Mødedokument

 

A8-0313/2016

20.10.2016

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008

( COM(2016)0039 – C8-0021/2016 – 2016/0023(COD) )

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Stefan Eck

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

Ændringsforslag fra Parlamentet opstillet i to kolonner

 

Tekst, der udgår, er markeret med fede typer og kursiv i venstre kolonne. Tekst, der udskiftes, er markeret med fede typer og kursiv i begge kolonner. Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv i højre kolonne.

 

Den første og den anden linje i informationsblokken til hvert ændringsforslag angiver den relevante passage i det pågældende udkast til retsakt. Hvis et ændringsforslag angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder informationsblokken tillige en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt.

 

Ændringsforslag fra Parlamentet i form af en konsolideret tekst

 

Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv. Tekst, som er bortfaldet, markeres med symbolet ▌eller med overstregning. Ved udskiftninger markeres den nye tekst med fede typer og kursiv, og den udskiftede tekst slettes eller overstreges.

Som en undtagelse bliver rent tekniske justeringer, der er foretaget af de berørte tjenestegrene med henblik på udarbejdelsen af den endelige tekst, ikke markeret.

 

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  59

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET  64

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG  71

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008

( COM(2016)0039 – C8-0021/2016 – 2016/0023(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2016)0039 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 192, stk. 1, og artikel 207 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0021/2016),

–  der henviser til udtalelse fra Retsudvalget om det foreslåede retsgrundlag,

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 25. maj 2016[1] fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 39,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om International Handel ( A8-0313/2016 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag    1

Forslag til forordning

Henvisning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1, og artikel 207,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

 

Ændringsforslag    2

Forslag til forordning

Betragtning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Kviksølv er et yderst giftigt stof, som udgør en global og meget stor risiko for menneskers sundhed, herunder i form af methylkviksølv i fisk og skaldyr, og for økosystemerne og vilde dyr og planter. Grundet kviksølvforureningens grænseoverskridende natur stammer mellem 40 % og 80 % af den samlede kviksølvaflejring i Unionen fra tredjelande og kræver derfor handling på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan.

(1)  Kviksølv er et yderst giftigt stof, som udgør en global og meget stor risiko for menneskers sundhed, herunder i form af methylkviksølv i fisk og skaldyr, og for økosystemerne og vilde dyr og planter. Høje niveauer af eksponering for kviksølv kan skade hjernen, hjertet, nyrerne, lungerne og immunsystemet hos mennesker i alle aldre. Høje niveauer af methylkviksølv i ufødte babyers og små børns blodkredsløb kan skade nervesystemet, der er under udvikling, hvilket gør børn mindre i stand til at tænke og lære og potentielt kan nedsætte deres IQ. De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har opført kviksølv på listen over de ti kemikalier, der er til fare for den offentlige sundhed ("ten chemicals of major public concern"). Det er derfor nødvendigt at indføre foranstaltninger for kviksølv og betingelser for brugen heraf.

Begrundelse

se US EPA 2014 og http://www.who.int/ipcs/assessment/public_health/chemicals_phc/en/

 

Ændringsforslag    3

Forslag til forordning

Betragtning 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1a)  Brugen af kviksølv i produktionsprocesser bør udfases, og i der bør i den forbindelse tilskyndes til forskning i alternative stoffer, der kan erstatte kviksølv, og som er uskadelige eller i det mindste knap så farlige for miljøet og sundheden.

 

 

 

 

Ændringsforslag    4

Forslag til forordning

Betragtning 1 b (ny)

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1b)  Grundet kviksølvforureningens grænseoverskridende natur stammer mellem 40 og 80 % af den samlede kviksølvaflejring i Unionen fra tredjelande, og 70 % af de kviksølvforurenede lokaliteter er koncentreret i Europas og Nordamerikas industriområder; foranstaltninger på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt plan er derfor påkrævet.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til forordning

Betragtning 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  De fleste kviksølvemissioner og de dertil knyttede eksponeringsrisici stammer fra menneskets aktiviteter, herunder primær udvinding af kviksølv og forarbejdning, anvendelse af kviksølv i produkter, industrielle processer og småguldminedrift og forarbejdning samt kviksølvemissioner, der navnlig stammer fra kulforbrænding, og håndtering af kviksølvaffald.

(2)  De fleste kviksølvemissioner og de dertil knyttede eksponeringsrisici stammer fra menneskets aktiviteter, herunder primær udvinding af kviksølv og forarbejdning, anvendelse af kviksølv i produkter, industrielle processer og småguldminedrift og forarbejdning, forurenede lokaliteter samt kviksølvemissioner, der navnlig stammer fra kulforbrænding, og håndtering af kviksølvaffald. Forbrænding af fossile brændstoffer på kraftværker og i industrikedler udgør sammen med boligopvarmning næsten halvdelen af de globale kviksølvemissioner. Overgangen til vedvarende energiproduktion samt energieffektivitetsforanstaltninger bør derfor fremskyndes med henblik på væsentligt at nedbringe mængden af kviksølv, der frigives i atmosfæren.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til forordning

Betragtning 3 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  Det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer, som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/20061a, har til formål at forsyne de kompetente myndigheder, politiske beslutningstagere, videnskabsfolk og den almindelige offentlighed med en sammenhængende og EU-dækkende database over udledning og overførsel fra industrien, der også omfatter kviksølv. Brugerne får adgang til oplysninger om udledning og overførsel fra industrianlæg i deres regioner eller lande, der kan sammenlignes med andre faciliteter over hele Unionen. Denne dataadgang har potentialet til at sikre, at borgerne virkelig deltager i miljøanliggender. Det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer bidrager til større gennemsigtighed, og dette allerede eksisterende sporingsredskab for forurenende stoffer bør derfor udvides til kviksølvforurening for at mindske risikoen for svig og for at forbedre kontrollen med kviksølvoverførsel i affald.

 

__________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1).

Begrundelse

Brugen af det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer vil minimere risikoen for svig og vil bidrage til det generelle billede, som vi forventer at få på grundlag af en opgørelse, der omfatter hele EU.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til forordning

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Der er skabt betydelige fremskridt i Unionen i de seneste ti år, når det drejer sig om håndtering af kviksølv. Det skyldes vedtagelsen af strategien og en lang række foranstaltninger vedrørende kviksølvemissioner, -forsyning, -efterspørgsel og anvendelse og forvaltningen af kviksølvoverskud og kviksølvlagre.

(5)  Der er skabt betydelige fremskridt i Unionen i de seneste ti år, når det drejer sig om håndtering af kviksølv. Det skyldes vedtagelsen af strategien og en lang række foranstaltninger vedrørende kviksølvemissioner, -forsyning, -efterspørgsel og anvendelse og forvaltningen af kviksølvoverskud og kviksølvlagre. Ikke desto mindre er en yderligere indsats nødvendig, da efterspørgslen på markedet for kviksølv anslås til at være på 260-400 ton pr. år, og selv efter den forventede udfasning af brugen af kviksølv i klor-alkali-industrien inden 2017 forventes efterspørgslen efter kviksølv i 2015-2030 at blive på 40-220 ton årligt. Det er derfor nødvendigt, at der rettes en særlig opmærksomhed mod fuldstændig gennemførelse af denne forordning i overensstemmelse med de gældende regler.

Begrundelse

Se arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, konsekvensanalysen der ledsager dette forslag 2016 endel., side 26 til 186.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til forordning

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Det fastsættes i strategien, at forhandling og indgåelse af et internationalt juridisk bindende instrument bør være en prioritet, eftersom handling på EU-plan ikke kan stå alene, når det gælder om at sikre effektiv beskyttelse af Unionens borgere mod kviksølvets sundhedsskadelige virkninger.

(6)  Ud over den strategi, hvori det fastsættes, at forhandling og indgåelse af et internationalt juridisk bindende instrument bør være en prioritet, bør unionen bestræbe sig på at skille sig ud blandt sine globale partnere for at sikre en beskyttelse af sine borgere mod kviksølvets sundhedsskadelige virkninger, der er virkelig effektiv, ved at vise alle lande, der er parter i Minamatakonventionen, eksempler på bedste praksis.

 

 

Ændringsforslag    9

Forslag til forordning

Betragtning 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  For at afspejle den nuværende videnskabelige forståelse af risici som følge af methylkviksølv bør Kommissionen evaluere den nuværende indtagelse baseret på sundhed, og den bør fastsætte nye sundhedsbenchmarks for kviksølv, når den gennemfører revisionen af denne forordning.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til forordning

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  Hvis Unionen og medlemsstaterne hurtigt ratificerer konventionen, vil det tilskynde verdens store brugere og udledere af kviksølv, der har underskrevet konventionen, til at ratificere og gennemføre den.

(8)  Hvis Unionen og medlemsstaterne hurtigt ratificerer konventionen, vil det tilskynde verdens store brugere og udledere af kviksølv, der har underskrevet konventionen, til at ratificere og gennemføre den. En yderligere indsats fra Unionens side, der rækker ud over konventionens krav, ville bane vej for tiltag, som det var tilfældet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1102/20081a for kviksølvfrie produkter og processer.

 

_____________________

 

1a  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1102/2008 af 22. oktober 2008 om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk kviksølv (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 75).

 

Ændringsforslag    11

Forslag til forordning

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Eftersom EU's lovgivning allerede gennemfører mange af konventions forpligtelser, bør nærværende forordning kun fastsætte bestemmelser, som supplerer EU-retten, og som er nødvendige for at sikre, at den er i fuld overensstemmelse med konventionen, således at Unionen og dens medlemsstater kan ratificere og gennemføre den.

(9)  Eftersom EU's lovgivning allerede gennemfører mange af konventions forpligtelser, bør nærværende forordning først og fremmest fastsætte bestemmelser, som supplerer EU-retten, og som er nødvendige for at sikre, at den er i fuld overensstemmelse med konventionen, således at Unionen og dens medlemsstater kan ratificere og gennemføre den. Nærværende forordning bør desuden fastlægge nye bestemmelser, der er mere omfattende end konventionen, i overensstemmelse med strategien og EU-lovgivningen om miljø og beskyttelse af sundheden, navnlig hvad angår affald.

Begrundelse

Den nye forordning bør ikke begrænses til at tilpasse EU-lovgivningen til konventionen. Der er flere forhold i konventionen, hvor EU kan gøre hurtigere fremskridt og således lægge grundlaget for konventionens udvikling fremover.

 

 

Ændringsforslag    12

Forslag til forordning

Betragtning 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a)  Medlemsstaterne betragtes som udviklede lande i henhold til konventionen, og Unionen har ikke blot en avanceret lovgivning men er også i besiddelse af alternative teknologier, der er til rådighed; Unionen bør derfor benytte sig af så mange som muligt af de muligheder og foranstaltninger, der foreslås og gives af konventionen, for at fastlægge en ambitiøs kurs for alle de andre parter i konventionen.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til forordning

Betragtning 9 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9b)    Der bør kunne iværksættes yderligere foranstaltninger i Unionen, der har et ambitionsniveau, der er højere end konventionens, hvor de bidrager til en effektiv og reel reduktion af de skadelige virkninger af kviksølv, i overensstemmelse med det aktuelle videnskabelige niveau. Ved at foregå med et godt eksempel bør Unionen tilskynde til brugen af genindvundet kviksølv til industrielle formål.

Begrundelse

For at reducere kviksølvproduktionen på verdensplan og sende et positivt signal bør der tilskyndes til genindvinding og brug af genindvundet kviksølv i Unionen.

 

 

 

Ændringsforslag    14

Forslag til forordning

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Det forbud mod eksport af kviksølv, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1102/200839, bør suppleres af restriktioner for importen af kviksølv, afhængig af kilden, den påtænkte anvendelse og kviksølvets oprindelsessted. De nationale myndigheder, der er udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/201240, bør udøve de administrative funktioner, som er knyttet til gennemførelsen af sådanne restriktioner.

(10)  Det forbud mod eksport af kviksølv, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1102/200839, bør suppleres af et forbud mod importen af kviksølv til anden brug end bortskaffelse som affald. En sådan undtagelse for kviksølv, der importeres med henblik på bortskaffelse af affald, bør gælde indtil 31. december 2027; Kommissionen bør i samarbejde med medlemsstaterne og de relevante interesserede parter fremme og stimulere kapacitetsudviklingen i tredjelande, hvad angår behandling af kviksølv. De nationale myndigheder, der er udpeget i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012, bør udøve de administrative funktioner, som er knyttet til gennemførelsen af disse forbudsforanstaltninger.

__________________

__________________

39  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1102/2008 af 22. oktober 2008 om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk kviksølv (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 75).

 

40  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 60).

40  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 60).

 

 

Ændringsforslag    15

Forslag til forordning

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  Eksport, import og fremstilling af en række produkter tilsat kviksølv udgør en væsentlig del af brugen af kviksølv og kviksølvforbindelser i Unionen og bør forbydes på globalt plan.

(11)  Eksport, import og fremstilling af en række produkter tilsat kviksølv, der ikke overholder de grænseværdier, der er fastsat i den gældende EU-lovgivning, bør udfases med et ultimativt mål på kort sigt om, at alle produkter, der indeholder bevidst tilsat kviksølv, forbydes. Fortsat brug bør i mellemtiden nøje overvåges og bør være i overensstemmelse med de fastsatte bestemmelser i artikel 3 og 4 i nærværende forordning.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til forordning

Betragtning 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Denne forordning bør derfor have et dobbelt retsgrundlag, nemlig artikel 192, stk. 1, og artikel 207 i TEUF, eftersom den har til formål at beskytte både miljøet og menneskers sundhed og sikre ensartethed med hensyn til handelsaspektet ved at indføre forbud mod og restriktioner for eksport og import med kviksølv, kviksølvforbindelser og produkter tilsat kviksølv.

udgår

 

Ændringsforslag    17

Forslag til forordning

Betragtning 12 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a)  For at mindske importen af kviksølv og oplagringen af stabiliseret eller delvis stabiliseret kviksølvaffald bør brugen af kviksølv fra genindvinding fremmes, når det er muligt.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til forordning

Betragtning 13 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a)  I henhold til artikel 193 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) må nærværende forordning ikke forhindre medlemsstaterne i at fastholde eller indføre strengere beskyttelsesforanstaltninger, forudsat at sådanne foranstaltninger er i overensstemmelse med traktaterne, samt at Kommissionen underrettes herom.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til forordning

Betragtning 13 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13b)   Denne forordning har til formål at beskytte den menneskelige sundhed. Den må derfor ikke forhindre eksport, import og fremstilling af homøopatiske medicinske produkter, forudsat at sådanne produkter giver betydelige sundhedsmæssige fordele, og der ikke findes aktive stoffer uden kviksølv på markedet som alternativ hertil. Antroposofiske lægemidler, der er beskrevet i en officiel farmakopé, og som fremstilles efter en homøopatisk fremstillingsmetode, bør i forbindelse med denne forordning behandles på lige fod med homøopatiske lægemidler.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til forordning

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Hvis der ikke findes relevante kviksølvfrie produktionsprocesser, bør der fastsættes driftsbetingelser for fremstilling af natrium- eller kaliummethylat eller -ethylat, hvor der bruges kviksølv.

(14)   Fremstilling af alkoholater, der omfatter brugen af kviksølv som elektrolyt, bør udfases, og de bør snarest muligt erstattes af gennemførlige kviksølvfri fremstillingsprocesser. Hvis der ikke findes relevante kviksølvfrie produktionsprocesser for fremstilling af kaliummethylat eller -ethylat, bør perioden for deres udfasning være længere. For at give industrien mulighed for at foretage investeringer i tide bør der hurtigst muligt fastsættes en dato for indførelse af et forbud mod kviksølv til fremstilling af natrium- eller kaliummethylat eller -ethylat.

 

 

Ændringsforslag    21

Forslag til forordning

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Fremstilling og markedsføring af nye produkter tilsat kviksølv og udarbejdelse af nye kviksølvbaserede fremstillingsprocesser vil øge brugen af kviksølv og kviksølvforbindelser samt kviksølvemissionerne i Unionen. Sådanne aktiviteter bør derfor forbydes, medmindre en vurdering viser, at denne brug vil give betydelige miljø- og sundhedsmæssige fordele, og at der ikke findes tekniske eller økonomisk gennemførlige alternativer uden kviksølv, som giver sådanne fordele.

(15)   Fremstilling og markedsføring af nye produkter tilsat kviksølv og udarbejdelse af nye kviksølvbaserede fremstillingsprocesser vil øge brugen af kviksølv og kviksølvforbindelser samt kviksølvemissionerne i Unionen. Sådanne aktiviteter bør derfor forbydes, medmindre en vurdering af risici og fordele viser, at denne brug vil give betydelige miljø- og sundhedsmæssige nettofordele, og at der ikke findes tekniske alternativer uden kviksølv, som giver sådanne fordele.

 

 

Ændringsforslag    22

Forslag til forordning

Betragtning 16

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(16)  Anvendelse af kviksølv og kviksølvforbindelser i småguldminedrift og forarbejdning udgør en væsentlig del af den samlede brug af kviksølv og af emissionerne på verdensplan og bør derfor reguleres.

(16)  Anvendelse af kviksølv og kviksølvforbindelser i småguldminedrift og forarbejdning udgør en væsentlig del af den samlede brug af kviksølv og af emissionerne på verdensplan, hvilket har negative virkninger både for lokalsamfundene og globalt, og de bør derfor afskaffes i Unionen og reguleres på internationalt plan. Ifølge skøn foregår der småguldminedrift i 77 lande. På verdensplan producerer små guldgravere mellem 20 % og 30 % af alt det guld, der udvindes. Unionen bør inden for rammerne af konventionen tilskynde alle andre parter i konventionen til at samarbejde for gennem nøje og konsekvent rapportering af eksport- og importaktiviteterne at overvåge handlen med det overskydende kviksølv, som er beregnet til anvendelse i forbindelse med småguldminedrift, og til at spore transport af kviksølv i affald.

 

 

Ændringsforslag    23

Forslag til forordning

Betragtning 16 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16a)  Det er væsentligt, at kviksølvaffald er sporbart for at sikre, at det behandles korrekt og bortskaffes, og for at forhindre illegal anvendelse heraf. Der bør derfor på EU-plan indføres et effektivt sporbarhedssystem gennem hele kviksølvaffaldsforvaltningskæden.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til forordning

Betragtning 16 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16b)  Medlemsstaterne og Unionen bør bestræbe sig på at reducere de menneskelige og miljømæssige virkninger af småguldminedriftsaktiviteter, hvor der bruges kviksølv. Ved udviklingen af løsninger for en politik på dette område bør Unionen og medlemsstaterne tage hensyn til den rolle, som fattigdom spiller som en årsag til småguldminedrift. Medlemsstaterne bør derfor stræbe efter at udvikle økonomiske alternativer til småguldminedriftsaktiviteter. Unionen bør desuden klart forpligte sig til at samarbejde med og yde teknisk bistand til de andre parter i konventionen.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til forordning

Betragtning 16 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16c)  Når der udvikles politiske løsninger til problemet med anvendelse af kviksølv i småguldminedrift, bør medlemsstaterne samtidig med imødegåelsen af økonomiske og sociale faktorer bestræbe sig på at beskytte samfundene imod de kriminelle strukturer, der er involveret i småguldminedriftsaktiviteter, og udvikle løsninger til at tackle illegal minedrift i det hele taget.

 

Ændringsforslag    26

Forslag til forordning

Betragtning 16 d (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16d)  De medlemsstater, på hvis område der foregår småguldminedriftsaktiviteter, hvor der anvendes kviksølv, bør udvikle en national handlingsplan, som det også kræves i konventionens artikel 7, stk. 3.

 

Ændringsforslag    27

Forslag til forordning

Betragtning 16 e (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16e)  For at påpege problemet med brug af kviksølv i småguldminedrift og gøre det muligt for forbrugerne at træffe velinformerede afgørelser, når de køber guldprodukter, bør Unionen træffe de nødvendige foranstaltninger til - blandt de andre parter i konventionen - at fremme indførelsen af en mærkningsordning for guld, der er blevet udvundet uden anvendelse af kviksølv.

 

Ændringsforslag    28

Forslag til forordning

Betragtning 16 f (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(16f)   Brug og transport af kviksølv indebærer sundhedsmæssige og miljømæssige risici. For at spore brugen af kviksølv i småguldminedrift bør Kommissionen tilskynde parterne i konventionen til at skabe et verdensomspændende sporingsværktøj. Kommissionen bør stræbe efter at udforme dette nye sporingsværktøj på grundlag af E-PRTR-registeret, hvad angår resultater og effektivitet.

 

Ændringsforslag    29

Forslag til forordning

Betragtning 17

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(17) Anvendelse af tandfyldningsamalgam i indkapslet form og indførelse af amalgamfiltre bør gøres obligatorisk for at beskytte tandlæger og patienter mod kviksølveksponering og sikre, at det derved genererede kviksølvaffald ikke udledes i miljøet men indsamles og bortskaffes på miljømæssigt forsvarlig vis. Størrelsen på de virksomheder i tandplejesektoren, der er omfattet af ændringerne, taget i betragtning, er det hensigtsmæssigt at give dem tilstrækkelig tid til at tilpasse sig den nye bestemmelse.

(17)  I afventning af den fuldstændige udfasning af anvendelsen af kviksølv inden for tandbehandling bør anvendelse af tandfyldningsamalgam i indkapslet form og indførelse af amalgamfiltre med en minimumudskilningseffektivitet, som allerede er vidt udbredte i Unionen, gøres obligatorisk for at beskytte tandlæger og patienter mod kviksølveksponering og sikre, at det derved genererede kviksølvaffald under ingen omstændigheder udledes i miljøet men indsamles og bortskaffes på miljømæssigt forsvarlig og lovlig vis. Af hensyn til amalgamfiltrenes effektivitet bør der fastsættes mindstekrav til udstyrets ydeevne og for tandlægernes forvaltning af amalgamaffald samt for uddannelse af tandlæger på EU-niveau. For at beskytte praktiserende tandlæger, patienter og miljøet imod eksponering for kviksølv bør anvendelsen af tandfyldningsamalgam udfases i Unionen, som det allerede er sket i adskillige europæiske lande.

 

Ændringsforslag    30

Forslag til forordning

Betragtning 17 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17a)  Bevidstgørelse og undervisning om mund- og tandpleje er den mest effektive måde at forebygge caries på og dermed forebygge huller og caries i tænderne og derved mindske behovet for tandgenopbygninger såsom tandfyldningsamalgam. Medlemsstaterne bør fremme mund- og tandpleje, f.eks. gennem fastsættelse af nationale mål.

 

 

Ændringsforslag    31

Forslag til forordning

Betragtning 17 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17b)   Parterne i konventionen har forpligtet sig til at træffe foranstaltninger til at tilskynde fagorganisationer og tandlægeskoler til at uddanne og undervise tandplejefagfolk og -studerende i brugen af kviksølvfrie alternativer til tandopbygning samt i at fremme bedste praksis. Disse foranstaltninger bør tages i betragtning i forbindelse med revideringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF1a.

 

__________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).

 

Ændringsforslag    32

Forslag til forordning

Betragtning 17 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(17c)  Medlemsstaterne bør opfordres til at støtte uddannelse af studerende og tandlæger i brugen af kviksølvfrie alternativer, især til sårbare grupper som gravide kvinder og børn, og til at fremme forskning og innovation inden for mund- og tandpleje med henblik på at opnå bedre viden om eksisterende materialer og om genopbygningsteknikker samt til at udvikle nye materialer.

Begrundelse

Forskningen i genopbygningsmaterialer bør fremmes, især for så vidt angår nye materialer, som der stadig kun er begrænset viden om, og som derfor ikke kan være omfattet af en komplet risikoanalyse. Denne foranstaltning indgår i konventionens anbefalinger.

 

Ændringsforslag    33

Forslag til forordning

Betragtning 18

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(18)   De fleste kriterier fastsat i Rådets direktiv 1999/31/EF41 for midlertidig oplagring af kviksølvaffald bør gælde permanent oplagring af kviksølvaffald i underjordiske oplagringsfaciliteter. Anvendelsen af visse af disse kriterier bør afhænge af den enkelte underjordiske oplagringsfacilitets særlige karakteristika som fastsat af medlemsstaternes kompetente myndigheder, der har ansvaret for gennemførelse af direktiv 1999/31/EF.

(18)  På grund af kviksølvs farlige egenskaber, dets høje markedsværdi og dets kompakte volumen, der gør det meget attraktivt for indkøb på det sorte marked, bør kriterierne for midlertidig oplagring heraf være anderledes end kriterierne for dets permanente bortskaffelse. For at sikre langsigtet og sikker bortskaffelse bør permanent bortskaffelse af metallisk kviksølv forbydes, og det bør omdannes til kviksølvsulfid i dets mest irreversible form før permanent bortskaffelse. Hvis kviksølvaffaldet efter omdannelsen til kviksølvsulfid er lige så sikker som efter omdannelse til fast form, er yderligere behandling ikke nødvendig. Dette vil også sikre, at det ikke var tilgængeligt som en vare. Det forventes, at der vil blive produceret over 6 000 ton metallisk kviksølvaffald i Den Europæiske Union i 2017, hovedsagelig som følge af den obligatoriske dekommissionering af kviksølvceller i klor-alkali-industrien i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU1a. I betragtning af, at der kun er begrænset kapacitet til rådighed til omdannelse af flydende kviksølvaffald, skal midlertidig opbevaring af flydende kviksølvaffald fortsat være tilladt i henhold til nærværende forordning i periode, der er tilstrækkelig til at sikre omdannelsen af alt det producerede affald, men kun i anlæg over jorden.

__________________

__________________

41 Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

 

 

41a Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2013/732/EU af 9. december 2013 om fastlæggelse af BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner for så vidt angår produktion efter klor-alkali-processen (EUT L 332 af 11.12.2013, s. 34).

 

Ændringsforslag    34

Forslag til forordning

Betragtning 18 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(18a)  Permanent bortskaffelse uden forudgående behandling af metallisk kviksølv, der betragtes som affald, bør på grund af de risici, som denne bortskaffelse er forbundet med, forbydes, da det i flydende form er et yderst farligt stof. Forud for permanent bortskaffelse af kviksølvaffald bør de relevante processer til omdannelse til kviksølvsulfid og solidificering af dette affald gennemføres med henblik på at reducere disse risici i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 6 i direktiv 1999/31/EF. Permanent bortskaffelse af kviksølvaffald bør først tillades, efter at det er blevet omdannet til kviksølvsulfid og solidificeret.

Begrundelse

Metallisk kviksølv er flydende, hvilket medfører større risici i forbindelse med behandlingen af det som affald, end hvis det var i fast form. Direktiv 1999/31/EF forbyder modtagelse af flydende affald på deponeringsanlæg. Analogt hermed, og på grund af faren, bør det samme gøre sig gældende for kviksølvaffald. Med henblik på at minimere risiciene, bør permanent oplagring kun tillades, hvis kviksølvaffaldet forinden er blevet stabiliseret og solidificeret.

 

Ændringsforslag    35

Forslag til forordning

Betragtning 18 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(18b)  Forurenede lokaliteter bidrager til genmobilisering og genudledninger og frigiver kviksølv i luften, jorden og vandet. I mangel af omfattende oplysninger om forladte forurenede lokaliteter er det nødvendigt at udvikle et register og retningslinjer for forvaltning af alle forurenede områder i Unionen. For at muliggøre denne udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF overdrages til Kommissionen, hvad angår fastlæggelse af metoder og tilgange til miljømæssigt forsvarlig forvaltning og genopretning af arealer, som er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser, hvilket er i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, hvis det er muligt.

 

Ændringsforslag    36

Forslag til forordning

Betragtning 18 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(18c)  En hvilken som helst type af forbrænding af kviksølvaffald bør forbydes, eftersom det er inkompatibelt med miljømæssigt forsvarlig forvaltning af kviksølvaffald.

 

Ændringsforslag    37

Forslag til forordning

Betragtning 19 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(19a)  For at gøre det muligt at tilpasse sig de seneste innovative og teknologiske fremskridt bør beføjelsen til at vedtage retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF overdrages til Kommissionen, hvad angår forbud mod eller tilladelse til nye produkter og processer, hvor der bruges kviksølv.

 

Ændringsforslag    38

Forslag til forordning

Betragtning 20

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(20)  For at sikre ensartede betingelser, dels for gennemførelsen af denne forordning med hensyn til at forbyde eller tillade nye produkter eller processer, til hvilke der anvendes kviksølv, dels for indberetningsforpligtelserne, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/201142.

udgår

__________________

 

42Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

 

 

Ændringsforslag    39

Forslag til forordning

Artikel 1 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger og betingelser for handel, fremstilling, anvendelse og midlertidig oplagring af kviksølv, kviksølvforbindelser, kviksølvblandinger og produkter tilsat kviksølv og for håndtering af kviksølvaffald.

Ved denne forordning fastsættes foranstaltninger og betingelser for handel, fremstilling, anvendelse og oplagring af kviksølv, kviksølvforbindelser, kviksølvblandinger og produkter tilsat kviksølv og for håndtering af kviksølvaffald for at sikre et højt niveau af beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og miljøet imod kviksølv. Hvor der er relevant, kan medlemsstaterne indføre strengere krav end dem, der er fastlagt i forordningen.

 

 

Ændringsforslag    40

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  ”kviksølvforbindelse": ethvert stof bestående af kviksølvatomer og et eller flere atomer af andre kemiske stoffer, som kun kan adskilles i forskellige komponenter ved hjælp af kemiske reaktioner

 

Ændringsforslag    41

Forslag til forordning

Artikel 2 – stk. 1 – nr. 6 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

6a.  ”midlertidig oplagring”: oplagring af kviksølv eller kviksølvforbindelser, der defineres som kviksølvaffald, i en begrænset tidsperiode, inden det omdannes til kviksølvsulfid ved hjælp af den bedste teknologi, der er til rådighed, og solidificeres, inden det bortskaffes permanent

 

Ændringsforslag    42

Forslag til forordning

Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Første afsnit finder ikke anvendelse på eksport af de kviksølvforbindelser, der er opført i bilag I til brug i laboratorieforsøg.

Første afsnit finder ikke anvendelse på eksport af de kviksølvforbindelser, der er opført i bilag I til brug i laboratorieforsøg, og når sådanne forbindelser bruges som aktive stoffer til fremstilling af homøopatiske medicinske produkter som defineret i artikel 1, stk., 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF1a

 

__________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67).

 

Ændringsforslag    43

Forslag til forordning

Artikel 4 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Import af kviksølv og kviksølvblandinger opført i bilag I til andre formål end bortskaffelse som affald forbydes.

1.  Import af kviksølv, kviksølvforbindelser og -blandinger opført i bilag I forbydes.

 

Første afsnit finder ikke anvendelse på import af kviksølvforbindelser, der er opført i bilag I, når sådanne forbindelser bruges som aktive stoffer til fremstilling af homøopatiske medicinske produkter som defineret i artikel 1, stk., 5, i direktiv 2001/83/EF1a.

Uanset første afsnit er import tilladt under følgende omstændigheder:

Uanset første afsnit er import af kviksølv og kviksølvforbindelser og -blandinger, der er opført i bilag I, med henblik på bortskaffelse som affald være tilladt indtil 31. december 2027. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 til at ændre denne forordning ved at udvide denne undtagelse, idet der tages hensyn til konklusionerne af rapporten omhandlet i afsnit 5.

–  eksportlandet er part i konventionen, og det eksporterede kviksølv stammer ikke fra primær udvinding af kviksølv, jf. artikel 3, stk. 3 og 4, i konventionen

Kommissionen fremmer og styrker i samarbejde med medlemsstaterne og de relevante interessenter udvikling, overførsel og udbredelse af og adgang til moderne, miljøvenlige, alternative teknologier til udviklingslande, der er parter i konventionen, navnlig de mindst udviklede lande. Kommissionen fastsætter de finansielle og tekniske midler til at bidrage til kapacitetsopbygning samt til overførsel af teknisk bistand og teknologi i overensstemmelse med forpligtelserne i konventionen i forbindelse med alle områder og faser af behandlingen af kviksølv, herunder bortskaffelsen som affald.

–  eksportlandet er ikke part i konventionen og har fremlagt dokumentation for, at kviksølvet ikke stammer fra primær udvinding af kviksølv eller fra klor-alkali-industrien, og den importerende medlemsstat har givet sit skriftlige samtykke til importen.

Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2026 en implementerings- og gennemførlighedsrapport, der evaluerer kapacitetsudviklingen og den tekniske bistand, der ydes af Unionen, dens medlemsstater og de relevante interesserede parter til tredjelande, og evaluerer, hvorvidt situationen i de forskellige regioner gør det muligt at behandle kviksølv som et affald på regionalt plan.

 

Uanset første afsnit skal import af genindvundet kviksølv i Unionen være tilladt indtil ... [tre år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden].

 

Senest den ... [18 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om brugen af genindvundet kviksølv i Unionen, tilgængeligheden af genindvundet kviksølv og skøn over den fremtidige efterspørgsel efter genindvundet kviksølv på grundlag af tendenserne og forpligtelserne i henhold til denne forordning, om nødvendigt ledsaget af et forslag til retsakt om forlængelse af undtagelsen for import af genindvundet kviksølv.

 

Import af genindvundet kviksølv skal kun være tilladt, hvis det eksporterende land er part i konventionen, og den økonomiske operatør har forelagt en attestering af det genindvundne kviksølvs livscyklus, og genindvindingen er foretaget i en godkendt genindvindingsfacilitet i overensstemmelse med Unionens standarder.

 

Ændringsforslag    44

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Uanset strengere krav fastsat i anden gældende EU-lovgivning, er eksport, import og fremstilling i Unionen af produkter tilsat kviksølv, jf. bilag II, forbudt fra den 1. januar 2021.

1.  Uanset strengere krav fastsat i anden gældende EU-lovgivning, er eksport, import og fremstilling i Unionen af produkter tilsat kviksølv, jf. bilag II, forbudt fra de fastsatte datoer heri.

 

Ændringsforslag    45

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Kommissionen opretter senest den 1. januar 2018 en liste over alle produkter tilsat kviksølv, der importeres, eksporteres eller fremstilles i Unionen, og som ikke er opført på listen i Bilag II.

 

Ændringsforslag    46

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2 – led 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

–   produkter til forskning, kalibrering af instrumenter, til brug som referencestandard.

–  produkter til forskning, til brug som referencestandard.

 

Ændringsforslag    47

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.   Kommissionen har på grundlag af den liste, der er oprettet i henhold til stk. 1a, beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 til at ændre Bilag II for at forbyde fremstilling, import og eksport af produkter tilsat kviksølv fra 1. januar 2020.

 

 

Ændringsforslag    48

Forslag til forordning

Artikel 5 – stk. 2 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b.  Kommissionen skal foretage en ekspertvurdering af anvendelsen af kviksølv til fremstilling af vacciner, som det også anføres i Rådets konklusioner af 14. marts 2006 samt i Europa-Parlamentets beslutning af marts 2006, med henblik på at indføre en begrænsning af denne anvendelse og et totalforbud, når der findes relevante og sikre alternativer, og at støtte forskning i muligheder for fremtidig levering af thiomersalfrie multidosisvacciner i udviklingslandene.

 

Ændringsforslag    49

Forslag til forordning

Artikel 7 – stk. 3 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17, hvori der, som følge af en afgørelse fra partskonferencen, fastsættes krav til miljømæssigt forsvarlig midlertidig oplagring af kviksølv og kviksølvforbindelser, såfremt Unionen støtter den pågældende afgørelse.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 til at supplere denne forordning, hvori der, som følge af en afgørelse fra partskonferencen, fastsættes krav til miljømæssigt forsvarlig midlertidig oplagring af kviksølv og kviksølvforbindelser.

 

Ændringsforslag    50

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1.  De økonomiske aktører giver senest ...[et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] de kompetente myndigheder meddelelse om alle deres eksisterende produkter og fremstillingsprocesser, der indeholder eller bruger kviksølv og/eller kviksølvforbindelser, herunder data om de samlede mængder samt mængderne af kviksølv og/eller kviksølvforbindelser, der er brugt i det tidligere år, til de enkelte produkter.

 

Ændringsforslag    51

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Fremstilling og markedsføring af produkter tilsat kviksølv, som ikke er omfattet af nogen kendt anvendelse før den 1. januar 2018, forbydes.

1.  Fremstilling og markedsføring af produkter tilsat kviksølv, der ikke er meddelt til den kompetente myndighed senest den ...[et år før datoen for denne forordnings ikrafttræden], forbydes.

 

Ændringsforslag    52

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Fremstillingsprocesser, som involverer anvendelse af kviksølv og/eller kviksølvforbindelser, som ikke eksisterede før den 1. januar 2018, forbydes.

2.  Fremstillingsprocesser, som involverer anvendelse af kviksølv og/eller kviksølvforbindelser, der ikke er meddelt til den kompetente myndighed inden ...[et år før datoen for denne forordnings ikrafttræden], forbydes.

Dette stykke finder ikke anvendelse på andre fremstillingsprocesser og/eller produkter tilsat kviksølv end de, der er omfattet af stk. 1.

 

 

Ændringsforslag    53

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 3 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Uanset stk. 1 og 2 skal en økonomisk operatør, som påtænker at fremstille og/eller markedsføre et nyt produkt tilsat kviksølv eller benytte sig af en ny fremstillingsproces, underrette de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat herom og give dem følgende oplysninger:

3.  Uanset stk. 1 og 2, og kun hvis et nyt produkt tilsat kviksølv eller en ny fremstillingsproces ville give betragtelige miljø- og sundhedsfordele, og der ikke er teknisk gennemførlige kviksølvfrie alternativer til rådighed, der giver sådanne fordele, skal en økonomisk operatør, hvis vedkommende påtænker at fremstille og/eller markedsføre et nyt produkt tilsat kviksølv eller benytte sig af en ny fremstillingsproces, underrette de kompetente myndigheder i den berørte medlemsstat herom og give dem følgende oplysninger:

 

Ændringsforslag    54

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 3 – led 1 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

–  dokumentation, der beviser, at der ikke findes teknisk gennemførlige kviksølvfrie alternativer, der giver betragtelige miljø- og sundhedsmæssige nettofordele;

 

Ændringsforslag    55

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 3 – led 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

–  en vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige risici

–  en vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige risici og fordele

 

Ændringsforslag    56

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 3 – led 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

–  en detaljeret forklaring af måden, hvorpå et sådant produkt fremstilles og anvendes eller en sådan fremstillingsproces anvendes og foregår for at sikre et højt niveau af beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.

–  en detaljeret forklaring af måden, hvorpå et sådant produkt fremstilles, anvendes og forvaltes og bortskaffes som affald efter brug for at sikre et højt niveau af beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed.

 

Ændringsforslag    57

Forslag til forordning

Artikel 8 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

4.  Efter meddelelse fra den berørte medlemsstat undersøger Kommissionen navnlig, hvorvidt det er dokumenteret, at det nye produkt tilsat kviksølv eller den nye fremstillingsproces vil give betydelige miljø- og sundhedsmæssige fordele, og at der ikke findes tekniske eller økonomisk gennemførlige alternativer uden kviksølv, som giver sådanne fordele.

4.  Efter meddelelse fra den berørte medlemsstat undersøger Kommissionen navnlig, hvorvidt det er dokumenteret, at det nye produkt tilsat kviksølv eller den nye fremstillingsproces vil give betydelige miljø- og sundhedsmæssige nettofordele, og at der ikke findes tekniske alternativer uden kviksølv, som giver sådanne fordele.

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelser med henblik på at præcisere, hvorvidt det pågældende nye produkt tilsat kviksølv eller den nye fremstillingsproces er tilladt.

Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 for at supplere denne forordning med henblik på at præcisere, hvorvidt det pågældende nye produkt tilsat kviksølv eller den nye fremstillingsproces er tilladt.

Gennemførelsesretsakterne vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 18, stk. 2.

 

 

 

Ændringsforslag    58

Forslag til forordning

Artikel 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstater på hvis territorium der finder mere end ubetydelig småguldminedrift og forarbejdning sted, skal:

Medlemsstater, på hvis territorium der foregår småguldminedrift og forarbejdning ved brug af kviksølv eller kviksølvforbindelser, skal:

-  tage skridt til at mindske og, hvor det er muligt, eliminere brugen af kviksølv og kviksølvforbindelser samt udledninger og udslip til miljøet af kviksølv fra sådan minedrift og forarbejdning

-  afskaffe brugen af kviksølv og kviksølvforbindelser samt udledninger og udslip til miljøet af kviksølv fra sådan minedrift og forarbejdning;

-  udarbejde og gennemføre en national handlingsplan i overensstemmelse med bilag IV.

-  udarbejde og gennemføre en national handlingsplan i overensstemmelse med bilag IV.

 

Kommissionen tilskynder parterne i konventionen til at skabe et verdensomspændende sporingsredskab, så anvendelsen af kviksølv i forbindelse med småguldminedrift kan spores.

 

Kommissionen fremmer blandt parterne i konventionen skabelse og gennemførelse af en mærkningsordning, der udvikler forbrugernes bevidsthed om tilgængeligheden af guld, der er udvundet uden kviksølv.

 

 

Ændringsforslag    59

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Fra den 1. januar 2019 og fremefter må tandfyldningsamalgam udelukkende anvendes i indkapslet form.

1.  Fra ...[et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], må tandfyldningsamalgam udelukkende anvendes i forhåndsdoseret indkapslet form.

 

Ændringsforslag    60

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.   Fra [et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal brugen af tandfyldningsamalgam i en hvilken som helst form forbydes til behandling af gravide eller ammende kvinder og personer, der modtager behandling af deres mælketænder.

 

Ændringsforslag    61

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 1 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1b.  Brugen af tandfyldningsamalgam skal være udfaset inden 31. december 2022.

 

Ændringsforslag    62

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Fra den 1. januar 2019 og fremefter skal tandklinikker være udstyret med amalgamfiltre, der tilbageholder og indsamler amalgampartikler. Disse filtre skal vedligeholdes for at sikre et højt niveau af tilbageholdelse.

2.  Fra ...[et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden] skal tandklinikker være udstyret med amalgamfiltre, der tilbageholder og indsamler alle amalgampartikler, herunder dem der er indeholdt i brugt vand. Disse filtre skal vedligeholdes for at sikre et højt og vedvarende niveau af tilbageholdelse af mindst 95 % af amalgampartiklerne.

 

Ændringsforslag    63

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Uanset stk. 1b skal brugen af tandfyldningsamalgam fortsat være tilladt, hvad angår specifikke medicinske behov, og kun hvis det er strengt nødvendigt af sundhedsmæssige grunde, der vedrører patienten, og der ikke er noget tilfredsstillende alternativ.

 

Ændringsforslag    64

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 2 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b.  Uanset stk. 1 til 2a kan medlemsstaterne yderligere begrænse brugen af tandfyldningsamalgam i overensstemmelse med artikel 193 i TEUF.

 

Ændringsforslag    65

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 2 c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2c.   Senest den...[to år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], fastsætter medlemsstaterne, hvordan de agter at gennemføre denne udfasning af tandfyldningsamalgam under stk. 1a og 1b, og fastsætter også nationale mål for tandpleje og meddeler Kommissionen, hvordan de agter at gennemføre denne udfasning samt disse mål.

 

 

Ændringsforslag    66

Forslag til forordning

Artikel 10 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.  Tandlægerne er ansvarlige for pakning og bortskaffelse af deres affald og skal sikre, at disse processer gennemføres under miljømæssigt forsvarlige forhold. De skal sikre, at indsamlerne af deres affald overholder de gældende bestemmelser.

 

 

Ændringsforslag    67

Forslag til forordning

Kapitel IV – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Oplagring og bortskaffelse af kviksølvaffald

Oplagring og bortskaffelse af kviksølvaffald og forurenede lokaliteter

 

 

Ændringsforslag    68

Forslag til forordning

Artikel 11 – stk. 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Uanset Kommissionens afgørelse 2000/532/EF44 betragtes følgende som affald og skal bortskaffes uden at skade menneskers sundhed eller miljøet, jf. direktiv 2008/98/EF:

Følgende betragtes som affald og skal bortskaffes uden at skade menneskers sundhed eller miljøet, jf. direktiv 2008/98/EF:

__________________

 

44 Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3).

 

 

 

Ændringsforslag    69

Forslag til forordning

Artikel 12 – overskrift

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Indberetning om kviksølvaffald fra store kilder

Rapportering af kviksølvaffald

Begrundelse

Det er ikke kildens størrelse, der skal være målestok for rapporteringen, men størrelsen af udledninger og udslip. Overførslen af affald bør også være omfattet ligeså vel som overførsel af affald fra de forurenede lokaliteter.

 

Ændringsforslag    70

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  De virksomheder, der opererer inden for de i artikel 11, litra a), b) og c), nævnte industrisektorer, skal inden den 31. maj hvert år sende oplysninger vedrørende den samlede mængde kviksølvaffald, der er oplagret i hvert anlæg og sendt til særskilte midlertidige eller permanente oplagringsfaciliteter, samt adresse og kontaktoplysninger for disse anlæg til de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

1.  De virksomheder, der opererer inden for de i artikel 11, litra a), b) og c), nævnte industrisektorer, skal inden den 31. maj hvert år sende oplysninger vedrørende den samlede mængde kviksølvaffald og kviksølvindholdet i dette affald, der er oplagret i hvert anlæg og sendt til særskilte midlertidige oplagringsfaciliteter, faciliteter til omdannelse og solidifikation samt faciliteter til endelig bortskaffelse, samt adresse og kontaktoplysninger for disse anlæg til de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.

 

 

Ændringsforslag    71

Forslag til forordning

Artikel 12 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.  Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2018 delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17, som supplerer denne forordning ved at fastlægge et sporingsværktøj for at registrere oplysninger vedrørende transport af affald fra de forurenede lokaliteter. Hvis grænseværdien for samlet indhold af kviksølv og dets forbindelser i det affald, der produceres, overstiger 5 kg om året, skal den aktør, der forestår dekontamineringen, eller den myndighed, der forvalter de forurenede lokaliteter, bruge dette sporingsværktøj og hvert år give meddelelse om mængden af kviksølvaffald og dets kviksølvindhold.

 

Ændringsforslag    72

Forslag til forordning

Artikel 12 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 12 a

 

Forurenede lokaliteter

 

1.  Senest... [et år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], identificerer medlemsstaterne de lokaliteter, der er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser på deres territorium, og sender denne liste til Kommissionen og fastslår forureningens art.

 

2.  Kommissionen vedtager senest den 30. juni 2018 i overensstemmelse med artikel 17 delegerede retsakter, der supplerer denne forordning ved at fastlægge metoder og tilgange for miljømæssigt bæredygtig forvaltning og genopretning af lokaliteter, der er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser, som omfatter:

 

a)  inddragelse af offentligheden

 

b)  vurdering af risici for menneskers sundhed og miljøet

 

c)  dekontamineringsforanstaltninger under hensyntagen til de forskellige nationale tilgange til dekontaminering

 

d)  evaluering af resultater.

 

3.  senest den 1. januar 2020 vedtager medlemsstaterne og forelægger Kommissionen deres nationale strategier for dekontaminering af de identificerede lokaliteter inden for deres territorium. Disse strategier kan integreres i nationale dekontamineringsstrategier, der omfatter adskillige stoffer.

 

4.  Senest den ... [18 måneder efter datoen for denne forordnings ikrafttræden], opretter Kommissionen et register over de lokaliteter, der er forurenet med kviksølv eller kviksølvforbindelser, og senest den 1. juni 2021 skal de nationale strategier også være omfattet af dette register. Disse oplysninger skal gøres offentligt tilgængelige, herunder på internettet. Kommissionen overvåger gennemførelsen af de nationale strategier.

 

Ændringsforslag    73

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1 (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1.  Kviksølvaffald skal bortskaffes permanent - på en miljømæssigt forsvarlig måde i henhold til de tekniske retningslinjer i Baselkonventionen - og under overholdelse af følgende betingelser:

 

a)  inden bortskaffelsen omdannes kviksølvaffaldet til kviksølvsulfid ved brug af den bedste teknologi, der er til rådighed, og solidificeres; og og

 

b)  Kviksølvaffaldet bortskaffes i godkendte saltminer, som er tilpasset bortskaffelse af kviksølvaffald, eller i godkendte dybe, underjordiske, hårde klippeformationer, som giver et sikkerheds- og indeslutningsniveau, der svarer til eller er højere end det, disse saltminer kan give. kviksølvaffaldet er blevet anbragt i bortskaffelsesbatcher og placeres i et oplagringsrum for affald, der skal bortskaffes, og som forsegles og ikke holdes åbent i mere end seks måneder; eller

 

 

 

c)  kviksølvaffaldet bortskaffes i godkendte saltminer over jorden eller i godkendte underjordiske faciliteter, der er udpeget til og udrustet til permanent bortskaffelse af kviksølvaffald, og som giver et sikkerheds- og indeslutningsniveau, der svarer til eller er højere end det, disse saltminer kan give, og

 

d)  de særlige krav for midlertidig oplagring af kviksølvaffald, som er fastlagt i første, tredje, femte og sjette led i afsnit 8 i bilag I og i bilag II til Rådets direktiv 1999/31/EF1a, finder også anvendelse for faciliteter til permanent bortskaffelse af solidificeret kviksølvsulfid, og

 

e)  de særlige krav for midlertidig oplagring af kviksølvaffald, som er fastlagt i andet og fjerde led i afsnit 8 i bilag I og i afsnit 6 i Bilag III til direktiv 1999/31/EF, finder anvendelse for faciliteter til permanent bortskaffelse af solidificeret kviksølvsulfid, hvor de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, der forestår gennemførelsen af dette direktiv, finder det passende.

 

_________________

 

Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).

 

Ændringsforslag    74

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1a.  Før den 31. december 2018 udarbejder Kommissionen en evalueringsrapport om sikkerheden ved de forskellige alternativer til permanent oplagring af kviksølvaffald, herunder bortskaffelse over jordoverfladen, under jordoverfladen samt i undergrunden. Rapporten skal tage hensyn til risici og fordele ved alle muligheder. Kommissionen fastlægger og forelægger på grundlag af konklusionerne i denne rapport kriterier vedrørende permanent bortskaffelse af kviksølvaffald. Kommissionen forelægger senest den 31. december 2019 forslag til retsakter for at indføre disse kriterier i bilagene til direktiv 1999/31/EF og for ændring af denne forordning.

 

Ændringsforslag    75

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Uanset artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 1999/31/EF kan kviksølvaffald oplagres på følgende måder:

1.  Uanset stk. -1 og fra artikel 5, stk. 3, litra a), i direktiv 1999/31/EF kan kviksølvaffald oplagres midlertidigt i flydende form, i højst tre år efter, at det er blevet til affald, mens det venter på at blive omdannet til kviksølvsulfid og solidificeret, i overensstemmelse med de specifikke forpligtelser for midlertidig oplagring af kviksølvaffald, der er fastsat i bilag I, II og III til dette direktiv, forudsat at denne oplagring:

a)  midlertidig oplagring i mere end et år eller permanent oplagring i saltminer, som er tilpasset bortskaffelse af kviksølv, eller i dybe, underjordiske, hårde klippeformationer, som giver et tilsvarende sikkerheds- og indeslutningsniveau som saltminer

a)  kun finder sted i godkendte faciliteter over jorden, der er bestemt og udstyret til midlertidig oplagring af kviksølvaffald i nærheden af enten den sidste bruger af kviksølvet eller den økonomiske aktør, der vil omdanne kviksølvet til kviksølvsulfid og solidificere det og

b)  midlertidig oplagring i faciliteter over jorden, der er beregnet og udstyret til midlertidig oplagring af kviksølv.

b)  ledsages af en plan, herunder en tidsramme, for denne omdannelse til kviksølvsulfid, solidificering og permanent bortskaffelse af kviksølvaffaldet.

 

Ændringsforslag    76

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  De specifikke krav til midlertidig oplagring af kviksølvaffald som fastsat i bilag I, II og III til direktiv 1999/31/EF finder anvendelse på de midlertidige oplagringsfaciliteter, der er omhandlet i stk. 1, litra a), på de betingelser, der er fastsat i følgende bilag til dette direktiv:

2.  Operatører af faciliteter, der varetager den midlertidige oplagring eller foretager omdannelsen til kviksølvsulfid og solidifikation af kviksølvaffald skal som en del af den påkrævede registerføring i henhold til artikel 35 i direktiv 2008/98/EF føre et register, der indeholder følgende oplysninger:

a)  Bilag I, punkt 8 (første, tredje og femte led) og bilag II til direktiv 1999/31/EF finder anvendelse

a)  for hver forsendelse af kviksølvaffald, der modtages:

 

i)  oprindelse og mængde af modtaget kviksølvaffald

 

ii)  navn og kontaktoplysninger på leverandøren og ejeren af det midlertidigt oplagrede affald

b)  Bilag I, punkt 8 (andet, fjerde og sjette led) og bilag III, punkt 6, i direktiv 1999/31/EF finder kun anvendelse, hvis de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der er ansvarlige for gennemførelsen af direktivet, finder det passende.

b)  for hver ladning omdannet kviksølvaffald, der forlader anlægget:

 

i)  mængden af kviksølvaffald, der omdannes til kviksølvsulfid og solidificeres samt dets kviksølvindhold

 

ii)  bestemmelsesstedet og de påtænkte bortskaffelsesmetoder for det kviksølvaffald, der omdannes til kviksølvsulfid og solidificeres

 

iii)  certifikat fra den operatør, der varetager den permanente bortskaffelse af det kviksølvaffald, der omdannes til kviksølvsulfid og solidificeres som anført i stk. 2a

 

c)  for hver forsendelse af kviksølvaffald, der forlader det midlertidige oplagringsanlæg:

 

i)  mængden af kviksølvaffald samt dets kviksølvindhold

 

ii)  bestemmelsessted og påtænkt bortskaffelsesmetode for kviksølvaffaldet

 

iii)  certifikat fra den operatør, der varetager den midlertidige oplagring af kviksølvaffaldet

 

d)  mængden af kviksølvaffald oplagret i anlægget ved slutningen af hver måned.

 

Operatøren af anlægget indsender registret til den af den berørte medlemsstat udpegede myndighed hvert år inden den 31. januar.

 

Ændringsforslag    77

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  Operatører af anlæg til permanent oplagring af kviksølvaffald skal, når bortskaffelsesoperationen er afsluttet, udstede en attest på, at hele ladningen af kviksølvaffald er bortskaffet permanent i overensstemmelse med de specifikke krav om permanent bortskaffelse af kviksølvaffald, der er fastlagt i denne forordning og direktiv 1999/31/EF. Dette certifikat skal indeholde oplysninger vedrørende bortskaffelsesstedet.

 

Ændringsforslag    78

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b.  Enhver form for forbrænding eller kombineret forbrænding af kviksølvaffald skal være forbudt.

 

Ændringsforslag    79

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2c.  Medlemsstater, hvor der er etableret virksomheder, der tilbyder solidifikationsteknologi, skal fremme brugen af omdannelse af kviksølvaffald til kviksølvsulfid i tredjelande.

 

Ændringsforslag    80

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 d (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2d.  Kommissionen skaber senest den 1. januar 2019 et værktøj til at sikre sporbarheden af kviksølvaffaldet i hele forløbet, og at alle involverede parter er omfattet, jf. bestemmelserne i denne forordning og gældende EU-lovgivning.

 

I værktøjet opregnes input og output af kviksølvaffald for hver enkelt impliceret aktør over hele forløbet, herunder affaldsproducenter, affaldsindsamlingsoperatører, operatører af midlertidige oplagringsfaciliteter, operatører af omdannelsesanlæg og operatører af permanente bortskaffelsesfaciliteter. Værktøjet skal angive, hvor store mængder kviksølvaffald den enkelte person eller enhed er i besiddelse af på alle trin i forløbet.

 

Ændringsforslag    81

Forslag til forordning

Artikel 13 – stk. 2 e (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2e.  Senest den 1. januar 2019 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt perioden fastsat i stk. 1 for midlertidig oplagring af kviksølvaffaldet skal ændres. Kommissionen lader, hvis det er relevant, rapporten være ledsaget af et lovgivningsforslag.

 

Ændringsforslag    82

Forslag til forordning

Artikel 14 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning, og træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at de anvendes. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den [xxx] Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og underretter den hurtigst muligt om alle senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest [datoen for anvendelse af denne forordning] Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og meddeler omgående senere ændringer af betydning for dem.

Begrundelse

Miljøforbrydelser er et alvorligt og voksende problem, der skal tackles på europæisk plan. Økonomisk kriminalitet har ofte et grænseoverskridende aspekt. I EU omfatter miljøkriminalitet handlinger, der overtræder miljølovgivningen og forårsager betydelig skade eller risici for miljøet og menneskers sundhed. De mest kendte områder for økonomisk kriminalitet omfatter illegal udledning eller bortskaffelse af stoffer i luft, vand eller jord eller dumpning af affald. Niveauet for sanktioner for specifikke miljøforbrydelser afviger meget fra medlemsstat til medlemsstat såvel som mellem direktiver og forordninger.

 

 

Ændringsforslag    83

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  oplysninger, der er nødvendige for, at Unionen og medlemsstaterne kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser i henhold til artikel 21 i Minamatakonventionen

b)  oplysninger, der er nødvendige for, at Unionen og medlemsstaterne kan opfylde sine rapporteringsforpligtelser i henhold til artikel 8, 9 og 21 i konventionen

 

Ændringsforslag    84

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

c)  et sammendrag af de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 12

c)  et sammendrag af de oplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 12 og artikel 13, stk. 2

 

Ændringsforslag    85

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra d

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  en liste over de enkeltbeholdninger af kviksølv på deres territorium, der overskrider 50 ton, og, hvor medlemsstaterne er gjort opmærksom herpå, en liste over kviksølvforsyningskilder, som genererer beholdninger på mere end 10 ton pr. år.

d)  en liste over de lagre og lokaliteter af kviksølv, kviksølvforbindelser eller kviksølvaffald på deres territorium, der overskrider 50 ton, samt mængden af kviksølv, kviksølvforbindelser og kviksølvaffald på hver lokalitet.

 

Ændringsforslag    86

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 – litra d a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

da)  en liste over kviksølvforsyningskilder, som genererer beholdninger på mere end 10 ton pr. år.

 

Ændringsforslag    87

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 1 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

1a.  Medlemsstaterne underretter Kommissionen via et offentligt EU-register, der skal udvikles af Kommissionen, over mængder og deponeringssteder for bortskaffet kviksølvaffald samt forsikringer om, at dette affald er blevet forvaltet på en miljømæssigt forsvarlig måde.

 

Enhver transport af kviksølv og kviksølvforbindelser mellem industrianlæg i en medlemsstat skal registreres af den pågældende medlemsstat og rapporteres til Kommissionen.

 

Ændringsforslag    88

Forslag til forordning

Artikel 15 – stk. 2 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelser med henblik på at fastsætte en standard for disse spørgeskemaer og stille et elektronisk rapporteringsværktøj til rådighed for medlemsstaterne.

Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter afgørelser for at fastsætte en standard for disse spørgeskemaer med henblik på at stille et elektronisk rapporteringsværktøj til rådighed for medlemsstaterne.

 

Ændringsforslag    89

Forslag til forordning

Artikel 15 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 15a

 

Kommissionens rapportering og revision

 

Kommissionen vurderer overensstemmelsen af denne forordning og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU1a med artikel 8 og 9 i konventionen og de bestemmelser i konventionen, der vedrører brugen af de bedste teknikker, der er til rådighed, og den bedste miljømæssige praksis til at kontrollere kviksølvudslip fra relevante kviksølvkilder, såsom de reviderede referencedokumenter om de bedste tilgængelige teknikker.

 

Denne vurdering meddeles til Europa-Parlamentet og til Rådet senest en måned inden den første konference mellem konventionens parter finder sted, og senest den 7. januar 2019 i overensstemmelse med artikel 73, stk. 1, i direktiv 2010/75/EU.

 

Senest et år efter den første konference mellem parterne skal Kommissionen genoverveje, om Unionens lovgivning er i overensstemmelse med de bestemmelser, der blev vedtaget på den første konference mellem parterne, jf. artikel 8 og 9 samt konventionens relevante reviderede referencedokumenter om de bedste tilgængelige teknikker.

 

Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om sine resultater af disse vurderinger og ledsager dem, hvis det er relevant, med et forslag til retsakt.

 

Kommissionen forelægger senest den 31. december 2025 en revision af denne forordning, blandt andet i lyset af udviklingen i forbindelse med konventionen og gennemførelsen af denne forordning. Hvis det er relevant, ledsages denne evaluering af et lovgivningsforslag om ændring af denne forordning. Revisionen skal indbefatte en overvejelse af muligheden af at forelægge forslag til foranstaltninger til at mindske brugen af kviksølv i industrielle aktiviteter og udfase anvendelsen heraf hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 10 år fra konventionens ikrafttræden.

 

____________________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

 

Ændringsforslag    90

Forslag til forordning

Artikel 15 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Artikel 15b

 

Krematorier

 

Senest den 1. juli 2018 indsender Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet en rapport vedrørende kviksølvudledninger fra krematorier, der, om nødvendigt, skal ledsages af et lovforslag til at mindske disse udledninger betragteligt.

Begrundelse

Krematorier er en vigtig kilde til kviksølvudledninger i miljøet. Kommissionen skal vurdere situationen og udarbejde et lovforslag til væsentligt at reducere disse udledninger senest den 1. juli 2018.

 

Ændringsforslag    91

Forslag til forordning

Artikel 20 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Den anvendes fra den 1. januar 2018.

Den anvendes fra ikrafttrædelsesdatoen.

Begrundelse

Medlemsstaternes nye forpligtelser i henhold til denne forordning er meget begrænsede, og alle udfasninger har en realistisk frist i fremtiden. Der er ingen grund til at have en dato for anvendelse, der adskiller sig fra ikrafttrædelsesdatoen.

 

Ændringsforslag  92

Forslag til forordning

Bilag I – nr. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kviksølvforbindelser:

Kviksølvforbindelser:

Kviksølv (I) chlorid (Hg2Cl2, CAS RN 10112-91-1)

Kviksølv (I) chlorid (Hg2Cl2, CAS RN 10112-91-1)

Kviksølv (II) oxid (HgO, CAS RN 21908-53-2)

Kviksølv (II) oxid (HgO, CAS RN 21908-53-2)

Cinnobermalm

Cinnobermalm

 

Kviksølv (II) nitrat (Hg(NO3)2, CAS RN 10045-94-0)

 

Kviksølvsulfid (HgS, CAS RN 1344-48-5)

 

Kviksølv (II) sulfat (HgSO4, CAS RN 7783-35-9)

 

 

 

Ændringsforslag  93

Forslag til forordning

Bilag II – del A

 

Kommissionens forslag

Produkter tilsat kviksølv

1.  Batterier, undtagen sølvoxid-zink-knapbatterier med et kviksølvindhold < 2 %, zink-luft-knapbatterier med et kviksølvindhold < 2 %.

2.  Koblinger og relæer, undtagen kapacitans- og tabsfaktormålekredsløb med meget høj præcision og højfrekvente RF-koblinger og -relæer i overvågnings- og reguleringsinstrumenter, som ikke overskrider 20 mg kviksølv pr. kredsløb, kobling eller relæ.

3.  Kompaktlysstofrør (CFL) til almen belysning, som er ≤ 30 watt, med et kviksølvindhold på mere end 5 mg pr. lyskilde.

4.   Følgende lineære lysstofrør (LFL) til almen belysning:

a)  Triband-phosphor < 60 watt med et kviksølvindhold på mere end 5 mg pr. lyskilde

b)  Halophosphat-phosphor ≤ 40 watt med et kviksølvindhold på mere end 10 mg pr. lyskilde.

5.  Højtrykskviksølvlamper (HPMV) til almen belysning.

6.  Følgende koldkatodelysstofrør tilsat kviksølv (CCFL) og lysstofrør med eksterne elektroder (EEFL) til elektroniske skærme:

a)  kort (≤ 500 mm) med et kviksølvindhold på mere end 3,5 mg pr. lyskilde

b)  medium (> 500 mm og ≤ 1500 mm) med et kviksølvindhold på mere end 5 mg pr. lyskilde

c)  lang (> 1 500 mm) med et kviksølvindhold på mere end 13 mg pr. lyskilde.

7.  Kosmetik indeholdende kviksølv og kviksølvforbindelser, undtagen de særlige tilfælde i bilag V, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/20091.

8.  Pesticider, biocider og topiske antiseptika.

9.  Følgende ikke-elektroniske måleanordninger, hvis der ikke findes noget egnet kviksølvfrit alternativ:

a)  barometre

b)  hygrometre

c)  manometre

d)  termometre

e)  blodtryksmålere.

Dette punkt omfatter ikke følgende måleanordninger:

a)  ikke-elektroniske måleanordninger, der er monteret i stort udstyr, eller som anvendes i målinger med stor præcision

b)  måleinstrumenter, der var mere end 50 år gamle den 3. oktober 2007

c)  måleinstrumenter, der udstilles af kulturelle og historiske årsager.

__________________

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).

 

 

Ændringsforslag

Produkter tilsat kviksølv

Dato for ikrafttrædelse af forbud mod eksport, import og fremstilling af produkter tilsat kviksølv

1.  Batterier eller akkumulatorer med over 0,0005 vægtprocent i kviksølv, uanset om de er indbygget i apparater

Den 31. december 2020

2.  Elektrisk og elektronisk udstyr, herunder lamper, afbrydere og relæer, der overskrider de relevante grænseværdier for kviksølv, der blev indført ved bilag II, III og IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU0a.

Den 31. december 2020

udgår

 

udgår

 

udgår

 

udgår

 

7.  Kosmetik indeholdende kviksølv og kviksølvforbindelser, undtagen de særlige tilfælde i bilag V, nr. 17, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/20091.

Den 31. december 2020

8.  Pesticider, biocider og topiske antiseptika.

Den 31. december 2020

9.  Følgende ikke-elektroniske måleanordninger:

Den 31. december 2020

a)  barometre

 

b)  hygrometre

c)  manometre

d)  termometre og andet ikke-elektrisk termometrisk materiel

e)  blodtryksmålere.

ea)  trykmålere, der anvendes med plythysmografer

 

eb)  kviksølvpyknometre

ec)  måleudstyr indeholdende kviksølv til bestemmelse af blødgøringspunktet.

Dette punkt omfatter ikke følgende måleanordninger:

a)  ikke-elektroniske måleanordninger, der er monteret i stort udstyr, eller som anvendes i målinger med stor præcision, hvor der ikke er noget kviksølvfrit alternativ til rådighed;

b)  måleinstrumenter, der var mere end 50 år gamle den 3. oktober 2007

c)  måleinstrumenter, der udstilles af kulturelle og historiske årsager.

 

 

Ændringsforslag  94

Forslag til forordning

Bilag III – del 1 – nr. a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  fra den 1. januar 2019: produktionen af acetaldehyd

a)  fra den 1. januar 2018: hvor kviksølv bruges som en katalysator

 

Ændringsforslag  95

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 1 – litra b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  fra den 1. januar 2019: produktion af monomert vinylchlorid

b)  fra fire år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden. hvor kviksølv bruges som en elektrode

 

Ændringsforslag  96

Forslag til forordning

Bilag III – nr. 1 – litra b a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba)  Uanset punkt a) i Del I skal fremstilling af vinylchlorid være tilladdt i en periode på tre år fra... [Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden].

 

Ændringsforslag  97

Forslag til forordning

Bilag III – del 1 – litra b b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

bb)  Uanset punkt a) i Del I skal fremstilling af natrium- eller kaliummethylat eller -ethylat være tilladdt i en periode på fire år fra... [Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden].

 

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 17 til at ændre denne forordning ved at forlænge denne undtagelse i en periode på højst 10 år fra ... [Indsæt venligst datoen for denne forordnings ikrafttræden], forudsat at der ikke er nogen passende alternative teknikker til rådighed.

 

Ændringsforslag  98

Forslag til forordning

Bilag III – del 1 – litra b c (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

bc)  Uanset punkt a) i Del I fra 10. oktober 2017: polyuretan, der anvender katalysatorer, som indeholder kviksølv

 

Ændringsforslag  99

Forslag til forordning

Bilag III – del 1 – litra b d (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

bd)  Uanset punkt b) i Del I fra 11. december 2017: for klor-alkali-fremstilling, hvor der anvendes kviksølv som elektrode

 

Ændringsforslag  100

Forslag til forordning

Bilag III – del 2 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Fremstilling af natrium- eller kaliummethylat eller -ethylat skal foretages i overensstemmelse med følgende krav:

Fremstilling af natrium- eller kaliummethylat eller -ethylat skal foretages i overensstemmelse med punkt b) i Del I og følgende krav:

 

Ændringsforslag  101

Forslag til forordning

Bilag III – del 2 – led 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-  Støtte forskning i og udvikling af kviksølvfri processer og

 

Ændringsforslag  102

Forslag til forordning

Bilag IV – litra a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

a)  nationale målsætninger og reduktionsmål

a)  nationale målsætninger og reduktionsmål, der sikrer fuldstændig afskaffelse af brugen af kviksølv og kviksølvforbindelser

 

 

BEGRUNDELSE

 

Kviksølv - et af verdens 10 mest forurenende stoffer

 

Videnskabelige undersøgelser har leveret uomtvistelige beviser på, at kviksølv er yderst giftigt; der er tale om et grundstof, der hverken kan destrueres eller forsvinde. Kviksølv er med sine alvorligt sundhedsskadelige virkninger blandt verdens 10 værste forurenende stoffer.

 

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er der ingen sikre grænseværdier, hvad angår kviksølv. Kviksølvudledninger er derfor et af den slags problemer, der kræver ambitiøse og solide løsninger. Men selv med en kraftig indsats fra regeringernes side vil det på grund af stoffets bioakkumulative egenskaber tage årtier at nedbringe kviksølvforeningen i det globale miljø.

 

Siden den industrielle revolution er mængden af kviksølv nær overfladen af mange af verdens have blevet tredoblet som følge af menneskelige forurenende aktiviteter. Kviksølv, der er giftigt for mennesker og for livet i havet, ophobes i vores kroppe over tid, når vi udsættes for kilder til stoffet. Kviksølvudledninger, der hverken har smag eller lugt, forurener vandet og ophobes i fisk.

 

Kviksølv kan brede sig vidt over hele jorden, når det bortskaffes i vand og luft, så selv dele af planeten, der ligger langt fra industrielle kilder, kan hurtigt komme til at lide under forhøjede niveauer af dette giftige materiale.

 

Eksponering for kviksølv - et udbredt sundhedsproblem

 

Eksponering for kviksølv er et udbredt sundhedsproblem og kan have giftig indvirkning på nerve- fordøjelses- og immunsystemerne samt på lunger, nyrer, hud og øjne. Selv små mængder kviksølv kan indvirke på nervesystemet. I de seneste 20 år er kviksølv blevet identificeret som en miljørisiko, som havde forbindelse med Alzheimers sygdom, multipel sklerose samt nyre- og hjerneskade.

 

Kviksølv kan ændre sig i miljøet og forvandle sig til en mere kompleks og skadelig forbindelse, der kaldes methylkviksølv. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet EFSA's Videnskabelige Komité foretog i sin udtalelse fra 2015[2] et skøn over, hvor mange måltider med fisk/havmad om ugen der skulle til, før man havde nået det tolerable ugentlige indtag (TWI) af methylkviksølv, som blev fastslået til at være indtagelse af 1.3μg pr. kg kropsvægt om ugen. Ved i sine beregninger at antage, at et enkelt måltid var på under 100 g, nåede EFSA til den konklusion, at aldersgrupper, der overskred TWI ved det laveste antal måltider, var børn på op til ti år, og i færre tilfælde nåede andre børn, teenagere, kvinder i den fødedygtige alder, voksne og ældre TWI efter mindre end ca. 1 måltid om ugen. Hinsides Atlanten, i USA, var 84 % af den fisk, der blev undersøgt, ikke sikker for indtagelse ved mere end ét måltid (hvor der indgik 170g) pr. måned i henhold til USA's bestemmelser. Tilsvarende indeholdt over 82 % af de personer, der blev undersøgt, kviksølvkoncentrationer, der overskred de niveauer, der i dag anbefales af sundhedshensyn. Over 13 % af den fisk, der blev undersøgt på verdensplan, ville ikke kunne anbefales af WHO og Europa-Kommissionen til kommercielt salg.[3]

 

Methylkviksølv passerer uændret både gennem placentamembranen og blod-hjerne-barrieren og kan således hindre børns mentale udvikling endnu før fødslen. Eftersom hjernen fortsætter med at udvikle sig også efter fødslen, må spædbørn og børn, der jævnligt udsættes for methylkviksølv over TWI, også anses for at være i risiko for methylkviksølvs neurotoksiske virkninger.

 

Minamatakonventionen og EU's position

 

Det fremgår derfor klart, at det er tvingende nødvendigt at ratificere den retligt bindende Minamatakonvention om kviksølv, som vil regulere forsyning, handel og anvendelse af dette stof og endda gå endnu længere. I henhold til denne traktat vil regeringerne blive tilskyndet til at træffe foranstaltninger for at håndtere de sundhedsmæssige virkninger af eksponering for kviksølv.

 

Det overordnede mål for det internationale samarbejde under Minamataprocessen er at beskytte menneskers sundhed og det globale miljø imod udledning af kviksølv og dets forbindelser ved at mindske og ultimativt eliminere menneskeskabte udslip i luft, vand og jord i hele verden.

EU's forordning 1102/2008 banede vej for denne internationale traktat, og den nuværende forordning om ændring burde fortsætte ad denne kurs. EU er en part, der hører til den udviklede del af verden, så ifølge ordføreren bør EU's og dets medlemsstaters indsats ikke være begrænset til at gennemføre Minamata-forpligtelserne over for samtlige lande, der har undertegnet konventionen. EU har allerede i mange tilfælde omsat sine forpligtelser i EU-retten. Det er en af de regioner, hvor der findes alternative teknologier, og ifølge EU-lovgivningen bør de bedste teknikker, der er til rådighed til de forskellige processer, tages i anvendelse. Desuden er EU i en meget mere privilegeret position til at eksportere god praksis, teknologi, know-how, kviksølvfrie produkter og især budskabet om, at anvendelse af kviksølv er skadelig for mennesker, for dyr og for miljøet.

 

Mulige alternative løsninger til begrænsning af udbredt eksponering for kviksølv

 

Kviksølv bruges især i kontroludstyr, produkter, industrielle processer, til tandbehandling som tandfyldningsamalgam og i småguldminedrift. Kviksølv kan fremstilles ved at genanvende affaldsmaterialer; undertiden genereres det som et sekundært produkt, der opstår ved fremstilling af et andet materiale, såsom zink eller tin, eller det findes som kontaminerende stof i gødning. Sidst men ikke mindst kan kviksølv udledes eller slippe ud i luften fra forurenede lokaliteter, der ikke længere er i brug, men stadig udgør en stor forureningskilde, hvis de ikke er blevet renset op.

 

Efter ikrafttrædelsen af EU's forordning 1102/2008 er den årlige efterspørgsel efter kviksølv faldet i EU, men den anslås fortsat til omkring 400 ton. I betragtning af kviksølvs bioakkumulative egenskaber, det faktum at der ikke er sikre grænser, hvad angår kviksølv, at verdens forbrug af kviksølv også fortsat er højt - på omkring 3 600 ton om året, og at forurening ikke kender nogen grænser, er der afgjort plads til yderligere forbedring.

Det er med tanke på dette, at ordføreren har fremsat sine forslag, i håb om at Parlamentet vil give Kommissionen et stærkere mandat til yderligere og mere ambitiøse tiltag under de fremtidige internationale forhandlinger.

 

Ordføreren mener på denne baggrund, at det er af allerstørste betydning, at EU tager afgørende skridt. Med sine ændringsforslag slår han til lyd for følgende:

 

A)  At udvide omfanget af forbuddet mod kviksølveksport ved at tilføje alle de produkter, der indgår i Minamatakonventionen, og ved at forbyde eksport af produkter tilsat kviksølv, og som ikke må markedsføres i EU. Det er imod konventionens ånd, at EU eksporterer produkter, der ikke er tilladt i EU, til lande, der hverken besidder den teknologi eller de kapaciteter, der skal til for at behandle deres affald. Tiltagene i Kina og Indien, der for nylig vedtog EU-standarderne og -grænserne, viser tydeligt hvilken rolle, EU kan spille;

B)  at udfase anvendelsen af kviksølv i tandbehandling, først ved at forbyde anvendelsen heraf på gravide kvinder og børnepatienter, og efter denne udfasningsperiode bør tandfyldningsamalgam kun være tilladt i særlige og meget begrænsede tilfælde;

C)  at forbyde den industrielle anvendelse af kviksølv som katalysator eller elektroder, især eftersom der findes kviksølvfrie teknologier, som bruges i EU og andre dele af verden. Anvendelsen heraf ville være et incitament for industrien til at forny og eksportere sit paradigme på lang sigt;

D)  at medlemsstaterne identificerer og oprenser alle kviksølvforurenede lokaliteter. Det er yderst vigtigt, at forurenede lokaliteter identificeres, og at de genoprettes på en miljømæssigt forsvarlig måde med henblik på at standse forureningen af natur, fauna og flora samt tage vare på de eksponerede befolkninger, der allerede lider under de økonomiske følger af disse industriers lukning;

E)  at EU styrker bestemmelserne om miljømæssigt forsvarlig behandling af kviksølvaffald. Europa råder over teknologi til at behandle kviksølv på den bedst mulige og mindst risikable måde, der er kendt i dag, dvs. ved omdannelse til fast stof. En teknologi, der vil gøre det muligt for teknologien til omdannelse af kviksølv til fast stof at bevæge sig fra anlæg til anlæg og til kviksølvkilderne, forventes snart at komme på markedet. Flydende kviksølv vil ikke længere blive transporteret over lange afstande, hvilket således vil mindske alle eventuelle risici, f.eks. for miljøet, for arbejdstagere, for at kviksølv kommer ind på det sorte marked, for eventuelle uheld osv. Med strenge krav om affaldsforvaltning vil EU snarest muligt sikre, at kviksølv ikke igen vil komme ind på markedet eller forurene miljøet ved et ethvert lille uheld. Samtidig vil dette tilskynde til innovation inden for EU og overførsel af viden til tredjelande, som er mindre fordelagtigt stillede, hvad angår teknologisk innovation;

F)  at forbyde samtlige nye processer for fremstilling af kviksølv og nye produkter tilsat kviksølv, idet man starter retrospektivt for ikke at skabe smuthuller for produkter og processer, der ikke fandtes under Minamata-forhandlingerne og på tidspunktet for Kommissionens forslag og derfor ikke blev reguleret;

G)  at oprette et omfattende system for sporing og rapportering af kviksølv, eftersom forpligtelsen til at rapportere på nuværende tidspunkt kun omfatter meget høje værdier og ikke omfatter overførsel af affald, hvilket ville være et stort blindt område med manglende data, når klor-alkali-kviksølvfremstilingen slutter;

H)  på EU-plan at tilskynde til og gennemføre anvendelsen af alle alternative kviksølvfrie produkter og de bedste teknikker, der er til rådighed til processer og affaldsforvaltning;

I)  at opfordre medlemsstaterne og Kommissionen til at tage de nødvendige skridt for at bevidstgøre offentligheden og øge gennemsigtigheden i forbindelse med anvendelse, overførsel og udledning af kviksølv.

 

Verden har brug for, at Europa fortsat spiller en førende rolle i Minamataprocessen ved fuldt ud at udnytte hele konventionens potentiale og ved fuldt ud at udnytte tidligere forpligtelser i henhold til allerede eksisterende kviksølvlovgivning på EU-plan. Ordføreren mener, at enhver minimalistisk tilgang i forhold til Minamata ville være kontraproduktiv såvel som imod almene interesser. Ordføreren ønsker, at EP skal stå for et sundere miljø, sikrere fødevarer og bedre sundhed for alle borgere.

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Giovanni La Via

Formand

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

BRUXELLES

Om:  Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 ( COM(2016)0039 - 2016/0023 (COD) )

Ved skrivelse af 30. august 2016 anmodede Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed Retsudvalget om en udtalelse om relevansen af retsgrundlaget for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008[4], jf. forretningsordenens artikel 39, stk. 2. Det oprindelige forslag er baseret på artikel 192, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) – om Unionens politik på miljøområdet – og artikel 207 i TEUF – om den fælles handelspolitik. Ordføreren har imidlertid fremsat et ændringsforslag, der har til formål at ændre retsgrundlaget til kun at være artikel 192, stk. 1, i TEUF.

 

I - Baggrund

 

Unionen og 26 medlemsstater underskrev en ny international konvention om kviksølv[5], der er forhandlet under FN's Miljøprogram (UNEP), den såkaldte "Minamatakonvention". Alle medlemsstater er fast besluttet på at ratificere konventionen. Konventionen omfatter hele kviksølvcyklussen, lige fra udvindingen af kviksølv i miner og til håndteringen af kviksølvaffald med det formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod menneskeskabte udledninger af kviksølv og kviksølvforbindelser til luft, vand og jord. En stor del af Minamatakonventionen er allerede omfattet af EU-lovgivning, navnlig forordning (EF) nr. 1102/2008[6], der fastsætter et forbud mod eksport af kviksølv og adskillige kviksølvforbindelser, forordning (EU) nr. 649/2012[7], der fastsætter en anmeldelsesordning, der bl.a. gælder for import af kviksølv, og forordning (EF) nr. 396/2005[8], forordning (EF) nr. 1907/2006[9] og forordning (EF) nr. 1223/2009[10] samt direktiv 2006/66/EF[11] og direktiv 2011/65/EU[12], som omhandler markedsføring i Unionen af en række produkter tilsat kviksølv og fastsætter maksimumniveauer for kviksølvindhold. Endelig er formålet med direktiv 2010/75/EU[13], direktiv 2012/18/EU[14], direktiv 2008/98/EF[15] og direktiv 1999/31/EF[16] at kontrollere, reducere og, hvis der findes kviksølvfri alternativer, fjerne punktkilder og diffuse emissioner fra kviksølv, kviksølvforbindelser og kviksølvaffald til miljøet.

 

Ifølge Kommissionens forslag bør de af konventionens forpligtelser, som endnu ikke er gennemført i EU-retten, integreres i en enkelt retsakt. Til det formål bør forordning (EF) nr. 1102/2008, som er den eneste EU-retsakt, der udelukkende omhandler kviksølv, anvendes som grundlag. Karakteren og omfanget af de nødvendige ændringer af forordning (EF) nr. 1102/2008 og behovet for at øge sammenhængen og den juridiske klarhed taget i betragtning, skal dette forslag imidlertid ophæve og erstatte nævnte forordning, idet det overtager de væsentligste forpligtelser, hvor det stadig er nødvendigt.

 

II - Relevante artikler i traktaten

 

Artikel 192, stk. 1, i TEUF, som er i tredje del vedrørende Unionens interne politikker og foranstaltninger, sammenholdt med artikel 207 i TEUF, som er i femte del vedrørende Unionens optræden udadtil, præsenteres som retsgrundlaget i Kommissionens forslag og har følgende ordlyd (fremhævelser tilføjet):

 

Artikel 192

(tidl. artikel 175 i TEF)

 

1. Europa-Parlamentet og Rådet træffer efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget afgørelse om de aktioner, der skal iværksættes af Unionen med henblik på at gennemføre de mål, der er anført i artikel 191.

[...]

 

Artikel 207

(tidl. artikel 133 i TEF)

 

1. Den fælles handelspolitik bygger på ensartede principper, navnlig for så vidt angår toldændringer, indgåelse af told- og handelsaftaler vedrørende handel med varer og tjenesteydelser, handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, gennemførelse af ensartethed i liberaliseringsforanstaltninger, eksportpolitik og handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, herunder foranstaltninger mod dumping og subsidieordninger. Den fælles handelspolitik føres inden for rammerne af principperne og målene for Unionens optræden udadtil.

 

2. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager ved forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure foranstaltninger til fastlæggelse af rammerne for gennemførelsen af den fælles handelspolitik.

[...]

 

Artikel 191 i TEUF har følgende ordlyd (fremhævelser tilføjet):

 

Artikel 191

(tidl. artikel 174 i TEF)

 

1. Unionens politik på miljøområdet skal bidrage til forfølgelse af nedennævnte mål:

 

— bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

 

— beskyttelse af menneskers sundhed

 

— forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

 

— fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af regionale og globale miljøproblemer og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

[...]

 

4. Inden for rammerne af deres respektive beføjelser samarbejder Unionen og medlemsstaterne med tredjelande og med kompetente internationale organisationer. De nærmere bestemmelser vedrørende Unionens samarbejde kan nedfældes i aftaler mellem dette og de pågældende tredjeparter.

 

Det foregående afsnit berører ikke medlemsstaternes kompetence til at forhandle i internationale organer og indgå internationale aftaler.

 

III - Det foreslåede retsgrundlag

Kommissionens foreslog artikel 192, stk. 1, og artikel 207 i TEUF som det relevante retsgrundlag for en forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008. Som bekræftet i forslagets begrundelse fandt Kommissionen, at lighedspunkterne mellem forordning nr. 1102/2008 og det foreliggende forslag begrunder anvendelsen af det samme dobbelte retsgrundlag[17].

Det bør på den baggrund endnu en gang bemærkes, at Parlamentet på plenarmødet ved førstebehandlingen af forslaget til forordning nr. 1102/2008 – efter henstilling fra Retsudvalget – besluttede, at det relevante retsgrundlag kun var artikel 175, stk. 1, i TEF (nu artikel 192, stk. 1, i TEUF), da det grundlæggende formål med forslaget var at beskytte menneskers sundhed og miljøet snarere end at fremme handelspolitiske overvejelser[18].

Domstolen har ved flere lejligheder behandlet spørgsmål vedrørende valget af retsgrundlag og rækkevidden af artikel 192, stk. 1, og artikel 207 i TEUF[19]. Desuden er det fast retspraksis, at (fremhævelser tilføjet)[20]:

"valget af hjemmel for en retsakt må [...] foretages på grundlag af retsaktens eget formål og indhold og ikke i lyset af den hjemmel, som er anvendt ved vedtagelsen af andre af fællesskabsretsakter [nu EU-retsakter], der eventuelt har lignende kendetegn."

I henhold til dette princip bør det relevante retsgrundlag for det foreliggende kommissionsforslag undersøges uden hensyn til, hvilket retsgrundlag der blev anvendt for vedtagelsen af forordning nr. 1102/2008.

 

III - Retspraksis vedrørende retsgrundlag

 

Domstolen har traditionelt betragtet spørgsmålet om det relevante retsgrundlag som et spørgsmål af forfatningsretlig betydning, der sikrer overholdelse af princippet om tildelte beføjelser (artikel 5 i TEU) og fastlægger af arten og omfanget af Unionens kompetence. Det fremgår af Domstolens faste praksis, at "valget af hjemmel for en fællesskabsretsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder især retsaktens formål og indhold"[21]. Vælges en forkert hjemmel, vil den pågældende retsakt derfor kunne annulleres. En institutions ønske om en mere aktiv deltagelse i vedtagelsen af en given retsakt, omstændighederne omkring vedtagelsen af en retsakt og det arbejde, der er blevet udført i forbindelse med andre aspekter inden for en given retsakts anvendelsesområde, er i den forbindelse irrelevant for fastlæggelsen af det korrekte retsgrundlag[22].

 

Hvis en gennemgang af en retsakt viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led[23]. Hvis en retsakt imidlertid samtidig forfølger flere formål eller har flere led, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål eller led er sekundært og indirekte i forhold til det andet, skal en sådan retsakt baseres på de dertil svarende forskellige retsgrundlag[24], hvis de procedurer, der er fastlagt for de respektive retsgrundlag, ikke er uforenelige med og ikke underminerer Europa-Parlamentets rettigheder[25].

 

V. Den foreslåede foranstaltnings formål og indhold

 

Formålet med dette forslag er som anført af Kommissionen i begrundelsen og i betragtning 7 og 9 at sikre, at Unionens lovgivning er i fuld overensstemmelse med Minamatakonventionen, ved at alle de af konventionens forpligtelser, som endnu ikke er gennemført i EU-retten, integreres i en enkelt retsakt[26].

 

Det gentages i overensstemmelse hermed i betragtning 1 i Kommissionens forslag, at "kviksølv er et yderst giftigt stof, som udgør en global og meget stor risiko for menneskers sundhed". I betragtning 3 mindes der om det syvende miljøhandlingsprogram, som fastsætter et ugiftigt miljø som langsigtet mål og tilstræber en minimering af de signifikante skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet inden 2020[27]. I betragtning 6 henvises der til fællesskabsstrategien for kviksølv[28], som foreskriver forhandling og indgåelse af et internationalt juridisk bindende instrument, eftersom handling på EU-plan ikke kan stå alene, når det gælder om at sikre effektiv beskyttelse af Unionens borgere mod kviksølvets sundhedsskadelige virkninger. Endelig er det i henhold til betragtning 24 formålet med denne forordning at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod kviksølv ved hjælp af et forbud mod eksport og import af kviksølv og produkter tilsat kviksølv, restriktioner for anvendelse af kviksølv i fremstillingsprocesser, produkter, småguldminedrift og forarbejdning samt tandfyldningsamalgam, og forpligtelser vedrørende kviksølvaffald.

 

I artikel 1 den foreslåede forordning defineres forordningens genstand som fastsættelse af foranstaltninger og betingelser for handel, fremstilling, anvendelse og midlertidig oplagring af kviksølv og for håndtering af kviksølvaffald. Artikel 2 indeholder definitioner, herunder af udtrykkene "eksport" og "import". Artikel 3 indfører eksportrestriktioner for kviksølv og kviksølvforbindelser, mens artikel 6 indfører importrestriktioner. Ifølge artikel 5 er eksport, import og fremstilling i Unionen af produkter tilsat kviksølv, jf. bilag II, forbudt fra den 1. januar 2021, mens der i artikel 6 gives Kommissionen mulighed for at vedtage gennemførelsesretsakter i forbindelse med gennemførelse af artikel 3 og 4. Artikel 7-10 indfører restriktioner for anvendelse og oplagring af kviksølv, herunder industrielle aktiviteter, nye fremstillingsprocesser, småguldminedrift og forarbejdning samt tandfyldningsamalgam. Endelig indeholder artikel 11-13 bestemmelser om oplagring og bortskaffelse af kviksølvaffald.

 

 

VI - Fastlæggelse af det korrekte retsgrundlag

 

I betragtning af, at den primære målsætning med dette forslag er at bringe EU-lovgivningen i fuld overensstemmelse med Minamatakonventionen, er formålet med selve konventionen af afgørende betydning med henblik på at fastslå, om forslaget samtidig forfølger to formål, miljøbeskyttelse og handel, eller om det ene af dem kun er sekundært.

 

For så vidt angår formålet med og indholdet af Minamatakonventionen fastsættes det i artikel 1, at formålet med denne konvention er at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod antropogene emissioner og udledning af kviksølv og kviksølvforbindelser. På denne baggrund anføres det i præamblen, at foranstaltningerne med henblik på at nå dette mål omfatter foranstaltninger til at kontrollere forsyning og handel med kviksølv, herunder fastsættelse af begrænsninger for visse specifikke kilder som f.eks. primær kviksølvudvinding, og til at kontrollere produkter tilsat kviksølv og fremstillingsprocesser, hvor der anvendes kviksølv eller kviksølvforbindelser, samt småguldminedrift[29].

 

Selv om Minamatakonventionen indeholder bestemmelser om eksport- og importrestriktioner for kviksølv, drejer den sig hovedsagelig om beskyttelse af sundhed og miljø. Dette bekræftes også af valget af artikel 192, stk. 1, i TEUF som det eneste retsgrundlag for Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Minamatakonventionen om kviksølv[30]. Det hedder i udtalelsen fra Juridisk Tjeneste[31]:

 

I betragtning af at a) forslaget sigter mod at gennemføre visse forpligtelser i henhold til Minamatakonventionen, b) konventionens miljømæssige formål klart fremgår af præamblen, og c) et andet kommissionsforslag til Rådets afgørelse om indgåelse af Minamatakonventionen er baseret på artikel 192, stk. 1, i TEUF, bør den foreslåede forordning a priori også baseres på samme retsgrundlag af konsekvenshensyn[32].

 

Det kan på denne baggrund hævdes, at selv om der er en række artikler i forslaget om restriktioner, der vedrører handel, er forslagets miljømæssige led tydeligt og fremherskende i betragtning af de overordnede mål i forslaget til forordning og de mange betragtninger, der placerer det inden for rammerne af den overordnede EU-politik på miljøområdet - som eksemplificeret i det syvende miljøhandlingsprogram og fællesskabsstrategien for kviksølv. I udtalelsen fra Juridisk Tjeneste anføres det (fremhævelser tilføjet)[33]:

 

Selv bestemmelserne vedrørende eksport og import har i virkeligheden ikke til formål at fremme, lette eller regulere den kommercielle handel eller at fastlægge regler for, hvilke nærmere angivne former for materialer og produkter der frit kan overføres i samhandelen med tredjelande. Forbuddene og restriktionerne er snarere fastsat med henblik på at beskytte miljøet[34]. Ud fra denne synsvinkel tjener handelsrestriktionerne klart det miljømæssige formål med forslaget. Det miljømæssige led synes således at være fremherskende og definerer forslagets tyngdepunkt.

 

VII - Konklusion og henstilling

 

På baggrund af ovenstående konkluderes det, at eftersom Kommissionens forslag – selv om det indeholder import- og eksportrestriktioner – primært har til formål at beskytte miljøet og menneskers sundhed, udgør artikel 192, stk. 1, i TEUF det eneste gyldige og relevante retsgrundlag for forslaget.

 

På mødet den 26. september 2016 vedtog Retsudvalget således enstemmigt med 22 stemmer for[35] at henstille til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed at ændre retsgrundlaget for forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008 til artikel 192, stk. 1, i TEUF.

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

 

 

Pavel Svoboda

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Forordning om kviksølv og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1102/2008

Referencer

COM(2016)0039 – C8-0021/2016 – 2016/0023(COD)

Dato for forelæggelse for EP

2.2.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

Dato for vedtagelse

ENVI

4.2.2016

 

 

 

Rådgivende udvalg

Dato for vedtagelse

INTA

4.2.2016

ITRE

4.2.2016

JURI

4.2.2016

 

Ingen udtalelse

Dato for afgørelse

INTA

13.7.2016

ITRE

23.2.2016

JURI

15.3.2016

 

Ordførere

Dato for valg

Stefan Eck

10.3.2016

 

 

 

Anfægtelse af retsgrundlaget

Dato for udtalelse fra JURI

JURI

26.9.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

12.7.2016

 

 

 

Dato for vedtagelse

13.10.2016

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

55

9

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Marco Affronte, Margrete Auken, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Angélique Delahaye, Stefan Eck, Bas Eickhout, Eleonora Evi, José Inácio Faria, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Jens Gieseke, Julie Girling, Sylvie Goddyn, Françoise Grossetête, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Josu Juaristi Abaunz, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Giovanni La Via, Peter Liese, Norbert Lins, Susanne Melior, Miroslav Mikolášik, Massimo Paolucci, Bolesław G. Piecha, Frédérique Ries, Michèle Rivasi, Daciana Octavia Sârbu, Annie Schreijer-Pierik, Davor Škrlec, Renate Sommer, Dubravka Šuica, Tibor Szanyi, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Jadwiga Wiśniewska, Damiano Zoffoli

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Guillaume Balas, Paul Brannen, Nicola Caputo, Michel Dantin, Mark Demesmaeker, Luke Ming Flanagan, Elena Gentile, Martin Häusling, Krzysztof Hetman, Gesine Meissner, James Nicholson, Marijana Petir, Gabriele Preuß, Christel Schaldemose, Jasenko Selimovic, Mihai Ţurcanu

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Nicola Danti, Anna Hedh, Marco Zullo

Dato for indgivelse

20.10.2016

 

 

 

 

[1]   EUT C 303 af 19.8.2016, s. 122.
[2] EFSA Journal 2015; 13(1):3982.
[3] Global Mercury Hotspots, Study by the Biodiversity Research Institute and IPEN; januar 2013.
[4] COM(2016) 39 final.
[5] Portugal og Estland underskrev ikke Minamatakonventionen.
[6] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1102/2008 af 22. oktober 2008 om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og om sikker oplagring af metallisk kviksølv (EUT L 304 af 14.11.2008, s. 75).
[7] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 649/2012 af 4. juli 2012 om eksport og import af farlige kemikalier (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 60).
[8] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).
[9] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
[10] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter (EUT L 342 af 22.12.2009, s. 59).
[11] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1).
[12] Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 88).
[13] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EF af 24. november 2010 om industrielle emissioner (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).
[14] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 1).
[15] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
[16] Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1).
[17] COM(2016) 39 final, s. 9.
[18] Betænkning A6-0227/2007 , s. 38.
[19] Se navnlig udtalelse 2/00, EU:C:2001:664, samt sag C-281/01, Kommissionen mod Rådet, EU:C:2002:761, sag C-94/03, Kommissionen mod Rådet, EU:C:2006:2, sag C-178/03, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, EU:C:2006:4, og sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, EU:C:2009:518.
[20] Sag C-178/03, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, EU:C:2006:4, præmis 55.
[21] Sag C-45/86, Kommissionen mod Rådet (generelle toldpræferencer), Sml. 1987, s. 1439, præmis 5; sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009 I, s. 7585.
[22] Sag C-269/97, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2000 I, s. 2257, præmis 44.
[23] Sag C-137/12, Kommissionen mod Rådet, EU:C:2013:675, præmis 53; sag C-490/10, Parlamentet mod Rådet, EU:C:2012:525, præmis 45; sag C-155/07, Parlamentet mod Rådet, Sml. 2008 I, s. 8103, præmis 34.
[24] Sag C-211/01, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2003 I, s. 8913, præmis 40; sag C-178/03, Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet, Sml. 2006 I, s. 107, præmis 43-56.
[25] Sag C-300/89, Kommissionen mod Rådet ("titandioxid"), Sml. 1991-I, s. 2867, præmis 17-25; sag C-268/94, Kommissionen mod Rådet, Sml. 1996 s. I-6177.
[26] Minamatakonventionen om kviksølv indgået under FN's Miljøprogram, http://www.mercuryconvention.org/.
[27] EUT L 354 af 28.12.2013, s. 171.
[28] COM(2010) 723 final.
[29] Ibid., på s. 4.
[30] COM (2016) 42 final, s. 4.
[31] SJ-0393/16, s. 4.
[32] Jf. en lignende argumentation i sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, EU:C:2009:518, præmis 66.
[33] SJ-0393/16, s. 4-5.
[34] Jf. sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, EU:C:2009:518, præmis 69.
[35] Til stede ved den endelige afstemning: Jean-Marie Cavada (fungerende formand, ordfører), Mady Delvaux (næstformand), Axel Voss (næstformand), Joëlle Bergeron, Marie-Christine Boutonnet, Daniel Buda, Sergio Gaetano Cofferati, Pascal Durand, Angel Dzhambazki, Kostas Chrysogonos, Rosa Estaràs Ferragut, Sajjad Karim, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Dietmar Köster, Gilles Lebreton, António Marinho e Pinto, Stefano Maullu, Emil Radev, Evelyn Regner, Virginie Rozière, József Szájer, Tadeusz Zwiefka.