Mødedokument

 

A7-0124/2013

26.3.2013

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for forvaltningen af det økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i

( COM(2012)0335 – C7‑0155/2012 – 2012/0163(COD) )

Udvalget om International Handel

Ordfører: Paweł Zalewski

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.

 

Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

PROCEDURE  27

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for forvaltningen af det økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i

( COM(2012)0335 – C7-0155/2012 – 2012/0163(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2012)0335 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0155/2012),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel ( A7-0124/2013 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse for Parlamentet, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag væsentligt eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Titel

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en ramme for forvaltningen af det økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i

(Vedrører ikke den danske tekst)

Begrundelse

(Vedrører ikke den danske tekst)

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1) Med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten har Unionen fået enekompetence til at indgå internationale aftaler om investeringsbeskyttelse. Unionen er allerede part i energichartertraktaten, som indeholder bestemmelser om investeringsbeskyttelse.

(1) Med ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten har Unionen fået enekompetence til at indgå internationale aftaler om investeringsbeskyttelse. Unionen såvel som medlemsstaterne er allerede part i energichartertraktaten, som indeholder bestemmelser om investeringsbeskyttelse.

Begrundelse

Selv uden denne forordning er tvistbilæggelse mellem investor og stat mulig i henhold til energichartertraktaten og omfatter i praksis medlemsstaterne som parter i traktaten.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2) Aftaler om investeringsbeskyttelse omfatter typisk en tvistbilæggelsesordning mellem investor og stat, der giver en investor fra et tredjeland ret at fremsætte krav over for en stat, hvor denne har foretaget en investering. Tvistbilæggelse mellem investor og stat kan føre til kendelser om økonomisk erstatning. Desuden indebærer sådanne tilfælde uundgåeligt betydelige udgifter til administrationen af voldgiften samt til varetagelse af indklagedes rettigheder i en sag.

(2) Når det er berettiget, kan fremtidige aftaler om investeringsbeskyttelse indgået af Unionen omfatte en tvistbilæggelsesordning mellem investor og stat, der giver en investor fra et tredjeland ret at fremsætte krav over for en stat, hvor denne har foretaget en investering. Tvistbilæggelse mellem investor og stat kan føre til kendelser om økonomisk erstatning. Desuden indebærer sådanne tilfælde uundgåeligt betydelige udgifter til administrationen af voldgiften samt til varetagelse af indklagedes rettigheder i en sag.

Begrundelse

Det skal understreges, at det ikke er nødvendigt at medtage ISDS-bestemmelser i fremtidige EU-investeringsaftaler, og at medtagelse af dem bør være et bevidst og velunderbygget politisk valg, der skal være politisk og økonomisk berettiget. Selv om der er et generelt politisk valg for, bør spørgsmålet om, hvorvidt der skal medtages ISDS, afgøres i forbindelse med hver enkelt international investeringsaftale på baggrund af de særlige omstændigheder.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a) Økonomisk ansvar kan ikke forvaltes korrekt, hvis beskyttelsesstandarderne i investeringsaftaler ikke i væsentlig grad overstiger de i Unionen og i størstedelen af medlemsstaterne anerkendte grænser for ansvar. I overensstemmelse hermed bør fremtidige EU-aftaler give udenlandske investorer det samme høje beskyttelsesniveau, men ikke et højere beskyttelsesniveau end det, EU-retten og de generelle principper, der er fælles for medlemsstaternes love, giver investorerne inden for Unionen.

Begrundelse

I denne betragtning understreges behovet for at holde Unionens økonomiske ansvar inden for de velafgrænsede rammer, der udgøres af EU-retten og medlemsstaternes fælles retstraditioner.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 3 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3b) Afgrænsningen af det økonomiske ansvar i denne forordning hænger også sammen med beskyttelsen af Unionens lovgivningsbeføjelser, der udøves inden for rammerne af den kompetence, der er foreskrevet i traktaterne, og hvis lovlighed kontrolleres af Domstolen, og som ikke kan begrænses ubehørigt af potentielt ansvar defineret uden for det afbalancerede system, der er indført med traktaterne. I overensstemmelse hermed har Domstolen klart bekræftet, at Unionens ansvar for retsakter, særlig i kombination med folkeretten, skal afgrænses snævert og ikke kan gøres gældende uden en klar etablering af et erstatningsansvar1. Fremtidige investeringsaftaler, som indgås af Unionen, bør respektere denne beskyttelse af Unionens lovgivningsbeføjelser og bør ikke fastsætte strengere standarder for ansvar, der gør det muligt at omgå de af Domstolen fastsatte standarder.

 

______________

 

1 FIAMM og Fedon mod Rådet og Kommissionen [2008] Sml. I s. 6513.

Begrundelse

I overensstemmelse med medlemsstaternes fælles retstraditioner fastslog EU-Domstolen, at Unionen generelt ikke kan holdes ansvarlig for retsakter vedtaget i henhold til EU-retten uanset folkeretten, når de ikke indrømmer enkeltpersoner rettigheder, der direkte kan håndhæves. Medmindre der fastsættes snævre grænser for EU-investeringsaftaler, vil de således tillade voldgiftsretter at holde Unionen ansvarlig over for udenlandske investorer for retsakter, hvor EU-investorer ikke har noget krav i henhold til EU-retten.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4) Hvis Unionen har det internationale ansvar for behandlingen, forventes det, at den i henhold til folkeretten betaler det voldgiftsbeløb, den måtte blive pålagt, og bærer omkostningerne ved tvisten. Imidlertid kan et sådant voldgiftsbeløb skyldes en behandling, der kan henregnes enten til Unionen selv eller til en medlemsstat. Følgelig vil det være uretfærdigt, hvis voldgiftsbeløbet og -omkostningerne i den forbindelse skal afholdes over Unionens budget i de tilfælde, hvor behandlingen kunne henregnes til en medlemsstat. Det er derfor nødvendigt at indføre EU-retlige bestemmelser om fordelingen af det økonomiske ansvar mellem Unionen og den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen, ud fra kriterierne i denne forordning, uden at EU's internationale ansvar tilsidesættes.

(4) Hvis Unionen, som en enhed med status som juridisk person, har det internationale ansvar for behandlingen, forventes det, at den i henhold til folkeretten betaler det voldgiftsbeløb, den måtte blive pålagt, og bærer omkostningerne ved tvisten. Imidlertid kan et sådant voldgiftsbeløb skyldes en behandling, der kan henregnes enten til Unionen selv eller til en medlemsstat. Følgelig vil det være uretfærdigt, hvis voldgiftsbeløbet og -omkostningerne i den forbindelse skal afholdes over Den Europæiske Unions budget (Unionens budget) i de tilfælde, hvor behandlingen kunne henregnes til en medlemsstat. Det er derfor nødvendigt at indføre EU-retlige bestemmelser om fordelingen af det økonomiske ansvar mellem Unionen og den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen, ud fra kriterierne i denne forordning, uden at EU's internationale ansvar tilsidesættes.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6) Det økonomiske ansvar bør tillægges den enhed, der er ansvarlig for den behandling, som anses for at være i strid med de relevante bestemmelser i aftalen. Det betyder, at Unionen bør bære det økonomiske ansvar, hvis den pågældende behandling kan henregnes til en institution, et organ eller et agentur under Unionen. Den pågældende medlemsstat bør bære det økonomiske ansvar, hvis behandlingen kan henregnes til en medlemsstat. Hvis medlemsstaten handler således, som det kræves i henhold til EU-retten, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af et direktiv vedtaget af Unionen, bør Unionen imidlertid bære det økonomiske ansvar, for så vidt som den pågældende behandling kræves i henhold til EU-retten. Forordningen skal også tage højde for, at en individuel sag kan vedrøre både behandling, der kan henregnes til en medlemsstat, og behandling, der kræves i henhold til EU-retten. Den omfatter alle foranstaltninger truffet af medlemsstaterne og af Den Europæiske Union.

(6) Det økonomiske ansvar bør tillægges den enhed, der er ansvarlig for den behandling, som anses for at være i strid med de relevante bestemmelser i aftalen. Det betyder, at Unionen bør bære det økonomiske ansvar, hvis den pågældende behandling kan henregnes til en institution, et organ, et agentur eller en anden retlig enhed under Unionen. Den pågældende medlemsstat bør bære det økonomiske ansvar, hvis behandlingen kan henregnes til denne medlemsstat. Hvis medlemsstaten handler således, som det kræves i henhold til EU-retten, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af et direktiv vedtaget af Unionen, bør Unionen imidlertid bære det økonomiske ansvar, for så vidt som den pågældende behandling kræves i henhold til EU-retten. Forordningen skal også tage højde for, at en individuel sag kan vedrøre både behandling, der kan henregnes til en medlemsstat, og behandling, der kræves i henhold til EU-retten. Den omfatter alle foranstaltninger truffet af medlemsstaterne og af Unionen. Er dette tilfældet, bør medlemsstaterne og Unionen bære det økonomiske ansvar for den specifikke behandling, der kan henregnes til en af dem.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a) Når medlemsstaten handler på en måde, der er uforenelig med den, der kræves i EU-retten, f.eks. når medlemsstaten undlader at gennemføre et direktiv vedtaget af Unionen eller overtræder bestemmelserne i et direktiv vedtaget af Unionen ved gennemførelsen af direktivet i national lovgivning, bør medlemsstaten efterfølgende bære det økonomiske ansvar for den pågældende behandling.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Hvis en medlemsstat har det potentielle økonomiske ansvar som følge af en tvist, er det på den anden side hensigtsmæssigt ud fra et principielt synspunkt at lade en sådan medlemsstat optræde som indklaget, for at medlemsstaten kan forsvare den behandling, som den har givet investoren. Bestemmelserne i denne forordning tager højde herfor. Det har den betydelige fordel, at Unionens budget og ressourcer ikke vil blive belastet – heller ikke midlertidigt – af omkostningerne ved en voldgiftssag eller en voldgiftskendelse, der går den pågældende medlemsstat imod.

(8) Hvis en medlemsstat har det potentielle økonomiske ansvar som følge af en tvist, er det på den anden side retfærdigt og hensigtsmæssigt ud fra et principielt synspunkt at lade en sådan medlemsstat optræde som indklaget, for at medlemsstaten kan forsvare den behandling, som den har givet investoren. Bestemmelserne i denne forordning tager højde herfor. Det har den betydelige fordel, at Unionens budget og ikke-finansielle ressourcer ikke vil blive belastet – heller ikke midlertidigt – af omkostningerne ved en voldgiftssag eller en voldgiftskendelse, der går den pågældende medlemsstat imod.

Begrundelse

Med Unionens ikke-finansielle ressourcer menes der f.eks. Unionens ansatte.

 

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) I særlige tilfælde er det nødvendigt, at Unionen selv optræder som indklaget i tvister vedrørende en behandling, som kan henregnes til en medlemsstat, for at sikre, at EU's interesser beskyttes behørigt. Dette kan navnlig være tilfældet, når tvisten også omfatter en behandling, som kan henregnes til Unionen, når det fremgår, at den behandling, der kunne henregnes til en medlemsstat, kræves i henhold til EU-lovgivningen, og hvor det er sandsynligt, at lignende krav kan blive fremsat over for andre medlemsstater, eller når det drejer sig om uløste retlige spørgsmål, hvis løsning kan have indvirkning på eventuelle fremtidige sager over for andre medlemsstater eller Unionen. Hvis en tvist vedrører en behandling, der delvis kunne henregnes til Unionen eller kræves i henhold til EU-lovgivningen, bør Unionen optræde som indklaget, medmindre kravene i forbindelse med en sådan behandling, for så vidt angår det potentielle økonomiske ansvar og de juridiske spørgsmål, er af mindre betydning i forhold til kravene i forbindelse med den behandling, der kan henregnes til medlemsstaten.

(10) I særlige tilfælde er det nødvendigt, at Unionen selv kan optræde som indklaget i tvister vedrørende en behandling, som kan henregnes til en medlemsstat, for at sikre, at EU's interesser beskyttes behørigt. Dette kan navnlig være tilfældet, når tvisten også omfatter en behandling, som kan henregnes til Unionen, når det fremgår, at den behandling, der kunne henregnes til en medlemsstat, kræves i henhold til EU-retten, og hvor lignende krav er blevet fremsat over for andre medlemsstater, eller når det drejer sig om retlige spørgsmål, hvis løsning kan have indvirkning på nuværende eller eventuelle fremtidige sager over for andre medlemsstater eller Unionen. Hvis en tvist vedrører en behandling, der delvis kunne henregnes til Unionen eller kræves i henhold til EU-retten, bør Unionen optræde som indklaget, medmindre kravene i forbindelse med en sådan behandling, for så vidt angår det potentielle økonomiske ansvar og de juridiske spørgsmål, er af mindre betydning i forhold til kravene i forbindelse med den behandling, der kan henregnes til medlemsstaten.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12) Det er hensigtsmæssigt, at Kommissionen inden for de rammer, der er fastsat i denne forordning, beslutter, om Unionen bør optræde som indklaget, eller om en medlemsstat bør optræde som indklaget.

(12) For at skabe et brugbart system bør Kommissionen inden for de rammer, der er fastsat i denne forordning, beslutte, om Unionen bør optræde som indklaget, eller om en medlemsstat bør optræde som indklaget, og underrette Europa-Parlamentet og Rådet om alle sådanne beslutninger som en del af dens årlige rapportering om gennemførelsen af denne forordning.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14) På samme måde er det, når en medlemsstat optræder som indklaget, hensigtsmæssigt, at den holder Kommissionen underrettet om udviklingen i sagen, og at Kommissionen, om nødvendigt, kan kræve, at den medlemsstat, der optræder som indklaget, indtager en særlig holdning i spørgsmål af interesse for Unionen.

(14) På samme måde er det, når en medlemsstat optræder som indklaget, hensigtsmæssigt, at den holder Kommissionen underrettet om udviklingen i sagen, og at Kommissionen, om nødvendigt, kan kræve, at den medlemsstat, der optræder som indklaget, indtager en særlig holdning i spørgsmål, der har indvirkning på Unionens tungtvejende interesser.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15) En medlemsstat kan til enhver tid acceptere, at den er økonomisk ansvarlig i tilfælde af, at der skal betales erstatning. I sådanne tilfælde kan medlemsstaten og Kommissionen indgå aftaler om periodisk betaling af omkostninger og betaling af erstatning. En sådan accept er ikke ensbetydende med, at en medlemsstat anerkender, at kravet i forbindelse med tvisten er velbegrundet. Kommissionen bør have beføjelse til at vedtage en afgørelse, der pålægger den pågældende medlemsstat at tage højde for sådanne omkostninger. Hvis voldgiftsrettens kendelse medfører, at Unionen pålægges voldgiftsomkostningerne, bør Kommissionen sikre, at enhver forudbetaling til dækning af omkostningerne straks tilbagebetales til den pågældende medlemsstat.

(15) Uanset resultatet af voldgiftssagen kan en medlemsstat til enhver tid acceptere, at den er økonomisk ansvarlig i tilfælde af, at der skal betales erstatning. I sådanne tilfælde kan medlemsstaten og Kommissionen indgå aftaler om periodisk betaling af omkostninger og betaling af erstatning. En sådan accept er ikke på nogen juridisk måde ensbetydende med, at en medlemsstat anerkender, at kravet i forbindelse med tvisten er velbegrundet. Kommissionen kan i dette tilfælde vedtage en afgørelse, der pålægger den pågældende medlemsstat at tage højde for sådanne omkostninger. Hvis voldgiftsrettens kendelse medfører, at Unionen pålægges voldgiftsomkostningerne, bør Kommissionen sikre, at enhver forudbetaling til dækning af omkostningerne straks tilbagebetales til den pågældende medlemsstat.

 

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 16

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16) I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at indgå et forlig for at undgå en dyr og unødvendig voldgift. Det er nødvendigt at fastsætte en procedure for sådanne forlig. En sådan procedure bør give Kommissionen, der handler i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, mulighed for indgå et forlig om en sag, når det vil være i Unionens interesse. Når sagen vedrører en behandling, der kan henregnes til en medlemsstat, er det hensigtsmæssigt med et tæt samarbejde og høringer mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten bør til enhver tid frit kunne indgå et forlig, såfremt den påtager sig det fulde økonomiske ansvar, og et sådant forlig er i overensstemmelse med EU-lovgivningen og ikke strider mod EU's interesser.

(16) I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at indgå et forlig for at undgå en dyr og unødvendig voldgift. Det er nødvendigt at fastsætte en effektiv og hurtig procedure for sådanne forlig. En sådan procedure bør give Kommissionen, der handler i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, mulighed for indgå et forlig om en sag, når det vil være i Unionens interesse. Når sagen vedrører en behandling, der kan henregnes til en medlemsstat, er det hensigtsmæssigt med et tæt samarbejde og høringer mellem Kommissionen og den pågældende medlemsstat, herunder om tvistbilæggelsesproceduren og om størrelsen af den økonomiske erstatning. Medlemsstaten bør til enhver tid frit kunne indgå et forlig, såfremt den påtager sig det fulde økonomiske ansvar, og et sådant forlig er i overensstemmelse med EU-retten og ikke strider mod EU's interesser som helhed.

 

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 18

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18) Kommissionen bør nøje rådføre sig med den pågældende medlemsstat med henblik på at nå frem til en aftale om fordelingen af det økonomiske ansvar. Hvis Kommissionen fastslår, at en medlemsstat er ansvarlig, og medlemsstaten ikke accepterer dette, bør Kommissionen betale voldgiftsbeløbet, men bør rette en afgørelse til medlemsstaten og anmode den om at betale det pågældende beløb til Den Europæiske Unions budget sammen med påløbne renter. Den rente, der skal betales, bør være den, der er fastsat i medfør af [artikel 71, stk. 4, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, som ændret]. Artikel 263 i traktaten kan anvendes i tilfælde, hvor en medlemsstat mener, at afgørelsen ikke opfylder kriterierne i denne forordning.

(18) Kommissionen bør nøje rådføre sig med den pågældende medlemsstat med henblik på at nå frem til en aftale om fordelingen af det økonomiske ansvar. Hvis Kommissionen fastslår, at en medlemsstat er ansvarlig, og medlemsstaten ikke accepterer dette, bør Kommissionen betale voldgiftsbeløbet, men bør rette en afgørelse til medlemsstaten og anmode den om at betale det pågældende beløb til Unionens budget sammen med påløbne renter. Den rente, der skal betales, bør være den, der er fastsat i medfør af artikel 78, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget1. Artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan anvendes i tilfælde, hvor en medlemsstat mener, at afgørelsen ikke opfylder kriterierne i denne forordning.

 

–––––––––––––––––

 

1 EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 19

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(19) Der bør i Unionens budget tages højde for de udgifter, der opstår som følge af aftaler indgået i henhold til artikel 218 i traktaten om tvistbilæggelse mellem investor og stat. Hvis medlemsstaterne har et økonomisk ansvar i henhold til denne forordning, bør Unionen enten kunne akkumulere den pågældende medlemsstats bidrag først, inden den afholder den relevante udgift, eller afholde den relevante udgift først og dernæst opnå refusion fra de pågældende medlemsstater. Begge disse budgetmæssige ordninger bør kunne anvendes, afhængigt af hvad der er muligt, især under hensyntagen til den tidsmæssige planlægning. For begge ordningers vedkommende bør bidrag eller refusioner fra medlemsstaterne behandles som interne øremærkede indtægter i Unionens budget. De bevillinger, der stammer fra disse interne øremærkede indtægter, bør ikke kun dække de relevante udgifter, men bør også kunne fordeles på andre dele af EU's budget, hvorfra de oprindelige bevillinger til de relevante udgifter stammede, som blev brugt til afholdelsen af udgiften under den anden ordning.

(Vedrører ikke den danske tekst)

Begrundelse

(Vedrører ikke den danske tekst)

 

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) "voldgiftsomkostninger": voldgiftsrettens gebyrer og omkostninger og omkostninger til repræsentation og udgifter, der tilkendes klageren af voldgiftsretten

b) "voldgiftsomkostninger": voldgiftsrettens, voldgiftsinstitutionens gebyrer og omkostninger og omkostninger til repræsentation og udgifter, der tilkendes klageren af voldgiftsretten

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) "tvist": et krav fremsat af en klager over for Unionen i henhold til en aftale, og som en voldgiftsret træffer afgørelse om

c) "tvist": et krav fremsat af en klager over for Unionen eller en medlemsstat i henhold til en aftale, og som en voldgiftsret træffer afgørelse om

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 2 – litra j a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ja) "tungtvejende interesser fra Unionens side":

 

i) der er en alvorlig trussel mod en konsekvent og ensartet anvendelse eller gennemførelse af investeringsbestemmelserne i den aftale, der er genstand for den tvist mellem investor og stat, som Unionen er part i, eller

 

ii) en medlemsstats foranstaltning kan være i konflikt med udviklingen af Unionens fremtidige investeringspolitik

 

iii) tvisten indebærer en mulig væsentlig finansiel indvirkning på Unionens budget i et bestemt år eller som en del af den flerårige finansielle ramme.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. I tilfælde, hvor det er foreskrevet i denne forordning, vedtager Kommissionen en afgørelse om den pågældende medlemsstats økonomiske ansvar i overensstemmelse med kriterierne i stk. 1.

2. I tilfælde, hvor det er foreskrevet i denne forordning, vedtager Kommissionen en afgørelse om den pågældende medlemsstats økonomiske ansvar i overensstemmelse med kriterierne i stk. 1. Europa-Parlamentet og Rådet holdes fuldt orienteret om en sådan afgørelse.

 

Ændringsforslag  21

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Så snart Kommissionen modtager en meddelelse om, at en klager agter at indlede en voldgiftssag i henhold til bestemmelserne i en aftale, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat.

Så snart Kommissionen modtager en meddelelse om, at en klager agter at indlede en voldgiftssag eller når Kommissionen informeres om en anmodning om høringer eller et krav mod en medlemsstat, underretter Kommissionen den pågældende medlemsstat og underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver forudgående anmodning, om meddelelsen om, at en klager agter indlede en voldgiftssag mod Unionen eller en medlemsstat senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen, med navnet på klageren, bestemmelserne i den aftale, der angiveligt er blevet tilsidesat, den berørte økonomiske sektor, behandlingen, der angiveligt er i strid med aftalen, og den krævede erstatning.

 

 

Ændringsforslag  22

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) Det er sandsynligt, at der vil blive fremsat lignende krav under samme aftale i forbindelse med en behandling, som kan henregnes til andre medlemsstater, og Kommissionen kan bedst sikre, at den indklagedes rettigheder varetages effektivt og sammenhængende.

c) Lignende krav eller anmodninger om høringer om tilsvarende krav er blevet fremsat under samme aftale i forbindelse med en behandling, som kan henregnes til andre medlemsstater, og Kommissionen kan bedst sikre, at den indklagedes rettigheder varetages effektivt og sammenhængende.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) Tvisten rejser uløste retlige spørgsmål, der også kan opstå i andre tvister i henhold til samme eller andre EU-aftaler for så vidt angår en behandling, der kan henregnes til Unionen eller andre medlemsstater.

d) Tvisten rejser følsomme retlige spørgsmål, hvis bilæggelse kan påvirke den fremtidige fortolkning af den pågældende aftale eller andre aftaler.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Når Unionen påtager sig at optræde som indklaget i henhold til en afgørelse truffet af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2, eller standardreglen i stk. 1, skal en sådan bestemmelse af status som indklaget være bindende for klageren og voldgiftsretten.

Begrundelse

Af hensyn til retssikkerheden skal det præciseres, at klageren eller voldgiftsretten er underlagt reglerne om bestemmelse af status som indklaget, og at eventuelle rettigheder, der opstår under en af Unionens aftaler, er underlagt denne ensidige bestemmelse. Voldgiftsretterne må ikke kun sætte spørgsmålstegn ved eller ændre bestemmelserne i denne forordning.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Kommissionen underretter de andre medlemsstater og Europa-Parlamentet om enhver tvist, hvor denne artikel har været anvendt, og dens anvendelsesmåde.

4. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om enhver tvist, hvor denne artikel har været anvendt, og dens anvendelsesmåde.

 

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) underrette Kommissionen om alle væsentlige proceduremæssige skridt og foretage høringer regelmæssigt og under alle omstændigheder på Kommissionens anmodning og

b) uden forsinkelse underrette Kommissionen om alle væsentlige proceduremæssige skridt og foretage høringer regelmæssigt og under alle omstændigheder på Kommissionens anmodning og

 

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Kommissionen kan til enhver tid kræve, at den pågældende medlemsstat indtager en bestemt holdning i retlige spørgsmål i forbindelse med tvisten eller til ethvert andet aspekt af EU-interesse.

2. Hvis tungtvejende interesser fra Unionens side nødvendiggør det, kan Kommissionen til enhver tid efter høring af den pågældende medlemsstat kræve, at medlemsstaten indtager en bestemt holdning i retlige spørgsmål i forbindelse med tvisten eller til ethvert andet retligt spørgsmål, hvis bilæggelse kan påvirke den fremtidige fortolkning af den pågældende aftale eller andre aftaler.

 

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Hvis den pågældende medlemsstat anser Kommissionens anmodning for at bringe dens effektive forsvar unødigt i fare, indleder den høringer med henblik på at finde frem til en acceptabel løsning. Når det ikke er muligt at nå frem til en acceptabel løsning, kan Kommissionen træffe en afgørelse, som kræver, at den pågældende medlemsstat indtager en bestemt retlig holdning.

 

 

 

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hvis en aftale eller bestemmelserne deri giver mulighed for annullering, appel eller prøvelse af et retligt spørgsmål, der indgår i en voldgiftskendelse, kan Kommissionen, når den mener, at det er påkrævet af hensyn til sammenhængen eller korrektheden i forbindelse med fortolkningen af aftalen, kræve, at medlemsstaten indgiver en ansøgning om en sådan annullering, appel eller prøvelse. Under sådanne omstændigheder indgår repræsentanter for Kommissionen i delegationen og kan udtrykke Unionens synspunkter for så vidt angår disse retlige spørgsmål.

3. Hvis en aftale eller bestemmelserne deri giver mulighed for annullering, appel eller prøvelse af et retligt spørgsmål, der indgår i en voldgiftskendelse, kan Kommissionen, når den mener, at det er påkrævet af hensyn til sammenhængen eller korrektheden i forbindelse med fortolkningen af aftalen, efter høring af den pågældende medlemsstat, kræve, at denne medlemsstat indgiver en ansøgning om en sådan annullering, appel eller prøvelse. Under sådanne omstændigheder indgår repræsentanter for Kommissionen i delegationen og kan udtrykke Unionens synspunkter for så vidt angår disse retlige spørgsmål.

 

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Hvis den pågældende medlemsstat nægter at indgive en ansøgning om annullering, appel eller revision, underretter den Kommissionen herom inden for 30 dage. I dette tilfælde kan Kommissionen træffe en beslutning med krav om, at den pågældende medlemsstat skal indgive en ansøgning om annullering, appel eller revision.

 

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 10 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) Kommissionen forelægger medlemsstaten alle dokumenter vedrørende sagen for at sikre, at den indklagedes rettigheder varetages så effektivt som muligt.

c) Kommissionen forelægger medlemsstaten alle dokumenter vedrørende sagen og underretter straks medlemsstaten om alle de proceduremæssige skridt og indleder høringer med medlemsstaten under alle omstændigheder, når den pågældende medlemsstat anmoder herom, for at sikre, at den indklagedes rettigheder varetages så effektivt som muligt.

 

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Kommissionen underretter regelmæssigt Europa-Parlamentet og Rådet om udviklingen i den i første afsnit omhandlede voldgiftssag.

 

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Hvis Unionen optræder som indklaget i en tvist vedrørende en behandling, der kan henregnes enten fuldt ud eller delvis til en medlemsstat, og Kommissionen finder, at tvistbilæggelsen vil være i Unionens interesse, hører den først den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten kan også tage initiativ til sådanne høringer med Kommissionen.

1. Hvis Unionen optræder som indklaget i en tvist vedrørende en behandling, der kan henregnes enten fuldt ud eller delvis til en medlemsstat, og Kommissionen finder, at tvistbilæggelsen vil være i Unionens interesse, hører den først den pågældende medlemsstat. Medlemsstaten kan også tage initiativ til sådanne høringer med Kommissionen. Medlemsstaten og Kommissionen sikrer en gensidig forståelse af den retlige situation og af de mulige følger og undgår alle uoverensstemmelser med henblik på en bilæggelse af sagen.

 

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Hvis medlemsstaten ikke indvilger i at bilægge tvisten, kan Kommissionen bilægge tvisten, når tungtvejende interesser fra Unionens side gør sig gældende.

3. Hvis medlemsstaten ikke indvilger i at bilægge tvisten, kan Kommissionen bilægge tvisten, når tungtvejende interesser fra Unionens side gør sig gældende. Kommissionen giver Europa-Parlamentet og Rådet alle de nødvendige oplysninger om Kommissionens beslutning om at bilægge tvisten og dens begrundelse.

 

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a. Hvis en medlemsstat optræder som indklaget i en tvist udelukkende vedrørende en behandling, der kan henregnes til dens myndigheder, og beslutter at bilægge tvisten, informerer den Kommissionen om udkastet til bilæggelsesordningen og underretter Kommissionen om forhandlingen og gennemførelsen af bilæggelsen.

Begrundelse

Mange investeringstvister bilægges, inden de rent faktisk indbringes for voldgiftsretten. For at udvikle en sammenhængende EU-investeringspolitik bør Kommissionen underrettes om bilæggelse af tvister, der opstår inden for rammerne af EU-aftaler.

 

 

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Hvis Unionen optræder som indklaget, jf. artikel 8, og Kommissionen finder, at voldgifts- eller forligsbeløbet bør betales, helt eller delvis, af den pågældende medlemsstat på grundlag af kriterierne i artikel 3, stk. 1, finder proceduren i stk. 2 til 5 anvendelse.

1. Hvis Unionen optræder som indklaget, jf. artikel 8, og Kommissionen finder, at voldgifts- eller forligsbeløbet bør betales, helt eller delvis, af den pågældende medlemsstat på grundlag af kriterierne i artikel 3, stk. 1, finder proceduren i stk. 2 til 5 i denne artikel anvendelse. Denne procedure finder også anvendelse, hvis Unionen optræder som indklaget i henhold til artikel 8 og vinder voldgiftssagen, men skal bære alle voldgiftsomkostninger.

 

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3. Senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen om betaling af det endelige voldgifts- eller forligsbeløb vedtager Kommissionen en afgørelse rettet til den pågældende medlemsstat vedrørende det beløb, der skal betales af medlemsstaten.

3. Senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen om betaling af det endelige voldgifts- eller forligsbeløb vedtager Kommissionen en afgørelse rettet til den pågældende medlemsstat vedrørende det beløb, der skal betales af medlemsstaten. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om sin afgørelse og den finansielle begrundelse herfor.

 

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 17 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4. Medmindre den pågældende medlemsstat gør indsigelse mod Kommissionens afgørelse inden for en måned, skal den pågældende medlemsstat foretage indbetaling til Den Europæiske Unions budget vedrørende voldgifts- eller forligsbeløbet senest tre måneder efter Kommissionens afgørelse. Den pågældende medlemsstat er ansvarlig for eventuelle skyldige renter til den sats, der gælder for andre skyldige beløb til Unionens budget.

4. Medmindre den pågældende medlemsstat gør indsigelse mod Kommissionens afgørelse inden for en måned, skal den pågældende medlemsstat foretage indbetaling af et tilsvarende beløb til Unionens budget vedrørende voldgifts- eller forligsbeløbet senest tre måneder efter Kommissionens afgørelse. Den pågældende medlemsstat er ansvarlig for eventuelle skyldige renter til den sats, der gælder for andre skyldige beløb til Unionens budget.

 

 

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 18 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der pålægger den pågældende medlemsstat at yde finansielle bidrag til Unionens budget i forbindelse med eventuelle voldgiftsomkostninger, hvis den vurderer, at medlemsstaten vil være forpligtet til at betale et eventuelt voldgiftsbeløb i henhold til kriterierne i artikel 3.

1. Hvis Unionen optræder som indklaget i henhold til artikel 8, og medmindre der er indgået en aftale i henhold til artikel 11, kan Kommissionen vedtage en afgørelse, der pålægger den pågældende medlemsstat at yde et forskud på finansielle bidrag til Unionens budget i forbindelse med forventede eller afholdte voldgiftsomkostninger. En sådan afgørelse om finansielle bidrag skal være proportionel og tage højde for kriterierne i artikel 3.

 

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 19

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

En medlemsstats tilbagebetaling eller betaling til Unionens budget for betalingen af et voldgifts- eller forligsbeløb eller enhver anden omkostning betragtes som en intern øremærket indtægt jf. [artikel 18 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget]. Den kan anvendes til at dække udgifter, der opstår som følge af aftaler indgået i henhold til artikel 218 i traktaten vedrørende tvistbilæggelse mellem investor og stat eller til at tilbageføre de bevillinger, der oprindeligt blev anvendt til at dække betalingen af et voldgifts- eller forligsbeløb eller enhver anden omkostning.

En medlemsstats tilbagebetaling eller betaling til Unionens budget for betalingen af et voldgifts- eller forligsbeløb eller enhver anden omkostning, herunder omkostninger anført i artikel 18, stk. 1, i denne forordning, betragtes som en intern øremærket indtægt jf. artikel 21, stk. 4, i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Den kan anvendes til at dække udgifter, der opstår som følge af aftaler indgået i henhold til artikel 218 i traktaten vedrørende tvistbilæggelse mellem investor og stat eller til at tilbageføre de bevillinger, der oprindeligt blev anvendt til at dække betalingen af et voldgifts- eller forligsbeløb eller enhver anden omkostning.

 

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen bistås af [Udvalget for Investeringsaftaler oprettet ved forordning [2010/197 COD]]. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

1. Kommissionen bistås af Udvalget for Investeringsaftaler oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1219/2012 af 12. december 2012 om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande1. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

 

–––––––––––––––––

 

1 EUT L 351 af 20.12.2012, s. 40.

 

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Kommissionen forelægger en rapport om anvendelsen af denne forordning for Europa-Parlamentet og Rådet med regelmæssige mellemrum. Den første rapport forelægges senest tre år efter denne forordnings ikrafttræden. Efterfølgende rapporter forelægges hvert tredje år derefter.

1. Kommissionen forelægger en detaljeret rapport om anvendelsen af denne forordning for Europa-Parlamentet og Rådet med regelmæssige mellemrum. Denne rapport skal indeholde alle relevante oplysninger, herunder en liste over de krav, der er fremsat over for Unionen eller medlemsstaterne, relaterede sager, afgørelser og den finansielle indvirkning på de pågældende budgetter. Den første rapport forelægges senest fem år efter denne forordnings ikrafttræden. Efterfølgende rapporter forelægges hvert tredje år derefter, medmindre budgetmyndigheden bestående af Europa-Parlamentet og Rådet beslutter noget andet.

 

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 21 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a. Kommissionen indsender årligt en liste over anmodninger om høringer fra klagere, krav og voldgiftsafgørelser til Europa-Parlamentet og Rådet.

 

 

PROCEDURE

Titel

En ramme for forvaltningen af det økonomiske ansvar ved tvistbilæggelse mellem investorer og stater for voldgiftsretter, der er oprettet ved internationale aftaler, som Den Europæiske Union er part i

Referencer

COM(2012)0335 – C7-0155/2012 – 2012/0163(COD)

Dato for høring af EP

21.6.2012

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

INTA

3.7.2012

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

DEVE

3.7.2012

BUDG

3.7.2012

ECON

3.7.2012

JURI

3.7.2012

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

DEVE

10.7.2012

BUDG

12.7.2012

ECON

11.9.2012

JURI

18.9.2012

Ordfører

       Dato for valg

Paweł Zalewski

11.10.2012

 

 

 

Behandling i udvalg

26.11.2012

23.1.2013

21.2.2013

 

Dato for vedtagelse

21.3.2013

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

24

3

4

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

William (The Earl of) Dartmouth, Laima Liucija Andrikienė, Maria Badia i Cutchet, Nora Berra, David Campbell Bannerman, Daniel Caspary, María Auxiliadora Correa Zamora, Marielle de Sarnez, Yannick Jadot, Metin Kazak, Franziska Keller, Bernd Lange, David Martin, Vital Moreira, Paul Murphy, Cristiana Muscardini, Franck Proust, Helmut Scholz, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Henri Weber, Iuliu Winkler, Jan Zahradil, Paweł Zalewski, Dan Dumitru Zamfirescu

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Josefa Andrés Barea, Silvana Koch-Mehrin, Elisabeth Köstinger, Katarína Neveďalová

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Petri Sarvamaa, Patrice Tirolien

Dato for indgivelse

26.3.2013