Mødedokument

 

A7-0404/2012

7.12.2012

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

( COM(2011)0877 – C7‑0502/2011 – 2011/0430(COD) )

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Ivailo Kalfin

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

 

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse  33

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget  52

UDTALELSE fra Retsudvalget  75

PROCEDURE  88

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

( COM(2011)0877 – C7‑0502/2011 – 2011/0430(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2011)0877 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0502/2011),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den svenske Riksdag, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 25. april 2012[1],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Kultur- og Uddannelsesudvalget og Retsudvalget ( A7-0404/2012 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Henvisning 5 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse1,

 

______________

 

1 Udtalelse af 18. april 2012 fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse om Europa-Kommissionens "åbne data"-pakke, herunder et forslag til direktiv om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI).

 

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1a) Data og information, som produceres af medlemsstaternes regeringer, den offentlige sektor og Unionens institutioner og organer, udgør en omfattende, forskelligartet og værdifuld samling ressourcer, der kan være til gavn for videnøkonomien.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Åbne datapolitikker, som tilskynder til bred adgang til og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer til private eller kommercielle formål med minimale eller ingen juridiske, tekniske eller økonomiske begrænsninger, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at kickstarte udviklingen af nye tjenesteydelser baseret på nye metoder for kombination og anvendelse af sådanne informationer. Dette forudsætter imidlertid ensartede bestemmelser på EU-niveau med hensyn til, hvorvidt videreanvendelse af dokumenter er tilladt eller ej, hvilket ikke kan opnås ved at lade dette spørgsmål afgøre af medlemsstaternes eller de berørte offentlige myndigheders regler og praksis.

(2) Åbne datapolitikker, som tilskynder til bred adgang til og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer til private eller kommercielle formål med minimale eller ingen juridiske, tekniske eller økonomiske begrænsninger, og som fremmer informationsstrømmen ikke kun for økonomiske aktører, men også for offentligheden, og den frie bevægelighed for personer i Unionen under behørig hensyntagen til de grundlæggende rettigheder i hvert enkelt tilfælde, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at kickstarte udviklingen af nye tjenesteydelser baseret på nye metoder for kombination og anvendelse af sådanne informationer, stimulering af den økonomiske vækst og fremme af socialt engagement. Dette forudsætter imidlertid ensartede bestemmelser på EU-niveau med hensyn til, hvorvidt videreanvendelse af dokumenter er tilladt eller ej, hvilket ikke kan opnås ved at lade dette spørgsmål afgøre af medlemsstaternes eller de berørte offentlige myndigheders regler og praksis.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) Ved at tillade videreanvendelse af dokumenter, som er i en offentlig myndigheds besiddelse, skabes der merværdi for videreanvendere, for slutbrugerne og for samfundet i almindelighed og i mange tilfælde også for den offentlige myndighed selv, idet denne får tilbagemeldinger fra videreanvendere og slutbrugere, hvilket giver ejeren mulighed for at forbedre kvaliteten af de indsamlede oplysninger.

(3) Ved at tillade videreanvendelse af data og dokumenter, som er i en offentlig myndigheds besiddelse, skabes der merværdi for videreanvendere, for slutbrugerne, for samfundet i almindelighed og for den offentlige myndighed selv via fremme af gennemsigtighed og via tilbagemeldinger fra videreanvendere og slutbrugere, hvilket giver ejeren mulighed for at forbedre kvaliteten af de indsamlede oplysninger.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Direktiv 2003/98/EF indeholder ikke en forpligtelse til at tillade videreanvendelse af dokumenter. Det er fortsat medlemsstaterne eller den berørte offentlige myndighed, der træffer beslutning om tilladelse til videreanvendelse. Samtidig bygger direktivet på nationale regler om adgang til dokumenter. Nogle medlemsstater har udtrykkeligt kædet retten til videreanvendelse sammen med retten til aktindsigt, således at alle almindeligt tilgængelige dokumenter kan videreanvendes. I andre medlemsstater er sammenhængen mellem de to regelsæt mindre tydelig, og dette giver anledning til retlig usikkerhed.

(6) Direktiv 2003/98/EF giver ikke grundlag for at forpligte medlemsstaterne til at tillade adgang til dokumenter, som tilhører den offentlige sektor, og til at videreanvende dem. Det er fortsat medlemsstaterne eller den berørte offentlige myndighed, der træffer beslutning om tilladelse til videreanvendelse. Direktivet harmoniserer blot betingelserne for at stille dokumenter til rådighed med henblik på videreanvendelse. Samtidig bygger direktivet på nationale regler om adgang til dokumenter. Nogle medlemsstater har udtrykkeligt kædet retten til videreanvendelse sammen med retten til aktindsigt, medens andre medlemsstater har foretaget en juridisk adskillelse mellem retten til videreanvendelse og de nationale bestemmelser om aktindsigt og informationsfrihed.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a) Forpligtelsen til at muliggøre videreanvendelse af alle almindeligt tilgængelige dokumenter og til at give tilladelse til videreanvendelse af dokumenter, hvortil adgangen ikke er begrænset i medfør af aktindsigtsordninger i medlemsstaterne, bør sikres, samtidig med at nærhedsprincippet overholdes, og beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger sikres på EU-plan under overholdelse af og i fuld overensstemmelse med Unionens databeskyttelseslovgivning, herunder i forbindelse med videreanvendelse af informationer på tværs af grænserne.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 6 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6b) Nationale regler om adgang til den offentlige sektors dokumenter er baseret på gennemsigtighed og informationsfrihed. I nogle tilfælde er denne ret imidlertid indskrænket, f.eks. til personer, som har en særlig interesse i de pågældende dokumenter, eller i tilfælde, hvor dokumenterne indeholder følsomme oplysninger, som eksempelvis vedrører den nationale eller den offentlige sikkerhed.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 6 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6c) Direktiv 2003/98/EF indeholder ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at digitalisere analoge materialer, som de har til rådighed, eller gøre dem tilgængelige i et åbent format. Offentlige myndigheder kan selv afgøre, hvornår og under hvilke betingelser dataene skal digitaliseres.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 6 d (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6d) Direktiv 2003/98/EF gælder for sådanne dokumenter, som kan kræves stillet til rådighed i medfør af de pågældende offentlige myndigheders offentlige opgaver som fastsat ved lov eller andre retsforskrifter i den pågældende medlemsstat. Disse offentlige opgaver bør kunne defineres for de pågældende myndigheder i almindelighed eller fra sag til sag.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) I direktiv 2003/98/EF bør der derfor fastlægges en tydelig pligt for medlemsstaterne til at give mulighed for videreanvendelse af alle almindeligt tilgængelige dokumenter. Da dette udgør en begrænsning af den intellektuelle ejendomsret, som dokumenternes forfattere indehaver, bør denne sammenhæng mellem aktindsigt og brugsret indsnævres til det absolut nødvendige for, at målene med dens indførelse kan nås. I den forbindelse bør dokumenter, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til, på baggrund af EU-lovgivningen og medlemsstaternes og EU's internationale forpligtelser, især Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker ("Bernerkonventionen") og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ("TRIPS-aftalen"), holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF. Hvis tredjemand var den oprindelige ejer af et dokument, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver er i besiddelse af, og som stadig er beskyttet af intellektuel ejendomsret, bør et sådant dokument i forbindelse med dette direktiv anses som et dokument, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til.

(7) I direktiv 2003/98/EF bør der derfor fastlægges en generel pligt for medlemsstaterne til under overholdelse af nærhedsprincippet at give mulighed for videreanvendelse af almindeligt tilgængelige dokumenter og til at udarbejde alle sådanne fremtidige dokumenter, således at de kan videreanvendes. Da dette udgør en begrænsning af den intellektuelle ejendomsret, som dokumenternes forfattere indehaver, bør denne sammenhæng mellem aktindsigt og brugsret indsnævres til det absolut nødvendige for, at målene med dens indførelse kan nås. I den forbindelse bør dokumenter, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til, på baggrund af EU-lovgivningen og medlemsstaternes og EU's internationale forpligtelser, især Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker ("Bernerkonventionen") og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ("TRIPS-aftalen"), holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF. Hvis tredjemand var den oprindelige ejer af et dokument, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver er i besiddelse af, og som stadig er beskyttet af intellektuel ejendomsret, bør et sådant dokument i forbindelse med dette direktiv anses som et dokument, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) De dokumenter, hvortil de intellektuelle ejendomsrettigheder er bortfaldet, og som således bliver offentlig ejendom, udgør en meget vigtig del af de samlinger, som biblioteker, arkiver og museer er i besiddelse af, og bør prioriteres i forbindelse med digitaliseringskampagner. Det er derfor ønskeligt at sikre, at denne digitalisering ikke medfører en ændring i deres juridiske status. Adgang til og videreanvendelse af disse data skal garanteres med henblik på at respektere den grundlæggende ret til adgang til kultur, information og uddannelse.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a) Kortlægning, digitalisering og præsentation af kulturelle goder er betydelige udfordringer med henblik på at sikre universel adgang til kultur, information og uddannelse. Det er derfor vigtigt at vælge en velovervejet udnyttelse af kulturelle goder, som letter offentlighedens adgang til kulturarven, samtidig med at der tages hensyn til, at kulturelle goder ikke er som andre økonomiske goder og bør beskyttes mod overdreven kommercialisering. Kulturinstitutioner, der er omfattet af dette direktiv, bør understøttes af de offentlige myndigheder gennem tilvejebringelse af offentlige midler til digitalisering og formidling af data.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) Direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver. Direktivet finder ikke anvendelse på andre kulturinstitutioner som f.eks. operaer, balletter eller teatre, herunder de arkiver, der er en del af disse institutioner.

(10) Direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer, offentlige myndigheder, der forvalter arkæologiske og kulturelle lokaliteter og arkiver, hvormed der tilskyndes til en "virtualisering" af historiske lokaliteter med henblik på at forenkle adgangen til denne slags oplysninger. Direktivet finder ikke anvendelse på forsknings- eller uddannelsesinstitutioner eller andre kulturinstitutioner som f.eks. operaer, balletter eller teatre, herunder de arkiver, der er en del af disse institutioner, eller public service-radio- og tv-foretagender.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a) Da videreanvendelse af dokumenter, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver er i besiddelse af, rummer et betydeligt socialt og økonomisk potentiale for kulturindustrien og de kreative industrier samt for samfundet gennem en udvidelse af Europeanas samling, bør den igangværende digitalisering af europæiske kulturelle samlinger fremmes.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 10 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10b) Hvad angår kortlægning, digitalisering og præsentation af kulturelle goder findes der talrige samarbejdsaftaler mellem biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer, arkiver og private partnere, hvori de offentlige myndigheder har givet samarbejdspartnerne eksklusive adgangsrettigheder og kommercielle brugsrettigheder. Praksis har vist, at sådanne offentlig-private partnerskaber kan give mulighed for en meningsfuld udnyttelse af de kulturelle goder, og at de samtidig fremskynder borgernes adgang til den kulturelle arv. Direktiv 2003/98/EF bør derfor ikke udelukke indgåelse af aftaler om eneret. Endvidere bør det stå kulturinstitutionerne frit for selv at vælge de partnere, de vil samarbejde med, så længe de overholder princippet om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 10 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10c) Unionens institutioner og organer bør foregå med et godt eksempel, når det gælder videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, og dermed ændre informationsforvaltningen i den offentlige sektor og fremme bedste praksis samt udvikle innovative teknologiløsninger.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 10 d (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10d) Visse personoplysninger i arkivdokumenter, som er underlagt forbud mod enhver form for forskelsbehandling, bør holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF, eller hvis gældende lovgivning kræver offentliggørelse, bør personoplysningerne gøres anonyme eller maskeres før enhver form for anvendelse.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 10 e (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10e) Data, som uddannelses- og forskningsinstitutioner ligger inde med, bør holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Med henblik på at lette videreanvendelse bør offentlige myndigheder stille deres dokumenter til rådighed i maskinlæsbart format, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt sammen med deres metadata, i et format, der sikrer interoperabilitet, f.eks. ved at behandle dem i henhold til principperne for kompatibilitets- og anvendelighedskrav til geografiske oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE).

(11) Med henblik på at lette videreanvendelse bør offentlige myndigheder stille deres dokumenter til rådighed i åbent format, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt sammen med deres metadata, i et format, der sikrer interoperabilitet, f.eks. ved at behandle dem i henhold til principperne for kompatibilitets- og anvendelighedskrav til geografiske oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire).

 

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 11 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a) Et dokument er i maskinlæsbart format, hvis det er i et filformat, som er struktureret på en sådan måde, at softwareapplikationer nemt kan identificere, genkende og udtrække data af interesse fra det. Data kodet i filer, der er struktureret i et maskinlæsbart format, er maskinlæsbare data. Maskinlæsbare formater kan findes som formelle åbne standarder eller ej. Medlemsstaterne bør, hvor det er hensigtsmæssigt, tilskynde til brug af åbne maskinlæsbare formater.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Betragtning 12

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal disse i princippet begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion og formidling af dokumenterne, medmindre gebyrerne undtagelsesvist kan begrundes ud fra objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier. Der bør bl.a. tages hensyn til, at det er nødvendigt ikke at hindre den normale funktion af organer i den offentlige sektor, som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningsorienterede og ligger inden for de relevante grænser, bør ligge hos den offentlige myndighed, der opkræver gebyr for videreanvendelse af dokumenterne.

(12) Når der opkræves gebyr for tilladelse til videreanvendelse af dokumenter og tilgængeliggørelse heraf, bør disse i princippet begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion, tilgængeliggørelse og formatering af dokumenterne samt sikring af deres interoperabilitet og formidling, medmindre gebyrerne undtagelsesvist kan begrundes ud fra objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier. Der bør dog bl.a. tages hensyn til, at det er nødvendigt ikke at hindre den normale funktion af organer i den offentlige sektor, som skal dække en betydelig del af deres omkostninger til udførelse af deres offentlige opgaver samt de normale driftsomkostninger for biblioteker, museer og arkiver. Disse offentlige myndigheder bør kunne opkræve højere gebyrer for videreanvendelse. Sådanne gebyrer, der er højere end de marginale omkostninger, bør fastsættes i overensstemmelse med objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier, og den samlede indtægt fra tilgængeliggørelse og tilladelse til videreanvendelse af dokumenter bør ikke overstige omkostningerne ved produktion, reproduktion og formidling samt en rimelig forrentning af investeringerne. Bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningsorienterede og i overensstemmelse med de relevante kriterier, bør altid ligge hos den offentlige myndighed, der opkræver gebyr for videreanvendelse af dokumenterne.

 

 

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) I forbindelse med enhver videreanvendelse af et dokument kan organer i den offentlige sektor, hvis det er praktisk muligt, pålægge videreanvenderen betingelser såsom kildeangivelse. Enhver licens til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer skal altid indeholde så få restriktioner for videreanvendelsen som muligt. Åbne licenser, som er tilgængelige online, og som giver bredere videreanvendelsesrettigheder uden teknologiske, økonomiske eller geografiske begrænsninger og er baseret på åbne dataformater, kan også spille en vigtig rolle i denne henseende. Medlemsstaterne bør derfor tilskynde til brug af åbne offentlige licenser.

(13) I forbindelse med enhver videreanvendelse af et dokument kan organer i den offentlige sektor, hvis det er praktisk muligt, pålægge videreanvenderen betingelser såsom kildeangivelse. Enhver licens til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer skal altid indeholde så få restriktioner for videreanvendelsen som muligt, og disse bør fortrinsvis begrænses til angivelse af kilde. Åbne licenser, som er tilgængelige online, og som giver bredere videreanvendelsesrettigheder uden teknologiske, økonomiske eller geografiske begrænsninger og er baseret på åbne dataformater, bør spille en vigtig rolle i denne henseende. Medlemsstaterne bør derfor tilskynde til brug af åbne licenser, som med tiden bør standardiseres i hele Unionen.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) Den korrekte anvendelse af nogle af bestemmelserne i dette direktiv, som f.eks. klageadgang, overholdelse af gebyrprincipperne og rapporteringskrav, kræver tilsyn af de uafhængige myndigheder, der er kompetente med hensyn til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uafhængige myndigheder, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data.

(14) Den korrekte anvendelse af nogle af bestemmelserne i dette direktiv, som f.eks. klageadgang, overholdelse af gebyrprincipperne og rapporteringskrav, kræver revision udført af de myndigheder, der er kompetente med hensyn til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det påhviler medlemsstaterne at overdrage denne revisionsopgave til en relevant myndighed. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uafhængige myndigheder, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data.

Begrundelse

Indførelsen af en uafhængig reguleringsmyndighed står i modsætning til medlemsstaternes bestræbelser i retning af at afvikle bureaukratiet og konsolidere budgetterne, ligesom den griber unødigt dybt ind i medlemsstaternes organisationsmæssige suverænitet.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) Målet for dette direktiv, nemlig at fremme skabelse af informationsprodukter og ‑tjenester i hele EU, som er baseret på dokumenter fra den offentlige sektor, at øge private virksomheders effektive grænseoverskridende brug af dokumenter fra den offentlige sektor for at skabe informationsprodukter og -tjenester af forøget værdi og at begrænse fordrejninger af konkurrencevilkårene på EU's marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens reelle fælleseuropæiske omfang bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(15) Målet for dette direktiv, nemlig at fremme skabelse af informationsprodukter og ‑tjenester i hele EU, som er baseret på dokumenter fra den offentlige sektor, at øge på den ene side private virksomheders effektive grænseoverskridende brug af dokumenter fra den offentlige sektor for at skabe informationsprodukter og -tjenester af forøget værdi, idet der fokuseres på små og mellemstore virksomheder, og på den anden side borgernes effektive grænseoverskridende brug af dokumenter fra den offentlige sektor for at lette den frie informations- og kommunikationsstrøm, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens reelle fælleseuropæiske omfang bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Betragtning 16

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder ejendomsretten (artikel 17). Intet i dette direktiv må fortolkes eller gennemføres på en måde, der ikke er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention.

(16) I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder retten til beskyttelse af personoplysninger i alle livets aspekter (artikel 8) og ejendomsretten (artikel 17). Intet i dette direktiv må fortolkes eller gennemføres på en måde, der ikke er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedskonvention.

 

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Det er nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne (jf. betragtning 19) aflægger rapport til Kommissionen om omfanget af videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og den uafhængige myndigheds arbejde. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uafhængige myndigheder, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data.

(17) Det er nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne (jf. betragtning 19) aflægger rapport til Kommissionen om omfanget af videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og det arbejde, som udføres af det uvildige organ med beføjelse til at føre tilsyn med videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uvildige organer, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data.

 

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Betragtning 18

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Kommissionen bistår medlemsstaterne med at gennemføre direktivet på en konsekvent måde ved at yde vejledning om navnlig gebyrer og beregning af omkostninger, om anbefalede licensbetingelser og om formater efter høring af de interesserede parter.

(18) Kommissionen bør bistå medlemsstaterne med at gennemføre direktivet på en konsekvent måde ved at fremsætte forslag og yde ikkebindende vejledning om navnlig gebyrer og beregning af omkostninger, om anbefalede licensbetingelser og om formater efter høring af de interesserede parter. Følgelig bør Kommissionen og medlemsstaterne fremme udveksling af bedste praksis og viden på tværs af grænserne mellem interesseparter, offentlige myndigheder og tilsynsmyndigheder.

 

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 1 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a) Stk. 2, litra b), affattes således:

 

"b) dokumenter, hvortil tredjemand besidder den intellektuelle ejendomsret, herunder et universitetsbiblioteks dokumenter, hvortil universitetet besidder den intellektuelle ejendomsret"

Begrundelse

Dette ændringsforslag skal tydeliggøre, at direktivet ikke finder anvendelse på dokumenter, der indehaves af et bibliotek, som udgør en del af det universitet, som har den intellektuelle ejendomsret til dokumentet. Et universitet og dets biblioteker kan udgøre én juridisk enhed. Uden dette ændringsforslag finder udelukkelsen af dokumenter, der er omfattet af tredjeparters intellektuelle ejendomsrettigheder, ikke anvendelse, når et dokument indehaves af et bibliotek, medens universitetet har den intellektuelle ejendomsrettighed til det, fordi universitetet ikke er en separat (tredje-)part.

 

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 b (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 1 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b) Stk. 2, litra c), affattes således:

 

"c) dokumenter, som er udelukket fra aktindsigt i henhold til medlemsstaternes regler herom, bl.a. af følgende grunde:

 

– beskyttelse af den nationale sikkerhed (dvs. statens sikkerhed), forsvaret eller den offentlige sikkerhed

 

– statistisk eller kommerciel fortrolighed

 

– beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger"

 

 

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 1 – stk. 2 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"e) dokumenter, som uddannelses- og forskningsinstitutioner, f.eks. forskningsfaciliteter, er i besiddelse af, herunder i relevante tilfælde organisationer, der som opgave har overførsel af forskningsresultater, skoler og universiteter (undtagen universitetsbiblioteker, når der er tale om andre dokumenter end forskningsdokumenter, der er beskyttet af tredjemands intellektuelle ejendomsrettigheder) og"

"e) dokumenter, som uddannelses- og forskningsinstitutioner er i besiddelse af, herunder organisationer, der som opgave har overførsel af forskningsresultater, skoler og universiteter (undtagen universitetsbiblioteker, når der er tale om andre dokumenter end forskningsdokumenter, der er beskyttet af tredjemands intellektuelle ejendomsrettigheder) og"

 

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 1 – stk. 2 – litra e a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a) I stk. 2 indsættes følgende litra efter litra e):

 

"ea) dokumenter, som arkiver, museer eller biblioteker (herunder universitetsbiblioteker) er i besiddelse af, og som har en særlig følsom religiøs karakter eller indeholder traditionel viden"

Begrundelse

Det skal sikres, at kulturinstitutioner, som er i besiddelse af materiale, der har en særlig følsom religiøs karakter eller indeholder traditionel viden, er i stand til at behandle videreanvendelsen af sådant materiale på en etisk forsvarlig måde.

 

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 1 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a) Stk. 3 affattes således:

 

"3. Dette direktiv er baseret på og berører ikke aktindsigtsordninger i medlemsstaterne."

 

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 1 – stk. 5 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

5a) Efter stk. 5 indsættes følgende stykke:

 

"5a. Offentlige myndigheder sikrer, at adgang til og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer sker i overensstemmelse med Unionens databeskyttelseslovgivning."

 

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 2

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 2 – nr. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6) "maskinlæsbar": at digitale dokumenter er tilstrækkeligt strukturerede til, at softwareapplikationer kan identificere individuelle sætninger og deres interne struktur på pålidelig vis."

6) "maskinlæsbar": at digitale dokumenter er strukturerede, således at softwareapplikationer i et åbent format kan identificere, genkende og udtrække individuelle sætninger og deres interne struktur på nem og pålidelig vis."

 

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 2 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 2 – nr. 6 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. I artikel 2 tilføjes følgende nummer:

 

"6a) "anonymisering": gennemførelse af de nødvendige procedurer til at slette eller maskere personoplysninger eller gøre dem ulæselige."

 

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 2 b (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 2 – nr. 6 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b. I artikel 2 tilføjes følgende nummer:

 

"6b) "formel standard": en standard, der er blevet kodificeret i skriftlig form, og som indeholder detaljerede specifikationer for kravene til, hvordan der udarbejdes interoperabel software til forvaltning af filer."

 

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 2 c (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 2 – nr. 6 c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2c. I artikel 2 tilføjes følgende nummer:

 

"6c) "åbent format": et format, der er uafhængigt af platform og maskinlæsbart, og som gøres tilgængeligt for offentligheden uden juridiske, tekniske eller finansielle restriktioner, der ville hæmme videreanvendelsen af informationerne".

 

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 3

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 3 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1) Medlemsstaterne sikrer, at dokumenter, der er omhandlet i artikel 1, kan videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål i henhold til betingelserne i kapitel III og IV, jf. dog stk. 2.

1) Medlemsstaterne sikrer, at dokumenter, der tilhører offentlige myndigheder og er omhandlet i artikel 1, kan videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål i henhold til betingelserne i kapitel III og IV, forudsat at det drejer sig om dokumenter, som er tilgængelige i henhold til de i medlemsstaten gældende bestemmelser om adgang til den offentlige sektors informationer, jf. dog stk. 2. Disse dokumenter stilles så vidt muligt til rådighed i et åbent og maskinlæsbart format.

 

Ændringsforslag    39

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 3

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 3 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2) For dokumenter, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver har intellektuelle ejendomsrettigheder til, sikrer medlemsstaterne, når videreanvendelse af dokumenterne er tilladt, at disse dokumenter videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål i henhold til betingelserne i kapitel III og IV."

2) For dokumenter, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver har intellektuelle ejendomsrettigheder til, sikrer medlemsstaterne, når videreanvendelse af dokumenterne er tilladt, at disse dokumenter videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål i henhold til betingelserne i kapitel III og IV, forudsat at det drejer sig om dokumenter, som er tilgængelige i henhold til de i medlemsstaten gældende bestemmelser om adgang til den offentlige sektors informationer. Disse dokumenter stilles så vidt muligt til rådighed i et åbent format.

 

Ændringsforslag    40

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 4 – nr. - 1 (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 4 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1) Stk. 1 affattes således:

 

"1. Offentlige myndigheder behandler anmodninger om videreanvendelse elektronisk. De giver, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, elektronisk ansøgeren adgang til at videreanvende dokumentet eller, hvis der kræves licens, udarbejder licenstilbuddet til ansøgeren inden for en rimelig frist, der svarer til fristerne for behandling af anmodninger om aktindsigt."

 

Ændringsforslag    41

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 4 – nr. - 2

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 4 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2) I stk. 4 tilføjes følgende punktum:

2) I stk. 4 tilføjes følgende punktum:

Klageadgangen skal omfatte muligheden for revision udført af en uafhængig myndighed, der er udstyret med specifikke lovgivningsbeføjelser vedrørende videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, og hvis beslutninger er bindende for den pågældende offentlige myndighed.

"Klageadgangen skal omfatte muligheden for revision udført af det pågældende uvildige organ i medlemsstaten, der træffer afgørelse om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, og hvis beslutninger er bindende for den pågældende offentlige myndighed."

 

Ændringsforslag    42

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 4 – nr. 2 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 4 – stk. 5 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a) I artikel 4 tilføjes følgende stykke:

 

5a. Direktivet er fuldt ud i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Hvis offentlige data, der stilles til rådighed for videreanvendelse, vedrører persondata, bør det fastlægges, under hvilke betingelser og under hvilke specifikke databeskyttelsesgarantier videreanvendelse kan tillades, og hvis det er praktisk muligt med en licens. Denne vurdering sikrer, at der er et tilstrækkeligt retsgrundlag for overførsel og videreanvendelse af data i henhold til national lovgivning, at videreanvendelse kun er tilgængelig for et formål, der er foreneligt hermed, og at ansøgerne og de efterfølgende brugere er forpligtet til at overholde alle andre bestemmelser i gældende databeskyttelseslovgivning. Kommissionen overvåger nøje gennemførelsen af dette direktiv, således at der ikke sker en overtrædelse af Unionens databeskyttelseslovgivning i forbindelse hermed.

 

Ændringsforslag    43

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 5

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 5 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1) I stk. 1 ændres "i elektronisk form" til "i et maskinlæsbart format og sammen med deres metadata".

1) Stk. 1 affattes således:

 

"1. Offentlige myndigheder sikrer, at deres dokumenter er tilgængelige i alle allerede eksisterende formater eller i alle allerede eksisterende sprogversioner og, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, i et åbent og maskinlæsbart format sammen med deres metadata, der begge så vidt muligt bør være i overensstemmelse med åbne og formelle standarder. Dokumenter oprettet efter dette direktivs ikrafttræden stilles i princippet til rådighed i et maskinlæsbart format. Dette indebærer ikke en tilpasningsforpligtelse, hvis tilpasningen af eksisterende dokumenter, herunder tilgængeliggørelse af uddrag af dokumenter, vil indebære et uforholdsmæssigt stort arbejde i overensstemmelse med gennemsigtige, objektive og kontrollerbare kriterier."

 

Ændringsforslag    44

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 6 – nr. 1

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal det samlede beløb, som de offentlige myndigheder opkræver, begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion og formidling af dokumenterne.

1. Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal det samlede beløb, som de offentlige myndigheder opkræver, begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion, tilgængeliggørelse og formidling af dokumenterne.

 

Ændringsforslag    45

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 6 – nr. 1

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 2 og 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Undtagelsesvis kan det tillades organer i den offentlige sektor, som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder, at opkræve et gebyr for videreanvendelse af dokumenter, der overstiger de marginale omkostninger, hvis det sker i henhold til objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier og er i offentlighedens interesse, og forudsat at de er godkendt af den uafhængige myndighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, jf. dog stk. 3 og 4 i denne artikel.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på følgende:

 

a) offentlige myndigheder, som skal generere indtægter til dækning af en betydelig del af omkostningerne ved produktion, reproduktion og formidling af dokumenter

 

b) biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver.

 

Disse undtagelser kan indrømmes, såfremt det er i offentlighedens interesse og i overensstemmelse med objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier, og uden at det berører stk. 4 i denne artikel.

3. Uanset stk. 1 og 2 kan biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver opkræve gebyrer, der overstiger de marginale omkostninger for videreanvendelse af dokumenter, der er i deres besiddelse.

3. Gebyrer, der ligger over marginalomkostningerne, og som opkræves af de i stk. 2, litra a) og b), omhandlede myndigheder, underkastes revision af et uvildigt organ som omhandlet i artikel 4, stk. 4.

 

Ændringsforslag    46

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 6 – nr. 2 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a) I artikel 6 tilføjes følgende stykke:

 

"4a. Medlemsstaterne udpeger den eller de relevante myndigheder ud over den offentlige myndighed selv, som har kompetence til at fastsætte kriterier for opkrævning af gebyrer, der ligger over de marginale omkostninger som fastsat i stk. 4."

 

Ændringsforslag    47

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 6 – nr. 3

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3) Der indsættes følgende som nyt stk. 5:

udgår

"5. Bevisbyrden for, at gebyrerne er i overensstemmelse med denne artikel, ligger hos det offentlige organ, der opkræver gebyr for videreanvendelsen."

 

 

Ændringsforslag    48

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 7

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) I artikel 7 (Gennemsigtighed) indsættes "ud over de marginale omkostninger eller" efter "beregningen af gebyrer".

(7) I artikel 7 affattes tredje punktum således:

 

"Den pågældende offentlige myndighed angiver også, hvilke faktorer der vil blive lagt til grund for beregningen af gebyrer i henhold til artikel 6."

 

Ændringsforslag    49

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 8 – nr. 1

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 8 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"Organer i den offentlige sektor kan tillade videreanvendelse uden betingelser eller kan stille betingelser såsom kildeangivelse, eventuelt i form af en licens. Disse betingelser må ikke begrænse mulighederne for videreanvendelse unødigt og må ikke benyttes til at begrænse konkurrencen."

"1. Organer i den offentlige sektor kan tillade videreanvendelse af dokumenter uden betingelser eller kan stille betingelser, eventuelt i form af en licens, der regulerer væsentlige spørgsmål. Disse betingelser må ikke begrænse mulighederne for videreanvendelse unødigt og må ikke benyttes til at begrænse konkurrencen."

 

Ændringsforslag    50

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 9

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne påser, at der findes praktiske ordninger, som gør det lettere at søge på tværs af sprogudgaver efter dokumenter, for hvilke der er givet adgang til videreanvendelse, f.eks. lister over de vigtigste dokumenter med relevante metadata, der så vidt muligt er tilgængelige online og i et maskinlæsbart format, og webportaler, hvorfra der er adgang til decentraliserede lister over dokumenter.

Medlemsstaterne etablerer praktiske ordninger, som gør det lettere at søge på tværs af sprogudgaver efter dokumenter, for hvilke der er givet adgang til videreanvendelse, f.eks. lister over de vigtigste dokumenter med relevante metadata, der så vidt muligt er tilgængelige online og i et åbent og maskinlæsbart format, og webportaler, hvorfra der er adgang til decentraliserede lister over dokumenter.

 

Dette indebærer ikke, at offentlige myndigheder er forpligtet til at oprette eller tilpasse dokumenter for at efterkomme anmodningen eller til at stille uddrag af dokumenter til rådighed, hvis det medfører et uforholdsmæssigt stort arbejde, der ikke kan klares som en simpel ekspeditionssag.

 

Ændringsforslag    51

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 9 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

9a. Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel 9a

 

Med henblik på at bidrage til en konsekvent gennemførelse af denne artikel kan Kommissionen vedtage retningslinjer med en liste over anbefalede datasæt, for hvilke der er givet adgang til videreanvendelse."

 

 

Ændringsforslag    52

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 9 b (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 11 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

9b. Artikel 11, stk. 2, affattes således:

 

"2. Såfremt eneret er nødvendig for leveringen af en tjenesteydelse i offentlighedens interesse, skal gyldigheden af aftalen om eneret revurderes med jævne mellemrum af den i artikel 4, stk. 4, omhandlede myndighed og under alle omstændigheder hvert tredje år. De aftaler om eneret, der indgås efter dette direktivs ikrafttræden, skal være gennemskuelige og skal offentliggøres af de berørte offentlige myndigheder."

 

Ændringsforslag    53

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 9 c (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 11 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

9c. I artikel 11 tilføjes følgende stykke:

 

"2a. Hvis en eneret, der sikrer en præferentiel kommerciel udnyttelse, er nødvendig for at digitalisere kulturelle ressourcer, skal en sådan præferentiel udnyttelse generelt ikke overstige syv år. Sådanne aftaler om eneret, der indgås efter dette direktivs ikrafttræden, skal være gennemskuelige og offentligt tilgængelige. Hvis en eneret, der sikrer præferentiel kommerciel udnyttelse, er nødvendig for at digitalisere kulturelle ressourcer, skal den berørte offentlige myndighed have en gratis kopi af de digitaliserede kulturelle ressourcer som en del af disse aftaler. Uanset eventuelle kontraktbetingelser i modstrid hermed skal alle digitale kopier stilles til rådighed af kulturinstitutionen med henblik på offentlig videreanvendelse ved udgangen af eneretsperioden."

 

Ændringsforslag    54

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 10

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 11 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

10. I artikel 11 (Forbud mod aftaler om eneret) indsættes følgende punktum i slutningen af stk. 3:

10. I artikel 11 (Forbud mod aftaler om eneret) indsættes følgende punktum i slutningen af stk. 3:

"Sådanne aftaler, der omfatter kulturinstitutioner og universitetsbiblioteker, skal imidlertid ophøre ved kontraktens udløb eller under alle omstændigheder senest den 31. december 20XX [6 år efter direktivets ikrafttrædelsesdato]."

"Eksisterende aftaler, der omfatter biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver, skal imidlertid ophøre ved kontraktens udløb."

 

 

Ændringsforslag    55

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 12

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 13 – stk. 1 og stk. 2 a (nye)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

12. I artikel 13 (Revision) erstattes datoen 1. juli 2008 med [3 år efter gennemførelsesdatoen] og følgende stykke indsættes:

12. I artikel 13 (Revision) erstattes datoen 1. juli 2008 med [fem år efter dette direktivs ikrafttræden] og følgende stykke indsættes:

"Medlemsstaterne fremlægger en årlig rapport for Kommissionen om omfanget af videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og den i artikel 4, stk. 4, omtalte uafhængige myndigheds arbejde."

"2a. "Medlemsstaterne fremlægger hvert andet år en rapport for Kommissionen om omfanget af videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og arbejdet i det i artikel 4, stk. 4, omtalte uvildige organ i medlemsstaterne. Kommissionen offentliggør hvert andet år en relevant resultattavle med resultatindikatorer for videreanvendelse af den offentlige sektors informationer."

 

 

 

15.10.2012

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

( COM(2011)0877 – C7‑0502/2011 – 2011/0430(COD) )

Ordfører for udtalelse: Rafał Trzaskowski

 

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

 

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 2 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a) Den ubureaukratiske og omkostningseffektive videreanvendelse af offentlig information tilbydes følgende store brugergrupper: små og mellemstore virksomheder – især på ikt-området – journalister og forskere. Derudover fremmer en forbedret adgang til den offentlige sektors information gennemsigtigheden og klarheden i de offentlige institutioners arbejde over for borgerne.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Direktiv 2003/98/EF indeholder ikke en forpligtelse til at tillade videreanvendelse af dokumenter. Det er fortsat medlemsstaterne eller den berørte offentlige myndighed, der træffer beslutning om tilladelse til videreanvendelse. Samtidig bygger direktivet på nationale regler om adgang til dokumenter. Nogle medlemsstater har udtrykkeligt kædet retten til videreanvendelse sammen med retten til aktindsigt, således at alle almindeligt tilgængelige dokumenter kan videreanvendes. I andre medlemsstater er sammenhængen mellem de to regelsæt mindre tydelig, og dette giver anledning til retlig usikkerhed.

(6) Direktiv 2003/98/EF giver ikke grundlag for at forpligte medlemsstaterne til at tillade adgang til dokumenter fra den offentlige sektor, og til at videreanvende dem. Det er fortsat medlemsstaterne eller den berørte offentlige myndighed, der træffer beslutning om tilladelse til videreanvendelse. Direktivet standardiserer blot betingelserne for at stille dokumenter til rådighed med henblik på videreanvendelse. Samtidig bygger direktivet på nationale regler om adgang til dokumenter. Nogle medlemsstater har udtrykkeligt kædet retten til videreanvendelse sammen med retten til aktindsigt, mens andre medlemsstater har foretaget en retlig adskillelse mellem retten til videreanvendelse og de nationale bestemmelser om adgang til information og bestemmelser om informationsfrihed.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a) Medlemsstaternes bestemmelser om adgang til dokumenter fra den offentlige sektor er baseret på gennemsigtighed og informationsfrihed. I nogle tilfælde er denne ret imidlertid indskrænket, f.eks. til personer, som har en særlig interesse i disse dokumenter, eller i tilfælde af at dokumenterne indeholder følsomme oplysninger, som eksempelvis vedrører den nationale eller den offentlige sikkerhed.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 6 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6c) Direktiv 2003/98/EF gælder for sådanne dokumenter, som kan kræves tilvejebragt i medfør af de pågældende offentlige organers offentlige opgaver som fastsat ved lov eller andre retsforskrifter i medlemsstaten. Disse offentlige opgaver burde kunne defineres for de respektive organer i almindelighed eller fra sag til sag.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) I direktiv 2003/98/EF bør der derfor fastlægges en tydelig pligt for medlemsstaterne til at give mulighed for videreanvendelse af alle almindeligt tilgængelige dokumenter. Da dette udgør en begrænsning af den intellektuelle ejendomsret, som dokumenternes forfattere indehaver, bør denne sammenhæng mellem aktindsigt og brugsret indsnævres til det absolut nødvendige for, at målene med dens indførelse kan nås. I den forbindelse bør dokumenter, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til, på baggrund af EU-lovgivningen og medlemsstaternes og EU's internationale forpligtelser, især Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker ("Bernerkonventionen") og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ("TRIPS-aftalen"), holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF. Hvis tredjemand var den oprindelige ejer af et dokument, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver er i besiddelse af, og som stadig er beskyttet af intellektuel ejendomsret, bør et sådant dokument i forbindelse med dette direktiv anses som et dokument, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til.

(7) I direktiv 2003/98/EF bør der derfor reguleres, hvordan medlemsstaterne stiller alle tilgængelige dokumenter til rådighed for videreanvendelse. Derfor bør denne sammenhæng mellem aktindsigt og brugsret indsnævres til det absolut nødvendige for, at målene med dens indførelse kan nås. I den forbindelse bør dokumenter, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til, på baggrund af EU-lovgivningen og medlemsstaternes og EU's internationale forpligtelser, især Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker ("Bernerkonventionen") og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ("TRIPS-aftalen"), holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF. Hvis tredjemand var den oprindelige ejer af et dokument, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver er i besiddelse af, og som stadig er beskyttet af intellektuel ejendomsret, bør et sådant dokument i forbindelse med dette direktiv anses som et dokument, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a) Eftersom videreanvendelsen af dokumenter, der ejes af biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver, udgør et væsentligt samfundsmæssigt og økonomisk potentiale for de kulturrelaterede og kreative dele af erhvervslivet, bør man fremme en løbende digitalisering af den europæiske kulturarvs goder.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 10 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10b) Hvad angår valorisering, digitalisering og præsentation af kulturelle goder findes der talrige samarbejdsaftaler mellem biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer, arkiver og private partnere, ifølge hvilke de offentlige organer har eksklusive adgangsrettigheder og kommercielle brugsrettigheder til samarbejdspartnerne. Praksis har vist, at disse offentlig-private partnerskaber kan give mulighed for en meningsfuld udnyttelse af de kulturelle goder og samtidig fremskynde offentlighedens adgang til den kulturelle arv. Direktiv 2003/98/EF bør derfor ikke udelukke indgåelse af aftaler om eneret. Endvidere bør det stå kulturinstitutionerne frit for selv at opsøge de partnere, de vil samarbejde med, under overholdelse af princippet om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Med henblik på at lette videreanvendelse bør offentlige myndigheder stille deres dokumenter til rådighed i maskinlæsbart format, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt sammen med deres metadata, i et format, der sikrer interoperabilitet, f.eks. ved at behandle dem i henhold til principperne for kompatibilitets- og anvendelighedskrav til geografiske oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab

(11) Med henblik på at lette videreanvendelse bør offentlige myndigheder stille deres dokumenter til rådighed i teknologineutralt maskinlæsbart format, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt sammen med deres metadata, i et format, der sikrer interoperabilitet, f.eks. ved at behandle dem i henhold til principperne for kompatibilitets- og anvendelighedskrav til geografiske oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (INSPIRE).

 

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 11 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a) Et dokument anses for et dokument i maskinlæsbart format, hvis det er et digitalt dokument i et filformat, som gør det nemt for softwareapplikationer at identificere, genkende og udtrække data fra det. Dokumenter, der er kodet i filer, der på den ene eller anden måde begrænser en sådan behandling eller gør, at det er nødvendigt at anvende en bestemt teknologi for at kunne behandle dem, betragtes ikke som dokumenter i maskinlæsbare formater. Medlemsstaterne sikrer anvendelsen af åbne maskinlæsbare formater undtagen for data, hvor brugen af åbne formater af teknologiske eller økonomiske grunde ikke ville kunne retfærdiggøres. Enhver anvendelse af dataformater, der ikke er åbne maskinlæsbare formater, bør begrundes, og den tekniske beskrivelse af det anvendte format bør gives.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 11 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11b) Ordet "åben" betyder, at formatets specifikation opretholdes af en nonprofitorganisation; dens løbende udvikling sker på grundlag af en åben beslutningsprocedure, der er til rådighed for alle interesserede parter; dokumentet med formatets specifikation kan fås gratis; de intellektuelle ejendomsrettigheder til standarden gøres uigenkaldeligt tilgængelige uden royalty.

Begrundelse

Definition baseret på Kommissionens definition med henblik på den europæiske interoperabilitetsramme.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal disse i princippet begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion og formidling af dokumenterne, medmindre gebyrerne undtagelsesvist kan begrundes ud fra objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier. Der bør bl.a. tages hensyn til, at det er nødvendigt ikke at hindre den normale funktion af organer i den offentlige sektor, som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningsorienterede og ligger inden for de relevante grænser, bør ligge hos den offentlige myndighed, der opkræver gebyr for videreanvendelse af dokumenterne.

(12) Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal disse i princippet begrænses til de marginale omkostninger, der er forbundet med imødekommelsen af en anmodning om videreanvendelse. Der bør bl.a. tages hensyn til, at det er nødvendigt ikke at hindre den normale funktion af organer i den offentlige sektor, som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningsorienterede og ligger inden for de relevante grænser, bør altid ligge hos den offentlige myndighed, der opkræver gebyr for videreanvendelse af dokumenterne. Disse gebyrer bør fastlægges i henhold til objektive, gennemsigtige og verificerbare kriterier.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) I forbindelse med enhver videreanvendelse af et dokument kan organer i den offentlige sektor, hvis det er praktisk muligt, pålægge videreanvenderen betingelser såsom kildeangivelse. Enhver licens til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer skal altid indeholde så få restriktioner for videreanvendelsen som muligt. Åbne licenser, som er tilgængelige online, og som giver bredere videreanvendelsesrettigheder uden teknologiske, økonomiske eller geografiske begrænsninger og er baseret på åbne dataformater, kan også spille en vigtig rolle i denne henseende. Medlemsstaterne bør derfor tilskynde til brug af åbne offentlige licenser.

(13) I forbindelse med enhver videreanvendelse af et dokument kan organer i den offentlige sektor, hvis det er praktisk muligt, pålægge videreanvenderen betingelser såsom kildeangivelse. Enhver licens til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer skal altid indeholde så få restriktioner for videreanvendelsen som muligt og helst begrænse dem til angivelse af kilde. Åbne licenser, som er tilgængelige online, og som giver bredere videreanvendelsesrettigheder uden teknologiske, økonomiske eller geografiske begrænsninger og er baseret på åbne dataformater, bør spille en vigtig rolle i denne henseende. Medlemsstaterne bør derfor tilskynde til brug af åbne licenser, som med tiden bør standardiseres i hele Unionen.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) Den korrekte anvendelse af nogle af bestemmelserne i dette direktiv, som f.eks. klageadgang, overholdelse af gebyrprincipperne og rapporteringskrav, kræver tilsyn af de uafhængige myndigheder, der er kompetente med hensyn til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uafhængige myndigheder, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data.

(14) Den korrekte anvendelse af nogle af bestemmelserne i dette direktiv, som f.eks. klageadgang, overholdelse af gebyrprincipperne og rapporteringskrav, kræver tilsyn af de uafhængige myndigheder, der er kompetente med hensyn til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det påhviler medlemsstaterne at overdrage denne opgave til en passende national myndighed. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uafhængige myndigheder, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data. Ved konflikter i forbindelse med gennemførelsen kan de nationale ombudsmandssystemer eller Den Europæiske Ombudsmand fungere som kontaktpunkter.

Begrundelse

Indførelsen af en uafhængig reguleringsmyndighed står i modsætning til medlemsstaternes bestræbelser i retning af at reducere bureaukratiet og konsolidere budgetterne, ligesom den griber unødigt dybt ind i medlemsstaternes organisationsmæssige suverænitet.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Det er nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne (jf. betragtning 19) aflægger rapport til Kommissionen om omfanget af videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og den uafhængige myndigheds arbejde. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uafhængige myndigheder, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data.

(17) Det er nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne (jf. betragtning 19) aflægger rapport til Kommissionen om tilgængeligheden af den offentlige sektors informationer til videreanvendelse, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og den uafhængige myndigheds arbejde. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uafhængige myndigheder, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 18

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Kommissionen bistår medlemsstaterne med at gennemføre direktivet på en konsekvent måde ved at yde vejledning om navnlig gebyrer og beregning af omkostninger, om anbefalede licensbetingelser og om formater efter høring af de interesserede parter.

(18) Kommissionen bistår medlemsstaterne med at gennemføre direktivet på en konsekvent måde ved at fremlægge forslag og fastlægge retningslinjer om navnlig gebyrer og beregning af omkostninger, om anbefalede licensbetingelser og om formater efter høring af de interesserede parter.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 1 – nr. 1 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 1 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Stk. 2, litra c), affattes således:

 

"c) dokumenter, som er udelukket fra aktindsigt i henhold til medlemsstaternes regler herom, bl.a. af følgende grunde:

 

– beskyttelse af den nationale sikkerhed (dvs. statens sikkerhed), forsvaret eller den offentlige sikkerhed

 

– statistisk eller kommerciel fortrolighed

 

– beskyttelse af privatliv eller personoplysninger"

 

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 2

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 2 – nr. 6 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. "maskinlæsbar": at digitale dokumenter er tilstrækkeligt strukturerede til, at softwareapplikationer kan identificere individuelle sætninger og deres interne struktur på pålidelig vis."

6. "dokumenter i maskinlæsbart format": at et digitalt dokument er i et filformat, der gør det nemt for softwareapplikationer at identificere, genkende og udtrække relevante oplysninger fra dokumentet på en teknologisk neutral måde."

 

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 4 – nr. -1 (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 4 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1) Stk. 1 affattes således:

 

Offentlige myndigheder behandler, anmodninger om videreanvendelse elektronisk. De giver såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt elektronisk ansøgeren adgang til at anvende dokumentet, eller, hvis der kræves licens, udarbejder licenstilbuddet til ansøgeren inden for en rimelig frist, der svarer til fristerne for behandling af anmodninger om aktindsigt.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – nr. 2

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 4 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Klageadgangen skal omfatte muligheden for revision udført af en uafhængig myndighed, der er udstyret med specifikke lovgivningsbeføjelser vedrørende videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, og hvis beslutninger er bindende for den pågældende offentlige myndighed.

Klageadgangen skal omfatte en henvisning til muligheden for revision udført af en myndighed i medlemsstaterne.

Begrundelse

Indførelsen af en uafhængig reguleringsmyndighed står i modsætning til medlemsstaternes bestræbelser i retning af at afvikle bureaukratiet og konsolidere budgetterne, ligesom den griber unødigt dybt ind i medlemsstaternes organisationsmæssige suverænitet.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4 – nr. 2 (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 4 – nyt stykke

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Direktivet er fuldt ud i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Hvis offentlige data stilles til rådighed for videreanvendelse bør det fastlægges, under hvilke betingelser og under hvilke specifikke databeskyttelsesgarantier videreanvendelse kan tillades i givet fald med en licens. Denne vurdering skal sikre, at der er et tilstrækkeligt retsgrundlag for overførsel og videreanvendelse af data i henhold til national lovgivning, at genbrug kun er tilgængelig for et kompatibelt formål, og at ansøgerne og de efterfølgende brugere er forpligtet til at overholde alle andre bestemmelser i gældende databeskyttelseslovgivning. Kommissionen overvåger nøje, hvorvidt gennemførelsen af dette direktiv medfører en overtrædelse af EU's databeskyttelseslovgivning.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – nr. 1

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 5 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. I stk. 1 ændres "i elektronisk form" til "i et maskinlæsbart format og sammen med deres metadata".

1. Stk. 1 affattes således:

 

"1. Offentlige myndigheder stiller deres dokumenter til rådighed i de foreliggende formater eller sprogversioner og, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, i et teknologineutralt maskinlæsbart format og sammen med deres metadata. Dette indebærer ikke, at offentlige myndigheder er forpligtet til at fremstille nye dokumenter, digitalisere eller tilpasse dokumenter eller gøre dem teknologineutralt maskinlæsbare for at efterkomme anmodningen, eller til at stille uddrag af dokumenter til rådighed, hvis det medfører et uforholdsmæssigt stort arbejde, der ikke kan klares som en simpel ekspeditionssag."

 

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 6 – nr. 1

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 1 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal det samlede beløb, som de offentlige myndigheder opkræver, begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion og formidling af dokumenterne.

1. Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal det samlede beløb, som de offentlige myndigheder opkræver, begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion, tilrådighedsstillelse og formidling af dokumenterne.

 

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på:

2. Undtagelsesvis kan det tillades organer i den offentlige sektor, som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder, at opkræve et gebyr for videreanvendelse af dokumenter, der overstiger de marginale omkostninger, hvis det sker i henhold til objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier og er i offentlighedens interesse, og forudsat at de er godkendt af den uafhængige myndighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, jf. dog stk. 3 og 4 i denne artikel.

a) særlige tilfælde, hvis det kræves, at organer i den offentlige sektor skaber indtægter til at dække en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver, og hvor det tillades, at de opkræver et gebyr for videreanvendelse af dokumenter, der overstiger de marginale omkostninger

"3. (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver opkræve gebyrer, der overstiger de marginale omkostninger for videreanvendelse af dokumenter, der er i deres besiddelse."

b) biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver.

 

3. Såfremt der opkræves gebyrer i henhold til stk. 2 og 3 fastsættes de i henhold til objektive, gennemsigtige og verificerbare kriterier. Den samlede indtægt fra udlevering og tilladelse til videreanvendelse af dokumenter må ikke overstige omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion, udbredelse og i givet fald anonymisering af persondata samt en rimelig forrentning af investeringerne. Den må heller ikke i givet fald overstige anonymisering af persondata eller investeringer med henblik på at stille data til rådighed for elektronisk videreanvendelse. Gebyrer, der opkræves i henhold til stk. 1 og stk. 2, bør være omkostningsbaserede inden for den relevante regnskabsperiode og beregnet i overensstemmelse med de regnskabsprincipper, der gælder for de pågældende offentlige organer.

 

4. Gebyrer, der opkræves i henhold til stk. 3, er genstand for en revision af den uafhængige myndighed, der er omtalt i artikel 4, stk. 4, jf. dog stk. 2 og 3 i denne artikel."

 

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

7. I artikel 7 (Gennemsigtighed) indsættes "ud over de marginale omkostninger eller" efter "beregningen af gebyrer".

7. I artikel 7 (Gennemsigtighed) affattes tredje punktum således:

 

"Det pågældende offentlige organ skal også angive, hvilke faktorer der vil blive lagt til grund for beregningen af gebyrer i henhold til artikel 6."

 

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 8 – nr. 1

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 8 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"Organer i den offentlige sektor kan tillade videreanvendelse uden betingelser eller kan stille betingelser såsom kildeangivelse, eventuelt i form af en licens. Disse betingelser må ikke begrænse mulighederne for videreanvendelse unødigt og må ikke benyttes til at begrænse konkurrencen."

"Organer i den offentlige sektor kan tillade videreanvendelse af dokumenter uden betingelser eller kan stille betingelser såsom kildeangivelse, eventuelt i form af en licens, der omfatter væsentlige spørgsmål. Disse betingelser skal være tilgængelige i elektronisk form og må ikke begrænse mulighederne for videreanvendelse unødigt og må ikke benyttes til at begrænse konkurrencen."

 

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – nr. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Med henblik på en konsekvent gennemførelse af denne artikel vedtager Kommissionen retningslinjer for anbefalet standard og åbne licenser til videreanvendelse af oplysninger fra den offentlige sektor. Disse retningslinjer vil omfatte en specifik databeskyttelsesklausul.

 

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne påser, at der findes praktiske ordninger, som gør det lettere at søge på tværs af sprogudgaver efter dokumenter, for hvilke der er givet adgang til videreanvendelse, f.eks. lister over de vigtigste dokumenter med relevante metadata, der så vidt muligt er tilgængelige online og i et maskinlæsbart format, og webportaler, hvorfra der er adgang til decentraliserede lister over dokumenter."

Medlemsstaterne sørger for praktiske ordninger, som gør det lettere at søge i hele EU efter dokumenter, for hvilke der er givet adgang til videreanvendelse, f.eks. lister over de vigtigste dokumenter med relevante metadata, der så vidt muligt er tilgængelige i et teknologineutralt maskinlæsbart format, og webportaler, hvorfra der er adgang til listerne over dokumenter."

Begrundelse

Det er hensigtsmæssigt at indføre søgemuligheder på tværs af sprogene. Dette tilbydes allerede i dag på frivillig basis. Men af hensyn til den offentlige sektors økonomiske situation ville en indførelse af en generel pligt til altid også at gøre en sådan søgning mulig på andre europæiske sprog være forbundet med uforholdsmæssigt høje omkostninger.

 

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 11 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

9a. Artikel 11, stk. 2, affattes således:

 

"2. Som en undtagelse fra stk. 1 skal der i tilfælde af, at en eneret er nødvendig for leveringen af en tjenesteydelse i offentlighedens interesse, skal gyldigheden af denne aftale om eneret revurderes med jævne mellemrum, dog mindst hvert fjerde år. De aftaler om eneret, der indgås efter dette direktivs ikrafttræden, er omfattet af princippet om gennemsigtighed og offentliggøres af de pågældende offentlige organer."

 

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 b (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 11 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

9b. I artikel 11 indsættes følgende stk.:

 

"2a. Som en undtagelse fra stk. 1 gælder det, at hvis der tildeles en eneret i forbindelse med den af hensyn til digitaliseringen af kulturelle goder nødvendige kommercielle udnyttelse, må varigheden af den kommercielle udnyttelse ikke være på mere end syv år. I dette tidsrum behøver eneretten ikke gøres til genstand for revision. De aftaler om eneret, der indgås efter dette direktivs ikrafttræden, skal være gennemskuelige og offentligt tilgængelige."

 

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10 – indledning

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 11 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

10. I artikel 11 (Forbud mod aftaler om eneret) indsættes følgende punktum i slutningen af stk. 3:

10. I artikel 11 (Forbud mod aftaler om eneret) affattes stk. 3 som følger:

 

"3. Eksisterende aftaler om eneret, der ikke opfylder betingelserne for en undtagelse i henhold til stk. 2, skal ophøre ved kontraktens udløb eller under alle omstændigheder senest den 31. december 2008. Sådanne aftaler, som vedrører biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver, som ikke opfylder betingelserne for en undtagelse, jf. stk. 2 eller stk. 2a, skal ophøre ved kontraktens udløb eller under alle omstændigheder senest den 31. december 20XX [6 år efter direktivets ikrafttrædelsesdato]."

 

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 12 – indledning

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

12. I artikel 13 (Revision) erstattes datoen 1. juli 2008 med [3 år efter gennemførelsesdatoen] og følgende stykke indsættes:

12. I artikel 13 (Revision) erstattes datoen 1. juli 2008 med [5 år efter ikrafttrædelsesdatoen] og følgende stykke indsættes:

 

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 12

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 13 – stk. 3 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"Medlemsstaterne fremlægger en årlig rapport for Kommissionen om omfanget af videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og den i artikel 4, stk. 4, omtalte uafhængige myndigheds arbejde."

"Medlemsstaterne fremlægger hvert tredje år en rapport for Kommissionen om tilgængeligheden af den offentlige sektors informationer til videreanvendelse, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og den i artikel 4, stk. 4, omtalte uafhængige myndigheds arbejde."

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

Referencer

COM(2011)0877 – C7-0502/2011 – 2011/0430(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

15.12.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

15.12.2011

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Rafał Trzaskowski

29.2.2012

Behandling i udvalg

8.5.2012

20.6.2012

18.9.2012

 

Dato for vedtagelse

11.10.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

28

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pablo Arias Echeverría, Adam Bielan, Jorgo Chatzimarkakis, Sergio Gaetano Cofferati, Birgit Collin-Langen, Lara Comi, Anna Maria Corazza Bildt, António Fernando Correia de Campos, Vicente Miguel Garcés Ramón, Louis Grech, Mikael Gustafsson, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Iliana Ivanova, Sandra Kalniete, Edvard Kožušník, Hans-Peter Mayer, Gesine Meissner, Sirpa Pietikäinen, Phil Prendergast, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Gino Trematerra, Barbara Weiler

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Regina Bastos, Ildikó Gáll-Pelcz, María Irigoyen Pérez, Olle Schmidt, Olga Sehnalová, Kyriacos Triantaphyllides, Kerstin Westphal

 

 

17.7.2012

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

( COM(2011)0877 – C7‑0502/2011 – 2011/0430(COD) )

Ordfører for udtalelse: Sabine Verheyen

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Direktivforslaget indleder et paradigmeskifte i retning af en politik med fri adgang til offentlige informationer i den digitale tidsalder. Grundtanken er, at offentligheden har ret til informationer, som indsamles på det offentliges vegne for skattemidler.

 

Ordføreren glæder sig over de skridt, der tjener til at fremme en permanent åben adgang til kulturelle informationer, og støtter de bestræbelser, som sætter skub i digitaliseringen af den europæiske kulturarvs goder. Ordføreren er samtidig bevidst om den økonomiske og samfundsmæssige betydning af offentlige informationer og om vigtigheden af, at de er tilgængelige digitalt.

 

Digitaliseringen af kulturelle goder gør den europæiske kulturarv lettere tilgængelig for alle borgere. Derfor bifalder ordføreren en udvidelse af anvendelsesområdet til biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver. De informationer, der stammer fra den offentlige sektor, har et enormt økonomisk, samfundsmæssigt og innovativt potentiale. Man kan forvente, at især den kreative og kulturelle del af erhvervslivet vil drage nytte af, at anvendelsesområdet bliver udvidet.

 

For at opnå en optimal udnyttelse af de chancer, der byder sig, er ordføreren af den opfattelse, at der på nogle punkter må foretages forbedringer, da direktivforslaget kan have uheldige virkninger for det offentlige (kulturelle) områdes økonomiske situation og digitaliseringsbestræbelser.

 

§De offentlige instansers beslutningskompetence: Det skal fortsat være muligt for de nationale (eller lokale) beslutningstagere selv at bestemme over anvendelsen af deres informationer og dække en stor del af de omkostninger, der er opstået gennem udførelsen af deres offentlige opgaver. Ordføreren er af den opfattelse, at det fortsat bør være muligt at udelukke visse dokumenter fra videreanvendelse, f.eks. hvor det i tilfælde med mange rådata drejer sig om en ukontrolleret registreringstilstand, som først efter yderligere bearbejdningsetaper egner sig til en videreanvendelse.

§Interoperabilitet: Ordføreren er enig med Kommissionen i, at det kun er data og metadata i de gængse filformater, som allerede foreligger i digital form, der bør stilles til rådighed teknologineutralt i maskinlæsbare formater, for at kunne garantere disse datas interoperabilitet.

§Indførelse af en uafhængig myndighed og omvendt bevisbyrde: Kravet om indførelse af en uafhængig myndighed med særlige reguleringsbeføjelser står i modsætning til medlemsstaternes bestræbelser for at afvikle bureaukratiet og konsolidere budgetterne. Som følge af indberetningspligter og omvendt bevisbyrde med hensyn til overholdelse af gebyrbestemmelserne ville der påhvile den offentlige forvaltning en uforholdsmæssig stor merudgift. Ordføreren foreslår, at man lader det være op til medlemsstaterne, hvilken national myndighed de vil overdrage tilsynet med en korrekt gennemførelse af direktivet til. Ansøgeren kan fortsat gå til domstolene efter en resultatløs appelprocedure.

§Gebyrer og takstprincipper: Ordføreren henleder opmærksomheden på, at biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver under offentlige selskabsformer og ejerskaber ofte selv må finansiere deres drift med forskellige andele. Dertil kommer, at de løbende omkostninger til langtidsarkivering af digitale data er meget høje. Derfor bør der indføres takstprincipper, som reguleres i henhold til direktivet og gør det muligt at indføre omkostningsdækkende gebyrer ved en videreanvendelse af informationerne, således at man kan prissætte de omkostninger, der opstår ved videregivelse af informationerne. I modsat fald må man frygte for negative indvirkninger på kvaliteten af den offentlige sektors informationer samt på investeringsevnen på dette område. Endvidere ville digitalisering til kommercielle formål til sidst komme til at foregå helt på bekostning af de offentlige institutioner – med negative indvirkninger på digitaliseringsprojekter.

§Aftaler om eneret: Hvad angår valorisering, digitalisering og præsentation af kulturelle goder findes der talrige samarbejdsaftaler mellem biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer, arkiver og private partnere, ifølge hvilke de offentlige instanser har eksklusive adgangsrettigheder og kommercielle brugsrettigheder til samarbejdspartnerne. Praksis har vist, at disse offentlig-private partnerskaber giver mulighed for en meningsfuld udnyttelse og en hurtig nyttiggørelse af de kulturelle goder. I forbindelse med massedigitaliseringsprojekter, hvor de private partnere har væsentlige økonomiske udgifter, er det nødvendigt at udstede enerettigheder for at realisere et projekt, som er i det offentliges interesse. Derfor er ordføreren af den opfattelse, at aftaler om eneret ikke skal udelukkes som følge af direktiv 2003/98/EF, men være begrænset til syv år.

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

 

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Åbne datapolitikker, som tilskynder til bred adgang til og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer til private eller kommercielle formål med minimale eller ingen juridiske, tekniske eller økonomiske begrænsninger, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at kickstarte udviklingen af nye tjenesteydelser baseret på nye metoder for kombination og anvendelse af sådanne informationer. Dette forudsætter imidlertid ensartede bestemmelser på EU-niveau med hensyn til, hvorvidt videreanvendelse af dokumenter er tilladt eller ej, hvilket ikke kan opnås ved at lade dette spørgsmål afgøre af medlemsstaternes eller de berørte offentlige myndigheders regler og praksis.

(2) Åbne datapolitikker, som tilskynder til bred adgang til og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer til private eller kommercielle formål med minimale eller ingen juridiske eller økonomiske begrænsninger, og som forbedrer informationsudbredelsen ikke kun for økonomiske operatører men også for offentligheden og personers fri bevægelighed i Unionen under behørig hensyntagen til de grundlæggende rettigheder i hvert enkelt tilfælde, kan spille en vigtig rolle med hensyn til at kickstarte udviklingen af nye tjenesteydelser baseret på nye metoder for kombination og anvendelse af sådanne informationer. Dette forudsætter imidlertid ensartede bestemmelser på EU-niveau med hensyn til, hvorvidt videreanvendelse af dokumenter er tilladt eller ej, hvilket ikke kan opnås ved at lade dette spørgsmål afgøre af medlemsstaternes eller de berørte offentlige myndigheders regler og praksis.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Direktiv 2003/98/EF indeholder ikke en forpligtelse til at tillade videreanvendelse af dokumenter. Det er fortsat medlemsstaterne eller den berørte offentlige myndighed, der træffer beslutning om tilladelse til videreanvendelse. Samtidig bygger direktivet på nationale regler om adgang til dokumenter. Nogle medlemsstater har udtrykkeligt kædet retten til videreanvendelse sammen med retten til aktindsigt, således at alle almindeligt tilgængelige dokumenter kan videreanvendes. I andre medlemsstater er sammenhængen mellem de to regelsæt mindre tydelig, og dette giver anledning til retlig usikkerhed.

(6) (6) Direktiv 2003/98/EF indeholder ikke en forpligtelse for medlemsstaterne til at tillade adgang til og videreanvendelse af dokumenter, som tilhører den offentlige sektor. Det er fortsat medlemsstaterne eller den berørte offentlige myndighed, der træffer beslutning om tilladelse til videreanvendelse. Direktivet standardiserer blot betingelserne for at stille dokumenter til rådighed med henblik på videreanvendelse. Samtidig bygger direktivet på nationale regler om adgang til dokumenter. Nogle medlemsstater har udtrykkeligt kædet retten til videreanvendelse sammen med retten til aktindsigt, mens andre medlemsstater har foretaget en retlig adskillelse mellem retten til videreanvendelse og de nationale bestemmelser om adgang til information og bestemmelser om informationsfrihed.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6a) Medlemsstaternes bestemmelser om adgang til dokumenter, som tilhører den offentlige sektor, er baseret på gennemsigtighed og informationsfrihed. I nogle tilfælde er denne ret imidlertid indskrænket, f.eks. til personer, som har en særlig interesse i disse dokumenter, eller i tilfælde af at dokumenterne indeholder følsomme oplysninger, som eksempelvis vedrører den nationale eller den offentlige sikkerhed.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 6 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6b) Direktiv 2003/98/EF indeholder ikke nogen forpligtelse for medlemsstaterne til at digitalisere eksisterende analoge materialer eller gøre dem teknologineutralt maskinlæsbare. Offentlige instanser kan selv afgøre, hvilke data der skal digitaliseres, samt hvornår og under hvilke betingelser.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 6 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6c) Direktiv 2003/98/EF gælder for sådanne dokumenter, som kan kræves tilvejebragt i medfør af de pågældende offentlige instansers offentlige opgaver som fastsat ved lov eller andre retsforskrifter i medlemsstaten. Disse offentlige opgaver burde kunne defineres for de respektive instanser i almindelighed eller fra sag til sag.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) I direktiv 2003/98/EF bør der derfor fastlægges en tydelig pligt for medlemsstaterne til at give mulighed for videreanvendelse af alle almindeligt tilgængelige dokumenter. Da dette udgør en begrænsning af den intellektuelle ejendomsret, som dokumenternes forfattere indehaver, bør denne sammenhæng mellem aktindsigt og brugsret indsnævres til det absolut nødvendige for, at målene med dens indførelse kan nås. I den forbindelse bør dokumenter, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til, på baggrund af EU-lovgivningen og medlemsstaternes og EU's internationale forpligtelser, især Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker ("Bernerkonventionen") og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ("TRIPS-aftalen"), holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF. Hvis tredjemand var den oprindelige ejer af et dokument, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver er i besiddelse af, og som stadig er beskyttet af intellektuel ejendomsret, bør et sådant dokument i forbindelse med dette direktiv anses som et dokument, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til.

(7) Direktiv 2003/98/EF griber ind i den intellektuelle ejendomsret, som dokumenternes forfattere indehaver. Derfor bør denne sammenhæng mellem aktindsigt og brugsret indsnævres til det absolut nødvendige for, at målene med dens indførelse kan nås. I den forbindelse bør dokumenter, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til, på baggrund af EU-lovgivningen og medlemsstaternes og EU's internationale forpligtelser, især Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker ("Bernerkonventionen") og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ("TRIPS-aftalen"), holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF. Hvis tredjemand var den oprindelige ejer af et dokument, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver er i besiddelse af, og som stadig er beskyttet af intellektuel ejendomsret, bør et sådant dokument i forbindelse med dette direktiv anses som et dokument, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) De dokumenter, hvortil rettighederne er bortfaldet, og som således bliver offentlig ejendom, udgør en meget vigtig del af de samlinger, som biblioteker, arkiver og museer er i besiddelse af, og bør prioriteres i forbindelse med digitaliseringskampagner; det bør derfor sikres, at denne digitalisering ikke medfører en ændring i deres juridiske status. Adgang til og videreanvendelse af disse data skal garanteres med henblik på at respektere den grundlæggende ret til adgang til kultur, information og uddannelse.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a) Valorisering, digitalisering og præsentation af kulturelle goder er vigtige udfordringer for at sikre adgang til kultur, information og uddannelse for alle. Det er derfor vigtigt at vælge en meningsfuld udnyttelse af kulturelle goder, som letter offentlighedens adgang til kulturarven, samtidig med at der tages hensyn til, at kulturelle goder ikke er som andre økonomiske goder og skal beskyttes mod en overdreven kommercialisering. Kulturinstitutioner, der er omfattet af dette direktiv, bør understøttes af de offentlige myndigheder gennem etablering af offentlige midler til digitalisering og formidling af data.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) Direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver. Direktivet finder ikke anvendelse på andre kulturinstitutioner som f.eks. operaer, balletter eller teatre, herunder de arkiver, der er en del af disse institutioner.

(10) Direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver, hvormed der tilskyndes til en virtualisering af historiske steder med henblik på at forenkle adgangen til denne slags oplysninger. Direktivet finder ikke anvendelse på forsknings- og uddannelsesinstitutioner eller andre kulturinstitutioner som f.eks. operaer, balletter eller teatre, herunder de arkiver, der er en del af disse institutioner.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a) Da videreanvendelse af dokumenter, som står på biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver, bidrager med et væsentligt socialt og økonomisk potentiale hos kulturindustrien og de kreative industrier, såvel som til samfundet gennem en udvidelse af indsamlingen af Europeana, bør den igangværende digitalisering af europæiske kulturelle samlinger fremmes.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 10 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10b) Visse personoplysninger i arkivdokumenter, som er underlagt forbud mod enhver form for forskelsbehandling, bør holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF, eller hvis gældende lovgivning kræver offentliggørelse, bør oplysninger om personer gøres anonyme eller skjules før brug.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 10 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10c) Hvad angår beskrivelse, digitalisering og præsentation af kulturelle samlinger findes der talrige samarbejdsaftaler mellem biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer, arkiver og private partnere, hvori de offentlige instanser har givet samarbejdspartnerne eksklusive adgangsrettigheder og kommercielle brugsrettigheder. Praksis har vist, at disse offentlig-private partnerskaber kan give mulighed for en meningsfuld udnyttelse af de kulturelle goder og samtidig fremskynde offentlighedens adgang til den kulturelle arv. Direktiv 2003/98/EF bør derfor ikke udelukke indgåelse af aftaler om eneret. Endvidere bør det stå kulturinstitutionerne frit for selv at opsøge de partnere, de vil samarbejde med, under overholdelse af princippet om gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 10 d (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10d) Data, som uddannelses- og forskningsinstitutioner ligger inde med, bør holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 10 e (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10e) Public service-radioen bør fortsat være undtaget fra anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Med henblik på at lette videreanvendelse bør offentlige myndigheder stille deres dokumenter til rådighed i maskinlæsbart format, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt sammen med deres metadata, i et format, der sikrer interoperabilitet, f.eks. ved at behandle dem i henhold til principperne for kompatibilitets- og anvendelighedskrav til geografiske oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab

(11) Med henblik på at lette videreanvendelse bør offentlige myndigheder stille deres dokumenter til rådighed i teknologineutralt maskinlæsbart format, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt sammen med deres metadata, i et format, der sikrer interoperabilitet, f.eks. ved at behandle dem i henhold til principperne for kompatibilitets- og anvendelighedskrav til geografiske oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab

 

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal disse i princippet begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion og formidling af dokumenterne, medmindre gebyrerne undtagelsesvist kan begrundes ud fra objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier. Der bør bl.a. tages hensyn til, at det er nødvendigt ikke at hindre den normale funktion af organer i den offentlige sektor, som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningsorienterede og ligger inden for de relevante grænser, bør ligge hos den offentlige myndighed, der opkræver gebyr for videreanvendelse af dokumenterne.

(12) Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal disse i princippet begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion, tilrådighedsstillelse og formidling af dokumenterne, medmindre gebyrerne undtagelsesvist kan begrundes ud fra objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier. Der bør bl.a. tages hensyn til, at det er nødvendigt ikke at hindre den normale funktion af organer i den offentlige sektor, som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder.

 

 

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) Den korrekte anvendelse af nogle af bestemmelserne i dette direktiv, som f.eks. klageadgang, overholdelse af gebyrprincipperne og rapporteringskrav, kræver tilsyn af de uafhængige myndigheder, der er kompetente med hensyn til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uafhængige myndigheder, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data.

(14) Den korrekte anvendelse af nogle af bestemmelserne i dette direktiv, som f.eks. klageadgang, især for enkeltpersoner med hensyn til databeskyttelse, overholdelse af gebyrprincipperne og rapporteringskrav, kræver tilsyn af de uafhængige myndigheder, der er kompetente med hensyn til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Det påhviler medlemsstaterne at overdrage denne opgave til en passende myndighed. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uafhængige myndigheder, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data.

Begrundelse

Indførelsen af en uafhængig reguleringsmyndighed står i modsætning til medlemsstaternes bestræbelser i retning af at afvikle bureaukratiet og konsolidere budgetterne, ligesom den griber unødigt dybt ind i medlemsstaternes organisationsmæssige suverænitet.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) Målet for dette direktiv, nemlig at fremme skabelse af informationsprodukter og ‑tjenester i hele EU, som er baseret på dokumenter fra den offentlige sektor, at øge private virksomheders effektive grænseoverskridende brug af dokumenter fra den offentlige sektor for at skabe informationsprodukter og -tjenester af forøget værdi og at begrænse fordrejninger af konkurrencevilkårene på EU's marked, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens reelle fælleseuropæiske omfang bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(15) Målet for dette direktiv, nemlig at fremme skabelse af informationsprodukter og -tjenester i hele EU, som er baseret på dokumenter fra den offentlige sektor, at øge dels private virksomheders effektive grænseoverskridende brug af dokumenter fra den offentlige sektor for at skabe informationsprodukter og -tjenester af forøget værdi, dels borgernes effektive grænseoverskridende brug af dokumenter fra den offentlige sektor med henblik på at lette den frie informations- og kommunikationsstrøm, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlingens reelle fælleseuropæiske omfang bedre gennemføres på EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 18

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Kommissionen bistår medlemsstaterne med at gennemføre direktivet på en konsekvent måde ved at yde vejledning om navnlig gebyrer og beregning af omkostninger, om anbefalede licensbetingelser og om formater efter høring af de interesserede parter.

(18) (18) Kommissionen bistår medlemsstaterne med at gennemføre direktivet på en konsekvent måde ved at fremlægge forslag og retningslinjer om navnlig gebyrer og beregning af omkostninger, om anbefalede licensbetingelser og om formater efter høring af de interesserede parter.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 2

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 2 – nr. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) "maskinlæsbar": at digitale dokumenter er tilstrækkeligt strukturerede til, at softwareapplikationer kan identificere individuelle sætninger og deres interne struktur på pålidelig vis."

(6) 6) "maskinlæsbar": at digitale dokumenter er således strukturerede, at softwareapplikationer kan udtrække individuelle data, som har interesse, på en teknologineutral måde.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 3

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 3 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) Medlemsstaterne sikrer, at dokumenter, der er omhandlet i artikel 1, kan videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål i henhold til betingelserne i kapitel III og IV, jf. dog stk. 2.

(1) Medlemsstaterne sikrer, at dokumenter, der tilhører offentlige instanser og er omhandlet i artikel 1, kan videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål i henhold til betingelserne i kapitel III og IV, forudsat, at det drejer sig om dokumenter, som er tilgængelige i henhold til de i medlemsstaten gældende bestemmelser om adgang til den offentlige sektors informationer, jf. dog stk. 2. Disse dokumenter stilles så vidt muligt til rådighed i teknologineutralt maskinlæsbart format.

 

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 3

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 3 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) For dokumenter, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver har intellektuelle ejendomsrettigheder til, sikrer medlemsstaterne, når videreanvendelse af dokumenterne er tilladt, at disse dokumenter videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål i henhold til betingelserne i kapitel III og IV."

(2) For dokumenter, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver har intellektuelle ejendomsrettigheder til, sikrer medlemsstaterne, når videreanvendelse af dokumenterne er tilladt, at disse dokumenter videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål i henhold til betingelserne i kapitel III og IV, forudsat, at det drejer sig om dokumenter, som er tilgængelige i henhold til de i medlemsstaten gældende bestemmelser om adgang til den offentlige sektors informationer. Disse dokumenter stilles så vidt muligt til rådighed i teknologineutralt maskinlæsbart format.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 4 – punkt 2

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 4 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) I stk. 4 tilføjes følgende punktum:

(2) Stk. 4 affattes således:

Klageadgangen skal omfatte muligheden for revision udført af en uafhængig myndighed, der er udstyret med specifikke lovgivningsbeføjelser vedrørende videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, og hvis beslutninger er bindende for den pågældende offentlige myndighed.

4. Et afslag på en anmodning skal indeholde oplysning om de klagemuligheder, ansøgeren har, såfremt han ønsker at påklage afgørelsen. Klageadgangen skal omfatte en henvisning til muligheden for revision udført af en myndighed i medlemsstaterne.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 5

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 5 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. I stk. 1 ændres "i elektronisk form" til "i et maskinlæsbart format og sammen med deres metadata".

1. Stk. 1 affattes således:

 

"1. Offentlige myndigheder stiller deres dokumenter til rådighed i de foreliggende formater eller sprogversioner og, såfremt det er muligt og hensigtsmæssigt, i et teknologineutralt maskinlæsbart format og sammen med deres metadata. Dette indebærer ikke, at offentlige myndigheder er forpligtet til at fremstille nye dokumenter, digitalisere eller tilpasse dokumenter eller gøre dem teknologineutralt maskinlæsbare for at efterkomme anmodningen, eller til at stille uddrag af dokumenter til rådighed, hvis det medfører et uforholdsmæssigt stort arbejde, der ikke kan klares som en simpel ekspeditionssag."

 

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 6 – punkt 1

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal det samlede beløb, som de offentlige myndigheder opkræver, begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion og formidling af dokumenterne.

(1) Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal det samlede beløb, som de offentlige myndigheder opkræver, begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion, tilrådighedsstillelse og formidling af dokumenterne.

 

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 6 – punkt 1

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Undtagelsesvis kan det tillades organer i den offentlige sektor, som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder, at opkræve et gebyr for videreanvendelse af dokumenter, der overstiger de marginale omkostninger, hvis det sker i henhold til objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier og er i offentlighedens interesse, og forudsat at de er godkendt af den uafhængige myndighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, jf. dog stk. 3 og 4 i denne artikel.

(2) Stk. 1 gælder ikke for:

 

(a) undtagelsestilfælde, hvor offentlige instanser er henvist til at skabe sig en indtjening for at dække en stor del af deres omkostninger, som er opstået under udførelsen af deres offentlige opgaver;

 

(b) biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver.

Begrundelse

Ved erhvervsmæssig og kommerciel videreanvendelse skal offentlige instanser have lov til at opkræve omkostningsdækkende gebyrer for at omlægge de udgifter, der opstår ved videregivelsen af data, og for at undgå negative indvirkninger på kvaliteten af den offentlige sektors informationer samt på investeringsevnen. Biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver skal til dels selv finansiere deres drift. Hvis disse indtægter faldt bort, ville der opstå store huller i medlemsstaternes kulturbudgetter.

 

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 6 – punkt 1

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) Uanset stk. 1 og 2 kan biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver opkræve gebyrer, der overstiger de marginale omkostninger for videreanvendelse af dokumenter, der er i deres besiddelse."

udgår

 

 

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 6 – punkt 2

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Den eksisterende tekst i artikel 6 bliver til stk. 4.

(2) Den eksisterende tekst i artikel 6 bliver til stk. 4 og affattes således:

 

"4. Såfremt der opkræves gebyrer i henhold til stk. 2, skal deres samlede størrelse fastlægges efter objektive, gennemsigtige og variable kriterier, og den samlede indtægt, der kommer fra udlevering og tilladelse til genanvendelse af disse dokumenter ikke overstige omkostningerne ved indsamling, produktion, reproduktion, tilrådighedsstillelse og formidling heraf, idet der gives mulighed for en rimelig forrentning af investeringerne svarende til de pågældende instansers og institutioners udførelse af deres offentlige opgaver. I tilfælde af projekter, hvis formål er af rent kommerciel art, skal indtægter fra disse gebyrer investeres i overensstemmelse med objektive og gennemsigtige kriterier, der ikke skader de almene interesser. Gebyrerne nævnt i stk. 1 og stk. 2 bør være omkostningsbaserede inden for den relevante regnskabsperiode og beregnet i overensstemmelse med de regnskabsprincipper, der gælder for de pågældende offentlige myndigheder."

 

 

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 6 – punkt 2 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Følgende stykke indsættes:

 

"4a. Det påhviler medlemsstaterne at udnævne en myndighed, som er i stand til og har fagkundskab til at overvåge overholdelsen af de i stk. 4 anførte kriterier for gebyrberegningen."

 

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 6 – punkt 3

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3) Der indsættes følgende som nyt stk. 5: "5.

Bevisbyrden for, at gebyrerne er i overensstemmelse med denne artikel, ligger hos det offentlige organ, der opkræver gebyr for videreanvendelsen."

udgår

 

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 7

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) I artikel 7 (Gennemsigtighed) indsættes "ud over de marginale omkostninger eller" efter "beregningen af gebyrer".

(7) I artikel 7 (Gennemsigtighed) affattes tredje punktum således:

 

"Den pågældende myndighed skal også angive, hvilke faktorer der vil blive lagt til grund for beregningen af gebyrer i henhold til artikel 6."

 

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 8 – punkt 1

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 8 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"Organer i den offentlige sektor kan tillade videreanvendelse uden betingelser eller kan stille betingelser såsom kildeangivelse, eventuelt i form af en licens. Disse betingelser må ikke begrænse mulighederne for videreanvendelse unødigt og må ikke benyttes til at begrænse konkurrencen."

Offentlige instanser kan tillade videreanvendelse af dokumenter uden betingelser eller fastsætte betingelser, eventuelt i form af en licens, der omfatter væsentlige spørgsmål. Disse betingelser må ikke begrænse mulighederne for videreanvendelse unødigt og må ikke benyttes til at begrænse konkurrencen."

 

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 9

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne påser, at der findes praktiske ordninger, som gør det lettere at søge på tværs af sprogudgaver efter dokumenter, for hvilke der er givet adgang til videreanvendelse, f.eks. lister over de vigtigste dokumenter med relevante metadata, der så vidt muligt er tilgængelige online og i et maskinlæsbart format, og webportaler, hvorfra der er adgang til decentraliserede lister over dokumenter."

Medlemsstaterne sørger for praktiske ordninger, som gør det lettere at søge i hele EU efter dokumenter, for hvilke der er givet adgang til videreanvendelse, f.eks. lister over de vigtigste dokumenter med relevante metadata, der så vidt muligt er tilgængelige i et teknologineutralt maskinlæsbart format, og webportaler, hvorfra der er adgang til listerne over dokumenter."

Begrundelse

Det er hensigtsmæssigt at indføre søgemuligheder på tværs af sprogene. Dette tilbydes allerede i dag på frivillig basis. Men af hensyn til den offentlige sektors økonomiske situation ville en indførelse af en generel pligt til altid også at gøre en sådan søgning mulig på andre europæiske sprog være forbundet med uforholdsmæssigt høje omkostninger.

 

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 9 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 11 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a) Artikel 11, stk. 2, affattes således:

 

"2. Som en undtagelse fra stk. 1 skal der i tilfælde af, at en eneret er nødvendig for leveringen af en tjenesteydelse i offentlighedens interesse, skal gyldigheden af denne aftale om eneret revurderes med jævne mellemrum, dog mindst hvert fjerde år. De aftaler om eneret, der indgås efter dette direktivs ikrafttræden, er omfattet af princippet om gennemsigtighed og offentliggøres af de pågældende offentlige instanser."

 

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 9 b (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 11 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9b) I artikel 11 indsættes følgende stk.:

 

"2a. Som en undtagelse fra stk. 1 gælder det, at hvis der tildeles en eneret i forbindelse med den af hensyn til digitaliseringen af kulturskattene nødvendige kommercielle udnyttelse, må varigheden af den kommercielle udnyttelse ikke være på mere end syv år. I dette tidsrum behøver eneretten ikke gøres til genstand for revision. De aftaler om eneret, der indgås efter dette direktivs ikrafttræden, skal være gennemskuelige og offentligt tilgængelige."

 

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 10

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 11 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) I artikel 11 (Forbud mod aftaler om eneret) indsættes følgende punktum i slutningen af stk. 3:

(10) Artikel 11 (Forbud mod aftaler om eneret), stk. 3, affattes således:

"Sådanne aftaler, der omfatter kulturinstitutioner og universitetsbiblioteker, skal imidlertid ophøre ved kontraktens udløb eller under alle omstændigheder senest den 31. december 20XX [6 år efter direktivets ikrafttrædelsesdato]."

"3. Eksisterende aftaler om eneret, der ikke opfylder betingelserne for en undtagelse i henhold til stk. 2, skal ophøre ved kontraktens udløb eller under alle omstændigheder senest den 31. december 2008. Sådanne aftaler, som vedrører biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver, som ikke opfylder betingelserne for en undtagelse, jf. stk. 2 eller stk. 2a, skal ophøre ved kontraktens udløb eller under alle omstændigheder senest den 31. december 20XX [6 år efter direktivets ikrafttrædelsesdato]."

 

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 12 – indledning

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 13 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) I artikel 13 (Revision) erstattes datoen 1. juli 2008 med [3 år efter gennemførelsesdatoen] og følgende stykke indsættes:

(12) I artikel 13 (Revision) erstattes ordene "1. juli 2008 med ordene [5 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden], og følgende stykke indsættes:

 

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 12

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 13 stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"Medlemsstaterne fremlægger en årlig rapport for Kommissionen om omfanget af videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og den i artikel 4, stk. 4, omtalte uafhængige myndigheds arbejde."

(2a) "Medlemsstaterne fremlægger hvert andet år en rapport for Kommissionen om omfanget af videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og den i artikel 4, stk. 4, omtalte uafhængige myndigheds arbejde."

Begrundelse

Der er ikke behov for en årlig indberetningspligt, da der ikke kan forventes nogen indberetningspligtige sagforhold inden for et år, og da en sådan ville betyde en uforholdsmæssig ekstra belastning for de offentlige instanser.

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

Referencer

COM(2011)0877 – C7-0502/2011 – 2011/0430(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

15.12.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

CULT

15.12.2011

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Sabine Verheyen

24.1.2012

Behandling i udvalg

27.3.2012

29.5.2012

 

 

Dato for vedtagelse

10.7.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

5

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Malika Benarab-Attou, Lothar Bisky, Piotr Borys, Jean-Marie Cavada, Santiago Fisas Ayxela, Lorenzo Fontana, Mary Honeyball, Petra Kammerevert, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Emilio Menéndez del Valle, Katarína Neveďalová, Doris Pack, Chrysoula Paliadeli, Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Marietje Schaake, Marco Scurria, Emil Stoyanov, Hannu Takkula, László Tőkés, Helga Trüpel, Marie-Christine Vergiat, Sabine Verheyen, Milan Zver

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Ivo Belet, Nessa Childers, Nadja Hirsch, Iosif Matula, Mitro Repo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Evžen Tošenovský

 

 

11.10.2012

UDTALELSE fra Retsudvalget

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

( COM(2011)0877 – C7‑0502/2011 – 2011/0430(COD) )

Ordfører for udtalelse: Marielle Gallo

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Forslaget til direktiv er et led i den digitale dagsorden for Europa. Den offentlige sektors informationer kan rent faktisk anvendes til at udvikle nye digitale indholdsprodukter og tjenesteydelser og indeholder et stort vækstpotentiale, som ikke udnyttes tilstrækkeligt af medlemsstaterne.

 

Ordføreren påskønner Kommissionens forslag, der kommer på det rette tidspunkt, eftersom internettet har udviklet sig fra at være en kilde til informationer og viden til at have et omfattende indhold af data.

 

Hvad angår indholdet af forslaget til direktiv ønsker ordføreren at påpege følgende punkter i den korte begrundelse:

 

1. Direktivets anvendelsesområde

Det bør tilføjes, at dokumenter, der ikke er tilgængelige af hensyn til beskyttelse af personoplysninger, er udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde.

 

2. Definitioner

Med henblik på at lette videreanvendelsen bør den offentlige sektors informationer stilles til rådighed i teknologineutralt maskinlæsbart format. Det bør så vidt muligt undgås, at det er nødvendigt at anvende en bestemt teknologi til behandlingen af dokumenterne.

 

3. Gebyrer

Spørgsmålet om gebyrer er afgørende for, om videreanvendelsen af den offentlige sektors informationer bliver en succes. Hvis gebyrerne er for høje, bliver omkostningerne ved udvikling af nye digitale indholdsprodukter og tjenesteydelser uoverkommelige for virksomhederne, særlig for nystartede virksomheder og for SMV'er. Til gengæld sikrer visse organer i den offentlige sektor en del af deres indtægter ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder.

 

Ordføreren er opmærksom på, at der bør skabes ligevægt mellem følgende to målsætninger: en øget videreanvendelse af offentlige informationer på den ene side og finansiering af visse organers offentlige opgaver på den anden side. Ordføreren foreslår at fastholde muligheden for, at visse offentlige organer såsom biblioteker, museer og arkiver kan opkræve gebyrer, der overstiger de marginale omkostninger for reproduktion og tilrådighedsstillelse, hvis det sker i henhold til objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier, og forudsat at de er godkendt af den nationale kompetente myndighed, der fører tilsyn med videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

 

4. En uafhængig myndighed med ansvar for tilsyn med videreanvendelsen af den offentlige sektors informationer

Endelig mener ordføreren, at det ikke vil være nødvendigt at oprette en ny administrativ myndighed, der skal føre tilsyn med videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Medlemsstaterne kan tillægge en eksisterende myndighed beføjelser til at varetage denne funktion.

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7) I direktiv 2003/98/EF bør der derfor fastlægges en tydelig pligt for medlemsstaterne til at give mulighed for videreanvendelse af alle almindeligt tilgængelige dokumenter. Da dette udgør en begrænsning af den intellektuelle ejendomsret, som dokumenternes forfattere indehaver, bør denne sammenhæng mellem aktindsigt og brugsret indsnævres til det absolut nødvendige for, at målene med dens indførelse kan nås. I den forbindelse bør dokumenter, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til, på baggrund af EU-lovgivningen og medlemsstaternes og EU's internationale forpligtelser, især Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker ("Bernerkonventionen") og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ("TRIPS-aftalen"), holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF. Hvis tredjemand var den oprindelige ejer af et dokument, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver er i besiddelse af, og som stadig er beskyttet af intellektuel ejendomsret, bør et sådant dokument i forbindelse med dette direktiv anses som et dokument, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til.

(7) I direktiv 2003/98/EF bør der derfor fastlægges en tydelig pligt for medlemsstaterne til at give mulighed for videreanvendelse af alle almindeligt tilgængelige dokumenter. Denne pligt gælder ikke for dokumenter, som er udelukket fra aktindsigt i henhold til medlemsstaternes regler herom, samt for de i dette direktiv fastsatte undtagelser.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a) Dokumenter, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til, bør på baggrund af EU-lovgivningen og medlemsstaternes lovgivning samt EU's internationale forpligtelser, især Bernerkonventionen til værn for litterære og kunstneriske værker og aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder ("TRIPS-aftalen"), holdes uden for anvendelsesområdet for direktiv 2003/98/EF. Hvis tredjemand var den oprindelige ejer af et dokument, som biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver er i besiddelse af, og som stadig er beskyttet af intellektuel ejendomsret, bør et sådant dokument i forbindelse med dette direktiv anses som et dokument, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) Direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver. Direktivet finder ikke anvendelse på andre kulturinstitutioner som f.eks. operaer, balletter eller teatre, herunder de arkiver, der er en del af disse institutioner.

(10) Direktivets anvendelsesområde udvides til også at omfatte biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver. Direktivet finder ikke anvendelse på andre kulturinstitutioner som f.eks. operaer, balletter eller teatre, herunder de arkiver, der er en del af disse institutioner, eller public service-radio- og tv-foretagender.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Med henblik på at lette videreanvendelse bør offentlige myndigheder stille deres dokumenter til rådighed i maskinlæsbart format, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt sammen med deres metadata, i et format, der sikrer interoperabilitet, f.eks. ved at behandle dem i henhold til principperne for kompatibilitets- og anvendelighedskrav til geografiske oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab

(11) Med henblik på at lette videreanvendelse bør offentlige myndigheder stille deres dokumenter til rådighed i et teknologineutralt maskinlæsbart format, hvis det er muligt og hensigtsmæssigt sammen med deres metadata, i et format, der sikrer interoperabilitet, f.eks. ved at behandle dem i henhold til principperne for kompatibilitets- og anvendelighedskrav til geografiske oplysninger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF af 14. marts 2007 om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire).

 

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, skal disse i princippet begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion og formidling af dokumenterne, medmindre gebyrerne undtagelsesvist kan begrundes ud fra objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier. Der bør bl.a. tages hensyn til, at det er nødvendigt ikke at hindre den normale funktion af organer i den offentlige sektor, som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningsorienterede og ligger inden for de relevante grænser, bør ligge hos den offentlige myndighed, der opkræver gebyr for videreanvendelse af dokumenterne.

(12) Når der opkræves gebyr for videreanvendelse af dokumenter, bør disse fastsættes ud fra objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier, der sikrer ligebehandling. De bør i princippet begrænses til de marginale omkostninger ved reproduktion og tilrådighedsstillelse. Der bør imidlertid tages særligt hensyn til, at visse organer i den offentlige sektor kan generere indtægter til dækning af en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder. Såvel disse organer som biblioteker, museer og arkiver bør have lov til at opkræve gebyrer, der overstiger de marginale omkostninger ved reproduktion og tilrådighedsstillelse og sikrer et rimeligt afkast af investeringerne. Disse gebyrer bør fastsættes ud fra objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier, der sikrer ligebehandling. Bevisbyrden for, at gebyrerne er omkostningsorienterede og ligger inden for de relevante grænser, bør ligge hos den offentlige myndighed, der opkræver gebyr for videreanvendelse af dokumenterne.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) I forbindelse med enhver videreanvendelse af et dokument kan organer i den offentlige sektor, hvis det er praktisk muligt, pålægge videreanvenderen betingelser såsom kildeangivelse. Enhver licens til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer skal altid indeholde så få restriktioner for videreanvendelsen som muligt. Åbne licenser, som er tilgængelige online, og som giver bredere videreanvendelsesrettigheder uden teknologiske, økonomiske eller geografiske begrænsninger og er baseret på åbne dataformater, kan også spille en vigtig rolle i denne henseende. Medlemsstaterne bør derfor tilskynde til brug af åbne offentlige licenser.

(13) I forbindelse med enhver videreanvendelse af et dokument kan organer i den offentlige sektor, hvis det er praktisk muligt, pålægge videreanvenderen betingelser såsom kildeangivelse. Enhver licens til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer skal altid indeholde så få restriktioner for videreanvendelsen som muligt. Åbne licenser, som er tilgængelige online, og som giver bredere videreanvendelsesrettigheder uden teknologiske, økonomiske eller geografiske begrænsninger og er baseret på åbne dataformater, bør også spille en vigtig rolle i denne henseende. Medlemsstaterne bør derfor tilskynde til brug af åbne offentlige licenser, og licensering af PSI-metadata bør følge licenseringsstandarder som indført af f.eks. Europeana.

Begrundelse

For at fjerne spredning af licenser og vedvarende og nye forskelle mellem medlemsstaterne i udnyttelsen af den offentlige sektors informationer bør licensering af PSI-metadata følge licenseringsstandarder som indført af f.eks. Europeana, se pressemeddelelse fra Europeana af 12. september på http://goo.gl/inTkj.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) Den korrekte anvendelse af nogle af bestemmelserne i dette direktiv, som f.eks. klageadgang, overholdelse af gebyrprincipperne og rapporteringskrav, kræver tilsyn af de uafhængige myndigheder, der er kompetente med hensyn til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uafhængige myndigheder, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data.

(14) Den korrekte anvendelse af nogle af bestemmelserne i dette direktiv, som f.eks. klageadgang, overholdelse af gebyrprincipperne og rapporteringskrav, kræver tilsyn af de myndigheder, der er kompetente med hensyn til videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Medlemsstaterne bør beslutte, hvilke myndigheder der skal have kompetence til at føre tilsyn med videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Det er nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne (jf. betragtning 19) aflægger rapport til Kommissionen om omfanget af videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og den uafhængige myndigheds arbejde. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uafhængige myndigheder, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data.

(17) Det er nødvendigt at sikre, at medlemsstaterne (jf. betragtning 19) aflægger rapport til Kommissionen om omfanget af videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, betingelserne, hvorunder de stilles til rådighed, og det arbejde, som udføres af den myndighed, der har kompetence til at føre tilsyn med videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Med henblik på at sikre konsekvens mellem indsatsen på EU-niveau bør der tilskyndes til samordning mellem de uafhængige myndigheder, navnlig i form af udveksling af oplysninger om bedste praksis og politikker for videreanvendelse af data.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 1 – nr. l a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 1 – stk. 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a) Stk. 2, litra b), affattes således:

 

"b) dokumenter, som tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder til, herunder et universitetsbiblioteks dokumenter, som universitetet har intellektuelle ejendomsrettigheder til"

 

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 1 – nr. 2

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 1 – stk. 2 – litra e

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"e) dokumenter, som uddannelses- og forskningsinstitutioner, f.eks. forskningsfaciliteter, er i besiddelse af, herunder i relevante tilfælde organisationer, der som opgave har overførsel af forskningsresultater, skoler og universiteter (undtagen universitetsbiblioteker, når der er tale om andre dokumenter end forskningsdokumenter, der er beskyttet af tredjemands intellektuelle ejendomsrettigheder) og"

"e) dokumenter, som uddannelses- og forskningsinstitutioner er i besiddelse af, herunder organisationer, der som opgave har overførsel af forskningsresultater, skoler og universiteter (undtagen universitetsbiblioteker, når der er tale om andre dokumenter end forskningsdokumenter, der er beskyttet af tredjemands intellektuelle ejendomsrettigheder) og"

 

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 1 – nr. 3 a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 1 – stk. 2 – litra f a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a) I stk. 2 tilføjes følgende litra:

 

"fa) dokumenter, der i medfør af en medlemsstats lovgivning ikke er tilgængelige af hensyn til beskyttelsen af personoplysninger."

 

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 2

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 2 – nr. 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

6. "maskinlæsbar": at digitale dokumenter er tilstrækkeligt strukturerede til, at softwareapplikationer kan identificere individuelle sætninger og deres interne struktur på pålidelig vis."

6. "maskinlæsbar": at digitale dokumenter er således strukturerede, at softwareapplikationer på pålidelig vis kan identificere og udtrække relevante data på en teknologineutral måde."

 

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 4 – nr. 2

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 4 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2) I stk. 4 tilføjes følgende punktum:

2) Stk. 4 affattes således:

Klageadgangen skal omfatte muligheden for revision udført af en uafhængig myndighed, der er udstyret med specifikke lovgivningsbeføjelser vedrørende videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, og hvis beslutninger er bindende for den pågældende offentlige myndighed.

"4. Enhver afgørelse vedrørende videreanvendelse skal indeholde oplysning om de klagemuligheder, ansøgeren har, såfremt han ønsker at påklage afgørelsen. Klageadgangen skal omfatte muligheden for revision udført af et uvildigt revisionsorgan, f.eks. den nationale konkurrencemyndighed, den nationale myndighed for aktindsigt eller den nationale retslige myndighed, som har beføjelse til at undersøge klager vedrørende videreanvendelse af den offentlige sektors dokumenter, og hvis afgørelser skal betragtes som bindende af den pågældende offentlige myndighed".

 

Ændringsforslag  14

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 6 – nr. 1

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Undtagelsesvis kan det tillades organer i den offentlige sektor, som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder, at opkræve et gebyr for videreanvendelse af dokumenter, der overstiger de marginale omkostninger, hvis det sker i henhold til objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier og er i offentlighedens interesse, og forudsat at de er godkendt af den uafhængige myndighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4, jf. dog stk. 3 og 4 i denne artikel.

2. Det kan tillades organer i den offentlige sektor, som dækker en betydelig del af driftsomkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver eller af en specifik opgave, i det omfang denne falder ind under deres offentlige opgaver og udgør en væsentlig del heraf, med indtægter genereret ved at udnytte deres intellektuelle ejendomsrettigheder, at opkræve et gebyr for videreanvendelse af dokumenter, der overstiger de marginale omkostninger.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 6 – nr. 1

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 6 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"3. Uanset stk. 1 og 2 kan biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver opkræve gebyrer, der overstiger de marginale omkostninger for videreanvendelse af dokumenter, der er i deres besiddelse."

"3. Uanset stk. 1 kan biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), museer og arkiver samt offentlige organer, som opfylder tilsvarende formål som de førnævnte, opkræve gebyrer, der overstiger de marginale omkostninger for videreanvendelse af dokumenter, der er i deres besiddelse, hvis det sker i henhold til objektive, gennemsigtige og kontrollerbare kriterier, og forudsat at de er godkendt af den myndighed, der er omhandlet i artikel 4, stk. 4.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 9

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne påser, at der findes praktiske ordninger, som gør det lettere at søge på tværs af sprogudgaver efter dokumenter, for hvilke der er givet adgang til videreanvendelse, f.eks. lister over de vigtigste dokumenter med relevante metadata, der så vidt muligt er tilgængelige online og i et maskinlæsbart format, og webportaler, hvorfra der er adgang til decentraliserede lister over dokumenter."

Medlemsstaterne vedtager praktiske ordninger, som gør det lettere at søge på tværs af sprogudgaver efter dokumenter, for hvilke der er givet adgang til videreanvendelse, f.eks. lister over de vigtigste dokumenter med relevante metadata, der så vidt muligt er tilgængelige online og i et maskinlæsbart og teknologineutralt format, og webportaler, hvorfra der er adgang til decentraliserede lister over dokumenter."

 

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 10

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 11 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

10. I artikel 11 (Forbud mod aftaler om eneret) indsættes følgende punktum i slutningen af stk. 3:

10. Artikel 11 (Forbud mod aftaler om eneret) ændres således:

 

1) Følgende stykke indsættes:

 

"2. I tilfælde, hvor det uanset stk. 1 anses for nødvendigt at tildele eneret af hensyn til leveringen af en tjenesteydelse i offentlighedens interesse såsom digitalisering, skal begrundelsen for enerettens tildeling revurderes med jævne mellemrum og under alle omstændigheder mindst hvert tredje år. Aftaler om eneret, der indgås efter dette direktivs ikrafttræden, skal være gennemsigtige og offentligt tilgængelige. I tilfælde, hvor der er aftalt en eneret vedrørende præferentiel kommerciel udnyttelse, som er nødvendig for at digitalisere kulturelle ressourcer, skal det offentlige organ have leveret en kopi af de digitaliserede kulturelle ressourcer som en del af denne aftale.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Artikel 1 – nr. 10 – nr. l a (nyt)

Direktiv 2003/98/EF

Artikel 11 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a) I slutningen af stk. 3 indsættes følgende punktum:

"Sådanne aftaler, der omfatter kulturinstitutioner og universitetsbiblioteker, skal imidlertid ophøre ved kontraktens udløb eller under alle omstændigheder senest den 31. december 20XX [6 år efter direktivets ikrafttrædelsesdato]."

Sådanne aftaler, der omfatter arkiver, museer og biblioteker (herunder universitetsbiblioteker), skal imidlertid ophøre ved kontraktens udløb eller under alle omstændigheder senest den 31. december 20XX [10 år efter direktivets ikrafttrædelsesdato].

 

PROCEDURE

Titel

Ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

Referencer

COM(2011)0877 – C7-0502/2011 – 2011/0430(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

15.12.2011

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

15.12.2011

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Marielle Gallo

19.12.2011

Behandling i udvalg

9.7.2012

18.9.2012

 

 

Dato for vedtagelse

11.10.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Luigi Berlinguer, Sebastian Valentin Bodu, Giuseppe Gargani, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Gerald Häfner, Sajjad Karim, Klaus-Heiner Lehne, Antonio Masip Hidalgo, Bernhard Rapkay, Evelyn Regner, Francesco Enrico Speroni, Rebecca Taylor, Alexandra Thein, Rainer Wieland, Cecilia Wikström, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Piotr Borys, Eva Lichtenberger, József Szájer, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Sylvie Guillaume, Salvatore Tatarella

 

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

Referencer

COM(2011)0877 – C7-0502/2011 – 2011/0430(COD)

Dato for høring af EP

12.12.2011

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

ITRE

15.12.2011

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

15.12.2011

CULT

15.12.2011

JURI

15.12.2011

LIBE

15.12.2011

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

LIBE

28.2.2012

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Ivailo Kalfin

27.1.2012

 

 

 

Behandling i udvalg

19.6.2012

17.9.2012

9.10.2012

 

Dato for vedtagelse

29.11.2012

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

46

4

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Josefa Andrés Barea, Zigmantas Balčytis, Ivo Belet, Bendt Bendtsen, Jan Březina, Reinhard Bütikofer, Maria Da Graça Carvalho, Giles Chichester, Jürgen Creutzmann, Pilar del Castillo Vera, Dimitrios Droutsas, Vicky Ford, Gaston Franco, Adam Gierek, Norbert Glante, Fiona Hall, Edit Herczog, Kent Johansson, Romana Jordan, Krišjānis Kariņš, Lena Kolarska-Bobińska, Judith A. Merkies, Angelika Niebler, Jaroslav Paška, Vittorio Prodi, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Jens Rohde, Paul Rübig, Amalia Sartori, Salvador Sedó i Alabart, Francisco Sosa Wagner, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Ioannis A. Tsoukalas, Claude Turmes, Marita Ulvskog, Vladimir Urutchev, Alejo Vidal-Quadras

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Antonio Cancian, Ioan Enciu, Roger Helmer, Jolanta Emilia Hibner, Bernd Lange, Zofija Mazej Kukovič, Alajos Mészáros, Vladimír Remek, Silvia-Adriana Ţicău, Henri Weber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Keith Taylor

Dato for indgivelse

7.12.2012

 

 

[1] EUT C 191 af 29.6.2012, s. 129.