Mødedokument
30.3.2017
BETÆNKNING
om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2015
( 2016/2202(DEC) )
Budgetkontroludvalget
Ordfører: Younous Omarjee
PR_DEC_EDF
INDHOLD
Side
1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE 3
2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE 6
3. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING 9
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget 30
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSEN I KORRESPONDERENDE UDVALG 34
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG 35
1. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2015
( 2016/2202(DEC) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2015 ( COM(2016)0485 – C8-0326/2016),
– der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde ( COM(2016)0386 ),
– der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter i regnskabsåret 2015, med Kommissionens svar[1],
– der henviser til Revisionsrettens erklæring[2] for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Rådets henstillinger af 21. februar 2017 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2015 (05376/2017-C8-0081/2017, 05377/2017-C8-0082/2017, 05378/2017-C8-0083/2017, 05379/2017-C8-0084/2017),
– der henviser til Kommissionens beretning om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2014 ( COM(2016)0674 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SWD(2016)0338 og SWD(2016)0339 ),
– der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000[3] og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010[4],
– der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse")[5],
– der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention[6],
– der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse[7],
– der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse[8],
– der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 24. juni 2013 og 26. juni 2013 mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse[9],
– der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention[10],
– der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond[11],
– der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond[12],
– der henviser til artikel 48 i Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for den 11. Europæiske Udviklingsfond[13],
– der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag IV,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget ( A8-0125/2017 ),
1. meddeler Kommissionen decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2015;
2. fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;
3. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).
2. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
om afslutning af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2015
( 2016/2202(DEC) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til balancer og regnskaber for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2015 ( COM(2016)0485 – C8-0326/2016),
– der henviser til de finansielle oplysninger om de europæiske udviklingsfonde ( COM(2016)0386 ),
– der henviser til Revisionsrettens årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds (EUF's) aktiviteter i regnskabsåret 2015, med Kommissionens svar[14],
– der henviser til Revisionsrettens erklæring[15] for regnskabsåret 2015 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til Rådets henstillinger af 21. februar 2017 om decharge til Kommissionen for gennemførelsen af transaktionerne under de europæiske udviklingsfonde for regnskabsåret 2015 (05376/2017-C8-0081/2017, 05377/2017-C8-0082/2017, 05378/2017-C8-0083/2017, 05379/2017-C8-0084/2017),
– der henviser til Kommissionens beretning om opfølgningen på decharge for regnskabsåret 2014 ( COM(2016)0674 ) og de arbejdsdokumenter fra Kommissionens tjenestegrene, der er vedføjet denne beretning ( SWD(2016)0338 og SWD(2016)0339 ),
– der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000[16] og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010[17],
– der henviser til Rådets afgørelse 2013/755/EU af 25. november 2013 om de oversøiske landes og territoriers associering med Den Europæiske Union ("associeringsafgørelse")[18],
– der henviser til artikel 33 i den interne aftale af 20. december 1995 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand inden for anden finansprotokol til fjerde AVS-EF- konvention[19],
– der henviser til artikel 32 i den interne aftale af 18. september 2000 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering og forvaltning af Fællesskabets bistand i henhold til finansprotokollen til partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet den 23. juni 2000 i Cotonou, Benin, samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse[20],
– der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 17. juli 2006 mellem repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Fællesskabets bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2008-2013 i overensstemmelse med AVS-EF-partnerskabsaftalen samt om finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke EF-traktatens fjerde del finder anvendelse[21],
– der henviser til artikel 11 i den interne aftale af 24. juni 2013 og 26. juni 2013 mellem repræsentanterne for Den Europæiske Unions medlemsstaters regeringer, forsamlet i Rådet, om finansiering af Den Europæiske Unions bistand i henhold til den flerårige finansielle ramme for perioden 2014-2020 i overensstemmelse med AVS-EU-partnerskabsaftalen samt om tildeling af finansiel bistand til de oversøiske lande og territorier, på hvilke fjerde del i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde finder anvendelse[22],
– der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til artikel 74 i finansforordningen af 16. juni 1998 vedrørende samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering under fjerde AVS/EF-konvention[23],
– der henviser til artikel 119 i finansforordningen af 27. marts 2003 for den 9. Europæiske Udviklingsfond[24],
– der henviser til artikel 50 i Rådets forordning (EF) nr. 215/2008 af 18. februar 2008 om finansforordningen for den 10. Europæiske Udviklingsfond[25],
– der henviser til artikel 48 i Rådets forordning (EU) 2015/323 af 2. marts 2015 om finansforordningen for den 11. Europæiske Udviklingsfond[26],
– der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag IV,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget ( A8-0125/2017 ),
1. godkender afslutningen af regnskaberne for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2015;
2. pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Rådet, Kommissionen, Revisionsretten og Den Europæiske Investeringsbank og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).
3. FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2015
( 2016/2202(DEC) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2015,
– der henviser til forretningsordenens artikel 93, artikel 94, tredje led, og bilag IV,
– der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget ( A8-0125/2017 ),
A. der henviser til, at hovedformålet med partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000[27] og ændret i Ouagadougou, Burkina Faso, den 22. juni 2010[28] ("Cotonouaftalen") som ramme for Unionens forbindelser med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) er at reducere og i sidste ende udrydde fattigdom i overensstemmelse med målene om bæredygtig udvikling;
B. der henviser til, at hovedformålet med Rådets afgørelse 2013/755/EU[29] er at bidrage til den gradvise udvikling af de oversøiske landes og territoriers (OLT'ers) konkurrenceevne og styrke deres modstandsdygtighed, mindske deres økonomiske og miljømæssige sårbarhed og fremme samarbejde mellem dem og andre partnere;
C. der henviser til, at de europæiske udviklingsfonde (EUF'erne) er Unionens vigtigste finansielle instrument til udviklingssamarbejde med AVS-landene og OLT'erne;
D. der henviser til, at der anvendes en bred vifte af implementeringsmetoder, som afspejler EUF'ernes mellemstatslige karakter, i 79 lande med komplekse regler og procedurer vedrørende udbud og tildeling af kontrakter;
E. der henviser til, at EUF-aktiviteter gennemføres under vanskelige forhold, idet de er udsat for stadig tilbagevendende højrisikoeksponering, hvad enten den er af geopolitisk eller institutionel karakter;
F. der henviser til, at faktorer, som er eksterne for en korrekt gennemførelse af EUF, kan mindske eller tilintetgøre den udviklingsindsats, der bliver gjort;
G. der henviser til, at EUF'erne er finansieret af medlemsstaterne og forvaltes af både Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB), idet Kommissionen alene er ansvarlig for dechargeproceduren for EUF'erne;
H. der henviser til, at Unionen har potentiale og vægt til at forme reaktionerne på globale og geopolitiske udfordringer;
I. der henviser til, at dens medlemsstaters historie giver Unionen forpligtelser for så vidt angår udviklingen i AVS-landene og OLT'erne;
J. der henviser til, at Unionens fremtid er knyttet sammen med AVS-landenes og OLT'ernes som følge af geografi, globalisering og demografiske forandringer;
K. der henviser til, at de globale befolkningsprognoser for 2100 kombineret med følgerne af nye migrationsstrømme, væbnede konflikter, den globale opvarmning og en række økonomiske og sociale kriser kræver Unionens øjeblikkelige opmærksomhed, navnlig i forbindelse med dens udviklingspolitiske mål; der henviser til, at udviklingsbistanden er et afgørende redskab, hvis mange implementeringsmetoder skal optimeres med henblik på at imødegå disse mange globale udfordringer;
L. der henviser til, at migrationskrisen ikke bare har rejst tvivl om principperne og målene for den internationale bistand, men har understreget, at alle medlemsstater er nødt til at anvende solidaritetsprincippet på en mere ensartet måde og uden betingelser;
M. der henviser til, at den aktuelle migrationskrise ikke må overskygge spørgsmålet om, hvordan man håndterer de migrationsbølger, som er knyttet til demografiske omvæltninger, og som kræver andre indsatser;
N. der henviser til, at der er behov for en fornyet tilgang til AVS-landene og OLT'erne, som kræver nye økonomiske incitamenter og instrumenter;
O. der henviser til, at det er nødvendigt at sætte fornyet fokus på den omstændighed, at en stor del af AVS-landene er små østater, der er udviklingslande; der henviser til, at øer, og i særdeleshed AVS-øer, spiller en ny international rolle, navnlig som følge af de internationale forhandlinger om klimaforandringer;
P. der henviser til, at en række OLT'er befinder sig i de samme regioner som AVS-landene; der henviser til, at OLT'erne står over for de samme globale udfordringer, men i modsætning til AVS-landene er en del af den europæiske familie og derfor bør have øget opmærksomhed, når der ydes økonomiske midler; der henviser til, at OLT'ernes meget begrænsede størrelse og det forfatningsmæssige bånd mellem OLT'erne og Unionen er særtræk, der bør tages hensyn til;
Q. der henviser til, at Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling og dens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik i september 2013 undertegnede et aftalememorandum med henblik på at forbedre samarbejdet mellem regionerne i den yderste periferi, OLT'erne og AVS-landene;
R. der henviser til, at Unionens eksterne interventioner kanaliseres gennem internationale organisationer, som enten står for gennemførelsen af EU-midler eller samfinansierer projekter med Unionen, hvilket indebærer udfordringer med hensyn til overvågning og styring;
S. der henviser til, at omfanget og karakteren af Unionens engagement skal være differentieret og gøres betinget af, at der sker målelige fremskridt inden for forskellige områder, såsom demokratisering, menneskerettigheder, god regeringsførelse, bæredygtig socioøkonomisk udvikling, retsstatsforhold og korruptionsbekæmpelse, idet Unionen om nødvendigt bør tilbyde hjælp til at få skabt fremskridt;
T. der henviser til, at en regelmæssig og grundig politisk dialog er afgørende for at sikre, at AVS-landene og OLT'erne i højere grad tager ejerskab, og for evnen til at justere politikmålene;
U. der henviser til, at det er af afgørende betydning at sikre kohærens mellem alle Unionens politikker og målene for Unionens udviklingspolitik;
V. der henviser til, at det er af afgørende betydning at fremme Unionens synlighed og beskytte dens værdier inden for alle former for udviklingsbistand;
W. der henviser til, at forenklingen af gennemførelsesprocessen er en drivkraft med hensyn til at forbedre effektiviteten af bistandsleveringen;
X. der henviser til, at bæredygtighed er afgørende for at øge udviklingsbistandens samlede effektivitet ved hele tiden at holde øje med virkningerne af alle leveringsmåder;
Y. der henviser til, at Unionens støtte til god regeringsførelse er en central komponent i udviklingsbistanden for at skabe effektive forvaltningsreformer;
Z. der henviser til, at budgetstøtte, skønt den kan være en central drivkraft for forandring og løsning af de største udviklingsmæssige udfordringer, indebærer en betydelig risiko for de overførte midler (fiduciary risk) og kun bør ydes, hvis den tilvejebringer tilstrækkelig gennemsigtighed, sporbarhed, ansvarlighed og effektivitet såvel som et dokumenteret engagement i politiske reformer; der henviser til, at budgetstøtte er særligt egnet til små og fjerntliggende territorier som AVS-øer;
AA. der henviser til, at gennemsigtighed og ansvarliggørelse er forudsætninger for demokratisk kontrol og for udviklingsbistandens effektivitet;
AB. der henviser til, at det er nødvendigt løbende at overvåge forvaltningen af administrationsomkostninger under alle omstændigheder og i forbindelse med alle bistandsmetoder;
AC. der henviser til, at ulovlige finansstrømme i udviklingslandene forværrer fattigdommen;
AD. der henviser til, at dechargemyndigheden har gentaget sin opfordring til, at EUF opføres på EU's almindelige budget for at øge synligheden af og den demokratiske kontrol med EUF og udviklingspolitikkerne som helhed;
AE. der henviser til, at EU-borgernes tilslutning til udviklingspolitikken forudsætter maksimal gennemsigtighed, god forvaltning og gode resultater;
Revisionserklæring
Den finansielle gennemførelse af midlerne i 2015
1. bemærker, at udgifterne i 2015 vedrørte fire EUF'er, nærmere bestemt 8. EUF, som beløb sig til 12 480 mio. EUR, 9. EUF, som beløb sig til 13 800 mio. EUR, 10. EUF, som beløb sig til 22 682 mio. EUR og 11. EUF, som beløb sig til 30 506 mio. EUR; bemærker, at der af finansieringen af 11. EUF tildeles 29 089 mio. EUR til AVS-landene og 364,5 mio. EUR til OLT'erne, og at disse to beløb indbefatter hhv. 1 134 mio. EUR og 5 mio. EUR til EIB's AVS-investeringsfacilitet; bemærker, at 1 052,5 mio. EUR vedrører Kommissionens udgifter til programmeringen og gennemførelsen af EUF'erne;
2. bemærker, at disse midler gennemføres i form af projekter og budgetstøtte gennem de fire følgende metoder: 42 % af betalingerne blev afholdt gennem direkte forvaltning, heraf 24 % via budgetstøtte; bemærker, at de resterende 58 % blev afholdt gennem indirekte forvaltning, nemlig 31 % af totalen gennem internationale organisationer, 24 % af totalen gennem tredjelande og 3 % af totalen gennem nationale organer i EU-medlemsstaterne;
3. bemærker med bekymring, at 2015-udgifterne stadig inkluderede midler fra 8. EUF, som blev igangsat i 1995;
4. glæder sig over den indsats, Europe Aid gjorde i 2015 for så vidt angår niveauet af de samlede nettoforpligtelser, der blev indgået i 2015, hvoraf 5 034 mio. EUR skyldtes ikrafttrædelsen af 11. EUF, som forøgede midlerne til forpligtelser med 27 839 mio. EUR; bemærker, at 11. EUF også indvirkede på gennemførelsesgraden for uindfriede forpligtelser, som faldt fra 98 % til 69,7 % for samlede forpligtelser og fra 91,2 % til 63,5 % for specifikke forpligtelser;
5. beklager, at den mangel på betalingsbevillinger, som Kommissionen oplevede i 2015, førte til en vanskelig budgetsituation i udviklingssamarbejdet, som var til skade for de samlede resultater af midlerne, i særdeleshed overførslen af 483 mio. EUR til 2016 og betalingen af et anslået beløb på 1 mio. EUR i morarenter; glæder sig over de bestræbelser, Kommissionen gjorde sig for at sikre kontinuiteten i udviklingsbistanden og for at begrænse de negative konsekvenser af den eksisterende mangel på betalingsbevillinger;
6. bemærker endvidere Kommissionens vedvarende bestræbelser på inden for hele dens ansvarsområde at nedbringe gammel forfinansiering (39 % opnået med et mål på 25 %), gamle uindfriede forpligtelser eller gamle forpligtelser, der henstår til betaling (RAL) (46 % med et mål på 25 %) samt antallet af åbne kontrakter, der er udløbet, omend med mindre tilfredsstillende fremskridt for sidstnævnte under EUF'erne; tilskynder Kommissionens tjenestegrene til at blive ved med at nedbringe EUF'ernes andel i kontrakter, der er udløbet;
Regnskabernes rigtighed
7. glæder sig over, at Revisionsretten i sin årsberetning om 8., 9., 10. og 11. EUF's aktiviteter i regnskabsåret 2015 konkluderer, at årsregnskabet i alt væsentligt giver et retvisende billede af den finansielle stilling pr. 31. december 2015, samt at resultaterne af EUF'ernes transaktioner og pengestrømme og af bevægelserne i nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår er i overensstemmelse med EUF-finansforordningen og med regnskabsreglerne, som er baseret på de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor.
8. bifalder Kommissionens indsats for at få løst spørgsmålet om inddrivelse både af renter af forfinansiering over 750 000 EUR og af renter af forfinansiering mellem 250 000 og 750 000 EUR, som har ført til korrekt bogføring af 2,5 mio. EUR i renteindtægter i balancerne for 2015; opfordrer Kommissionen til også at overveje situationen i forbindelse med sager under 250 000 EUR;
9. beklager i forbindelse med håndteringen af indtægtsordrer den forkerte bogføring af driftsindtægter for i alt 9,6 mio. EUR svarende til den uudnyttede forfinansiering;
10. beklager, at indtægtsordrer på i alt 29,6 mio. EUR blev annulleret under 8., 9., 10. og 11. EUF på grund af indtastningsfejl, korrektioner eller ændringer; anmoder Kommissionen om at aflægge rapport om de 15,8 mio. EUR, som stadig er genstand for en igangværende retssag;
11. giver udtryk for stærk bekymring over, at man fraveg 623 000 EUR ud af en indtægtsordre på 1 mio. EUR efter et forlig mellem Kommissionen og debitor[30]; anerkender sammenhængen med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget ("finansforordningen")[31] og proportionalitetsprincippet i forbindelse med indtægtsordrer; understreger imidlertid, at skatteydernes penge er på spil og skal beskyttes med de fornødne midler;
Lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskabet
12. glæder sig over, at Revisionsretten finder, at de indtægter, der ligger til grund for regnskabet for regnskabsåret 2015, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige;
13. beklager, at det i Revisionsrettens beretning anslås, at den mest sandsynlige fejlfrekvens for udgiftstransaktioner under 8., 9., 10. og 11. EUF fortsat er den samme som i 2014, hvor den var 3,8 % og højere end i 2013, hvor den var 3,4 % og i 2012, hvor den var 3 %; opfordrer EIB og Kommissionen til at udarbejde en handlingsplan med henblik på at vende den stigende tendens til væsentlige fejl og fremlægge planen for dechargemyndigheden;
14. giver udtryk for bekymring over Revisionsrettens vurdering af lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskabet, som i væsentlig grad er fejlbehæftede; er bekymret over resultaterne af stikprøvekontrollen af betalingstransaktioner, som viste, at 35 ud af 140 betalinger (25 %) var fejlbehæftede; bemærker, at interne kontrolsystemer og kontrol af deres effektivitet ikke kun involverer Kommissionens hovedkvarter og EU-delegationerne i modtagerlandene, men også andre aktører, såsom de nationale anvisningsberettigede, der er udpeget af AVS-staterne, hvor der ofte er blevet påvist svagheder i kontrollen; opfordrer Kommissionen til at understøtte og styrke disse skrøbelige institutionelle og administrative kapaciteter;
15. er bekymret over, at typerne af fejl, der ligger til grund for fejlfrekvensen på 3,8 % i 2015, fortsat er de samme som i 2014, dvs. fravær af bilag (beløbet, der vedrører denne fejlkategori, er 3 692 833 mio. EUR) og manglende overholdelse af udbudsreglerne (beløbet, der vedrører denne fejlkategori, er 1 176 140 mio. EUR) svarende til 70 % af den anslåede fejlfrekvens (sammenlignet med 63 % i 2014); anmoder EIB og Kommissionen om at intensivere deres indsats og effektivt forbedre både forudgående og efterfølgende kontroller af de finansierede projekter med henblik på at bringe de beløb, der er berørt af fejl i kategorier som "manglende bilag" og "manglende overholdelse af udbudsreglerne", væsentligt ned;
16. giver endvidere udtryk for sin mangeårige bekymring over svaghederne i de forudgående kontroller, idet 16 ud af de 28 endelige transaktioner, der var genstand for forudgående kontroller, efterfølgende blev anvist til betaling til trods for kvantificerbare fejl i de forudgående kontroller; beklager, at de fleste fejl, der blev fundet, ligesom i tidligere år vedrørte programoverslag, tilskud og operationer, der blev forvaltet sammen med internationale organisationer; opfordrer derfor Kommissionen til at lægge større vægt på forudgående kontroller for at sikre lovligheden og den formelle rigtighed af gennemførelsen af EUF; erkender, at budgetstøttens natur begrænser muligheden for at vurdere den faktiske fejlrate i budgetstøttebetalingerne, så der er tilbøjelighed til fejl i transaktionerne;
17. fremhæver den indbyggede risiko ved den rent teoretiske tilgang, hvorefter Kommissionens bidrag til multidonorprojekter erklæres fri for reguleringsmæssige fejl, når de sammenlægges med andre donorers bidrag, og ikke øremærkes til specifikke identificerbare udgiftsposter, idet Kommissionen går ud fra, at Unionens støtteberettigelsesregler er overholdt, såfremt det samlede beløb omfatter tilstrækkelige støtteberettigede udgifter til at dække Unionens bidrag;
18. udtrykker bekymring over, at den teoretiske tilgang i væsentlig grad begrænser Revisionsrettens arbejde, navnlig i lyset af den omstændighed, at der for regnskabsåret 2015 blev udbetalt 763 mio. EUR gennem budgetstøtte, hvilket svarer til 24 % af EUF's udgifter i 2015[32];
19. opfordrer indtrængende Kommissionen til hurtigt at rette op på disse mangler i de forudgående kontroller, idet det bemærkes, at Kommissionen havde tilstrækkelig information fra sine informationssystemer til at forhindre, opdage og korrigere de kvantificerbare fejl, inden udgiften blev afholdt, med en direkte positiv indvirkning på fejlniveauet, som ville have været 1,7 procentpoint lavere;
20. noterer sig, at der blev inddrevet 89,9 mio. EUR i tilbagebetaling af beløb, der var uretmæssigt udbetalt som følge af uregelmæssigheder og fejl;
Kvalitetssikringsrammens komponenter
21. bifalder skiftet fra et generelt forbehold til udstedelsen af forskelligartede forbehold efter anmodning fra Parlamentet i dets tidligere EUF-beslutninger, nemlig i) et tematisk forbehold for de to udestående højrisikoområder tilskud under direkte forvaltning (18 % af det samlede beløb, der blev udbetalt i 2015) og indirekte forvaltning med internationale organisationer, og ii) et særligt forbehold vedrørende fredsfaciliteten for Afrika;
22. noterer sig de foranstaltninger, Kommissionen har truffet vedrørende de to højrisikoområder, og opfordrer Kommissionen til at underrette Parlamentet om gennemførelsen af disse foranstaltninger;
23. opfordrer Kommissionen til at blive ved med at forbedre risikovurderingen af dens aktivitetsbaserede budgettering for i endnu højere grad at sikre et passende niveau af sektoriel sikkerhed; anmoder i denne sammenhæng om, at risikoniveauet og svaghederne ved indirekte forvaltning evalueres;
24. udtrykker bekymring over den risikobetonede karakter af indirekte forvaltning, navnlig på grund af den manglende sporbarhed af midler, når de er udbetalt af Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling til lokale aktører og underleverandører;
25. finder forbedringen af overvågningsværktøjerne med hensyn til at følge resultaterne af eksterne revisioner positiv; ser med tilfredshed på den nye revisionsapplikation og det kvalitetsskema, som Kommissionen har udarbejdet, og tilslutter sig Revisionsrettens anbefaling om forbedring af disse nye værktøjer;
26. glæder sig over, at der for fjerde år i træk blev gennemført en undersøgelse af restfejlfrekvensen, og at denne er ved at blive et centralt redskab i kontrol-, overvågnings- og revisionsstrategien;
27. understreger, at restfejlfrekvensen beregnes ved at trække de flerårige finansielle korrektioner, der er indført på nationalt plan og EU-plan, fra revisionsmyndighedernes årlige fejlprocenter;
28. udtrykker stærk bekymring over, at restfejlfrekvensen i 2015 for afsluttede kontraktlige transaktioner, som indgår i den årlige aktivitetsrapport, blev anslået til 2,2 %, hvilket stadig ligger over væsentlighedstærsklen på 2 % og beløber sig til ca. 174 mio. EUR, herunder 98 mio. EUR for EUF'erne;
29. opfordrer Kommissionen til at fastholde høje metodiske standarder i sin vurdering af restfejlprocenten samt til indgående at overvåge og håndhæve finansielle korrektioner foretaget af medlemsstaterne;
30. gør opmærksom på, at det er nødvendigt at finde balancen mellem absorption, overensstemmelse og resultater, og at dette bør afspejles i forvaltningen af operationerne;
31. glæder sig over nedbringelsen af de anslåede kontrolomkostninger i Kommissionens Generaldirektorat for Internationalt Samarbejde og Udvikling fra 371 mio. EUR i 2014 til 293 mio. EUR i 2015 og tilskynder Kommissionen til yderligere at forbedre omkostningseffektiviteten af generaldirektoratets kontrol og samtidig sikre det lavest mulige fejlniveau;
32. opfordrer Kommissionen til i sine forudgående og efterfølgende evalueringer at integrere værktøjer til forvaltning og resultatvurdering i overensstemmelse med Kommissionens initiativ om et "resultatorienteret budget", som er rettet mod at analysere virkningen af Unionens øvrige eksterne politikker og foranstaltninger på situationen i modtagerlandene;
Risici i forbindelse med en resultatorienteret tilgang til Unionens udviklingssamarbejde
33. anerkender, at Kommissionen har integreret risikoanalyse i forvaltningen af sine eksterne operationer, som gennemføres i komplekse og skrøbelige miljøer med mange former for risici og partnerlande, der befinder sig på forskellige udviklingsniveauer og har forskellige forvaltningsmæssige rammer;
34. peger på behovet for at forbedre anvendelsen af terminologi for langsigtede resultater (output, resultater og virkninger) og vigtigheden af at opstille egentlige, holdbare SMART-mål, inden der træffes beslutning om at finansiere forskellige projekter; fremhæver, at det er nødvendigt at sætte yderligere fokus på formuleringen af "opnåelige og realistiske" mål for at undgå tilfælde, hvor de oprindelige mål er opfyldt af partnerlandene, men uden nævneværdige resultater i udviklingsmæssig henseende; gentager, at sociale og miljømæssige aspekter såvel som de økonomiske aspekter skal tages i betragtning ved vurderingen af udviklingsmålene;
35. mener, at det er nødvendigt at undlade at fokusere på resultatet af budgetgennemførelsen som det eneste forvaltningsmål, da det kan gå ud over princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og opnåelsen af resultater; understreger, at en incitamentsbaseret tilgang, der bygger på en ordning med "positiv konditionalitet", som medfører incitamenter for de støttemodtagere, der klarer sig godt, og strengere kontroller for dårligt fungerende støttemodtagere, bør være knyttet til specifikke og strenge præstationsindikatorer, der muliggør en kvantificerbar tilgang til vurdering af mangler og opfyldte mål;
36. understreger kraftigt, at enhver ordning, der bygger på "positiv konditionalitet", uden undtagelse bør respektere forsigtighedsprincippet;
37. minder om, at regelmæssig overvågning og kortlægning af højrisikofaktorer (eksterne, finansielle og operationelle) og kvantificeringen heraf fra identifikations- til gennemførelsesfasen ikke blot er en forudsætning for en god økonomisk forvaltning og udgiftskvalitet, men også for at sikre troværdigheden, bæredygtigheden og anseelsen for så vidt angår Unionens interventioner; mener, at iværksættelse af aktiviteter og udarbejdelse af risikoprofiler for de enkelte lande også letter udformningen af strategier for hurtig risikoafbødning i tilfælde af, at situationen i et partnerland forværres;
38. fremhæver behovet for regelmæssigt at tilpasse kontrolmiljøet og risikostyringsfunktionerne, så der tages højde for fremkomsten af nye former for støtteinstrumenter og faciliteter, som f.eks. blandet finansiering, trustfonde og finansielle partnerskaber med andre internationale institutioner, og også når modtagerlandene nyder godt af forskellige typer af bistandslevering;
39. mener, at udviklingspartnerlandenes kapacitetsopbygning, forvaltningsrammer og ejerskab medvirker til at afbøde systemiske risici, til at midlerne får mulighed for at nå frem til deres tilsigtede formål, og til at leve op til de tre krav om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, idet der samtidig tages hensyn til miljø, ligestilling og etik; opfordrer i denne henseende Kommissionen til yderligere at undersøge muligheden for og risiciene ved at benytte lokale revisionsfirmaer og lokale tjenesteydelser og til at sikre fuld gennemsigtighed og ansvarlighed;
40. medgiver, at finansforordningen giver støttemodtagerne mulighed for at indgå aftaler med lokale revisionsfirmaer; er imidlertid stærkt bekymret over de mangler i EuropeAids forvaltningsinformationssystem om resultaterne og opfølgningen af eksterne revisioner, som Revisionsretten nævnte i forbindelse med dechargeproceduren for EUF for 2014; opfordrer indtrængende Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling til at indføre et kvalitetsskema til vurdering af pålideligheden af de kontroller, der eksisterer til verificering af revisioner og udgiftskontroller udført af lokale revisionsfirmaer, som er direkte hyret af støttemodtageren, hvis risikoen for en utilstrækkelig kvalitet vurderes at være højere, og revisions- og kontrolrapporterne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om det faktiske arbejde, der er udført, til at gøre det muligt at anvende det nuværende skema effektivt;
Forbedring af EUF-bistandens effektivitet
41. understreger, at det for at vise, at udviklingsbistanden er troværdig - navnlig for så vidt angår de anvendte instrumenter, bistandsleveringsmetoder og midler - er vigtigt, at den valuta for pengene og de resultater, der opnås ved hjælp af denne bistand, kan dokumenteres, men også at der opnås kohærens mellem Unionens eksterne politikker og foranstaltninger og udviklingsbistandens mål, i særdeleshed målene om social udvikling, forsvar af menneskerettighederne og miljøbeskyttelse;
42. minder om, at bistandens effektivitet, partnerlandenes ejerskab over udviklingsresultaterne og tilliden til partnerlandenes forvaltningsrammer er styrende principper, som løbende skal forfines;
43. understreger, at det er afgørende, at implementeringsmetoden for projekterne er tilpasset de mål, der stræbes efter i hvert enkelt tilfælde og hvert enkelt projekt; mener, at der kan opnås bedre resultater for så vidt angår effektivitet ved at støtte projekter, hvis dimensioner er tilpasset de tidligere fastlagte mål, som vil føre til konkrete og påviselige resultater og er rettet mod en bæredygtig udvikling af lokalsamfundene;
44. mener, at en uafhængig forudgående vurdering, der tager de sociale og miljømæssige virkninger af projekter såvel som deres merværdi i betragtning, er af afgørende betydning i forbindelse med infrastrukturprojekter, der finansieres gennem EUF; mener, at afgørelser om finansiering bør være forbundet med en grundig cost-benefit-analyse af projekter, der finansieres, hvis gennemførelsen af dem ikke er miljømæssigt, økonomisk eller socialt kontroversiel;
45. minder om, at undergravning af performanceovervågningen og resultatevalueringen er til skade for målene om offentlig ansvarlighed og om, at de politiske beslutningstagere skal have udtømmende oplysninger; påpeger, at det er uomgængeligt at give Parlamentet et klart overblik over, i hvilket omfang Unionens hovedmål er blevet nået; understreger betydningen af en mere afbalanceret tilgang med mindre fortrolighed og større gennemsigtighed, navnlig for så vidt angår rapporterne om forvaltning af den eksterne bistand;
46. mener, at det er afgørende at vurdere de risici, som er uløseligt forbundet med valget af en bestemt implementeringsmetode, inden Unionen giver tilsagn om økonomiske midler og i forbindelse med overvejelserne om de forventede resultater; mener, at sammensætningen af projekter, både med hensyn til deres emneområde og implementeringsmetode, er afgørende for at sikre EUF-bistandens effektivitet;
47. mener, at der er behov for stærkere støtte til tekniske og administrative ressourcer for at forbedre effektiviteten af EUF-bistanden, navnlig hvad angår reglernes kompleksitet, da finansforordningen for EUF ikke er et selvstændigt dokument og skal anvendes i kombination med andre retskilder, hvilket medfører en betydelig risiko for retsusikkerhed og fejl;
48. mener, at der er behov for en forenkling af reglerne for tildeling af midler for at sikre en bedre udnyttelse af midlerne og forbedre effektiviteten af bistandsleveringen; tilskynder Kommissionen til at iværksætte en forenkling af reglerne for tildeling af midler og til at støtte lokale partnere i implementeringen af projekterne; understreger imidlertid, at forenkling ikke må gennemføres på bekostning af det nuværende system med forudgående og efterfølgende kontrol og tilsyn, som er afgørende for udvidet tilsyn; understreger, at der allerede er vedholdende svagheder i den forudgående kontrol, et område hvor forenkling skal vejes nøje op mod risici; minder Kommissionen om, at den bør lægge vægt på den rette balance mellem en mindre administrativ byrde og effektiv finansiel kontrol, samtidig med at den forenkler reglerne for tildeling af udviklingsmidler;
49. gør gældende, at forenklingen af reglerne for tildeling af midler ikke bør lede bevillinger væk fra målene og principperne i basisretsakterne, og mener, at en eventuel kanalisering gennem trustfonde ikke bør ske på bekostning af EUF og Unionens langsigtede politikker;
Taskforce om "viden, performance og resultater"
50. glæder sig over den første rapport om udvalgte resultater af projekter i forbindelse med iværksættelsen af Unionens internationale samarbejds- og udviklingsresultatramme som et supplerende skridt i Kommissionens tilsagn om at forbedre sin ansvarlighed og udvide sin rapportering om resultater af igangværende operationer; er navnlig interesseret i listen over indikatorer for organisatoriske resultater, som bidrager til at måle og rapportere om de udviklingsmæssige virkninger, resultater og output, som partnerlandene og Kommissionens tjenestegrene har opnået;
51. finder det nyttigt regelmæssigt at medtage denne information i den kommende årlige aktivitetsrapport med henblik på at følge udviklingen i Unionens bidrag til resultater inden for forskellige områder af udviklingssamarbejdet, såsom forvaltning af offentlige finanser, god regeringsførelse eller de løftestangsvirkninger, der opnås gennem blandingsaktiviteter;
Vurdering af de resultater, der opnås af EU-delegationerne
52. glæder sig over fremskridtene med analysen af de samlede resultater, som EU-delegationerne har opnået, på grundlag af de resultater, der er fremlagt om centrale præstationsindikatorer i forhold til målene, for så vidt angår effektiviteten af de eksisterende interne kontrolsystemer og revisionssystemer, samt om den effektive forvaltning af operationer og midler for 2015;
53. efterlyser et højere ambitionsniveau i strategien for, forvaltningen af og ansvarliggørelsen i forbindelse med EUF-midler; understreger, at der er mulighed for at optimere alle EUF-aktiviteters modstandsdygtighed ved at styrke kriterierne for økonomisk og finansiel effektivitet og ved at identificere produktivitets- og effektivitetsgevinster, der afspejles i forvaltningsresultaterne; mener, at udarbejdelse af behovsvurderinger er et effektivt indledende skridt på vejen mod at sikre EU-midlernes effektivitet i dens sidste ende;
54. anerkender den store betydning af de oplysninger, der er indberettet i de 86 rapporter om forvaltning af bistanden til tredjelande for den erklæring, som Kommissionen afgiver om forvaltningen af bistanden til tredjelande, og for de positive tendenser med hensyn til angår delegationernes resultater, idet målene blev nået for 20 ud af 24 centrale præstationsindikatorer i forhold til 15 i 2014;
55. beklager imidlertid, at ni ud af 86 delegationer ikke nåede benchmarket på 60 % af deres centrale præstationsindikatorer; opfordrer Kommissionens tjenestegrene til nøje at overvåge de delegationer, som først for nylig har nået 60 %-målet eller som ligger lige over 60 %-målet, med henblik på at forbedre og konsolidere delegationernes tendensanalyse;
56. opfordrer Kommissionens tjenestegrene til både at opdatere definitionen af centrale præstationsindikatorer og de tilhørende vurderingsmetoder regelmæssigt og til at videreudvikle risikovurderingen heraf, navnlig gennem fastlæggelse af risikoprofiler (a priori- eller outputrisici) for projekterne i hver af delegationernes portefølje, med henblik på bedre at kunne udvælge udelukkende implementerbare projekter allerede på et tidligt tidspunkt; opfordrer kraftigt til en mere omfattende forudgående risikovurdering, således at kun de mest implementerbare projekter udvælges;
57. anmoder Kommissionen om at udvikle en typemæssig klassifikation af årsagerne til de blokeringer og vanskeligheder, man er stødt på ved implementeringen af projekter, for straks at kunne indkredse de mest hensigtsmæssige og korrigerende foranstaltninger;
58. finder det afgørende, at delegationscheferne fortsat konstant gøres opmærksom på deres centrale rolle i den overordnede styrkelse af sikkerheden og i deres forvaltning af operationerne, navnlig hvad angår vægtningen af de forskellige komponenter, der med stor sandsynlighed vil udløse afgivelse af et forbehold;
59. påpeger endnu en gang på det kraftigste, at det er nødvendigt i udstrakt grad at styrke ansvarligheden på de EU-delegationer, der er bemandet med personale fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten); mener, at dette bør gøres i tillæg til de rapporter om forvaltning af bistanden til tredjelande, som udarbejdes og underskrives af EU-delegationscheferne;
60. er af den opfattelse, at EU-delegationscheferne bør mindes om deres opgaver og deres forvaltnings- og tilsynsansvar, og at de ikke blot skal koncentrere sig om den politiske del af deres opgaver;
61. opfordrer Kommissionen til straks at rapportere om de særlige afbødende foranstaltninger, der er truffet, når et projekt har været klassificeret som "rødt" tre år i træk i forbindelse med central præstationsindikator nr. 5 (dvs. procentdelen af projekter med et rødt trafiklys ud for "fremskridt med implementeringen") og central præstationsindikator nr. 6 (dvs. procentdelen af projekter med et rødt trafiklys ud for "opnåelse af resultater") for hurtigt at kunne genoverveje de oprindelige programmeringsmål, omfordele disponible midler til mere passende projekter og bistandsbehov eller sågar overveje eventuelt at stoppe projektet;
62. erkender de diplomatiske konsekvenser af at standse finansieringen af projekter og standse direkte budgetstøttebetalinger, men understreger kraftigt, hvor vigtigt det er at beskytte Unionens finansielle interesser;
63. opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge særlig vægt på overvågning af de operationer, der gennemføres i samarbejde med internationale organisationer som f.eks. FN og dets underorganisationer, på de gamle uindfriede forpligtelser, navnlig inden for rammerne af EUF, og på pålideligheden af data og værdier fra det fælles Relexinformationssystem, som anvendes til udarbejdelse af rapporter om forvaltningen af bistanden;
64. fremhæver, at de samlede midler fra den 8., 9., 10. og 11. EUF beløber sig til 76,88 mia. EUR, hvoraf 41,98 mia. EUR er angivet som betalinger; er stærkt bekymret over, at uindfriede forpligtelser beløber sig til 11,61 mia. EUR, og at den disponible saldo ved udgangen af 2015 beløber sig til 23,27 mia. EUR[33];
Resultatorienteret overvågning
65. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er en reel sammenhæng mellem evalueringer og politikudformning, ved at der i beslutningsprocessen tages højde for alle de indhøstede erfaringer; anmoder Kommissionen om både at afsætte tilstrækkelig ledelseskapacitet til de forskellige evalueringsaktiviteter og sikre, at EuropeAid's systemer til evaluering og resultatorienteret overvågning er pålidelige;
66. minder om, at der som led i Kommissionens forpligtelse til kvalitetssikring bør gives ekstern, objektiv og upartisk feedback på resultaterne af Kommissionens bistandsprojekter og -programmer; betragter resultaterne af evalueringerne som centrale elementer, der skal indgå i politikken og den politiske revisionsproces og bidrage til at justere de strategiske politiske mål og forbedre den overordnede kohærens med andre EU-politikker; finder det tilrådeligt at sikre, at projekter, der finansieres, underkastes en sidste vurdering ved en uafhængig efterfølgende analyse;
67. mener, at investering i analyse og opsamling af resultater og dokumentation fra forskellige former for evaluering ikke kun hjælper Kommissionen med at få et overordnet billede af tendenserne, men også giver mulighed for at tage ved lære af erfaringer, som i sidste ende styrker effektiviteten af evalueringsprocesserne og samtidig tilvejebringer et bedre evidensgrundlag for beslutningstagningen og politikudformningen;
68. mener, at deling af viden på alle måder og med alle instrumenter er afgørende for udviklingen, ikke blot af en evalueringskultur, men først og fremmest af en effektiv resultatkultur;
Budgetstøtteaktiviteter
69. bemærker, at der i 2015 blev afsat 1,26644 mio. EUR ud af de 5,746 mio. i samlede betalinger (eller 22 %) til budgetstøtte;
70. mener, at budgetstøtte er en bistandsform, der er tilpasset udviklingsbistandens særegenhed, som fremmer ejerskab i modtagerlandene og bistandseffektivitet, og som har vist konkrete resultater med hensyn til at nå målene for udviklingspolitikken; bemærker dog, at budgetstøtte indebærer en risiko for de overførte midler (fiduciary risk) og kan medføre usikkerhed om resultater og performance; opfordrer Kommissionen til at sikre, at udviklingsbistanden udnyttes godt gennem budgetstøtte, navnlig ved at tilbyde støttemodtagerne skræddersyet undervisning og teknisk bistand;
71. ser med tilfredshed på Kommissionens årsrapport om budgetstøtte for 2016, hvori de centrale præstationsindikatorer for 2015 evalueres i alle Unionens budgetstøttelande; tilskynder Kommissionen til at tage resultaterne af denne rapport med i den kommende årlige aktivitetsrapport;
72. minder om, at det er nødvendigt hele tiden at respektere de fire støtteberettigelseskriterier i fasen forud for aftaleindgåelsen, udviklingen i de fastlagte mål og de aftalte forventede resultater i forbindelse med kontrol af budgetstøtten;
73. understreger, at budgetstøttens bidrag til at opnå de ønskede resultater på udviklingsområdet klart skal påvises, og at dens anvendelse skal gøres betinget af en forbedring af forvaltningen af de offentlige finanser og af demokratisk kontrol og ansvarlighed samt fuld gennemsigtighed over for de nationale parlamenter og borgerne i modtagerlandene; mener, at det bør være en prioritet at knytte denne støtte til effektiv korruptionsbekæmpelse i lande, der nyder godt af budgetstøtte;
74. anser kriterier om udbetalingsperformance for at være et centralt element i forvaltningen af budgetstøtteaktiviteter såvel som i en uddybet politisk dialog og politikdialog;
75. mener, at det er nødvendigt at styrke den politiske dialog og politikdialogen, konditionaliteten for udviklingsbistanden og den logiske planlægningsmatrix for at sikre sammenhæng mellem beslutningerne og forudsætningerne for betalinger ved udtrykkeligt at knytte betalingerne til opnåelsen af resultater, de fastsatte mål og de på forhånd fastlagte præstationsindikatorer; opfordrer Kommissionens tjenestegrene til at konsolidere deres tilsynsrammer yderligere med henblik herpå; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge og rapportere mere systematisk om performance og resultater;
76. opfordrer Kommissionen til at rapportere regelmæssigt om gennemførelsen af Addis-skatteinitiativet, som blev lanceret i 2015, navnlig om de foranstaltninger, der er iværksat for at tackle skatteundgåelse, skatteunddragelse og ulovlige finansstrømme; mener endvidere, at forvaltningseffektivitet og forvaltning af offentlige finanser, korruption og svindel er de vigtigste risikodimensioner, som bør kontrolleres løbende og omhyggeligt;
Udvikling af tilsynsdimensionen i forbindelse med trustfonde og blandingsinstrumenter
77. erkender rationalet i at udvikle øremærkede trustfonde som instrumenter til sammenlægning af finansielle midler fra forskellige aktører med henblik på at øge fleksibiliteten og fremskynde Unionens reaktion på globale internationale problemer, store kriser eller nødsituationer; mener ikke desto mindre, at små projekter med klart fastlagte mål, operatører og målgrupper, som skaber konkrete resultater og forholder sig til en langsigtet strategi, også kan deltage effektivt i Unionens indsats over for disse udfordringer;
78. mener, at der bør tages behørigt højde for alle nye udviklingsredskabers kohærens og komplementaritet med EUF'erne, navnlig hvad angår bistandens virkninger og forvaltnings- og administrationsomkostningerne i forhold til de samlede bidrag; opfordrer Kommissionen til at sikre, at disse nye udviklingsredskaber altid er i overensstemmelse med Unionens overordnede strategi og udviklingspolitiske mål;
79. udtrykker bekymring over mangfoldigheden af trustfonde og blandingsplatforme, der finansieres af medlemsstaterne med betydelige beløb, men som ikke er en del af Unionens budget; fremhæver kraftigt de mulige problemer med hensyn til forvaltning, effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed; advarer Kommissionen om risikoen ved outsourcing og risikoen for, at de udviklingspolitiske mål bliver udvandet; opfordrer Den Europæiske Revisionsret til at medvirke til at vurdere risiciene, forbedre den generelle gennemsigtighed og ansvarlighed og sammenligne effektiviteten af investeringer foretaget gennem trustfonde med dem, der foretages gennem direkte eller indirekte forvaltning af EUF;
80. bemærker, at trustfondene var en del af en ad hoc-reaktion, som viser, at EUF, EU-budgettet og den flerårige finansielle ramme ikke har de ressourcer og den fleksibilitet, der er nødvendige for en hurtig og omfattende indsats i tilfælde af større kriser; mener, at der er behov for mere tid for at påvise deres effektivitet;
81. anerkender oprettelsen af EU's nødtrustfond for Afrika (EUTF), men beklager, at der ikke blev gennemført en forudgående høring af Parlamentet, selv om Parlamentet har øgede tilsynsbeføjelser over programmeringen af EUF på grundlag af et politisk tilsagn fra Kommissionens side; bemærker, at 57 % af det første beløb, som medlemsstaterne og andre donorer (Schweiz og Norge) har givet tilsagn om, er blevet indbetalt til EUTF (dvs. 47,142 mio. EUR); bemærker, at 1,4 mia. EUR fra EUF-reserven vil blive anvendt til EUTF, og at medlemsstaternes samlede økonomiske tilsagn kun udgør 81,492 mio. EUR (dvs. 4,3 % af de planlagte 1,8 mia. EUR); bemærker, at Bêkoutrustfonden i modsætning hertil har fået tilsagn om og indbetalt 34,925 mio. EUR;
82. opfordrer Kommissionen til at indføre omfattende kontrolmekanismer til at sikre politisk kontrol, navnlig fra Parlamentets side, med forvaltningen, styringen og gennemførelsen af disse nye instrumenter inden for rammerne af dechargeproceduren; finder det vigtigt, at der udvikles særlige tilsynsstrategier for disse instrumenter med specifikke overordnede mål, delmål og revisioner;
83. er stærkt bekymret over, at målene ikke er tilstrækkeligt specifikke, og manglen på bindende indikatorer og målbare delmål med henblik på at vurdere trustfondenes resultater; anmoder om, at performanceovervågningsordninger (eller resultatskemaer eller -rammer) i forbindelse med planlagte foranstaltninger styrkes yderligere, så de omfatter mellem- og langsigtede mål, der er fuldt ud i overensstemmelse med EU's politikmål;
84. er navnlig interesseret i at modtage information om, hvilke grader af løftestangseffekt der opnås med de eksisterende blandingsfaciliteter, med særligt fokus på merværdien og komplementariteten i forhold til mere traditionel EU-bistand;
Styrkelse af rammerne for samarbejde med internationale organisationer
85. bemærker, at EUF-interventioner implementeret gennem indirekte forvaltning med internationale organisationer og udviklingsorganer beløb sig til 810 mio. EUR, heraf 347 mio. EUR gennem FN;
86. anerkender merværdien af samarbejdet med internationale organisationer under visse særlige omstændigheder; påpeger imidlertid de tilbagevendende svagheder, såsom niveauet af finansielle fejl, der påvirker fejlfrekvensen, svaghederne i rapporteringen, problemet med ejerskab over resultaterne og som følge heraf Unionens manglende synlighed som donor og behovet for at harmonisere forventningerne med hensyn til resultatorientering og valuta for pengene;
87. opfordrer, navnlig hvad angår samfinansierede initiativer og multidonorinitiativer, Kommissionen eller de internationale institutioner til at:
i) vurdere og planlægge den fremtidige nytteværdi af et projekt og måden, hvorpå de enkelte partnere bidrager til at nå de endelige resultater og de mere overordnede virkninger for at undgå spørgsmål om ejerskab over resultaterne, dvs. hvilken del af resultaterne, der kan tilskrives Unionens finansiering eller andre donorers interventioner
ii) forene deres forvaltningsrammer med dem, Unionen anvender, især ved at forbedre deres risikostyringsmetoder; mener, at midlernes ombyttelighed bør overvåges nøje på grund af den høje risiko for de overførte midler
iii) forbedre de samarbejdsmodeller, der anvendes med alle internationale organisationer, for navnlig at sikre en mere omhyggelig kontrol med forvaltningsomkostningerne
iv) sikre kohærens mellem projekter, der implementeres inden for en samarbejdsramme med internationale organisationer, og Unionens foranstaltninger og politikker som helhed;
Forvaltningen af fredsfaciliteten for Afrika
88. bemærker, at fredsfaciliteten for Afrika (APF) er det finansielle EU-instrument, som er udformet med henblik på at støtte samarbejde med Afrika inden for området fred og sikkerhed med i alt 901,2 mio. EUR forpligtet i 2015, kontrakter for 600 mio. EUR og et samlet beløb udbetalt under 11. EUF; noterer sig, at omkring 90 % af APF-midlerne forvaltes gennem aftaler, der er indgået med Kommissionen for Den Afrikanske Union, som er Den Afrikanske Unions udøvende organ;
89. bemærker, at Kommissionen ikke har tillid til gennemførelsen af fredsfaciliteten for Afrika, som har været operationel i årevis; er i denne sammenhæng overrasket over Kommissionens forslag om at omdirigere endnu flere udviklingsmidler til sikkerhedsaktioner i Afrika; understreger desuden, at finansiering af fredsfaciliteten for Afrika med midler fra EUF i 15 år har været en midlertidig løsning; understreger, at udviklingsfinansiering i alle disse år har ydet et meget vigtigt bidrag til sikkerhedspolitikker i Afrika, mens Unionens sikkerhedsudgifter til udviklingspolitiske mål er ikke-eksisterende;
90. beklager, at kontrolsystemerne for forvaltningen og den operationelle overvågning af APF ikke var tilstrækkeligt effektive til at beskytte EUF'erne mod ulovlige og regelstridige udgifter, og at gennemførelsen af afbødende foranstaltninger var utilstrækkelig til at rette op på de institutionelle svagheder, der var identificeret; beklager også svaghederne i overvågnings- og rapporteringssystemerne for de finansierede APF-aktiviteter;
91. giver udtryk for bekymring over, at der ikke blev taget hensyn til resultaterne af de søjlevurderinger, der er gennemført i overensstemmelse med kravene i finansforordningen, nemlig hvad angår den manglende overholdelse af regnskabs-, udbuds- og videredelegeringsprocedurerne; beklager, at der ikke blev truffet korrigerende foranstaltninger hurtigere;
92. anmoder Kommissionen om at tilrette forvaltningen, koordineringen og de involverede aktørers (dvs. Kommissionens tjenestegrenes, EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes) respektive ansvar i forbindelse med overvågningen af APF-midlerne og rapportere om dens igangværende projekter;
93. anmoder Kommissionen om på et senere tidspunkt at rapportere til Parlamentet om de korrigerende foranstaltninger, inddrivelsesgraden og forbedringerne i APF's forvaltning af midler;
Samarbejde med OLT'erne
94. anerkender, at EUF hovedsageligt fokuserer på afrikanske lande og mener, at OLT'erne ikke bør tilsidesættes for så vidt angår politiske mål; opfordrer Kommissionen til at gennemføre flere synergier med Unionens interne og tværgående politikker med konkret OLT-deltagelse;
95. mener, at der bør sættes fokus på bistandsperformance og virkningerne af udviklingspolitikken, men også af andre europæiske og internationale politikker på lande, der ligger i samme geografiske område som OLT'er; opfordrer til, at der rettes særlig opmærksomhed mod den særlige situation i Mayotte som følge af den ændrede status fra OLT i 2014 til en region i den yderste periferi;
96. opfordrer Kommissionen til at sikre, at finansieringen gavner alle OLT'er på en fair og lige måde; opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte OLT'ernes forvaltninger i forbindelse med gennemførelsen af EUF-projekter, navnlig gennem uddannelse og teknisk bistand;
97. minder om OLT'ernes geografiske karakteristika; opfordrer Kommissionen til bedre at integrere målrettede præstationsindikatorer for finansiering i de oversøiske lande og territorier; opfordrer endvidere Kommissionen til som et led i udvidelsen af den forberedende foranstaltning inden for BEST-ordningen (frivillig ordning for biodiversitet og økosystemtjenester i de europæiske oversøiske territorier) at foreslå indførelse af en permanent mekanisme til beskyttelse af biodiversiteten, udvikle økosystemtjenester og bekæmpe virkningerne af klimaforandringerne i EU's oversøiske lande og territorier;
98. opfordrer endnu en gang Kommissionen til inden 2020 at oprette et særligt finansieringsinstrument for OLT'er i betragtning af deres særlige status og deres medlemskab af den europæiske familie; EUF's reaktion på presserende globale udfordringer
Migrationsproblematikken og udviklingsbistanden
99. minder om, at det primære mål for Unionens udviklingspolitik er at nedbringe og i sidste ende udrydde fattigdom, og at EUF hidtil har gjort fremskridt i AVS-lande og OLT'er; mener, at vellykkede udviklings- og migrationsproblematikker er indbyrdes forbundne, eftersom migration kan skyldes sociale og økonomiske svagheder, og fordi modvirkningen af de grundlæggende årsager til migration kan spores tilbage til målrettet udviklingsbistand;
100. bemærker den nylige vedtagelse af Unionens globale strategi med henblik på at opnå bæredygtig udvikling senest i 2030, som yderligere konsoliderer forbindelsen mellem udvikling og migration og placerer migration og sikkerhed i den nye ramme for udvikling og samarbejde;
101. minder om Parlamentets holdning til en holistisk tilgang til migration baseret på en ny politiksammensætning, herunder en styrkelse af sammenhængen mellem migration og udvikling ved at tackle de grundlæggende årsager til migration, men gør sig samtidig til fortaler for en ændring af måderne, hvorpå reaktionen på migrationskrisen finansieres;
102. anerkender, at Unionen har øget støtten til reformer i sikkerhedssektoren; mener imidlertid, at Kommissionen bør sikre, at midlerne ikke kanaliseres over til fremme af sikkerhed uden en parallel styrkelse af støtten til demokratiske reformer;
103. mener, at migrationskrisens omfang har givet anledning til et øget behov for en hurtigere og mere effektiv reaktion og ydelse af bistand; mener, at det er nyttigt at udvikle en passende sektorkode for "migration" i OECD's Komité for Udviklingsbistand for at indarbejde migration bedre i udviklingsdagsordenen for at lette registreringen og anvendelsen af midler og for bedre at kunne spore og overvåge de beløb, der anvendes målrettet på bekæmpelse af de grundlæggende årsager til migration;
104. glæder sig over den planlagte iværksættelse af en plan for eksterne investeringer i Afrika ud fra samme model som Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer med henblik på at tackle specifikke investeringsmæssige flaskehalse; betragter dette som et af de mest egnede og effektive værktøjer til at nå Parlamentets langsigtede mål om at give borgerne passende levevilkår og dermed også tackle de grundlæggende årsager til den alt for store migration fra Afrika;
105. anerkender, at EUF-midlerne bidrager til at tackle de grundlæggende årsager til den aktuelle flygtninge- og migrationskrise; understreger, at midlerne fra EUF ikke må misbruges til andre formål end dem, der er fastsat i bestemmelserne, f.eks. til sikkerhedskontrol ved grænserne og effektive tilbagesendelsesforanstaltninger; opfordrer Kommissionen til at engagere sig konstruktivt i at opnå synergier mellem EU-budgettet, EUF og det bilaterale samarbejde med henblik på at tage fat på spørgsmål vedrørende forebyggelse af migrationskriser;
106. opfordrer til, at man løbende forbedrer den strategiske forståelse af og rammen for Unionens eksterne migrationspolitikker og politiske løsningsmodeller sammen med centrale aktører for at sikre klarhed og en koordineret og sammenhængende mobilisering af de eksterne migrationsmekanismer på kort, mellemlang og lang sigt, inden for eller uden for Unionens budgetrammer;
107. mener, at der er et afgørende behov for at forene kravet om bedre resultater med tilgængeligheden af tilstrækkelige midler for at sikre et højt ambitionsniveau i forbindelse med udformningen af Unionens samlede og holdbare reaktion på de nuværende og fremtidige udfordringer, som er fulgt med migrationskrisen; er af den opfattelse, at Unionens udgifter til ekstern migration skal udbetales mere effektivt, og at de skal opfylde kriterier om "merværdi" med henblik på at tilvejebringe passende levevilkår for folk i deres oprindelseslande og andre AVS-lande;
108. opfordrer alle de vigtigste aktører til at tænke over og reagere hensigtsmæssigt på balancen mellem fleksibilitet i interventionerne, midlernes komplementaritet, niveauet af midler og den nødvendige løftestangseffekt samt de potentielle synergier og den samlede komplementaritet af Unionens interventioner;
109. mener, at den eksisterende opsplitning af instrumenter med deres egne specifikke og ikke indbyrdes forbundne mål udgør en hindring for den parlamentariske kontrol med den måde, hvorpå midlerne anvendes, og for fastlæggelsen af ansvar, hvilket gør det vanskeligt klart at fastsætte størrelsen af de finansielle beløb, der reelt anvendes til at støtte eksterne foranstaltninger i forbindelse med migration; beklager, at dette fører til manglende effektivitet, gennemsigtighed og ansvarlighed; mener, at det er nødvendigt at refokusere anvendelsesmulighederne for eksisterende politiske instrumenter med en klar og fornyet målstruktur for at øge deres samlede effektivitet og synlighed;
110. mener i denne forbindelse, at der bør drages behørig omsorg for, at bistanden målrettes hensigtsmæssigt til forskellige eksterne migrationsproblematikker, der er under udvikling, samtidig med at der sikres et tilstrækkeligt tilsyn med de udbetalte midler for at undgå risikoen for misbrug af midler og dobbeltfinansiering, og idet det sikres, at andre AVS-lande fortsat får gavn af EUF-bistand;
111. mener, at klimaforandringer og udfordringerne i forbindelse hermed samt migration og udvikling er nært forbundet med hinanden; opfordrer til en bedre forståelse af denne sammenhæng i forbindelse med tildelingen af udviklingsbistand og i de udviklingspolitiske mål; opfordrer Kommissionen og EIB til at undgå blot at forhøje de midler, der anvendes til at tackle migrationsrelaterede problemer uden hensyntagen til projekter, som tilsigter en tilpasning til klimaforandringerne og andre udviklingsprojekter;
Bidrag fra EIB
112. bemærker, at der i 2015 blev bevilget 936 mio. EUR til AVS-lande og OLT'er til projekter, der blev implementeret i 15 lande og 6 regionale grupperinger;
113. støtter de overordnede mål i AVS-investeringsfacilitetens ramme, dvs. støtte til den lokale private sektor og udvikling af beskæftigelse og socialøkonomisk infrastruktur, som er gunstig for bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt plan, såvel som udviklingen af den private sektor og central infrastruktur under EU-trustfonden for Infrastrukturer i Afrika;
114. glæder sig over EIB's bestræbelser på at bidrage til en EU-indsats i forbindelse med kritiske internationale spørgsmål, navnlig gennem EIB's AVS-migrationspakke og initiativet med henblik på økonomisk modstandsdygtighed, der støtter Unionen og dens partnerlande i at tackle socioøkonomiske udfordringer, som bidrager til migration, og bebuder planen for eksterne investeringer; fremfører imidlertid den vedvarende udfordring ved en passende politisk og demokratisk kontrol med EIB's aktiviteter;
115. anmoder EIB om at insistere på og prioritere investeringernes langsigtede virkning og deres bidrag til bæredygtig udvikling for så vidt angår alle de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter;
116. tilskynder EIB til yderligere at støtte udviklingen af den lokale private sektor som en central drivkraft for bæredygtighed, at støtte grundlæggende social og økonomisk infrastruktur, der er af umiddelbar interesse for støttemodtagerne, og at søge efter nye lokale og regionale partnere inden for det specifikke område mikrofinansiering; opfordrer EIB til at øge komplementariteten med en bedre begrundelse for anvendelsen af midlerne;
117. opfordrer EIB til at sikre, at igangværende projekter overvåges regelmæssigt, og at de oprindelige mål og kriterier rent faktisk opfyldes i projektets levetid; mener, at EIB bør tage højde for et projekts mulige udvikling og for dets mål;
118. glæder sig over den anden rapport fra EIB i 2015 om resultaterne af dens eksterne operationer og EIB's anvendelse af vurderingsrammen med tre søjler (3PA) og rammen for resultatmåling (REM) i forbindelse med den forudgående vurdering af investeringsprojekters forventede resultater;
119. mener, at rammerne for at måle investeringsfacilitetens resultater og performance bør måle indvirkningen på udviklingen i forbindelse med samtlige projekter; understreger vigtigheden af at sigte mod de samme målsætninger og strategier, som er indeholdt i Unionens udviklingspolitikker; opfordrer EIB til i højere grad at bringe sine aktiviteter i overensstemmelse med Unionens udviklingspolitiske mål;
120. opfordrer til, at der foretages en systematisk offentliggørelse af AVS-investeringsfacilitetens låneaftaler, og til at øge gennemsigtigheden for så vidt angår adgangen til bestyrelsens beslutninger og styringsdokumenter;
121. betragter revisionen af AVS-investeringsfaciliteten som et eksempel på god praksis med hensyn til samarbejdet mellem Parlamentet og Revisionsretten, herunder deres samarbejde i kontrolmæssig henseende; beklager imidlertid, at projekter implementeret i og midler bevilget til OLT'er ikke er omfattet af revisionen; beklager dybt, at investeringsfaciliteten ikke er omfattet af Revisionsrettens revision med henblik på den årlige revisionserklæring og ikke er genstand for Parlamentets dechargeprocedure;
Frem imod en aftale for perioden efter Cotonouaftalen (post-Cotonou-aftalen)
122. anerkender de resultater, der hidtil er opnået med EUF, men mener, at man bør overveje nye muligheder for at tage højde for forandringerne med hensyn til AVS-landenes og OLT'ernes situation og med hensyn til udviklingen af nye mål for bæredygtighed, navnlig sammenkoblingen mellem fred, humanitær bistand, klimaforandringer og de hermed forbundne udfordringer, tab af biodiversitet samt migration;
123. glæder sig over den fælles meddelelse til Parlamentet og Rådet om "Et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet", som blev offentliggjort af Kommissionen i november 2016, og opfordrer til yderligere drøftelser mellem EU-institutionerne om de fremtidige forbindelser mellem EU og AVS;
124. bemærker, at selv om Kommissionen har foreslået betydelige forenklinger af finansforordningen vedrørende det almindelige budget, reguleres hver EUF stadig ved hjælp af sin egen finansforordning; mener, at en enkelt finansforordning vil reducere kompleksiteten i forbindelse med forvaltningen og gennemførelsen af de forskellige EUF'er; understreger endvidere, at Parlamentet længe har efterlyst en integration af EUF i Unionens budget;
125. mener, at der i post-Cotonou-aftalen bør sikres større kohærens mellem udviklingsmålene og alle Unionens eksterne politikker, og at elementer som bekæmpelse af ulighed og foranstaltninger med henblik på bæredygtig udvikling bør være centrale;
126. forventer at blive fuldt ud informeret og hørt om midtvejsrevisionen af den 11. EUF, som forventes at tage hensyn til 2030-dagsordenen og en ny europæisk konsensus om udvikling, men som også fuldt ud bør overholde principperne for udviklingseffektivitet, som blev bekræftet af det globale partnerskab på forummet på højt plan i Nairobi, navnlig modtagerlandenes ejerskab af prioriteter;
127. henstiller, at post-Cotonou-aftalen rækker ud over rent økonomiske spørgsmål og fremmer en reel politisk dialog; minder om, at politisk dialog er en af nøglerne til at sikre bistandsresultater og -effektivitet;
128. mener, at post-Cotonou-aftalen bør fremme styrkelse og inddragelse af lokalsamfundene og civilsamfundet som helhed, navnlig gennem indførelse af lokale partnerskabsaftaler, for at sikre en ordentlig projektimplementering på lokalt plan, især inden for rammerne af indirekte forvaltning;
129. opfordrer til, at man erkender indvirkningen af klimaforandringer og de hermed forbundne udfordringer og tab af biodiversitet på alle udviklingsfaktorer; mener, at post-Cotonou-aftalen i højere grad bør være fokuseret på en bæredygtig udvikling i modtagerlandene, og navnlig på spørgsmålet om energiuafhængighed;
130. opfordrer Kommissionen til at anerkende og yderligere udvikle ø-dimensionen i udviklingspolitikken og til at oprette et særligt instrument for små østater, der er udviklingslande, som giver mulighed for en bedre tildeling af midler, bedre resultater og en tilpasset kontrol;
131. foreslår, at Kommissionen kommer med en forhåndsvurdering, og at den rapporterer mere systematisk om udviklingspolitikkens indvirkning på lande og regioner i samme geografiske område for at give mulighed for flere synergier mellem de midler, der er til rådighed i disse regioner;
132. gentager Parlamentets mangeårige støtte til, at EUF'erne opføres på budgettet, for at øge den demokratiske kontrol og ansvarlighed og forbedre effektiviteten, gennemsigtigheden og synligheden i forbindelse med anvendelsen af EUF'erne; understreger desuden, at opførelse på budgettet ville mindske transaktionsomkostningerne og forenkle rapporterings- og regnskabskravene, idet der i så fald kun ville være ét sæt administrative regler og beslutningsstrukturer;
Opfølgning på Parlamentets beslutninger
133. opfordrer Revisionsretten til i dens næste årsberetning at medtage en gennemgang af opfølgningen på Parlamentets henstillinger i Parlamentets årlige dechargebetænkning.
6.3.2017
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
til Budgetkontroludvalget
om decharge for gennemførelsen af budgettet for 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond for regnskabsåret 2015
( 2016/2202(DEC) )
Ordfører for udtalelse: Paul Rübig
FORSLAG
Udviklingsudvalget opfordrer Budgetkontroludvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. beklager, at Den Europæiske Revisionsret igen ikke var i stand til at afgive en positiv revisionserklæring om udgifterne i Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) i 2015; fremhæver den forholdsvis høje fejlprocent på 5,8 %, hvis udgifter, der ikke er behæftet med fejl som f.eks. budgetstøtte og betalinger til internationale organisationer, udelades; bemærker, at denne fejlprocent er væsentligt højere end den fejlprocent for udgifterne til Et globalt Europa fra Unionens budget, og anmoder Kommissionen om at redegøre for dette;
2. glæder sig principielt over de konkrete bestræbelser på at samle nye midler på en hurtig måde og til at stræbe efter løftestangseffekter med henblik på at bekæmpe de underliggende årsager til migration; beklager imidlertid, at der ikke var nogen forudgående høring af Parlamentet i forbindelse med oprettelsen af EU's Nødtrustfond for Afrika (EUTF), selv om Parlamentet har styrket kontrollen med EUF's programmering baseret på en politisk forpligtelse fra Kommissionens side; bemærker, at Kommissionen havde meddelt, at den samlet havde afsat 1,5 mia. EUR fra den 11. EUF til EUTF, mens andre donorer havde givet tilsagn om 81,5 mio. EUR; beklager, at den i midten af november 2016 kun havde betalt et beløb på 47,14 mio. EUR; opfordrer til en mere effektiv indsats for at forbedre gennemsigtigheden af beslutninger og ansvarlighed med hensyn til EUTF's projekter og understreger, at der stadig mangler et passende format for regelmæssig høring af Parlamentet, og at der ikke er truffet nogen foranstaltninger i denne henseende; minder om, at fonden er udformet til at håndtere grundlæggende årsager til destabilisering, tvangsfordrivelse og irregulær migration ved at fremme større modstandsdygtighed, økonomiske afsætningsmuligheder, lige muligheder, sikkerhed og udvikling;
3. understreger den afgørende betydning af en effektiv EU-udviklingspolitik med internationalt aftalte principper for udviklingseffektivitet, som Unionen forpligter sig til, f.eks. ejerskab, ubunden bistand, gensidigt aftalte betingelser, tilpasning til modtagerlandenes prioriteter;
4. bemærker, at Kommissionen ikke har tillid til gennemførelsen af fredsfaciliteten for Afrika, som har været operationel i årevis; er i denne sammenhæng overrasket over Kommissionens forslag om at omdirigere endnu flere udviklingsmidler til sikkerhedsaktioner i Afrika; understreger desuden, at finansiering af fredsfaciliteten for Afrika med midler fra EUF i 15 år har været en midlertidig løsning; understreger, at udviklingsfinansiering i alle disse år har ydet et meget vigtigt bidrag til sikkerhedspolitikker i Afrika, mens Unionens sikkerhedsudgifter til udviklingspolitiske mål er ikke-eksisterende;
5. bemærker, at selv om Kommissionen har foreslået betydelige forenklinger af finansforordningen vedrørende det almindelige budget, reguleres hver EUF stadig ved hjælp af sin egen finansforordning; mener, at en enkelt finansforordning vil reducere kompleksiteten i forbindelse med forvaltningen og gennemførelsen af de forskellige EUF'er; understreger endvidere, at Parlamentet længe har efterlyst en integration af EUF i Unionens budget;
6. støtter anvendelsen af budgetstøtte, men understreger, at bidraget til at opnå de ønskede resultater på udviklingsområdet klart skal overvåges, og dens anvendelse skal gøres betinget af en forbedring af forvaltningen af de offentlige finanser, en effektiv bekæmpelse af korruption og demokratisk kontrol og ansvarlighed samt fuld gennemsigtighed over for de nationale parlamenter og borgerne i modtagerlandene;
7. opfordrer Kommissionen til at indarbejde en incitamentsbaseret tilgang til udvikling ved at indføre "mere for mere"-princippet og anvende den europæiske naboskabspolitik som et eksempel; mener, at desto flere og hurtigere fremskridt et land gør i indsatsen for at gennemføre interne reformer til opbygning og konsolidering af de demokratiske institutioner, respekt for menneskerettighederne og retsstatsprincippet, jo mere støtte bør det modtage fra Unionen; understreger, at denne tilgang med "positiv konditionalitet" med hovedvægt på finansiering af mindre projekter for landdistrikterne kan bidrage til en reel forandring og sikre, at EU-skatteborgernes penge bruges på en mere bæredygtig måde;
8. forventer at blive fuldt ud informeret og hørt om midtvejsrevisionen af den 11. EUF, som forventes at tage hensyn til 2030-dagsordenen og en ny europæisk konsensus om udvikling, men som også fuldt ud bør overholde principperne for udviklingseffektivitet, som blev bekræftet af det globale partnerskab på forummet på højt plan i Nairobi, navnlig modtagerlandenes ejerskab af prioriteter.
9. opfordrer endnu en gang Kommissionen til inden 2020 at oprette et særligt finansieringsinstrument for de oversøiske lande og territorier i betragtning af deres særlige status og deres medlemskab af den europæiske familie.
RESULTAT AF ENDELIG AFSTEMNING I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 28.2.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 18 5 0 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Nirj Deva, Raymond Finch, Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Maria Heubuch, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Stelios Kouloglou, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Lola Sánchez Caldentey, Elly Schlein, Eleftherios Synadinos, Eleni Theocharous, Bogdan Brunon Wenta, Anna Záborská, Željana Zovko | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Ádám Kósa, Paul Rübig | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
18 | + |
ECR | Nirj Deva, Eleni Theocharous |
NI | Eleftherios Synadinos |
PPE | Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Ádám Kósa, Maurice Ponga, Cristian Dan Preda, Paul Rübig, Bogdan Brunon Wenta, Željana Zovko, Anna Záborská |
S&D | Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Arne Lietz, Linda McAvan, Norbert Neuser, Vincent Peillon, Elly Schlein |
5 | - |
EFDD | Raymond Finch |
GUE/NGL | Stelios Kouloglou, Lola Sánchez Caldentey |
VERTS/ALE | Heidi Hautala, Maria Heubuch |
0 | 0 |
Tegnforklaring
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSEN
I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 23.3.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 21 3 0 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Dennis de Jong, Tamás Deutsch, Ingeborg Gräßle, Cătălin Sorin Ivan, Jean-François Jalkh, Bogusław Liberadzki, Notis Marias, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Claudia Schmidt, Bart Staes, Hannu Takkula, Indrek Tarand, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Karin Kadenbach, Younous Omarjee, Julia Pitera, Miroslav Poche | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Ignazio Corrao, Raymond Finch, Ildikó Gáll-Pelcz, Lieve Wierinck | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I KORRESPONDERENDE UDVALG
21 | + |
ALDE | Hannu Takkula, Lieve Wierinck |
EFDD | Ignazio Corrao |
GUE/NGL | Younous Omarjee, Dennis de Jong |
PPE | Tamás Deutsch, Ingeborg Gräßle, Ildikó Gáll-Pelcz, Julia Pitera, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Claudia Schmidt, Tomáš Zdechovský, Joachim Zeller |
S&D | Cătălin Sorin Ivan, Karin Kadenbach, Bogusław Liberadzki, Miroslav Poche, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Derek Vaughan |
VERTS/ALE | Bart Staes, Indrek Tarand |
3 | - |
ECR | Notis Marias |
EFDD | Raymond Finch |
ENF | Jean-François Jalkh |
0 | 0 |
|
|
Tegnforklaring
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller