Mødedokument
19.4.2013
***I
BETÆNKNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
( KOM(2011)0290 – C7‑0135/2011 – 2011/0138(COD) )
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Agustín Díaz de Mera García Consuegra
PR_COD_1amCom
Tegnforklaring |
* Høringsprocedure *** Godkendelsesprocedure ***I Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling) ***II Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling) ***III Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)
(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt) |
Ændringsforslag til et udkast til retsakt |
I Parlamentets ændringsforslag er ændringer i udkastet til retsakt markeret med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i udkastet til retsakt, der foreslås rettet ved affattelsen af den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene.
Informationsblokken til ethvert ændringsforslag, der angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt. Passager fra en bestemmelse i en eksisterende retsakt, som ikke er medtaget i udkastet til retsakt, men som Parlamentet ønsker at ændre, er markeret med fede typer. Hvis Parlamentet ønsker, at tekst i sådanne passager skal udgå, er dette markeret med [...].
|
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 5
BEGRUNDELSE 18
UDTALELSE fra Udenrigsudvalget 22
PROCEDURE 28
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
( KOM(2011)0290 – C7‑0135/2011 – 2011/0138(COD) )
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( KOM(2011)0290 ),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 77, stk. 2, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7‑0135/2011),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til forretningsordenens artikel 55,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udenrigsudvalget ( A7-0139/2013 ),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG*
til Kommissionens forslag
---------------------------------------------------------
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a),
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure[1], og
ud fra følgende betragtninger:
▌
(3a) Fuld visumgensidighed er et mål, som Unionen bør forfølge proaktivt i sine forbindelser med tredjelande, idet dette bidrager til at gøre Unionens eksterne politik mere troværdig og konsekvent på internationalt plan.
(3b) Når der modtages meddelelse fra en medlemsstat om, at et tredjeland, der er opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2011, har besluttet at indføre visumpligt for den pågældende medlemsstats statsborgere, bør alle medlemsstaterne reagere i fællesskab og dermed give et EU-svar på en situation, der berører Unionen som helhed og giver mulighed for at behandle dens statsborgere forskelligt.
(3c) I denne forordning bør der fastlægges en mekanisme til midlertidig suspension af visumfritagelsen for et tredjeland på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001 i en nødsituation, hvor der er behov for en hurtig reaktion for at løse en eller flere medlemsstaters vanskeligheder, idet der tages højde for denne nødsituations overordnede følger for hele Unionen.
(3d) En væsentlig og pludselig stigning betyder, at tærsklen på 50 % er overskredet. Den kan også være lavere, hvis Kommissionen skønner dette i det specifikke tilfælde, som meddeles af den medlemsstat, der er under pres.
(3e) En lav anerkendelsesprocent betyder, at anerkendelsesprocenten for asylansøgninger er lavere end 3 %. Den kan også være højere, hvis Kommissionen skønner dette i det specifikke tilfælde, som meddeles af den medlemsstat, der er under pres.
(3f) Det er nødvendigt at undgå og imødegå enhver form for misbrug som følge af ophævelse af visumpligten for ophold af kortere varighed for statsborgere fra et bestemt tredjeland, hvis de udgør en trussel for medlemsstaternes offentlige orden og indre sikkerhed.
(3g) For at fastlægge en gennemsigtig og effektiv mekanisme til suspension af visumfritagelsen for statsborgere fra et tredjeland, der er opført på listen i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001, som et middel til gensidighed eller i en nødsituation, bør Kommissionen delegeres beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), vedrørende ændringer af bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001 for så vidt angår det tredjeland, for hvilket visumpligten midlertidigt genindføres. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet. I usædvanlige tilfælde i forbindelse med en nødsituation, hvor der er behov for en hurtig reaktion for at løse en eller flere medlemsstaters vanskeligheder, bør Kommissionen delegeres beføjelse til efter hasteproceduren at vedtage delegerede retsakter vedrørende ændringer af bilag II til forordning (EF) nr. 539/2011 for så vidt angår det tredjeland, for hvilket visumpligten midlertidigt genindføres.
▌
(6) Da ▌de for flygtninge og statsløse gældende visumregler, som blev indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1932/2006 af 21. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001, ikke gælder for sådanne personer, hvis de har bopæl i Det Forenede Kongerige eller Irland, er det nødvendigt at præcisere situationen vedrørende visumpligt for de flygtninge og statsløse personer, som har bopæl i Det Forenede Kongerige eller i Irland. Denne forordning bør lade det være op til medlemsstaterne selv at træffe beslutning om visumfritagelse eller -pligt for denne kategori af personer i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser. Kommissionen bør underrettes om alle sådanne beslutninger.
▌
(8) ▌Denne forordning bør fastlægge retsgrundlaget for visumpligten eller -fritagelsen for indehavere af rejsedokumenter udstedt af visse ▌enheder, som er underlagt international lovgivning, og som ikke er mellemstatslige internationale organisationer.
(8a) Forordning (EF) nr. 539/2001 berører ikke anvendelsen af de internationale aftaler, der er indgået af Det Europæiske Fællesskab, inden nævnte forordning trådte i kraft, og som indebærer, at det er nødvendigt at afvige fra de fælles visumregler, samtidig med at der tages hensyn til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.
(9) Denne forordning udgør en udvikling af Schengenreglerne, jf. protokollen om integration af Schengenreglerne i Den Europæiske Union, således som disse er defineret i bilag A til Rådets afgørelse 1999/435/EF[2] af 20. maj 1999 om definition af Schengenreglerne med henblik på, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om Den Europæiske Union, at fastsætte retsgrundlaget for de bestemmelser og afgørelser, der udgør Schengenreglerne.
(10) For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[3], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale[4].
(11) For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[5], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF[6].
(12) For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om dette lands associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne[7], henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i ▌afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse ▌2011/350/EU[8]▌.
(13) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Det Forenede Kongerige ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[9]. Det Forenede Kongerige deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.
(14) Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne[10]. Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland –
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 539/2001 foretages herved følgende ændringer:
1. I artikel 1 foretages herved følgende ændringer:
▌
(aa) Stk. 4 affattes således:
"4. Hvis et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, indfører, genindfører eller opretholder visumpligt over for en eller flere medlemsstaters statsborgere, finder følgende bestemmelser anvendelse:
a) Senest (30) dage efter, at det pågældende tredjeland har indført visumpligt, eller i de tilfælde, hvor en visumpligt opretholdes, senest (30) dage efter ikrafttrædelsen af denne forordning giver den eller de berørte medlemsstater Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen skriftlig meddelelse herom.
Denne meddelelse:
i) angiver datoen for gennemførelse af foranstaltningen og typen eller typerne af rejsedokumenter og visa, der er omfattet
ii) omfatter en detaljeret beskrivelse af de foreløbige foranstaltninger, som den eller de berørte medlemsstater har truffet med henblik på at sikre visumfritagelse for rejsende over for det pågældende tredjeland, og alle relevante oplysninger.
Oplysninger om meddelelsen offentliggøres straks af Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, herunder oplysninger om den dato, fra hvilken visumpligten finder anvendelse, og om typen eller typerne af rejsedokumenter og visa, der er omfattet.
Hvis tredjelandet beslutter at ophæve visumpligten, gives meddelelsen ikke, eller den trækkes tilbage.
b) Kommissionen tager umiddelbart efter datoen for offentliggørelsen af denne meddelelse og i samråd med den berørte medlemsstat kontakt til det pågældende tredjelands myndigheder med henblik på at genindføre eller indføre visumfritagelse for rejsende og informerer straks Europa-Parlamentet og Rådet om disse kontakter.
c) Hvis tredjelandet ikke senest (90) dage efter datoen for offentliggørelsen af meddelelsen eller meddelelserne har ophævet visumpligten på trods af alle de skridt, der er taget i overensstemmelse med litra b) på navnlig det politiske, økonomiske og handelsmæssige område, kan den eller de berørte medlemsstater anmode Kommissionen om at foreslå en suspension af visumfritagelsen for statsborgere i det pågældende tredjeland.
Hvis en medlemsstat fremsætter en sådan anmodning, underretter den Europa-Parlamentet og Rådet herom.
d) Kommissionen tager, når den overvejer de videre skridt, højde for resultaterne af de berørte medlemsstaters foranstaltninger, de i litra b) omhandlede kontakter med henblik på at genindføre eller indføre visumfritagelse for rejsende og konsekvenserne af suspensionen af fritagelsen for visumpligten for EU's og dets medlemsstaters eksterne forbindelser med det pågældende tredjeland.
e) Hvis det berørte tredjeland ikke senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen af meddelelsen har ophævet visumpligten, kan Kommissionen efter anmodning fra medlemsstaten eller på eget initiativ:
i) i overensstemmelse med artikel 4a og 4b vedtage en delegeret retsakt om ændring af bilag II og suspension for en periode på (12) måneder af visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland eller
ii) forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, hvori den vurderer situationen og anfører årsagerne til, at den ikke agter at suspendere visumfritagelsen. Kommissionen tager hensyn til alle relevante faktorer i denne rapport såsom resultaterne af den berørte medlemsstats foranstaltninger, de i litra b) omhandlede kontakter med henblik på at genindføre eller indføre visumfritagelse for rejsende og konsekvenserne af suspensionen af visumfritagelsen for EU's og dets medlemsstaters eksterne forbindelser med det pågældende tredjeland.
f) Hvis det pågældende tredjeland ikke senest 24 måneder efter datoen for offentliggørelsen af meddelelsen har ophævet visumpligten, vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 4a og 4b om ændring af bilag II og suspension af visumfritagelsen for statsborgere i dette tredjeland i en periode på 12 måneder.
g) Hvis det pågældende tredjeland ikke senest seks måneder efter datoen for ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt i litra e), nr. i), eller litra f) har ophævet visumpligten, kan Kommissionen forelægge et lovgivningsforslag, der skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, med henblik på at overføre anførelsen af tredjelandet fra bilag II til bilag I.
h) Procedurerne i litra e), f) og g) forhindrer ikke, at Kommissionen kan fremsætte forslag om ændring af denne forordning med henblik på til enhver tid at overføre anførelsen af tredjelandet fra bilag II til bilag I.
i) Hvis det pågældende tredjeland ophæver visumpligten, giver den eller de berørte medlemsstater omgående Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen meddelelse herom. Kommissionen offentliggør denne meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven. Virkningen af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til litra e), nr. i), eller litra f) ophører syv dage efter offentliggørelsen af meddelelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Hvis det pågældende tredjeland har indført visumpligt for to eller flere medlemsstaters statsborgere, finder dette først anvendelse efter offentliggørelsen af den sidste meddelelse."
j) Kommissionen vedtager ved hjælp af delegerede retsakter, jf. artikel 4b, hensigtsmæssige justeringer af bilag II for at afspejle ophøret af virkningen af de i litra i) omhandlede delegerede retsakter.
▌
(bb) Stk. 5 udgår.
2. Følgende artikler indsættes:
"Artikel 1a ▌
1. Uanset artikel 1, stk. 2, anvendes artikel 1, stk. 1, midlertidigt i nødsituationer som en sidste udvej i forhold til et tredjeland, der er anført i bilag II, når der træffes afgørelse herom i overensstemmelse med denne artikel.
2. En medlemsstat kan give Kommissionen meddelelse, hvis den står over for et eller flere af følgende forhold, som fører til en nødsituation, som den er ude af stand til selv at afbøde:
a) en væsentlig og pludselig stigning ▌i en periode på seks måneder i antallet af statsborgere fra et tredjeland anført i bilag II, som ▌opholder sig på en medlemsstats område uden ret hertil, sammenlignet med samme periode i det forudgående år
b) en væsentlig og pludselig stigning, der medfører et specifikt pres på asylsystemet, i en periode på seks måneder sammenlignet med samme periode i det forudgående år i antallet af asylansøgninger fra statsborgere i et tredjeland ▌anført i bilag II, for hvilke anerkendelsesprocenten er lav
c) en væsentlig og pludselig stigning ▌i en periode på seks måneder i antallet af afviste ansøgninger om tilbagetagelse fra en medlemsstat til et tredjeland anført i bilag II for dets egne statsborgere sammenlignet med samme periode i det forudgående år.
Meddelelsen skal anføre, hvilke årsager der ligger til grund for den, og omfatte relevante data og statistikker samt en detaljeret redegørelse for de foreløbige foranstaltninger, som den relevante medlemsstat har truffet med hensyn til at rette op på situationen. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet umiddelbart efter, at den har modtaget en sådan meddelelse fra den berørte medlemsstat.
3. Kommissionen undersøger meddelelsen eller meddelelserne fra en eller flere medlemsstater i henhold til stk. 2, idet den tager hensyn til:
a) antallet af medlemsstater, der berøres af de situationer, som er beskrevet i stk. 2
b) om stigningen er i overensstemmelse med stk. 2, litra a), b) eller c)
c) disse stigningers generelle indvirkning på migrationssituationen i Unionen, således som sidstnævnte fremgår af data fra medlemsstaterne
d) de rapporter, som Frontex, ▌Det Europæiske Asylstøttekontor eller Europol udarbejder, hvis omstændighederne i det specifikke tilfælde, der er givet meddelelse om, kræver det
e) det generelle spørgsmål om offentlig orden og indre sikkerhed i samråd med den eller de berørte medlemsstater.
Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af sin undersøgelse.
3a. Kommissionen tager hensyn til konsekvenserne af en suspension af visumfritagelsen for Unionens og dets medlemsstaters eksterne forbindelser med det pågældende tredjeland og arbejder tæt sammen med tredjelandet om at finde alternative langsigtede løsninger.
3b. Hvis Kommissionen på grundlag af den i stk. 3a omhandlede undersøgelse fastslår, at der er behov for tiltag, vedtager den inden for tre måneder efter at have modtaget meddelelsen i overensstemmelse med artikel 4a og 4b en delegeret retsakt om ændring af bilag II og suspension for en periode på (12) måneder af visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland.
Hvis det i tilfælde af en afgørelse om suspension af visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland er påkrævet af særligt hastende årsager, anvendes proceduren i artikel 4c på delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikel.
4. Inden udgangen af gyldighedsperioden for den delegerede retsakt, der er vedtaget i henhold til stk. 3b, fremsender Kommissionen i samarbejde med den eller de relevante medlemsstater en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten kan ledsages af et forslag om ændring af denne forordning med henblik på at overføre anførelsen af det relevante tredjeland til bilag I.
Artikel 1b
Senest fire år efter ikrafttrædelsen af denne forordning forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet med en vurdering af effektiviteten af gensidighedsmekanismen og suspensionsmekanismen og forelægger om nødvendigt et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning med henblik på at ændre de i artikel 1 og 1a omhandlede mekanismer. Europa-Parlamentet og Rådet behandler et sådant forslag efter den almindelige lovgivningsprocedure.”
4. I artikel 4 foretages herved følgende ændringer:
a) Stk. 1 affattes således:
"1. En medlemsstat kan fastsætte undtagelser fra visumpligten i artikel 1, stk. 1, eller fra visumfritagelsen i artikel 1, stk. 2, for:
a) indehavere af diplomatpas, tjenestepas/officielle pas og særlige pas
aa) medlemmer af besætningen inden for civil luftfart og skibsfart i forbindelse med udførelsen af deres opgaver
ab) medlemmer af besætningen inden for civil skibsfart, når de har landlov og er i besiddelse af identitetspapirer for søfarende udstedt i henhold til Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner (nr. 108 af 13. maj 1958 eller nr. 185 af 16. juni 2003) eller Den Internationale Søfartsorganisations konvention af 9. april 1965 om lettelse af international samfærdsel ad søvejen
ac) besætning og deltagere i nødhjælps- eller redningsaktioner i katastrofe- og ulykkestilfælde
b) besætning på skibe på internationale indre vandveje
c) indehavere af rejsedokumenter, der udstedes af mellemstatslige internationale organisationer, som en eller flere medlemsstater er medlem af, eller af andre enheder, som den berørte medlemsstat har anerkendt som værende underlagt international lovgivning, til ▌ansatte i disse organisationer eller enheder."
b) I stk. 2 tilføjes følgende litra ▌:
”d) konventionsflygtninge og statsløse og andre personer uden noget statsborgerskab, som har ophold i Det Forenede Kongerige eller Irland, og som er indehavere af et af Det Forenede Kongerige eller Irland udstedt rejsedokument, der anerkendes af den berørte medlemsstat, med forbehold af kravene i den europæiske overenskomst om ophævelse af visumtvang for flygtninge undertegnet den 20. april 1959 i Strasbourg."
▌
5. Følgende artikler indsættes:
"Artikel 4a
1.De i artikel 1, stk. 4, litra e), nr. i), artikel 1, stk. 4, litra f), og artikel 1a, stk. 3b, omhandlede delegerede retsakter skal ændre bilag II ved under anførelsen af det berørte tredjeland at indføje oplysninger om datoen for påbegyndelsen og datoen for ophøret af suspension af visumfritagelsen for statsborgere fra dette tredjeland.
2.De i artikel 1, stk. 4, litra e), nr. 1), artikel 1, stk. 4, litra f), og artikel 1a, stk. 3b, omhandlede delegerede retsakter skal fastsætte den dato, hvor suspension af visumfritagelsen skal træde i kraft, under hensyntagen til de tilgængelige ressourcer på medlemsstaternes konsulater. Denne dato skal ligge mellem seks og ni måneder efter datoen for meddelelsen om den delegerede retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 4b, stk. 4.
3.Som en undtagelse fra stk. 2 finder en delegeret retsakt vedtaget efter artikel 1a, stk. 3b, andet afsnit, anvendelse fra datoen for dens ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 4c.
4.Kommissionen kan forlænge gyldighedsperioden for de i artikel 1, stk. 4, litra e), nr. 1), artikel 1, stk. 4, litra f), og artikel 1a, stk. 3b, omhandlede retsakter med højst 12 måneder. Hvis Kommissionen har foreslået en ændring til denne forordning med henblik på at overføre anførelsen af tredjelandet til bilag I i henhold til artikel 1, stk. 4, litra g), artikel 1, stk. 4, litra h), eller artikel 1a, stk. 4, kan den forlænge gyldighedsperioden for den gældende delegerede retsakt med højst 12 måneder. Afgørelsen om at forlænge gyldighedsperioden for delegerede retsakter skal vedtages i overensstemmelse med artikel 4b og ændre bilag II i overensstemmelse med stk. 1.
Artikel 4b
1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 1, stk. 4, litra e), nr. i), artikel 1, stk. 4, litra f), artikel 1, stk. 4, litra j), og artikel 1a, stk. 3b, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra datoen for denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen udarbejder en rapport om delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. De delegerede beføjelser, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, litra e), nr. i), artikel 1, stk. 4, litra f), og artikel 1a, stk. 3b, kan når som helst tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Afgørelsen får virkning fra dagen efter sin offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende eller fra en senere dato, der fastsættes nærmere i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 1, stk. 4, litra e), nr. i), artikel 1, stk. 4, litra f), og artikel 1a, stk. 3b, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på (to) måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Artikel 4c
1. Delegerede retsakter vedtaget i henhold til denne artikel træder i kraft straks og anvendes, så længe der ikke er gjort indsigelse i henhold til stk. 2. I meddelelsen til Europa-Parlamentet og Rådet af en delegeret retsakt anføres begrundelsen for anvendelse af hasteproceduren.
2. Europa-Parlamentet eller Rådet kan efter proceduren i artikel 4b, stk. 5, gøre indsigelse mod en delegeret retsakt. I så fald skal Kommissionen ophæve retsakten straks efter Europa-Parlamentets eller Rådets meddelelse af afgørelsen om at gøre indsigelse.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand
BEGRUNDELSE
Forordning (EF) nr. 539/2001 indeholder en liste over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af EU’s ydre grænser, og en liste over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget fra dette krav. Denne forordning fastsætter betingelserne for, hvornår statsborgere i et tredjeland kan nyde godt af visumfrihed til kortvarige ophold på EU's område.
Afgørelsen om visumfritagelse træffes efter en evaluering af det pågældende land i forbindelse med irregulær indvandring, offentlig orden og sikkerhed, EU’s eksterne forbindelser, den territoriale samhørighed og princippet om gensidighed.
Det foreliggende forslag til ændring af forordning 539/2001 har til formål at fastsætte en beskyttelsesklausul, der gør det muligt at iværksætte en hurtig og midlertidig suspension af visumfritagelsen i nødsituationer, at ændre gensidighedsmekanismen, at fastlægge definitioner i overensstemmelse med fællesskabskodeksen for visa, at fastsætte betingelserne for visumfritagelse for statsborgere i et tredjeland, flygtninge og statsløse, bestemte kategorier af statsborgere i lande uden for EU og indehavere af laissez-passer eller pas udstedt af enheder, som er underlagt international lovgivning og endelig at fastlægge medlemsstaternes forpligtelser i henhold til internationale aftaler.
ORDFØRERENS BETRAGTNINGER
Denne betænkning skal bl.a. give en objektiv oversigt over alle de elementer, der behandles i den, og ikke blot vurderer EU-perspektiverne, men også situationen for lande uden for EU.
Det virker selvmodsigende, at visum inden for EU betragtes som et nødvendigt instrument til at kontrollere den øgede irregulære indvandring, og at det samtidigt skulle være overraskende, at lande uden for EU kan opstille dette krav med samme formål for øje.
Den fælles visumpolitik er et grundlæggende element på indvandringsområdet, hvorved visum kommer til at spille en væsentlig rolle som kontrolinstrument i forbindelse med irregulær indvandring.
Forslaget til ændring af forordningen er Kommissionens reaktion på det misbrug, som den fælles visumordning i den senere tid har været genstand for. Det har kunnet konstateres, at et betydeligt antal borgere fra tredjelande har gjort brug af visumfritagelsen og er rejst til EU’s område for at søge om international beskyttelse på et lidet berettiget grundlag.
Kommissionens forslag begrænser sig langt fra til at fastsætte bestemmelser af rent teknisk karakter, men indeholder bestemmelser af betydelig politisk rækkevidde. Indførelsen af den såkaldte beskyttelsesklausul udgør tillige med gensidighedsmekanismen instrumenter, der kan få indflydelse på EU’s internationale forbindelser.
For så vidt angår terminologien, har Europa-Parlamentet allerede ved flere lejligheder gjort opmærksom på, at termen indvandring, når denne sker i en form, der er i strid med bestemmelserne i medlemsstaternes lovgivning, ikke på må knyttes til betegnelsen ”ulovlig”, men skal knyttes til betegnelserne ”irregulær” eller ”illegal”.
Sikkerhedsklausul: Dette instrument bør have en mere dækkende betegnelse, eftersom formålet med den er at "suspendere" visumfritagelsen, når der foreligger bestemte omstændigheder, og det ville derfor måske være mere passende at anvende et andet udtryk såsom "suspensionsklausul" eller "suspensionsmekanisme" eller simpelthen fjerne den nuværende betegnelse.
Betegnelsen på denne klausul rejser forskellige spørgsmål. For det første er det nødvendigt at konkretisere, om iværksættelsen af den skal følge strikte kriterier, sådan som Kommissionen går ind for, eller om den tværtimod kan iværksættes på mere fleksibel måde, sådan som nogle medlemsstaterne mener.
Det forekommer logisk, at mekanismen kun kan iværksættes i meget konkrete nødstilfælde, hvor der er påvist en "væsentlig" og pludselig stigning i antallet af irregulære indvandrere eller af ubegrundede anmodninger om international beskyttelse.
Afgørelsen om, hvornår stigningen er stor nok, og hvornår det derfor er berettiget at iværksætte en suspension af visumfritagelsen, træffes ikke blot på grundlag af, at man når op på de procentsatser, der er anført i forslaget til ændring af forordning 539/2011, men når evalueringsprocessen i det enkelte tilfælde tilsiger, at det er tilrådeligt. Som følge heraf skal Kommissionen undersøge meddelelsen fra den pågældende medlemsstat samt de indgivne data og statistikker, rapporter fra Frontex og det europæiske asylstøttekontor eller Europol, alt efter omstændighederne, og den samlede virkning af en stigende indvandring for EU.
Spørgsmålet om anvendelse af procentsatserne som objektivt element i forbindelse med indledning af evalueringsproceduren er således ikke spor tilfredsstillende. Procentsatserne må kun bruges netop til dette formål, dvs. til indledning af evalueringsprocessen. Først efter at have foretaget en fuldstændig evaluering af hvert enkelt tilfælde kan Kommissionen afgøre, om de undersøgte omstændigheder er tilstrækkelig alvorlige til at iværksætte en suspension af visumfritagelsen. Sådanne omstændigheder bør svare til en ”væsentlig” stigning i omfanget af irregulær indvandring eller i anmodningerne om international beskyttelse sammenlignet med den foregående etårsperiode.
For så vidt angår komitologiproceduren, vil det være ønskeligt, at Europa-Parlamentet kan deltage i den lige fra begyndelsen, hvor Kommissionen træffer afgørelse om at undersøge en anmodning fra en given medlemsstat, og desuden bør denne anmodning videregives til Europa-Parlamentet. Det vil sige, at Europa-Parlamentet skal underrettes samtidigt med Kommissionen, når en medlemsstat indgiver en anmodning om suspension, og ikke først, når indledningen af komitologiproceduren bekendtgøres.
Med hensyn til gensidighed: Det er et af de principper, der har givet inspiration til den fælles visumpolitik, idet det er nødvendigt, at et tredjeland, der nyder godt af visumfritagelse, giver EU-borgerne den samme fordel.
Men selv om det er rigtigt, at dette princip har givet inspiration til vores politik på dette område, må det ikke være et argument for at rejse tvivl om lovligheden af den visumpligt, som et tredjeland pålægger borgerne fra en bestemt medlemsstat, når tredjelandet mener, at medlemsstaten er blevet et udgangspunkt for irregulær indvandring.
På dette punkt kan det være nødvendigt at erindre, hvorfor EU-borgere anmoder om internationalt beskyttelse uden for EU. Hvad enten det er rigtigt eller ej, at de fleste af disse anmodninger har rent økonomiske årsager, der er knyttet til de forventninger, som vækkes af meget generøse asylordninger, er det imidlertid vigtigt at anerkende, at det er nødvendigt at styrke EU's ordninger for integration af mindretal, hvilket er et område, der hører under medlemsstaternes kompetence, men hvor EU måske burde sørge for at gøre en indsats og finde frem til en fælles fremgangsmåde.
For så vidt angår selve gensidigheden, er det på trods af Kommissionens udtalelser åbenlyst, at det nuværende system, som ændret ved forordning 851/2005, ikke er effektivt. Selv om man ikke behøver at genindføre den automatik, der oprindeligt var forudset i forordning 539/2001, er det nødvendigt at foretage en gennemgribende revision af den nuværende mekanisme med henblik på at sikre en ensartet indsats og solidaritet mellem medlemsstaterne. Andre hensyn som f.eks. EU’s handelsforbindelser burde ikke bringe grundpillerne for den fælles visumpolitik i fare.
I denne forbindelse er det nødvendigt at nå målene i skriftlig erklæring 2011/2053[11], som blev vedtaget i marts 2011, hvori Europa-Parlamentet anmodede Kommissionen og Rådet om at lægge pres på de tredjelande, der ikke overholdt gensidighedsordningen og understregede, at det var nødvendigt at genindføre visumkravet, hvis ikke der kom en positiv reaktion fra det pågældende lands side. I den forbindelse opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at oprette ”en ny mekanisme, som garanterer fuld gensidighed på visumområdet for alle medlemsstater, idet det sikres, at såfremt et land uden for EU bryder med denne gensidighed, vil alle medlemsstaterne øjeblikkeligt indføre visumpligt for det pågældende lands statsborgere”.
Den 14. juli 2009 genindførte Canada visumpligt før tjekkiske statsborgere. Siden da er der gået to et halvt år, uden at Canada har trukket sin afgørelse tilbage på trods af det pres, som Kommissionen måtte have lagt på landet.
Den kendsgerning, at der ikke er blevet fundet en positiv løsning i denne sag skaber en yderst uheldig præcedens for EU’s fælles visumpolitik og afslører svaghederne ved den gældende mekanisme. Det er derfor nødvendigt at finde en mere effektiv mekanisme, der gør det mulighed for EU at reagere om ikke automatisk så dog hurtigt, når princippet om gensidighed ikke respekteres.
Det ville være tilstrækkeligt at genindføre visumpligten midlertidigt i en rimelig, men tilstrækkelig lang periode til, at tredjelandet kan genoverveje sin afgørelse og EU kan tilbyde garantier i forbindelse med irregulær indvandring. Når den pågældende periode var udløbet, kunne Kommissionen foreslå at indføje det pågældende land i bilag I til forordning 539/2001.
Situationen for tjenesteudbydere fra tredjelande: Henvisningen til statsborgere i et konkret land, som her Tyrkiet, er logisk, i betragtning af at der i øjeblikket er tale om et enkeltstående tilfælde. Det ville imidlertid være uhensigtsmæssigt kun at henvise til denne situation, især fordi EU-Domstolens retspraksis kan medføre nye ændringer af forordningen, hvis lignende situationer skal behandles i fremtiden. Forslaget til forordning bør derfor ændres, således at det anføres, at der tages hensyn til Domstolens retspraksis, uden at nationaliteten på statsborgere fra lande uden for EU angives.
Andre spørgsmål: De resterende spørgsmål, som indgår i reformen, er af mere teknisk art og udgør ikke noget problem i denne henseende.
Nye definitioner: De ajourføres i overensstemmelse med definitionerne i visumkodeksen, og der tages hensyn til EU-Domstolens fortolkning af kortvarigt ophold.
Flygtninge og statsløse med bopæl i Det Forenede Kongerige eller i Irland: Da der ikke findes nogen gensidig anerkendelse af visa eller nogen ækvivalens med lignende instrumenter eller opholdstilladelser for disse to medlemsstater, giver forslaget til forordning medlemsstaterne mulighed for selv at træffe afgørelse om fritagelse for eller opretholdelse af visumpligten for denne kategori af personer.
Harmonisering i forbindelse med visse kategorier af tredjelandsstatsborgere: Forordningen giver mulighed for, at medlemsstaterne kan fjerne visumkravet til fordel for visse kategorier af statsborgere i lande uden for EU, nærmere bestemt for besætninger i den civile luft- og skibsfart, indehavere af diplomatpas, særlige pas, officielle pas eller pas udstedt af mellemstatslige internationale organisationer eller andre enheder underlagt international lovgivning.
24.11.2011
UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
( KOM(2011)0290 – C7‑0135/2011 – 2011/0138(COD) )
Ordfører for udtalelse: Andrey Kovatchev
KORT BEGRUNDELSE
Udenrigsudvalget glæder sig over Kommissionens forslag om ændring af forordning (EF) nr. 539/2001.
Som anført i Kommissionens forslag er det nødvendigt at opdatere gensidighedsmekanismen for at sikre, at den stemmer fuldt overens med bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Udenrigsudvalget er enigt i, at den nuværende gensidighedsmekanisme har vist sig at være effektiv og ikke har brug for andre ændringer end den nødvendige kodificering. Det er endvidere Udenrigsudvalgets opfattelse, at det er nødvendigt med drøftelser i Rådet og Europa-Parlamentet, inden Kommissionen forelægger sit forslag om midlertidig genindførelse af visumpligten for et tredjeland.
Med hensyn til forslaget om indførelse af en beskyttelsesklausul erkender udvalget, at selve eksistensen af en sådan klausul, som vil skabe en generel ramme for fremtiden, kunne være med til at overvinde visse medlemsstaters modvilje mod at bane vej for yderligere visumliberaliseringsprocesser og øge gennemsigtigheden af EU's politikker og beslutningsmekanismer for EU's partnere.
Udvalget forstår behovet for de i den nye artikel 1a foreslåede forholdsmæssige indikatorer, men mener, at der skal væsentlige stigninger i reelle tal til for at udløse beskyttelsesklausulen. Det glæder sig over, at Kommissionen ikke går ind for automatisme, men derimod for, at der ved vurdering af, om det er hensigtsmæssigt at suspendere visumfritagelsen for et tredjeland, skal tages højde for antallet af berørte medlemsstater og for den opståede "nødsituations" generelle indvirkning på migrationssituationen i EU.
Udvalget insisterer desuden på, at Kommissionen ved enhver vurdering af en "nødsituation" bør tage hensyn til den bredere udenrigspolitiske sammenhæng for EU's vedkommende og navnlig til de følger, som suspensionen af en visumfritagelse kunne få for EU's politikker over for og omdømme i det berørte tredjeland og dettes nabolande. Indrømmelse af visumfritagelse er altid ét element i de bredere forbindelser mellem EU og et tredjeland eller en region. Genindførelse af visumpligt kan derfor ikke ses isoleret fra denne bredere proces og bør navnlig ikke bringe konsekvensen i EU's eksterne politikker i fare.
Udvalget foreslår derfor, at Kommissionen ikke blot undersøger en medlemsstats meddelelse på grundlag af data forelagt af medlemsstaten og rapporter udarbejdet af FRONTEX og/eller Det Europæiske Asylstøttekontor, men også på grundlag af en vurdering udarbejdet af EU-Udenrigstjenesten (EEAS). Kommissionens relevante tjenestegrene samt FRONTEX og Det Europæiske Asylstøttekontor bør derfor inddrage EEAS i processen så tidligt som muligt.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Ændringsforslag 1
Forslag til forordning
Betragtning 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(1) I denne forordning fastlægges en visumbeskyttelsesklausul, som sikrer en hurtig, midlertidig suspension af visumfritagelsen for et tredjeland på positivlisten i en nødsituation, hvor der er behov for en hurtig reaktion for at løse en eller flere medlemsstaters vanskeligheder, idet der tages højde for denne nødsituations overordnede følger for hele Den Europæiske Union. | (1) I denne forordning fastlægges en visumbeskyttelsesklausul, som sikrer en hurtig, midlertidig suspension af visumfritagelsen for et tredjeland på positivlisten i en nødsituation, hvor der er behov for en hurtig reaktion for at løse en eller flere medlemsstaters vanskeligheder, idet der tages højde for denne nødsituations overordnede følger for hele Den Europæiske Union og for de følger, som en suspension af visumfritagelsen kan få for dennes udenrigspolitiske forbindelser med tredjelande. |
Begrundelse
Det er vigtigt at understrege, at det også er nødvendigt at være opmærksom på de følger, som en genindførelse af visumpligten kan få for EU's udenrigspolitik og forbindelserne med tredjelande.
Ændringsforslag 2
Forslag til forordning
Artikel 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 539/2001
Artikel 1a - stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Stk. 2 til 5 i denne artikel finder anvendelse, hvor en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation kendetegnet ved et af følgende forhold: | 1. Stk. 2 til 5 i denne artikel finder anvendelse, hvor en eller flere medlemsstater står over for en nødsituation kendetegnet ved et af følgende forhold: |
a) en pludselig stigning på mindst 50 % i en periode på seks måneder i antallet af statsborgere fra et tredjeland, som er anført i bilag II, som ulovligt opholder sig på en medlemsstats område, sammenlignet med den foregående periode på seks måneder | a) en pludselig og væsentlig stigning, som har alvorlige konsekvenser for den generelle migrationssituation i de berørte medlemsstater, i en periode på seks måneder i antallet af statsborgere fra et tredjeland, som er anført i bilag II, som ulovligt opholder sig på en medlemsstats område, sammenlignet med den samme periode i det foregående år |
b) en pludselig stigning på mindst 50 % i en periode på seks måneder sammenlignet med den foregående periode på seks måneder i antallet af asylansøgninger fra statsborgere i et tredjeland, som er anført i bilag II, og en anerkendelsesprocent for disse ansøgninger på under 3 % i den foregående periode på seks måneder | b) en pludselig og væsentlig stigning, som har alvorlige konsekvenser for den generelle migrationssituation i de berørte medlemsstater, i en periode på seks måneder sammenlignet med den samme periode i det foregående år i antallet af asylansøgninger fra statsborgere i et tredjeland, som er anført i bilag II, og en anerkendelsesprocent for disse ansøgninger på under 3 % i den foregående periode på seks måneder |
c) en pludselig stigning på mindst 50 % i en periode på seks måneder i antallet af afviste ansøgninger om tilbagetagelse fra en medlemsstat til et tredjeland, som er anført i bilag II, for sine egne statsborgere sammenlignet med den foregående periode på seks måneder. | c) en pludselig og væsentlig stigning, som har alvorlige konsekvenser for den generelle migrationssituation i de berørte medlemsstater, i en periode på seks måneder i antallet af afviste ansøgninger om tilbagetagelse fra en medlemsstat til et tredjeland, som er anført i bilag II, for sine egne statsborgere sammenlignet med den samme periode i det foregående år. |
Ændringsforslag 3
Forslag til forordning
Artikel 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 539/2001
Artikel 1a – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Kommissionen skal undersøge meddelelsen, idet den tager højde for antallet af medlemsstater, der påvirkes af de situationer, som er beskrevet i stk. 1, og disse stigningers generelle indvirkning på migrationssituationen i Unionen, idet sidstnævnte fremgår af data fra medlemsstaterne og rapporter udarbejdet af FRONTEX og/eller det europæiske asylstøttekontor, og senest tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen kan Kommissionen træffe en gennemførelsesafgørelse om at suspendere visumfritagelsen for statsborgere i det relevante tredjeland i en periode på seks måneder. Gennemførelsesafgørelsen vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 4a, stk. 2. I gennemførelsesafgørelsen fastlægges den dato, hvor suspensionen af visumfritagelsen skal træde i kraft. | 3. Kommissionen skal undersøge meddelelsen, idet den tager højde for antallet af medlemsstater, der påvirkes af de situationer, som er beskrevet i stk. 1, og disse stigningers generelle indvirkning på migrationssituationen i Unionen, idet sidstnævnte fremgår af data fra medlemsstaterne og rapporter udarbejdet af FRONTEX og/eller det europæiske asylstøttekontor. Kommissionen tager også, på grundlag af en rapport udarbejdet af EU-Udenrigstjenesten, højde for de følger, som en eventuel genindførelse af visumpligten kunne få for Unionens politikker over for og omdømme i det berørte tredjeland og dettes nabolande. Senest tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen kan Kommissionen træffe en gennemførelsesafgørelse om at suspendere visumfritagelsen for statsborgere i det relevante tredjeland i en periode på seks måneder. Gennemførelsesafgørelsen vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 4a, stk. 2. I gennemførelsesafgørelsen fastlægges den dato, hvor suspensionen af visumfritagelsen skal træde i kraft. |
Ændringsforslag 4
Forslag til forordning
Artikel 1 – nr. 2
Forordning (EF) nr. 539/2001
Artikel 1a - stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Kommissionen skal undersøge meddelelsen, idet den tager højde for antallet af medlemsstater, der påvirkes af de situationer, som er beskrevet i stk. 1, og disse stigningers generelle indvirkning på migrationssituationen i Unionen, idet sidstnævnte fremgår af data fra medlemsstaterne og rapporter udarbejdet af FRONTEX og/eller det europæiske asylstøttekontor, og senest tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen kan Kommissionen træffe en gennemførelsesafgørelse om at suspendere visumfritagelsen for statsborgere i det relevante tredjeland i en periode på seks måneder. Gennemførelsesafgørelsen vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 4a, stk. 2. I gennemførelsesafgørelsen fastlægges den dato, hvor suspensionen af visumfritagelsen skal træde i kraft. | 3. Kommissionen skal ufortøvet underrette Europa-Parlamentet og Rådet om den meddelelse, den har modtaget fra den relevante medlemsstat, og undersøge meddelelsen, idet den tager højde for antallet af medlemsstater, der påvirkes af de situationer, som er beskrevet i stk. 1, og disse stigningers generelle indvirkning på migrationssituationen i Unionen, idet sidstnævnte fremgår af data fra medlemsstaterne og rapporter udarbejdet af FRONTEX og/eller det europæiske asylstøttekontor, og senest tre måneder efter modtagelsen af meddelelsen sender Kommissionen resultaterne af sin undersøgelse til Europa-Parlamentet og Rådet, som afgiver udtalelse på betimelig vis, hvorefter Kommissionen kan træffe en gennemførelsesafgørelse om at suspendere visumfritagelsen for statsborgere i det relevante tredjeland i en periode på seks måneder. Gennemførelsesafgørelsen vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 4a, stk. 2. I gennemførelsesafgørelsen fastlægges den dato, hvor suspensionen af visumfritagelsen skal træde i kraft. |
PROCEDURE
Titel | Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav | |||
Referencer | KOM(2011)0290 – C7-0135/2011 – 2011/0138(COD) | |||
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | LIBE 9.6.2011 |
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | AFET 9.6.2011 |
|
|
|
Ordfører Dato for valg | Andrey Kovatchev 21.6.2011 |
|
|
|
Dato for vedtagelse | 22.11.2011 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 40 1 2 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Frieda Brepoels, Elmar Brok, Marietta Giannakou, Andrzej Grzyb, Takis Hadjigeorgiou, Anna Ibrisagic, Othmar Karas, Ioannis Kasoulides, Evgeni Kirilov, Andrey Kovatchev, Eduard Kukan, Krzysztof Lisek, Sabine Lösing, Ulrike Lunacek, Barry Madlener, Francisco José Millán Mon, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols, Justas Vincas Paleckis, Ioan Mircea Paşcu, Cristian Dan Preda, Libor Rouček, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Saryusz-Wolski, Werner Schulz, Marek Siwiec, Charles Tannock, Inese Vaidere, Kristian Vigenin | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Laima Liucija Andrikienė, Elena Băsescu, Tanja Fajon, Diogo Feio, Monica Luisa Macovei, Emilio Menéndez del Valle, György Schöpflin, Traian Ungureanu, Ivo Vajgl, Renate Weber, Janusz Władysław Zemke | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 | Luís Paulo Alves, Sylvie Guillaume, Vladimir Urutchev | |||
PROCEDURE
Titel | Ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav | |||
Referencer | COM(2011)0290 – C7-0135/2011 – 2011/0138(COD) | |||
Dato for høring af EP | 24.5.2011 |
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | LIBE 9.6.2011 |
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | AFET 9.6.2011 |
|
|
|
Ordfører Dato for valg | Agustín Díaz de Mera García Consuegra 12.7.2011 |
|
|
|
Behandling i udvalg | 31.8.2011 | 29.11.2011 | 8.4.2013 |
|
Dato for vedtagelse | 8.4.2013 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 33 7 3 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Jan Philipp Albrecht, Edit Bauer, Emine Bozkurt, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Philip Claeys, Carlos Coelho, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Ioan Enciu, Frank Engel, Cornelia Ernst, Hélène Flautre, Kinga Gál, Kinga Göncz, Ágnes Hankiss, Anna Hedh, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Timothy Kirkhope, Monica Luisa Macovei, Véronique Mathieu Houillon, Anthea McIntyre, Nuno Melo, Claude Moraes, Georgios Papanikolaou, Jacek Protasiewicz, Carmen Romero López, Birgit Sippel, Rui Tavares, Nils Torvalds, Wim van de Camp, Josef Weidenholzer, Tatjana Ždanoka, Auke Zijlstra | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Jan Mulder, Salvador Sedó i Alabart, Marie-Christine Vergiat | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2 | Preslav Borissov, Verónica Lope Fontagné, Gabriel Mato Adrover, Vittorio Prodi, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra | |||
Dato for indgivelse | 23.4.2013 | |||