Mødedokument

 

A8-0156/2016

27.4.2016

***II

INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING

om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

(14956/2/2015 – C8-0129/2016 – 2013/0119(COD) )

Retsudvalget

Ordfører: Mady Delvaux

 

PR_COD_2app

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

Ændringsforslag fra Parlamentet opstillet i to kolonner

 

Tekst, der udgår, er markeret med fede typer og kursiv i venstre kolonne. Tekst, der udskiftes, er markeret med fede typer og kursiv i begge kolonner. Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv i højre kolonne.

 

Den første og den anden linje i informationsblokken til hvert ændringsforslag angiver den relevante passage i det pågældende udkast til retsakt. Hvis et ændringsforslag angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder informationsblokken tillige en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt.

 

Ændringsforslag fra Parlamentet i form af en konsolideret tekst

 

Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv. Tekst, som er bortfaldet, markeres med symbolet ▌eller med overstregning. Ved udskiftninger markeres den nye tekst med fede typer og kursiv, og den udskiftede tekst slettes eller overstreges.

Som en undtagelse bliver rent tekniske justeringer, der er foretaget af de berørte tjenestegrene med henblik på udarbejdelsen af den endelige tekst, ikke markeret.

 

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  6

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET  7

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG  12

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Rådets førstebehandlingsholdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere gennem en forenkling af kravene vedrørende fremlæggelse af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

(14956/2/2015 – C8-0129/2016 – 2013/0119(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Rådets førstebehandlingsholdning (14956/2/2015 – C8-0129/2016),

–  der henviser til den begrundede udtalelse, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af det rumænske Senat, om at udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ikke overholder nærhedsprincippet,

–  der henviser til udtalelse af 11. juli 2013 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

–  der henviser til sin holdning ved førstebehandling[2] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2013)0228 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 76 og 39,

–  der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Retsudvalget ( A8-0156/2016 ),

1.  godkender Rådets førstebehandlingsholdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med Rådets holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. artikel 297, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

BEGRUNDELSE

Formålet med denne forordning er at fremme den frie bevægelighed for borgerne gennem en forenkling af den formelle accept af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union. Den vedrører ikke anerkendelse af indholdet af de offentlige dokumenter, navnlig for at sikre medlemsstaternes suverænitet på det familieretlige område.

 

Unionsborgernes mobilitet er en realitet, idet ca. 12 millioner blandt dem studerer, arbejder eller bor i en medlemsstat, som de ikke er statsborgere i. I dag kan borgere og virksomheder i EU, der udøver deres ret til fri bevægelighed eller deres friheder i det indre marked, blive konfronteret med en række administrative problemer, når de skal fremlægge de nødvendige offentlige dokumenter for myndighederne i en anden medlemsstat, f.eks. i forbindelse med mobilitet på tværs af grænserne.

 

Efter forhandlinger mellem institutionerne nåede lovgiverne og Kommissionen til enighed om en kompromistekst.

 

Forordningen omfatter således civilstandsdokumenter samt andre dokumenter, som borgerne ofte har brug for, f.eks. vedrørende bopæl og nationalitet eller straffeattester.

 

For disse offentlige dokumenter omhandler forordningen afskaffelse af kravet om legalisering og apostille, som er administrative formaliteter, der almindeligvis kræves for grænseoverskridende offentlige dokumenter. Der er desuden indført foranstaltninger for at forenkle accepten af bekræftede kopier og oversættelser. Disse forenklinger for borgeren kompenseres ved, at den myndighed, der modtager dokumentet, direkte og ad elektronisk vej kan anmode den udstedende myndighed om at bekræfte dokumentets ægthed.

 

Endelig er det vigtigste element i forordningen indførelsen af flersprogede standardformularer for hovedparten af de berørte offentlige dokumenter. Disse flersprogede formularer udstedes af de nationale myndigheder, når et offentligt dokument skal fremlægges i en anden medlemsstat, og vedhæftes det nationale dokument. Dette bilag indeholder præoversættelser af det pågældende offentlige dokument og fritager således borgeren for at levere en oversættelse af det administrative dokument. Dette letter i høj grad den mobile europæiske borgers administrative henvendelser.

 

Forhandlingerne med Rådet har dog også budt på skuffelser for Parlamentet: Parlamentet ville således navnlig gerne have indføjet eksamensbeviser og certifikater for uddannelse, attester for handicap og visse dokumenter med relevans for virksomheder i forordningens anvendelsesområde. Desuden kan de flersprogede formularer ikke cirkulere selvstændigt, men skal vedhæftes de tilsvarende nationale dokumenter, hvilket uundgåeligt udgør en komplikation. Dette må dog ikke overskygge de store fremskridt, der er gjort. Forordningen omfatter revisionsklausuler, der åbner mulighed for en fremtidig udvidelse af anvendelsesområdet for de administrative forenklinger, efter at myndighederne har vænnet sig til de nye arbejdsmetoder.

 

Ordføreren foreslår derfor at godkende denne tekst, som svarer til den tekst, der er resultatet af forhandlingerne med Rådet og gennemgået af jurist-lingvisterne på samtlige officielle sprog.

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Pavel Svoboda

Formand

Retsudvalget

BRUXELLES

Om:  Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 ( COM(2013)0228 – C7-0111/2013 – 2013/0119(COD) )

 

I november 2015 vedtog Retsudvalget på eget initiativ, jf. forretningsordenens artikel 39, stk. 5, at afgive en udtalelse om relevansen af den ændring af retsgrundlaget, som Rådet havde anmodet om for ovennævnte forslag.

De retsgrundlag, som Kommissionen havde foreslået, var på den ene side artikel 21, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som omhandler vedtagelse af bestemmelser, der skal gøre det lettere at udøve borgernes ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, og på den anden side artikel 114, stk. 1, i TEUF, som omhandler vedtagelse af foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

Parlamentet var meget positivt indstillet over for Kommissionens forslag om, at dokumenter vedrørende virksomheder skulle medtages blandt de offentlige dokumenter, som var omfattet af forenklingerne i forslaget. I den aftalte tekst er der imidlertid foretaget en ændring af retsgrundlaget: Artikel 114, stk. 1, i TEUF er blevet fjernet fra det oprindelige dobbelte retsgrundlag efter anmodning fra Rådet, fordi et flertal af medlemsstater foretrak et mere restriktivt anvendelsesområde for forordningen med fokus på civilstandsattester.

Formålet med denne udtalelse er at tage stilling til holdbarheden og relevansen af det nye enkeltstående retsgrundlag.

 

I - Baggrund

 

Forslaget om en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter i Den Europæiske Union har til formål at udfylde en meget vigtig rolle ved at lette formaliteterne for borgere, der bevæger sig på tværs af grænserne.

 

Et stort antal EU-borgere bor i en anden medlemsstat end deres hjemstat, og dette antal er i stadig vækst. Stadig flere borgere har forbindelser til en anden stat, enten i form af familie- eller erhvervsmæssige kontakter eller blot under ferieophold. Alle disse personer kommer potentielt på et eller andet tidspunkt i berøring med opholdslandets forvaltningsmyndigheder – turister med sundhedssystemet, studerende med universiteternes forvaltende myndigheder, arbejdstagere med skattemyndighederne og socialforvaltningen osv.

 

I 2011 publicerede Kommissionen et strategidokument, hvori de 20 vigtigste kritikpunkter fra borgere og virksomheder med hensyn til det indre marked blev oplistet. En stor del af disse 20 kritikpunkter har at gøre med administrative formaliteter. Siden har man også erkendt, at problemerne med grænseoverskridende anvendelse af familieret, skatteret, socialret osv. afskrækker mange borgere fra at gøre springet og flytte til en anden medlemsstat.

 

Hvert år er det nødvendigt at legalisere eller attestere hundredtusindvis af sådanne offentlige dokumenter, for at de kan blive anerkendt i andre medlemsstater end hjemstaten. Afskaffelsen af de supplerende grænseoverskridende formaliteter er således endnu et vigtigt skridt i retning af at lette den frie bevægelighed for borgerne.

 

Endelig er det vigtigt at notere, at dette forslag til forordning på ingen måde harmoniserer medlemsstaternes materielle ret inden for de berørte områder. Det bestemmes ikke, at den ene medlemsstat skal anerkende indholdet af et dokument fra en anden medlemsstat. Formålet er udelukkende at mindske de supplerende grænseformaliteter ved at fjerne både legalisering og apostille i forbindelse med en række offentlige dokumenter.

 

II - Relevante artikler i traktaten

 

Artikel 21 i TEUF, der er indeholdt i traktatens anden del under overskriften "Ikke-forskelsbehandling og unionsborgerskab", bliver præsenteret som det eneste retsgrundlag for den tekst, som lovgiverne er nået til enighed om på trilogmøderne om forordningen (understregning tilføjet):

 

Artikel 21 i TEUF

(tidligere art. 18 EF)

 

1. Enhver unionsborger har ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat i traktaterne og i gennemførelsesbestemmelserne hertil.

 

2. Såfremt en handling fra Unionens side viser sig påkrævet for at nå dette mål, og traktaterne ikke indeholder fornøden hjemmel hertil, kan Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage bestemmelser, der skal gøre det lettere at udøve de rettigheder, der er nævnt i stk. 1.

 

[...]

 

Artikel 114, stk. 1, i TEUF, der er indeholdt i kapitel 3 under overskriften "Tilnærmelse af lovgivningerne", var medtaget i det oprindelige forslag som endnu et retsgrundlag med det formål at dække offentlige dokumenter, som benyttes af EU-virksomheder i grænseoverskridende tilfælde. Dette retsgrundlag blev imidlertid efterfølgende fjernet efter anmodning fra Rådet, fordi forordningens anvendelsesområde blev indskrænket:

 

Artikel 114 i TEUF

(tidligere art. 95 EF)

 

1. [...] Europa-Parlamentet og Rådet, der træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg, vedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

 

[...]

 

III - Generelle principper for valg af retsgrundlag

 

Det fremgår af Domstolens faste praksis, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder især retsaktens formål og indhold"[3]. Vælges en forkert hjemmel, vil den pågældende retsakt derfor kunne annulleres.

 

Der skal derfor i det foreliggende tilfælde tages stilling til, om forslaget enten:

1.  forfølger et dobbelt formål eller består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende formål eller led, mens det andet kun er sekundært, eller

2.  samtidig forfølger flere formål eller har flere led, der på en uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål eller led er sekundært og indirekte i forhold til det andet.

 

Ifølge Domstolens praksis skal retsakten i førstnævnte tilfælde have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led, mens retsakten i sidstnævnte tilfælde vil skulle vedtages med de dertil svarende forskellige hjemmeler.[4]

 

IV. Forslagets formål og indhold

 

Ifølge betragtning 1 i den aftalte tekst er det forordningens formål at sikre fri bevægelighed for offentlige dokumenter inden for Unionen for at fremme EU-borgernes frie bevægelighed, og det er fastsat, at Unionen for at realisere det mål, der er opstillet i artikel 21 i TEUF, bør vedtage konkrete foranstaltninger, der forenkler de eksisterende administrative formaliteter i forbindelse med forelæggelse i en medlemsstat af visse offentlige dokumenter, som er udstedt af myndighederne i en anden medlemsstat.

 

Ifølge kompromisteksten skal forordningen kun finde anvendelse på visse offentlige dokumenter, hovedsagelig civilstandsdokumenter. Ifølge artikel 2, stk. 1, i den aftalte tekst finder forordningen anvendelse på offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i en medlemsstat i overensstemmelse med national ret, og som skal forelægges for myndighederne i en anden medlemsstat, og hvis hovedformål er at fastslå fødsel, død, ægteskab, skilsmisse, forældreskab, adoption osv. I Kommissionens forslag omfattede anvendelsesområdet også "et selskabs eller et andet foretagendes retlige status og repræsentation", hvilket efterfølgende blev fjernet på Rådets foranledning, således at forordningens anvendelsesområde i det store og hele blev indskrænket til at vedrøre civilstandsdokumenter.

 

Hovedformålet med forordningen er at afskaffe formaliteter vedrørende legalisering og apostille for de offentlige dokumenter, som forordningen finder anvendelse på. Der foretages endvidere diverse forenklinger med hensyn til bekræftede kopier og bekræftede oversættelser.

 

For at undgå eventuelle forsøg på bedrageri fastsættes det desuden i forordningen, at man anvender informationssystemet for det indre marked (IMI) til den gensidige bistand. Dette system, som i forvejen anvendes inden for erhvervslivet, gør det muligt for myndighederne i en modtagende medlemsstat at anmode myndighederne i den udstedende medlemsstat om hjælp i tvivlstilfælde. Det bliver således den myndighed, som har udstedt dokumentet, der kommer til at bekræfte dokumentets ægthed og beviskraft over for den modtagende myndighed.

 

Endelig er en af hjørnestenene i forslaget indførelsen af flersprogede EU-standardformularer (se artikel 6a, 6b, 6c, 6d1 og 6e i den aftalte tekst). Ved udstedelse af flersprogede standardformularer vil problemet med oversættelse ganske enkelt blive omgået, ligesom det er tilfældet med E-formularer til brug inden for socialsikringsområdet.

 

EU-standardformularerne forhindrer simpelt hen, at der bliver behov for de sædvanlige formaliteter og oversættelser. De medfører på ingen måde nogen forpligtelse til at anerkende formularernes indhold, navnlig ikke på det familieretlige område.

 

VI - Analyse og fastlæggelse af det korrekte retsgrundlag

 

Kommissionens forslag omfattede bestemmelser om, at forordningen kun skulle finde anvendelse på visse opregnede offentlige dokumenter – hovedsagelig civilstandsdokumenter. I den foreslåede tekst blev der imidlertid oprindelig lagt op til, at der også skulle ske en forenkling af administrative formaliteter i forhold til offentlige dokumenter vedrørende erhvervsvirksomheder. Som følge heraf omfattede de oprindelige retsgrundlag for den foreslåede forordning ikke kun artikel 21, stk. 2, i TEUF, men også et andet retsgrundlag, nemlig artikel 114, stk. 1, i TEUF. Dette skyldes, at artikel 114, stk. 1, i TEUF ville være det korrekte retsgrundlag til at dække EU-virksomheders grænseoverskridende anvendelse af offentlige dokumenter inden for det indre marked.

 

Efter anmodning fra Rådet og som en indrømmelse fra Europa-Parlamentets side fjerner den aftalte tekst offentlige dokumenter vedrørende "et selskabs eller et andet foretagendes retlige status og repræsentation" fra forordningens anvendelsesområde. Da forordningen ikke længere direkte berører virksomheder, berettiger dette også, at artikel 114, stk. 1, i TEUF fjernes som det andet retsgrundlag, således at forslaget til forordning kun har et enkelt retsgrundlag i artikel 21, stk. 2, i TEUF.

 

Dette er baggrunden for, at forordningen udelukkende bliver baseret på artikel 21, stk. 2, i TEUF, som bemyndiger Europa-Parlamentet og Rådet til at vedtage bestemmelser, der skal gøre det lettere for EU-borgerne at udøve deres grundlæggende ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, jf. artikel 21, stk. 2, i TEUF.

 

Administrative hindringer for grænseoverskridende brug og accept af offentlige dokumenter har en direkte indvirkning på borgernes mulighed for at bevæge sig frit. Ved at fjerne disse hindringer vil man således lette udøvelsen af borgernes ret til at færdes frit i overensstemmelse med artikel 21, stk. 2, i TEUF.

Forslaget omfatter bestemmelser om praktiske redskaber (f.eks. informationssystemet for det indre marked og flersprogede standardformularer), der kan gøre borgernes liv lettere på tværs af nationale grænser. Den foreslåede forordning må således betragtes som et nødvendigt instrument til at fremme fri bevægelighed for EU-borgerne inden for Den Europæiske Union.

 

Siden formålet med og indholdet af den foreslåede forordning, som det fremgår af det foregående, er at mindske omkostningerne for enkeltpersoner samt at mindske bureaukratiet bl.a. ved at stille flersprogede standardformularer til rådighed, er artikel 21, stk. 2, i TEUF det korrekte eneste retsgrundlag for den foreslåede forordning.

 

VII - Konklusion og henstilling

 

 

Den aftalte tekst fjerner artikel 114, stk. 1, i TEUF fra det dobbelte retsgrundlag, eftersom teksten indskrænker anvendelsesområdet for den foreslåede forordning til udelukkende at vedrøre offentlige dokumenter af relevans for enkeltpersoner. Erhvervsrelaterede dokumenter er udelukket fra anvendelsesområdet. Følgelig er den pågældende retsakt nu udelukkende baseret på artikel 21, stk. 2, i TEUF, hvilket er helt korrekt.

 

På mødet den 12. november 2015 godkendte Retsudvalget den aftale, der var indgået på trilogmøder med Rådet, med det ændrede retsgrundlag. Efter en grundig gennemgang af konsekvenserne af det valgte retsgrundlag vedtog Retsudvalget på mødet den 28. januar 2016 (for: 23; imod: 2; hverken/eller: 0)[5]følgelig at henstille, at plenarforsamlingen formelt skulle godkende den aftalte tekst ved andenbehandlingen med artikel 21, stk. 2, i TEUF som det eneste retsgrundlag.

 

Med venlig hilsen

Pavel Svoboda

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksomheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter i EU

Referencer

14956/2/2015 – C8-0129/2016 – 2013/0119(COD)

Dato for EP’s førstebehandling – P-nr.

4.2.2014                      T7-0054/2014

Kommissionens forslag

COM(2013)0228 - C7-0111/2013

Dato, hvor plenarmødet fik meddelelse om modtagelse af Rådets holdning ved førstebehandling

11.4.2016

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

11.4.2016

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Mady Delvaux

3.9.2014

 

 

 

Anfægtelse af retsgrundlaget

       Dato for udtalelse fra JURI

JURI

28.1.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

24.9.2014

24.3.2015

14.7.2015

21.4.2016

Dato for vedtagelse

21.4.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

2

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Jean-Marie Cavada, Kostas Chrysogonos, Therese Comodini Cachia, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, Emil Radev, József Szájer, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Angel Dzhambazki, Heidi Hautala, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Cecilia Wikström

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Josef Weidenholzer

Dato for indgivelse

27.4.2016

 

 

[1] EUT C 327 af 12.11.2013, s. 52.
[2] Vedtagne tekster af 4.2.2014, P7_TA(2014)0054
[3] Sag C-45/86, Kommissionen mod Rådet (generelle toldpræferencer), Sml. 1987, s. 1439, præmis 5; sag C‑440/05, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2007 I, s. 9097; sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009 I, s. 7585.
[4] Se sag C-411/06, nævnt ovenfor, præmis 46-47.
[5] Til stede ved den endelige afstemning: Pavel Svoboda (formand), Jean-Marie Cavada (næstformand), Mady Delvaux (næstformand), Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (næstformand), Axel Voss (næstformand og ordfører), Max Andersson, Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Daniel Buda, Kostas Chrysogonos, Sergio Gaetano Cofferati, Therese Comodini Cachia, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Laura Ferrara, Evelyne Gebhardt, Jytte Guteland, Heidi Hautala, Sajjad Karim, Dietmar Köster, Constance Le Grip, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Jiří Maštálka, Angelika Niebler, Emil Radev, Julia Reda, Evelyn Regner, Virginie Rozière, Tadeusz Zwiefka.