Mødedokument

A7-0321/2013

4.10.2013

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer

( COM(2011)0814 – C7‑0464/2011 – 2011/0392(COD) )

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Marian-Jean Marinescu

PR_COD_1amCom

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  112

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget  117

UDTALELSE fra Budgetudvalget  137

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget  152

PROCEDURE  176

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer

( COM(2011)0814 – C7‑0464/2011 – 2011/0392(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2011)0814 ),

–der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C7-0464/2011),

–der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 28. marts 2012[1],

–efter høring af Regionsudvalget,

–der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 11. september 2013 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Budgetudvalget og Transport og Turismeudvalget ( A7-0321/2013 ),

1.vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

4.pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

PE-CONS No/YY - 2011/0392(COD)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) nr. …/2013

af

om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[2],

efter høring af Regionsudvalget ▌,

efter den almindelige lovgivningsprocedure[3], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Formålet med den europæiske satellitbaserede navigationspolitik er at forsyne Unionen med to satellitnavigationssystemer, systemet etableret under programmet Galileo og systemet Egnos (i det følgende benævnt "systemerne"). Disse systemer er etableret henholdsvis under programmerne Galileo og Egnos (i det følgende benævnt "programmerne"). Hver infrastruktur består af satellitter og et net af jordstationer.

(2)  Galileoprogrammet har til formål at etablere og drive den første infrastruktur for satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål, som kan bruges af en række offentlige og private aktører i Europa og på verdensplan. Det system, der etableres under Galileoprogrammet, fungerer uafhængigt af andre eksisterende eller eventuelle fremtidige systemer og bidrager dermed bl.a. til den strategiske autonomi for Unionen, hvilket blev understreget i 2007 af Europa-Parlamentet og Rådet.

(3)  Egnosprogrammet har til formål at forbedre kvaliteten af åbne signaler fra eksisterende globale satellitnavigationssystemer (i det følgende benævnt "GNSS") samt signalerne fra den åbne tjeneste, som tilbydes af systemet etableret under Galileoprogrammet, når disse bliver tilgængelige. De tjenester, som Egnosprogrammet leverer, bør som en prioritet dække området af medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa, herunder i denne forbindelse Azorerne, De Kanariske Øer og Madeira.

(4)  Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget har konsekvent bakket fuldt op om programmerne.

(5)  Da programmerne befinder sig på et fremskredent udviklingsstadie, og systemerne har nået driftsfasen, er det nødvendigt, at de får et specifikt retsgrundlag, der opfylder deres behov, navnlig med hensyn til styring og sikkerhed, og sikrer en sund økonomisk forvaltning og fremmer anvendelsen af systemerne.

(6)  De systemer, der oprettes under de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer, er infrastrukturer oprettet som transeuropæiske net, hvis anvendelse rækker langt ud over medlemsstaternes nationale grænser. Endvidere bidrager de tjenester, der tilbydes gennem disse systemer, til en lang række af økonomiske og sociale aktiviteter, herunder udvikling af transeuropæiske net inden for transport-, telekommunikations- og energiinfrastrukturer.

(7)  Programmerne ▌er et industripolitisk redskab og indgår i Europa 2020-strategien, som det blev foreslået af Kommissionen i meddelelsen af 17. november 2010 "En integreret industripolitik for en globaliseret verden - Fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed ▌. De er også nævnt i Kommissionens meddelelse af 4. april 2011 "En EU-rumstrategi til gavn for borgerne"▌. Programmerne indebærer mange fordele for Unionens økonomi og borgere, hvis anslåede samlede værdi er ca. 130 mia. EUR for perioden 2014-2034.

(7a)   Et stigende antal økonomiske sektorer, navnlig transport-, telekommunikations-, landbrugs- og energisektoren bruger i stigende omfang satellitbaserede navigationssystemer. Offentlige myndigheder kan også drage fordel af disse systemer inden for forskellige områder som f.eks. redningstjenester, politi, krisestyring eller grænseforvaltning. Udviklingen af anvendelsen af satellitnavigation giver enorme fordele til økonomien, samfundet og miljøet. Disse socioøkonomiske fordele opdeles i tre hovedkategorier: direkte fordele som følge af væksten i rummarkedet, direkte fordele på grund af væksten på GNSS-downstreammarkedet og -tjenester, og indirekte fordele på grund af fremkomsten af nye applikationer inden for sektorer eller teknologioverførsel til andre sektorer, der begge fører til nye markedsmuligheder i andre sektorer, produktivitetsgevinster på tværs af industrier og fordele for offentligheden, der skabes ved en reduktion af forureningen og et bedre sikkerhedsniveau. Det er derfor vigtigt, at Unionen støtter udviklingen af applikationer og tjenester, der er baseret på systemerne. Dette vil gøre det muligt for Unionens borgere at nyde godt af fordelene ved systemet og sikre, at offentlighedens tillid til programmerne bevares. Det passende instrument til at finansiere forsknings- og innovationsaktiviteter i forbindelse med udvikling af disse applikationer er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. .../2013 af ... [om oprettelse af Horisont 2020 - rammeprogrammet for forskning og innovation (2014-2020)][4] (i det følgende benævnt "Horisont 2020-programmet"). En meget specifik forudgående del i forsknings- og udviklingsaktiviteterne bør finansieres fra budgettet, der er afsat til programmerne i medfør af denne forordning, hvis disse aktiviteter vedrører grundlæggende elementer som f.eks. et chipsæt eller en modtager, der understøtter Galileo, der vil gøre det lettere at udvikle applikationer på tværs af forskellige sektorer i økonomien. Denne finansiering bør dog ikke bringe etableringen og ibrugtagningen samt driften af infrastrukturen, der er etableret under programmerne, i fare.

(8)  Som følge af den øgede brug af satellitnavigation inden for mange aktivitetsområder kan afbrydelser i tjenesterne medføre omfattende skader i det moderne samfund og medføre tab for mange økonomiske aktører. Derudover er satellitnavigationssystemer på grund af deres strategiske betydning infrastrukturer, der er særligt følsomme over for misbrug. De nævnte forhold kan få indvirkning på Unionens, medlemsstaternes og borgernes sikkerhed. Der bør derfor tages højde for sikkerhedskravene ved udformningen, etableringen og driften af de infrastrukturer, der er etableret under programmerne i henhold til standardpraksis.

(9)  Galileoprogrammet omfatter en definitionsfase, som er blevet afsluttet, en udviklings- og valideringsfase indtil 2013, en etablerings- og ibrugtagningsfase, som indledtes i 2008 og forventes afsluttet i 2020, og en driftsfase, som gradvist skulle kunne indledes i 2014/2015, således at hele systemet er fuldt ud operationelt i 2020. De fire første operationelle satellitter bør bygges og opsendes under udviklings- og valideringsfasen, mens den samlede konstellation af satellitter bør færdiggøres under etablerings- og ibrugtagningsfasen, og opgraderingen bør finde sted under driftsfasen. Den tilknyttede jordbaserede infrastruktur bør udvikles og drives i overensstemmelse hermed.

(10)  Egnosprogrammet er i driftsfasen, efter at den åbne tjeneste og tjenesten "Safety of Life" erklæredes for operationelle i henholdsvis oktober 2009 og marts 2011. Under hensyntagen til tekniske og finansielle hindringer og på grundlag af internationale aftaler kan den geografiske dækning for disse tjenester, der leveres af Egnossystemet, udvides til andre dele af verden, navnlig områder i kandidatlande, tredjelande, som tilhører det fælles europæiske luftrum, og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik. Denne udvidelse til andre dele af verden bør dog ikke finansieres ved hjælp af budgetbevillinger, der er afsat til programmerne i henhold til Rådets forordning (EU) nr. .../2013 af ... [om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020][5] og bør ikke forsinke udvidelsen af dækningen på medlemsstaternes område, der geografisk er beliggende i Europa.

(10a)  Den oprindelige udformning af Galileos livskritiske tjeneste som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo)[6] er blevet omprofileret for at sikre interoperabilitet med andre GNSS'er, reagere effektivt på behovene hos brugere af livskritiske tjenester og reducere kompleksiteten, risiciene, udgifterne ved den krævede infrastruktur.

(10b)  For at maksimere anvendelsen af Egnos' livkritiske tjeneste bør den leveres uden direkte brugerbetaling. Galileos statsregulerede tjeneste (PRS) bør også leveres vederlagsfrit til de følgende PRS-deltagere, jf. artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1104/2011/EU af 25. oktober 2011 om reglerne for adgang til den statsregulerede tjeneste, der leveres af det globale satellitbaserede navigationssystem etableret under Galileo-programmet[7]: medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) og behørigt autoriserede EU-agenturer. Dette bør ikke anses for at indvirke på bestemmelserne om omkostningerne ved driften af en kompetent PRS-myndighed som fastsat i afgørelse nr. 1104/2011/EU.

(11)  Med henblik på at optimere anvendelsen af de leverede tjenester, bør systemer, net og tjenester fra programmerne ▌både være kompatible og interoperable indbyrdes og så vidt muligt med andre satellitnavigationssystemer samt med traditionelle navigationsmetoder, hvis dette er fastsat i en international aftale, uden at dette berører målsætningen om strategisk autonomi.

(12)  Eftersom Unionen i princippet finansierer programmerne fuldt ud, bør Unionen gøres til ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som er skabt eller udviklet inden for rammerne af disse programmer. For fuldt ud at respektere alle grundlæggende rettigheder vedrørende ejendomsret bør der indgås de nødvendige aftaler med de nuværende ejere, navnlig vedrørende væsentlige dele af infrastrukturen og dennes sikkerhed. Det bør være underforstået, at bestemmelsen om ejendomsret til immaterielle aktiver ikke gælder immaterielle rettigheder, som ikke kan overdrages i henhold til de relevante nationale love. Denne EU-ejendomsret udelukker ikke, at Unionen i overensstemmelse med denne forordning, og hvor det skønnes hensigtsmæssigt på grundlag af en konkret vurdering, stiller disse aktiver til rådighed for tredjeparter eller råder over dem. Den kan navnlig overføre ejendomsretten eller licensere intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af arbejdet under programmerne, til tredjemand. Med henblik på at fremme indførelsen af satellitnavigation på markedet, bør det sikres, at tredjemand kan opnå en optimal udnyttelse af bl.a. de intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af programmerne, og som tilhører Unionen, især på det samfundsøkonomiske område.

(12a)  Aktiver, der skabes eller udvikles uden for programmerne, påvirkes ikke af bestemmelserne om ejendomsret, der er fastlagt i denne forordning. Sådanne aktiver kan imidlertid til tider være relevante for programmernes resultater. For at tilskynde til udvikling af ny teknologi uden for programmerne bør Kommissionen tilskynde tredjemand til at henlede dens opmærksomhed på relevante aktiver og bør, hvor det er gavnligt for programmerne, forhandle relevant brug af dem.

(13)  Galileoprogrammets etablerings-, ibrugtagnings- og driftsfase og Egnosprogrammets driftsfase bør ▌finansieres fuldt ud af Unionen. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget[8] bør medlemsstaterne dog kunne bidrage finansielt eller i form af naturalier til programmerne i henhold til passende aftaler for at finansiere supplerende elementer i programmerne, som er relateret til deres potentielle særlige mål. Tredjelande og internationale organisationer bør også kunne bidrage til programmerne.

(14)  For at sikre programmernes kontinuitet og stabilitet og under hensyntagen til den europæiske dimension og iboende europæiske merværdi bør der afsættes tilstrækkelige midler i løbet af de finansielle planlægningsperioder. Det må ligeledes angives, hvor stort et budget der er nødvendigt for perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020 til finansiering af den resterende del af etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileo samt driften af systemerne.

(15)  Europa-Parlamentet og Rådet har på grundlag af forordning (EU) nr. .../2013 [om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020] besluttet at afsætte maksimalt [7,07173] mia. EUR i løbende priser til finansieringen af aktiviteter i forbindelse med programmerne i perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2020. Det samlede beløb bør af hensyn til klarheden og for at lette kontrollen med udgifterne opdeles i forskellige kategorier. Kommissionen bør ikke desto mindre med henblik på fleksibilitet og sikring af en tilfredsstillende drift af programmerne være i stand til at omfordele midler fra den ene kategori til den anden. Programmets aktiviteter bør ligeledes omfatte beskyttelse af systemerne og deres funktion, også ved opsendelsen af satellitter. I forbindelse hermed kan et bidrag til de nødvendige udgifter i forbindelse med disse beskyttelsestjenester, ▌ finansieres over budgettet, som er tildelt programmerne, med baggrund i en stram omkostningsstyring og under overholdelse af det samlede beløb, som er nævnt ovenfor og fastsat i artikel [x] i forordning (EU) nr. .../2013 [om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020]. Dette bidrag bør kun anvendes til levering af informationer og tjenester og ikke til erhvervelse af nogen form for infrastruktur. Denne forordning fastlægger for den videre gennemførelse af programmerne en finansiel ramme, der udgør det primære referencegrundlag, jf. punkt [17] i den interinstitutionelle aftale af xx.yy.201z mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning, og jf. artikel [14] [i ▌ forordning (EU) nr. .../2013 [om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020] ▌.

(16)  Det er nødvendigt at præcisere, hvilke aktiviteter budgetbevillingerne, som Unionen i henhold til denne forordning har tildelt til programmerne for perioden 2014-2020, ydes til. Disse bevillinger bør først og fremmest ydes til aktiviteter i forbindelse med etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet, herunder forvaltning af og tilsyn med denne fase, og aktiviteter i forbindelse med driften af systemet under Galileoprogrammet, bl.a. aktiviteter forud for eller til forberedelse af denne fase, og driften af Egnossystemet. Der bør ligeledes ydes bevillinger til finansiering af en række andre aktiviteter, som er nødvendige med henblik på forvaltning og gennemførelse af programmålene, herunder støtte til forskning og udvikling af grundlæggende elementer som f.eks. Galileo-chipsæt og -modtagere, herunder i givet fald softwaremoduler for positionerings- og integritetsovervågning. Disse elementer udgør grænsefladen mellem de tjenester, som tilbydes af infrastrukturer og downstreamapplikationer, og letter udviklingen af applikationer på tværs af forskellige sektorer i økonomien. Udviklingen af disse fungerer som en katalysator for maksimering af de socioøkonomiske fordele, idet den letter markedsføringen af de tilbudte tjenester. Kommissionen bør hvert år aflægge beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om den strategi, der er brugt til at styre omkostningerne.

(17)  Det bør bemærkes, at det nuværende skøn over investeringsomkostningerne og driftsomkostningerne for perioden 2014-2020 ikke tager højde for uforudsete finansielle forpligtelser, som Unionen kan blive nødsaget til at bære, herunder de forpligtelser, der er forbundet med ansvar ▌ som følge af tjenesternes resultater eller Unionens ejendomsret til systemerne ▌, især med hensyn til systemernes fejlfunktioner. Disse forpligtelser bliver analyseret nærmere af Kommissionen.

(18)  Det bør ligeledes bemærkes, at de budgetmidler, som er fastsat i nærværende forordning, ikke dækker virksomhed finansieret via programmet Horisont 2020▌ som f.eks. det til udvikling af applikationer afledt af systemerne. Denne virksomhed vil gøre det muligt at optimere udnyttelsen af programtjenesterne, sikre et positivt afkast af Unionens investeringer, når det gælder økonomiske og sociale fortjenester, og forbedre ekspertisen inden for satellitnavigationsteknologi hos Unionens virksomheder. Kommissionen bør sikre, at der er gennemsigtighed og klarhed omkring de forskellige finansieringskilder for programmernes forskellige aspekter.

(19)  Endvidere er der behov for, at indtægterne fra driften af systemerne, navnlig fra den forretningsmæssige tjeneste, som leveres af systemet under Galileoprogrammet, tilfalder Unionen som delvis godtgørelse for de tidligere investeringer og bør anvendes til at støtte programmernes mål. Derudover kan der fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i alle kontrakter, som indgås med virksomheder i den private sektor.

(20)  For at undgå de budgetoverskridelser og forsinkelser, som i de sidste år har påvirket gennemførelsen af programmerne, kræves der en forstærket indsats for at kontrollere de risici, der vil kunne medføre meromkostninger og/eller forsinkelser, således som Europa-Parlamentet krævede i sin beslutning af 8. juni 2011 om midtvejsrevision af de europæiske satellitnavigationsprogrammer: evaluering af gennemførelsen, fremtidige udfordringer og finansieringsperspektiver[9] og Rådets konklusioner af 31. marts 2011 ▌, og som det fremgår af Kommissionens meddelelse ▌ af 29. juni 2011 med titlen "Et budget for Europa 2020".

(21)  En god offentlig styring af programmerne indebærer for det første, at der er en klar fordeling af opgaverne, navnlig mellem Kommissionen, Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation (ESA), og for det andet, at denne styring gradvist tilpasses systemernes driftsbehov.

(22)  Eftersom Kommissionen repræsenterer Unionen, der i princippet selv finansierer programmerne og ejer systemerne, bør Kommissionen gøres ansvarlig for programmernes gennemførelse og stå for deres overordnede kontrol. Kommissionen bør således forvalte de midler, som tildeles programmerne i henhold til denne forordning, og sikre, at samtlige programaktiviteter gennemføres, og at der foretages en klar ansvars- og opgavefordeling, navnlig mellem Det Europæiske GNSS-agentur og ESA. I denne forbindelse bør Kommissionen ud over de opgaver, der er forbundet med de generelle forpligtelser, og dens øvrige opgaver i henhold til denne forordning tildeles en række specifikke opgaver ▌. Med henblik på at optimere de berørte parters ressourcer og kompetencer bør Kommissionen kunne uddelegere en række opgaver ved hjælp af uddelegeringsaftaler i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, navnlig artikel [x].

(22a)  I betragtning af den programmatiske betydning af systemernes jordbaserede infrastruktur og dens indvirkning på deres sikkerhed bør fastlæggelsen af placeringen af denne infrastruktur være en af de særlige opgaver, Kommissionen får pålagt. Etableringen og ibrugtagningen af systemernes jordbaserede infrastruktur bør fortsat følge en åben og gennemsigtig proces. Fastlæggelsen af placeringen af sådan infrastruktur bør ske under hensyn til geografiske og tekniske begrænsninger i forbindelse med den optimale geografiske spredning af denne jordbaserede infrastruktur og den eventuelle tilstedeværelse af nuværende installationer og udstyr, der er passende for de relevante opgaver, samt ved at sikre opfyldelse af hver jordstations sikkerhedsbehov og hver medlemsstats nationale sikkerhedskrav.

(23)  Det Europæiske GNSS-agentur blev oprettet ved ▌forordning (EU) nr. 912/2010 ▌[10] med henblik på at nå målsætningerne for programmerne og udføre en række opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmerne. Det er et EU-agentur, der som et organ i henhold til artikel 208 i forordning (EU, Euratom) nr. 1605/2012 skal opfylde EU-agenturernes forpligtelser. Agenturet bør tildeles en række opgaver, som vedrører programsikkerheden og agenturets eventuelle udpegelse som kompetent PRS-myndighed. Det bør også bidrage til at fremme og markedsføre systemerne, herunder ved at skabe tæt kontakt med brugere og potentielle brugere af de tjenester, der leveres under programmerne, og indsamle oplysninger om deres krav og udviklingen på markedet for satellitnavigation. Endvidere bør det ▌varetage opgaver, som Kommissionen tildeler det ved hjælp af en eller flere uddelegeringsaftaler, som omfatter forskellige andre specifikke opgaver i forbindelse med programmerne, navnlig opgaver i tilknytning til systemernes driftsfaser, herunder den operationelle forvaltning af programmerne, fremme af applikationer og tjenester på markedet for satellitnavigation og fremme af udvikling af grundlæggende elementer i forbindelse med programmerne. For at Kommissionen som repræsentant for Unionen kan udøve sine kontrolbeføjelser fuldt ud, bør disse uddelegeringsaftaler navnlig omfatte de generelle betingelser, der gælder for forvaltningen af de midler, som administreres af Det Europæiske GNSS-agentur. Overdragelsen af ansvaret til Det Europæiske GNSS-agentur for de opgaver, der er forbundet med den operationelle forvaltning af programmerne og deres drift, bør være gradvis og betinget af den vellykkede afslutning af en passende gennemgang af overdragelsen såvel som Det Europæiske GNSS-agenturs villighed til at overtage disse opgaver for at sikre programmernes kontinuitet. Denne overdragelse bør for Egnos finde sted senest den 1. januar 2014, og for Galileo forventes den at finde sted i 2016.

(24)  Unionen bør for etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet indgå en ▌ uddelegeringsaftale med ESA, der fastsætter organisationens opgaver i den fase. Kommissionen, der repræsenterer Unionen, bør gøre alt for at indgå denne uddelegeringsaftale inden for seks måneder efter denne forordnings anvendelsesdato. For at Kommissionen ▌kan udøve sine kontrolbeføjelser fuldt ud, bør uddelegeringsaftalen navnlig omfatte de generelle betingelser, der gælder for forvaltningen af de midler, der administreres af ESA. Da det drejer sig om aktiviteter, som udelukkende finansieres af Unionen, bør disse betingelser indebære en grad af kontrol svarende til, hvad der ville blive krævet, hvis ESA var et EU-agentur.

(24a)  Det Europæiske GNSS-agentur bør for programmernes driftsfase indgå arbejdsaftaler med ESA, som fastsætter sidstnævntes opgaver med at udvikle de fremtidige generationer af systemerne og med at yde teknisk bistand i relation til den eksisterende generation af systemer. Disse ordninger bør være i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Disse aftaler bør ikke dække ESA's rolle for så vidt angår aktiviteter i forbindelse med forskning og teknologi eller de tidlige faser af udviklings- og forskningsaktiviteterne vedrørende infrastrukturerne under Galileo- og Egnosprogrammerne. Sådanne aktiviteter bør finansieres uden for det budget, der er afsat til programmerne, f.eks. de midler, der er afsat til Horisont 2020-programmet.

(25)  Ansvaret for programmernes gennemførelse omfatter navnlig ansvaret for program-, system- og driftssikkerheden. Undtagen i forbindelse med anvendelse af den fælles aktion 2004/552/FUSP af 12. juli 2004 om aspekter ved det europæiske satellitbaserede radionavigationssystems drift, som måtte berøre Den Europæiske Unions sikkerhed[11], og som skal revideres for at afspejle ændringer i programmerne, deres styring og Lissabontraktaten, påhviler sikkerhedsansvaret Kommissionen, selv om visse sikkerhedsopgaver overdrages til Det Europæiske GNSS-agentur. Det påhviler navnlig Kommissionen at etablere passende foranstaltninger til sikring af en hensigtsmæssig koordinering mellem de forskellige sikkerhedsansvarlige enheder.

(25a)  Ved anvendelsen af denne forordning i forbindelse med sikkerhedsspørgsmål bør Kommissionen høre medlemsstaterne relevante sikkerhedseksperter.

(26)  På baggrund af den særlige sagkundskab, som EU-Udenrigstjenesten råder over, og dens regelmæssige forbindelse med administrationer i tredjelande og internationale organisationer, forekommer den egnet til at bistå Kommissionen med gennemførelsen af en række opgaver med tilknytning til systemernes og programmernes sikkerhed på området for eksterne forbindelser i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere[12], særlig artikel 2, stk. 2. Kommissionen bør sikre, at EU-Udenrigstjenesten er fuldt ud inddraget i dens aktiviteter med at gennemføre sikkerhedsrelaterede opgaver på området for eksterne forbindelser. Med henblik på dette bør der ydes al nødvendig teknisk bistand til EU-Udenrigstjenesten.

(26a)  For at sikre informationscirkulation inden for rammerne af denne forordning bør de relevante sikkerhedsforskrifter give en grad af beskyttelse af EU-klassificerede informationer, der svarer til den, der er garanteret ved de sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom[13] og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2011/292/EU[14]. Hver medlemsstat bør sikre, at dens nationale sikkerhedsforskrifter finder anvendelse på alle fysiske personer på dens territorium og alle retlige enheder, der er etableret på dens territorium, og som behandler klassificerede EU-oplysninger vedrørende programmerne. ESA's sikkerhedsbestemmelser og afgørelse 2011/C 304/05 truffet af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik[15] bør anses for at svare til sikkerhedsbestemmelserne som fastsat i bilaget til afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom og Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2011/292/EU.

(26b)  Denne forordning berører ikke gældende eller fremtidige bestemmelser om adgang til dokumenter i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Endvidere bør denne forordning ikke betragtes som en forpligtelse for medlemsstaterne til at se bort fra deres forfatningsmæssige bestemmelser vedrørende aktindsigt.

(27)  Ved tildelingen af EU-midler til programmerne, i form af beløb, som ikke må overskrides af Kommissionen, er det af afgørende betydning, at der foreligger effektive offentlige indkøbsprocedurer og navnlig kontraktforhandlinger, der sikrer bedst valuta for pengene, tilfredsstillende resultater, fuldstændig kontinuitet i programmerne, risikostyring og overholdelse af den foreslåede tidsplan. Den respektive ordregivende myndighed bør bestræbe sig på at opfylde disse krav.

(28)  Da programmerne i princippet vil blive finansieret af Unionen, bør de offentlige indkøb under programmerne være i overensstemmelse med Unionens regler for offentlige indkøb og bør først og fremmest have til formål at sikre valuta for pengene og kontrol med udgifterne samt mindske risiciene, øge effektiviteten og mindske afhængigheden af en enkelt leverandør. Der bør sikres åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, så der bliver mulighed for afbalanceret deltagelse af virksomheder på alle niveauer, herunder især nytilkomne og små og mellemstore virksomheder ("SMV'er"). Eventuel misbrug af markedsdominans og langvarig afhængighed af enkelte leverandører bør undgås. For at mindske programrisiciene, undgå afhængighed af en enkelt leverandør og sikre en bedre overordnet kontrol med programmet, omkostningerne og tidsplanen, bør det tilstræbes at anvende flere forskellige leverandører, når det er hensigtsmæssigt. Herudover bør udviklingen af Europas industri opretholdes og fremmes inden for alle områder, der er relateret til satellitnavigation i overensstemmelse internationale aftaler, som Unionen har indgået. Risikoen, for at kontrakten ikke overholdes i tilstrækkeligt omfang eller misligholdes, bør mindskes mest muligt. Med henblik herpå bør kontrahenterne påvise, at deres kontraktlige resultater er holdbare med hensyn til de tilsagn, der er givet, og varigheden af kontrakten. Derfor bør de ordregivende myndigheder, når det er hensigtsmæssigt, specificere de krav, der vedrører forsyningssikkerhed og levering af tjenesteydelser. Desuden kan de ordregivende myndigheder i tilfælde af indkøb af varer og tjenester af en følsom karakter underlægge sådanne indkøb særlige krav, navnlig med henblik på at sikre informationssikkerhed. Unionens virksomheder bør have mulighed for at anvende leverandører uden for Unionen i forbindelse med visse komponenter og tjenester, hvis det bevisligt er forbundet med væsentlige fordele med hensyn til kvalitet og omkostninger, dog under hensyntagen til programmernes strategiske karakter og Unionens sikkerheds- og eksportkontrolkrav. Der bør drages fordel af investeringerne og af virksomhedernes erfaringer og kompetencer, som bl.a. er erhvervet i programmernes definitions-, udviklings- og valideringsfaser, samtidig med at det sikres, at konkurrencebaserede udbud ikke påvirkes negativt.

(28a)  For bedre at kunne vurdere de samlede omkostninger ved et produkt, en tjeneste eller arbejde, der er genstand for udbud, herunder deres operationelle udgifter på lang sigt, bør de samlede omkostninger i løbet af livscyklussen for produktet, tjenesten eller arbejdet, der er genstand for udbuddet, tages i betragtning, når det er hensigtsmæssigt, ved indkøb ved at bruge en omkostningseffektivitetsstrategi som f.eks. livscyklusomkostningerne under et udbud baseret på det mest økonomisk fordelagtige kriterium for tildeling af kontrakten. Med henblik herpå bør den ordregivende myndighed sikre, at metoden til beregning af omkostningerne for et produkts, en tjenestes eller et arbejdes levetid, udtrykkeligt er nævnt i aftaledokumenterne eller udbudsbekendtgørelsen, og at det giver mulighed for at verificere, at oplysningerne fra tilbudsgiverne er korrekte.

(29)  Satellitnavigation er en ▌ kompleks teknologi, som er under konstant udvikling. Dette medfører usikkerhed og risici for de offentlige indkøb under programmerne, især hvis de vedrører udstyr eller tjenester på lang sigt. Af denne grund bør der fastsættes særlige foranstaltninger for offentlige aftaler, der bør gælde ud over bestemmelserne i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. Den ordregivende myndighed bør således kunne indføre lige vilkår, når en eller flere virksomheder allerede inden et udbud har adgang til intern viden om virksomhed med tilknytning til udbuddet. Myndigheden bør på samme måde kunne indgå en kontrakt med betingede ordrer, indgå en tillægsaftale på særlige vilkår under gennemførelsen af kontrakten eller foreskrive et minimum af underentreprise. På grund af de tekniske risici, som kendetegner programmerne, kan priserne på offentlige indkøbsaftaler ikke altid vurderes præcist, hvorfor det kan være ønskværdigt at indgå aftaler efter en særlig model, hvori der ikke angives nogen fast og endelig pris og samtidig fastsættes klausuler til beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

(30)  Det bør bekræftes, at medlemsstaterne i henhold til artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union ('TEU") bør afstå fra foranstaltninger, der kan skade ▌programmerne eller tjenesterne. Det er desuden nødvendigt at præcisere, at de pågældende medlemsstater bør træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af jordstationer placeret på deres territorium. Medlemsstaterne og Kommissionen bør desuden arbejde sammen og sammen med relevante internationale organer og lovgivningsmyndigheder for at sikre, at radiofrekvensen, der er nødvendig for systemet under Galileoprogrammet, er tilgængeligt og beskyttet for at muliggøre den fulde udvikling og gennemførelse af applikationer, der er baseret på dette system, i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 243/2012/EU af 14. marts 2012 om indførelse af et flerårigt radiofrekvenspolitikprogram[16].

(31)  På grund af systemernes verdensomspændende karakter, er det vigtigt, at Unionen kan indgå aftaler med tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af programmerne i overensstemmelse med artikel 218 i TEUF med henblik på navnlig at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af programmerne, behandle visse spørgsmål vedrørende sikkerhed og opkrævning, optimere tjenesterne over for Unionens borgere og dække tredjelandes og internationale organisationers behov. Det er endvidere hensigtsmæssigt i relevant omfang at tilpasse de eksisterende aftaler i forhold til programudviklingen. Ved forberedelserne til gennemførelse af disse aftaler kan Kommissionen anmode om teknisk bistand fra EU-Udenrigstjenesten, ESA og Det Europæiske GNSS-agentur inden for rammerne af de tildelte opgaver i henhold til nærværende forordning.

(32)  Det bør bekræftes, at Kommissionen ved udførelsen af visse ikke-forskriftsmæssige opgaver i givet fald, og såfremt det er nødvendigt, kan gøre brug af faglig bistand fra en række eksterne parter. De andre parter, som er involveret i den offentlige styring af programmerne, kan desuden gøre brug af samme faglige bistand i forbindelse med udførelsen af opgaver, de har fået overdraget i henhold til nærværende forordning.

(33)  Unionen er baseret på respekten for de grundlæggende rettigheder, og navnlig artikel 7 og 8 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender udtrykkeligt den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Der bør træffes foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger og sikring af privatlivets fred inden for rammerne af programmerne.

(34)  Unionens finansielle interesser bør beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger under hele udgiftscyklussen, herunder ved forebyggelse, opdagelse og efterforskning af uregelmæssigheder, inddrivelse af midler, der er gået tabt, udbetalt uretmæssigt eller anvendt forkert, og efter omstændighederne med administrative og finansielle sanktioner i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

(35)  Europa-Parlamentet og Rådet bør løbende holdes orienteret om gennemførelsen af programmerne, navnlig med hensyn til risikostyring, omkostninger, tidsplan og resultater. Derudover mødes Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen i Det Interinstitutionelle Galileopanel i overensstemmelse med den fælles erklæring om Det Interinstitutionelle Galileopanel, der er vedføjet denne forordning.

(36)  Kommissionen bør foretage evalueringer baseret på aftalte indikatorer med henblik på at vurdere, om de foranstaltninger, der træffes for at nå programmålsætningerne, er effektive.

(37)  For at ▌at sikre systemernes sikkerhed og drift bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for så vidt angår målene på højt niveau, der er nødvendige for at sikre systermernes sikkerhed og drift. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af de relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(38)  For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser[17].

(39)  Eftersom god offentlig styring kræver sammenhæng i forvaltningen af programmerne, en hurtigere beslutningsproces samt lige adgang til oplysninger, bør repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur og ESA kunne deltage som observatører i arbejdet i Udvalget for de Europæiske GNSS-programmer (i det følgende benævnt "udvalget"), der er oprettet med henblik på at bistå Kommissionen. Af samme årsager bør repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer, der har indgået en international aftale med Unionen, kunne deltage i udvalgets arbejde under hensyntagen til sikkerhedsbegrænsninger og som foreskrevet i denne aftale. Disse repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur, ESA, tredjelande og internationale organisationer deltager i udvalgets arbejde, men har ikke stemmeret.

(40)  Målet med denne forordning, nemlig etablering og drift af satellitbaserede navigationssystemer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor på grund af, hvad en enkelt medlemsstat økonomisk og teknisk på grund af dets omfang og virkninger kan klare alene, bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(41)  Fællesforetagendet Galileo, der er oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 ▌[18], indstillede sine aktiviteter den 31. december 2006, og afviklingen af foretagendet er nu afsluttet. Forordning (EF) nr. 876/2002 bør derfor ophæves.

(42)  Under hensyntagen til behovet for programevaluering, vigtigheden af de påkrævede tekstændringer og af klarheds- og retssikkerhedshensyn bør forordning (EF) nr. 683/2008 ophæves —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1 [tekst fra den tidligere artikel 2]

Genstand

Denne forordning fastlægger bestemmelserne om etablering og udnyttelse af systemerne inden for rammerne af de europæiske programmer for satellitbaseret navigation, navnlig bestemmelserne om Unionens styring og finansielle bidrag.

Artikel 2 [tekst fra den tidligere artikel 1]

De europæiske satellitbaserede navigationssystemer og -programmer

1.  De europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer Egnos og Galileo omfatter alle de aktiviteter, der er nødvendige for at definere, udvikle, validere, bygge, drive, forny og forbedre de to europæiske satellitbaserede navigationssystemer, nemlig systemet etableret under Galileoprogrammet og Egnossystemet, og for at værne om sikkerheden og interoperabiliteten.

Disse programmer har også til formål at maksimere de socioøkonomiske fordele ved de europæiske satellitbaserede navigationssystemer, navnlig ved at fremme systemernes anvendelse og fremme udviklingen af applikationer og tjenester, der er baseret på disse systemer.

2.  Det system, der etableres under Galileoprogrammet, er et civilt system under civil kontrol og en uafhængig infrastruktur for et globalt satellitnavigationssystem (GNSS), der omfatter en konstellation af satellitter og et globalt net af jordstationer.

3.  Egnossystemet er et regionalt satellitbaseret navigationssysteminfrastruktur, der overvåger og korrigerer åbne signaler udsendt af eksisterende globale satellitnavigationssystemer samt signalerne fra den åbne tjeneste, som tilbydes af systemet etableret under Galileoprogrammet, når disse bliver tilgængelige. Systemet omfatter jordstationer og en række transpondere, der installeres i geostationære satellitter.

4.  De særlige mål for Galileoprogrammet består i at sørge for, at de signaler, som udsendes af systemet under dette program, kan anvendes til at opfylde følgende ▌formål:

a)  at tilbyde en åben tjeneste ("Open Service" - OS), der er vederlagsfri for brugerne, og som leverer positions- og tidsbestemmelsesdata, som fortrinsvis er bestemt til anvendelser af satellitnavigation til massemarkedet

b)  ved hjælp af signaler fra den åbne tjeneste under Galileo og/eller i samarbejde med andre satellitnavigationssystemer, at bidrage til tjenester til integritetsovervågning, der er rettet mod brugere af livskritiske applikationer i overensstemmelse med internationale standarder

c)  at tilbyde en forretningsmæssig tjeneste ("Commercial Service" - CS), der gør det muligt at udvikle anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål i kraft af en større ydeevne og data med større merværdi end dem, der leveres af den åbne tjeneste

d)  at tilbyde en statsreguleret tjeneste ("Public Regulated Service" - PRS), der er forbeholdt statsligt autoriserede brugere, til følsomme anvendelser, der kræver en høj grad af tjenestekontinuitet, og som er vederlagsfri for medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og i givet fald behørigt autoriserede EU-agenturer. Den statsregulerede tjeneste anvender robuste, krypterede signaler. Spørgsmålet om opkrævning af betaling fra andre PRS-deltagere, der er nævnt i artikel 2 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, vurderes i hvert enkelt tilfælde, og der fastsættes relevante bestemmelser i de aftaler, som indgås i henhold til artikel 3, stk. 5, i denne afgørelse

e)  at bidrage til eftersøgnings- og redningstjenesten ("Search and Rescue Support Service" - SAR) i COSPAS-SARSAT-systemet ved at opfange nødsignaler fra radiosendere og formidle meddelelser til dem.

5.  De særlige mål for Egnosprogrammet er:

a)  at sikre, at de signaler, som Egnossystemet udsender, kan bruges til at opfylde følgende ▌formål:

  i)  at tilbyde en åben tjeneste ("Open Service" - OS), der er vederlagsfri for brugerne, og som leverer positions- og tidsbestemmelsesdata, som fortrinsvis er bestemt til anvendelser af satellitbaseret radionavigation til massemarkedet inden for det område, som Egnossystemet dækker

  ii)  at tilbyde en tjeneste til formidling af data af forretningsmæssig karakter ("EGNOS Data Access Service" eller EDAS), der gør det muligt at udvikle anvendelser til erhvervs- eller forretningsmæssige formål i kraft af en større ydeevne og data med større merværdi end dem, der leveres af den åbne tjeneste

  iii)  at tilbyde en "livskritisk tjeneste" ("Safety of Life Service" - SOL), der er rettet mod brugere, for hvem sikkerhed er afgørende. Denne tjeneste tilbydes uden direkte brugerbetaling, opfylder navnlig kravene om kontinuitet, tilgængelighed og nøjagtighed inden for visse sektorer og omfatter en integritetsfunktion, der gør det muligt at advare brugeren i tilfælde af fejl eller advarselssignaler i systemer, der er forstærket af Egnossystemet på det dækkede område

b)   at tilbyde disse funktioner som en prioritet snarest muligt inden for området af medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa.

Egnossystemets geografiske dækning kan udvides til andre dele af verden, navnlig områder i kandidatlande, tredjelande, som tilhører det fælles europæiske luftrum, og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, hvis det er teknisk gennemførligt og på grundlag af internationale aftaler. Omkostningerne til en sådan udvidelse, herunder de relaterede driftsomkostninger, skal ikke være omfattet af de midler, der er omhandlet i artikel 10. Denne udvidelse må ikke forsinke udvidelsen af Egnossystemets geografiske dækning inden for området af medlemsstaternes territorier, der geografisk er beliggende i Europa.

Artikel 3

Galileoprogrammets faser

Galileoprogrammet omfatter følgende faser:

a)  en definitionsfase, som sluttede i 2001, i hvilken systemarkitekturen blev udformet, og systemets elementer fastlagt

b)  en udviklings- og valideringsfase, der forventes færdig i 2013, der omfatter konstruktion og opsendelse af de første satellitter, etablering af de første jordinfrastrukturanlæg og alle aktiviteter, der er nødvendige for validering af systemet i kredsløb ▌

c)  en etablerings- og ibrugtagningsfase, der afsluttes inden 2020, og som omfatter:

i)  konstruktion, etablering og beskyttelse af hele ruminfrastrukturen, navnlig af alle de satellitter, der er nødvendige at nå målsætningerne i artikel 2, stk. 4, og af de nødvendige reservesatellitter og den relaterede evolutive vedligeholdelse og drift

ii)  konstruktion, etablering og beskyttelse af alle jordinfrastrukturanlæg, navnlig infrastrukturer, der er nødvendige for at kontrollere satellitter og behandle satellitbaserede radionavigationsdata og servicecentre og andre landbaserede centre og den relaterede evolutive vedligeholdelse og drift

iii)  forberedelserne til driftsfasen, herunder forberedende aktiviteter i forbindelse med levering af tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4

d)  en driftsfase, der omfatter:

i)  forvaltning ▌, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af ruminfrastrukturen, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

ii)  forvaltning, vedligeholdelse, løbende forbedring, fornyelse og beskyttelse af den jordbaserede infrastruktur, navnlig servicecentre og andre landebaserede centre, net og anlæg, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

iii)  udvikling af kommende generationer af systemet og udviklingen af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4

iv)  certificerings- og standardiseringsaktiviteter i forbindelse med programmet

v)  levering og markedsføring af tjenester, som er omhandlet i artikel 2, stk. 4

vi)  samarbejde med andre GNSS'er samt

vii)  alle andre aktiviteter, der er nødvendige for dette systems videre udvikling og for en vellykket gennemførelse af programmet.

▌ Denne fase skal indledes gradvist mellem 2014 og 2015 med leveringen af de første tjenester for den åbne tjeneste, eftersøgnings- og redningstjenesten samt den statsregulerede tjeneste. Disse første tjenester forbedres gradvist, og de andre funktioner, der er angivet i de specifikke målsætninger under artikel 2, stk. 4, indføres gradvist med henblik på at nå op på fuld driftskapacitet inden udgangen af 2020.

Artikel 4

▌ Egnossystemets driftsfase

▌Egnossystemets driftsfase omfatter først og fremmest:

a)  forvaltning ▌, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af ruminfrastrukturen, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

b)  forvaltning, vedligeholdelse, løbende forbedring, udvikling og beskyttelse af den jordbaserede infrastruktur, navnlig net, anlæg og støttefaciliteter, herunder forvaltning af opgraderings- og forældelsesprocessen

c)  udvikling af kommende generationer af systemet og udviklingen af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5

d)  ▌certificerings- og standardiseringsaktiviteter i forbindelse med programmet

e)  levering og markedsføring af tjenester, som er omhandlet i artikel 2, stk. 5

f)  alle aktiviteter, som dokumenterer systemets pålidelighed og drift

g)  koordineringsaktiviteter i forbindelse med opfyldelsen af de specifikke målsætninger i henhold til artikel 2, stk. 5, litra b).

Artikel 5

Systemernes kompatibilitet og interoperabilitet

1.  Systemer samt net og tjenester fra programmerne Galileo og Egnos er indbyrdes kompatible og interoperable fra et teknisk synspunkt.

2.  Systemer samt net og tjenester fra programmerne Galileo og Egnos er ▌ kompatible og interoperable med andre satellitnavigationssystemer og med traditionelle radionavigationsmetoder, hvis dette er fastsat i en international aftale, der er indgået i henhold til artikel 28.

▌

Artikel 6

Ejendomsret

Unionen er ejer af alle materielle og immaterielle aktiver, som skabes eller udvikles under programmerne, og der indgås med henblik herpå aftaler med tredjeparter med hensyn til eksisterende ejendomsrettigheder, når det er relevant.

Kommissionen sikrer via en hensigtsmæssig ramme optimal udnyttelse af de aktiver, der er nævnt i denne artikel. Navnlig skal den forvalte de intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med programmerne så effektivt som muligt under hensyntagen til behovet for at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen og give dem værdi, samtlige berørte parters interesser og behovet for en harmonisk udvikling af markederne og de nye teknologier. Med henblik herpå sikrer den, at de kontrakter, der indgås inden for programmerne, omfatter mulighed for at overdrage eller licensere intellektuelle ejendomsrettigheder, der fremkommer som følge af arbejde udført inden for programmerne til tredjemand.

KAPITEL II

BIDRAG OG BUDGETORDNINGER

Artikel 7

Omfattende aktiviteter

1.  De budgetbevillinger, som Unionen i henhold til denne forordning afsætter til programmerne for perioden 2014-2020, ydes med henblik på at finansiere:

a)  aktiviteter i forbindelse med afslutningen af etablerings- og ibrugtagningsfasen af Galileoprogrammet, som omhandlet i artikel 3, litra c)

b)  aktiviteter i forbindelse med driftsfasen af ▌Galileoprogrammet, som omhandlet i artikel 3, litra d)

c)  aktiviteter i forbindelse med driftsfasen af Egnosprogrammet, som omhandlet i artikel 4

ca)  aktiviteter i forbindelse med forvaltningen og overvågningen af programmerne.

1a.  De budgetbevillinger, som Unionen i henhold til denne forordning afsætter til programmerne, skal i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1a, også tildeles at finansiere aktiviteter i forbindelse med forskning og udvikling af grundlæggende elementer, som f.eks. Galileo-chipsæt og -modtagere.

2.  Disse budgetbevillinger, som Unionen afsætter til programmerne, skal ligeledes dække Kommissionens udgifter til forberedende aktiviteter, tilsyns-, kontrol-, revisions- og evalueringsaktiviteter, som kræves til forvaltning af programmerne og virkeliggørelse af målene, der er nævnt i artikel 2, stk. 4 og stk. 5. Disse udgifter kan navnlig dække:

a)  undersøgelser og ekspertmøder

b)  informations- og kommunikationstiltag, herunder den institutionelle kommunikation om Unionens politiske prioriteringer, forudsat at de vedrører de overordnede målsætninger i denne forordning direkte, navnlig med henblik på at skabe synergi med andre relevante EU-politikker

c)  informationsteknologi-net ("it") med henblik på at behandle eller udveksle oplysninger

d)  teknisk eller administrativ støtte, som ydes Kommissionen til forvaltning af programmerne.

3.  ▌Omkostningerne til programmerne og til de forskellige faser heraf skal fastlægges klart. Kommissionen underretter hvert år i overensstemmelse med princippet om en gennemsigtig forvaltning Europa-Parlamentet og Rådet og udvalget som omhandlet i artikel 35, stk. 1, om tildelingen af EU-midler, herunder reserven til uforudsete udgifter, til hver af de aktiviteter, der er nævnt i stk. 1, 1a og 2 samt om anvendelsen af disse midler.

Artikel 8

Finansiering af Galileo- og Egnosprogrammerne

1.  ▌Unionen finansierer aktiviteterne i forbindelse med Galileo- og Egnosprogrammerne, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, 1a og 2, for at opfylde målene i artikel 2, i overensstemmelse med artikel 10, uden at det berører bidragene fra andre finansieringskilder, herunder dem, som er nævnt i stk. 2 og 3 i denne artikel.

2.  Medlemsstaterne kan anmode om at bidrage til Galileo- og Egnosprogrammerne med yderligere finansiering med henblik på at dække supplerende elementer i særlige tilfælde, når dette ikke skaber finansielle eller tekniske byrder eller forsinkelser med hensyn til det pågældende program. På grundlag af en anmodning fra en medlemsstat træffer Kommissionen i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren, som er omhandlet i artikel 35, stk. 3, om, hvorvidt de forudgående betingelser er blevet opfyldt. Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet, Rådet og udvalget, som er nævnt i artikel 35, stk. 1, i denne forordning, om enhver virkning, som anvendelsen af dette stykke har for Galileo- og Egnosprogrammerne.

3.  Tredjelande og internationale organisationer kan også bidrage til Galileo- og Egnosprogrammerne med yderligere finansiering. De internationale aftaler, der er omhandlet i artikel 28, fastsætter betingelserne og de nærmere regler for deres deltagelse.

3a.   Den yderligere finansiering, der er nævnt i stk. 2 og 3, udgør eksterne formålsbestemte indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 966/2012.

▌

Artikel 10

Ressourcer

1.  Det beløb, der maksimalt tildeles af Unionen til gennemførelse af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 7, stk. 1, 1a og 2, og til dækning af risici i forbindelse med disse aktiviteter er på [7,07173] mia.EUR i løbende priser for perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2020. Dette beløb inddeles i følgende udgiftskategorier:

a)   til de i artikel 7, stk. 1, litra a) nævnte aktiviteter [1,93] mia. EUR i løbende priser

b)   til de i artikel 7, stk. 1, litra b) nævnte aktiviteter [3] mia. EUR i løbende priser

c)   til de i artikel 7, stk. 1, litra c) nævnte aktiviteter [1,58] mia. EUR i løbende priser

d)   til de i artikel 7, stk. 1, litra ca), og artikel 7, stk. 2, nævnte aktiviteter [0,56173] mia. EUR i løbende priser[19]

1a.   Uden at det berører de beløb, som tildeles til udvikling af applikationer, der er baseret på systemer i Horisont 2020-programmet, skal de budgetbevillinger, der er afsat til programmerne, herunder de formålsbestemte indtægter, finansiere de i artikel 7, stk. 1a, nævnte aktiviteter med maksimalt 100 mio. EUR i faste priser.

1b.   Kommissionen kan omfordele midler fra en udgiftskategori, som fastlagt i litra a)-d) i stk. 1, til en anden op til et loft på 10 % af det i stk. 1 nævnte beløb. Hvis omfordelingen kommer op på et samlet beløb, der er større end 10 % af det i stk. 1 nævnte beløb, hører Kommissionen det i artikel 35, stk. 1, omtalte udvalg i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 35, stk. 2.

Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om eventuelle omfordelinger af midler mellem udgiftskategorier.

2.  Bevillingerne gennemføres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

3.  De budgetmæssige forpligtelser vedrørende programmerne indgås for et år ad gangen.

3a.   Kommissionen forvalter de finansielle midler, der er omhandlet i stk. 1, i denne artikel, på en gennemsigtig og omkostningseffektiv måde. Kommissionen aflægger hvert år beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om den strategi, der er brugt til at styre omkostningerne.

Artikel 11

Indtægter hidrørende fra programmerne

1.  Indtægterne fra driften af systemerne tilfalder Unionen, indbetales til EU-budgettet og afsættes til programmerne, og navnlig til det mål, der er nævnt i artikel 2, stk. 1. Hvis indtægterne viser sig at være større end nødvendigt til finansiering af programmernes driftsfaser, skal enhver tilpasning af princippet om, at alle indtægter afsættes til programmerne, godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

2.  Der kan fastsættes en ordning for fordeling af indtægterne i de kontrakter, der eventuelt indgås med virksomheder i den private sektor.

3.  Renter af forfinansieringer, der er udbetalt til enheder med indirekte ansvar for budgetgennemførelsen, skal afsættes til aktiviteter, der er omfattet af uddelegeringsaftalen eller kontrakten mellem Kommissionen og den pågældende enhed. I henhold til princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning åbner enheder med indirekte ansvar for budgetgennemførelsen konti, der muliggør identificering af midlerne og de tilsvarende renter.

KAPITEL III

OFFENTLIG STYRING AF PROGRAMMERNE

Artikel 12

▌Principper for styringen af programmerne

Den offentlige styring af programmerne skal bygge på principper om:

a)  en præcis fordeling af opgaverne og ansvaret mellem de forskellige parter, navnlig mellem Kommissionen, Det Europæiske GNSS-agentur og ESA, under Kommissionens overordnende ansvar

b)   loyalt samarbejde mellem instanserne i litra a) og medlemsstaterne

c)   stærk kontrol med programmerne, herunder at alle involverede instanser strengt overholder omkostninger og tidsplan på deres ansvarsområder med hensyn til programmernes mål

d)   optimering og rationalisering af brugen af eksisterende strukturer for at undgå overlapning af teknisk sagkundskab

e)  anvendelse af bedste praksis inden for projektstyringssystemer og -teknikker til at føre tilsyn med gennemførelsen af programmerne på baggrund af de specifikke krav og med støtte fra eksperter på området.

Artikel 13

Kommissionens rolle

1.  Kommissionen har det overordnede ansvar for programmerne. Den forvalter de midler, som er afsat ▌i henhold til denne forordning og fører tilsyn med gennemførelsen af samtlige programaktiviteter, navnlig med hensyn til omkostninger, tidsplan og resultater.

2.  Ud over det overordnede ansvar, der er omhandlet i stk. 1, og de specifikke opgaver, der er omhandlet i de øvrige bestemmelser i denne forordning, skal Kommissionen ▌:

a)  sikre en klar fordeling af opgaverne mellem de forskellige parter i programmerne og i denne forbindelse og overdrage opgaverne nævnt i henholdsvis artikel 15, stk. 1a og artikel 16 til Det Europæiske GNSS-agentur og ESA, navnlig ved hjælp af uddelegeringsaftaler

b)  sikre rettidig gennemførelse af programmerne inden for rammerne af de tildelte ressourcer til programmerne og i overensstemmelse med målene i artikel 2.

Med henblik herpå skal den indføre og gennemføre de passende instrumenter og ▌strukturforanstaltninger, der er nødvendige for at identificere, kontrollere, formindske og føre tilsyn med programmerne ▌

c)  forvalte, for Unionens regning og inden for sit kompetenceområde, forbindelserne med tredjelande og internationale organisationer

d)  give medlemsstaterne og Europa-Parlamentet rettidigt alle relevante oplysninger vedrørende programmerne, navnlig for så vidt angår risikostyring, samlede omkostninger, årlige driftsomkostninger for hver enkelt vigtig del af Galileoinfrastrukturen, indtægter, tidsplan og resultater såvel som en oversigt over gennemførelsen af projektstyringssystemer og -teknikker, som er omhandlet i artikel 12, litra e)

da)   vurdere mulighederne for at fremme og sikre anvendelsen af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer på tværs af de forskellige sektorer i økonomien, herunder analysere, hvordan de fordele, som systemet skaber, kan udnyttes.

3.  ▌Med henblik på gennemførelsen af Galileoprogrammets faser og Egnosprogrammets driftsfase i henhold til artikel 3 og 4 fastlægger Kommissionen de fornødne foranstaltninger, når det er nødvendigt, til at:

a)  håndtere og nedsætte risiciene i forbindelse med programmernes gennemførelse [umarkeret tekst fra litra c), i Kommissionens forslag]

b)  fastsætte tidspunktet for væsentlige afgørelser med henblik på overvågning og evaluering af gennemførelsen af programmerne

c)  fastlægge placeringen af systemernes jordbaserede infrastruktur i overensstemmelse med sikkerhedskrav efter en åben og gennemsigtig proces og sikre driften [umarkeret tekst fra litra a), i Kommissionens forslag].

ca)   bestemme de tekniske og operationelle specifikationer med henblik på at udføre de funktioner, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4, litra b) og c) og gennemføre videreudvikling af systemerne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 35, stk. 3.

Artikel 14

System- og driftssikkerhed

1.  Kommissionen sikrer sikkerheden i forbindelse med programmerne, herunder system- og driftssikkerheden. Med henblik herpå skal Kommissionen:

  a)   tage behørigt hensyn til behovet for tilsyn med og integration af sikkerhedskrav og -standarder i de samlede programmer

  b)   sikre, at disse kravs og standarders overordnede betydning støtter en vellykket programgennemførelse, navnlig med hensyn til omkostninger, risikostyring og tidsplan

  c)   etablere koordineringsmekanismer mellem de forskellige berørte organer

  d)   tage hensyn til de gældende sikkerhedstandarder og -krav for ikke at reducere det generelle sikkerhedsniveau og ikke påvirke funktionen af eksisterende systemer, der er baseret på disse standarder og krav.

2.  Med forbehold af artikel 15 og 17 i denne forordning og artikel 8 i ▌ afgørelse 1104/2011/EU vedtager Kommissionen ▌delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 34 med henblik på at fastsætte målene på højt niveau for at sikre sikkerheden af de programmer, som er omhandlet i stk. 1. ▌

2a.  Kommissionen fastsætter de nødvendige tekniske specifikationer og andre foranstaltninger for at gennemføre de i stk. 2 nævnte mål på højt niveau. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 35, stk. 3.

3.  EU-Udenrigstjenesten bistår fortsat i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i afgørelse 2010/427/EU Kommissionen med udførelsen af dens funktioner på området eksterne forbindelser ▌.

Artikel 15

Det Europæiske GNSS-agenturs rolle

1  ▌Det Europæiske GNSS-agentur skal i overensstemmelse med de retningslinjer, Kommissionen har fastlagt, udføre følgende opgaver ▌:

a)  hvad angår sikkerheden i forbindelse med programmerne sikre følgende, jf. dog artikel 14 og 17:

i)  gennem sit sikkerhedsakkrediteringsudvalg sikkerhedsakkreditering i henhold til kapitel III i forordning (EU) nr. 912/2010. Med henblik herpå indleder den og fører tilsyn med implementeringen af sikkerhedsprocedurerne og foretager systemsikkerhedskontrol

ii)  drift af Galileos sikkerhedsovervågningscenter, der er omhandlet i forordning (EU) nr. 912/2010, artikel 6, litra d), i overensstemmelse med de standarder og krav, der er omhandlet i artikel 14 i denne forordning, samt instrukserne i henhold til fælles aktion 2004/552/FUSP, jf. artikel 17

b)  udføre de opgaver, der er nævnt i artikel 5 i afgørelse nr. 1104/2011/EU, ▌og bistå Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 6, i denne afgørelse

c)  bidrage som led i programmernes etablerings- og ibrugtagningsfase samt driftsfase til fremme og markedsføring af de tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4 og 5, herunder ved at foretage de nødvendige markedsanalyser, navnlig markedsrapporten, der udarbejdes årligt af Det Europæiske GNSS-agentur om markedet for applikationer og tjenester, ved at skabe tæt kontakt med brugere og potentielle brugere og systemernes brugere med henblik på at indsamle oplysninger om deres behov, ved at følge udviklingen i downstreammarkederne for satellitnavigation og udarbejde en handlingsplan, der skal vedtages af tjenesternes brugersamfund, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4 og 5, og som navnlig indeholder relevante foranstaltninger med hensyn til certificerings- og standardisering.

1a.  Det Europæiske GNSS-agentur udfører også andre ▌opgaver i forbindelse med gennemførelsen af programmerne, herunder programstyringsopgaver og skal være ansvarlige for dem. Disse opgaver pålægger Kommissionen ▌det ved hjælp af uddelegeringsaftaler vedtaget på grundlag af en afgørelse om uddelegering i overensstemmelse med artikel 60, stk. 1, litra c), i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, og omfatter:

a)  de operationelle aktiviteter, herunder forvaltning af systemernes infrastruktur, vedligeholdelse og løbende forbedring af systemerne, certificerings- og standardiseringsaktiviteter ▌og levering af tjenester, der er omhandlet i artikel 2, stk. 4 og 5

b)  bidrag til definition af serviceudvikling og udviklings- og implementeringsaktiviteter for udviklingen og fremtidige generationer af systemerne, herunder indkøbsaktiviteter

c)  fremme af udviklingen af applikationer og tjenester, der er baseret på systemerne, såvel som at øge opmærksomheden omkring disse applikationer og tjenester, herunder at identificere og forbinde europæiske ekspertisecentre for GNSS-applikationer og tjenester ved at gøre brug af den offentlige og private sektors ekspertise og evaluere foranstaltninger i forbindelse med denne form for foranstaltninger til fremme og bevidstgørelse

d)  fremme udviklingen af grundlæggende elementer, som f.eks. chipsæt og modtagere, som understøtter Galileo.

1b.   De uddelegeringsaftaler, der er omhandlet i stk. 1a, skal give et passende niveau af selvstændighed og myndighed med særlig reference til den ordregivende myndighed inden for anvendelsesområdet for artikel 58, stk. 7, og artikel 60 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012. De fastsætter endvidere de almindelige vilkår for forvaltningen af de midler, der tildeles Det Europæiske GNSS-agentur, og navnlig de foranstaltninger, der skal gennemføres, den hertil knyttede finansiering, forvaltningsprocedurer, tilsyns- og kontrolforanstaltninger, foranstaltninger i tilfælde af mangelfuld kontraktgennemførelse med hensyn til omkostninger, tid og resultater samt regler for ejendomsret til alle materielle og immaterielle aktiver.

Disse opfølgnings- og kontrolforanstaltninger omfatter navnlig en foreløbig oversigt over forventede omkostninger, systematiske oplysninger til Kommissionen om omkostninger og tidsplan og, i tilfælde af afvigelser mellem de planlagte beløb, resultater og tidsplan samt korrigerende indgreb, som skal sikre etablering af infrastrukturer inden for rammerne af de givne bevillinger.

1c.   Det Europæiske GNSS-agentur indgår arbejdsaftaler med ESA, der er nødvendige for gennemførelsen af deres respektive opgaver i henhold til denne forordning for programmernes driftsfase. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet, Rådet og det i artikel 35, stk. 1, nævnte udvalg om disse arbejdsaftaler, der er indgået af Det Europæiske GNSS-agentur, og om enhver ændring heraf. Det Europæiske GNSS-agentur kan, når det er relevant, også overveje at gøre brug af andre virksomheder i den offentlige og private sektor.

2.  Ud over de i stk. 1 og 1a nævnte opgaver og inden for rammerne af dets mission bistår Det Europæiske GNSS-agentur Kommissionen med sin tekniske sagkundskab og alle oplysninger, som er nødvendige for udførelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning, herunder for vurderingen af muligheden for at fremme og sikre anvendelsen af systemerne, der er omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra da).

3.  Udvalget i artikel 35, stk. 1, høres om afgørelsen vedrørende uddelegering, der er nævnt i stk. 1a i denne forordning, efter rådgivningsproceduren i artikel 35, stk. 2. Europa-Parlamentet, Rådet og udvalget underrettes på forhånd om de uddelegeringsaftaler, der skal indgås mellem Unionen, repræsenteret ved Kommissionen, og Det Europæiske GNSS-agentur.

3a.  Europa-Parlamentet, Rådet og det i artikel 35, stk. 1, nævnte udvalg underrettes af Kommissionen om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af indkøbsudbuddene og de kontrakter med virksomheder i den private sektor, herunder oplysninger om underentrepriser.

Artikel 16

Den Europæiske Rumorganisations rolle

1.  For etablerings- og ibrugtagningsfasen for Galileoprogrammet i artikel 3 stk. 3, litra c) indgår Kommissionen snarest muligt en ▌uddelegeringsaftale med ESA, der udspecificerer sidstnævntes opgaver, navnlig for så vidt angår udformningen, udviklingen og indkøbet af systemet. Aftalen med ESA indgås på grundlag af en afgørelse om uddelegering, der vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 61 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012.

a)  Uddelegeringsaftalen fastlægger, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af de opgaver og budgetgennemførelsen, der delegeres i henhold til stk. 1, de almindelige vilkår for forvaltningen af de midler, der tildeles ESA, og navnlig de foranstaltninger, der skal gennemføres for så vidt angår udformning og indkøb af systemet, den relevante finansiering, forvaltningsprocedurer og tilsyns- og kontrolforanstaltninger, foranstaltninger i tilfælde af mangelfuld kontraktgennemførelse med hensyn til omkostninger, tid og resultater samt regler for ejendomsret til alle materielle og immaterielle aktiver.

Opfølgnings- og kontrolforanstaltningerne omfatter navnlig en foreløbig oversigt over forventede udgifter, systematiske oplysninger til Kommissionen om omkostningerne og tidsplanen og, i tilfælde af afvigelser mellem de planlagte beløb, resultater og tidsplan, korrigerende indgreb, som skal sikre etablering af infrastrukturer inden for rammerne af de givne bevillinger.

  b)  Udvalget i artikel 35, stk. 1, høres om afgørelsen vedrørende uddelegering, der er nævnt i stk. 1 i denne forordning, efter rådgivningsproceduren i artikel 35, stk. 2. Europa-Parlamentet, Rådet og udvalget underrettes på forhånd om den ▌uddelegeringsaftale, der skal indgås af Unionen, repræsenteret ved Kommissionen og ESA.

  c)   Europa-Parlamentet, Rådet og det i artikel 35, stk. 1, nævnte udvalg underrettes af Kommissionen om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af indkøbsudbuddene og de kontrakter med virksomheder i den private sektor, som ESA skal indgå, herunder oplysninger om underentrepriser.

4a.   I forbindelse med programmernes driftsfase, som er omhandlet i artikel 3, litra d), og artikel 4, behandler arbejdsaftalerne mellem Det Europæiske GNSS-agentur og ESA som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra c), ESA's rolle i denne fase og dens samarbejde med Det Europæiske GNSS-agentur, navnlig med hensyn til:

a)  udarbejdelse, udformning, tilsyn, udbud og validering inden for rammerne af udviklingen af fremtidige generationer af systemerne

b)  teknisk støtte inden for rammerne af drift og vedligeholdelse af den nuværende generation af systemerne.

Disse aftaler skal være i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 og med foranstaltningerne, der er fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3.

Disse aftaler og enhver ændring heraf meddeles til Europa-Parlamentet, Rådet og det i artikel 35, stk. 1, nævnte udvalg.

4b.  Uden at foregribe uddelegeringsaftalen og de arbejdsaftaler, der er nævnt i stk. 1 og 4a, kan Kommissionen anmode ESA om teknisk sagkundskab og de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af dens opgaver i henhold til denne forordning.

KAPITEL IV

ASPEKTER I FORBINDELSE MED UNIONENS ELLER MEDLEMSSTATERNES SIKKERHED

Artikel 17

Fælles aktion

I de tilfælde, hvor systemernes drift vil kunne berøre Unionens eller medlemsstaternes sikkerhed, anvendes de procedurer, der er fastlagt i den fælles aktion 2004/552/FUSP.

Artikel 18

Anvendelse af bestemmelserne om klassificerede oplysninger

Inden for denne forordnings anvendelsesområde:

a)  sikrer medlemsstaterne, at deres nationale sikkerhedsbestemmelser giver en grad af beskyttelse af EU-klassificerede informationer, der ▌svarer til den, der er garanteret ved de sikkerhedsforskrifter, der er fastsat i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom og ved Rådets sikkerhedsforskrifter som fastsat i bilagene til Rådets afgørelse 2011/292/EU[20]

b)  underretter medlemsstaterne straks Kommissionen om ▌de i stk. 1 nævnte nationale sikkerhedsforskrifter

c)  må fysiske personer, der har hjemsted i tredjelande, og retlige enheder, der er etableret i tredjelande, ▌kun behandle klassificerede EU-oplysninger vedrørende programmerne, såfremt de i disse lande er omfattet af sikkerhedsforskrifter, der sikrer en grad af beskyttelse, der mindst svarer til den, der er garanteret ved de sikkerhedsforskrifter, som Kommissionen har fastsat i bilaget til afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom, og ved de sikkerhedsforskrifter, som Rådet har fastsat i bilagene til afgørelse 2011/292/EU. ▌Ækvivalensen af sikkerhedsforskrifter, der anvendes i et tredjeland eller en international organisation, fastslås i en informationssikkerhedsaftale mellem Unionen og det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og under hensyn til artikel 12 i afgørelse 2011/292/EU

d)  og uden at foregribe artikel 12 i Rådets afgørelse 2001/292/EU og forskrifterne for industriel sikkerhed som anført i bilaget til Kommissionens afgørelse 2001/844/EF, EKSF, Euratom kan en fysisk person og en privatretlig enhed, et tredjeland eller en international organisation få adgang til EU-klassificerede informationer, når det skønnes nødvendigt efter en konkret vurdering afhængig af disse oplysningers art og indhold, modtagerens need-to-know og Unionens interesse i videregivelsen.

KAPITEL V

OFFENTLIGE INDKØB

AFSNIT I

Generelle bestemmelser om offentlige indkøb under programmernes etablerings- og ibrugtagningsfase samt driftsfase

Artikel 19

Generelle principper

Med forbehold af foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte Unionens væsentlige sikkerhedsinteresser eller den offentlige sikkerhed eller for at overholde Unionens eksportkontrolkrav, finder forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012, især vedrørende åben adgang og loyal konkurrence i hele den industrielle forsyningskæde, udbud på baggrund af gennemsigtig og rettidig information, klar meddelelse om ▌gældende regler for offentlige indkøb, udvælgelses- og tildelingskriterier og andre relevante oplysninger, så der er lige vilkår for alle potentielle tilbudsgivere, ▌anvendelse på offentlige indkøb inden for rammerne af Galileoprogrammets etablerings- og ibrugtagningsfase og programmernes driftsfase ▌.

Artikel 20

Specifikke mål

Ved indkøb forfølges følgende mål af de ordregivende myndigheder i deres udbud:

a)  fremme en bred og åben deltagelse fra virksomhedernes side i hele Unionen, navnlig nytilkomne og SMV'er, herunder ved at tilskynde tilbudsgiverne til at anvende underentrepriser

b)  undgå eventuelt misbrug af markedsdominans og ▌afhængighed af enkelte leverandører

c)  drage fordel af tidligere investeringer i den offentlige sektor og af de indhøstede erfaringer samt af virksomhedernes erfaringer og kompetencer, som bl.a. er erhvervet i programmernes definitions-, udviklings-, validerings- og etablerings- og ibrugtagningsfaser, samtidig med at det sikres, at reglerne for konkurrencebaserede udbud overholdes.

ca)   anvende flere leverandører, når det er hensigtsmæssigt, for at sikre en bedre overordnet kontrol med programmerne, omkostningerne og tidsplanen

cb)   når det er hensigtsmæssigt, at tage hensyn til de samlede omkostninger i løbet af den nyttige livscyklus for produktet, tjenesten eller arbejdet, der er genstand for udbuddet.

AFSNIT 2

Særlige bestemmelser om offentlige indkøb under programmernes etablerings- og ibrugtagningsfase samt driftsfase

Artikel 21

Sikring af rimelige konkurrencevilkår

Den ordregivende myndighed træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af ensartede konkurrencevilkår, når en virksomhed tidligere har deltaget i aktiviteter i tilknytning til aktiviteterne i udbuddet, og når dette:

a)  kan medføre betydelige fordele for denne virksomhed for så vidt angår intern viden og således kan skabe bekymring om overholdelse af princippet om ligebehandling eller

b)  påvirker de normale konkurrencevilkår eller den upartiskhed og objektivitet, som gælder ved tildeling eller opfyldelse af kontrakter.

Disse foranstaltninger må ikke hindre loyal konkurrence, ligebehandling og fortroligheden af de informationer, der indsamles om virksomhederne, deres forretningsforbindelser og omkostningsstruktur. I denne forbindelse tager foranstaltningerne hensyn til kontraktens art og bestemmelser.

Artikel 21a

Informationssikkerhed

I forbindelse med kontrakter, hvortil der anvendes, som kræver, og/eller som indebærer klassificerede oplysninger, anfører den ordregivende myndighed/ordregivende enhed i udbudsdokumenterne alle nødvendige foranstaltninger og krav med henblik på at varetage sikkerheden af disse oplysninger på det krævede niveau.

Artikel 21b

Forsyningssikkerhed

Den ordregivende myndighed specificerer i udbudsdokumenterne sine krav i forhold til forsyningssikkerhed eller levering af tjenester til gennemførelse af kontrakten.

Artikel 22

Kontrakter med betingede ordrer

1.  Den ordregivende myndighed kan indgå en kontrakt med betingede ordrer.

2.  En kontrakt med betingede ordrer består af en fast ordre, der ledsages af en budgetmæssig forpligtelse, som resulterer i et fast tilsagn om udførelse af det arbejde, de leverancer samt tjenester, der gælder for denne ordre, og en eller flere ▌ordrer, der både budgetmæssigt og gennemførelsesmæssigt er betingede. I udbudsbetingelserne redegøres for de elementer, der gælder for kontrakter med betingede ordrer. Heri defineres navnlig kontraktens genstand, pris eller grundlag for beregning heraf og bestemmelser vedrørende præstation af tjenester for hver ordre.

3.  Ydelserne i den faste del af kontrakten skal udgøre et samlet hele. Det samme gælder for ydelserne i forbindelse med hver betinget ordre, idet der tages hensyn til ydelserne i alle foregående ordrer.

4.  Hver betinget ordre gennemføres på grundlag af en afgørelse truffet af den ordregivende myndighed, som meddeles kontrahenten på de betingelser, der er fastsat i kontrakten. Hvis en betinget ordre bekræftes med forsinkelse eller ikke bekræftes, kan kontrahenten, hvis det er fastsat i kontrakten, og under de betingelser, kontrakten fastsætter, modtage godtgørelse i form af ventepenge eller skadeserstatning.

4a.   Når den ordregivende myndighed i forbindelse med en bestemt ordre konstaterer, at de i den pågældende ordre aftalte arbejder samt tjenester ikke er gennemført, kan den kræve erstatning og ophæve kontrakten, hvis det foreskrives i kontrakten og i henhold til dens betingelser.

Artikel 23

Kontrakter på regningsbasis

1.  Den ordregivende myndighed kan ▌ vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, med en maksimal beløbsgrænse, og på de betingelser, der er fastsat i stk. 2.

▌Den pris, som skal betales for sådanne kontrakter, består af en godtgørelse af de samlede faktiske udgifter, som kontrahenten har afholdt i henhold til kontrakten, såsom udgifter til arbejdsløn, materialer, forbrugsmaterialer, anvendelse af udstyr og infrastrukturer, som kræves for at opfylde kontrakten. Til disse udgifter lægges enten et fast beløb, der dækker avancer og generalomkostninger eller et beløb, der dækker generalomkostninger, og en kontraktpræmie på basis af resultater og overholdelse af tidsplanen.

2.  Den ordregivende myndighed kan vælge en kontrakt, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, når det objektivt er umuligt præcist at angive en fast pris, og hvis det med rimelighed kan påvises, at en sådan fast pris ville blive unormalt høj på grund af usikkerhed i forbindelse med kontraktens gennemførelse af følgende årsager:

a)  kontrakten indeholder meget komplekse elementer eller omfatter anvendelse af ny teknologi, hvilket medfører betydelig teknisk usikkerhed

b)  de aktiviteter, som aftalen vedrører, skal af operationelle årsager indledes uden forsinkelse, selv om det endnu ikke er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, eftersom der foreligger betydelige usikkerhedsmomenter, eller kontraktens gennemførelse delvist afhænger af gennemførelsen af andre kontrakter.

3.  Prisloftet i kontrakter, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, er det maksimale beløb, der kan udbetales. Det må kun overskrides i behørigt begrundede tilfælde, og hvis den ordregivende myndighed på forhånd har givet sit samtykke.

4.  I dokumenterne vedrørende kontrakter, der helt eller delvist indgås på regningsbasis, angives følgende:

a)  kontraktens art, dvs. at der er tale om en kontrakt, der helt eller delvist er indgået på regningsbasis, idet der er fastsat et prisloft

b)  i forbindelse med en kontrakt, der delvist indgås på regningsbasis, hvilke kontraktelementer der er omfattet af en refusion på regningsbasis

c)  prisloftet

d)  kriterier for tildeling, der navnlig skal gøre det muligt at vurdere rimeligheden af det foreløbige budget, hvilke omkostninger der er støtteberettigede, reglerne for beregning af disse omkostninger og den fortjeneste, der er nævnt i buddet

e)  den type tillæg, som i henhold til stk. 1 skal anvendes på udgifterne

f)  de bestemmelser og procedurer, der er afgørende for, om den bydendes anslåede omkostninger til kontraktens gennemførelse er støtteberettigede i overensstemmelse med principperne i stk. 5

g)  de regnskabsregler, som de bydende skal følge

h)  for kontrakter, der delvist er indgået på regningsbasis, og som skal konverteres til kontrakter med en fast og endelig pris, parametrene for denne konvertering.

5.  Omkostninger, som er indgået af kontrahenten under gennemførelsen af en kontrakt, der helt eller delvist er indgået på regningsbasis, er kun støtteberettigede, hvis de:

a)  ▌ reelt er afholdt i kontraktperioden, med undtagelse af udgifter til udstyr, infrastrukturer og immaterielle anlægsaktiver, der er nødvendige for kontraktens gennemførelse, og hvor den samlede købsværdi anses for at være støtteberettiget

b)  ▌ er anført i det anslåede budget, eventuelt ændret ved tillægskontrakter til den oprindelige kontrakt

c)  ▌er nødvendige for kontraktens gennemførelse

d)  ▌ er afholdt i forbindelse med kontraktens gennemførelse og kan tilskrives denne

e)  ▌ kan identificeres, kontrolleres og er registreret i kontrahentens regnskaber og fastlagt i overensstemmelse med de regnskabsstandarder, som er nævnt i udbudsbetingelserne og kontrakten

f)  ▌ opfylder kravene i den gældende skatte- og sociallovgivning

g)  ▌ ikke afviger fra betingelserne i kontrakten

h)  ▌ er rimelige og berettigede og overholder kravene til forsvarlig økonomisk forvaltning, navnlig med hensyn til økonomisk ansvarlighed og omkostningseffektivitet.

Kontrahenten er ansvarlig for registrering af sine omkostninger, korrekt bogføring og yderligere dokumentation til påvisning af, at de omkostninger, der kræves dækket, er i overensstemmelse med principperne i nærværende artikel. De omkostninger, som ikke kan begrundes af kontrahenten, er ikke støtteberettigede, og ansøgningen om godtgørelse afvises.

6.  Den ordregivende myndighed er ansvarlig for følgende opgaver med henblik på at sikre, at kontrakter, der indgås på regningsbasis, gennemføres korrekt:

a)  den fastsætter det mest realistiske prisloft og sikrer tilstrækkelig fleksibilitet, således at der kan tages hensyn til de tekniske usikkerhedsfaktorer

b)  den konverterer kontrakter, der delvist indgås på regningsbasis, til fastpriskontrakter, så snart det under kontraktens gennemførelse er muligt at fastsætte en fast og endelig pris, og skal i denne forbindelse fastsætte parametrene for konvertering af kontrakter, der er indgået på regningsbasis, til endelige fastpriskontrakter

c)  den vedtager opfølgnings- og kontrolforanstaltninger, som navnlig omfatter en foreløbig oversigt over forventede udgifter

d)  den fastsætter passende principper, værktøjer og procedurer for gennemførelse af kontrakter, navnlig med henblik på at identificere og kontrollere, om de omkostninger, der er indgået af kontrahenten eller underkontrahenterne under gennemførelsen af kontrakten, er refusionsberettigede, og med henblik på anvendelse af tillægskontrakter til den pågældende kontrakt

e)  den kontrollerer, at kontrahenten og underkontrahenterne følger de regnskabsstandarder, som er nævnt i kontrakten, og kravet om at fremlægge regnskabsbilag med beviskraft

f)  den sikrer løbende under hele kontraktens gennemførelse, at de principper, værktøjer og procedurer, som er nævnt i litra d), er effektive.

Artikel 24

Tillægskontrakter

Den ordregivende myndighed og kontrahenterne kan ændre kontrakten ▌ved et tillæg, når alle ▌nedenstående betingelser er opfyldt:

a)  kontraktens genstand forbliver uændret

b)  den økonomiske ligevægt i kontrakten forstyrres ikke

c)  der indføres ikke betingelser, der, hvis de var fremgået af den oprindelige tildelingsprocedure, ville have gjort det muligt for andre tilbudsgivere end de oprindeligt antagne at deltage eller ville have gjort det muligt at acceptere et andet bud end det, som oprindeligt blev antaget.

Artikel 25

Underentreprise

1.  Den ordregivende myndighed kræver, at tilbudsgiveren giver en del af kontrakten i underentreprise ved hjælp af konkurrencebaserede udbud på de relevante niveauer af underentreprise til andre virksomheder end dem, der ▌tilhører tilbudsgiverens virksomhedsgruppe, navnlig til nytilkomne og SMV'er.

1a.  Den ordregivende myndighed udtrykker den krævede del af kontrakten, der skal gives i underentreprise, i en ramme fra en minimumsprocentsats til en maksimumsprocentsats. Når den ordregivende myndighed fastsætter disse procentsatser, skal den tage hensyn til, at sådanne procentsatser skal stå i forhold til kontraktens genstand og værdi samt arten af den berørte erhvervssektor, herunder konkurrenceniveauet og det erhvervsmæssige potentiale.

1b.  Hvis tilbudsgiveren i sit tilbud angiver, at denne ikke agter at give nogen del af kontrakten i underentreprise eller give en mindre del end minimumsprocentsatsen i rammen i stk. 1a i underentreprise, meddeler han den ordregivende myndighed grundene hertil. Den ordregivende myndighed forelægger Kommissionen disse oplysninger.

2.  Den ordregivende myndighed kan afvise de underentreprenører, som er udvalgt af tilbudsgiveren under proceduren for tildeling af hovedkontrakten eller af den valgte leverandør under udførelse af kontrakten. Myndigheden begrunder afvisningen skriftligt, som under alle omstændigheder kun kan ske på grundlag af de kriterier, der fandt anvendelse ved udvælgelsen af tilbudsgiverne til hovedkontrakten.

KAPITEL VI

DIVERSE BESTEMMELSER

Artikel 26

Programmering

Kommissionen udarbejder et årligt arbejdsprogram i form af en plan for gennemførelsen af de ▌foranstaltninger, ▌som kræves for at opfylde målene i Galileoprogrammet, som fastsat i artikel 2, stk. 4, i overensstemmelse med de i artikel 3 fastlagte faser, samt de i artikel 2, stk. 5, fastlagte mål for Egnosprogrammet. Det årlige arbejdsprogram skal også indeholde bestemmelser om finansiering af disse foranstaltninger.

Disse gennemførelsesforanstaltninger vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 35, stk. 3.

Artikel 27

Medlemsstaternes indsats

▌

▌  Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at programmerne forløber tilfredsstillende, herunder foranstaltninger til at sikre beskyttelsen af jordstationer placeret på deres territorium, som mindst svarer til dem, der kræves til beskyttelse af europæiske kritiske infrastrukturer i henhold til i Rådets direktiv 2008/114/EF[21]. Medlemsstaterne træffer ikke foranstaltninger, der kunne være til skade for programmerne eller de i forbindelse med driften leverede tjenester, i særdeleshed for så vidt angår kontinuiteten i driften af infrastrukturerne.

Artikel 28

Internationale aftaler

Unionen kan indgå aftaler med tredjelande og internationale organisationer inden for rammerne af programmerne ▌ i overensstemmelse med proceduren i artikel 218 i TEUF.

Artikel 29

Teknisk bistand

Til udførelsen af de tekniske opgaver, som er omhandlet i artikel 13, stk. 2, kan Kommissionen anmode om den nødvendige tekniske bistand, navnlig med hensyn til kapaciteten og ekspertisen hos de kompetente nationale myndigheder på rumfartsområdet, eller bistand fra uafhængige eksperter og enheder, der kan formidle analyser og uvildig rådgivning om programmernes gennemførelse.

De parter, ud over Kommissionen, som er involveret i den offentlige styring af programmerne, navnlig Det Europæiske GNSS-agentur og ESA, kan ligeledes gøre brug af samme tekniske bistand ved udførelsen af de opgaver, de har fået overdraget i henhold til nærværende forordning.

Artikel 30

Beskyttelse af personoplysninger og privatliv

1.  Kommissionen sikrer, at ▌personoplysninger og privatliv beskyttes i forbindelse med udformningen, etableringen og driften af systemerne, og at passende sikkerhedsforanstaltninger indarbejdes heri.

2.  Enhver behandling af personoplysninger inden for rammerne af udførelsen af de opgaver og aktiviteter, der er omfattet af nærværende forordning, foregår i overensstemmelse med den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[22] og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[23].

Artikel 31

Beskyttelse af Unionens finansielle interesser

1.  Kommissionen træffer passende forebyggende foranstaltninger for at sikre, at Unionens finansielle interesser i forbindelse med gennemførelse af foranstaltninger, der finansieres under denne forordning, beskyttes mod svig, bestikkelse og andre ulovlige aktiviteter via effektive kontroller og, hvis der konstateres uregelmæssigheder, via inddrivelse af uberettiget udbetalte beløb og i givet fald via effektive, afskrækkende sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen.

2.  Kommissionen eller dens repræsentanter og Revisionsretten har på baggrund af dokumenter revisionsbeføjelser på stedet i forhold til alle tilskudsmodtagere, kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler i henhold til nærværende forordning.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan foretage kontrol og inspektion på stedet hos de berørte erhvervsvirksomheder, der direkte eller indirekte er berørt af en sådan finansiering, i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder[24] med henblik på at fastslå, om der foreligger et tilfælde af svig, bestikkelse eller en anden ulovlig aktivitet, der skader EU's finansielle interesser, inden for rammerne af en støtteaftale, en støtteafgørelse eller kontrakt om EU-finansiering.

Uanset første og andet afsnit fastsættes det udtrykkeligt i de internationale aftaler, der er indgået med tredjelande og internationale organisationer, støtteaftaler, støtteafgørelser og kontrakter, der hidrører fra anvendelsen af denne forordning, at Kommissionen, Revisionsretten og OLAF har beføjelse til at foretage revision, kontrol og inspektion på stedet.

Artikel 32

Rapport til Europa-Parlamentet og Rådet

1.  Kommissionen forestår gennemførelsen af denne forordning. Hvert år i forbindelse med fremlæggelsen af det foreløbige budgetforslag forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af programmerne. Denne rapport skal indeholde alle oplysninger vedrørende programmerne, navnlig med hensyn til risikostyring, samlede omkostninger, årlige driftsomkostninger for hver enkelt vigtig del af Galileoinfrastrukturen, indtægter, tidsplan og resultater som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra d) og oplysninger om, hvordan de uddelegeringsaftaler, der er indgået i henhold til artikel 15, stk. 1a, og artikel 16, stk. 1, fungerer. Den skal omfatte:

a)  en oversigt over tildelingen og anvendelsen af midler, der er tildelt til programmerne som omtalt i artikel 7, stk. 3

b)  oplysninger om den strategi, som Kommissionen har brugt til at styre omkostningerne som omhandlet i artikel 10, stk. 3a

c)  en vurdering af forvaltningen af intellektuelle ejendomsrettigheder

d)  en oversigt over gennemførelsen af projektstyringssystemer og -teknikker, herunder risikostyringssystemer og -teknikker, som er omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra d)

e)  en evaluering af de foranstaltninger, der er truffet til at maksimere de socioøkonomiske fordele ved programmerne.

2.   Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om de foreløbige og endelige resultater af evalueringen af indkøbsudbuddene og de kontrakter med virksomheder i den private sektor, der gennemføres af Det Europæiske GNSS-agentur og ESA i henhold til henholdsvis artikel 15, stk. 3a og artikel 16, stk. 1, litra c).

Den skal også underrette dem om:

a)   eventuelle omfordelinger af midler mellem udgiftskategorier i henhold til artikel 10, stk. 1b

b)   enhver indvirkning, som anvendelsen af artikel 8, stk. 2, har på Galileo- og Egnosprogrammerne.

Artikel 33

Vurdering af anvendelsen af denne forordning

1.  Kommissionen forelægger senest den 30. juni 2017 en vurderingsrapport om gennemførelsen af denne forordning for Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på en afgørelse om videreførelse, ændring eller opsættelse af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, og som vedrører:

a)  realisering af målene for disse foranstaltninger, både for så vidt angår resultater og virkninger

b)  effektiv ressourceanvendelse

c)  europæisk merværdi.

I vurderingen undersøges desuden teknologiske udviklinger relateret til systemerne, mulighederne for forenkling, intern og ekstern sammenhæng, den fortsatte relevans af alle mål samt foranstaltningernes bidrag til Unionens prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst.

Den skal også tage hensyn til resultatet af evalueringerne af de tidligere foranstaltningers virkninger på lang sigt.

2.  Vurderingen skal tage hensyn til de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelsen af målene i Galileo- og Egnosprogrammet, jf. artikel 2, stk. 4 og 5, og omfatte ▌ resultatindikatorer som f.eks.:

a)  for Galileo og hvad angår:

i)  ibrugtagning af infrastruktur:

-  antallet og tilgængeligheden af operationelle satellitter og antallet af tilgængelige reservesatellitter på jorden sammenholdt med de planlagte satellitter, der er omtalt i uddelegeringsaftalen

-  den faktiske tilgængelighed af den jordbaserede infrastrukturs elementer (som f.eks. jordstationer, kontrolcentre) sammenholdt med den planlagte tilgængelighed

ii)   serviceniveauet:

-  tjenestetilgængelighedskortet (service availability map) pr. tjeneste sammenholdt med tjenestedefinitionsdokumentet (service definition document)

iii)   omkostningerne:

-  omkostnings-resultat-indekset (cost performance index) for hver større udgiftspost i programmet baseret på en kvotient, der sammenholder de faktiske omkostninger med de budgetterede omkostninger

iv)  tidsplanen:

-  indeks for planlagte resultater (schedule performance index) for hver større post i programmet baseret på en sammenligning mellem de budgetterede omkostninger for udført arbejde og de budgetterede omkostninger for planlagt arbejde

    v)  markedsniveauet:

      -    markedstendens baseret på procentandelen af Galileo- og Egnosmodtagere i forhold til det samlede antal modtagermodeller i den markedsrapport, som udarbejdes af Det Europæiske GNSS-agentur, som omhandlet i artikel 15, stk. 1, litra c).

b)  for Egnos og hvad angår:

i)  dækningsudvidelsen:

-  fremskridtene i dækningsudvidelsen sammenholdt med den aftalte plan for dækningsudvidelsen

ii)  serviceniveauet:

-   tjenestetilgængelighedsindekset (service availability index) baseret på antallet af lufthavne med operationelle Egnosbaserede indflyvningsprocedurer sammenholdt med det samlede antal lufthavne med Egnosbaserede indflyvningsprocedurer

iii)   omkostningerne:

-   omkostningsresultatindekset (cost performance index) baseret på en kvotient, der sammenholder de reelle omkostninger med de budgetterede omkostninger

iv)   tidsplanen:

-  indeks for planlagte resultater (schedule performance index) baseret på en sammenligning mellem de budgetterede omkostninger for udført arbejde og de budgetterede omkostninger for planlagt arbejde.

3.  De parter, der deltager i gennemførelsen af denne forordning, meddeler Kommissionen de oplysninger, som er nødvendige med henblik på opfølgning og evaluering af de pågældende foranstaltninger.

KAPITEL VII

DELEGATION OG GENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER

Artikel 34

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.  Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.  Beføjelsen til at vedtage de delegerede retsakter, jf. artikel 14, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den 1. januar 2014.

3.  Den i artikel 14, stk. 2, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.  Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.  En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 14, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 35

Udvalgsprocedure

1.  Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.

4.  Repræsentanter for Det Europæiske GNSS-agentur og ESA deltager i arbejdet i udvalget som observatører på vilkår, der fastsættes i udvalgets forretningsorden.

5.  Internationale aftaler, der indgås af EU, jf. artikel 28, kan indeholde bestemmelser om, at repræsentanter for tredjelande eller internationale organisationer i givet fald kan deltage i arbejdet i udvalget på vilkår, der fastsættes i udvalgets forretningsorden.

5a.  Udvalget mødes regelmæssigt, helst fire gange årligt, helst kvartalsvis. Kommissionen forelægger en rapport om programmets forløb på hvert møde. Disse rapporter skal give et generelt overblik over programmets status og udvikling, navnlig med hensyn til risikostyring, omkostninger, tidsplan og resultater. Disse rapporter skal mindst én gang om året indeholde de resultatindikatorer, der er omhandlet i artikel 33, stk. 2.

KAPITEL VIII

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 36

Ophævelser

1.  Forordning (EF) nr. [876/2002 og] (EF) nr. 683/2008 ophæves med virkning fra den 1. januar 2014.

1a.  Enhver foranstaltning, der træffes på grundlag af forordning (EF) nr. [876/2002 eller] (EF) nr. 683/2008, forbliver gyldig.

2.  ▌

  Henvisninger til den ophævede forordning (EF) nr. 683/2008 betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med den i bilaget anførte sammenligningstabel.

Artikel 37

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2014.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne        På Rådets vegne

Formand              Formand

BILAG

Sammenligningstabel

BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

Fælles erklæring

af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen

vedrørende

DET INTERINSTITUTIONELLE GALILEOPANEL

1. På baggrund af de europæiske GNSS-programmers betydning, unikke karakter og kompleksitet, Unionens ejerskab af de systemer, der følge af programmerne, og den fulde finansiering af programmerne for perioden 2014-2020 over EU-budgettet erkender Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, at det er nødvendigt med et tæt samarbejde mellem de tre institutioner.

2. Det Interinstitutionelle Galileopanel mødes for at bistå de enkelte EU-institutioner med at varetage deres respektive beføjelser. Med henblik herpå etableres panelet for nøje at følge:

a) de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af de europæiske GNSS-programmer, navnlig med hensyn til gennemførelse af indkøb og kontrakter, særlig i forbindelse med ESA

b) de internationale aftaler med tredjelande, jf. dog bestemmelserne i artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

c) forberedelsen af markederne for satellitnavigation

d) styringsordningernes effektivitet samt

e) den årlige revision af arbejdsprogrammet.

3. Panelet skal i overensstemmelse med gældende regler overholde kravet om diskretion, navnlig i betragtning af oplysningers fortrolighed og visse datas følsomme karakter.

4. Kommissionen skal tage hensyn til panelets synspunkter.

5. Panelet består af syv repræsentanter, heraf

- 3 fra Rådet

- 3 fra Europa-Parlamentet

- 1 fra Kommissionen

og mødes regelmæssigt (i princippet fire gange om året).

6. Panelet berører ikke eksisterende ansvarsområder eller forhold mellem institutionerne.

BEGRUNDELSE

Den europæiske satellitbaserede navigationspolitik vil forsyne Unionen med to satellitnavigationssystemer, systemet etableret under programmet Galileo og systemet Egnos. GNSS-teknologierne (Global Navigation Satellite System) er afgørende for at forbedre effektiviteten inden for mange sektorer af økonomien og i mange områder af borgernes hverdag, gennem deres evne til at give særdeles pålidelige, nøjagtige målinger af position, hastighed og tid.

Galileoprogrammet vil ikke være fuldt operationelt i 2013 som planlagt. Da GNSS-forordningen fra 2008 ikke fastsætter nogen finansierings- og styringsmæssige rammer for Galileo og Egnosprogrammerne efter 2013, er et nyt retsgrundlag nødvendigt for, at systemerne kan være operationelle, vedligeholdes og drives på længere sigt.

Ordføreren går stærkt ind for Galileoprogrammets mål om at skabe det første globale satellitnavigationssystem (GNSS), der er bygget under civil kontrol, fuldstændig uafhængigt af andre eksisterende systemer, interoperabelt med andre forskellige navigationssystemer og som skal levere uafbrudte GNSS-tjenester.

Satellitnavigation er allerede væsentlig for europæisk transport og industri og det er vigtigt ikke længere at være afhængig af det amerikanske GPS og det russiske GLONASS til positionsbestemmelse, navigation og tidsbestemmelse. Europæiske GNSS-tjenester skal leveres på grundlag af en europæisk infrastruktur, som kan anvendes uafhængigt af det amerikanske, russiske eller kinesiske militærs prioriteter.

Bidrag og budgetordninger

Kommissionens budgetforslag til denne GNSS-forordning forudser et gennemsnit på 1 mia. EUR om året (i 2011 priser) for de syv år, der dækker perioden 2014-2020.

Budgettets fordeling, som ordføreren har foreslået, er foretaget efter programmernes forskellige segmenter:

-aktiviteter i forbindelse med rum- og opgraderingssegmenterne af Galileoprogrammet, herunder men ikke begrænset til etablering og ibrugtagning af referencekonstallationen sammen med de nødvendige reservedele, de tilknyttede opsendelser, opgraderinger på grund af forældelse og udvikling af en ny generation af satellitter

-aktiviteter i forbindelse med segmenterne jord og tilrådighedsstillelse af tjenester af Galileoprogrammet, herunder men ikke begrænset til udvikling af forvaltningskapacitet fra 18 til 24 satellitter, reprofilering af den livskritiske tjeneste og den forretningsmæssige tjeneste, etablering og ibrugtagning samt drift af site hosting, drift af stationer, etablering og ibrugtagning af centre for servicefaciliteter (herunder centret for tjenester, Geodæsi og Tidsramme), servicecentret, vedligeholdelse af site, centerspecifikt personale, vedligeholdelse af rumsegmentet, drift af telekommunikationsnet og systemsupport; aktiviteter i forbindelse med maksimering af de socioøkonomiske fordele ved programmet

-aktiviteter i forbindelse med drift af Egnossystemet, herunder men ikke begrænset til driftskontrakten for drift og vedligeholdelse af systemet, teknologiopdatering og forældelse idet der tages højde for forskellige versioner af systemet, driftskontrakt for transponderne og udvidelse af tjenesternes geografiske dækning; aktiviteter i forbindelse med maksimering af de socioøkonomiske fordele ved programmet

-aktiviteter i forbindelse med forvaltning af programmerne, herunder men ikke begrænset til udformning og indkøb, systemets hovedansvarlige, forvaltning af sikkerhedscentre, forvaltning af driften og administrationsomkostninger.

Kommissionen, der fungerer som forvalter af midlerne, bør have den nødvendige fleksibilitet til at være i stand til at omfordele midler fra det ene segment til det andet op til et loft på 10 % af det samlede beløb.

Den oprindelige fordeling af budgettet omfattede ikke aktiviteter til maksimering af de socioøkonomiske fordele ved programmet på downstreammarkeder for applikationer efter lanceringen af de første Galileo-tjenester i 2014.

Den støtte til applikationer, der er behov for, er på omkring 300 mio. EUR (omkring 150 mio. EUR til forskning og udvikling og omkring 150 mio. EUR til fremme af anvendelse af applikationer og indførelse af EGNSS-teknologi i hele EU's område). Budgettet til forskning og udvikling bør findes inden for Horizon 2020.

Programledelsen

Kommissionens rolle

Kommissionen skal forvalte de midler, som tildeles programmerne, og sikre, at samtlige programaktiviteter gennemføres, herunder dem, der er uddelegeret til både Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation.

Kommissionens, Det Europæiske GNSS-agenturs og Den Europæiske Rumorganisations roller bør være klare og udelukke hinanden for at garantere effektivitet og ansvarlighed. Herved undgår man at kopiere kapacitet, der allerede findes i Kommissionens tjenestegrene, Det Europæisk GNSS-agentur eller Den Europæiske Rumorganisation. Kommissionen bør fokusere på overvågning af programmerne, at træffe beslutning om hovedmålene for programmerne, at definere de finansielle regler og indkøbsregler, at tildele de vigtigste finansielle midler, at definere og kontrollere forvaltningsstrukturen,

Kommissionen bør lade Det Europæiske GNSS-agentur fungere som GNSS-driftsenhed med hensyn til kommunikation med brugerne, levering af tjenesterne, drift af infrastrukturen, udvikling af applikationerne og aktivt ansvarlig for indførelse af GNSS på en række forskellige områder.

Forordningen bør give mulighed for, at der indledes en progressiv implementering, som starter med umiddelbare og påtrængende aktiviteter (drift af Egnos og Galileos sikkerhedscentre) før den overdrager andre programmatiske og tekniske opgaver, der er af en anden art.

Kommissionen bør lade Den Europæiske Rumorganisation fungere som rumorganisation for Den Europæiske Union, og uddelegere ansvaret (det tekniske og kontraktmæssige) for at udforme systemerne, foreslå og implementere teknologi, udvikling, etablerings- og ibrugtagningsaktiviteter, og at yde teknisk støtte til Det Europæiske GNSS-agentur vedrørende infrastrukturrelaterede spørgsmål. Strukturen og kompetencen er allerede på plads i Den Europæiske Rumorganisation til at udføre disse opgaver.

Det Europæiske GNSS-agenturs rolle

Det Europæiske GNSS-agentur er GNSS-driftsenheden, som skal fokusere på aktiviteter i forbindelse med maksimering af de socioøkonomiske fordele ved programmerne. Kommissionen, der fungerer som forvalter af midlerne, bør være i stand til at omfordele bevillinger, der er øremærket til at dække etablerings- og ibrugtagnings- og driftsrisici (satellitudfald, opsendelsesrisici, forsinkelser, uforudsete begivenheder i forbindelse med drift), som ikke anvendes til det formål for at dække aktiviteter i forbindelse med maksimering af de socioøkonomiske fordele ved programmerne.

Det Europæiske GNSS-agentur skal:

-gennem sit sikkerhedsakkrediteringsudvalg sikre sikkerhedsgodkendelse og drift af Galileos sikkerhedscenter

-fremme og markedsføre tjenesterne, herunder ved at udføre markedsanalyser, indsamle information om brugerbehov og udviklingen på markedet for satellitnavigation, skabe tæt kontakt med brugere og potentielle brugere af det europæiske GNSS.

Aktiviteterne til fremme af anvendelse af applikationer og af indførelse af europæisk GNSS-teknologi bør dækkes inden for denne forordning og består af følgende opgaver, der er overdraget til Det Europæiske GNSS-agentur:

-udarbejde og forvalte en plan baseret på de forskellige applikationsmarkeders prioriteter, idet der etableres en vedtagelseskøreplan efter applikationsområde;

-finde frem til områder, hvor anvendelse af GNSS kunne give socioøkonomiske fordele og forelægge Kommissionen retningslinjer for reguleringsmæssige foranstaltninger, som kunne indføres eller tilpasses på EU-plan for at udnytte disse fordele.

-udføre afprøvning og certificering af applikationer, når det er i EU's interesse

-forvalte dedikerede F&U-midler til europæiske satellitnavigationssystemer med det formål at udvikle og bruge applikationer og tjenester til markedet for satellitnavigation, med særligt fokus på SMV'er, herunder med de ressourcer der er stillet til rådighed hertil under Horizon 2020;

-udføre aktiviteter med det formål at indføre applikationer til europæiske satellitnavigationssystemer i hele EU's område, finde frem til og forbinde europæiske ekspertisecentre med speciale i specifikke sektorer af applikationer og tjenester til europæiske satellitnavigationssystemer, forvalte netværket af centre og trække på offentlige myndigheders, universitetscentres, forskningscentres, brugersamfunds og industriens ekspertise, med særligt fokus på SMV'er.

Den Europæiske Rumorganisations rolle

Den Europæiske Rumorganisation skal:

-definere og foreslå de tekniske løsninger, som imødekommer behovene i programmerne

-forvalte udvikling af infrastrukturen i henhold til programmernes mål

-forhandle og forvalte kontrakterne med de virksomheder, der leverer infrastrukturer

-evaluere de andre internationale systemer

-komme med forslag til og udføre udvikling og forberedende arbejde for fremtiden

-vedligeholde og udvikle europæisk teknisk kompetence, navnlig gennem aktiviteter inden for forskning og teknologi

-yde teknisk støtte og fremkomme med sin mening som arkitekt til driftsenheden, til at gennemføre driftsaktiviteter.

Det Europæiske Rumagentur samarbejder med Det Europæiske GNSS-agentur på grundlag af arbejdsordninger, herunder total uddelegering fra Det Europæiske GNSS-agentur til Den Europæiske Rumorganisation.

Disse arbejdsordninger skal navnlig dække Den Europæiske Rumorganisations rolle i forbindelse med:

-udarbejdelse, udformning, tilsyn og validering inden for rammerne af udviklingen af fremtidige generationer af systemerne

-teknisk støtte inden for rammerne af drift og vedligeholdelse af den nuværende generation af systemerne.

Konklusioner

Vedrørende Egnos mener ordføreren, at der skal give topprioritet til at sikre, at medlemsstaternes områder er dækket. Egnos skal leveres hurtigst muligt i hele EU. Det ville også være hensigtsmæssigt at udvide dækningen til områder i kandidatlande og tredjelande, der støder op til det fælles europæiske luftrum og er dækket af den europæiske naboskabspolitik.

Det anføres i sammendraget af konsekvensanalysen, der ledsager dette forslag til forordning, at 6 %-7 % af Europas BNP-27, dvs. 800 mia. EUR, allerede afhænger af det amerikanske GPS-system. GNSS-programmerne, som foreslået, vil indbringe 68,63 mia. EUR (i løbende priser ifølge retningslinjerne for konsekvensanalyse) i nettofordele for EU i løbet af systemets livscyklus, 2014-2034. Det er grunden til, at en forretningsplan fra Det Europæiske GNSS-agentur for at øge dette marked er væsentlig.

Galileos og Egnos' succes vil blive målt på antallet af brugere og deres tilfredshed. Det er væsentligt at oprette en driftsstruktur med en permanent og struktureret brugergrænseflade, som er ansvarlig for tjenesternes kvalitet og kontinuitet.

Ordføreren understreger, at forsinkelser, omkostningsstigninger og mistede fordele bør undgås.

Det er derfor væsentligt at have en god forvaltningspraksis og at værdien af de europæiske satellitnavigationssystemer fremmes og offentliggøres til markedet.

10.7.2012

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer

( COM(2011)0814 – C7‑0464/2011 – 2011/0392(COD) )

Ordfører for udtalelse: Sampo Terho

KORT BEGRUNDELSE

De europæiske satellitbaserede navigationssystemer er etableret under programmerne Galileo og Egnos og er flagskibsprojekter for Den Europæiske Union. De forvaltes af EU og har til formål at sikre, at EU såvel som dens medlemsstater kan være strategisk uafhængige, navnlig inden for global navigation og positionsbestemmelse.

Europas nuværende afhængighed af det amerikanske GPS-system har lige fra starten været et af de væsentligste argumenter for Galileoprojektet. I fredelige tider og under normale forhold udgør denne afhængighed ikke noget problem, men i krisetider og nødsituationer er det altafgørende, at sikkerhedspersonale og andet personale har et pålideligt system, som forvaltes af europæere, til deres rådighed, da det tilfører merværdi til EU's og dens medlemsstaters krisestyring.

Galileoprogrammet omfatter både politiske, driftsmæssige, industrielle og teknologiske elementer og har desuden sikkerheds- og forsvarspotentiale. Galileosystemets vigtigste sikkerhedsformål og fordele er især positionsbestemmelse og navigation, eftersøgnings- og redningstjenester ("Search and Rescue Support Service" - SAR) og FSFP-missioner og -operationer. Ordføreren mener, at sidstnævnte bør behandles mere indgående i Europa-Kommissionens forslag, og han mener, at der i den forbindelse bør tages højde for det dobbelte anvendelsesaspekt.

Derudover anslås Galileoprogrammet at beløbe sig til i alt 20 mia. EUR, hvoraf en stor del allerede er brugt. Ordføreren råder derfor EU og medlemsstaterne til at udnytte systemets potentiale fuldt ud. Det skal være frivilligt for medlemsstaterne, om de ønsker at udnytte systemets sikkerhedspotentiale, og de skal tage stilling til, om de vil anvende systemet eller ej. Nogle medlemsstater vil muligvis beslutte ikke at anvende systemet, men mange har allerede givet udtryk for, at de er interesserede i systemets sikkerhedsaspekt. Lovgiveren skal sørge for, at disse medlemsstater får de retningslinjer og muligheder, de har brug for, for at kunne gøre dette. Hvad angår EU og dens programmer, mener ordføreren, at det bør være obligatorisk at udnytte Galileos muligheder og potentiale fuldt ud. Ordføreren støtter i denne forbindelse en gennemsigtig proces, da det er oplagt, at de europæiske satellitnavigationssystemer vil blive anvendt af europæiske sikkerhedsstyrker, herunder militæret.

Galileosystemet bør være underlagt civiladministrationens kontrol. Ordføreren mener imidlertid, at det vil være hensigtsmæssigt at styrke de civil-militære synergier og at forbedre koordineringen mellem de forskellige programmer. Endelig skal det afklares, hvordan systemet kan forvaltes bedst, så der er sikret uafhængighed i tilfælde af kriser og nødsituationer. Hvad angår de fremtidige satellitnavigationssystemer, er det vigtigt at tage højde for erfaringerne fra f.eks. konflikten i Libyen. Der vil kunne opnås store fordele, hvis systemet forvaltes og kontrolleres i fællesskab. Der bør i den forbindelse tages højde for muligheden for at forbinde satellitnavigationssystemerne til Tjenesten for EU's Optræden Udadtil i overensstemmelse med denne tjenestes rolle og beføjelser.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Betragtning 2

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 4 b (ny)

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 5

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 6

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 8

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 11

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 12

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 13

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 17

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 25

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 25 a (ny)

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 28 a (ny)

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 30 a (ny)

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Betragtning 31

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 4 – litra d

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 14, stk. 1

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra a – nr. ii

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 16 a (ny)

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 18 a (ny)

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 27, stk. 1

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 2 a (nyt)

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 27 – stk. 2 b (nyt)

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 28

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 28 – stk. 1 a (nyt)

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 2 a (nyt)

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – afsnit 1

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 4

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 35 – stk. 5 a (nyt)

PROCEDURE

6.6.2012

UDTALELSE fra Budgetudvalget

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om etablering og drift af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer

( COM(2011)0814 – C7‑0464/2011 – 2011/0392(COD) )

Ordfører for udtalelse: Maria Da Graça Carvalho

KORT BEGRUNDELSE

EU har ansvaret for oprettelsen af det verdensomspændende satellitnavigationssystem (GNSS) og er ejer af Galileo- og Egnossystemerne. EU's ejerskab til og ansvar for programmerne Galileo og Egnos er flere gange blevet bekræftet af Europa-Parlamentet og Rådet. Endvidere anerkendes programmerne Galileo og Egnos som EU-flagskibsprojekter og udgør en fuldgyldig del af Europa 2020-strategien. Ordføreren tilslutter sig derfor fuldt ud Kommissionens forslag om at fortsætte med at finansiere disse programmer under den næste flerårige finansielle ramme 2014-2020.

I sit forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 fastsætter Kommissionen et beløb på højst 7 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger i 2011-priser (omkring 7,9 mia. EUR i løbende priser) til disse programmer. Den understreger ligeledes, at der ikke stilles supplerende bevillinger til rådighed gennem EU-budgettet. I tilfælde af budgetoverskridelser skal programmerne enten tilpasses det beløb, der rent faktisk er til rådighed, eller også skal forordningen om den flerårige finansielle ramme ændres ved enstemmig afgørelse i Rådet og efter Europa-Parlamentets godkendelse. Dette beløb er derfor øremærket i EU-budgettet, og der vil ingen fleksibilitet gælde for disse programmer inden for udgiftsområderne.

Det skal erindres, at den flerårige finansielle ramme for 2007-2013 blev revideret for et beløb svarende til 1,3 mia. (i løbende priser) for Galileoprogrammet i slutningen af 2007 efter lange og intense forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet. Denne revision blev anset for nødvendig på grund af programmets store budgetoverskridelser, som delvis skulle dækkes af en revision af den flerårige finansielle ramme.

Med henblik på at minimere risikoen for budgetoverskridelser i fremtiden tildeles disse programmers finansieringsramme i Kommissionens nærværende forslag 1 005 mio. EUR (i løbende priser) for at dække eventuelle etablerings- og ibrugtagningsrisici. Ordføreren bemærker ligeledes, at Kommissionen er af den opfattelse, at etablerings- og ibrugtagningsfasen, som Galileoprogrammet nu er kommet til, per definition indebærer en lavere risiko for budgetoverskridelser, end hvad der tidligere var tilfældet i løbet af udviklingsfasen. I tilfælde af at der skulle indtræffe yderligere uforudsete finansielle forpligtelser og med henblik på at bekræfte programmernes EU-identitet, mener ordføreren imidlertid, at disse bør dækkes af den margen, der står til rådighed mellem lofterne for den flerårige finansielle ramme og loftet for de egne indtægter.

Ordføreren foreslår en række yderligere ændringer af Kommissionens forslag, navnlig nødvendigheden af omgående at orientere budgetmyndigheden om flere af denne forordnings gennemførelsesfaser (i stedet for blot et udvalg af repræsentanter for medlemsstaterne), således at budgetmyndigheden fuldt ud kan udøve sin budgetkontrol og sine planlægningsmæssige prærogativer. I denne forbindelse lægges der særlig vægt på, at Kommissionen i god tid forinden skal orientere Europa-Parlamentet og Rådet i tilfælde af ukontrollerbare risici, der kan forårsage betydelige programafvigelser, navnlig med hensyn til udgifter og tidsplan. Ordføreren fastlægger minimumselementer, som bør være en del af Kommissionens årlige rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af programmerne, herunder en ajourføring af evalueringen af og kontrollen med risici samt en vurdering af deres mulige indvirkning på afvigelser for så vidt angår udgifter og tidsplan.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning

Punkt 1 a (nyt)

Begrundelse

Det videre arbejde med et individuelt politikgrundlag eller specifikke spørgsmål bør ikke føre til, at man mister overblikket over det, der skal forblive en global forhandling om den flerårige finansielle ramme, hvor intet kan betragtes som aftalt, før alt er aftalt. Når man er nået til enighed om forordningen om den flerårige finansielle ramme, vil Europa-Parlamentet og Rådet nå til enighed om de enkelte lovgivningsforslag, herunder deres finansieringsrammer, der er forelagt for Parlamentet og Rådet, og vedtage dem endeligt.

Ændringsforslag    2

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning

Punkt 1 b (nyt)

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 4 a (ny)

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 13

Begrundelse

Tilpasning til den nye finansforordning.

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 14

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 17

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 19

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 20

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 24

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 27

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 36

Begrundelse

Der bør fastlægges passende indikatorer for at foretage en korrekt vurdering af programmets udvikling.

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 4 – afsnit 1 a (nyt)

Begrundelse

Der bør fastlægges passende indikatorer og mål for at foretage en korrekt vurdering af programmets udvikling. De foreslåede indikatorer er de indikatorer, som Kommissionen har indføjet i finansieringsoversigten.

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 5 – afsnit 1 a (nyt)

Begrundelse

Der bør fastlægges passende indikatorer og mål for at foretage en korrekt vurdering af programmets udvikling. De foreslåede indikatorer er de indikatorer, som Kommissionen har indføjet i finansieringsoversigten.

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)

Begrundelse

70 mio. EUR bør være tilstrækkeligt til at udføre disse opgaver.

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 3

Begrundelse

Kommissionen bistås af et Udvalg for de Europæiske GNSS-programmer. En god offentlig styring kræver ensartet forvaltning af programmerne, hurtigere beslutningstagning, lige adgang til oplysninger og gennemsigtighed. Udvalget for de Europæiske GNSS-programmer blev nedsat i overensstemmelse med artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008 af 9. juli 2008 om den videre gennemførelse af de europæiske satellitbaserede navigationsprogrammer (Egnos og Galileo).

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 2

Begrundelse

Tilpasning til den nye finansforordning.

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 2

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 1

Begrundelse

Aftalen med Den Europæiske Rumorganisation er af afgørende betydning for, at programmerne gennemføres på en vellykket måde. Aftalens vilkår og betingelser kunne fastlægges i den lovgivningsmæssige retsakt, men af lovgivningsøkonomiske hensyn er det hensigtsmæssigt at delegere denne beføjelse til Kommissionen.

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 16 – stk. 3

Begrundelse

Udvalgsproceduren anvendes ikke i forbindelse med en delegeret retsakt.

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 32

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 32 – stk. 1 a (nyt)

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 32 – stk. 1 b (nyt)

PROCEDURE

12.7.2012

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelsen og udnyttelsen af det europæiske satellitnavigationssystem

( COM(2011)0814 – C7‑0464/2011 – 2011/0392(COD) )

Ordfører for udtalelse: Jacqueline Foster

KORT BEGRUNDELSE

I.  Forslag fra Kommissionen

Det foreliggende forslag om en forordning om gennemførelsen og udnyttelsen af de europæiske satellitnavigationsprogrammer fastlægger planen for styring af programmerne Galileo og Egnos (den europæiske geostationære navigations-overlay-tjeneste) og finansieringen heraf i perioden 2014-2020.

Galileoprogrammet har til formål at etablere og drive den første infrastruktur for satellitbaseret navigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål. Det omfatter en definitionsfase, som er afsluttet, en udviklings- og valideringsfase, som forventes afsluttet i 2013, en etablerings- og ibrugtagningsfase, som indledtes i 2008 og forventes afsluttet i 2020, og en driftsfase, som gradvist skulle kunne indledes i 2014/2015, således at hele systemet er fuldt ud operationelt inden 2020.

Egnosprogrammet har til formål at forbedre kvaliteten af signalerne fra eksisterende globale navigationssatellitsystemer. Egnosprogrammet er i driftsfasen, efter at den åbne tjeneste og tjenesten "Safety of Life" erklæredes for operationelle i henholdsvis oktober 2009 og marts 2011.

II.  Ordførerens generelle holdning

Ordføreren støtter Kommissionens forslag om en ny forordning, der har til formål at dække programmernes behov i den næste flerårige finansielle ramme, særligt hvad angår god ledelse og sund økonomisk forvaltning, og forny EU's forpligtelse til at sikre indførelsen og driften af systemet inden 2020.

Det skal understreges, at alle borgere i EU vil få gavn af de mange tjenester, der tilbydes via Egnos og Galileo. I dag er satellitnavigationsbrugere i Europa nødt til at anvende satellitsignaler fra systemer, der ikke styres af EU, og som ikke primært er udviklet med europæiske formål for øje. Systemernes tilgængelighed kan være utilstrækkelig, navnlig i tætbefolkede byområder. Endvidere giver de ikke altid den fornødne kvalitets-, præcisions- og driftsmæssige garanti i forbindelse med de tjenester, der ydes slutbrugerne.

Det skal også bemærkes, at opbygningen og etableringen af de europæiske satellitbaserede navigationssystemer forventes at generere direkte fordele for hundredvis af virksomheder i hele EU, inklusive et stigende antal SMV’er, og skabe tusindvis af højtkvalificerede jobs. Systemerne er også særligt vigtige for den voksende europæiske viden inden for satellitnavigationsteknologi og for opretholdelse af rumpolitikekspertise i hele EU. På længere sigt repræsenterer udbredelsen af de anvendelsesområder, der er knyttet til satellitbaserede navigationsprogrammer, en unik vækstmulighed for europæiske virksomheder og industrier.

I kraft af den brede støtte til dette lovgivningsforslags mål foreslår ordføreren et begrænset antal ændringer med den brede målsætning at styrke og præcisere bestemmelserne vedrørende offentlig forvaltning og sund økonomisk forvaltning af programmerne og understrege deres store betydning for transportsektoren.

i) Offentlig styring af programmerne

·En god offentlig styring af Galileo- og Egnosprogrammerne kræver for det første, at der er en klar fordeling af opgaverne, navnlig mellem Kommissionen, Det Europæiske GNSS-agentur og Den Europæiske Rumorganisation, og for det andet, at denne styring gradvist tilpasses systemernes driftsbehov. Kommissionen overvejer at tildele opgaven med programmernes udnyttelse for perioden 2014-2020 til Det Europæiske GNSS-Agentur. For at give agenturet mulighed for at opbygge dets kapacitet er det nødvendigt at sikre, at det har de relevante menneskelige ressourcer til at udføre dets øgede kompetencer i henhold til denne forordning. Det skal understreges, at den kommende flytning af agenturets hovedkvarter ikke må have negativ indvirkning på dets arbejdskraft og ekspertiseniveau.

ii) Programmets betydning for transportsektoren

·De europæiske satellitbaserede navigationssystemer er infrastrukturer oprettet som transeuropæiske net, hvis anvendelse rækker langt ud over medlemsstaternes nationale grænser. Programmernes forventes at have en betydelig række fordele for transportsektoren, bl.a.:

a) Vejtransport

- forbedret vejadministration og færre køer

- forbedret reaktionstid i tilfælde af trafikulykker

- mulighed for overvågning af transport med farligt gods

- hjælp til chauffører med rejseplaner med mere præcise trafikoplysninger

- forbedrede betalingssystemer og elektronisk opkrævning af afgifter

- kortere rejsetid og brændstofbesparelser

b) Jernbanetransport

- mulighed for automatisering af sporovervågning

- bistand ved operationelle opgraderinger såsom sporforbedringer og generelle sikkerhedskrav

- færre forsinkelser og lavere driftsomkostninger samtidig med øget sporkapacitet

- mere præcis information til passagerer om togankomster

c) Søtransport og indre vandveje

- bedre trafikstyring, navnlig i havne og stærkt trafikerede søkorridorer

- større søfartssikkerhed

- forbedret fartøjsovervågning og redningsindsats

- mere præcise oplysninger om, hvor olieudslip forekommer

d) Lufttransport

- civile flys brug af små og perifere lufthavne fremmes og lettes

- spiller en central rolle i udviklingen af politikken om det Fælles Luftrum og SESAR

·- forbedret trafikstyring og operationel sikkerhed i lufthavnene

iii) Finansiering

EU’s bidrag for perioden 2014-2020 vurderes af Kommissionen til 7.897 mio. EUR. Det dækker hovedsageligt etableringen og ibrugtagningsfasen i forbindelse med Galileoprogrammet og driften af Egnossystemet. For at undgå omkostningsoverskridelser og forsinkelser, der i de senere år har påvirket programmernes gennemførelse, er det nødvendigt at styrke den offentlige forvaltning og sunde økonomiske forvaltning af programmerne.

ÆNDRINGSFORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag  1

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 8

Ændringsforslag  3

Forslag til forordning

Betragtning 10 a (ny)

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 11

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 12

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 18

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 22

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 23

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 35

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 4 – litra b

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 4 – litra e

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 5 – afsnit 1 – litra c

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Artikel 2

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – litra d

Begrundelse

Herved lægges der vægt på udviklingen af anvendelsen, hvilket er det afgørende element i driftsfasen.

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Artikel 9 – stk. 2

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Artikel 12

Begrundelse

Disse bestemmelser er integreret i artikel 12 b (ny).

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Artikel 12 a (ny)

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Artikel 12 b (ny)

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1

Begrundelse

Disse bestemmelser er integreret i artikel 12 a (ny).

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – indledning

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 – litra a a (nyt)

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 3 – afsnit 1 – litra a

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra c

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra d – nr. ii

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 a (nyt)

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 b (nyt)

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 1 – litra b

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 1 – litra c a (nyt)

Begrundelse

Anvendelsen af to leverandører bør være klart angivet i indkaldelsen af udbud på tidspunktet for dens officielle offentliggørelse, så der sikres størst mulig gennemsigtighed over for alle interessenter og respondenter.

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 1 a (nyt)

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 2

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Artikel 22 – stk. 4 a (nyt)

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Artikel 25 – stk. 1 a (nyt)

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Artikel 29 – stk. 1

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Artikel 32 – stk. 1

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 33 – stk. 1 – afsnit 2

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 34 – stk. 2

PROCEDURE

PROCEDURE