Mødedokument

 

A7-0170/2014

12.3.2014

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere

( COM(2010)0378 – C7‑0179/2010 – 2010/0209(COD) )

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Salvatore Iacolino

Ordfører for udtalelse(*):

Liisa Jaakonsaari, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

 

 

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

 

PR_COD_1consamCom

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

Ændringsforslag fra Parlamentet opstillet i to kolonner

 

Tekst, der udgår, er markeret med fede typer og kursiv i venstre kolonne. Tekst, der udskiftes, er markeret med fede typer og kursiv i begge kolonner. Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv i højre kolonne.

 

Den første og den anden linje i informationsblokken til hvert ændringsforslag angiver den relevante passage i det pågældende udkast til retsakt. Hvis et ændringsforslag angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder informationsblokken tillige en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt.

 

Ændringsforslag fra Parlamentet i form af en konsolideret tekst

 

Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv. Tekst, som er bortfaldet, markeres med symbolet ▌eller med overstregning. Ved udskiftninger markeres den nye tekst med fede typer og kursiv, og den udskiftede tekst slettes eller overstreges.

Som en undtagelse bliver rent tekniske justeringer, der er foretaget af de berørte tjenestegrene med henblik på udarbejdelsen af den endelige tekst, ikke markeret.

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  53

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET  56

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (*)  62

PROCEDURE  84

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere

( COM(2010)0378 – C7‑0179/2010 – 2010/0209(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2010)0378 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 79, stk. 2, litra a) og b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget (C7‑0179/2010),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 4. maj 2011[1],

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 31. marts 2011[2],

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 27. februar 2014 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 55 og 37,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ( A7-0170/2014 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning;

3.  tager Kommissionens erklæring, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, til efterretning;

4.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

 

EUROPA-PARLAMENTETS ÆNDRINGSFORSLAG[3]*

til Kommissionens forslag

---------------------------------------------------------

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) NR. …/2014



af




om indrejse- og opholdsbetingelser

for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 2, litra a) og b),

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[4],

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget[5],

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)  Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der ifølge traktaten træffes foranstaltninger på indvandringsområdet, som er retfærdige over for tredjelandsstatsborgere.

(2)  I traktaten fastsættes det, at Unionen skal udforme en fælles indvandringspolitik med henblik på at sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i alle faser og en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne. Med henblik herpå skal Europa-Parlamentet og Rådet vedtage foranstaltninger vedrørende betingelser for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser og vedrørende definitionen af rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, herunder betingelserne for fri bevægelighed og ophold i de øvrige medlemsstater.

(3)  I meddelelsen fra Kommissionen med titlen "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst"[6] fastsættes målet om, at Unionen skal være en økonomi baseret på viden og innovation, hvor de administrative byrder på virksomhederne mindskes, og det sikres, at udbuddet af arbejdskraft matches bedre med efterspørgslen efter arbejdskraft. Foranstaltninger med henblik på at gøre det lettere for ledere, specialister og traineeansatte, der er tredjelandsstatsborgere, at indrejse i Unionen i forbindelse med virksomhedsintern udstationering bør ses i dette bredere perspektiv.

(4)  I Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd vedtog på sit møde den 10.-11. december 2009, erkendes det, at indvandring af arbejdskraft kan bidrage til øget konkurrenceevne og økonomisk dynamik, og at fleksible migrationspolitikker i en situation med store demografiske forandringer, der i fremtiden vil stille Unionen over for en stigende efterspørgsel efter arbejdskraft, vil yde et vigtigt bidrag til Unionens økonomiske udvikling og resultater på længere sigt. Det opfordrer således Kommissionen og Rådet til at fortsætte gennemførelsen af politikplanen for lovlig migration fra 2005[7].

(5)  Som følge af globaliseringen af erhvervslivet, den øgede handel og væksten i og spredningen af multinationale selskaber er antallet af midlertidige kortvarige virksomhedsinterne udstationeringer af ledere, specialister og traineeansatte til og fra multinationale selskabers afdelinger og datterselskaber i de senere år vokset.

(6)  Sådanne virksomhedsinterne udstationeringer af vigtige medarbejdere tilfører værtsvirksomhederne nye kvalifikationer og ny viden samt innovation og øgede økonomiske muligheder, hvorved den videnbaserede økonomi i Europa fremmes, og der skabes investeringsstrømme på tværs af Unionen. Virksomhedsinterne udstationeringer fra virksomheder i tredjelande skaber også mulighed for at lette virksomhedsinterne udstationeringer fra virksomheder i Unionen til virksomheder i tredjelande og for at sætte Unionen i en stærkere position i forhold til dets internationale partnere. Når det gøres lettere at foretage virksomhedsinterne udstationeringer, får multinationale koncerner mulighed for at udnytte deres menneskelige ressourcer optimalt.

(7)  Det regelsæt, der fastsættes i dette direktiv, kan også være til gavn for migranternes hjemlande, da den midlertidige migration under veletablerede regler kan medføre overførsel af kvalifikationer, viden, teknologi og knowhow.

(8)  Dette direktiv bør anvendes med forbehold af princippet om ▌ præference for EU-borgere hvad angår adgangen til medlemsstaternes arbejdsmarkeder som udtrykt i de relevante bestemmelser i de relevante tiltrædelsesakter.

(8a)  Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes ret til at udstede andre opholdstilladelser end tilladelser til virksomhedsinternt udstationerede med henblik på enhver form for beskæftigelse, hvis en tredjelandsstatsborger ikke hører under dette direktivs anvendelsesområde.

(9)  I dette direktiv fastsættes en gennemsigtig og forenklet procedure for virksomhedsinternt udstationeredes indrejse, der er baseret på fælles definitioner og harmoniserede kriterier.

(9a)  Medlemsstaterne bør sikre, at der foretages passende kontrol og effektive inspektioner for at sikre en korrekt gennemførelse af dette direktiv. Det faktum, at der er udstedt en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, bør under den virksomhedsinterne udstationering ikke berøre eller forhindre medlemsstaterne i at anvende deres arbejdsretlige bestemmelser, som i overensstemmelse med EU-retten har til formål at kontrollere overholdelsen af arbejdsvilkårene som fastlagt i artikel 14, stk. 1.

(9b)  En medlemsstats mulighed for på grundlag af national lovgivning at pålægge en virksomhedsinternt udstationeret arbejdsgiver, der er etableret i et tredjeland, sanktioner bør forblive uændret.

(10)  I dette direktiv omfatter virksomhedsinternt udstationerede ledere, specialister og traineeansatte. Definitionen heraf bygger på Unionens særlige forpligtelser i medfør af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) og bilaterale handelsaftaler. Forpligtelserne inden for rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser omfatter ikke betingelserne for indrejse, ophold og arbejde. Dette direktiv supplerer derfor og gør det lettere at opfylde disse forpligtelser. Anvendelsesområdet for de virksomhedsinterne udstationeringer, som direktivet dækker, er imidlertid bredere end, hvad der fremgår af handelsforpligtelserne, da udstationeringerne ikke nødvendigvis finder sted i tjenesteydelsessektoren, og de udstationerede kan stamme fra et tredjeland, der ikke er part i en handelsaftale.

(10a)  Til vurdering af virksomhedsinternt udstationeredes kvalifikationer bør medlemsstaterne i relevant omfang gøre brug af den europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) for livslang læring med henblik på en sammenlignelig og gennemsigtig vurdering af kvalifikationer. EQF's nationale koordinationspunkter kan give oplysninger og vejledning om, hvordan de nationale kvalifikationsniveauer er forbundet med EQF.

(11)  Virksomhedsinternt udstationerede bør desuden som minimum nyde godt af de samme arbejds- og ansættelsesvilkår som udstationerede arbejdstagere, hvis arbejdsgiver er etableret på Den Europæiske Unions område, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser[8]. Medlemsstaterne bør kræve, at virksomhedsinternt udstationerede får samme behandling som statsborgere i tilsvarende stillinger for så vidt angår den løn, der udbetales under hele udstationeringen. Den enkelte medlemsstat bør have ansvaret for at kontrollere den løn, som virksomhedsinternt udstationerede får udbetalt under deres ophold på dens område. Formålet hermed er at beskytte arbejdstagerne og sikre en fair konkurrence mellem virksomheder, der er etableret i en medlemsstat, og virksomheder, der er etableret i et tredjeland, da det sikrer, at sidstnævnte ikke vil kunne drage nytte af lavere arbejdsstandarder og derved få en konkurrencemæssig fordel.

(12)  For at sikre at den virksomhedsinternt udstationeredes kvalifikationer passer til værtsenheden, bør vedkommende have været beskæftiget inden for samme koncern i en sammenhængende periode på mindst 3 og højst 12 måneder forud for udstationeringen i tilfælde af ledere og specialister og i en sammenhængende periode på mindst 3 og højst 6 måneder i tilfælde af traineeansatte.

(12a)  Da en virksomhedsintern udstationering udgør en midlertidig migration, bør varigheden af udstationeringen til Den Europæiske Union inklusive mobilitet mellem medlemsstaterne ikke overstige tre år for ledere og specialister og ét år for traineeansatte, hvorefter de bør vende tilbage til et tredjeland, medmindre de opnår opholdstilladelse på et andet grundlag i overensstemmelse med national lovgivning eller EU-lovgivning. Udstationeringens maksimale varighed omfatter den samlede varighed af flere på hinanden følgende udstedte tilladelser til virksomhedsinternt udstationerede. En efterfølgende udstationering til Den Europæiske Union kan finde sted efter en tredjelandsstatsborgers tilbagevenden til et tredjeland.

(12b)  For at sikre en virksomhedsintern udstationerings midlertidige karakter og forebygge misbrug bør medlemsstaterne kunne kræve, at der går en vis tid mellem udløbet af den periode, som en udstationering højst må vare, og en ny ansøgning vedrørende samme tredjelandsstatsborger i henhold til dette direktiv i den samme medlemsstat.

(13)  Da en virksomhedsintern udstationering udgør en midlertidig udstationering, bør ansøgeren som en del af arbejds- eller ansættelseskontrakten fremlægge dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren efter udstationeringens ophør vil kunne vende tilbage til en enhed, der tilhører samme koncern og er etableret i et tredjeland. Der bør desuden fremlægges dokumentation for, at lederen eller specialisten, der udstationeres fra et tredjeland, besidder de erhvervsmæssige kvalifikationer og den relevante erhvervserfaring, der er brug for i den værtsenhed, hvori vedkommende skal udstationeres for at indtage en stilling ▌.

(14)  Tredjelandsstatsborgere, der ansøger om at få indrejse som traineeansatte, bør fremlægge dokumentation for en universitetsgrad. De bør desuden, hvis det kræves, fremlægge en uddannelsesaftale, herunder en beskrivelse af uddannelsesprogrammet, dets varighed og betingelserne for tilsynet med traineeansatte, der dokumenterer, at de vil følge egentlige uddannelseskurser og ikke blive anvendt som normale arbejdstagere.

(15)  Medmindre denne betingelse er i strid med princippet om præference for EU-borgere som udtrykt i de relevante bestemmelser i de relevante tiltrædelsesakter, bør der ikke gennemføres en arbejdsmarkedstest ▌.

(15a)  En medlemsstat bør anerkende erhvervsmæssige kvalifikationer, som en tredjelandsstatsborger har erhvervet i en anden medlemsstat, på samme måde som for unionsborgere, og den bør tage hensyn til kvalifikationer, der er erhvervet i et tredjeland i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer[9]. Dette bør ikke berøre eventuelle restriktioner for så vidt angår adgang til lovregulerede erhverv, som er afledt af forbehold med hensyn til eksisterende tilsagn i forbindelse med lovregulerede erhverv, som Unionen eller Unionen og dens medlemsstater har taget inden for rammerne af en handelsaftale. Dette direktiv bør under alle omstændigheder ikke give mulighed for en gunstigere behandling af virksomhedsinternt udstationerede sammenlignet med EU- eller EØS-borgere for så vidt angår adgang til lovregulerede erhverv i en medlemsstat.

(16)  Hvis udstationeringen omfatter flere lokaliteter i forskellige medlemsstater, bør de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor de tilknyttede værtsenheder er baseret, have stillet de relevante oplysninger fra ansøgeren til rådighed for lettere at kunne foretage kontrol.

(17)  Dette direktiv bør ikke påvirke medlemsstaternes ret til at bestemme antallet af indrejsetilladelser i overensstemmelse med artikel 79, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

(17a)  Med henblik på at bekæmpe eventuelt misbrug af dette direktiv bør medlemsstaterne kunne afslå, inddrage eller undlade at forlænge en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, hvis værtsenheden er oprettet primært for at lette indrejsen for virksomhedsinternt udstationerede og/eller ikke udøver en reel virksomhed.

(17aa)  Dette direktiv har til formål at lette mobiliteten for virksomhedsinternt udstationerede inden for EU og mindske den administrative byrde, der er forbundet med arbejdsrelaterede udstationeringer i flere medlemsstater. Med henblik herpå oprettes der ved dette direktiv en særlig ordning for mobilitet inden for EU, hvorved indehaveren af en gyldig tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, der er udstedt af en medlemsstat, har ret til at indrejse, opholde sig og arbejde i en eller flere medlemsstater i overensstemmelse med bestemmelserne om kortvarig og langvarig mobilitet i henhold til dette direktiv. Kortvarig mobilitet bør i dette direktiv omfatte ophold i andre medlemsstater end den, der udstedte tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede, i en periode på op til 90 dage pr. medlemsstat. Langvarig mobilitet bør i dette direktiv omfatte ophold i andre medlemsstater end den, der udstedte tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede, i mere end 90 dage pr. medlemsstat. For at forhindre omgåelse af sondringen mellem kortvarig og langvarig mobilitet bør en kortvarig mobilitetsperiode i den samme medlemsstat begrænses til højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage, og det bør ikke være muligt at indgive en underretning om kortvarig mobilitet og en ansøgning om langvarig mobilitet på samme tid. Hvis behovet for langvarig mobilitet opstår, efter at den virksomhedsinternt udstationeredes kortvarige mobilitet er påbegyndt, kan den anden medlemsstat anmode om, at ansøgningen indgives mindst 20 dage inden udløbet af den kortvarige mobilitetsperiode.

(17aaa)  Medens den særlige mobilitetsordning, der er oprettet ved dette direktiv, bør fastsætte selvstændige regler for indrejse og ophold med henblik på arbejde som virksomhedsinternt udstationeret i andre medlemsstater end den, der har udstedt tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede, finder alle andre regler vedrørende personers bevægelser på tværs af grænserne som fastlagt i de relevante bestemmelser i Schengenreglerne fortsat anvendelse.

(17b)  Hvis virksomhedsinternt udstationerede har udøvet deres ret til mobilitet, bør den anden medlemsstat på bestemte betingelser kunne sætte ind mod den virksomhedsinternt udstationeredes aktiviteter, hvis de er i strid med de relevante bestemmelser i dette direktiv.

(18)  Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, f.eks. økonomiske sanktioner, der skal pålægges, hvis bestemmelserne i dette direktiv ikke overholdes. Disse sanktioner kan bl.a. bestå af sanktioner som fastsat i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimumsstandarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold[10]. Sanktionerne kan pålægges den værtsenhed, der er etableret i den pågældende medlemsstat.

(19)  Indførelsen af én enkelt procedure for at opnå en kombineret opholds- og arbejdstilladelse bør være med til at forenkle de regler, der på nuværende tidspunkt finder anvendelse i medlemsstaterne.

(20)  Der kan indføres en forenklet procedure for enheder eller koncerner, der er blevet godkendt med henblik herpå. Godkendelsen bør regelmæssigt tages op til vurdering.

(21)  Når en medlemsstat har besluttet at lade en tredjelandsstatsborger, som opfylder kriterierne i dette direktiv, indrejse, bør den pågældende modtage en særlig opholdstilladelse (tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede), som giver indehaveren mulighed for på bestemte betingelser at udføre sine opgaver i forskellige enheder, der tilhører det samme tværnationale selskab, herunder enheder, der er placeret i en anden medlemsstat.

(21aa)  Hvis tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede udstedes af en medlemsstat, der ikke anvender Schengenreglerne i fuld udstrækning, og den virksomhedsinternt udstationerede passerer en ydre grænse som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 (Schengengrænsekodeksen) inden for rammerne af en mobilitet, bør en medlemsstat have ret til at kræve dokumentation for, at den virksomhedsinternt udstationerede er rejst ind på dens område med henblik på virksomhedsintern udstationering. Endvidere bør medlemsstater, der anvender Schengenreglerne i fuld udstrækning, i tilfælde af passage af en ydre grænse konsultere Schengeninformationssystemet og nægte indrejse eller modsætte sig mobilitet for så vidt angår personer, om hvilke der i systemet er foretaget en indberetning med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold, jf. forordning (EF) nr. 1987/2006 (SIS II).

(21b)  Medlemsstaterne bør kunne anføre yderligere oplysninger vedrørende beskæftigelsesaktiviteten under tredjelandsstatsborgerens virksomhedsinterne udstationering i papirformat og/eller lagre disse data i elektronisk format, jf. artikel 4 i forordning (EF) 1030/2002 og litra a), nr. 16, i bilaget dertil. Bestemmelsen om disse supplerende oplysninger bør være valgfri for medlemsstaterne og bør ikke udgøre et yderligere krav, der kunne kompromittere den samlede tilladelse og proceduren med én enkelt ansøgning.

(21ba)  Bestemmelserne i dette direktiv bør ikke afholde virksomhedsinternt udstationerede fra at udøve specifikke beskæftigelsesaktiviteter på arbejdspladser tilhørende kunder inden for den samme medlemsstat som værtsenheden i overensstemmelse med de bestemmelser vedrørende sådanne aktiviteter, der finder anvendelse i medlemsstaten.

(22)  Dette direktiv bør ikke påvirke betingelserne for levering af tjenesteydelser inden for rammerne af traktatens artikel 56. Dette direktiv bør navnlig ikke berøre de arbejds- og ansættelsesvilkår, der i henhold til direktiv 96/71/EF finder anvendelse på arbejdstagere, der udstationeres på en anden medlemsstats område for at levere en tjenesteydelse dér. Dette direktiv gælder ikke for tredjelandsstatsborgere udstationeret af virksomheder, som er etableret i en medlemsstat, som led i udveksling af tjenesteydelser, jf. direktiv 96/71/EF. Tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, kan ikke gøre brug af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. Dette direktiv bør ikke give virksomheder, der er etableret i et tredjeland, en gunstigere behandling end virksomheder, der er etableret i en medlemsstat, jf. artikel 1, stk. 4, i direktiv 96/71/EF.

(22b)  Når der kræves et visum og tredjelandsstatsborgeren opfylder kriterierne for at få udstedt en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, bør medlemsstaten lette tredjelandsstatsborgerens adgang til at opnå det nødvendige visum og bør sikre, at de kompetente myndigheder reelt samarbejder med henblik herpå.

(23)  Det er vigtigt, at virksomhedsinternt udstationerede er dækket af en tilstrækkelig social sikring, herunder eventuelt ydelser til deres familiemedlemmer, for at sikre anstændige arbejds- og levevilkår, mens de opholder sig i Unionen. Der bør i national lovgivning sikres ligebehandling hvad angår de dele af den sociale sikring, der er defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger[11]. Direktivet harmoniserer ikke medlemsstaternes lovgivning om social sikring. Det er begrænset til at anvende princippet om ligebehandling på området social sikring for de personer, der falder ind under dets personrelaterede anvendelsesområde. Retten til ligebehandling på området social sikring finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der opfylder de objektive og ikkediskriminerende betingelser i værtsmedlemsstatens lovgivning med hensyn til tilknytning og ret til sociale sikringsydelser. I mange medlemsstater er retten til familieydelser betinget af en vis tilknytning til den pågældende medlemsstat, idet ydelserne har til formål at støtte en positiv demografisk udvikling for at sikre den fremtidige arbejdsstyrke i medlemsstaten. Dette direktiv berører derfor ikke en medlemsstats ret til på visse betingelser at begrænse ligebehandling i forbindelse med familieydelser, eftersom den virksomhedsinternt udstationerede og den medfølgende familie opholder sig midlertidigt i den første medlemsstat. Sociale sikringsrettigheder bør ydes uden at foregribe bestemmelser i national lovgivning og/eller bilaterale aftaler om anvendelse af lovgivningen om social sikring i hjemlandet. Bilaterale aftaler eller national lovgivning om virksomhedsinternt udstationeredes ret til sociale sikringsrettigheder, der vedtages efter dette direktivs ikrafttræden, bør dog ikke give mulighed for en behandling, der er mindre gunstig end den behandling, der gives statsborgere i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres. Det kan f.eks. som følge af sådanne aftaler eller national lovgivning være i den virksomhedsinternt udstationeredes interesse fortsat at være omfattet af de sociale sikringsordninger i sit hjemland, hvis en afbrydelse af denne tilknytning kan skade vedkommendes rettigheder eller betyde, at vedkommende skal betale for dobbelt dækning. Medlemsstaterne bør altid bevare muligheden for at stille virksomhedsinternt udstationerede gunstigere for så vidt angår retten til sociale sikringsrettigheder. Intet i dette direktiv berører retten for efterladte, der har rettigheder fra den virksomhedsinternt udstationerede, til at modtage efterladtepension, når de er bosiddende i et tredjeland.

(23a)  I tilfælde af mobilitet mellem medlemsstater bør Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010 om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet[12], finde anvendelse i overensstemmelse hermed. Dette direktiv bør ikke give flere rettigheder end de rettigheder, der allerede eksisterer ifølge gældende EU-ret, hvad angår social sikring for tredjelandsstatsborgere, som har interesser i flere medlemsstater.

(24)  For at gøre det særlige regelsæt, der fastsættes i dette direktiv, mere attraktivt og tillade, at det giver alle de forventede fordele for så vidt angår konkurrenceevnen for virksomheder i Unionen, bør virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere være underlagt gunstigere betingelser for familiesammenføring i den medlemsstat, der først udsteder en opholdstilladelse på grundlag af dette direktiv. Denne ret vil fjerne en vigtig hindring for, at potentielle virksomhedsinternt udstationerede kan acceptere at blive udstationeret. For at bevare familiens enhed bør familiemedlemmer kunne tilslutte sig den virksomhedsinternt udstationerede i en anden medlemsstat på de betingelser, der er fastsat i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning, og deres adgang til arbejdsmarkedet bør lettes.

(24a)  For at lette en hurtig behandling af ansøgninger bør medlemsstater give forrang til udveksling af oplysninger og fremsendelse af relevante dokumenter elektronisk, medmindre der opstår tekniske vanskeligheder, eller væsentlige interesser gør andet påkrævet.

(24b)  Indsamlingen og fremsendelsen af dossierer og oplysninger bør ske i overensstemmelse med de relevante databeskyttelses- og sikkerhedsregler.

(25)  Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ansøger om ophold i en medlemsstat som forskere med henblik på at gennemføre et forskningsprojekt, da de er omfattet af Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning[13].

(26)  Målene for dette direktiv, nemlig en særlig indrejseprocedure og vedtagelsen af indrejse- og opholdsbetingelser med henblik på virksomhedsinterne udstationeringer af tredjelandsstatsborgere kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(27)  Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, som ▌anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, der bygger på de rettigheder, som følger af de socialpagter, der er vedtaget af Unionen og Europarådet.

(27a)  I overensstemmelse med den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter har medlemsstaterne forpligtet sig til i begrundede tilfælde at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til dette direktiv finder lovgiveren, at fremsendelsen af sådanne dokumenter er begrundet.

(28)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

(48)  I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Emne

I dette direktiv fastsættes:

a)  betingelserne for tredjelandsstatsborgeres og deres familiemedlemmers indrejse og ophold i over 90 dage på medlemsstaternes område og deres rettigheder i forbindelse med en virksomhedsintern udstationering

b)  betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold og deres rettigheder, jf. litra a), i andre medlemsstater end den medlemsstat, som først udsteder en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede til den pågældende tredjelandsstatsborger på grundlag af dette direktiv.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.  Dette direktiv finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der har ophold uden for medlemsstaternes område på ansøgningstidspunktet, og som ansøger om eller har fået indrejse i en medlemsstat i henhold til dette direktiv i forbindelse med en virksomhedsintern udstationering som leder, specialist eller traineeansat.

2.  Dette direktiv finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere:

  a)  der ansøger om ophold i en medlemsstat som forskere, som defineret i direktiv 2005/71/EF, for at gennemføre et forskningsprojekt

  b)  der efter aftale mellem Unionen og dens medlemsstater og disse tredjelande nyder godt af retten til fri bevægelighed på samme måde som EU-borgere eller er beskæftiget af en virksomhed, der er etableret i disse tredjelande

  c)  der er udstationeret inden for rammerne af direktiv 96/71/EF

  ca)  der udfører aktiviteter som selvstændige erhvervsdrivende

  cb)  der ansættes af arbejdsformidlinger, vikarbureauer eller andre virksomheder, der beskæftiger sig med at stille arbejdskraft til rådighed, for at arbejde under tilsyn og ledelse af en anden virksomhed

  cc)  der er optaget som fuldtidsstuderende, eller som gennemgår en kortvarig praktisk uddannelse under tilsyn som en del af deres studier.

2a.  Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at udstede andre opholdstilladelser end den tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, der er omfattet af dette direktiv, med henblik på enhver form for beskæftigelse for tredjelandsstatsborgere, der ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)  "tredjelandsstatsborger": enhver person, der ikke er unionsborger som omhandlet i artikel 20, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

b)  "virksomhedsintern udstationering": midlertidig udstationering med henblik på beskæftigelse eller uddannelse af en tredjelandsstatsborger, der har ophold uden for medlemsstaternes område på ansøgningstidspunktet, fra en virksomhed, der er etableret uden for en medlemsstats område, og som tredjelandsstatsborgeren er bundet til forud for og under udstationeringen via en arbejdsaftale, til en enhed, der tilhører virksomheden eller samme koncern, der er etableret i den pågældende medlemsstat, og, hvis det er relevant, mobilitet mellem værtsenheder, der er etableret i én eller flere andre medlemsstater

c)  "virksomhedsinternt udstationeret": en tredjelandsstatsborger, der har ophold uden for medlemsstaternes område på tidspunktet for ansøgning om tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, og som er omfattet af en virksomhedsintern udstationering

d)  "værtsenhed": den enhed, som tredjelandsstatsborgeren udstationeres i, uanset dens retlige form, og som er etableret på den pågældende medlemsstats område i overensstemmelse med national lovgivning

e)  "leder": en person, der beklæder en overordnet stilling, som fortrinsvis forestår ledelsen af værtsenheden, og som i generel tilsyns- og rådgivningsmæssig henseende først og fremmest sorterer under virksomhedens bestyrelse eller aktionærer eller tilsvarende; denne funktion omfatter: ledelse af værtsenheden eller en afdeling eller underafdeling af værtsenheden, tilsyn og kontrol med det arbejde, der udføres af andre tilsyns-, fag- eller ledelsesmedarbejdere, bemyndigelse til at anbefale ansættelse, afskedigelse eller andre personalemæssige tiltag

f)  "specialist": en person, der arbejder i koncernen, og som besidder en specialiseret viden, der er vigtig for værtsenhedens aktivitetsområder eller tekniske eller ledelsesmæssige områder. Ved vurdering af en sådan viden tages der ikke kun hensyn til viden, der er specifik for værtsenheden, men også til om personen har et højt kvalifikationsniveau, herunder tilstrækkelig erhvervserfaring, med berøring til en type arbejde eller aktivitet, der kræver specifik teknisk viden, herunder eventuelt medlemskab af et akkrediteret erhverv

g)  "traineeansat": en person med en universitetsuddannelse, som udstationeres i en værtsenhed med henblik på karriereudvikling eller for at opnå uddannelse i erhvervsteknikker eller -metoder, og som aflønnes under udstationeringen

▌

i)  "familiemedlemmer": tredjelandsstatsborgere som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2003/86/EF[14]

j)  "tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede": en tilladelse, der er markeret med betegnelsen "virksomhedsinternt udstationeret", og som giver indehaveren ret til at opholde sig og arbejde på den første medlemsstats område på betingelserne i dette direktiv

ja)  "tilladelse til langvarig mobilitet": en tilladelse, der er markeret med betegnelsen "mobil virksomhedsinternt udstationeret", og som giver indehaveren af en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede ret til at opholde sig og arbejde på den anden medlemsstats område på betingelserne i dette direktiv

k)  "én enkelt ansøgningsprocedure": den procedure, der på grundlag af én enkelt ansøgning fra en tredjelandsstatsborger om tilladelse til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område, fører til en afgørelse om den pågældende ansøgning

l)  "koncern": to eller flere virksomheder, der i medfør af national lovgivning anses for at være forbundet, idet en virksomhed, direkte eller indirekte, ejer størstedelen af den anden virksomheds tegnede kapital eller besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er knyttet til de kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne af den anden virksomheds administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer; eller begge virksomheder er underlagt modervirksomhedens fælles ledelse

m)  "første medlemsstat": den medlemsstat, der først udsteder en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede til en tredjelandsstatsborger på grundlag af dette direktiv

n)  "anden medlemsstat": enhver anden medlemsstat end den første, hvor den virksomhedsinternt udstationerede agter at udøve eller udøver retten til mobilitet i henhold til dette direktiv

na)  "lovreguleret erhverv": et lovreguleret erhverv som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/36/EF.

Artikel 4

Gunstigere bestemmelser

1.  Dette direktiv anvendes med forbehold af gunstigere bestemmelser i:

  a)  EU-retten, herunder bilaterale og multilaterale aftaler mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og et eller flere tredjelande på den anden side

  b)  bilaterale eller multilaterale aftaler, der er indgået mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande.

2.  Dette direktiv påvirker ikke medlemsstaternes ret til at vedtage eller bibeholde gunstigere bestemmelser for de personer, på hvem det finder anvendelse, jf. artikel 3, litra i), og artikel 12, 14 og 15.

KAPITEL II

INDREJSEBETINGELSER

Artikel 5

Indrejsekriterier

1.  Uanset artikel 10 påhviler det tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejse på dette direktivs betingelser, eller værtsenheden at:

  a)  fremlægge dokumentation for, at værtsenheden og den virksomhed, der er etableret i et tredjeland, tilhører samme virksomhed eller koncern

  b)  fremlægge dokumentation for ansættelse i den samme koncern i en sammenhængende periode på mindst 3 og højst 12 måneder umiddelbart før datoen for den virksomhedsinterne udstationering for ledere og specialister og i en sammenhængende periode på mindst 3 og højst 6 måneder for traineeansatte

  c)  fremlægge en arbejdskontrakt og, om nødvendigt, en ansættelseskontrakt fra arbejdsgiveren, der angiver:

    i)  detaljer om udstationeringens varighed og værtsenhedens eller -enhedernes placering ▌

    ii)  dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren tiltræder en stilling som leder, specialist eller traineeansat i værtsenheden eller -enhederne i den pågældende medlemsstat

    iii)  løn samt andre arbejds- og ansættelsesvilkår under udstationeringen

    iiia)  dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren efter udstationeringens ophør vil kunne vende tilbage til en enhed, der tilhører samme koncern og er etableret i et tredjeland

  d)  fremlægge dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren har de erhvervsmæssige kvalifikationer og den erfaring, der er behov for i værtsenheden, hvortil den pågældende skal udstationeres som leder eller specialist, eller for en traineeansat den krævede universitetsuddannelse

  e)  i givet fald fremlægge dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren opfylder betingelserne i national lovgivning i den pågældende medlemsstat for EU-borgere, der udøver det lovregulerede erhverv, som ansøgningen vedrører

  f)  fremlægge et gyldigt rejsedokument for tredjelandsstatsborgeren som fastsat i national lovgivning og en ansøgning om visum eller et visum, hvis det er påkrævet. Medlemsstaterne kan kræve, at rejsedokumentets gyldighedsperiode mindst skal dække den første gyldighedsperiode for tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede

  g)  fremlægge dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren har eller, hvis det er fastsat i national lovgivning, har ansøgt om en sygeforsikring, der dækker alle de risici, som den pågældende medlemsstats borgere normalt er forsikret mod, i de tidsrum, hvor vedkommende i forbindelse med eller som følge af det arbejde, der udføres i den pågældende medlemsstat, ikke er dækket af en sådan forsikring eller omfattet af tilsvarende rettigheder til ydelser, medmindre andet gælder ifølge eksisterende bilaterale aftaler.

  ▌

1a.  Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgeren fremlægger de dokumenter, der er nævnt i stk. 1, litra a), c), d), e) og g), på den pågældende medlemsstats sprog.

1b.  Medlemsstaterne kan kræve, at ansøgeren senest på tidspunktet for udstedelse af tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede opgiver den pågældende tredjelandsstatsborgers adresse på medlemsstatens område.

2.  Medlemsstaterne kræver, at:

  a)  alle betingelser i love, administrative bestemmelser og/eller universelt gældende kollektive aftaler, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere i en lignende situation inden for den relevante erhvervsbranche, er opfyldt under udstationeringen af den virksomhedsinternt udstationerede hvad angår arbejds- og ansættelsesvilkår bortset fra løn, der betales under udstationeringen.

    Hvis der ikke findes en ordning, hvorved kollektive aftaler erklæres alment gældende, kan medlemsstaterne ▌tage udgangspunkt i kollektive aftaler, der generelt finder anvendelse i alle lignende virksomheder i det geografiske område og inden for det pågældende erhverv eller den pågældende branche, og/eller kollektive aftaler, der er blevet indgået af de mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på nationalt plan, og som anvendes på hele det nationale område

  b)  den løn, som tredjelandsstatsborgeren får under hele udstationeringen, ikke er mindre gunstig end den løn, der udbetales til statsborgere i den pågældende værtsmedlemsstat i tilsvarende stillinger, i overensstemmelse med gældende lovgivning, kollektive aftaler eller praksis i den medlemsstat, hvor værtsenheden er etableret.

2a.  På grundlag af den dokumentation, der er fremlagt i medfør af stk. 1, kan medlemsstaterne kræve, at den virksomhedsinternt udstationerede har tilstrækkelige midler under sit ophold til at forsørge sig selv og sine familiemedlemmer uden at behøve at benytte sig af deres sociale bistandsordning.

3.  Foruden den i stk. 1 og 2 omhandlede dokumentation kan det kræves, at en tredjelandsstatsborger, der ansøger om indrejse som traineeansat, fremlægger en uddannelsesaftale vedrørende forberedelsen af sin kommende stilling i koncernen, herunder en beskrivelse af uddannelsesprogrammet, der viser, at formålet med opholdet er at uddanne medarbejderen med henblik på karriereudvikling eller for at opnå uddannelse i erhvervsteknikker eller metoder, dets varighed og betingelserne for, hvordan ansøgeren superviseres under gennemførelsen af programmet.

▌

5.  Ansøgeren meddeler den berørte medlemsstats kompetente myndigheder alle ændringer under ansøgningsproceduren, der vedrører de i denne artikel fastsatte indrejsebetingelser.

5a.  Tredjelandsstatsborgere, som anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden, bevilges ikke indrejse i henhold til dette direktiv.

Artikel 5a

Antal indrejsetilladelser

Dette direktiv påvirker ikke en medlemsstats ret til at bestemme antallet af indrejsetilladelser i overensstemmelse med artikel 79, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. På dette grundlag og i forbindelse med dette direktiv kan en ansøgning om en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede enten afvises som uantagelig eller afslås.

Artikel 6

Grunde til afvisning

1.  Medlemsstaterne afviser en ansøgning i følgende tilfælde:

  a)  hvis artikel 5 ikke er opfyldt,

    eller

  b)  hvis de fremlagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret,

    eller

  c)  hvis værtsenheden er oprettet primært for at lette indrejse for virksomhedsinternt udstationerede,

  eller

  d)  hvis opholdets maksimale varighed, jf. artikel 10A, stk. 1, er nået.

1a.  Medlemsstaterne afviser, i givet fald, en ansøgning, hvis arbejdsgiveren eller værtsenheden er blevet straffet i medfør af national lovgivning for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse.

2.  Medlemsstaterne kan afvise en ansøgning,

  a)  hvis arbejdsgiveren eller værtsenheden ikke har opfyldt sine juridiske forpligtelser vedrørende social sikring, beskatning, arbejdstagerrettigheder eller arbejdsvilkår,

    eller

  b)  hvis arbejdsgiverens eller værtsenhedens virksomhed er ved at blive eller er blevet opløst i henhold til national insolvenslovgivning, eller hvis ingen økonomisk aktivitet finder sted,

    eller

  c)  hvis hensigten med eller virkningen af den virksomhedsinternt udstationeredes midlertidige tilstedeværelse er at gribe ind i eller på anden måde påvirke resultatet af en arbejdskonflikt eller forhandling.

3.  Medlemsstaterne kan afvise en ansøgning om indrejsetilladelse til en medlemsstat i forbindelse med dette direktiv af de grunde, der er anført i artikel 10a, stk. 2.

3a.  Inden en medlemsstat træffer afgørelse om afvisning af en ansøgning, tager den hensyn til de særlige omstændigheder i det konkrete tilfælde og overholder proportionalitetsprincippet, jf. dog stk. 1.

Artikel 7

Inddragelse af eller afslag på forlængelse af tilladelsen

1.  Medlemsstaterne inddrager ▌en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede i følgende tilfælde:

  a)  hvis den er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalsket eller ulovligt ændret,

    eller

  b)  hvis den virksomhedsinternt udstationerede har taget ophold af andre årsager end dem, der gjorde, at vedkommende fik tilladelse til at opholde sig i medlemsstaten,

    eller

  c)  hvis værtsenheden er oprettet primært for at lette indrejsen for virksomhedsinternt udstationerede.

1a.  Medlemsstaterne inddrager i givet fald en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, hvis arbejdsgiveren eller værtsenheden er blevet straffet i medfør af national lovgivning for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse.

1b.  Medlemsstaterne giver afslag på at forlænge en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede i følgende tilfælde:

  a)  hvis den er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalsket eller ulovligt ændret,

    eller

  b)  hvis den virksomhedsinternt udstationerede har taget ophold af andre årsager end dem, der gjorde, at vedkommende fik tilladelse til at opholde sig i medlemsstaten,

  eller

  c)  hvis værtsenheden er oprettet primært for at lette indrejsen for virksomhedsinternt udstationerede,

  eller

  d)  hvis opholdets maksimale varighed, jf. artikel 10A, stk. 1, er nået.

1c.  Medlemsstaterne giver, i givet fald, afslag på at forlænge en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, hvis arbejdsgiveren eller værtsenheden er blevet straffet i medfør af national lovgivning for sort arbejde og/eller ulovlig beskæftigelse.

2.  Medlemsstaterne kan inddrage eller give afslag på at forlænge en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede i følgende tilfælde:

  a)  hvis de kriterier, der er fastsat i artikel 5, ikke var opfyldt eller ikke længere er opfyldt,

    eller

  b)  hvis arbejdsgiveren eller værtsenheden ikke har opfyldt sine juridiske forpligtelser vedrørende social sikring, beskatning, arbejdstagerrettigheder eller arbejdsvilkår,

    eller

  c)  hvis arbejdsgiverens eller værtsenhedens virksomhed er ved at blive eller er blevet opløst i henhold til national insolvenslovgivning, eller hvis ingen økonomisk aktivitet finder sted,

    eller

  d)  hvis den virksomhedsinternt udstationerede ikke har overholdt bestemmelserne om mobilitet i artikel 16a og 16b.

2a.  Inden en medlemsstat træffer afgørelse om at inddrage eller give afslag på at forlænge en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, tager den hensyn til de særlige omstændigheder i tilfældet og overholder proportionalitetsprincippet, jf. dog stk. 1 og 2.

Artikel 8

Sanktioner

1.  Medlemsstaterne kan holde værtsenheden ansvarlig ▌for manglende overholdelse af indrejse-, opholds- og mobilitetsbetingelserne som fastsat i dette direktiv.

2.  Hvis værtsenheden holdes ansvarlig i overensstemmelse med stk. 1, fastsætter den pågældende medlemsstat sanktioner. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

3.  Medlemsstaterne fastlægger foranstaltninger med henblik på at forebygge eventuelt misbrug og sanktionere overtrædelser. De omfatter foranstaltninger til overvågning, vurdering og, hvis det er relevant, inspektion i overensstemmelse med national lovgivning eller administrativ praksis.

KAPITEL III

PROCEDURE OG TILLADELSE

Artikel 9

Adgang til oplysninger

1.  Medlemsstaterne sikrer, at ▌oplysninger om ▌al den dokumentation, der er nødvendig i forbindelse med ansøgningen, og oplysninger om indrejse og ophold, herunder rettigheder, forpligtelser og proceduremæssige garantier for den virksomhedsinternt udstationerede og dennes familiemedlemmer, er lettilgængelige for ansøgerne. Medlemsstaterne sikrer også, at der foreligger lettilgængelige oplysninger om de procedurer, der finder anvendelse på kortvarig mobilitet som omhandlet i artikel 16a, stk. 2, og langvarig mobilitet som omhandlet i artikel 16b, stk. 1.

2.  De pågældende medlemsstater stiller oplysninger til rådighed for værtsenheden om medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner i henhold til artikel 8 og artikel 16c.

Artikel 10

Ansøgning om indrejse

1.  Medlemsstaterne afgør, om det er tredjelandsstatsborgeren eller værtsenheden, der skal indgive en ansøgning. Medlemsstaterne kan også bestemme, at en ansøgning kan indgives af enten den ene eller den anden af disse to.

2.  Ansøgningen indgives, når tredjelandsstatsborgeren har ophold uden for den medlemsstats område, hvortil den pågældende ansøger om indrejsetilladelse.

3.  Ansøgningen indgives til myndighederne i den medlemsstat, hvor det første ophold finder sted. I tilfælde af mobilitet indgives ansøgningen til myndighederne i den medlemsstat, hvor det længste samlede ophold er planlagt til at finde sted under udstationeringen.

4.  Medlemsstaterne udpeger de myndigheder, der har kompetence til at modtage ansøgningen og udstede tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede.

5.  Ansøgeren har ret til at indgive sin ansøgning ved en procedure med én enkelt ansøgning.

▌

7.  Der kan stilles forenklede procedurer vedrørende udstedelse af tilladelser for virksomhedsinternt udstationerede og deres familiemedlemmer samt visa til rådighed for enheder eller koncerner, som medlemsstaterne har godkendt med henblik herpå i overensstemmelse med deres nationale lovgivning eller administrative praksis.

  Godkendelsen tages regelmæssigt op til vurdering.

  ▌

8.  De forenklede procedurer, der er fastsat i stk. 7, omfatter mindst:

  a)  fritagelse af ansøgeren for at forelægge en del af den dokumentation, der er omhandlet i artikel 5 eller artikel 16b, stk. 2, litra a),

    og/eller

  b)  adgang til en hasteprocedure for indrejsetilladelser, der gør det muligt at udstede tilladelser til virksomhedsinternt udstationerede og tilladelser til langvarig mobilitet inden for en tidsfrist, der er kortere end tidsfristen i artikel 12, stk. 1, eller i artikel 16b, stk. 2,

    og/eller

  c)  forenklede og/eller fremskyndede procedurer i forbindelse med udstedelse af de nødvendige visa.

9.  Enheder eller koncerner, der er blevet godkendt i henhold til stk. 7, underretter straks og under alle omstændigheder inden for en frist på 30 dage den relevante myndighed om alle ændringer, der har indvirkning på betingelserne for godkendelsen.

10.  Medlemsstaterne fastsætter passende sanktioner, herunder inddragelse af godkendelsen, i tilfælde af manglende underretning af den relevante myndighed.

Artikel 10a

En virksomhedsintern udstationerings varighed

1.  Den maksimale varighed af en udstationering til medlemsstaternes område er på højst tre år for ledere og specialister og ét år for traineeansatte, hvorefter de skal forlade medlemsstaternes område, medmindre de får opholdstilladelse på et andet grundlag i overensstemmelse med national lovgivning eller EU-lovgivning.

2.  Medlemsstaterne kan, uden at dette berører deres forpligtelser i henhold til internationale aftaler, kræve, at der går op til seks måneder mellem udløbet af udstationeringens maksimale varighed, jf. stk. 1, og en ny ansøgning vedrørende samme tredjelandsstatsborger i forbindelse med dette direktiv i samme medlemsstat.

Artikel 11

Tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede

1.  Virksomhedsinternt udstationerede, der opfylder indrejsekriterierne i artikel 5, og for hvem de kompetente myndigheder har truffet en positiv afgørelse, får udstedt en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede.

2.  Tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede er gyldig i mindst ét år eller under varigheden af udstationeringen på den pågældende medlemsstats område, hvis dette tidsrum er kortere, og den kan forlænges i op til højst tre år for ledere og specialister og ét år for traineeansatte.

3.  Tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede udstedes af medlemsstatens kompetente myndigheder ved anvendelse af den ensartede udformning, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002[15]. ▌

4.  Under overskriften "tilladelsestype", jf. litra a), nr. 6.4, i bilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002, anfører medlemsstaterne "virksomhedsinternt udstationeret". ▌

  Medlemsstaterne kan også tilføje en betegnelse på deres officielle sprog.

5.  Medlemsstaterne udsteder ingen yderligere tilladelser, navnlig ikke arbejdstilladelser af nogen art.

5a.  Medlemsstaterne kan anføre yderligere oplysninger vedrørende beskæftigelsesaktiviteten under tredjelandsstatsborgerens virksomhedsinterne udstationering i papirformat og/eller lagre disse data i elektronisk format, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 1030/2002 og litra a), nr. 16, i bilaget dertil.

5b.  Den pågældende medlemsstat letter adgangen til at opnå de nødvendige visa for en tredjelandsstatsborger, hvis ansøgning om indrejse er blevet accepteret.

Artikel 11a

Ændringer under udstationeringen

Ansøgeren underretter den pågældende medlemsstats kompetente myndigheder om alle ændringer under udstationeringen, der vedrører de i artikel 5 fastsatte indrejsebetingelser.

Artikel 12

Proceduremæssige garantier

1.  Den berørte medlemsstats kompetente myndigheder vedtager en afgørelse vedrørende ansøgningen om▌ en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede eller en forlængelse heraf og giver i overensstemmelse med de i national lovgivning fastsatte procedurer herfor ansøgeren skriftlig meddelelse herom snarest muligt og senest 90 dage efter indgivelsen af den fuldstændige ansøgning.▌

2.  Hvis de oplysninger eller den dokumentation, der er vedlagt ansøgningen som bilag, er ufuldstændig(e), meddeler de kompetente myndigheder inden for en rimelig frist ansøgeren, hvilke yderligere oplysninger der kræves, og fastsætter en rimelig frist for indsendelsen af disse. Den i stk. 1 nævnte periode suspenderes, indtil myndighederne har modtaget de nødvendige supplerende oplysninger.

3.  Grundene til en afgørelse om afvisning af en ansøgning om en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede som uantagelig, om afslag på en sådan ansøgning eller afslag på forlængelse heraf meddeles ansøgeren skriftligt. Grundene til en afgørelse om inddragelse af en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede meddeles både den virksomhedsinternt udstationerede og værtsenheden skriftligt.

3a.  En afgørelse om afvisning af ansøgningen om en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede som uantagelig eller afslag herpå, afslag på forlængelse eller inddragelse heraf skal kunne anfægtes ved retten i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med national lovgivning. I den skriftlige meddelelse angives den domstol og/eller administrative myndighed, hvortil den pågældende kan indgive klage, og fristen for indgivelse af klagen.

3b.  I den periode, der er nævnt i artikel 11, stk. 2, kan en ansøger indgive en ansøgning om forlængelse inden udløbet af tilladelsen til den virksomhedsinternt udstationerede. Medlemsstaterne kan fastsætte en maksimal frist på 90 dage før tilladelsens udløb til indgivelse af en ansøgning om forlængelse.

3c.  Hvis gyldigheden af tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede udløber under forlængelsesproceduren, giver medlemsstaterne den virksomhedsinternt udstationerede lov til at blive på deres område, indtil de kompetente myndigheder har truffet afgørelse om ansøgningen. I sådanne tilfælde kan de, hvis det er påkrævet ifølge national lovgivning, udstede midlertidige nationale opholdstilladelser eller tilsvarende tilladelser.

Artikel 12a

Gebyrer

Medlemsstaterne kan opkræve betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger i overensstemmelse med dette direktiv. Sådanne gebyrers størrelse må ikke være overdreven eller urimelig.

KAPITEL IV

RETTIGHEDER

Artikel 13

Rettigheder på grundlag af tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede

I det tidsrum, hvor tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede er gyldig, har indehaveren mindst følgende rettigheder:

1.  ret til at indrejse og opholde sig på den medlemsstats område, som har udstedt tilladelsen

2.  fri adgang til hele den medlemsstats område, som har udstedt tilladelsen, inden for de grænser, der er fastsat i national lovgivning

3.  ret til at udøve den konkrete beskæftigelsesaktivitet, der er tilladt i henhold til tilladelsen, i overensstemmelse med national lovgivning i en hvilken som helst værtsenhed, der tilhører koncernen i den første medlemsstat og i andre medlemsstater i overensstemmelse med artikel 16.

▌

Artikel 14

Retten til ligebehandling

1.  Uanset hvilken lov der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, og uden at det foregriber artikel 5, stk. 2, litra b), har virksomhedsinternt udstationerede, der bevilges indrejse i henhold til dette direktiv, mindst samme rettigheder som personer, der er omfattet af direktiv 96/71/EF med hensyn til de arbejds- og ansættelsesvilkår, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere i en lignende situation i henhold til artikel 3 i direktiv 96/71/EF i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres.

▌

2.  Virksomhedsinternt udstationerede har ret til samme behandling som statsborgerne i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres, for så vidt angår:

  a)  foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller enhver organisation, hvis medlemmer har et bestemt virke, herunder fordele og rettigheder som følge af et sådant medlemskab, uden at de nationale bestemmelser om offentlig orden og sikkerhed derved tilsidesættes

  b)  anerkendelse af eksamensbeviser og andre faglige kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer

  c)  bestemmelserne i national lovgivning vedrørende de grene af de sociale sikringsordninger, der er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/2004, medmindre lovgivningen i oprindelseslandet finder anvendelse i henhold til gældende bilaterale aftaler eller værtsmedlemsstatens lovgivning, der sikrer, at den virksomhedsinternt udstationerede er omfattet af lovgivningen om social sikring i et af disse lande. I tilfælde af mobilitet mellem medlemsstater, og medmindre andet gælder i henhold til ▌bilaterale aftaler, der sikrer, at den virksomhedsinternt udstationerede er omfattet af national lovgivning i hjemlandet, finder Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EF) nr. 1231/2010 tilsvarende anvendelse

  d)  medmindre andet gælder i henhold til Rådets og Europa-Parlamentets forordning (EU) nr. 1231/2010 og bilaterale aftaler, udbetaling af ydelser ved alderdom, invaliditet og dødsfald, lovbestemt alderspension på grundlag af arbejdstagerens tidligere beskæftigelse og erhvervet af den virksomhedsinternt udstationerede, som flytter til et tredjeland, eller efterladte efter sådanne arbejdstagere, der er bosiddende i et tredjeland og har opnået rettigheder fra arbejdstageren i overensstemmelse med lovgivningen i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/2004 på samme vilkår og efter samme satser som statsborgere i de pågældende medlemsstater, når de flytter til et tredjeland.

  e)  adgang til varer og tjenester samt forsyning med varer og tjenester, der stilles til rådighed for offentligheden, undtagen procedurer for adgang til bolig som fastsat i national lovgivning, med forbehold af aftalefriheden i henhold til EU-lovgivning og national lovgivning, og tjenester, der ydes af offentlige arbejdsformidlinger.

  Bilaterale aftaler eller national lovgivning i henhold til dette stykke betragtes som internationale aftaler eller medlemsstatsbestemmelser i overensstemmelse med artikel 4.

2a.  Med forbehold af forordning (EU) nr. 1231/2010 kan medlemsstaterne beslutte, at stk. 2, litra c), vedrørende familieydelser ikke finder anvendelse på virksomhedsinternt udstationerede, der har fået lov at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område i en periode på højst 9 måneder.

2b.  Denne artikel finder anvendelse med forbehold af medlemsstaternes ret til at inddrage eller give afslag på at forlænge tilladelsen, jf. artikel 7.

Artikel 15

Familiemedlemmer

1.  Rådets direktiv 2003/86/EF finder anvendelse i de medlemsstater, der har udstedt tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede, og i medlemsstater, der giver den virksomhedsinternt udstationerede tilladelse til at opholde sig og arbejde på deres område i overensstemmelse med artikel 16b, med de undtagelser, der er fastsat i denne artikel.

2.  Uanset artikel 3, stk. 1, og artikel 8 i direktiv 2003/86/EF afhænger familiesammenføringen i medlemsstaten ikke af, om indehaveren af den tilladelse, der er udstedt af disse medlemsstater på grundlag af dette direktiv, har rimelig udsigt til at opnå fast opholdsret, og om den pågældende har haft ophold af en mindste varighed.

3.  Uanset artikel 4, stk. 1, sidste afsnit, og artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/86/EF kan medlemsstaterne kun anvende de heri omhandlede integrationsforanstaltninger, efter at de pågældende har opnået familiesammenføring.

4.  Uanset artikel 5, stk. 4, første afsnit, i direktiv 2003/86/EF giver en medlemsstat opholdstilladelse til familiemedlemmer inden 90 dage efter, at den fuldstændige ansøgning herom er indgivet, hvis betingelserne for familiesammenføring er opfyldt. Medlemsstatens kompetente myndighed behandler ansøgningen om opholdstilladelse for den virksomhedsinternt udstationeredes familiemedlemmer på samme tid som ansøgningen om tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede eller tilladelsen til langvarig mobilitet, i tilfælde hvor ansøgningen om opholdstilladelse for den virksomhedsinternt udstationeredes familiemedlemmer indgives samtidig. De proceduremæssige garantier i artikel 12 finder tilsvarende anvendelse.

5.  Uanset artikel 13, stk. 2, ▌i direktiv 2003/86/EF udløber gyldighedsperioden af familiemedlemmernes opholdstilladelse i medlemsstaten som hovedregel på udløbsdatoen for tilladelsen til den virksomhedsinternt udstationerede eller tilladelsen til langvarig mobilitet, som denne medlemsstat har udstedt.

5a.  Uanset artikel 14, stk. 2, i direktiv 2003/86/EF og med forbehold af princippet om præference for EU-borgere hvad angår adgangen til medlemsstaternes arbejdsmarkeder som udtrykt i de relevante bestemmelser i de relevante tiltrædelsesakter har den virksomhedsinternt udstationeredes familiemedlemmer, der har opnået familiesammenføring, ret til adgang til beskæftigelse og selvstændig virksomhed i den medlemsstat, der har udstedt opholdstilladelsen til familiemedlemmer.

KAPITEL V

MOBILITET MELLEM MEDLEMSSTATER

Artikel 16

Mobilitet ▌

Tredjelandsstatsborgere, der er indehavere af en gyldig tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, som den første medlemsstat har udstedt, kan på grundlag af denne tilladelse og et gyldigt rejsedokument, i henhold til betingelserne i artikel 16A og 16B og, med forbehold af artikel 16C, indrejse, opholde sig og arbejde i en eller flere andre medlemsstater.

Artikel 16a

Kortvarig mobilitet

1.  Tredjelandsstatsborgere, der er indehavere af en gyldig tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, som den første medlemsstat har udstedt, har ret til at opholde sig og arbejde i en hvilken som helst anden enhed, der er etableret i en hvilken som helst medlemsstat, og som tilhører samme koncern, i en periode på op til 90 dage inden for en given periode på 180 dage pr. medlemsstat, med forbehold af betingelserne i denne artikel.

2.  Den anden medlemsstat kan kræve, at værtsenheden i den første medlemsstat underretter den første medlemsstat og den anden medlemsstat om, at den virksomhedsinternt udstationerede har til hensigt at arbejde i en enhed, der er etableret i den anden medlemsstat.

  I sådanne tilfælde sikrer den anden medlemsstat, at underretningen kan finde sted:

  a)  enten på ansøgningstidspunktet i den første medlemsstat, hvis mobiliteten til den anden medlemsstat allerede er planlagt på det tidspunkt, eller

  b)  efter at den virksomhedsinternt udstationerede er rejst ind i den første medlemsstat, så snart der opnås kendskab til den planlagte mobilitet til den anden medlemsstat.

3.  Den anden medlemsstat kan kræve, at underretningen skal indeholde fremsendelse af følgende dokumenter og oplysninger:

  a)  dokumentation for, at værtsenheden i den anden medlemsstat og den virksomhed, der er etableret i et tredjeland, tilhører samme virksomhed eller koncern

  b)  en arbejdskontrakt og, om nødvendigt, en ansættelseskontrakt, som blev fremsendt til den første medlemsstat i henhold til artikel 5, stk. 1, litra c),

  c)  i givet fald dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren opfylder betingelserne i national lovgivning i den pågældende medlemsstat for EU-borgere, der udøver det lovregulerede erhverv, som ansøgningen vedrører

  d)  et gyldigt rejsedokument, jf. artikel 5, stk. 1, litra f), og

  e)  hvis det ikke er angivet i nogen af ovennævnte dokumenter, den planlagte varighed af og de planlagte datoer for mobiliteten.

  Den anden medlemsstat kan kræve, at disse dokumenter og oplysninger forelægges på et af den pågældende medlemsstats sprog.

4.  Hvis en underretning har fundet sted i overensstemmelse med stk. 2, litra a), og hvis den anden medlemsstat ikke har gjort indsigelse over for den første medlemsstat i overensstemmelse med stk. 6, kan den virksomhedsinternt udstationeredes mobilitet til den anden medlemsstat finde sted på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af gyldighedsperioden for tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede.

5.  Hvis underretningen har fundet sted i overensstemmelse med stk. 2, litra b), kan mobiliteten påbegyndes straks efter underretningen af den anden medlemsstat, eller på et hvilket som helst tidspunkt derefter inden for gyldighedsperioden for tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede.

6.  På grundlag af underretningen som omhandlet i stk. 2 kan den anden medlemsstat gøre indsigelse mod den virksomhedsinternt udstationeredes mobilitet til dens område inden for 20 dage efter modtagelsen af underretningen, hvis:

  a)  betingelserne i artikel 5, stk. 2, litra b), eller artikel 5, stk. 3, litra a), ba) eller c), ikke er opfyldt

  b)  de fremlagte dokumenter er erhvervet på uretmæssig vis eller er forfalskede eller ulovligt ændret

  c)  opholdets maksimale varighed, jf. artikel 10A, stk. 1, eller artikel 16A, stk. 1, er nået.

  De kompetente myndigheder i den anden medlemsstat underretter straks de kompetente myndigheder og værtsenheden i den første medlemsstat om deres indsigelse mod mobiliteten.

7.  Hvis den anden medlemsstat gør indsigelse mod mobiliteten i overensstemmelse med stk. 6, og mobiliteten endnu ikke har fundet sted, har den virksomhedsinternt udstationerede ikke ret til at arbejde i den anden medlemsstat som led i den virksomhedsinterne udstationering. Hvis mobiliteten allerede har fundet sted, finder artikel 16C, stk. 2 og 2a, anvendelse.

8.  Hvis den første medlemsstat forlænger tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede inden for den maksimale varighed som omhandlet i artikel 10A, stk. 1, giver den forlængede tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede fortsat indehaveren ret til at arbejde i den anden medlemsstat, der er underrettet, med forbehold af den maksimale varighed som anført i artikel 16A, stk. 1.

9.  Virksomhedsinternt udstationerede, der formodes at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed, får ikke tilladelse til indrejse eller ophold på den anden medlemsstats område.

Artikel 16b

Langvarig mobilitet

1.  I forbindelse med tredjelandsstatsborgere, der er indehavere af en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, der er udstedt af den første medlemsstat, og som har til hensigt at opholde sig eller arbejde i en anden enhed eller andre enheder, der er etableret i en eller flere andre medlemsstater, og som tilhører den samme koncern, i mere end 90 dage pr. medlemsstat, kan den anden medlemsstat beslutte at:

  a)  anvende bestemmelserne i artikel 16a og give den virksomhedsinternt udstationerede tilladelse til at opholde sig og arbejde på dens område på grundlag af og i løbet af gyldighedsperioden for den tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, som den første medlemsstat udstedte,

    eller

  b)  anvende proceduren i stk. 2-5

2.  Hvis der indgives en ansøgning om langvarig mobilitet:

  a)  kan den anden medlemsstat kræve, at ansøgeren fremsender nogle af eller alle følgende dokumenter, såfremt disse dokumenter kræves af den anden medlemsstat i forbindelse med den oprindelige ansøgning:

    i)  dokumentation for, at værtsenheden i den anden medlemsstat og den virksomhed, der er etableret i et tredjeland, tilhører samme virksomhed eller koncern

    ii)  en arbejdskontrakt og, om nødvendigt, en ansættelseskontrakt, som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c)

    iii)  i givet fald dokumentation for, at tredjelandsstatsborgeren opfylder betingelserne i national lovgivning i den pågældende medlemsstat, for EU-borgere, der udøver det lovregulerede erhverv, som ansøgningen vedrører

    iv)  et gyldigt rejsedokument, jf. artikel 5, stk. 1, litra f), og

    v)  dokumentation for at have eller, hvis dette er fastsat i national lovgivning, at have ansøgt om en sygeforsikring, jf. artikel 5, stk. 1, litra g).

    Den anden medlemsstat kan kræve, at ansøgeren senest på tidspunktet for udstedelse af tilladelsen til den mobile virksomhedsinternt udstationerede opgiver den pågældende virksomhedsinternt udstationeredes adresse på den anden medlemsstats område.

    Den anden medlemsstat kan kræve, at disse dokumenter og oplysninger forelægges på et af den pågældende medlemsstats sprog

  b)  den anden medlemsstat træffer afgørelse om ansøgningen langvarig mobilitet og underretter skriftligt ansøgeren så hurtigt som muligt, men ikke senere end 90 dage efter at den anden medlemsstat har modtaget ansøgningen og de dokumenter, der er omhandlet i litra a)

  c)  det kræves ikke, at den virksomhedsinternt udstationerede forlader medlemsstaternes områder for at indgive ansøgningen, eller at denne er indehaver af et visum

  d)  den virksomhedsinternt udstationerede har ret til at arbejde i den anden medlemsstat indtil de kompetente myndigheder har truffet en afgørelse om ansøgningen om langvarig mobilitet, forudsat at

    -  tidsfristen i artikel 16a, stk. 1, og gyldighedsperioden for tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede, som den første medlemsstat udstedte, ikke er udløbet

    -  den fuldstændige ansøgning, hvis den anden medlemsstat kræver det, er blevet indgivet til den anden medlemsstat mindst 20 dage, før den virksomhedsinternt udstationeredes langvarige mobilitet begynder

  e)  en ansøgning om langvarig mobilitet kan ikke indgives samtidig med en underretning om kortvarig mobilitet. Hvis behovet for langvarig mobilitet opstår, efter at den virksomhedsinternt udstationeredes kortvarige mobilitet er påbegyndt, kan den anden medlemsstat anmode om, at ansøgningen indgives mindst 20 dage inden udløbet af den kortvarige mobilitetsperiode.

3.  Medlemsstaterne kan give afslag på ansøgningen om langvarig mobilitet, hvis

  a)  betingelserne i stk. 2, litra a), eller kriterierne i artikel 5, stk. 2, 2b og 5, ikke er opfyldt

    eller

  b)  en af de grunde, der er omfattet af artikel 6, stk. 1, litra b) og d), artikel 6, stk. 1a, 2 eller 3, finder anvendelse

    eller

  c)  den første medlemsstats tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede udløber under proceduren.

4.  Hvis den anden medlemsstat træffer en positiv afgørelsen om ansøgningen om langvarig mobilitet som omhandlet i stk. 2, får den virksomhedsinternt udstationerede udstedt en tilladelse til langvarig mobilitet inden for rammerne af en virksomhedsintern udstationering, der giver den virksomhedsinternt udstationerede lov til at opholde sig og arbejde på dens område. Denne tilladelse udstedes ved anvendelse af den ensartede udformning, der er fastsat i Rådets forordning (EU) nr. 1030/2002. Under overskriften "tilladelsestype", jf. punkt 6.4, litra a), i bilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002 anfører medlemsstaterne: "mobil virksomhedsinternt udstationeret". Medlemsstaterne kan også tilføje en indikation på deres officielle sprog.

  Medlemsstaterne kan anføre yderligere oplysninger vedrørende beskæftigelsesaktiviteten under tredjelandsstatsborgerens virksomhedsinterne udstationering i papirformat og/eller lagre disse data i elektronisk format, jf. artikel 4 i forordning (EF) 1030/2002 og litra a), punkt 16 i bilaget dertil.

5.  Forlængelse af en tilladelse til langvarig mobilitet berører ikke artikel 10, stk. 3.

6.  Den anden medlemsstat underretter de kompetente myndigheder i den første medlemsstat, hvis de udsteder en tilladelse til langvarig mobilitet.

7.  Hvis en medlemsstat træffer afgørelse om en ansøgning om langvarig mobilitet, finder bestemmelserne i artikel 7, artikel 12, stk. 2-6 og artikel 12a anvendelse.

Artikel 16c

Garantier og sanktioner

1.  Hvis tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede udstedes af en medlemsstat, der ikke har gennemført Schengenreglerne i fuld udstrækning, og den virksomhedsinternt udstationerede krydser en ydre grænse, har den anden medlemsstat ret til at kræve dokumentation for, at den virksomhedsinternt udstationerede flytter til den anden medlemsstat med henblik på virksomhedsintern udstationering, i form af:

  a)  en kopi af underretningen fra værtsenheden i den første medlemsstat i overensstemmelse med artikel 16a, stk. 2

    eller

  b)  en skrivelse fra værtsenheden i den anden medlemsstat, der som minimum angiver varigheden af udstationeringen og beliggenheden af værtsenheden eller værtsenhederne i den anden medlemsstat.

2.  Hvis den første medlemsstat inddrager tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede, underretter den straks myndighederne i den anden medlemsstat.

3.  Værtsenheden i den anden medlemsstat underretter de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om alle ændringer, der har indvirkning på de betingelser, som tilladelsen til mobiliteten blev givet på grundlag af.

4.  Den anden medlemsstat kan kræve, at den virksomhedsinternt udstationerede omgående ophører med al beskæftigelsesaktivitet og forlader dens område, hvis den:

  a)  ikke er blevet underrettet i overensstemmelse med artikel 16A, stk. 2 og 3, og kræver en sådan underretning

  b)  har gjort indsigelse mod mobiliteten i overensstemmelse med artikel 16A, stk. 6

  c)  har afvist en anmodning om mobilitet i overensstemmelse med artikel 16B, stk. 3

  d)  tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede er anvendt i andet øjemed, end hvad den var udstedt til

  e)  har opdaget, at de betingelser, som tilladelsen til mobiliteten blev givet på grundlag af, ikke længere opfyldes.

5.  I de i stk. 2 omhandlede tilfælde giver den første medlemsstat på den anden medlemsstats anmodning den virksomhedsinternt udstationerede og i givet fald vedkommendes familiemedlemmer tilladelse til genindrejse straks og uden formaliteter. Dette gælder også, hvis den tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, som den første medlemsstat har udstedt, er udløbet eller er blevet inddraget i løbet af mobilitetens gyldighedsperiode i den anden medlemsstat.

6.  I tilfælde, hvor indehaveren af en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede passerer en ydre grænse, konsulterer en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne i fuld udstrækning Schengeninformationssystemet. Den pågældende medlemsstat afslår indrejse eller gør indsigelse mod mobilitet for personer, om hvem der er foretaget en indberetning med henblik på nægtelse af indrejse eller ophold i Schengeninformationssystemet.

7.  Medlemsstaterne kan pålægge den værtsenhed, der er etableret på deres respektive områder, sanktioner i overensstemmelse med artikel 8, hvis:

  a)  værtsenheden ikke har underrettet om den virksomhedsinternt udstationeredes mobilitet i overensstemmelse med artikel 16a, stk. 2 og 3

  b)  tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede er anvendt i andet øjemed, end hvad den var udstedt til

  c)  ansøgningen om indrejse som omhandlet i artikel 10 er blevet indgivet til en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor det længste samlede ophold finder sted

  d)  den virksomhedsinternt udstationerede ikke længere opfylder de kriterier og betingelser, som tilladelsen til mobiliteten blev givet på grundlag af, og værtsenheden ikke underretter de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om en sådan ændring

  e)  den virksomhedsinternt udstationerede påbegyndte arbejdet i den anden medlemsstat, på trods af at betingelserne for mobilitet ikke var opfyldt, i tilfælde hvor artikel 16A, stk. 5, eller artikel 16B, stk. 2, litra d), finder anvendelse.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 17

Statistikker

1.  Medlemsstaterne indberetter statistiske data til Kommissionen om antallet af førstegangsudstedte tilladelser til virksomhedsinternt udstationerede og tilladelser til langvarig mobilitet og i givet fald de underretninger, der er modtaget i henhold til artikel 16a, stk. 2, samt så vidt muligt om antallet af virksomhedsinternt udstationerede, hvis tilladelse er blevet forlænget, fornyet eller inddraget. Disse statistikker opdeles efter statsborgerskab, længden af tilladelsens gyldighedsperiode og så vidt muligt efter økonomisk sektor og den udstationeredes stilling.

▌

3.  De statistiske oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, baseres på referenceperioder på ét kalenderår og indberettes til Kommissionen inden for seks måneder efter udløbet af referenceåret. Det første referenceår er [året efter det tidspunkt, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1].

3a.  De statistikker, der er omhandlet i stk. 1, indberettes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007.

Artikel 18

Rapporter

Senest [tre år efter datoen for gennemførelsen af dette direktiv] og hvert tredje år derefter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne, herunder alle nødvendige forslag til ændringer. Rapporten skal især fokusere på en vurdering af, om ordningen for mobilitet inden for EU fungerer korrekt, og på eventuel misbrug af ordningen samt dens samspil med Schengenreglerne. Kommissionen vurderer navnlig anvendelsen i praksis af artikel 16, 16a, 16b, 16c og 19.

Artikel 19

Samarbejde mellem kontaktpunkter

1.  Medlemsstaterne udpeger kontaktpunkter, der samarbejder effektivt og er ansvarlige for at modtage og videreformidle de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre artikel 16a, 16b og 16c. Medlemsstaterne udveksler fortrinsvis oplysninger elektronisk.

2.  Hver medlemsstat underretter de andre medlemsstater gennem de nationale kontaktpunkter, jf. stk. 1, om de udpegede myndigheder, jf. artikel 10, stk. 3, og om den procedure, der anvendes på mobilitet som omhandlet i artikel 16a og 16b.

Artikel 20

Gennemførelse

1.  Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest [30 måneder efter ikrafttrædelsen]. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser ▌.

  Disse love og bestemmelser indeholder ved vedtagelsen en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 21

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på … dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 22

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Udfærdiget i

 

På Europa-Parlamentets vegne      På Rådets vegne

Formand
              Formand

FÆLLES ERKLÆRING FRA EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG KOMMISSIONEN

 

Med dette direktiv indføres der en selvstændig mobilitetsordning med specifikke regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 79, stk. 2, litra a) og b), i TEUF, vedrørende betingelserne for indrejse, ophold og fri bevægelighed for tredjelandsstatsborgere med henblik på arbejde som virksomhedsinternt udstationeret i andre medlemsstater end den, der udstedte tilladelsen til virksomhedsinternt udstationerede, og som skal betragtes som en lex specialist i forhold til gældende Schengenregler.

 

Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig, at Kommissionen agter at undersøge, hvorvidt der er behov for at træffe foranstaltninger for at øge retssikkerheden for så vidt angår samspillet mellem de to retlige ordninger, og navnlig at undersøge, om der er behov for at ajourføre Schengenhåndbogen.

 

 

ERKLÆRINGER FRA KOMMISSIONEN

 

1.  Erklæring om definitionen af en "specialist":

 

Kommissionen finder, at definitionen af en "specialist" i direktivets artikel 3, litra f), stemmer overens med den tilsvarende definition ("person, der besidder en særlig viden") på EU's liste over særlige forpligtelser i forbindelse med den almindelige WTO-overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS). Brugen af ordet "specialiseret" i stedet for "særlig" indebærer ingen ændring eller udvidelse af GATS-definitionen og udgør blot en tilpasning til nutidig sprogbrug.

 

2.  Erklæring om de i artikel 14, stk. 2, litra c) og d), omhandlede bilaterale aftaler:

 

Kommissionen vil overvåge gennemførelsen af bestemmelserne i direktivets artikel 14, stk. 2, litra c) og d, med henblik på at vurdere, hvilke virkninger de i denne artikel omhandlede bilaterale aftaler eventuelt har for behandlingen af virksomhedsinternt udstationerede og anvendelsen af forordning (EF) nr. 1231/2010, og træffe de foranstaltninger, der måtte være nødvendige.

 

BEGRUNDELSE

I Stockholmprogrammet, som er det flerårige program, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 10.-11. december 2009, anerkendes betydningen af lovlig indvandring som en faktor for EU's økonomiske vækst og konkurrenceevne på lang sigt.

 

Med Stockholmprogrammet bekræftede Kommissionen dermed betydningen af lovlig indvandring, som i øvrigt er et spørgsmål, der allerede blev betragtet som vigtigt i Haagprogrammet fra november 2004, som Kommissionen fulgte op på med en meddelelse i december 2005 ( KOM(2005)0669 ) med titlen "Politikplan for lovlig migration".

 

Politikplanen omfatter en pakke med fem lovgivningsmæssige forslag om lovlig indvandring: direktivet om højt kvalificerede arbejdstagere (det såkaldte blå kort), rammedirektivet om en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats territorium (den såkaldte kombinerede tilladelse), direktivet om sæsonarbejdere, direktivet om indrejse med henblik på lønnet praktik (endnu ikke forelagt) og endelig direktivet om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere (det såkaldte ICT-direktiv).

 

Kommissionen forelagde forslagene til direktivet om sæsonarbejdere og ICT-direktivet den 13. juli 2010, og de er nu genstand for en nøje behandling i Parlamentets LIBE- og EMPL-udvalg.

 

Selv om ICT-direktivet og direktivet om det blå kort begge har til formål at udvikle instrumenter inden for lovlig indvandring for højt kvalificerede arbejdstagere, er deres anvendelsesområder meget forskellige, idet direktivet om det blå kort fastlægger indrejse- og opholdsbetingelserne for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret arbejde hos en arbejdsgiver i EU og uden tidsbegrænsning, hvorimod ICT-direktivet kræver, at ansøgerne allerede har en arbejdsaftale med arbejdsgiveren og udstationeres inden for samme koncern i en periode, der kan strække sig fra et til tre år, alt efter hvilken type ansættelsesforhold der er etableret med den enkelte arbejdstager.

 

Globaliseringen har ført til en omstrukturering af de multinationale selskabers organisationsmodeller, således at disse selskaber i stadig højere grad gør brug af en midlertidig udstationering af menneskelige ressourcer med henblik på anvendelse af dem i koncernens afdelinger eller datterselskaber. Denne udvikling i arbejdsmobiliteten kræver, at EU-institutionerne gør sig nogle overvejelser, så man kan tackle de nye udfordringer, der tegner sig i horisonten.

 

Den manglende ensartethed i medlemsstaternes procedurer og de administrative begrænsninger i den forbindelse gør procedurerne for virksomhedsintern udstationering besværlige for arbejdstagere fra tredjelande (som ikke har bopæl i en af medlemsstaterne), der er ansat i internationale selskaber, som har afdelinger både i og uden for EU.

 

Målsætningerne med og fordelene ved Kommissionens forslag er en gradvis forenkling af procedurerne, en klar harmonisering af den retlige ramme og en stadig større fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Disse tre elementer vil på lang sigt bidrage til økonomisk vækst og øge de multinationale virksomheders konkurrenceevne og dermed fremme opnåelsen af Europa 2020-målene og ligeledes gøre det muligt at overholde EU's forpligtelser inden for GATS (den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser).

 

I sin analyse af teksten og i sine forslag om supplerende eller alternative løsninger til dem, Kommissionen har foreslået, understreger ordføreren betydningen af, at procedurerne er så harmoniserede, forenklede og gennemsigtige som muligt for at undgå enhver risiko for misbrug, idet han ser en sammenhæng mellem beskæftigelsesmuligheder og arbejdsmarkedsdynamik.

 

Med Kommissionens forslag indføres der en særlig procedure for udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, som har bopæl uden for EU, og som ansøger om opholdstilladelse i EU i forbindelse med en virksomhedsintern udstationering.

 

Selv om der ikke foreligger fuldstændige data, skønner Kommissionen, at der årligt sammenlagt udstationeres ca. 16 500 arbejdstagere i EU, et tal der udgør 4 % af alle midlertidige vandrende arbejdstagere.

 

Arbejdstagernes talent udgør en faktor for EU's fremtidige udvikling og vækst, og Kommissionens forslag sigter derfor mod at fjerne stivhederne i det nuværende system, som begrænser brugen af højt kvalificerede arbejdstagere for virksomheder med afdelinger i EU.

 

Ordføreren er enig i målsætningerne og formålene med Kommissionens forslag, men mener, at det er nødvendigt at foretage nogle ændringer for bedre at definere dets rækkevidde og betydning.

 

Ordføreren har fundet det nyttigt at ændre definitionerne (i artikel 3) af virksomhedsintern udstationering, af værtsenhed og af de kategorier af arbejdstagere, der er omfattet af direktivet, for at gøre direktivets ordlyd klarere ved bl.a. at indføje krav om målelige kriterier såsom passende menneskelige og finansielle ressourcer, som muliggør en entydig definition af dets rækkevidde.

 

Med hensyn til indrejsekriterier (artikel 5) har ordføreren fundet det rigtigt at samordne de krav, medlemsstaterne stiller til udstationerede arbejdstagere, ved at begrænse det forudgående sammenhængende tidsrum for ansættelse i den koncern, der udstationerer dem.

 

For så vidt angår ansøgninger om indrejse (artikel 10) er der foretaget en række ændringer for at gøre teksten mere forståelig og samtidig fremme en øget udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og de koncerner, der foretager udstationeringer. En hurtig procedure, dvs. en forenklet procedure for visse koncerner, synes at opfylde de målsætninger om effektivitet og forenkling, som direktivet ønsker at fremme.

 

For så vidt angår det i artikel 15 omhandlede spørgsmål om familiesammenføring har ordføreren konstateret, at der er behov for at lette adgangen til arbejde for familiemedlemmer og at samordne fristerne for behandling af familiemedlemmers ansøgninger om opholdstilladelse med fristerne for behandling af ansøgninger om tilladelse til virksomhedsintern udstationering.

 

Et innovativt element i Kommissionens forslag er den i artikel 16 omhandlede mobilitet mellem medlemsstaterne, som giver den udstationerede arbejdstager mulighed for at flytte til en anden medlemsstat for at arbejde i en af koncernens andre afdelinger. Denne fremgangsmåde er ensbetydende med, at der vil opstå nye og mere solide samarbejds- og udvekslingsmekanismer mellem medlemsstaterne, som således vil udvikle et stadigt stærkere gensidigt tillidsforhold.

 

Fastlæggelsen af en retlig ramme for lovlig indvandring, som på effektiv vis regulerer højtkvalificerede tredjelandsstatsborgeres indrejse, er en udfordring og samtidig en mulighed af ubestridelig socioøkonomisk betydning for EU, som derimod i øjeblikket oplever en øget tilstrømning af ulovlige indvandrere.

 

Endelig er ordføreren af den opfattelse, at en harmonisering af procedurerne vil medføre en samlet forbedring af forvaltningen af indvandringen, og han håber, at også reguleringen af indvandringen af højtkvalificerede arbejdstagere kan bidrage til, at der i samarbejdsmæssig sammenhæng iværksættes mekanismer for en konkret og effektiv fælles indsats.

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Juan Fernando López Aguilar

Formand for

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

BRUXELLES

 

Kopi til Pervenche Berès

Formand for

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

BRUXELLES

Om:  Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere ( COM(2010)0378 )

Med skrivelse af 14. juli 2011 anmodede formanden for Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, der er et associeret udvalg som omhandlet i artikel 50, med Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender som korresponderende udvalg, Retsudvalget om en udtalelse om relevansen af retsgrundlaget for ovennævnte forslag til et direktiv.

 

Udvalget har behørigt behandlet denne anmodning på følgende måde.

 

Det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag for det forslåede direktiv er artikel 79, stk. 2, litra a) og b), TEUF, som henhører under traktatens tredje del, som har overskriften "Unionens interne politikker og foranstaltninger", afsnit V om området med frihed sikkerhed og retfærdighed. Det bemærkes, at denne bestemmelse er omfattet af protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling og protokol nr. 22 om Danmarks stilling. I henhold til disse protokoller deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger og Det Forenede Kongerige og Irland kan vælge, om de ønsker at deltage.

 

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender finder, at det foreslåede retsgrundlag for det forslåede direktiv ikke er korrekt, og foreslår at tilføje artikel 153, stk. 1, litra a), b) og g), TEUF, som henhører under traktatens tredje del, som har overskriften ”Unionens interne politikker og foranstaltninger”, afsnit X om social- og arbejdsmarkedspolitikken. Som begrundelse for denne supplerende hjemmel er anført, at forslaget til et direktiv ikke kun regulerer spørgsmål om indvandring, men også spørgsmål om arbejdstagernes rettigheder for de kategorier af arbejdstagere som foranstaltningen vedrører.

 

I. BAGGRUND

 

Forslaget til et direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere ( COM(2010) 378 ) blev fremlagt af Kommissionen den 13. juli 2010 som en opfølgning på Kommissionens meddelelse, "Politikplan for lovlig migration" ( KOM(2005) 669 , der fastsatte, at der skulle vedtages lovforslag om arbejdskraft, herunder et forslag til direktiv om virksomhedsinternt udstationerede.

 

I Stockholmprogrammet, som Det Europæiske Råd vedtog den 10.-11. december 2009, erkendes det, at indvandring af arbejdskraft kan bidrage til at øge konkurrenceevnen og den økonomiske vitalitet, og i lyset af de betydelige demografiske udfordringer, som EU fremover kommer til at stå over for, med deraf følgende øget efterspørgsel efter arbejdskraft vil fleksible indvandringspolitikker udgøre et vigtigt bidrag til EU's økonomiske udvikling og resultater på længere sigt. Det Europæiske Råd opfordrede således Kommissionen og Rådet til at fortsætte gennemførelsen af politikplanen for lovlig migration fra 2005.

 

 

II. RETSGRUNDLAG FORESLÅET AF KOMMISSIONEN

 

I begrundelsen for forslaget har Kommissionen anført, at det korrekte retsgrundlag er artikel 79, stk. 2, litra a) og b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der har følgende ordlyd:

 

"Artikel 79

1. Unionen udformer en fælles indvandringspolitik med henblik på at sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i alle faser, en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne, samt forebyggelse og øget bekæmpelse af ulovlig indvandring og menneskehandel.

2. Med henblik på stk. 1 vedtager Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger på følgende områder:

a) betingelser for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser, bl.a. med henblik på familiesammenføring

b) definition af rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, herunder betingelserne for fri bevægelighed og ophold i de øvrige medlemsstater"

 

 

III. RETSGRUNDLAG DER FORESLÅS TILFØJET

 

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender foreslår, at der som retsgrundlag tilføjes artikel 153, stk. 1, litra a), b) og g), der har følgende ordlyd:

 

"Artikel 153

 

1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 151[16] fastlagte mål støtter og supplerer Unionen medlemsstaternes indsats på følgende områder:

a) forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

b) arbejdsvilkårene

(...)

g) beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Unionens område"

 

Disse bestemmelser skal læses i sammenhæng med artikel 153, stk. 2, som har følgende ordlyd:

 

"2. Med henblik herpå kan Europa-Parlamentet og Rådet:

 

a) vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne gennem initiativer, der tager sigte på at opnå større viden, udvikle udvekslingen af oplysninger og god praksis, fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser

 

b) på de i stk. 1, litra a)-i), nævnte områder ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne. I disse direktiver skal det undgås, at der pålægges administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

 

Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

 

På de områder, der er nævnt i stk. 1, litra c), d), f) og g), træffer Rådet afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet og de nævnte udvalg.

 

Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet beslutte at lade den almindelige lovgivningsprocedure finde anvendelse på stk. 1, litra d), f) og g).[17]"

 

 

IV. DEN EUROPÆISKE UNIONS DOMSTOLS PRAKSIS

 

Det fremgår af Domstolens faste praksis, at valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal "ske på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder af retsaktens formål og indhold."[18]

 

Hvis en gennemgang af en fællesskabsforanstaltning viser, "at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som det vigtigste eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have et enkelt retsgrundlag, nemlig det, der kræves af det vigtigste eller fremherskende formål eller led."[19]

 

"Hvis det godtgøres, at der med retsakten samtidig forfølges flere formål, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål er sekundært og indirekte i forhold til det andet, bør en sådan retsakt dog undtagelsesvis vedtages med de dertil svarende forskellige hjemler."[20]

 

"Anvendelsen af en dobbelt hjemmel er imidlertid udelukket, når de procedurer, der er fastlagt i de respektive hjemmelsbestemmelser, er uforenelige."[21]

 

 

V. FORSLAGETS FORMÅL OG INDHOLD

 

Af betragtning 2 i præamblen til det forslåede direktiv fremgår det, at det i "traktaten fastsættes […], at EU skal udforme en fælles indvandringspolitik med henblik på at sikre en effektiv styring af migrationsstrømme i alle faser og en retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i medlemsstaterne". Med henblik herpå skal Europa-Parlamentet og Rådet vedtage foranstaltninger vedrørende betingelser for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser.

 

I artikel 5-12 i det foreslåede direktiv fastsættes bestemmelserne om ovenstående betingelser og standarder.

 

Af betragtning 2 fremgår endvidere, at de vedtagne foranstaltninger skal definere rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, herunder betingelserne for fri bevægelighed og ophold i de øvrige medlemsstater.

 

I artikel 13-15 fastsættes de nævnte rettigheder, herunder dem med henblik på familiesammenføring.

 

VI. FASTLÆGGELSE AF DET KORREKTE RETSGRUNDLAG

 

Under henvisning til at formålet med og indholdet af forslaget er (1) indføre en særlig procedure for indrejse og ophold samt normer for medlemsstaternes udstedelse af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, der ansøger om ophold i EU med henblik på virksomhedsintern udstationering og (2) at fastlægge rettighederne af denne kategori af arbejdstagere, udgør artikel 79, stk.2, litra a) og b), TEUF, det relevante retsgrundlag.

 

 

VII. ANALYSE AF DET RETSGRUNDLAG DER FORESLÅS TILFØJET

 

Artikel 153, stk. 1, litra a) og b), TEUF, vedrører arbejdsmiljøet og de aspekter af arbejdstagernes arbejds- og ansættelsesvilkår, der ikke vedrører løn. Disse omfatter spørgsmål som tilrettelæggelsen af arbejdet og arbejdsaktiviteter, videreuddannelse, færdigheder og beskæftigelsesegnethed, sundhed, sikkerhed og velfærd.

 

I lyset af den foregående analyse udgør sådanne spørgsmål ikke væsentlige aspekter af forslaget, som kan begrunde anvendelsen af disse bestemmelser som en yderligere hjemmel i overensstemmelse med Domstolens udtalelser.

 

For så vidt angår artikel 153, stk. 1, litra g), TEUF, vedrører denne bestemmelse beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Fællesskabets område. I artikel 153, stk. 2, tredje afsnit, fastsættes imidlertid en særlig lovgivningsprocedure for artikel 153, stk. 1, litra g) ("[…]Rådet [træffer] afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet og de nævnte udvalg"). Retsgrundlaget er derfor uforeneligt med artikel 79, stk. 2, litra a) og b), TEUF, der foreskriver den almindelige lovgivningsprocedure (jf. sag C-338/01, Kommissionen mod Rådet, citeret ovenfor).

 

Dette er dog ikke det eneste uforenelige. Det fastslås, at artikel 153 i TEUF, efter hvilken lovgivning vedtages for hele Unionen, ikke kan bruges i forbindelse med artikel 79 i TEUF, da Danmark ikke deltager i vedtagelsen af foranstaltninger i henhold til denne artikel, og Det Forenede Kongerige og Irland kan vælge, om de ønsker at deltage.

 

VIII. KONKLUSION

 

I lyset af ovenstående fremgår det, at artikel 79, stk.2, litra a) og b), TEUF, er det eneste relevante retsgrundlag for det foreslåede direktiv.

 

På mødet den 22. november 2011 vedtog Retsudvalget (for: 18; imod: 0; hverken/eller: 1)[22] at henstille, at artikel 79, stk.2, litra a) og b), TEUF bør bevares som det eneste relevante retsgrundlag for forslaget til direktiv.

 

Med venlig hilsen

 

12.12.2011

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (*)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere

( COM(2010)0378 ) – C7‑0179/2010 – 2010/0209(COD) )

Ordfører for udtalelse (*): Liisa Jaakonsaari

(*) Procedure med associerede udvalg – forretningsordenens artikel 50

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Globaliseringen betyder, at verden hastigt ændrer sig. Det er nødvendigt, at EU også tilpasser sig til de nye realiteter i en globaliseret verden med indbyrdes sammenhængende økonomier og desuden tilpasser sin lovgivning og sine regelsæt. Midlertidig mobilitet for højt kvalificerede arbejdstagere er et grundlæggende træk ved nutidens forretningsmodel, og særlig de multinationale virksomheder anvender i stadig højere grad specialister, der kan arbejde på forskellige projekter rundt omkring i verden, ofte med kort varsel. Det er grunden til, at ordføreren generelt set kan tilslutte sig målsætningen om at indføre et ensartet regelsæt og mindske de administrative byrder i reglerne om virksomhedsinternt udstationeredes indrejse i EU.

Spørgsmålet om virksomhedsinternt udstationeredes indrejse og ophold har hidtil henhørt under de enkelte medlemsstaters kompetence, og dette direktiv vil medføre ændringer i situationen. Forhåbentlig vil den nye situation skabe en merværdi for samtlige aktører. De nye bestemmelser bør være ensartede og gennemsigtige og bør ikke give plads for, at virksomheder og medlemsstater udnytter smuthuller eller opt-out-muligheder.

Kommissionens bestemmelser om eliminering af bureaukrati og administrative byrder må hilses velkommen. En one-stop-shop for virksomheder er af helt central betydning, fordi dette resulterer i en mindre bureaukratisk og mere effektiv ansøgningsprocedure. I princippet bør der ikke kræves arbejdsmarkedstest.

De kriterier og definitioner, som er indeholdt i Kommissionens forslag, bør forbedres og tydeliggøres. Definitionerne på ledere og specialister skal forbedres for at gøre dem vandtætte i juridisk forstand og for at undgå tvetydigheder. Ordføreren mener, at de definitioner, der er fastsat i direktivet om det blå EU-kort, er relevante i denne forbindelse. Selv om indehavere af det blå EU-kort er ikke virksomhedsinternt udstationerede, men højt uddannede eller specialiserede enkeltpersoner, der søger om et blåt EU-kort, har de den samme profil med hensyn til kvalifikationsniveau og faglig erfaring.

Ordføreren er helt uenig med Kommissionen om, hvilke regler der bør finde anvendelse på virksomhedsinternt udstationerede. Den henvisning til direktivet om udstationering af arbejdstagere, som Kommissionen har indsat, virker malplaceret i dette direktiv af flere årsager. Det må konstateres, at det er uvist, om og i hvilket omfang direktivet om udstationering af arbejdstagere finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere. I en situation, hvor direktivet om udstationering er ved at blive revideret, kan man endvidere spørge, om det giver mening at henvise til lovgivning, der ikke i øjeblikket tjener sit oprindelige formål. Direktivet er til revision, og det vides ikke, hvordan den endelige tekst kommer til at se ud. Desuden har direktivet om udstationering ikke det samme formål som direktivet om virksomhedsinternt udstationerede. Formålet med direktivet om udstationering af arbejdstagere er at sikre fri bevægelighed for tjenesteydelser, hvorimod formålet med direktivet om virksomhedsinternt udstationerede er at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed.

Både i EU-traktaterne og i chartret om grundlæggende rettigheder fastslås det, at tredjelandsstatsborgere bør behandles på samme måde som EU-borgere. I dette direktiv bør det klart fastslås, at der gælder et princip om ligebehandling i forhold til lokal arbejdskraft. Det ville være den nemmeste udvej at følge dette princip, både for medlemsstaterne og for virksomhederne, som ved præcist, hvilke regler der finder anvendelse.

Kommissionen konstaterer i sit forslag, at alment gældende kollektive aftaler bør finde anvendelse på virksomhedsinternt udstationerede. Dette er et godt udgangspunkt, men ikke tilstrækkeligt, eftersom disse aftaler ikke dækker alle sektorer i EU. For at udfylde dette tomrum bør ikke blot alment gældende kollektive aftaler, men alle former for kollektive aftaler, herunder virksomhedsaftaler, finde anvendelse på virksomhedsinternt udstationerede. Dette ville resultere i lige vilkår og sikre anvendelse af det samme regelsæt i forhold til alle arbejdstagere, uanset om de tilhører den hjemlige arbejdsstyrke eller arbejdstagere fra tredjelande.

Et af de vigtigste aspekter af denne lovgivning vedrører mobilitet internt i EU – det gælder særlig direktivets artikel 16. Ordføreren beklager, at udvalget ikke kan lovgive om denne artikel, der vedrører selve direktivets kerne og kan betragtes som henhørende under udvalgets sagsområde, eftersom det drejer sig om arbejdstagermobilitet inden for EU.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Henvisning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 2, litra a) og b),

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 2, litra a) og b), og artikel 79, stk. 5,

 

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Henvisning 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 15, stk. 3, og artikel 27, 28, 31 og 33,

 

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Henvisning 5 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention 102 om socialsikring (minimumsstandarder),

 

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Henvisning 5 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention 118 om ligebehandling (socialsikring),

 

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Henvisning 5 d (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention 143 om vandrende arbejdstagere (supplerende bestemmelser),

 

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Henvisning 5 e (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

under henvisning til Den Internationale Arbejdsorganisations konvention 97 om indvandring af arbejdskraft (ændret),

 

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a) Tredjelandsstatsborgere, der har tilladelse til at arbejde på medlemsstaternes område, har ret til de samme arbejdsvilkår som EU-borgere.

Begrundelse

Denne bestemmelse er i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8) Dette direktiv bør anvendes uden tilsidesættelse af princippet om EU-præference, hvad angår adgangen til medlemsstaternes arbejdsmarkeder som udtrykt i de relevante bestemmelser i tiltrædelsesakterne. Ifølge dette princip bør medlemsstaterne i en periode, hvor der anvendes nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler, give arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, fortrinsstilling i forhold til arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande, hvad angår adgangen til arbejdsmarkedet.

(8) Dette direktiv bør anvendes uden tilsidesættelse af princippet om EU-præference, hvad angår adgangen til medlemsstaternes arbejdsmarkeder som udtrykt i de relevante bestemmelser i tiltrædelsesakterne. Ifølge dette princip bør medlemsstaterne i en periode, hvor der anvendes nationale foranstaltninger eller foranstaltninger i henhold til bilaterale aftaler, give arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, fortrinsstilling i forhold til arbejdstagere, der er statsborgere i tredjelande, hvad angår adgangen til arbejdsmarkedet. I den forbindelse bør der, både for EU-borgere og tredjelandsstatsborgere, anvendes en obligatorisk national mindsteløn og de minimumsstandarder, der gælder i den stat, hvor beskæftigelsen finder sted (arbejdsstedsprincippet). Selv om der værnes om princippet om EU-præference, må det ikke bruges til at afvige fra princippet om lige løn for lige arbejde, både hvad angår arbejdstagere fra medlemsstaterne og tredjelandsstatsborgere. Dette direktiv bør anvendes i fuld respekt for princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for EU, samtidig med, at enhver forskelsbehandling på grund af nationalitet afskaffes for så vidt angår beskæftigelse, aflønning og andre arbejds- og ansættelsesvilkår.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 8 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(8a) Dette direktiv bør fastsætte vilkår og rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande ved en virksomhedsintern udstationering i fuld overensstemmelse med de relevante konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO).

 

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10) Dette direktiv omfatter virksomhedsinternt udstationerede ledere, specialister og kandidattrainees med en videregående uddannelse. Definitionerne heraf bygger på EU's særlige forpligtelser i medfør af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) og bilaterale handelsaftaler. Forpligtelserne inden for rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser omfatter ikke betingelserne for indrejse, ophold og arbejde. Dette direktiv supplerer og gør det derfor lettere at opfylde disse forpligtelser. Anvendelsesområdet for de virksomhedsinterne udstationeringer, som direktivet dækker, er imidlertid bredere end, hvad der fremgår af handelsforpligtelserne, da udstationeringerne ikke nødvendigvis finder sted i tjenesteydelsessektoren, og de udstationerede kan stamme fra et tredjeland, der ikke er part i en handelsaftale.

(10) I dette direktiv forstås ved "virksomhedsinternt udstationerede ledere" specialister og kandidattrainees med en videregående uddannelse og videregående erhvervskvalifikationer. Virksomhedsinternt udstationerede beskæftiges som højt kvalificeret arbejdskraft. Definitionerne heraf er knyttet til den europæiske referenceramme for kvalifikationer, der fastlægger en europæisk referenceramme til vurdering af kvalifikationer på en sammenlignelig og gennemsigtig måde, som samtidig er forenelig med den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) og bilaterale handelsaftaler.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 10 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(10a) Til vurdering af virksomhedsinternt udstationeredes kvalifikationer bør medlemsstaterne anvende deres nationale koordineringspoint i henhold til den europæiske referenceramme for kvalifikationer, der fastlægger en europæisk referenceramme til vurdering af kvalifikationer på en sammenlignelig og gennemsigtig måde.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11) Virksomhedsinternt udstationerede bør desuden nyde godt af de samme arbejdsvilkår som udstationerede arbejdstagere, hvis arbejdsgiver er etableret på Den Europæiske Unions område, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. Formålet med dette krav er at beskytte arbejdstagerne og sikre en fair konkurrence mellem virksomheder, der er etableret i en medlemsstat, og virksomheder, der er etableret i et tredjeland, da det sikrer, at sidstnævnte ikke vil kunne drage nytte af lavere arbejdsstandarder og derved få en konkurrencemæssig fordel.

(11) Virksomhedsinternt udstationerede bør desuden nyde godt af de samme arbejdsvilkår som lokale arbejdstagere. Virksomhedsinternt udstationerede bør på samme arbejdsplads behandles på samme måde som værtsmedlemsstatens statsborgere eller det faste personale hvad angår samtlige arbejds- og ansættelsesvilkår. Formålet med dette krav er at beskytte arbejdstagerne og sikre en fair konkurrence mellem virksomheder, der er etableret i en medlemsstat, og virksomheder, der er etableret i et tredjeland, og navnlig at undgå social dumping. Der bør lægges særlig vægt på overensstemmelsen med den relevante EU-lovgivning.

Begrundelse

Virksomhedsinternt udstationerede skal behandles på samme måde som den lokale arbejdsstyrke. Det er ikke hensigtsmæssigt at anvende direktivet om udstationering, eftersom det ikke sikrer dette princip og derfor ikke bør sammenblandes med det foreliggende direktiv.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 11 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a) Medlemsstaterne bør sikre, at der foretages passende kontroller og effektive inspektioner for at sikre en korrekt gennemførelse af dette direktiv. Med henblik herpå skal medlemsstaterne tildele de kompetente myndigheder tilstrækkelige beføjelser og ressourcer. Resultaterne af inspektioner bør samles i en passende rapport og bør udnyttes til at forbedre gennemførelsen af ​​dette direktiv.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 11 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11b) Ved "arbejdsvilkår" forstås i dette direktiv som minimum løn og afskedigelse, arbejdsmiljø, arbejdstid og ferie, familie- og arbejdsliv under hensyntagen til gældende kollektive overenskomster.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13) Da en virksomhedsintern udstationering udgør en midlertidig migration, bør ansøgeren fremlægge bevis for, at tredjelandsstatsborgeren efter udstationeringens ophør vil vende tilbage til en enhed, der tilhører samme koncern og er etableret i et tredjeland. Dokumentationen kan bestå af de relevante bestemmelser i arbejdsaftalen. Der bør fremlægges en ansættelseskontrakt, der dokumenterer, at lederen eller specialisten, der udstationeres fra et tredjeland, besidder de erhvervskvalifikationer, der er brug for i den medlemsstat, hvori vedkommende har fået indrejse for at indtage en stilling eller udføre et lovreguleret erhverv.

(13) Da en virksomhedsintern udstationering udgør en midlertidig migration, bør ansøgeren fremlægge bevis for, at tredjelandsstatsborgeren efter udstationeringens ophør vil kunne vende tilbage til en enhed, der tilhører samme koncern og er etableret i et tredjeland. Dokumentationen kan bestå af de relevante bestemmelser i arbejdsaftalen. Der bør fremlægges en ansættelseskontrakt, der dokumenterer, at lederen eller specialisten, der udstationeres fra et tredjeland, besidder den videregående uddannelse, de videregående erhvervskvalifikationer og den erhvervserfaring, der er brug for i den medlemsstat, hvori vedkommende har fået indrejse for at indtage en stilling eller udføre et lovreguleret erhverv.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 22

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(22) Dette direktiv bør ikke påvirke betingelserne for levering af tjenesteydelser inden for rammerne af traktatens artikel 56. Dette direktiv bør navnlig ikke berøre de arbejds- og ansættelsesvilkår, der i henhold til direktiv 96/71/EF finder anvendelse på arbejdstagere, der udstationeres på en anden medlemsstats område for at levere en tjenesteydelse dér. Dette direktiv gælder ikke for tredjelandsstatsborgere udstationeret af virksomheder, som er etableret i en medlemsstat, som led i udveksling af tjenesteydelser, jf. direktiv 96/71/EF. Som følge heraf kan tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af en tilladelse til virksomhedsinternt udstationerede, ikke gøre brug af bestemmelserne i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser. Dette direktiv bør ikke give virksomheder, der er etableret i et tredjeland, en gunstigere behandling end virksomheder, der er etableret i en medlemsstat, jf. artikel 1, stk. 4, i direktiv 96/71/EF.

udgår

Begrundelse

Virksomhedsinternt udstationerede skal behandles på samme måde som den lokale arbejdsstyrke. Det er ikke hensigtsmæssigt at anvende direktivet om udstationering, eftersom det ikke sikrer dette princip og derfor ikke bør sammenblandes med det foreliggende direktiv.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 23

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(23) Der bør i national lovgivning sikres ligebehandling, hvad angår de dele af socialsikringen, der er defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Da dette direktiv ikke påvirker bestemmelserne i bilaterale aftaler, vil de socialsikringsrettigheder, som en virksomhedsinternt udstationeret tredjelandsstatsborger nyder godt af på grundlag af en bilateral aftale mellem den medlemsstat, hvori den pågældende har fået indrejse, og den pågældendes hjemland, kunne blive styrket sammenlignet med de socialsikringsrettigheder, som den pågældende vil have i medfør af national lovgivning. Dette direktiv bør ikke give flere rettigheder end de rettigheder, der allerede eksisterer ifølge gældende EU-ret, hvad angår socialsikring for tredjelandsstatsborgere, som har interesser i flere medlemsstater.

(23) Tilstrækkelig socialsikringsdækning for virksomhedsinternt udstationerede og deres familiemedlemmer er et centralt element i dette direktiv og er vigtig for at sikre anstændige arbejds- og levevilkår, mens de opholder sig i EU. Der bør sikres ligebehandling for tredjelandsstatsborgere i forbindelse med en virksomhedsintern udstationering. Der bør i national lovgivning lægges særlig vægt på bestemmelser, som sikrer ligebehandling, hvad angår de dele af socialsikringen, der er defineret i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Uden at dette berører bilaterale aftaler, der indeholder bestemmelser om en bedre socialsikringsdækning, bør dette direktiv indføre mekanismer, der sikrer effektiv socialsikringsdækning under opholdet, og mekanismer for overførsel af erhvervede rettigheder, hvor det er relevant.

 

Eventuelle begrænsninger af retten til ligebehandling med hensyn til socialsikring, der følger af dette direktiv, bør ikke berøre de rettigheder, der er tildelt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1231/2010 af 24. november 2010 om udvidelse af forordning (EF) nr. 883/2004 og forordning (EF) nr. 987/2009 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er omfattet af disse forordninger udelukkende på grund af deres nationalitet¹.

 

____________

 

EUT L 344 af 29.12.2010, s. 1.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 23 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(23a) Inden for rammerne af princippet om ligebehandling for så vidt angår socialsikring bør det undgås, at virksomhedsinternt udstationerede er dækket dobbelt, og medlemsstaterne bør sikre dette under overholdelse af EU's relevante bindende retsakter.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 29 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(29a) Uanset hvilken lov der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, bør de gældende love, regulativer og bestemmelser på arbejdsstedet som minimum finde anvendelse.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 29 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(29b) Medlemsstaterne bør snarest ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, der blev vedtaget af FN's generalforsamling den 18. december 1990.

 

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Betragtning 29 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(29c) Dette direktiv berører ikke de rettigheder og principper, der er indeholdt i den europæiske socialpagt af 18. oktober 1961 og den europæiske konvention af 24. november 1977 om vandrende arbejdstageres retsstilling.

 

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) tredjelandsstatsborgere, der som led i udveksling af tjenesteydelser, jf. artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, udfører aktiviteter på vegne af virksomheder, der er etableret i en anden medlemsstat, herunder personer, der er udstationeret af virksomheder, der er etableret i en medlemsstat, som led i udveksling af tjenesteydelser i overensstemmelser med direktiv 96/71/EF.

udgår

Begrundelse

Direktivet om udstationering af arbejdstagere egner sig ikke til at blive anvendt på virksomhedsinternt udstationerede fra tredjelande. Disse udstationeringer bør ikke sammenblandes med den interne mobilitet i EU.

 

Ændringsforslag  23

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2 – litra c a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca) tredjelandsstatsborgere, der udfører aktiviteter som vikaransatte for et uafhængigt vikarbureau eller for et vikarbureau inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder eller for andre virksomheder, der beskæftiger sig med at stille arbejdskraft til rådighed til at arbejde under tilsyn og ledelse af en anden virksomhed.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Artikel 2 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a. Medlemsstaterne kan efter aftale med arbejdsmarkedets parter på nationalt plan eller EU-plan undtage bestemte sektorer fra bestemmelserne i dette direktiv.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 3 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b) "virksomhedsintern udstationering": midlertidig udstationering af en tredjelandsstatsborger fra en virksomhed, der er etableret uden for en medlemsstats område, og som tredjelandsstatsborgeren er bundet til via en arbejdsaftale, til en enhed, der tilhører virksomheden eller samme koncern, der er etableret inden for medlemsstatens område.

b) "virksomhedsintern udstationering": midlertidig udstationering med henblik på beskæftigelse af en tredjelandsstatsborger, der ikke har fast bopæl på medlemsstatens område, fra en virksomhed, der er etableret uden for en medlemsstats område, og som tredjelandsstatsborgeren er bundet til via en arbejdsaftale, til en enhed, der tilhører virksomheden eller samme koncern, der er etableret inden for medlemsstatens område.

 

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 3 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c) "virksomhedsinternt udstationeret": en tredjelandsstatsborger, der er omfattet af en virksomhedsintern udstationering

c) "virksomhedsinternt udstationeret": en arbejdstager fra et tredjeland, der ikke har fast bopæl på medlemsstatens område, og som er omfattet af en virksomhedsintern udstationering

 

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 3 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e) "leder": personer i en overordnet stilling, som hovedsageligt forestår ledelsen af værtsenheden, og som i generel tilsyns- og ledelsesmæssig henseende først og fremmest sorterer under virksomhedens bestyrelse eller aktionærer eller tilsvarende; denne funktion omfatter: ledelse af værtsenheden eller en afdeling eller underafdeling af værtsenheden, tilsyn og kontrol med det arbejde, der udføres af andre tilsyns-, fag- eller ledelsesmedarbejdere, med bemyndigelse til personligt at ansætte og afskedige eller anbefale ansættelse, afskedigelse eller andre personlige foranstaltninger

e) "leder": personer i en overordnet stilling, som hovedsageligt forestår ledelsen af værtsenheden inden for virksomhedens struktur, og som hovedsagelig varetager ledelsesfunktioner og i generel tilsyns- og ledelsesmæssig henseende først og fremmest sorterer under virksomhedens bestyrelse eller aktionærer eller tilsvarende;

Begrundelse

Definitionen af ledere bør præciseres og indskrænkes til at omfatte personer, der er højt kvalificerede og har særlige færdigheder, og hvis personlige evner er uundværlige i forbindelse med en passende varetagelse af virksomhedens særlige aktiviteter i værtslandet. Det betyder, at adgangskriteriet må være kvalifikationer og stilling inden for virksomheden og ikke løn. En udtømmende liste, der kan fortolkes på en inklusiv eller eksklusiv måde, bidrager ikke til at kaste lys over situationen.

Ændringsforslag  28

Forslag til direktiv

Artikel 3 – litra f

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

f) "specialist": en person, der besidder en for værtsenheden vigtig og særlig branchespecifik viden, idet der ikke alene tages hensyn til viden, der er specifik for værtsenheden, men også til, om personen har et højt kvalifikationsniveau inden for en type arbejde eller handel, som kræver særlig faglig viden

f) "specialist": en person, der udstationeres med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse, som råder over videregående erhvervskvalifikationer, omfattende kundskaber og mangeårig ekspertise, og som er i besiddelse af særlig viden af central betydning eller relevans for værtsenhedens særlige aktiviteter

Begrundelse

Definitionen af specialister bør præciseres og indskrænkes til at omfatte personer, der er højt kvalificerede og har særlige færdigheder, og hvis personlige færdigheder er uundværlige i for den korrekte udførelse af virksomhedens særlige aktiviteter i værtslandet. Det betyder, at adgangskriteriet må være kvalifikationer og stilling inden for virksomheden og ikke løn.

 

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 3 – litra g

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

g) "kandidattrainee": en person med en videregående uddannelse, der udstationeres med henblik på at øge den pågældendes viden og erfaringer i virksomheden med henblik på en ledelsesstilling i virksomheden

g) "kandidattrainee": en person med en videregående uddannelse, der udstationeres på en lønnet kontrakt af mindst et års varighed for at øge den pågældendes viden og erfaringer i virksomheden med henblik på fastansættelse som leder eller specialist, og hvis opgaver svarer til den videregående uddannelse, som den pågældende har afsluttet

 

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 3 – litra g a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ga) "højt kvalificeret beskæftigelse": beskæftigelse

 

– der kræver særlig viden, som er af ​​afgørende betydning og specifik for værtsenheden

 

– for hvilken der udbetales løn, og

 

– som garanterer passende arbejdsvilkår.

Begrundelse

Der er behov for et revideret sæt af definitioner for at kaste lys over direktivets mål. Med henblik herpå bør der indføjes en allerede kodificeret og gældende europæisk definition af højt kvalificeret beskæftigelse i direktivet for at sikre, at virksomhedsinternt udstationerede beskæftiges på de vilkår, der er fastsat i dette direktiv. Denne definition er hentet fra Rådets direktiv 2009/50/EF af 25. maj 2009 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (direktivet om det blå EU-kort).

 

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 3 – litra g b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

gb) "videregående erhvervskvalifikationer": kvalifikationer attesteret ved eksamensbeviser fra en højere uddannelsesinstitution eller, som en undtagelse, når det er fastsat i national lovgivning, attesteret ved mindst fem års erhvervserfaring på et niveau svarende til kvalifikationer fra en videregående uddannelse, som er relevante inden for det erhverv eller den sektor, der er angivet i ansættelseskontrakten eller det bindende ansættelsestilbud

Begrundelse

Der er behov for et revideret sæt af definitioner for at kaste lys over direktivets mål og gøre det mere præcist. Med henblik herpå bør der indføjes en allerede kodificeret og gældende europæisk definition af højere erhvervskvalifikationer i direktivet for at sikre, at virksomhedsinternt udstationerede også er i besiddelse af de grundlæggende erhvervskvalifikationer. Disse kvalifikationer, der også er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra d), i Kommissionens forslag, skal defineres så klart som muligt. Denne definition er hentet fra Rådets direktiv 2009/50/EF af 25. maj 2009 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (direktivet om det blå EU-kort).

 

 

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 3 – litra g c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

gc) "erhvervserfaring": den faktiske og lovlige udøvelse af det pågældende erhverv

Begrundelse

Der er behov for et revideret sæt af definitioner for at kaste lys over direktivets mål. Med henblik herpå bør der indføjes en allerede kodificeret og gældende europæisk definition af erhvervserfaring i direktivet for at sikre, at virksomhedsinternt udstationerede beskæftiges på de vilkår, der er fastsat i dette direktiv. Denne definition er hentet fra Rådets direktiv 2009/50/EF af 25. maj 2009 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (direktivet om det blå EU-kort).

 

 

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Artikel 3 – litra n

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

n) "alment gældende kollektiv aftale": en kollektiv aftale, der skal respekteres af alle virksomheder i et geografisk område og inden for det pågældende erhverv eller den pågældende branche. Hvis der ikke findes en ordning, hvorved kollektive aftaler erklæres alment gældende, kan medlemsstaterne tage udgangspunkt i kollektive aftaler, der generelt finder anvendelse i alle lignende virksomheder i det geografiske område og inden for det pågældende erhverv eller den pågældende branche og/eller kollektive aftaler, der er blevet indgået af de mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på nationalt plan, og som anvendes på hele det nationale område.

udgår

 

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Artikel 4 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Dette direktiv påvirker ikke medlemsstaternes ret til at vedtage eller bibeholde gunstigere bestemmelser for de personer, på hvem det finder anvendelse, jf. artikel 3, litra i), artikel 12, 14 og 15.

2. Dette direktiv påvirker ikke medlemsstaternes ret til at vedtage eller bibeholde gunstigere bestemmelser for de personer, på hvem det finder anvendelse, jf. artikel 3, litra i), artikel 11, stk. 2, og artikel 12, 14 og 15.

 

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 1 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d) fremlægge dokumentation for, at vedkommende har de erhvervskvalifikationer, der er nødvendige i den medlemsstat, hvori den pågældende får indrejse, for at tiltræde en stilling som leder eller specialist eller for kandidattrainees de nødvendige kvalifikationer fra en videregående uddannelse

d) fremlægge dokumentation for, at vedkommende har de videregående erhvervskvalifikationer eller kvalifikationer fra en videregående uddannelse, der er nødvendige for at tiltræde en stilling som leder eller specialist, eller for kandidattrainees, de nødvendige kvalifikationer fra en videregående uddannelse

Begrundelse

Denne artikel bør bringes i overensstemmelse med de reviderede definitioner i artikel 3.

 

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Artikel 5 – stk. 2

  

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2. Medlemsstaterne kræver, at alle betingelser i love og andre administrative bestemmelser og/eller universelt gældende kollektive aftaler, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere i en lignende situation inden for den relevante erhvervsbranche, er opfyldt, hvad angår den løn, der betales under udstationeringen. Hvis der ikke findes en ordning, hvorved kollektive aftaler erklæres alment gældende, kan medlemsstaterne beslutte at tage udgangspunkt i kollektive aftaler, der generelt finder anvendelse i alle lignende virksomheder i det geografiske område og inden for det pågældende erhverv eller den pågældende branche og/eller kollektive aftaler, der er blevet indgået af de mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på nationalt plan, og som anvendes på hele det nationale område.

2. Medlemsstaterne kræver, at alle betingelser i love og administrative bestemmelser og/eller kollektive overenskomster, der finder anvendelse i en tilsvarende situation inden for den relevante erhvervsbranche på arbejdspladsen, er opfyldt med hensyn til arbejdsvilkår, herunder fordele og løn under udstationeringen. Der lægges særlig vægt på overensstemmelsen med relevante bindende EU-bestemmelser.

Begrundelse

Ordlyden fra direktivet om udstationering af arbejdstagere bør udgå for at sikre, at kollektive aftaler på alle niveauer kan finde anvendelse på virksomhedsinternt udstationerede.

 

 

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Artikel 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Uanset hvilken lov der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, skal virksomhedsinternt udstationerede medarbejdere underlægges:

Uanset hvilken lov der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, har virksomhedsinternt udstationerede medarbejdere ret til den samme behandling som værtsmedlemsstatens statsborgere, hvad angår:

1. de arbejds- og ansættelsesvilkår, der finder anvendelse på udstationerede arbejdstagere i en lignende situation, som fastsat i love og administrative bestemmelser og/eller alment gældende kollektive overenskomster i den medlemsstat, som de i medfør af direktivet har fået indrejse i

1. de arbejds- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i love og administrative bestemmelser, og/eller voldgiftskendelser og kollektive overenskomster, der er gældende på arbejdspladsen i den medlemsstat, som de i øjeblikket arbejder i

Hvis der ikke findes et system, som giver mulighed for at erklære kollektive overenskomster for alment gældende, kan medlemsstaterne beslutte at anvende kollektive overenskomster, der finder generel anvendelse på alle virksomheder af samme art i det pågældende geografiske område og inden for det pågældende erhverv eller den pågældende industri, og/eller kollektive overenskomster, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på nationalt plan, og som anvendes på hele det nationale område.

 

2. ligebehandling med værtsmedlemsstatens statsborgere, hvad angår:

 

a) foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller enhver organisation, hvis medlemmer har et bestemt virke, herunder fordele som følge af et sådant medlemskab, uden at de nationale bestemmelser om offentlig orden og sikkerhed derved tilsidesættes.

2. foreningsfrihed og frihed til medlemskab af en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller enhver organisation, hvis medlemmer har et bestemt virke, herunder fordele og rettigheder som følge af et sådant medlemskab, uden at de nationale bestemmelser om offentlig orden og sikkerhed derved tilsidesættes

b) anerkendelse af eksamensbeviser og andre faglige kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer.

3. anerkendelse af eksamensbeviser og andre faglige kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer

c) bestemmelserne i national lovgivning vedrørende de grene af socialsikringsordninger, der er defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/04, uden at dette påvirker eksisterende bilaterale aftaler. I tilfælde af mobilitet mellem medlemsstater, og medmindre andet gælder i henhold til eksisterende bilaterale aftaler, finder forordning (EF) nr. 859/2003 anvendelse

4. socialsikringsordninger som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/04, uden at dette påvirker eksisterende bilaterale aftaler, der giver bedre forhold. Hvor der ikke er sket en harmonisering på EU-plan, er de enkelte medlemsstater fortsat ansvarlige for under overholdelse af EU-lovgivningen at indarbejde de ikke-diskriminerende bestemmelser om bevilling af socialsikringsydelser samt om størrelse og varighed af sådanne ydelser i deres lovgivning. I tilfælde af mobilitet mellem medlemsstater finder forordning (EF) nr. 1231/10 eller – hvor den stadig er gældende – forordning (EF) nr. 859/2003 tilsvarende anvendelse, medmindre eksisterende bilaterale aftaler giver bedre forhold.

d) udbetaling af lovbestemt alderspension på grundlag af arbejdstagerens tidligere beskæftigelse, når den pågældende flytter til et tredjeland, jf. dog forordning (EF) nr. 859/2003 og eksisterende bilaterale aftaler

 

e) adgang til varer og tjenester samt forsyning med varer og tjenester, der stilles til rådighed for offentligheden, undtagen adgang til sociale boliger og rådgivning hos arbejdsformidlingen.

5. adgang til varer og tjenester samt til forsyning med varer og tjenester, der stilles til rådighed for offentligheden, bortset fra sociale boliger og offentlig arbejdsformidling.

 

Arbejdstagere fra tredjelande, der flytter til et tredjeland, eller efterladte efter sådanne arbejdstagere, der er bosiddende i et tredjeland og opnår rettigheder fra arbejdstageren, skal i forbindelse med alderdom, invaliditet og død have udbetalt lovbestemte ydelser, der er baseret på arbejdstagerens tidligere beskæftigelse og erhvervet i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/2004, på de samme vilkår og efter de samme satser som statsborgere i de pågældende medlemsstater, når de flytter til et tredjeland.

Den i stk. 2 fastsatte ret til ligebehandling finder anvendelse med forbehold af medlemsstaternes ret til at inddrage eller give afslag på at forlænge tilladelsen, jf. artikel 7.

Retten til ligebehandling som er omhandlet i denne artikel berører ikke medlemsstaternes ret til at inddrage tilladelser eller afslå at forlænge tilladelsen, jf. artikel 7.

 

 

PROCEDURE

Titel

Indrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere

Referencer

COM(2010)0378 – C7-0179/2010 – 2010/0209(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

7.9.2010

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

7.9.2010

 

 

 

Associeret/Associerede udvalg - dato for meddelelse på plenarmødet

12.5.2011

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Liisa Jaakonsaari

9.9.2010

 

 

 

Behandling i udvalg

16.6.2011

13.7.2011

5.10.2011

22.11.2011

Dato for vedtagelse

5.12.2011

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

5

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Regina Bastos, Edit Bauer, Jean-Luc Bennahmias, Philippe Boulland, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Sergio Gaetano Cofferati, Frédéric Daerden, Karima Delli, Sari Essayah, Richard Falbr, Ilda Figueiredo, Roger Helmer, Nadja Hirsch, Liisa Jaakonsaari, Danuta Jazłowiecka, Jean Lambert, Veronica Lope Fontagné, Olle Ludvigsson, Elizabeth Lynne, Elisabeth Morin-Chartier, Csaba Őry, Siiri Oviir, Rovana Plumb, Konstantinos Poupakis, Sylvana Rapti, Elisabeth Schroedter, Traian Ungureanu, Andrea Zanoni

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Georges Bach, Raffaele Baldassarre, Julie Girling, Sergio Gutiérrez Prieto, Gesine Meissner, Ria Oomen-Ruijten, Evelyn Regner, Csaba Sógor, Emilie Turunen, Gabriele Zimmer

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Cornelia Ernst, Sylvie Guillaume, Phil Prendergast

 

 

 

PROCEDURE

Titel

Inddrejse- og opholdsbetingelser for virksomhedsinternt udstationerede tredjelandsstatsborgere

Referencer

COM(2010)0378 – C7-0179/2010 – 2010/0209(COD)

Dato for høring af EP

13.7.2010

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

7.9.2010

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

7.9.2010

FEMM

7.9.2010

 

 

Ingen udtalelse

       Dato for afgørelse

FEMM

2.9.2010

 

 

 

Associeret/Associerede udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

12.5.2011

 

 

 

Ordfører

       Dato for valg

Salvatore Iacolino

27.9.2010

 

 

 

Anfægtelse af retsgrundlaget

       Dato for udtalelse fra JURI

JURI

22.11.2011

 

 

 

Behandling i udvalg

26.10.2010

1.2.2011

16.6.2011

31.8.2011

 

23.11.2011

20.2.2014

10.3.2014

 

Dato for vedtagelse

10.3.2014

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

8

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Jan Philipp Albrecht, Roberta Angelilli, Edit Bauer, Emine Bozkurt, Arkadiusz Tomasz Bratkowski, Salvatore Caronna, Philip Claeys, Carlos Coelho, Ioan Enciu, Frank Engel, Cornelia Ernst, Tanja Fajon, Kinga Gál, Kinga Göncz, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Ágnes Hankiss, Salvatore Iacolino, Sophia in ‘t Veld, Lívia Járóka, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Timothy Kirkhope, Juan Fernando López Aguilar, Baroness Sarah Ludford, Monica Luisa Macovei, Svetoslav Hristov Malinov, Clemente Mastella, Véronique Mathieu Houillon, Anthea McIntyre, Claude Moraes, Judith Sargentini, Nils Torvalds, Wim van de Camp, Axel Voss, Renate Weber, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Auke Zijlstra

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Vilija Blinkevičiūtė, Michael Cashman, Jean Lambert, Jan Mulder, Marie-Christine Vergiat

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 187, stk. 2

Josefa Andrés Barea, Zoltán Bagó, Jürgen Creutzmann, Christian Engström, Béla Glattfelder, Ádám Kósa, Jens Nilsson, József Szájer, Csaba Őry

Dato for indgivelse

12.3.2014

 

 

[1] EUT C 218 af 23.7.2011, s. 101.
[2] EUT C 166 af 7.6.2011, s. 59.
[3]*   Ændringer: Ny eller ændret tekst er markeret med fede typer og kursiv; udgået tekst er markeret med symbolet ▌.
[4]   EUT C 218 af 23.7.2011, s. 101.
[5]   EUT C 166 af 7.6.2011, s. 59.
[6]    COM(2010)2020 .
[7]    COM(2005)0669 .
[8]   EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1.
[9]   EUT L 255af 30.9.2005, s. 22
[10]   EUT L 168af 30.6.2009, s. 24.
[11]   EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1.
[12]   EUT L 344 af 29.12.2010, s.1.
[13]   EUT L 289 af 3.11.2005, s. 15.
[14]   EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12.
[15]   EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1.
[16]   Unionen og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse. Med henblik herpå iværksætter Unionen og medlemsstaterne foranstaltninger, der tager hensyn til forskellene i national praksis, særlig på overenskomstområdet, samt til nødvendigheden af at opretholde EU-økonomiens konkurrenceevne. De er af den opfattelse, at en sådan udvikling vil blive en følge såvel af det indre markeds virksomhed, der vil fremme en harmonisering af de sociale ordninger, som af de i traktaterne foreskrevne fremgangsmåder og af den indbyrdes tilnærmelse af love og administrativt fastsatte bestemmelser.
[17]   Forfatterens fremhævelser.
[18]   Sag C-178/03, Nederlandene mod Europa-Parlamentet og Rådet, Sml. 2006-I, s. 107, præmis 41.
[19]   Ibid., præmis 42.
[20]   Sag C-338/01, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2004-I, s. 4829, præmis 56.
[21]   Ibid., præmis 57.
[22] Til stede ved den endelige afstemning: Klaus-Heiner Lehne (formand), Luigi Berlinguer (næstformand), Raffaele Baldassarre (næstformand), Evelyn Regner (næstformand), Sebastian Valentin Bodu (næstformand), Philippe Boulland, Christian Engström, Marielle Gallo, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Kurt Lechner, Toine Manders, Antonio Masip Hidalgo, Jiří Maštálka, Gabriel Mato Adrover, Alajos Mészáros, Bernhard Rapkay, Alexandra Thein, Diana Wallis, Rainer Wieland.