Mødedokument

 

A8-0168/2017

21.4.2017

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 98/41/EF om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne

( COM(2016)0370 – C8-0209/2016 – 2016/0171(COD) )

Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Izaskun Bilbao Barandica

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

Ændringsforslag fra Parlamentet opstillet i to kolonner

 

Tekst, der udgår, er markeret med fede typer og kursiv i venstre kolonne. Tekst, der udskiftes, er markeret med fede typer og kursiv i begge kolonner. Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv i højre kolonne.

 

Den første og den anden linje i informationsblokken til hvert ændringsforslag angiver den relevante passage i det pågældende udkast til retsakt. Hvis et ændringsforslag angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder informationsblokken tillige en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt.

 

Ændringsforslag fra Parlamentet i form af en konsolideret tekst

 

Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv. Tekst, som er bortfaldet, markeres med symbolet ▌eller med overstregning. Ved udskiftninger markeres den nye tekst med fede typer og kursiv, og den udskiftede tekst slettes eller overstreges.

Som en undtagelse bliver rent tekniske justeringer, der er foretaget af de berørte tjenestegrene med henblik på udarbejdelsen af den endelige tekst, ikke markeret.

 

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  21

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender  24

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG  32

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG  33

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 98/41/EF om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne

( COM(2016)0370 – C8-0209/2016 – 2016/0171(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2016)0370 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 100, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0209/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til udtalelse af 19. oktober 2016[1] fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

–  efter høring af Regionsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget og udtalelser fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ( A8-0168/2017 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændringsforslag  1

Forslag til direktiv

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  I de seneste 17 år er der gjort vigtige teknologiske fremskridt inden for kommunikationsmidler og opbevaring af oplysninger om skibes bevægelser, hvilket har gjort det muligt at anvende det automatiske identifikationssystem (AIS) om bord på skibe til øget skibsovervågning. Udgifterne til udstyr til at udføre disse funktioner er derfor blevet væsentligt reduceret. Der er ved de europæiske kyster indført en række skibsmeldesystemer, som er i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO). EU-regler og national lovgivning sikrer, at skibe overholder de meldekrav, der gælder i forbindelse med disse systemer.

(3)  I de seneste 17 år er der gjort vigtige teknologiske fremskridt inden for kommunikationsmidler og opbevaring af oplysninger om skibes bevægelser, hvilket har gjort det muligt at anvende det automatiske identifikationssystem (AIS) om bord på skibe til øget skibsovervågning. Udgifterne til udstyr til at udføre disse funktioner er derfor blevet væsentligt reduceret. Der er ved de europæiske kyster indført en række skibsmeldesystemer, som er i overensstemmelse med de regler, der er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO). EU-regler og national lovgivning sikrer, at skibe overholder de meldekrav, der gælder i forbindelse med disse systemer. Der bør nu gøres fremskridt med hensyn til teknologisk innovation, idet der bygges på de hidtil opnåede resultater, og det sikres, at neutraliteten altid opretholdes.

 

Ændringsforslag  2

Forslag til direktiv

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Indsamling, videregivelse og udveksling af skibsrelaterede oplysninger er blevet muliggjort, forenklet og harmoniseret dels ved det nationale enstrengede system, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU17, dels ved SafeSeaNet, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF18. De oplysninger om ombordværende, som kræves i henhold til direktiv 98/41/EF, bør derfor registreres i det nationale enstrengede system, som i tilfælde af en nødsituation eller en ulykke giver den kompetente myndighed mulighed for straks at få adgang.

(4)  Indsamling, videregivelse og udveksling af skibsrelaterede oplysninger er blevet muliggjort, forenklet og harmoniseret dels ved det nationale enstrengede system, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU17, dels ved SafeSeaNet, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF18. De oplysninger om ombordværende, som kræves i henhold til direktiv 98/41/EF, bør derfor registreres i det nationale enstrengede system, som i tilfælde af en nødsituation eller en ulykke giver den kompetente myndighed mulighed for straks at få adgang. Disse oplysninger bør udelukkende anvendes med henblik på passagerernes sikkerhed og skal behandles i overensstemmelse med EU-lovgivningen om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred.

_________________

_________________

17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv 2002/6/EF (EUT L 283 af 29.10.2010, s. 1).

17 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU af 20. oktober 2010 om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne, og om ophævelse af direktiv 2002/6/EF (EUT L 283 af 29.10.2010, s. 1).

18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10).

18 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF (EFT L 208 af 5.8.2002, s. 10).

 

 

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  For at sikre, at proportionalitetsprincippet overholdes, bør mindre operatører, som endnu ikke anvender det nationale enstrengede system, og som primært besejler meget korte indenrigsruter under 20 sømil (dvs. som kun er forpligtede til at registrere antallet af ombordværende), kunne vælge, om de vil stille sådanne oplysninger til rådighed via det nationale enstrengede system eller via AIS.

(5)  For at sikre, at proportionalitetsprincippet overholdes, bør mindre operatører, som endnu ikke anvender det nationale enstrengede system, og som primært besejler meget korte indenrigsruter under 20 sømil (dvs. som kun er forpligtede til at registrere antallet af ombordværende), kunne vælge, om de vil stille sådanne oplysninger til rådighed enten via det nationale enstrengede system, via AIS eller et andet af medlemsstaten godkendt elektronisk system.

Begrundelse

Det skal angives præcist, hvem der skal indsende data gennem det enstrengede system eller gennem AIS. Den nye mulighed for et elektronisk system, der er godkendt af medlemsstaten, medtages af hensyn til operatører af korte ruter, som ikke kan bruge nogen af de to andre muligheder, eftersom det ville skabe organisatoriske problemer for dem, navnlig med hensyn til sikkerheden og redning af personer.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a)  Fremskridt i udviklingen af nationale enstregede systemer må betragtes som et ideelt udgangspunkt for i fremtiden at kunne bevæge sig i retning af et europæisk enstrenget system.

Ændringsforslag  5

Forslag til direktiv

Betragtning 5 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5b)  Det bør tillades medlemsstaterne at bibeholde de nuværende muligheder for at sænke tærsklen på 20 sømil for registrering og indberetning af listen over ombordværende, herunder sejladser, hvor passagerskibe, der befordrer et højt antal passagerer, foretager flere på hinanden følgende anløb mellem havne med en afstand på under 20 sømil i løbet af én længere rejse. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne have lov til at sænke tærsklen på 20 sømil for at gøre det muligt at registrere de oplysninger, der kræves i henhold til dette direktiv, for ombordværende, der er gået om bord i den første eller mellemliggende havne.

 

Ændringsforslag     6

Forslag til direktiv

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  For at mindske de pårørendes frygt i tilfælde af en ulykke og for at undgå unødvendige forsinkelser i forbindelse med konsulær bistand og andre ydelser bør de meddelte oplysninger omfatte oplysninger om de ombordværendes nationalitet. Listen over de oplysninger, der skal registreres ved ruter på over 20 sømil, bør forenkles, tydeliggøres og så vidt muligt tilpasses til meldekravene i det nationale enstrengede system.

(6)  For at give pårørende rettidige og pålidelige oplysninger i tilfælde af en ulykke, for at begrænse unødvendige forsinkelser i forbindelse med konsulær bistand og andre ydelser og for at lette identifikationsprocedurer bør de meddelte oplysninger omfatte oplysninger om de ombordværendes nationalitet. Listen over de oplysninger, der skal registreres ved ruter på over 20 sømil, bør forenkles, tydeliggøres og så vidt muligt tilpasses til meldekravene i det nationale enstrengede system.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  I betragtning af de elektroniske midler, der findes til at registrere oplysninger med, og det forhold, at personoplysninger under alle omstændigheder bør indsamles inden skibets afgang, bør den frist på 30 minutter, som i øjeblikket er fastsat i direktiv 98/41/EF, anses for at være den maksimale frist, og den bør kun anvendes i helt særlige tilfælde.

(7)  I betragtning af de elektroniske midler, der findes til at registrere oplysninger med, og det forhold, at personoplysninger under alle omstændigheder bør indsamles inden skibets afgang, bør den frist på 30 minutter, som i øjeblikket er fastsat i direktiv 98/41/EF, reduceres til 10 minutter og anses for at være den maksimale frist, og den bør kun anvendes i helt særlige tilfælde.

Ændringsforslag  8

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a)  Når registreringsprocedurerne er afsluttet, bør passagererne altid modtage informationsmateriale om sikkerhedsforanstaltningerne ombord på fartøjet og om, hvordan de skal forholde sig, hvis der opstår en nødsituation.

 

Ændringsforslag     9

Forslag til direktiv

Betragtning 8 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(8a)  Dette direktiv bør ikke gælde for fritidsfartøjer, heller ikke når de lejes uden besætning og ikke efterfølgende benyttes erhvervsmæssigt til passagerbefordring.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  I det omfang foranstaltningerne indebærer behandling af personoplysninger, skal denne foretages i overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger20. Navnlig bør personoplysninger, som er indhentet med henblik på direktiv 98/41/EF, ikke behandles eller anvendes til andre formål, og de bør ikke opbevares længere end, hvad der nødvendigt for at efterleve direktiv 98/41/EF.

(10)  Foranstaltningerne i direktiv 98/41/EF og direktiv 2010/65/EF indebærer behandling af personoplysninger. Denne behandling er underlagt EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67920a og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200120b. Navnlig bør personoplysninger, som er indhentet med henblik på direktiv 98/41/EF for at lette eftersøgnings- og redningsaktioner og effektiv håndtering af følgerne af en ulykke ikke behandles yderligere eller anvendes til andre formål, og de bør ikke opbevares i længere tid end nødvendigt for at efterleve de specifikke formål, som er angivet i direktiv 98/41/EF. Personoplysninger bør derfor automatisk og uden unødig forsinkelse tilintetgøres, efter at skibets sejlads er sikkert tilendebragt, eller i givet fald når en efterforskning eller retsforfølgning i kølvandet på en ulykke eller en nødsituation er afsluttet.

__________________

__________________

20 Navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/2016 af XXX (nummer og dato tilføjes efter formel vedtagelse) om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse) (henvisning til EUT tilføjes efter formel vedtagelse) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

 

 

20a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

 

20b Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

 

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 12 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a)  Oplysninger vedrørende medlemsstaternes meddelelse af fritagelser og anmodninger om undtagelser samt oplysninger indsamlet af de forskellige dataindsamlingstjenester bør harmoniseres og koordineres efter behov for at sikre, at anvendelse af disse oplysninger er så effektiv som muligt.

 

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  For at tage højde for udviklingen på internationalt plan og øge gennemsigtigheden bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår udelukkelse af ændringer af internationale instrumenter fra dette direktivs anvendelsesområde, hvor det er nødvendigt, samt fastsættelse af betingelser for adgang til den database, hvor Kommissionen opbevarer medlemsstaternes meddelelser om fritagelser og anmodninger om undtagelser. Det er især vigtigt, at Kommissionen foretager relevante høringer i løbet af sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer foretages i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør systematisk have adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(14)  For at tage højde for udviklingen og den teknologisk innovation på internationalt plan og øge gennemsigtigheden bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår udelukkelse af ændringer af internationale instrumenter fra dette direktivs anvendelsesområde, hvor det er nødvendigt, samt fastsættelse af betingelser for adgang til den database, hvor Kommissionen opbevarer medlemsstaternes meddelelser om fritagelser og anmodninger om undtagelser. Det er især vigtigt, at Kommissionen foretager relevante høringer i løbet af sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer foretages i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør systematisk have adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  I lyset af Det Europæiske Søfartssikkerhedsagenturs fulde kontrolcyklus bør Kommissionen evaluere gennemførelsen af direktiv 98/41/EF senest [syv år efter den dato, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit], og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. Medlemsstaterne bør samarbejde med Kommissionen om at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for evalueringen.

(15)  I lyset af Det Europæiske Søfartssikkerhedsagenturs fulde kontrolcyklus bør Kommissionen evaluere gennemførelsen af direktiv 98/41/EF senest [to år efter den dato, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, andet afsnit], og underrette Europa-Parlamentet og Rådet herom. Medlemsstaterne bør samarbejde med Kommissionen om at indsamle de oplysninger, der er nødvendige for evalueringen.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 – litra c

Direktiv 98/41/EF

Artikel 2 – led 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

–   "beskyttet havområde": et havområde, hvori skibe i klasse D kan sejle, og som er opstillet på en liste i henhold til artikel 4, stk. 2, i direktiv 2009/45/EF

(Vedrører ikke den danske tekst)

Begrundelse

(Vedrører ikke den danske tekst)

 

Ændringsforslag     15

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3

Direktiv 98/41/EF

Artikel 4 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Antallet af ombordværende meddeles inden afsejlingen til passagerskibets fører og registreres i det enstrengede system, der er indført i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2010/65/EU*, eller som stilles til rådighed for den myndighed, der er udpeget, ved hjælp af det automatiske identifikationssystem.

Antallet af ombordværende meddeles inden afsejlingen til passagerskibets fører og registreres i det enstrengede system, der er indført i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2010/65/EU*, eller som på anden måde stilles til rådighed for den myndighed, der er udpeget, ved hjælp af det automatiske identifikationssystem.

 

Såfremt sejladsen er på 20 sømil eller mindre, må antallet af personer ombord indtil [indsæt dato to år efter dette ændrede direktivs ikrafttræden] uanset første afsnit gøres tilgængeligt for den myndighed, der er udpeget, ved hjælp af et andet elektronisk system, under forudsætning af at dette system er godkendt af medlemsstaten og allerede var etableret inden [indsæt dato for dette direktivs ikrafttrædelse].

Begrundelse

Det skal angives præcist, hvem der skal indsende data gennem det enstrengede system eller gennem AIS. Den nye mulighed for et (allerede etableret) elektronisk system, der er godkendt af medlemsstaten, medtages af hensyn til operatører af korte ruter, som ikke kan bruge nogen af de to andre muligheder, eftersom det ville skabe organisatoriske problemer for dem, navnlig med hensyn til sikkerheden og redning af personer. Hensigten med dette ændringsforslag er at tydeliggøre den oprindelige tanke med ændringsforslag 10 i udkastet til betænkning.

 

Ændringsforslag     16

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 98/41/EF

Artikel 5 – stk. 1 – led 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

-  deres fødselsår

-  deres fødselsdato

Begrundelse

Fødselsåret er ikke tilstrækkeligt til at kunne identificere folk på et stort passagerskib. Den præcise fødselsdato er endvidere vigtig fra et lægeligt synspunkt ved små børn. Det er desuden hensigtsmæssigt at standardisere disse oplysninger med de oplysninger, der allerede er opgivet på andre formularer (i FAL-formularer anmodes der om angivelse af den præcise fødselsdato).

 

Ændringsforslag     17

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 98/41/EF

Artikel 5 – stk. 1 – led 5 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-   et kontaktnummer i nødstilfælde, hvis passageren anmoder derom

 

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 98/41/EF

Artikel 5 – stk. 1 – led 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

–  på passagerers anmodning alle oplysninger vedrørende behovet for særlig behandling eller bistand i nødsituationer.

–  oplysninger vedrørende eventuelt behov for særlig behandling eller bistand i nødsituationer.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 98/41/EF

Artikel 5 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Oplysningerne indsamles inden afsejling og registreres i det enstrengede system, der er indført i henhold til artikel 5 i direktiv 2010/65/EU, ved skibets afsejling, dog under ingen omstændigheder senere end 30 minutter efter afsejling.

2.  Oplysningerne indsamles inden afsejling og registreres i det enstrengede system, der er indført i henhold til artikel 5 i direktiv 2010/65/EU, ved skibets afsejling, dog under ingen omstændigheder senere end 10 minutter efter afsejling.

Ændringsforslag  20

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 98/41/EF

Artikel 5 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Personoplysninger, som indsamles med henblik på dette direktiv, må ikke behandles eller anvendes til andre formål.

3.  Personoplysninger, som indsamles med henblik på dette direktiv, må ikke behandles eller anvendes til andre formål end passagerernes sikkerhed og skal altid behandles i overensstemmelse med EU-lovgivningen om databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred, og de skal destrueres automatisk og uden unødig forsinkelse, når der ikke længere er brug for dem.

 

 

 

Ændringsforslag     21

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6

Direktiv 98/41/EF

Artikel 8 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Rederier, der driver sejlads med passagerskibe, skal, når det kræves i artikel 4 og 5, udpege en registeransvarlig, som skal være ansvarlig for at registrere de oplysninger, der er omhandlet i nævnte bestemmelser, i et enstrenget system, der er indført i henhold til artikel 5 i direktiv 2010/65/EU, eller stille dem til rådighed ved hjælp af det automatiske identifikationssystem.

Rederier, der driver sejlads med passagerskibe, skal, når det i artikel 4 og 5 kræves, at der bliver indsamlet oplysninger, udpege en registeransvarlig, som skal være ansvarlig for at registrere disse oplysninger i overensstemmelse med de pågældende artikler.

Begrundelse

Det skal angives præcist, hvem der skal indsende data gennem det enstrengede system eller gennem AIS. Den nye mulighed for et (allerede etableret) elektronisk system, der er godkendt af medlemsstaten, medtages af hensyn til operatører af korte ruter, som ikke kan bruge nogen af de to andre muligheder, eftersom det ville skabe organisatoriske problemer for dem, navnlig med hensyn til sikkerheden og redning af personer. Hensigten med dette ændringsforslag er at tydeliggøre den oprindelige tanke med ændringsforslag 15 i udkastet til betænkning.

 

Ændringsforslag  22

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6

Direktiv 98/41/EF

Artikel 8 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Personoplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med artikel 5, må ikke opbevares af rederiet længere, end hvad der er nødvendigt for at efterleve direktivet, nemlig indtil det øjeblik, hvor oplysningerne er registreret i det enstrengede system, der er indført i henhold til artikel 5 i direktiv 2010/65/EU. Med forbehold af andre meldeforpligtelser skal oplysninger, som ikke længere er nødvendige for efterlevelsen, destrueres.

Personoplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med artikel 5, må ikke opbevares af rederiet længere, end hvad der er nødvendigt for at efterleve direktivet, nemlig indtil det øjeblik, hvor oplysningerne er registreret i det enstrengede system, der er indført i henhold til artikel 5 i direktiv 2010/65/EU. Med forbehold af andre specifikke meldeforpligtelser i henhold til EU-retten eller national ret, herunder til statistiske formål, skal oplysninger, som ikke længere er nødvendige for efterlevelsen, destrueres automatisk og uden unødig forsinkelse.

 

Ændringsforslag     23

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6

Direktiv 98/41/EF

Artikel 8 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Under hensyntagen til den aktuelle tekniske situation og omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen skal de enkelte rederier iværksætte de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, der behandles i henhold til artikel 5, mod tilfældig eller ulovlig tilintetgørelse eller bortkomst og mod ændring, ubeføjet udlevering eller adgang.

Begrundelse

Ændringsforslag nr. 8 i LIBE-udvalgets udtalelse, vedtaget i henhold til artikel 53, stk. 4. Datasikkerhed er et væsentligt element i EU-retten om databeskyttelse. I Kommissionens forslag anerkendes dette ud fra en erkendelse af, at der ikke foreligger nogen garanti med hensyn til tilgængeligheden af personoplysninger. Den foreslåede formulering er taget fra det nuværende direktiv 95/46/EF og dets erstatningsretsakt, forordning 2016/679. Artikel 11 i direktiv 98/41, der her er erstattet af en ny artikel 11, indeholdt denne forpligtelse, som er udgået i forslaget. Den bør genindføres.

 

Ændringsforslag     24

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra a – led 1 a (nyt)

Direktiv 98/41/EF

Artikel 9 – stk. 2 – litra b a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-  Som litra ba) indsættes:

 

”ba)  De medlemsstater, fra hvis havne skibe afsejler, kan fritage passagerskibe der sejler i rutefart udelukkende i beskyttede havområder, og hvor der er mindre end en time mellem hvert anløb, fra de i artikel 4, stk. 2, fastsatte forpligtelser.

Begrundelse

Denne undtagelse bør bibeholdes med henblik på at sikre, at revisionen af direktivet ikke medfører unødvendige byrder for operatører af overfarter med en varighed af mindre end en time i beskyttede havområder, som fastsat i direktiv 98/41/EF.

 

 

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8

Direktiv 98/41/EF

Artikel 10 – stk. 3 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Personoplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 5, må ikke opbevares af medlemsstaterne længere, end hvad der er nødvendigt for at efterleve direktivet, dvs.

Personoplysninger, der er indsamlet i henhold til artikel 5, opbevares af medlemsstaterne:

Ændringsforslag  26

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8

Direktiv 98/41/EF

Artikel 10 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med forbehold af andre meldeforpligtelser skal oplysninger, som ikke længere er nødvendige til disse formål, destrueres.

Med forbehold af andre specifikke meldeforpligtelser i henhold til EU-retten eller national ret, herunder til statistiske formål, skal oplysninger, som ikke længere er nødvendige til dette formål, destrueres automatisk og uden unødig forsinkelse.

Ændringsforslag  27

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt)

Direktiv 98/41/EF

Artikel 11 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

9a)  Følgende artikel tilføjes:

 

"Artikel 11a

 

1.   Behandling af personoplysninger i henhold til nærværende direktiv skal udføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2016/679.

 

2.   Behandling af personoplysninger i Unionens institutioner og organer i henhold til dette direktiv, som f.eks. i det enstrengede system og SafeSeaNet-systemet, skal udføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001."

Begrundelse

Ændringsforslag nr. 10 i LIBE-udvalgets udtalelse, vedtaget i henhold til artikel 53, stk. 4. Juridisk overensstemmelse med direktiv 2010/65, som også indeholder en tilsvarende bestemmelse. Det ville også være i overensstemmelse med betragtning 10. Det skal nævnes, at det enstrengede system og SafeSeaNet-systemet forvaltes af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed.

 

 

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 11

Direktiv 98/41/EF

Artikel 12 a – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i artikel 9 og 12 omhandlede delegerede retsakter på ubestemt tid fra [indsæt ikrafttrædelsesdato].

2.  Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i artikel 9 og 12 omhandlede delegerede retsakter i en periode på fem år, der kan forlænges, fra [indsæt ikrafttrædelsesdato].

 

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13

Direktiv 98/41/EF

Artikel 14 a – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen foretager en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv og forelægger resultatet af evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet senest [syv år efter den dato, der er anført i artikel 3, stk. 1, andet afsnit].

Kommissionen foretager en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv og forelægger resultatet af evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet senest [to år efter den dato, der er anført i artikel 3, stk. 1, andet afsnit].

 

BEGRUNDELSE

 

 

Baggrund

 

Forslaget til ændring af direktiv 98/41/EF om registrering af de ombordværende på passagerskibe indgår i en mere omfattende revision af EU's lovgivning om sikkerhed om bord på passagerskibe i overensstemmelse med programmet for målrettet og effektiv regulering (REFIT), som gennemføres af Kommissionen.



I den rapport, der blev udarbejdet om af denne kvalitetskontrol, kom Kommissionen til den konklusion, at EU's lovramme generelt var i overensstemmelse med formålet og medførte en større sikkerhed, men at der var en mulighed for forbedre lovgivningen ved at forenkle den og gøre den klarere.

 

Derfor er formålet med denne betænkning at ajourføre, præcisere og forenkle de gældende krav til optælling og registrering af passagerer og besætning om bord på passagerskibe samtidig med at sikkerheden forbedres. Det tilstræbes at fjerne enhver form for overlapning i oplysningskravene og/eller uforholdsmæssige krav.



Europa-Parlamentet har været drivkraft for mange forbedringer af EU's ordning for sikkerhed til søs i den tid, hvor det arbejdede på de tre pakker om sikkerhed til søs i EU. Parlamentet har også specifikt efterlyst et forslag til modernisering af lovgivningen om sikkerhed om bord på passagerskibe.

 

Kommissionens forslag

 

Forslag om ændring af direktiv 98/41/EF indfører et krav om registrering og digital anmeldelse af passageroplysninger ved hjælp af harmoniserede administrative procedurer (det såkaldte nationale enstrengede system, der blev oprettet i kraft af direktiv 2010/65/EU) med henblik på lette eftersøgnings- og redningsaktioner i nødssituationer. Det nuværende system med oplysninger om ombordværende personer, som opbevares i virksomhedernes register, erstattes af en registrering af oplysningerne i et elektronisk system, som straks overføres til det enstrengede system. Forslaget giver også fleksibilitet for operatører på kortere ruter. Et alternativ, som er blevet foreslået for de skibe, der opererer uden databehandlingssystem og uden internetforbindelse om bord, er at sende meddelelse om det antal personer, der er om bord, ved hjælp af skibets automatiske identifikationssystem (AIS).



Dette forslag indfører et nyt informationselement, nemlig de ombordværendes nationalitet, som er baseret på deres egne angivelser. Alle indsamlede oplysninger skal opbevares, indtil rejsen er bragt sikkert til ende eller i tilfælde af en ulykke, indtil en eventuel retssag er afsluttet.

 

Forslaget bringer ligeledes klarhed over direktivets anvendelsesområde, idet det forklares, hvordan grænsen på 20 sømil skal fortolkes, og hvordan "maritim zone D" skal defineres i flodmundinger og havne.

 

Der er ikke blevet foretaget noget konsekvensanalyse i forbindelse med forslaget, men derimod er der vedføjet et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene samt en gennemførelsesplan. Disse dokumenter angiver i detaljer begrundelsen for de foreslåede ændringer, vurderer indvirkningen af nogle af disse ændringer, giver et resumé af den udveksling af idéer, der har fundet sted under fasen med høring af medlemsstaterne og de interesserede parter samt en tidsplan for alle udfordringer i forbindelse med gennemførelsen og støtteforanstaltninger.

 

Ordførerens holdning

 

Ordføreren glæder sig over Kommissionens hensigt om at ajourføre, præcisere og forenkle de eksisterende krav i dette direktiv og anmoder samtidigt om, at det sker på en koordineret og samordnet måde, således at der opnås den størst mulige effektivitet.

 

Denne revision har til formål at styrke det indre marked i søfartssektoren.

 

Den teknologiske innovation er en realitet, som udvikler sig hurtigere, end man havde forestillet sig, og ordføreren opfordrer til, at der gøres bestræbelser på at sikre, at innovationen er neutral.

 

Ordføreren går ind for den digitale anmeldelse, som Kommissionen foreslår, ved hjælp af det nationale enstrengede system, når den pågældende rute er over 20 sømil, og mener ligeledes, at fremskridtet i udviklingen af det enstrengede system på nationalt plan er en ideel platform for i fremtiden at kunne bevæge sig i retning af et fælles europæisk system. Så længe denne proces er under udvikling, skal der imidlertid være en fleksibilitetsmargen for operatører på kortere ruter, og i den forbindelse foreslår ordføreren en tredje mulighed ved hjælp af et elektronisk system, der skal godkendes af den enkelte medlemsstat. Dermed ville disse operatørers virksomhed ikke blive forstyrret, og samtidigt ville det garantere sikkerheden, hvis det skulle blive nødvendigt med en redningsindsats, der ofte er af lokalt omfang.

 

Et andet punkt, som ordføreren gerne vil gøre opmærksom på, er, at det er nødvendigt at udbygge beskyttelsen af passageroplysningerne, således at de automatisk destrueres i det øjeblik, hvor de ikke længere er nødvendige til de formål, der er angivet i direktivet, dvs. især passagersikkerheden og lettelse af eftersøgnings- og redningsaktioner.

 

Ordføreren foreslår endvidere, at det blive obligatorisk med oplysninger om den særlige behandling eller bistand, som passagererne måtte have brug for i en nødsituation, i tilfælde af at det bliver nødvendigt med en redningsaktion. Disse oplysninger sammen med den fuldstændige fødselsdato og nationalitet (som foreslået af Kommissionen) og andre oplysninger indsamles inden afsejling og registreres i det enstrengede system, der er indført i henhold til artikel 5 i direktiv 2010/65/EU, ved skibets afsejling, dog under ingen omstændigheder senere end 10 minutter efter afsejling. Ordføreren har i dette tilfælde valgt at skære ned på de 30 minutter, der var foreslået af Kommissionen.

 

For så vidt angår Kommissionen beføjelser i forbindelse med delegerede retsakter, er ordføreren enig i at anvende dette redskab, men reducerer den pågældende periode til fem år med mulighed for forlængelse i stedet for den ubegrænsede periode, som Kommissionen har angivet i sit forslag.

 

På samme måde ønsker ordføreren at begrænse den tid, som Kommissionen skal have til at overveje, om en medlemsstats beslutning om at indrømme fritagelse fra forpligtelser er uberettiget eller kan få skadelige virkninger på konkurrencen, og til ved en gennemførelsesretsakt at pålægge medlemsstaten at ændre beslutningen eller trække den tilbage, til tre år.

 

Endelig fastslår ordføreren, at Kommissionen skal foretage en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv og forelægge resultatet af evalueringen for medlovgiverne senest to år efter den dato, der er anført i artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og reducerer dermed den af Kommissionen foreslåede frist, som var syv år.

28.2.2017

UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

til Transport- og Turismeudvalget

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 98/41/EF om registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne

( COM(2016)0370 – C8-0209/2016 – 2016/0171(COD) )

Ordfører for udtalelse: Helga Stevens

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Transport- og Turismeudvalget, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  For at mindske de pårørendes frygt i tilfælde af en ulykke og for at undgå unødvendige forsinkelser i forbindelse med konsulær bistand og andre ydelser bør de meddelte oplysninger omfatte oplysninger om de ombordværendes nationalitet. Listen over de oplysninger, der skal registreres ved ruter på over 20 sømil, bør forenkles, tydeliggøres og så vidt muligt tilpasses til meldekravene i det nationale enstrengede system.

(6)  For at give pårørende rettidig og pålidelig information i tilfælde af en ulykke og for at begrænse unødvendige forsinkelser i forbindelse med konsulær bistand og andre ydelser bør de meddelte oplysninger omfatte oplysninger om de ombordværendes nationalitet. Listen over de oplysninger, der skal registreres ved ruter på over 20 sømil, bør forenkles, tydeliggøres og så vidt muligt tilpasses til meldekravene i det nationale enstrengede system.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  I det omfang foranstaltningerne indebærer behandling af personoplysninger, skal denne foretages i overensstemmelse med EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger20. Navnlig bør personoplysninger, som er indhentet med henblik på direktiv 98/41/EF, ikke behandles eller anvendes til andre formål, og de bør ikke opbevares længere end, hvad der nødvendigt for at efterleve direktiv 98/41/EF.

(10)  Foranstaltningerne i direktiv 98/41/EF og direktiv 2010/65/EF indebærer behandling af personoplysninger. Denne behandling er underlagt EU-lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67920a og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/200120b, som finder anvendelse på behandlingen af personoplysninger, der er registreret i det enstrengede system og SafeSeaNet-systemet. Navnlig bør personoplysninger, som er indhentet med henblik på direktiv 98/41/EF for at lette eftersøgnings- og redningsaktioner og en effektiv håndtering af følgerne af et uheld ikke behandles yderligere og anvendes til andre formål, og de bør ikke opbevares i længere tid end nødvendigt for at efterleve det konkrete formål, som er angivet i direktiv 98/41/EF. Personoplysninger bør derfor straks destrueres efter skibets sejlads er sikkert tilendebragt, eller når en efterforskning eller retsforfølgning i kølvandet på en ulykke eller en nødsituation er afsluttet.

_______________

__________________

20Navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/2016 af XXX (nummer og dato tilføjes efter formel vedtagelse) om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse) (henvisning til EUT tilføjes efter formel vedtagelse) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EUT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

 

 

20a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).

 

20b Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).

 

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 98/41/EF

Artikel 5 – stk. 1 – led 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

-  deres fødselsår

-  fødselsdato

 

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 98/41/EF

Artikel 5 – stk. 1 – led 5a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-  deres "sædvanlige opholdssted"

 

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 98/41/EF

Artikel 5 – stk. 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

3.  Personoplysninger, som indsamles med henblik på dette direktiv, må ikke behandles eller anvendes til andre formål."

(Vedrører ikke den danske tekst)  

 

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4

Direktiv 98/41/EF

Artikel 5 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

3a.  Medlemsstaterne skal sikre, at på det tidspunkt, hvor oplysningerne er indsamlet i henhold til denne artikel, skal alle personer om bord på et passagerskib i en koncis, gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og forståeligt sprog gives de oplysninger, der er fastsat i forordning (EU) 2016/679, fra virksomheden, som har påtaget sig ansvaret for det pågældende passagerskib.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6

Direktiv 98/41/EF

Artikel 8 – stk. 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Personoplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med artikel 5, må ikke opbevares af rederiet længere, end hvad der er nødvendigt for at efterleve direktivet, nemlig indtil det øjeblik, hvor oplysningerne er registreret i det enstrengede system, der er indført i henhold til artikel 5 i direktiv 2010/65/EU. Med forbehold af andre meldeforpligtelser skal oplysninger, som ikke længere er nødvendige for efterlevelsen, destrueres.

Personoplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med artikel 5, må ikke opbevares af rederiet længere, end hvad der er nødvendigt for at efterleve direktivet, nemlig indtil det øjeblik, hvor oplysningerne er registreret i det enstrengede system, der er indført i henhold til artikel 5 i direktiv 2010/65/EU. Med forbehold af andre specifikke meldeforpligtelser i henhold til EU-ret eller national ret, herunder til statistiske formål, skal oplysninger, som ikke længere er nødvendige til dette formål, straks destrueres.

Begrundelse

Ordlyden i forslaget "med forbehold af andre meldeforpligtelser" skaber ikke retssikkerhed, da det ikke præciseres, hvad andre rapporteringsforpligtelser består i, med hvilken hjemmel, og til hvilke formål. Forslaget om ændring er fremsat af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i sin udtalelse for at sikre retssikkerheden.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6

Direktiv 98/41/EF

Artikel 8 – stk. 3 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

Under hensyntagen til den aktuelle situation og omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen skal hver virksomhed iværksætte de fornødne tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at beskytte personoplysninger, der behandles i henhold til artikel 5, mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, mod hændeligt tab, mod forringelse, ubeføjet udbredelse eller ikke-autoriseret adgang til personoplysninger, der lagres, videregives eller på anden måde behandles.

Begrundelse

Datasikkerhed er et væsentligt element i EU-retten om databeskyttelse. I Kommissionens forslag anerkendes dette ud fra en erkendelse af, at der ikke foreligger nogen garanti med hensyn til tilgængeligheden af personoplysninger. Den foreslåede formulering er taget fra det nuværende direktiv 95/46/EF og dets erstatningsretsakt, forordning 2016/679. Artikel 11 i direktiv 98/41, der her er erstattet af en ny artikel 11, indeholdt denne forpligtelse, som er udgået i forslaget. Det bør genindføres.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8

Direktiv 98/41/EF

Artikel 10 – stk. 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Med forbehold af andre meldeforpligtelser skal oplysninger, som ikke længere er nødvendige til disse formål, destrueres."

Med forbehold af andre specifikke meldeforpligtelser i henhold til EU-ret eller national ret, herunder til statistiske formål, skal oplysninger, som ikke længere er nødvendige til dette formål, straks destrueres.

Begrundelse

Tilpasning til ændringsforslag 3 for at sikre lovgivningsmæssig sammenhæng.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt)

Direktiv 98/41/EF

Artikel 11a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

9a)  Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel 11a

 

1.   Behandling af personoplysninger i henhold til nærværende direktiv udføres i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 2016/679.

 

2.   Behandling af personoplysninger i Unionens institutioner og organer i henhold til dette direktiv, som f.eks. i det enstrengede system og SafeSeaNet-systemet, skal udføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 45/2001.

Begrundelse

Juridisk overensstemmelse med direktiv 2010/65, som også indeholder en tilsvarende bestemmelse. Det vil også gå sammen med betragtning 10. Det skal nævnes, at det enstrengede system og SafeSeaNet-systemet forvaltes af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 13

Direktiv 98/41/EF

Artikel 14 a – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Kommissionen foretager en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv og forelægger resultatet af evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet senest [syv år efter den dato, der er anført i artikel 3, stk. 1, andet afsnit].".

Kommissionen foretager en evaluering af gennemførelsen af dette direktiv og forelægger resultatet af evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet senest [tre år efter den dato, der er anført i artikel 3, stk. 1, andet afsnit].".

 

 

 

 

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater, og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne

Referencer

COM(2016)0370 – C8-0209/2016 – 2016/0171(COD)

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

9.6.2016

 

 

 

Udtalelse fra

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

9.6.2016

Ordfører for udtalelse

       Dato for valg

Helga Stevens

14.11.2016

Behandling i udvalg

31.1.2017

27.2.2017

 

 

Dato for vedtagelse

27.2.2017

 

 

 

 

 

 

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Registrering af de ombordværende på passagerskibe, som sejler til og fra havne i Fællesskabets medlemsstater, og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/65/EU om meldeformaliteter for skibe, der ankommer til eller afgår fra havne i medlemsstaterne

Referencer

COM(2016)0370 – C8-0209/2016 – 2016/0171(COD)

Dato for høring af EP

6.6.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN

9.6.2016

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

LIBE

9.6.2016

 

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Izaskun Bilbao Barandica

1.8.2016

 

 

 

Behandling i udvalg

27.2.2017

10.4.2017

 

 

Dato for vedtagelse

11.4.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

44

1

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Izaskun Bilbao Barandica, Deirdre Clune, Michael Cramer, Luis de Grandes Pascual, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Merja Kyllönen, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Peter Lundgren, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Jens Nilsson, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Tomasz Piotr Poręba, Gabriele Preuß, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Peter van Dalen, Wim van de Camp, Janusz Zemke, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Jakop Dalunde, Maria Grapini, Kateřina Konečná, Matthijs van Miltenburg, Henna Virkkunen

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

John Stuart Agnew, Jiří Maštálka

Dato for indgivelse

21.4.2017

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB

I KORRESPONDERENDE UDVALG

44

+

ALDE

Izaskun Bilbao Barandica, Dominique Riquet, Pavel Telička, Matthijs van Miltenburg

ECR

Jacqueline Foster, Tomasz Piotr Poręba, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Peter van Dalen

EFDD

Daniela Aiuto, Peter Lundgren

GUE/NGL

Kateřina Konečná, Merja Kyllönen, Jiří Maštálka

PPE

Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Dieter-Lebrecht Koch, Marian-Jean Marinescu, Cláudia Monteiro de Aguiar, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Henna Virkkunen, Luis de Grandes Pascual, Wim van de Camp, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

S&D

Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Maria Grapini, Miltiadis Kyrkos, Bogusław Liberadzki, Jens Nilsson, Gabriele Preuß, David-Maria Sassoli, István Ujhelyi, Janusz Zemke, Claudia Țapardel

Verts/ALE

Michael Cramer, Jakop Dalunde, Keith Taylor

 

1

-

EFDD

John Stuart Agnew

 

0

0

 

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

 

 

[1] EUT C 34 af 2.2.2017, s. 172.