, som f.eks. den europæiske undersøgelse om kriminalitet og sikkerhed (European Crime and Safety Survey (EU ICS)[5]) med henblik på at svare på spørgsmålet om en eventuel koordinering uden en lovgivningsmæssig retsakt (f.eks. gennem Eurostats arbejdsgruppe osv.). Den nuværende forklaring i finansieringsoversigten til forslaget om, at der blev opnået ”erfaringer fra lignende, tidligere gennemførte foranstaltninger”, er ikke et tilfredsstillende svar. På grundlag af en sådan upræcis angivelse er det nødvendigt med en tydelig begrundelse for det anførte beløb på 12 000 000 EUR, navnlig i disse økonomiske krisetider med meget stramme økonomiske vilkår, hvor EU-institutionerne bør være et forbillede på en korrekt cost-benefit-analyse i den offentlige sektor.

Konklusion

I lyset af den lidet overbevisende karakter af de argumenter, som er forelagt til støtte for undersøgelsen, forslår ordføreren på grundlag af omfattende høringer med sine skyggeordførere og på grundlag af beslutningen fra flertallet af de politiske grupper at forkaste ovennævnte lovgivningsmæssige forslag. Han forventer, at Kommissionen svarer på de anførte problemer og spørgsmål, når den udarbejder et nyt lovgivningsmæssigt forslag om dette emne.

PROCEDURE