Mødedokument
Del 1
11.10.2017
BETÆNKNING
om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
(11815/2017 – C8-0313/2017 – 2017/2044(BUD) )
Del 1: Forslag til beslutning
Budgetudvalget
Ordførere: Siegfried Mureşan (Sektion III – Kommissionen)
Richard Ashworth (Øvrige sektioner)
PR_BUD_1all
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING 4
UDTALELSE fra Udenrigsudvalget 21
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget 27
UDTALELSE fra Udvalget om International Handel 33
UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget 39
UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget 46
UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 52
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 59
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi 65
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 70
UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget 74
UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget 83
UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 89
UDTALELSE fra Fiskeriudvalget 96
UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget 101
UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 107
UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 113
UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 118
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG 122
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG 123
Offentliggøres særskilt
– Budgetudvalgets vedtagelser på møderne den 26. og 27. september 2017 vedrørende forslagene til ændring af budgetforslaget |
| del 2 – A8-0299/2017 |
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018 (11815/2017 – C8-0313/2017 – 2017/2044(BUD) )
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
– der henviser til Rådets afgørelse 2014/335/EU, Euratom af 26. maj 2014 om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter[1],
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002[2],
– der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020[3] (FFR-forordningen),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning[4],
– der henviser til sin beslutning af 15. marts 2017 om de generelle retningslinjer for udarbejdelse af budgettet[5],
– der henviser til sin beslutning af 5. april 2017 om overslag over Europa-Parlamentets indtægter og udgifter for regnskabsåret 2018[6],
– der henviser til forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, vedtaget af Kommissionen den 29. juni 2017 ( COM(2017)0400 ),
– der henviser til Rådets holdning til forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, vedtaget af Rådet den 4. september 2017 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 13. september 2017 (11815/2017 – C8-0313/2017),
– der henviser til sin beslutning af 5. juli 2017 om mandatet med henblik på trepartsmødet om budgetforslaget for 2018[7],
– der henviser til forretningsordenens artikel 88,
– der henviser til betænkning fra Budgetudvalget og udtalelser fra de øvrige berørte udvalg ( A8-0299/2017 ),
Sektion III
Generel oversigt
1. understreger, at Parlamentets behandling af budgettet for 2018 fuldt ud afspejler de politiske prioriteringer, som blev vedtaget af et overvældende flertal i de ovennævnte beslutninger af 15. marts 2017 om de generelle retningslinjer og af 5. juli 2017 om mandatet med henblik på trepartsmødet; minder om, at bæredygtig vækst, beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse, sikkerhed og klimaændringer udgør en central del af disse prioriteringer;
2. fremhæver, at Unionen fortsat står over for en række alvorlige udfordringer, og er overbevist om, at de nødvendige finansielle midler skal stilles til rådighed fra Unionens budget for at håndtere de politiske prioriteringer og give Unionen mulighed for at komme med konkrete svar og effektivt reagere på disse udfordringer, samtidig med at der opretholdes budgetdisciplin; understreger, at Unionens udgifter bør baseres på princippet om europæisk merværdi og på respekten for nærhedsprincippet;
3. bekræfter sin forpligtelse til at finansiere Unionens politikker, der fremmer jobs og vækst i alle dens regioner gennem investeringer i forskning, uddannelse, infrastruktur, SMV'er og beskæftigelse, navnlig blandt unge; forstår ikke, hvordan Unionen skal kunne gøre fremskridt på disse områder i betragtning af de nedskæringer, som Rådet har foreslået under underudgiftsområde 1a; beslutter i stedet yderligere at styrke programmer for forskning og innovation, som har en meget høj udnyttelsesgrad, og som på grund af overtegning har en særdeles lav succesrate for ansøgninger;
4. står ved sine tilsagn, der blev givet under EFSI-forhandlingerne, om bl.a. at minimere virkningen af EFSI-relaterede nedskæringer i Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF) i forbindelse med den årlige budgetprocedure; foreslår derfor at udligne disse nedskæringer ved at genoprette den oprindelige årlige profil for disse to programmer med henblik på at give dem mulighed for fuldt ud at nå de mål, som der blev opnået enighed om i forbindelse med vedtagelsen af den relevante lovgivning;
5. giver udtryk for sin politiske støtte til etableringen af et europæisk solidaritetskorps (ESC) og glæder sig over det lovgivningsmæssige forslag, som Kommissionen har fremsat i denne forbindelse; mener imidlertid, at der, indtil der er truffet afgørelse om finansieringen af det europæiske solidaritetskorps og vedtagelsen af den relevante forordning efter den almindelige lovgivningsprocedure, ikke bør opføres finansielle bevillinger til dette formål på budgettet for 2018; beslutter derfor, at de relevante bevillinger og omfordelinger, som Kommissionen har opført på budgetforslaget for 2018, indtil videre bør tilbageføres, da beslutningen om budgettet for 2018 ikke på nogen måde bør foregribe udfaldet af de lovgivningsmæssige forhandlinger; er fortsat fast besluttet på at integrere afgørelsen om finansiering af det europæiske solidaritetskorps i næste års budget omgående via et ændringsbudget, såfremt forhandlingerne om den pågældende forordning ikke er afsluttet inden afslutningen af budgetproceduren for 2018;
6. er bekymret over, at ungdomsarbejdsløsheden fortsat er på et hidtil uset niveau og er overbevist om, at der skal træffes yderligere foranstaltninger for ikke at bringe fremtiden for en hel generation af unge europæere i fare; beslutter derfor at styrke ungdomsbeskæftigelsesinitiativet ud over det niveau, som Kommissionen har foreslået for 2018; understreger, at en sådan forhøjelse bør betragtes som et supplement til den samlede tildeling, som der var politisk enighed om, til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR, og ikke blot som en fremrykning af bevillinger i budgettet for 2018;
7. minder om, at samhørighedspolitikken spiller en afgørende rolle i opnåelsen af økonomisk og social konvergens i Unionen og således i at sikre udvikling og vækst; fremhæver, at programmerne inden for samhørighedspolitikken forventes at indhente forsinkelsen og nå op på fuld hastighed i 2018, og understreger samtidig Parlamentets vilje til at sikre tilstrækkelige bevillinger til disse programmer, som er en af Unionens centrale politikker; er imidlertid meget bekymret over de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af operationelle programmer på nationalt plan; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at udpegelsen af forvaltnings-, revisions- og attesteringsmyndighederne afsluttes, og at gennemførelsen fremskyndes; opfordrer desuden Kommissionen til at gå videre med forenklingen af de dermed forbundne procedurer;
8. mener, at Unionen, til trods for at toppen af migrations- og flygtningekrisen synes at være faldet, skal være klar til at reagere på enhver uforudset begivenhed på dette område og anvende en mere proaktiv tilgang på migrationsområdet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til løbende at overvåge, hvorvidt bevillingerne under udgiftsområde 3 er tilstrækkelige og til at gøre fuld brug af alle tilgængelige instrumenter under den nuværende FFR til at reagere rettidigt på eventuelle uforudsete begivenheder, som kunne kræve yderligere midler; minder om, at selv om Unionen var i stand til at indføre mekanismer, der kunne bidrage til at imødegå denne situation, så ankom der ikke desto mindre ifølge UNHCR over et hundrede tusinde flygtninge og migranter til Europa ad søvejen i 2017; beslutter derfor i begrænset omfang at styrke Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og Fonden for Intern Sikkerhed såvel som agenturer med ansvar på asylområdet, f.eks. Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), som skal udstyres med tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer; bemærker på ny, at loftet for udgiftsområde 3 er helt utilstrækkeligt til at sikre, at der er tilstrækkelige midler til migrations- og flygtningekrisens interne dimension samt til andre prioriterede programmer som f.eks. kulturprogrammer og programmer for borgerne;
9. understreger, at udgiftsområde 3 i vid udstrækning i de seneste år er blevet anvendt til at tackle migrations- og flygtningekrisen, og at sådanne foranstaltninger bør videreføres, så længe det er nødvendigt; bemærker dog, at de midler, der indtil videre er blevet stillet til rådighed, er utilstrækkelige; beslutter derfor at styrke agenturer på området retlige og indre anliggender, der på grund af en øget arbejdsbyrde og flere opgaver de seneste år har manglet personale og midler;
10. understreger, at finansiering under udgiftsområde 3 i lyset af de seneste sikkerhedsproblemer i hele Unionen også bør lægge særlig vægt på foranstaltninger, der vil føre til øget sikkerhed for EU-borgerne;
11. gentager, at en vigtig del af løsningen på migrations- og flygtningekrisen samt EU-borgernes sikkerhedsmæssige bekymringer ligger i håndteringen af de grundlæggende årsager til migration og i at afsætte tilstrækkelige finansielle midler til eksterne instrumenter, der tager sigte på at tackle spørgsmål som f.eks. fattigdom og mangel på beskæftigelse, uddannelse og økonomiske muligheder, ustabilitet, konflikter og klimaforandringer, som er en af de underliggende årsager til stigende migrationsstrømme; er af den opfattelse, at Unionen bør gøre optimal brug af finansielle midler under udgiftsområde 4, som har vist sig at være utilstrækkelige til i lige høj grad at imødegå alle eksterne udfordringer, da ressourcerne er klart utilstrækkelige og naturligt bør forhøjes;
12. beklager, at Parlamentet, da det fastlagde sin holdning, ikke var blevet tilstrækkeligt informeret om de budgetmæssige virkninger af en eventuel politisk beslutning om at forlænge faciliteten for flygtninge i Tyrkiet; gentager sit mangeårige synspunkt om, at nye initiativer ikke bør finansieres på bekostning af Unionens eksisterende eksterne projekter; opfordrer derfor Kommissionen til i tilfælde af en forlængelse af faciliteten for flygtninge i Tyrkiet at foreslå, at den finansieres med nye midler, og at der involveres flere NGO'er i gennemførelsen; bemærker, at loftet for udgiftsområde 4 er helt utilstrækkeligt til at sikre en bæredygtig og effektiv reaktion på de nuværende eksterne udfordringer, herunder migrations- og flygtningekrisen;
13. minder om, at Unionens budget skal understøtte opfyldelsen af målene i Parisaftalen og Unionens egne langsigtede klimamål ved at nå målet om at anvende 20 % på klimaindsatsen i FFR for 2014-2020; beklager, at Kommissionen har undladt at fremsætte konkrete og realistiske forslag med henblik på at nå disse mål; foreslår derfor forhøjelser over niveauet i budgetforslaget til klimarelaterede aktioner; bemærker imidlertid, at disse forhøjelser ikke er tilstrækkelige, og opfordrer Kommissionen til at forelægge alle nødvendige forslag med henblik på at nå målene i forbindelse med kommende budgetforslag; bemærker i denne forbindelse, at 8,2 % af de foreslåede samlede forpligtelsesbevillinger i budgetforslaget er forbundet med beskyttelse af biodiversiteten; fremhæver, at en årlig forhøjelse på 0,1 % står i kontrast til den bekymrende og hurtigere nedgang i arter og levesteder;
14. påskønner, at den nye tilgang i forbindelse med "et EU-budget med fokus på resultater" for første gang er blevet integreret i Kommissionens interne budgetforberedelse med henblik på at gennemgå udgifterne på grundlag af de erfaringer, man hidtil har gjort sig, og identificere eventuelle justeringer;
15. genopfører alle de nedskæringer, som Rådet har foreslået til budgetforslaget; forstår ikke ræsonnementet bag de foreslåede nedskæringer af f.eks. Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten (CEF) – to programmer, som allerede er berørt af omfordelinger til EFSI samt til eksterne politikker; anfægter under alle omstændigheder Rådets erklærede hensigt om at fokusere på budgetposter med en lav gennemførelsesgrad eller absorptionskapacitet, idet dette ikke underbygges af de reelle gennemførelsestal og ikke tager højde for de forskelligartede gennemførelsesmønstre for visse programmer;
16. konkluderer, at det af hensyn til fleksibiliteten vil blive nødvendigt at omfordele alle disponible midler i FFR-forordningen med henblik på at sikre tilstrækkelig finansiering af alle presserende behov og i lyset af de meget stramme FFR-margener i 2018; forventer, at Rådet vil være enig i denne tilgang, og at det ikke vil være vanskeligt at nå frem til en aftale under forligsmødet, som vil gøre det muligt for Unionen at tage udfordringen op og reagere effektivt på de kommende udfordringer; understreger, at afvigelsen hvert regnskabsår fra den oprindelige programmering under den nuværende FFR taler for en opadgående justering af lofterne i FFR for perioden efter 2020;
17. fastsætter de samlede bevillinger for 2018 til 162 597 930 901 EUR i forpligtelsesbevillinger og 146 712 004 932 EUR i betalingsbevillinger;
Underudgiftsområde 1a – Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
18. afviser Rådets uberettigede nedskæringer på 750 mio. EUR i underudgiftsområde 1a, som alene tegner sig for næsten to tredjedele af Rådets samlede nedskæringer i forpligtelser i FFR-udgiftsområder; bemærker, at disse nedskæringer er i strid med Rådets egne erklærede politiske prioriteringer;
19. understreger, at det for at opnå bæredygtig vækst og jobskabelse i Unionen er af afgørende betydning at fremme investeringer i forskning, innovation, uddannelse, infrastruktur og mikrovirksomheder og SMV'er; advarer om, at de nedskæringer, som Rådet foreslår, risikerer at bringe programmer med en reel europæisk merværdi og en direkte indvirkning på jobskabelse og vækst i fare som f.eks. Horisont 2020 eller CEF; påpeger navnlig, at tilstrækkelige midler til Horisont 2020 er afgørende for udviklingen af forskning og innovation, lederskab inden for digitalisering og støtte til SMV'er i Europa; minder om, at dette program har bevist, at det har en stærk europæisk merværdi, idet 83 % af de finansierede Horisont 2020-projekter ikke ville være blevet iværksat uden EU-støtte; gentager betydningen af CEF-finansieringsinstrumentet for færdiggørelsen af TEN-T-nettet og for opnåelsen af et fælles europæisk transportområde; beslutter derfor at ophæve alle Rådets nedskæringer og desuden fuldt ud at genopføre den oprindelige profil for budgetposterne for Horisont 2020 og CEF, der blev skåret ned med henblik på tilførsler til EFSI-garantifonden;
20. understreger desuden behovet for at styrke både uddannelses- og ungdomsdelene i Erasmus+ som en del af en strategisk investering i Europas unge;
21. understreger, at tilstrækkelig finansiel støtte til mikrovirksomheder, iværksættere og SMV'er bør være Unionens hovedprioritering, idet disse er den vigtigste kilde til jobskabelse i Europa; understreger, at sikring af god adgang til finansiering er af afgørende betydning for at bevare SMV'ernes konkurrenceevne og hjælpe dem med at overvinde de udfordringer, der er forbundet med adgangen til såvel det indre marked som det globale marked;
22. beslutter derfor at forhøje bevillingerne ud over budgetforslaget og til niveauet forud for EFSI og det europæiske solidaritetskorps for de programmer, som er vigtige for fremme af vækst og beskæftigelse, og som afspejler almindeligt vedtagne EU-prioriteter, navnlig Erasmus+, Horisont 2020 (Marie Curie, Det Europæiske Forskningsråd, SMV-instrumentet), COSME og EaSI (Progress og Eures); opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til budgetposterne vedrørende WiFi4EU og til at leve op til sit tilsagn om investeringer mellem 2017 og 2020;
23. glæder sig over medtagelsen af budgetposten for særlige årlige begivenheder i 2018-budgettet, hvilket vil gøre det muligt at udvikle en følelse af europæisk tilhørsforhold blandt borgerne; bemærker, at anvendelsesområdet for særlige årlige begivenheder påviseligt skal skabe merværdi for de europæiske borgere på tværs af medlemsstaterne;
24. understreger vigtigheden af at stimulere kooperativ forskning på forsvarsområdet i Europa med henblik på at imødegå centrale kapacitetsmangler på et tidspunkt, hvor den internationale udvikling og usikkerheder i stigende grad kræver, at Europa øger sin indsats på forsvarsområdet; mener, at yderligere udgifter på EU-plan inden for forsvarsrelateret forskning bør opvejes af besparelser på nationalt plan; støtter de forhøjede bevillinger til den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsrelateret forskning; opfordrer til, at der etableres et forsvarsforskningsprogram med et særskilt budget inden for den næste flerårige finansielle ramme, men gentager ikke desto mindre sin mangeårige holdning om, at nye initiativer skal finansieres med nye bevillinger og ikke på bekostning af eksisterende EU-programmer; understreger desuden også behovet for at forbedre konkurrenceevnen og innovationen i den europæiske forsvarsindustri;
25. er af den opfattelse, at der bør tildeles øgede ressourcer inden for rammerne af 2018-budgettet med henblik på at foretage en omfattende og upartisk vurdering af den risiko, som tredjelande udgør med hensyn til deres strategiske mangler inden for hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme på grundlag af de kriterier, der er defineret i artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849[8], og på at udarbejde en liste over højrisikojurisdiktioner;
26. forhøjer derfor niveauet af forpligtelsesbevillinger til underudgiftsområde 1a over niveauet i budgetforslaget med 143,9 mio. EUR (undtagen genopførelsen til niveauet forud for EFSI og det europæiske solidaritetskorps, pilotprojekter og forberedende foranstaltninger), der skal finansieres inden for den disponible margen samt en yderligere anvendelse af den samlede margen for forpligtelser;
Underudgiftsområde 1b – Økonomisk, social og territorial samhørighed
27. tager afstand fra Rådets foreslåede nedskæring på 240 mio. EUR i betalinger under underudgiftsområde 1b, herunder i budgetposterne for støtte, og tilbagefører dem, indtil der foreligger ajourførte prognoser fra Kommissionen;
28. bemærker med stigende bekymring, at de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) har undergravet deres effektivitet og lægger pres på forvaltningsmyndigheder og støttemodtagere; gør på ny opmærksom på den risiko, som de nuværende forsinkelser kan have for ophobningen af ubetalte regninger i anden halvdel af den nuværende FFR og i begyndelsen af den næste FFR; gentager på det kraftigste sin opfordring til medlemsstaterne om at søge rådgivning og bistand fra Kommissionen for at indhente forsinkelserne i udpegningen af forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndigheder; er endvidere foruroliget over tendensen til nedskæring af aktiviteter og den manglende præcision i medlemsstaternes overslag;
29. minder om, at ungdomsarbejdsløsheden i Unionen fortsat er uacceptabelt høj; understreger, at det for at løse dette problem er vigtigt at sikre tilstrækkelig finansiering af ungdomsgarantiordningerne gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ESF; glæder sig over aftalen om behovet for at tilføre nye midler til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og medtagelsen af de tilsvarende bevillinger i budgetforslaget for 2018; mener ikke desto mindre, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet i betragtning af de udfordringer og risici, der er forbundet med ungdomsarbejdsløshed, bør drage fordel af øgede bevillinger, og beslutter derfor at tildele ungdomsbeskæftigelsesinitiativet 600 mio. EUR i forpligtelser i 2018; mener endvidere, at erhvervsuddannelsestiltag over for unge og især lærlingeuddannelser bør være berettiget til finansiering under samhørighedspolitikken;
30. glæder sig over den nye finansieringsramme på 142,8 mio. EUR, der er blevet oprettet med henblik på at lette gennemførelsen af støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) for perioden 2017-2020;
Udgiftsområde 2 – Bæredygtig vækst: naturressourcer
31. minder om, at Kommissionens forslag om at forhøje bevillingerne til finansiering af behovene under Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) primært skyldes, at der forventes at være et betydeligt mindre beløb til rådighed i form af formålsbestemte indtægter i 2018; noterer sig Rådets nedskæringer på 275 mio. EUR, men mener, at Kommissionens ændringsskrivelse fortsat bør være grundlaget for enhver pålidelig revision af bevillingerne til EGFL og genopfører i overensstemmelse hermed niveauet fra budgetforslaget, indtil denne ændringsskrivelse behandles i forbindelse med forligsproceduren;
32. understreger, at oplagringsprogrammer har vist sig at være effektive i krisetider, og at en reduktion af de finansielle ressourcer, der er øremærket i planlægningsprocessen, ville virke mod hensigten;
33. understreger, at en del af løsningen til at tackle ungdomsarbejdsløsheden ligger i en tilstrækkelig støtte til unge i landdistrikter; foreslår derfor en forhøjelse på 50 mio. EUR over niveauet i budgetforslaget i betalinger til unge landbrugere; understreger behovet for at fremme unges adgang til erhvervene i fiskerisektoren gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og andre EU-finansieringsformer;
34. beslutter i overensstemmelse med Europa 2020-målene og EU's internationale forpligtelser til at bekæmpe klimaforandringer at foreslå en forhøjelse på 21,2 mio. EUR over niveauet i budgetforslaget til klimarelaterede foranstaltninger; gentager, at både Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) samt ECOFIN fastslår, at Unionens budget ikke er i overensstemmelse med EU's klimamål;
35. forhøjer derfor forpligtelsesbevillingerne med 78,1 mio. EUR, hvilket efterlader en margen på 619,7 mio. EUR under loftet for forpligtelser under udgiftsområde 2, når pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er fratrukket;
Udgiftsområde 3 – Sikkerhed og medborgerskab
36. understreger, at håndtering af migration og sikkerhed ifølge Parlamentet fortsat bør være den højeste prioritet for Unionen og gentager sin overbevisning om, at loftet for udgiftsområde 3 har vist sig at være helt utilstrækkeligt til at sikre tilstrækkelig finansiering af disse udfordringers interne dimension;
37. bemærker, at mens antallet af migranter, der krydser grænsen på de centrale og østlige Middelhavsruter til Unionen, faldt i de første ni måneder af 2017, er der stadig pres på den vestlige Middelhavsrute; bemærker, at mere end et hundrede tusinde migranter og flygtninge ankom til Europa ad søvejen i de første ni måneder af 2017, hvoraf over 75 % ankom til Italien og resten var fordelt mellem Grækenland, Cypern og Spanien; er af den opfattelse, at der er behov for ekstra midler til fuldt ud at dække Unionens behov på migrationsområdet, navnlig gennem Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, for at hjælpe medlemsstaterne med at forbedre integrationsforanstaltninger og -praksis for personer med behov for international beskyttelse, navnlig uledsagede mindreårige, og om nødvendigt foretage tilbagesendelsesoperationer for dem, der ikke har ret til international beskyttelse, samtidig med at de fuldt ud respekterer princippet om non-refoulement; insisterer i denne sammenhæng også på, at EASO forsynes med tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at sætte agenturet i stand til at udføre sine opgaver;
38. støtter oprettelsen af en ny budgetpost til en europæisk eftersøgnings- og redningsfond for at støtte medlemsstaterne i deres forpligtelser i henhold til international søret; anmoder Kommissionen om at fremlægge et lovforslag om oprettelse af en sådan europæisk eftersøgnings- og redningsfond;
39. er overbevist om, at for at kunne håndtere EU-borgernes sikkerhedsmæssige bekymringer effektivt, skal budgettet for Fonden for Intern Sikkerhed forhøjes for at udruste medlemsstaterne bedre til bekæmpelse af terrorisme, grænseoverskridende organiseret kriminalitet, radikalisering og cyberkriminalitet; understreger navnlig, at der skal stilles tilstrækkelige midler til rådighed for at øge sikkerhedsinfrastrukturer og fremme informationsudveksling mellem retshåndhævende myndigheder og nationale myndigheder, herunder gennem forbedring af interoperabiliteten mellem informationssystemer, samtidig med at respekten for individuelle rettigheder og friheder garanteres;
40. fremhæver den afgørende rolle, som EU's agenturer spiller på området retlige og indre anliggender med hensyn til at tackle de presserende problemer for EU-borgerne; beslutter derfor at forhøje budget- og personalebevillingerne til Europol, herunder oprettelsen af syv stillinger til den nye enhed kaldet Europols operative enhed for forsvundne børn, samt at styrke Den Europæiske Enhed for Retligt Samarbejde (Eurojust), EASO og Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol); minder om det bidrag, som disse agenturer yder til at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne på området;
41. anmoder Kommissionen om i lyset af de reelle fremskridt, der gøres i de igangværende interinstitutionelle forhandlinger, at fremlægge ajourførte oplysninger om de finansielle konsekvenser i 2018 af endnu ikke vedtagne lovgivningsforslag som en del af den europæiske dagsorden for migration, navnlig i forbindelse med reformen af Dublinsystemet, ind- og udrejsesystemet, EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse og EASO, for at de kan tages med i betragtning i forligsfasen;
42. beklager Rådets vilkårlige nedskæringer på mere end 30 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger i adskillige programmer på områderne kultur, medborgerskab, retlige anliggender, folkesundhed, forbrugerrettigheder og civilbeskyttelse, uden at tage hensyn til disse programmers fremragende udnyttelsesgrader og til trods for den allerede utilstrækkelige finansiering, der bevirker, at mange projekter af høj kvalitet forbliver ufinansierede; genopfører alle disse budgetposter til niveauet i budgetforslaget og foreslår yderligere midler til relevante poster;
43. gentager sin overbevisning om, at det er på tide at øge finansieringen af vigtige EU-programmer på områderne kultur og medborgerskab, navnlig programmet Et Kreativt Europa og Europa for Borgerne, som spiller en central rolle med hensyn til at støtte kulturelle og kreative industrier samt aktivt medborgerskab, navnlig i lyset af valget til Europa-Parlamentet i 2019; gentager, at alle institutioner skal overholde den politiske aftale, der blev indgået om finansieringen i 2018 af det europæiske år for kulturarv ved at tilvejebringe tilstrækkelige bevillinger til det gennem kulturdelprogrammet under Et Kreativt Europa, da der mangler en særskilt budgetpost for det europæiske år; opfordrer Kommissionen til at revidere initiativer under budgetposten til multimedieaktiviteter for at sikre, at budgettet effektivt understøtter uafhængig kvalitetsdækning af EU-anliggender;
44. går ind for øget gennemsigtighed og synlighed af Daphne-målet i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, som er et vigtigt redskab for Unionen i bekæmpelsen af alle former for vold mod børn, unge, kvinder, LGBTI-personer og andre risikogrupper; støtter oprettelsen af et EU-overvågningscenter for kønsbestemt vold inden for rammerne af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder;
45. styrker udgiftsområde 3 med 108,8 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger over budgetforslaget, undtagen pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, og foreslår at finansiere disse forhøjelser med en yderligere anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet;
Udgiftsområde 4 – Et globalt Europa
46. understreger på ny, at Unionens optræden udadtil står over for stadigt stigende finansieringsbehov, der langt overstiger omfanget af det nuværende udgiftsområde 4; mener, at mobiliseringen af Unionens budget for at reagere på migrationsudfordringen fortsat vil kræve en dynamisk reaktion i de kommende år; understreger, at en særlig etårig forhøjelse, såsom den i 2017, ikke kan anses for tilstrækkelig i betragtning af de komplekse udfordringer, som Unionen står over for, og det presserende behov for at styrke Unionens tilstedeværelse udadtil i vor tids globaliserede verden;
47. mener, at der bør gives prioritet til Unionens nærmeste naboer og til de foranstaltninger, der har til formål at tackle de vigtigste problemer, som de står over for, nemlig de humanitære udfordringer, som er forbundet med migrations- og flygtningekrisen i det sydlige naboskabsområde, og den russiske aggression i det østlige naboskabsområde; mener, at stabilitet og velstand i EU's naboskabsområde er til gavn for både de berørte regioner og Unionen som helhed; gentager sin opfordring til at øge støtten til fredsprocessen i Mellemøsten, Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA for at kunne håndtere de stigende behov med henblik på at nå Unionens erklærede mål om at fremme udvikling og stabilitet i regionen og støtte palæstinensernes modstandsdygtighed; gentager, at støtte til lande, der er ved at gennemføre associeringsaftaler med Unionen, er af afgørende betydning for at fremme politiske og økonomiske reformer, men understreger, at denne støtte kun bør finde sted, så længe disse lande opfylder kriterierne for støtteberettigelse, navnlig hvad angår retsstatsprincippet og håndhævelsen af demokratiske institutioner; beslutter derfor at forhøje midlerne til det europæiske naboskabsinstrument (ENI), instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA) og makrofinansiel bistand;
48. understreger betydningen af den rolle, som EU spiller på globalt plan med hensyn til at udrydde fattigdom og sikre udvikling af de mest ugunstigt stillede regioner i overensstemmelse med FN's mål for bæredygtig udvikling; tildeler derfor ekstra finansielle midler til instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og humanitær bistand; minder om, at da en betydelig andel af det samlede antal migranter, der krydser Middelhavet, kommer fra Afrika syd for Sahara, er EU-støtte i denne region afgørende for at tackle de underliggende årsager til migration;
49. modsætter sig de markante nedskæringer i de finansielle bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter (ENI, IPA, PI og DCI) til Erasmus+, til trods for at udvekslingsprogrammer for unge er en af de mest vellykkede langsigtede investeringer i kulturelt diplomati og gensidig forståelse, og beslutter derfor at forhøje disse bidrag;
50. beslutter i lyset af den foruroligende forværring af situationen for så vidt angår demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, at reducere støtten til politiske reformer i Tyrkiet; beslutter at opføre en del af de resterende bevillinger i reserven, der skal frigives, når Tyrkiet gør målbare fremskridt på områderne retsstatsprincippet, demokrati, menneskerettigheder og pressefrihed, med henblik på at omdirigere disse midler til civilsamfundets aktører til gennemførelse af foranstaltninger for at støtte disse mål;
51. er af den opfattelse, at der er behov for yderligere finansielle midler til at imødegå misinformationskampagner og til at fremme et objektivt billede af Unionen uden for dens grænser; opfordrer derfor til at øge finansieringen til imødegåelse af misinformationskampagner og cyberangreb; beslutter derfor at forhøje bevillingerne til strategisk kommunikation, der skal udføres i nabolandene samt i det vestlige Balkan; minder om betydningen af at investere i synligheden af Unionens indsats udadtil med henblik på at forbedre resultaterne af finansieringen på dette område og gøre det muligt at opfylde ambitionerne for EU's offentlige diplomati i overensstemmelse med den globale strategi;
52. finder det nødvendigt at forhøje bevillingerne til budgetposten vedrørende det tyrkisk-cypriotiske samfund med det formål resolut at bidrage til en fortsættelse og intensivering af arbejdet i Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern og at støtte det fælles Tekniske Udvalg om Kulturarv og derved fremme tillid og forsoning mellem de to samfund;
53. understreger, at Kommissionens tendens til at anvende supplerende budgetmekanismer, som f.eks. trustfonde og andre lignende instrumenter, ikke altid har vist sig at være en succes; er bekymret for, at oprettelsen af finansielle instrumenter uden for EU-budgettet kan true budgettets enhed og omgå budgetproceduren og samtidig undergrave den gennemsigtige forvaltning af budgettet og hæmme Parlamentets ret til at udøve effektiv kontrol med udgifterne; mener derfor, at eksterne instrumenter, som er opstået i de seneste år, bør integreres i EU-budgettet, og at Parlamentet bør have fuld kontrol over gennemførelsen af disse instrumenter; bemærker, at der ved udgangen af september 2017 var afsat i alt 795,4 mio. EUR til EU-trustfonde i 2017-budgettet; anmoder Kommissionen om at forelægge de to grene af budgetmyndigheden det beløb, den agter at forpligte til trustfonde i 2018; gentager sin bekymring over, at medlemsstaternes bidrag til disse trustfonde har tendens til at sakke bagud i forhold til deres løfter; noterer sig Revisionsrettens særberetning nr. 11/2017 om EU's Bêkou-trustfond for Den Centralafrikanske Republik; er bekymret over de mangler, Revisionsretten har påpeget, f.eks. den manglende vurdering af det samlede behov og de dårligt fungerende mekanismer for koordinering med andre donorer; har til hensigt at foretage en vurdering af merværdien af EU-trustfonde som et instrument i EU's eksterne politik;
54. minder om, at i overensstemmelse med artikel 24 i FFR-forordningen opføres alle udgifter og indtægter for Unionen og Euratom i Unionens almindelige budget i overensstemmelse med artikel 7 finansforordningen; opfordrer Kommissionen til at bevare budgettets enhed og til at betragte det som et styrende princip, når den foreslår nye politiske initiativer;
55. understreger betydningen af valgobservationsmissioner med hensyn til at styrke demokratiske institutioner og opbygge offentlighedens tillid til valgprocesserne, hvilket til gengæld fremmer fredsopbygning og stabilitet; understreger, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til dette formål;
56. påpeger, at midler fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde ikke bør omfordeles til at finansiere den nye kapacitetsopbygning til støtte for sikkerheds- og udviklingsinitiativet (CBSD) under instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred; beklager budgetforslaget om at omfordele 7,5 mio. EUR fra instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde til CBSD og understreger det presserende behov for at finde alternative løsninger til at fylde dette hul;
57. gentager sin anmodning om, at budgetposten for EU's særlige repræsentanter overføres fra FUSP-budgettet til EU-Udenrigstjenestens budget på en budgetneutral måde for yderligere at konsolidere Unionens diplomatiske aktiviteter;
58. beslutter som følge heraf at ophæve næsten samtlige af Rådets nedskæringer og styrke udgiftsområde 4 med 299,7 mio. EUR ud over budgetforslaget i forpligtelsesbevillinger (undtagen pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, overførslen af EUSR'er og vedtagne nedskæringer);
Udgiftsområde 5 – Administration: andre budgetposter – administrations- og støtteudgifter til forskning
59. mener ikke, at Rådets nedskæringer afspejler de reelle behov, og at de således er til fare for de allerede betydeligt rationaliserede administrative udgifter; genopfører derfor budgetforslaget for alle Kommissionens administrationsudgifter, herunder administrations- og støtteudgifter til forskning i udgiftsområde 1-4;
60. beslutter i overensstemmelse med indgåelsen af den fælles udtalelse fra de juridiske tjenester i Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om tre aspekter af forholdet mellem OLAF og dets Overvågningsudvalg af 12. september 2016 at tilbageholde 10 % af bevillingerne til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), indtil Overvågningsudvalget får adgang til OLAF's sager, samtidig med at dets budget forhøjes marginalt i overensstemmelse med de øgede ansvarsområder;
61. noterer sig, at OLAF i begyndelsen af 2017 undersøgte et alvorligt tilfælde af toldsvig i Det Forenede Kongerige, som skyldtes en underevaluering af værdien af importerede produkter, og som har forårsaget et indkomsttab på næsten 2 mia. EUR for Unionens budget i perioden 2013-2016; er bekymret over, at denne form for svig ikke er blevet stoppet, og at Unionen forsat taber indtægter til sit budget; anmoder Kommissionen om at tage denne langsomme reaktion fra Det Forenede Kongeriges myndigheders side med i betragtning i sine anbefalinger i forbindelse med brexitforhandlingerne; anmoder de medlemsstater, der var imod indførelsen af Unionens retlige rammer for toldovertrædelser og -sanktioner, til at genoverveje deres holdning for at give mulighed for at finde en hurtig løsning på dette problem;
Decentraliserede agenturer
62. støtter generelt Kommissionens overslag over agenturernes budgetbehov; mener derfor, at enhver yderligere nedskæring, som Rådet har foreslået, vil bringe agenturernes tilfredsstillende funktion i fare og ikke give dem mulighed for at udføre de opgaver, som de er blevet pålagt; mener, at de nye stillinger, som det har godkendt i sin holdning, er nødvendige for at udføre yderligere opgaver som følge af nye politikker og ny lovgivning; gentager sin forpligtelse til at beskytte ressourcer og om nødvendigt tilvejebringe yderligere ressourcer for at sikre, at agenturerne fungerer efter hensigten;
63. beslutter i forbindelse med de udfordringer, som Unionen stadig står over for med hensyn til migration og sikkerhed, og i betragtning af behovet for en koordineret europæisk reaktion, at forhøje bevillingerne til Den Europæiske Politienhed (Europol), Eurojust, Cepol, EASO og Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA);
64. minder om, at det er vigtigt for Unionen at fokusere på konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse; minder om, at det er en strategisk prioritet for Unionen fuldt ud at udvikle og gennemføre Galileo- og EGNOS-projekter, for hvilke Det Europæiske GNSS-Agentur (GSA) delvist er ansvarligt; minder om, at GSA har et ressourcemæssigt efterslæb med hensyn til cybersikkerhed og med at være en statsreguleret tjeneste, og beslutter derfor at forhøje dets bevillinger;
65. mener, at det er nødvendigt med yderligere bevillinger og personale, for at Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER) kan varetage sine udvidede opgaver vedrørende gennemførelsen af elektricitets- og gasnetreglerne og retningslinjerne og overvågningen af dem;
66. minder navnlig om, at EEA hjælper Unionen med at træffe informerede beslutninger om at forbedre miljøet, integrere miljøhensyn i de økonomiske politikker og bevæge os hen imod bæredygtighed, og at Kommissionen inden for rammerne af Unionens klima- og energipolitik frem til 2030 har foreslået nye opgaver til EEA i forbindelse med forvaltning af energiunionen uden nogen tilsvarende stigning i stillingsfortegnelsen;
67. understreger, at det – selv om budgetmidlerne og antallet af stillinger i den europæiske grænse- og kystvagt anses for at være tilstrækkelige på nuværende tidspunkt – vil være nødvendigt nøje at overvåge agenturets fremtidige behov for operationelle ressourcer og personale;
68. glæder sig over, at der er afsat tilstrækkelige midler på budgettet for 2018 til at støtte de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er); understreger, at ESA'ernes rolle er af afgørende betydning med hensyn til fremme af en ensartet anvendelse af EU-retten og bedre samordning mellem nationale myndigheder samt med hensyn til at sikre finansiel stabilitet, bedre integrerede finansielle markeder, forbrugerbeskyttelse og tilsynsmæssig konvergens; understreger, at ESA'erne af hensyn til en hensigtsmæssig anvendelse af deres budgetter skal holde sig til de opgaver og det mandat, som de har fået tildelt af EU-lovgiveren;
69. gentager, at 2018 i overensstemmelse med IIA af 2. december 2013 er det sidste år af gennemførelsen af personalereduktionen på 5 % og tilgangen med en omrokeringspulje for personalet i agenturerne; gentager sin modstand mod en fortsættelse af en global tilgang til agenturernes ressourcer efter 2018; bekræfter sin åbenhed over for at opnå effektivitetsgevinster for agenturerne gennem øget administrativt samarbejde eller endog sammenlægninger, hvor det er hensigtsmæssigt, og ved at samle visse funktioner enten hos Kommissionen eller et andet agentur; glæder sig i denne forbindelse over initiativet til yderligere at koordinere agenturernes aktiviteter via oprettelsen af det faste sekretariat for agenturernes netværk (som nu hedder Det Fælles Støttekontor) og støtter, at der tildeles en ekstra stilling i stillingsfortegnelsen til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), hvis omkostninger vil blive dækket af EU-agenturernes eksisterende budgetter og stillet til rådighed for dette kontor;
Pilotprojekter og forberedende foranstaltninger
70. beslutter efter at have foretaget en omhyggelig undersøgelse af pilotprojekterne og de forberedende foranstaltninger, der er blevet indsendt, og på baggrund af de igangværendes succes, med undtagelse af de initiativer, der allerede er omfattet af eksisterende retsgrundlag, og under fuld hensyntagen til Kommissionens vurdering af projekternes gennemførlighed, at vedtage en kompromispakke, der består af et begrænset antal pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, også i lyset af de begrænsende disponible margener og lofterne for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger;
71. understreger derfor Parlamentets indsats i denne henseende og anmoder Kommissionen om at udvise god vilje i gennemførelsen af de vedtagne pilotprojekter og forberedende foranstaltninger ved udgangen af budgetproceduren, uanset deres gennemførlighedsvurderinger med hensyn til enhver afgørelse truffet af Europa-Parlamentet og Rådet;
Særlige instrumenter
72. minder om nytteværdien af særlige instrumenter med hensyn til at skabe fleksibilitet ud over de meget stramme lofter i den nuværende FFR og ser med tilfredshed på de forbedringer, som er opnået via midtvejsrevisionen af FFR-forordningen; opfordrer til en omfattende brug af fleksibilitetsinstrumentet, den samlede margen for forpligtelser og margenen til uforudsete udgifter til at finansiere en lang række nye udfordringer og yderligere ansvarsområder, som Unionens budget står over for;
73. minder også om betydningen af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), nødhjælpsreserven og Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (EUSF); støtter Kommissionens hensigt om at sørge for en hurtigere mobilisering af EUSF ved at opføre størstedelen af dens årlige beløb i en reserve i Unionens budget ud over det beløb, der allerede er afsat til forskud; beklager Rådets nedskæring i denne henseende og genopfører delvist budgetforslaget med undtagelse af de beløb, som er blevet fremrykket til 2017 via ændringsbudget nr. 4/2017 og mobiliseringen af EUSF for Italien; opfordrer til, at fondens anvendelsesområde udvides til også at omfatte hjælp til ofre for terrorhandlinger og deres familier;
Betalinger
74. er bekymret over den aktuelle tendens med underforbrug i betalinger i hele Unionens budget, ikke blot i underudgiftsområde 1b, men også i udgiftsområde 3 og 4, trods behovet for at dække den kraftige stigning i antallet af nye udfordringer og indførelsen af fleksible finansieringsmekanismer; minder om, at betalingsniveauet for Unionens budget de seneste to år er blevet reduceret betydeligt kombineret med et højt niveau af budgetoverskud; udtrykker derfor sin bekymring over, at budgetforslaget stadig medfører en hidtil uset margen på 10 mia. EUR under betalingsloftet, hvilket afspejler en tendens med lav gennemførelse, der kan føre til et akut betalingspres ved slutningen af den nuværende FFR;
75. insisterer på nødvendigheden af at genopføre budgetforslaget i betalinger for alle budgetposter, som Rådet har nedskåret, og forhøjer målrettet betalingsbevillingerne, hovedsageligt for alle de budgetposter, hvor der er foretaget ændringer i forpligtelsesbevillingerne;
Øvrige sektioner
76. beklager Rådets gentagne praksis med at hæve den faste nedskæringssats for Unionens institutioner; mener, at dette i særlig høj grad har en fordrejende indvirkning på institutionernes budgetter med historisk nøjagtige nedskæringssatser; mener ikke, at denne tilgang hverken udgør en målrettet nedskæring eller forsvarlig økonomisk forvaltning; genopfører derfor nedskæringssatsen til niveauet i budgetforslaget;
Sektion I - Europa-Parlamentet
77. fastholder det samlede niveau for sit budget for 2018 på 1 953 483 373 EUR som vedtaget i dets ovennævnte beslutning af 5. april 2017; indarbejder budgetneutrale tekniske tilpasninger med henblik på at afspejle ajourførte oplysninger, der ikke var tilgængelige tidligere på året;
78. bemærker, at budgetoverslagene for 2018 svarer til 18,88 %, hvilket er lavere end det, der blev opnået i 2017 (19,25 %), og den laveste andel af udgiftsområde 5 i de seneste femten år;
79. gentager Parlamentets prioriteringer for det kommende regnskabsår, nemlig at konsolidere de sikkerhedsforanstaltninger, der allerede er truffet, forbedre Parlamentets modstandsdygtighed over for cyberangreb, forbedre gennemsigtigheden af Parlamentets egen interne budgetprocedure og fokusere Parlamentets budget på dets centrale funktioner med at lovgive, være budgetmyndighedens ene part, repræsentere borgerne og kontrollere arbejdet i andre institutioner;
80. glæder sig over oprettelsen af Præsidiets Arbejdsgruppe om Godtgørelsen for Generelle Udgifter; minder om forventningerne til større gennemsigtighed for så vidt angår godtgørelsen for generelle udgifter og behovet for, at der fastlægges mere præcise regler vedrørende dokumentation for de udgifter, der er berettiget til en sådan godtgørelse, uden at det medfører ekstra omkostninger for Parlamentet;
81. reducerer stillingsfortegnelsen for sit generalsekretariat for 2018 med 60 stillinger (1 % personalereduktionsmålet) i overensstemmelse med aftalen af 14. november 2015, der blev indgået med Rådet om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2016; minder om, at de 35 stillinger, der blev tildelt Europa-Parlamentet i 2016, vedrørte nye aktiviteter for at styrke sikkerheden og som sådan var undtaget fra målet om en personalereduktion som bekræftet ved vedtagelsen af ændringsbudget nr. 3/2016 og det almindelige budget for 2017[9]; opfordrer Kommissionen til at justere sine overvågningstabeller i overensstemmelse hermed med henblik på at forelægge budgetmyndigheden præcise oplysninger i alle faser af proceduren;
82. glæder sig over den drøftelse om Parlamentets bygningspolitik, som fandt sted den 11. juli 2017 mellem Budgetudvalget, generalsekretæren og næstformændene med ansvar for Parlamentets bygningspolitik; mener, at denne dialog bør være en løbende proces, navnlig i lyset af Præsidiets kommende drøftelser om renoveringen af Paul-Henri Spaak-Bygningen;
83. gentager Parlamentets holdning som præciseret i dets ovennævnte beslutning af 5. april 2017 om, at der er plads til yderligere forbedringer af kontrolmekanismerne for europæiske politiske partier og politiske fonde; bemærker i denne forbindelse Kommissionens forslag om at ændre forordning nr. 1141/2014[10] og ser med tilfredshed på enhver indsats for at forbedre ansvarligheden af og gennemsigtigheden i udgifterne;
84. minder om Revisionsrettens analyse fra 2014, i hvilken man anslog omkostningerne ved Parlamentets geografiske spredning til at være på 114 mio. EUR pr. år; noterer sig endvidere konklusionerne i sin betænkning af 23. oktober 2013 om placeringen af arbejdsstederne for den Europæiske Unions institutioner[11], hvorefter 78 % af alle tjenesterejser foretaget af Parlamentets vedtægtsomfattede personale er en direkte følge af dets geografiske spredning; fremhæver, at det i betænkningen også anslås, at den miljømæssige påvirkning af den geografiske spredning er på mellem 11 000 og 19 000 ton i CO2-emissioner; gentager offentlighedens negative opfattelse, som skyldes denne spredning, og opfordrer derfor til en køreplan for ét enkelt hjemsted og en nedskæring af de relevante budgetposter;
Sektion IV – Domstolen
85. genopfører budgetforslaget for alle budgetposter, som er nedskåret af Rådet, og som er af afgørende betydning for Domstolens funktion, og genopfører overslagene for to budgetposter med henblik på at forbedre Domstolens evne til at håndtere en stadig højere oversættelsesefterspørgsel;
86. udtrykker sin mistro over for Rådets ensidige erklæring og det tilhørende tillæg om personalereduktionen på 5 % i Rådets holdning til budgetforslaget for 2018, i henhold til hvilken Domstolen stadig er nødt til at reducere sin stillingsfortegnelse med 19 stillinger; understreger, at disse 19 stillinger svarer til de 12 og 7 stillinger, som behørigt blev tildelt af Parlamentet og Rådet i budgetprocedurerne for 2015 og 2016 til dækning af yderligere behov, og insisterer derfor på, at disse 19 stillinger ikke bør gives tilbage, da Domstolen allerede behørigt har opfyldt sit krav om reduktion af personalet med 5 % ved at fjerne 98 stillinger i perioden 2013-2017;
Sektion V – Revisionsretten
87. genopfører budgetforslaget for alle de poster, som Rådet har nedskåret, for at muliggøre gennemførelsen af Revisionsrettens arbejdsprogram og udarbejdelsen af de planlagte revisionsberetninger;
88. opfører bevillingerne på posten "Konsultationer, studier og undersøgelser af begrænset omfang" i reserven, indtil resultaterne af de igangværende forhandlinger om revisionen af finansforordningen, og den revision, som træder i kraft i 2018, foreligger;
Sektion VI – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
89. genopfører budgetforslaget for alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret;
90. forhøjer bevillingerne på to budgetposter over budgetforslaget relateret til de nationale rådgivende gruppers arbejde i forbindelse med handelsaftaler;
Sektion VII – Regionsudvalget
91. genopfører budgetforslaget for alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret;
92. forhøjer bevillingerne for en række budgetposter over budgetforslaget i overensstemmelse med Regionsudvalgets egne overslag;
Sektion VIII – Den Europæiske Ombudsmand
93. glæder sig over det arbejde, som Ombudsmanden har gjort med at finde effektivitetsbesparelser i sit eget budget sammenlignet med det foregående år;
Sektion IX – Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
94. undrer sig over, hvorfor Rådet vil nedskære budgettet for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse i betragtning af de yderligere opgaver, som Parlamentet og Rådet har overdraget til institutionen; genopfører derfor alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret, for at gøre det muligt for Den Tilsynsførende for Databeskyttelse at opfylde sine forpligtelser og tilsagn;
Sektion X – Tjenesten for EU's Optræden Udadtil
95. genopfører alle de budgetposter, som Rådet har nedskåret;
96. opretter en budgetpost for Kapaciteten for Strategisk Kommunikation i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra marts 2015 og med henblik på at forsyne EU-Udenrigstjenesten med tilstrækkeligt personale og tilstrækkelige redskaber til at imødegå udfordringen med misinformation fra tredjelande og ikke-statslige aktører;
97. beslutter desuden at overføre EU's særlige repræsentanter fra FUSP-kapitlet til EU-Udenrigstjenestens budget for at styrke sammenhængen i EU's optræden udadtil;
98. tildeler et yderligere beløb over EU-Udenrigstjenestens overslag til praktikanter i EU-delegationerne som reaktion på resultaterne fra Den Europæiske Ombudsmands undersøgelse af ulønnede praktikophold[12];
o
o o
99. noterer sig den ensidige erklæring fra Frankrig og Luxembourg, der er knyttet som bilag til Rådets holdning til budgetforslaget for 2018, som blev vedtaget den 4. september 2017; minder om, at repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen nåede til enighed om den pragmatiske tidsplan for budgetproceduren, herunder datoerne for forligsperioden, på budgettrepartsmødet den 27. marts 2017; minder om, at Rådet for Almindelige Anliggender godkendte denne pragmatiske tidsplan på sit møde den 25. april 2017, med fuldt kendskab til Parlamentets mødekalender for 2017; bemærker derfor, at budgetproceduren fortsætter i overensstemmelse med den pragmatiske tidsplan aftalt mellem de tre institutioner;
100. pålægger sin formand at sende denne beslutning, ledsaget af ændringerne til budgetforslaget, til Rådet, Kommissionen, de øvrige institutioner og de berørte organer samt til de nationale parlamenter.
4.9.2017
UDTALELSE fra Udenrigsudvalget
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Cristian Dan Preda
FORSLAG
Udenrigsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. bemærker med bekymring Kommissionens forslag om en nedskæring på mere end en halv milliard EUR i såvel forpligtelsesbevillinger som betalingsbevillinger til udgiftsområde 4 (Et globalt Europa); understreger, at en særlig etårig forhøjelse, såsom den i 2017, ikke kan anses for tilstrækkelig i betragtning af de mange komplekse problemer, som Unionen står over for, og behovet for at styrke EU's optræden udadtil i overensstemmelse med EU's globale strategi;
2. understreger, at der er behov for større fleksibilitet med henblik på at øge EU's kriseberedskabskapacitet, men at dette ikke må ske på bekostning af eksisterende prioriterede områder for de eksterne finansieringsinstrumenter og langsigtede politikker; opfordrer til, at der indføres en margen på over 230 mio. EUR under udgiftsområde 4, og at den nødvendige fleksibilitet sikres ved hjælp af de mekanismer, som er tilgængelige inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme;
3. henleder opmærksomheden på den seneste bekymrende politiske udvikling på det vestlige Balkan, som kræver Unionens øjeblikkelige opmærksomhed og en aktiv og bedre fokuseret støtte til Vestbalkanlandene med henblik på at undgå, at der stilles spørgsmålstegn ved EU's fremskridt i de seneste årtier og for at konsolidere deres vej mod tiltrædelse af EU; afviser derfor den foreslåede nedskæring på næsten 90 mio. EUR til støtte for politiske reformer i regionen inden for rammerne af instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA); minder om, at støtte til kandidatlandes og potentielle kandidatlandes bestræbelser på at vedtage og gennemføre politiske, økonomiske og sociale reformer med henblik på disse landes tiltrædelse af EU er et vigtigt redskab til at fremme stabilitet, og at udsigten til at miste muligheden for at tiltræde EU kan få disse lande til at lade sig influere af tredjelande, hvilket øger risikoen for, at stabiliteten og sikkerheden i regionen undergraves;
4. afviser den foreslåede forhøjelse af bevillingerne til støtte for politiske reformer i Tyrkiet gennem instrumentet for førtiltrædelsesbistand i betragtning af de tyrkiske myndigheders manglende seriøse engagement på dette område og forværringen af situationen med hensyn til demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; understreger nødvendigheden af at øge investeringerne i direkte støtte til civilsamfundet og flygtninge i Tyrkiet samt til mellemfolkelige udvekslingsprogrammer, såsom Erasmus+ for studerende, akademikere og journalister; opfordrer Kommissionen til at iværksætte foranstaltninger med henblik på, at IPA-midlerne omfordeles til støtte for civilsamfundet, og opfordrer til at styrke midlerne til det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) samt til at øremærke disse midler til at yde direkte støtte til civilsamfundet i Tyrkiet;
5. understreger den strategiske betydning af såvel EU's sydlige og østlige naboskab og kræver, at den foreslåede nedskæring af midlerne til det europæiske naboskabsinstrument (ENI) undgås; støtter tilsagnet fra Bruxelles-konferencen i april 2017 om øget bistand i Syrien, Jordan og Libanon og understreger, at bevillingerne til naboskabsinstrumentet bør forhøjes tilsvarende; understreger betydningen af at fortsætte med at støtte Tunesien som et muligt eksempel på overgang til demokrati i regionen samt af vigtigheden af at bevare EU's centrale rolle med hensyn til at yde støtte til fredsprocessen i Mellemøsten, Den Palæstinensiske Myndighed og UNRWA; understreger endvidere behovet for øget støtte til at fremme stabiliteten i Libyen og landets overgang til et inklusivt demokrati, der sikrer respekt for menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen til at respektere og styrke tilsagnene i naboskabsinstrumentet om at yde støtte til projekter til fremme af de unges beskæftigelsesegnethed på lokalt plan; glæder sig over den lille forhøjelse af midlerne til landene i det østlige partnerskab under naboskabsinstrumentet og gør opmærksom på, at man i betragtning af de aktuelle udfordringer bør overveje yderligere forhøjelser;
6. modsætter sig de markante nedskæringer i de finansielle bidrag fra de eksterne finansieringsinstrumenter ENI, IPA, PI og DCI til Erasmus+, i betragtning af at udvekslingsprogrammer for unge kan betragtes som et af de mest vellykkede langsigtede investeringer i kulturelt diplomati og gensidig forståelse, og opfordrer i stedet til en forhøjelse af disse bidrag;
7. glæder sig over, at de foreslåede bevillinger til instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP) vender tilbage til niveauet fra før 2017 og yderligere styrkes i betragtning af de nye opgaver i forbindelse med kapacitetsopbygningen, som forventes at være resultatet af den igangværende revision af forordningen, og anerkender endvidere de muligheder, der ligger i IcSP-instrumentet for at fremme Unionens sikkerhed og integriteten af dens grænser;
8. glæder sig over de skridt, der er truffet som følge af de sidste budgetforhandlinger, og som muliggør en øget parlamentarisk kontrol med de aktiviteter, der er omfattet af Unionens trustfond og flygtningefaciliteten for Tyrkiet; minder om, at sådanne ad hoc-instrumenter kun bør anvendes, hvis kravene om merværdi og additionalitet for Unionen er opfyldt; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om i væsentlig grad at øge bidragene til trustfonden og sikre rettidig opfyldelse af de tilsagn, som er givet inden for rammerne af flygtningefaciliteten for Tyrkiet;
9. minder om betydningen af at investere i synligheden af Unionens indsats udadtil med henblik på at forbedre resultaterne af finansieringen på dette område og gøre det muligt at opfylde ambitionerne for det offentlige diplomati i henhold til den globale strategi;
10. opfordrer til yderligere forhøjelse af bevillingerne til imødegåelse af misinformationskampagner og internetangreb, som i stigende grad anvendes til at undergrave demokratiet i landene i EU's naboskabsområde og i selve Unionen; opfordrer navnlig til at øge ressourcerne til strategisk kommunikation;
11. understreger vigtigheden af at stimulere kooperativ forskning på forsvarsområdet i Europa med henblik på at imødegå centrale kapacitetsmangler på et tidspunkt, hvor den internationale udvikling i stigende grad kræver, at Europa øger sin indsats på forsvarsområdet; støtter fuldt ud de forhøjede bevillinger til den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsrelateret forskning; glæder sig over Kommissionens forslag om en europæisk forsvarsindustripolitik og opfordrer til, at den udformes til i første række at opfylde den fælles sikkerheds- og forsvarspolitiks (FSFP) behov;
12. glæder sig over den nye eksterne investeringsplan, som vil øge investeringerne i Afrika og i EU's naboskabsområde; understreger behovet for at sikre, at fokuseringen på at fremme investeringer i den private sektor ikke medfører omdirigering af midler til de langsigtede prioriteter i disse regioner, herunder virkeliggørelsen af målene for bæredygtig udvikling;
13. understreger endnu engang betydningen af Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, herunder dets støtte til valgobservationer, og fremhæver, at respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstaten er afgørende for stabilitet og velstand i verden; glæder sig over forhøjelsen af midlerne til dette instrument, som bør styrkes yderligere;
14. opfordrer til, at der foretages en vurdering af de indhøstede erfaringer med henblik på at identificere mangler og forbedre samordningen mellem Unionens eksterne finansieringsinstrumenter og instrumenter fra andre internationale institutioner, såsom Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og andre udviklings-/finansieringsinstitutioner, med henblik på at skabe synergier og maksimere virkningerne af finansieringsinstrumenterne i udviklingslandene;
15. gentager sin anmodning om, at budgetposten for EU's særlige repræsentanter på en budgetneutral måde overføres fra FUSP-budgettet til EU-Udenrigstjenestens budget med henblik på at styrke sammenhængen i EU's optræden udadtil.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 30.8.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 49 12 5 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Lars Adaktusson, Petras Auštrevičius, Mario Borghezio, Klaus Buchner, James Carver, Fabio Massimo Castaldo, Lorenzo Cesa, Andi Cristea, Georgios Epitideios, Knut Fleckenstein, Anna Elżbieta Fotyga, Eugen Freund, Michael Gahler, Iveta Grigule, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Janusz Korwin-Mikke, Andrey Kovatchev, Ilhan Kyuchyuk, Ryszard Antoni Legutko, Barbara Lochbihler, Sabine Lösing, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, David McAllister, Tamás Meszerics, Francisco José Millán Mon, Javier Nart, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Alojz Peterle, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, Jozo Radoš, Sofia Sakorafa, Alyn Smith, Jordi Solé, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica, Charles Tannock, Ivo Vajgl, Elena Valenciano, Hilde Vautmans, Anders Primdahl Vistisen, Boris Zala | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Elisabetta Gardini, Neena Gill, Ana Gomes, András Gyürk, Takis Hadjigeorgiou, Liisa Jaakonsaari, Marek Jurek, Urmas Paet, Mirosław Piotrowski, Miroslav Poche, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Bodil Valero, Marie-Christine Vergiat, Janusz Zemke, Željana Zovko | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Seb Dance, Jean-Luc Schaffhauser, Marie-Pierre Vieu, Ivan Štefanec | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
49 | + |
ALDE | Petras Auštrevičius, Iveta Grigule, Ilhan Kyuchyuk, Javier Nart, Urmas Paet, Jozo Radoš, Ivo Vajgl, Hilde Vautmans |
PPE | Lars Adaktusson, Lorenzo Cesa, Michael Gahler, Elisabetta Gardini, András Gyürk, Sandra Kalniete, Manolis Kefalogiannis, Tunne Kelam, Andrey Kovatchev, David McAllister, Francisco José Millán Mon, Alojz Peterle, Julia Pitera, Cristian Dan Preda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Željana Zovko, Ivan Štefanec, Jaromír Štětina, Dubravka Šuica |
S&D | Andi Cristea, Seb Dance, Knut Fleckenstein, Eugen Freund, Neena Gill, Ana Gomes, Liisa Jaakonsaari, Andrejs Mamikins, Alex Mayer, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Ioan Mircea Paşcu, Miroslav Poche, Elena Valenciano, Boris Zala, Janusz Zemke |
Verts/ALE | Klaus Buchner, Barbara Lochbihler, Tamás Meszerics, Alyn Smith, Jordi Solé, Bodil Valero |
12 | - |
ECR | Anders Primdahl Vistisen |
EFDD | James Carver, Fabio Massimo Castaldo |
ENF | Mario Borghezio, Jean-Luc Schaffhauser |
GUE/NGL | Takis Hadjigeorgiou, Sabine Lösing, Sofia Sakorafa, Marie-Christine Vergiat, Marie-Pierre Vieu |
NI | Georgios Epitideios, Janusz Korwin-Mikke |
5 | 0 |
ECR | Anna Elżbieta Fotyga, Marek Jurek, Ryszard Antoni Legutko, Mirosław Piotrowski, Charles Tannock |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
27.9.2017
UDTALELSE fra Udviklingsudvalget
til Budgetudvalget
om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Charles Goerens
FORSLAG
Udviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at den udviklingsbistand, som ydes over EU-budgettet, mindst skal holdes på samme niveau som angivet i den flerårige finansielle ramme og fortsat skal fokusere på den langsigtede indsats for at bekæmpe fattigdom; opfordrer til, at der rettes særlig fokus mod de mindst udviklede lande;
2. anerkender, at der ikke findes noget land, som har udviklet sig uden at indgå i nogen form for yderligere handelsmæssig forbindelse med nabolandene og resten af verden; tilskynder til yderligere finansiering af "bistand til handel"-aktiviteter for at gøre det muligt for udviklingslandene i langt højere grad at deltage i globale værdikæder i fremtiden; understreger i denne forbindelse, at en sådan finansiering bør bidrage til inklusiv og bæredygtig vækst og fremme høje arbejds- og miljøstandarder; understreger endvidere den voksende betydning af digital konnektivitet med henblik på at opnå en mere ligelig fordeling af globaliseringens fordele til gavn for udviklingslandene;
3. understreger, at de dramatiske humanitære behov som følge af et i hidtil uset omfang antal konflikter og klimarelaterede katastrofer nødvendiggør en fuldstændig udnyttelse af marginen under udgiftsområde IV for at imødegå udfordringerne og bidrage til at forhindre nye kriser; understreger nødvendigheden af at øge den europæiske humanitære bistand uden for EU's naboskab;
4. understreger behovet for, at EU's budget i tilstrækkelig grad bidrager til gennemførelsen af 2030-dagsordenen og dens 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG); minder om, at gennemførelsen af denne dagsorden skal ske på tværs af Unionens interne og eksterne politikker samt på en afbalanceret og sammenhængende måde integrere de tre dimensioner af bæredygtig udvikling, samtidig med at der tages højde for de indbyrdes forbindelser mellem de forskellige mål for bæredygtig udvikling;
5. bemærker, at kravet om, at 20 % af bistanden under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) skal afsættes til grundlæggende sociale tjenesteydelser, navnlig sundhed og uddannelse, ikke bliver opfyldt for perioden 2014-2017[13]; mener, at det er nødvendigt med en styrkelse af investeringerne i menneskelig udvikling, navnlig i forbindelse med adgangen og rettighederne til seksuel og reproduktiv sundhed, med henblik på at modvirke de negative konsekvenser af genindførelsen af den såkaldte globale mundkurv ("Global Gag Rule");
6. minder om, at DCI-budgetposten for menneskelig udvikling i 2017-budgettet blev skåret ned i forhold til den første flerårige planlægning; noterer sig, at Kommissionen oplyser, at der her kun var tale om en udskydelse og ikke en nedskæring af programmet; mener, at det derfor er vigtigt at bevare en væsentlig forhøjelse af budgetposten for menneskelig udvikling i forhold til sidste års budget;
7. fremhæver, at det er meget vigtigt at støtte mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, og opfordrer navnlig til en yderligere styrkelse af mikrofinansieringslån og garantiordninger;
8. tilskynder til oprettelse af institutioner for tosporet erhvervsuddannelse i udviklingslandene, hvor unge, mens de følger et erhvervsfagligt lærlingeprogram med vægt på praktiske aspekter af et erhverv, også vil deltage i teoretiske forelæsninger på specialiserede erhvervsfaglige skoler;
9. opfordrer til at udvide "Erasmus for unge iværksættere" -programmet ud over Europas grænser, navnlig så det kommer til at omfatte udviklingslandene, og til samtidig at tilvejebringe de nødvendige finansielle midler hertil;
10. mener, at anvendelsen af Unionens budget til at reagere på migrationsudfordringen bør ledsages af en fælles politik på området; understreger desuden, at udviklingsbistand ikke må gøres betinget af samarbejde om migrationsanliggender, såsom grænseforvaltning eller tilbagetagelsesaftaler; minder om, at migrations- og flygtningekrisen har haft betydelige følger for EU's budget og fortsat vil kræve en dynamisk reaktion i de kommende år;
11. anerkender fuldt ud den komplekse karakter af mange udfordringer og behovet for flerdimensionelle og supplerende foranstaltninger, men insisterer på, at der er behov for klarhed i finansieringsordninger og respekt for internationale forpligtelser; gentager sin afvisning af at anvende udviklingsbevillinger til ikkeudviklingsformål og understreger, at midler, som ikke opfylder kriterierne for officiel udviklingsbistand (ODA), skal findes andre steder end inden for rammerne af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde; beklager den manglende parlamentariske kontrol med de nye trustfonde; understreger, at enhver mekanisme, der drager fordel af DCI, navnlig EU's nødtrustfond for Afrika, bør tjene til at opfylde reelle langsigtede udviklingsmål og forholde sig til partnerlandenes udviklingsbehov og ikke til donorernes politiske mål; minder om sin udtalelse af 5. juli 2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred, der udelukker ethvert bidrag fra DCI til finansiering af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred;
12. understreger, at Unionen og medlemsstaterne skal opfylde deres kollektive tilsagn, som blev bekræftet i 2015, om at øge den officielle udviklingsbistand til 0,7 % af deres bruttonationalprodukt senest i 2030; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at forelægge en bindende tidsplan for en gradvis forøgelse i retning af dette mål;
13. understreger betydningen af at øge tildelingen af midler, der har til formål at støtte god regeringsførelse, demokrati og retsstatsprincippet i udviklingslandene med henblik på at fremme ansvarlige og gennemsigtige institutioner, støtte kapacitetsopbygningen og fremme deltagelsesbaseret beslutningstagning og offentlig adgang til information;
14. gentager, at Det Forenede Kongeriges bidrag beløber sig til 15 % af EU's budget for udviklingsbistand; opfordrer Kommissionen og Rådet til at deltage i en fælles refleksion over ambitionerne og prioriteterne for EU's udviklingsbistand efter Brexit;
15. mener, at den hastigt stigende anvendelse af trustfonde, som skyldes manglende ressourcer, underminerer budgettets enhed og er i strid med kravene om gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed; gentager, at opførelse af Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) på budgettet på den ene side og etablering af et særligt instrument til finansiering af sikkerhedsudgifter i forbindelse med udviklingssamarbejdet på den anden side vil styrke effektiviteten af EU's indsats.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 25.9.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 15 1 1 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Doru-Claudian Frunzulică, Charles Goerens, Enrique Guerrero Salom, Heidi Hautala, Maria Heubuch, György Hölvényi, Stelios Kouloglou, Vincent Peillon, Maurice Ponga, Elly Schlein, Paavo Väyrynen, Bogdan Brunon Wenta | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere | Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, Paul Rübig, Adam Szejnfeld | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | David Coburn | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
15 | + |
ALDE | Charles Goerens, Paavo Väyrynen |
PPE | Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Frank Engel, György Hölvényi, Maurice Ponga, Paul Rübig, Adam Szejnfeld, Bogdan Brunon Wenta |
S&D | Doru-Claudian Frunzulică, Enrique Guerrero Salom, Vincent Peillon, Elly Schlein |
Verts/ALE | Heidi Hautala, Maria Heubuch |
1 | - |
EFDD | David Coburn |
1 | 0 |
GUE/NGL | Stelios Kouloglou |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
30.8.2017
UDTALELSE fra Udvalget om International Handel
til Budgetudvalget
om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Reimer Böge
FORSLAG
Udvalget om International Handel opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at international handel er et centralt redskab i EU's udenrigspolitik, som – hvis den finansieres tilstrækkeligt og gennemføres ved hjælp af sammenhængende strategier – bidrager til bæredygtig udvikling, navnlig i udviklingslandene;
2. bemærker, at Unionens handelsdagsorden bliver stadig mere ambitiøs, som det fremgår af "Handel for alle"-strategien; understreger, at finansieringen af "bistand til handel"-initiativer, herunder tiltag for at støtte lokal og intraregional handel, bør øges, og at Kommissionens Generaldirektorat for Handel bør tildeles tilstrækkelige ressourcer, så det bliver i stand til at gennemføre det stigende antal aktiviteter, navnlig for at sikre gennemførelsen og håndhævelsen af bestemmelserne i både bilaterale og multilaterale aftaler og for at øge sammenhængen mellem Kommissionens handelspolitiske dagsorden og Unionens mål for indsatsen på globalt plan og kravet om udviklingsvenlig politikkohærens uden at mindske eller omdirigere det budget, der er afsat til udviklingssamarbejde; understreger, at finansieringen af "bistand til handel" er et vigtigt redskab til at udvikle strukturer og projekter, navnlig i de mindst udviklede lande; mener, at dette initiativ bør videreudvikles, og at finansieringen bør øges; opfordrer endvidere Kommissionen til at samordne gennemførelsen heraf med henblik på at maksimere dens effektivitet; fremhæver vigtigheden af at vurdere sådanne aftaler og gentager, at det er nødvendigt at støtte Unionens handelsstrategi i tilstrækkelig grad som en af de centrale søjler i dens udenrigspolitik;
3. understreger, at der er et presserende behov for en gennemgribende omorganisering af Unionens budget og dets struktur inden for rammerne af FFR-gennemgangen og med henblik på den handelspolitiske dagsorden, og opfordrer Kommissionen til at tage initiativ hertil over for Rådet og Parlamentet;
4. bemærker, at EU-borgerne i stigende grad efterspørger større inddragelse og engagement i Unionens handelspolitik, og at Kommissionen har gjort denne borgerinteresse til en prioritet; understreger i denne forbindelse, at det er afgørende, at der bevilges tilstrækkelige midler med henblik på at inddrage borgerne aktivt i udformningen af Unionens handelspolitik og på at fremme et større kendskab til dens fordele blandt EU-borgerne; opfordrer til, at de nationale rådgivende grupper og fælles platforme inddrages i borgerdialogen, da de er de vigtigste midler til at opnå civilsamfundets effektive deltagelse i håndhævelsen og overvågningen af kapitlerne om handelens bæredygtighed i handelsaftalerne; opfordrer til, at der udvikles centrale præstationsindikatorer, som ønskes anvendt til vurdering af toldmyndighedernes præstationer på nationalt plan og på EU-plan; opfordrer medlemsstaterne til at spille en mere aktiv rolle med hensyn til at forklare merværdien af Unionens handelspolitik, eftersom det er medlemsstaterne, der fastlægger forhandlingsmandaterne;
5. understreger, at fair international handel er et centralt redskab i EU's udenrigspolitik, som – hvis den finansieres tilstrækkeligt og gennemføres ved hjælp af sammenhængende politiske, økonomiske, handelsmæssige og udviklingsmæssige strategier – bidrager til bæredygtig udvikling, navnlig i udviklingslandene, og dermed sætter Unionen i stand til at spille en aktiv rolle med hensyn til at tackle årsagerne til migration;
6. understreger, at den handelsrelaterede tekniske og økonomiske bistand, som ydes under den europæiske naboskabspolitik (ENP) til Unionens nære partnere i de lande, der grænser op til EU i syd og øst, yder et vigtigt bidrag til stabiliteten i disse regioner;
7. mener, at der er behov for et højere finansieringsniveau for den makrofinansielle bistand for at sikre, at fremtidige anmodninger om lån eller tilskud kan imødekommes, hvis de er begrundede, og forudsat at de betingelser, der er fastlagt af Parlamentet, opfyldes; understreger, at makrofinansiel bistand ikke bør skabe en ny afhængighed for modtagerlandene gennem tilsvarende tilbagebetalingsbetingelser; mener, at det på længere sigt bør overvejes at integrere instrumentet til makrofinansiel bistand i instrumentet for det europæiske naboskabsprogram med henblik på at øge sammenhængen i EU's indsats;
8. anmoder Kommissionen om at vurdere de eksisterende redskaber, der tager sigte på at fremme SMV'ernes internationalisering, for så vidt angår deres kohærens med andre EU-støtteinstrumenter for SMV'er, såsom Cosme, og for så vidt angår subsidiaritet, ikkeoverlapning og komplementaritet med medlemsstaternes programmer; opfordrer Kommissionen til i god tid at forelægge forslag med henblik på midtvejsgennemgangen af disse programmer for at forbedre deres effektivitet og virkningsgrad;
9. minder om, at eventuelle nye EU-initiativer, herunder på forsvarsområdet, bør finansieres af supplerende midler og ikke komme de eksisterende budgetposter til skade;
10. bemærker, at Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF) er underbudgetteret, ikke fungerer på en systematisk måde og derfor er utilstrækkelig til at rette op på bivirkningerne af automatisering, digitalisering og globalisering, om end den skaber varierende resultater; bemærker, at lignende initiativer i sammenlignelige økonomier har været vellykkede; understreger behovet for yderligere midler og ressourcer til at finansiere EGF og til at øge dens effektivitet og funktionsevne; mener i denne forbindelse, at det er afgørende at udrydde unødvendige byrder for at opnå en højere grad af effektivitet; fremhæver betydningen af uddannelse for at udstyre arbejdsløse arbejdstagere med de redskaber, der er nødvendige for en vellykket tilbagevenden til arbejdsmarkedet;
11. minder om, at Unionen har en forpligtelse til at indarbejde ligestilling mellem kønnene i alle sine politikker, og anerkender, at handelspolitik kan have forskellige kønsrelaterede virkninger i de forskellige sektorer af økonomien; opfordrer til, at der medtages kapitler om kønsaspektet i alle de nyligt forhandlede handelsaftaler, og til, at de nødvendige ressourcer stilles til rådighed for gennemførelsen, herunder konsekvensanalyser forud for, under og efter gennemførelsen, med data opdelt på køn.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 30.8.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 26 1 7 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Maria Arena, Tiziana Beghin, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Christofer Fjellner, Yannick Jadot, Jude Kirton-Darling, Patricia Lalonde, David Martin, Emmanuel Maurel, Emma McClarkin, Anne-Marie Mineur, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Franz Obermayr, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Tokia Saïfi, Marietje Schaake, Helmut Scholz, Joachim Schuster, Joachim Starbatty, Adam Szejnfeld, Iuliu Winkler | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Reimer Böge, Nicola Danti, Seán Kelly, Sander Loones, Bolesław G. Piecha, Jarosław Wałęsa | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Beatriz Becerra Basterrechea, Arne Lietz | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
26 | + |
ALDE | Beatriz Becerra Basterrechea, Patricia Lalonde, Marietje Schaake |
PPE | Reimer Böge, Daniel Caspary, Salvatore Cicu, Christofer Fjellner, Seán Kelly, Franck Proust, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Viviane Reding, Tokia Saïfi, Adam Szejnfeld, Jarosław Wałęsa, Iuliu Winkler |
S&D | Maria Arena, Nicola Danti, Jude Kirton-Darling, Arne Lietz, David Martin, Emmanuel Maurel, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Joachim Schuster |
Verts/ALE | Yannick Jadot |
1 | - |
ENF | Franz Obermayr |
7 | 0 |
ECR | Sander Loones, Emma McClarkin, Bolesław G. Piecha, Joachim Starbatty |
EFDD | Tiziana Beghin |
GUE/NGL | Anne-Marie Mineur, Helmut Scholz |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
7.9.2017
UDTALELSE fra Budgetkontroludvalget
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Joachim Zeller
FORSLAG
Budgetkontroludvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at der i en situation, hvor ressourcerne er knappe, bør lægges større vægt på nødvendigheden af at overholde budgetdisciplinen og anvende de finansielle midler effektivt med henblik på at sikre størst mulig europæisk merværdi;
B. der henviser til, at hovedformålet med budgetforslaget for 2018 vil være at sikre, at Unionens budget tildeles de midler, der er nødvendige, for at det fuldt ud kan yde et styrket bidrag til økonomisk, social og territorial samhørighed, beskæftigelse (med omfattende arbejdstagerrettigheder og fuld beskyttelse), bæredygtig vækst, målrettede investeringer og solidaritet på tværs af såvel store som små, kriseramte og fremgangsrige medlemsstater og for at kunne reagere på bestående udfordringer og nye udviklingstendenser og på disses indvirkninger hvad såvel forsinket økonomisk genopretning og stigende uligheder angår som hvad indvandring, humanitær bistand og sikkerhed angår;
C. der henviser til, at den samlede stigning på 8,1 % i betalinger i forhold til 2017-budgettet skyldes stigningen i betalingerne til de europæiske struktur- og investeringsfonde, som forventes at være fuldt operationelle i 2018;
D. der henviser til, at langt størstedelen af betalingerne (94 %) vedrører finansiering af nye programmer (for perioden 2014-2020), mens kun 6 % vedrører afslutningen af tidligere programmer (før 2014);
Programredegørelser for aktionsudgifter, som ledsager budgettet for 2018
1. glæder sig over programredegørelserne for aktionsudgifter, som ledsager budgetforslaget for 2018 ( COM(2017)0400 ) og omfatter oplysninger i henhold til finansforordningens artikel 38, herunder såvel forudgående skøn for fremtidige ydelser og resultater som efterfølgende oplysninger om programmernes resultater;
2. påpeger, at programredegørelserne til dels svarer til Europa-Parlamentets anmodning om et resultatbaseret budget, men bemærker, at disse redegørelser supplerer den sædvanlige aktivitetsbaserede budgetteringsmetode[14] med visse resultatdata;
3. bemærker, at den nuværende resultatramme for programmerne, som indgår i programredegørelserne, omfatter mere end 700 indikatorer af forskellig art, der måler resultaterne i forhold til 61 generelle og 228 specifikke mål;
4. understreger, at ikke alle disse indikatorer måler Unionens budgetresultater direkte: nogle giver enten generelle kontekstuelle oplysninger (f.eks. "EU-mål for F&U på 3 % af BNP" eller "andelen af forskere i den aktive befolkning i EU") eller procesrelaterede oplysninger (f.eks. "projektansøgningernes kvalitet", "antal deltagere" osv.);
5. opfordrer Kommissionen til at ensrette sin rapportering så meget som muligt med henblik på at fremlægge et sandfærdigt billede af budgetgennemførelsen og den opnåede merværdi;
6. anmoder Kommissionen om at sørge for, at der for hvert program udarbejdes et øjebliksbillede af tilgængelige resultatoplysninger med angivelse af afstanden til målet for alle informerede specifikke indikatorer, der er medtaget i basisretsakten; mener, at dette øjebliksbillede bør vise andelen af indikatorens værdi i forhold til det endelige mål og måle fremskridt i retning af opfyldelse af målene;
7. noterer sig, at analysen af de indsamlede data pr. program, herunder data for 2014, 2015 og 2016, har bekræftet, at der på dette stadium af gennemførelsen allerede er fuldstændige eller delvise oplysninger om mere end 80 % af indikatorerne;
8. opfordrer indtrængende Kommissionen til med sigte på forenkling:
– at tilpasse den resultatramme, der anvendes i evalueringsrapporten i henhold til artikel 318 i TEUF (årlig forvaltnings- og effektivitetsrapport), og sine forvaltningsredskaber (forvaltningsplan og generaldirektoratets årlige aktivitetsrapporter) til resultatrammen for programredegørelserne
– at benytte rammen for programredegørelserne som grundlag for sin evaluering af gennemførelsen af Europa 2020-strategien og Kommissionens ti prioriteter for 2015-2019, og
– som minimum årligt at medtage opdaterede data om resultater for alle de indikatorer, der er fastlagt i programredegørelserne;
9. påskønner, at den nye tilgang i forbindelse med "et EU-budget med fokus på resultater" for første gang er blevet integreret i Kommissionens interne budgetforberedelse med henblik på at gennemgå udgifterne på grundlag af de erfaringer, man hidtil har gjort sig, og identificere eventuelle justeringer;
10. opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet de specifikke oplysninger, der anvendes ved udarbejdelsen af budgetforslaget for 2018 på de områder, hvor Unionens udgiftsprogrammer giver positive resultater, eller hvor der tværtimod er en langsommere gennemførelse end forventet, eller programmets opbygning ikke egner sig til at sikre de forventede resultater;
11. opfordrer Europa-Parlamentets Budgetudvalg til i samarbejde med de sektorspecifikke EP-udvalg at fremme en reel resultatkultur med hensyn til at optimere udnyttelsen af udgifter ved udelukkende på grundlag af en grundig analyse af årsagerne til de utilfredsstillende resultater at fjerne udgifter fra programmer med svage præstationer; gentager, at der ikke kan opnås mærkbare resultater uden tilstrækkelige ressourcer;
12. understreger, at Europa-Parlamentet som dechargemyndighed er forpligtet til at give udtryk for sine synspunkter om de politiske mål, som Kommissionen foreslår i budgetforslaget, og at Parlamentet bør kontrollere cost/benefit-forholdet og opveje alle de faktorer, som influerer på effektiviteten af projekter;
Sektorspecifikke politikker
13. understreger, at direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik for især mindre bedrifter muligvis ikke kan spille deres rolle til fulde som en sikkerhedsmekanisme til stabilisering af landbrugsindkomster, idet den nuværende fordeling af betalinger fører til, at 20 % af alle bedrifter i Unionen modtager 80 % af alle direkte betalinger, og at dette også indikerer, at det er nødvendigt at tage højde for forskellene i bedrifternes størrelse, som varierer fra medlemsstat til medlemsstat;
14. anmoder Kommissionen om inden for rammerne af reformen af den fælles landbrugspolitik at vurdere, hvorvidt den fælles landbrugspolitiks ordning for direkte betalinger er velegnet til at stabilisere indkomster hos alle landbrugsbedrifter, eller om en anden model for fordeling af direkte betalinger ville kunne resultere i en bedre opnåelse af målene, og anmoder endvidere Kommissionen om at vurdere, hvorvidt denne nye fordelingsmetode bør gøres obligatorisk; bemærker, at denne vurdering bør have indvirkning på budgetforslag vedrørende markedsforanstaltninger;
15. noterer sig, at Kommissionen mente, at det er vanskeligt, om ikke helt umuligt, at fremkomme med de anslåede omkostninger, der betales for migranter/ansøgere, pr. land, eftersom forvaltningen af migrationsstrømme omfatter en lang række aktiviteter[15]; ønsker derfor at blive underrettet om, hvordan Kommissionen har været i stand til at udarbejde præcise overslag over det pågældende politikområde inden for rammerne af resultatbaseret budgettering, og hvilke kriterier den hidtil har anvendt med hensyn til fordelingen af midler fra Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden i de forskellige medlemsstater;
Finansielle instrumenter
16. påpeger, at programredegørelserne for 2018 indeholder afsnit, der vedrører finansielle instrumenter, der finansieres over specifikke programmer, og bemærker, at Kommissionen finder, at sådanne oplysninger ikke udgør officiel aflæggelse af beretning om finansielle instrumenter, der finansieres over Unionens budget, som omhandlet i finansforordningens artikel 140, stk. 8, eftersom Kommissionen præsenterer en særskilt årlig beretning om finansielle instrumenter, der modtager støtte fra det almindelige budget, jf. finansforordningens artikel 140, stk. 8, og den seneste rapport for 2015 blev offentliggjort den 24. oktober 2016; opfordrer Kommissionen til forelægge Parlamentet et fuldstændigt datasæt vedrørende fordelingen af de finansielle instrumenter og vedrørende de resultater, der indtil videre er opnået ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt synspunkt samt med hensyn til den forventede og faktiske løftestangseffekt;
17. opfordrer endnu engang indtrængende Kommissionen til at forbedre gennemsigtigheden for så vidt angår anvendelsen af finansieringsinstrumenter og til regelmæssigt at rapportere om løftestangseffekter, tab og risici samt til at fremlægge en cost-benefit-analyse vedrørende finansieringsinstrumenterne sammenlignet med mere direkte former for projektfinansiering;
18. bemærker med bekymring, at gennemførelsestallene for EFSI viser, at hovedparten af investeringerne er koncentreret i EU's fem største økonomier, hvilket kan underminere opfyldelsen af Unionens strategiske mål om øget samhørighed yderligere;
19. er bekymret over, at trustfonde og andre faciliteter, der anvender betydelige bidrag fra EU-budgettet, fortsat ikke overvåges og ikke er ansvarlige over for Parlamentet på passende vis, og kræver større ansvarlighed hvad disse instrumenter angår;
Brexit
20. opfordrer Kommissionen til at forelægge et detaljeret overslag, herunder en redegørelse for beregningsmetoden, over de omkostninger, der opstår som følge af Det Forenede Kongeriges regerings beslutning om at forlade Den Europæiske Union; opfordrer endvidere Kommissionen til hurtigst muligt at skitsere, hvordan den agter at håndtere kombinationen af en reduceret budgetindkomst efter Brexit og de øgede udgifter til poster som f.eks. sikkerhed og migration.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 4.9.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 19 1 2 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Jonathan Arnott, Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Dennis de Jong, Tamás Deutsch, Martina Dlabajová, Raffaele Fitto, Luke Ming Flanagan, Ingeborg Gräßle, Cătălin Sorin Ivan, Jean-François Jalkh, Arndt Kohn, Claudia Schmidt, Bart Staes, Hannu Takkula, Indrek Tarand, Marco Valli, Derek Vaughan, Joachim Zeller | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere | Caterina Chinnici, Brian Hayes, Julia Pitera | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
19 | + |
ALDE ECR GUE/NGL PPE S&D VERTS/ALE | Martina Dlabajová, Hannu Takkula Raffaele Fitto Luke Ming Flanagan, Dennis de Jong Tamás Deutsch, Ingeborg Gräßle, Brian Hayes, Julia Pitera, Claudia Schmidt, Joachim Zeller Inés Ayala Sender, Zigmantas Balčytis, Caterina Chinnici, Cătălin Sorin Ivan, Arndt Kohn, Derek Vaughan Bart Staes, Indrek Tarand |
1 | - |
ENF | Jean-François Jalkh |
2 | 0 |
EFDD | Jonathan Arnott, Marco Valli |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
7.9.2017
UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Markus Ferber
FORSLAG
Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. opfordrer til at sikre, at EU-budgettet for 2018 bidrager til at opfylde de prioriteter, der er beskrevet i det europæiske semester, navnlig med hensyn til at sætte nyt skub i fremtidsorienterede investeringer, fremme konvergens og tilstræbe iværksættelse af socialt afbalancerede bæredygtige og vækstorienterede strukturreformer med henblik på at øge konkurrenceevnen og føre ansvarlige finanspolitikker; understreger, at synergierne mellem EU-budgettet og en medlemsstats budget er påkrævet med henblik på at opfylde prioriteterne i det europæiske semester;
2. understreger, at budgetposten "Koordinering og overvågning af og kommunikation vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union, herunder euroen" er af afgørende betydning som et teknisk middel og et kommunikationsmiddel til at sikre en bedre samordning af økonomiske politikker, herunder inden for rammerne af det europæiske semester, eftersom denne budgetpost bidrager til at opfylde traktatbaserede tilsynsforpligtelser og generere følsomme data samt omfatter støtteforanstaltninger til finansiel bistand, og således bidrager til finansiel stabilitet inden og uden for Unionen;
3. påpeger behovet for at støtte den aktuelle debat om ØMU'ens fremtid ved at finansiere de nødvendige redskaber til at sikre en bred debat med borgere og interessenter;
4. understreger behovet for at indføre et sæt standarddata med henblik på at registrere, indberette og overvåge gennemførelsen af de nationale budgetter og EU-budgettet samt disse datas bidrag til opfyldelsen af målene i den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger;
5. glæder sig over, at der er afsat tilstrækkelige midler på budgettet for 2018 til at støtte de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'er); understreger, at ESA'ernes rolle er af afgørende betydning med hensyn til fremme af en ensartet anvendelse af EU-retten og bedre samordning mellem nationale myndigheder samt med hensyn til at sikre finansiel stabilitet, bedre integrerede finansielle markeder, forbrugerbeskyttelse og tilsynsmæssig konvergens; understreger, at ESA'erne af hensyn til en hensigtsmæssig anvendelse af deres budgetter skal holde sig til de opgaver og det mandat, som de har fået tildelt af EU-lovgiveren;
6. mener, at der stadig er potentiale til at rationalisere ESA'ernes budgetter; understreger derfor, at enhver potentiel forhøjelse af ESA'ernes midler bør være ledsaget af passende rationaliseringsforanstaltninger;
7. foreslår, i betragtning af at ESA'ernes arbejdsbyrde i stigende grad er ved at skifte karakter fra at bestå i lovgivningsmæssige opgaver til at bestå i tilsynsmæssig konvergens og håndhævelse, at ESA'ernes budget og personale omfordeles internt; understreger, at alle tre agenturer vil være nødt til at afsætte tilstrækkelige midler til at analysere, hvilke konsekvenser Brexit vil få for Unionens finansielle markeder i fremtiden;
8. understreger, at ESA'erne bør sikre, at de IT-systemer, der anvendes, er så effektive, brugervenlige, sikre og omkostningseffektive som muligt; opfordrer med henblik på at opnå yderligere effektivitetsgevinster derfor til at overveje en fælles administrativ organisation, der består af en fælles IT-afdeling og en fælles personaleafdeling;
9. gentager, at finansieringen af ESA'erne bør revideres; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den kommende gennemgang af ESA'erne at fremlægge et forslag om muligheden for at indføre passende og forholdsmæssigt tilpassede gebyrer for markedsdeltagerne, som delvist kan erstatte bidragene fra nationale kompetente myndigheder uden at kompromittere ESA'ernes uafhængighed; tilskynder Kommissionen til snarest muligt at fremsætte et forslag til gennemgangen af ESA'erne;
10. understreger, at omkostningerne til flytning af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) fra London bør afholdes af Det Forenede Kongerige; påpeger dog, at Kommissionen bør have de nødvendige finansielle midler parat, i tilfælde af at den bliver nødt til at afholde de dermed forbundne omkostninger;
11. mener, at effektivitet skal være et afgørende kriterium i beslutningstagningsprocessen vedrørende flytningen af EBA; opfordrer i forbindelse med den kommende gennemgang af ESA'erne Kommissionen til at undersøge alle muligheder for at realisere sådanne effektivitetsgevinster, herunder ESA'ernes strukturelle opbygning;
12. påpeger, at en betydelig del af ESA'ernes respektive budgetter anvendes på leje af kontorlokaler; bemærker, at der er betydelige forskelle i ESA'ernes respektive lejeudgifter; bemærker, at EIOPA's leje udgør 29 EUR pr. m² pr. måned, mens ESMA's leje udgør 52,5 EUR pr. m² pr. måned; påpeger, at der bør tages behørigt hensyn til omkostningerne for leje af kontorlokaler, når der træffes beslutning om flytningen af EBA;
13. understreger, at der i forhold til digitalisering af finansielle tjenesteydelser, navnlig hvad angår distributed ledger-teknologi (DLT), er brug for yderligere opbygning af teknisk ekspertise for at være bedre i stand til at reagere på potentielle udfordringer, og støtter derfor udtrykkeligt fortsat finansiering af den horisontale taskforce om DLT (distributed ledger-teknologi); opfordrer endvidere til, at der udvikles anvendelsesfunktioner til brug for statslige myndigheder med henblik på at udnytte det innovative potentiale i denne teknologi;
14. påpeger behovet for at sikre tilstrækkelige ressourcer til at støtte Unionens indsats for at bekæmpe skattesvig, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, navnlig gennem en forberedende foranstaltning vedrørende kapacitetsopbygning, programmatisk udvikling og kommunikation i forbindelse med bekæmpelsen af skatteundgåelse, skatteunddragelse og skattesvig i tilknytning til det pilotprojekt, der blev lanceret i 2016;
15. er af den opfattelse, at der bør tildeles øgede ressourcer inden for rammerne af EU-budgettet for 2018 med henblik på at foretage en omfattende og upartisk vurdering af den risiko, som tredjelande udgør med hensyn til deres strategiske mangler på området for hvidvaskning af penge og bekæmpelse af finansiering af terrorisme på grundlag af de kriterier, der er defineret i artikel 9 i direktiv (EU) 2015/849, og udarbejde en liste over liste over højrisikojurisdiktioner;
16. glæder sig over, at Eurostat er parat til at forbedre brugervenligheden af sine onlinedata og skønner derfor, at det ikke er nødvendigt at genopføre den budgetreserve, der blev vedtaget sidste år; opfordrer Eurostat til i dette perspektiv at opfylde de krav, der er fastsat i forbindelse med forlængelsen af det europæiske statistiske program for perioden 2018-2020;
17. opfordrer Kommissionen til at fortsætte reformen af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe (EFRAG), særligt med hensyn til dens opgaver og ansvarsområder, hvilket også vil styrke EU's indflydelse på fastlæggelsen af internationale regnskabsstandarder;
18. understreger, at det er vigtigt at støtte Kommissionens færdiggørelse af initiativet vedrørende kapitalmarkedsunionen samt at støtte gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne for herigennem at begunstige forbrugere, virksomheder og investorer.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 4.9.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 37 9 4 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Gerolf Annemans, Burkhard Balz, Pervenche Berès, Udo Bullmann, Esther de Lange, Markus Ferber, Jonás Fernández, Neena Gill, Roberto Gualtieri, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Cătălin Sorin Ivan, Petr Ježek, Othmar Karas, Wajid Khan, Philippe Lamberts, Werner Langen, Bernd Lucke, Olle Ludvigsson, Fulvio Martusciello, Marisa Matias, Gabriel Mato, Costas Mavrides, Bernard Monot, Luděk Niedermayer, Dimitrios Papadimoulis, Pirkko Ruohonen-Lerner, Anne Sander, Alfred Sant, Molly Scott Cato, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Kay Swinburne, Paul Tang, Ramon Tremosa i Balcells, Marco Valli, Jakob von Weizsäcker, Marco Zanni | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Enrique Calvet Chambon, Matt Carthy, Manuel dos Santos, Ashley Fox, Eva Joly, Paloma López Bermejo, Thomas Mann, Luigi Morgano, Lieve Wierinck | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Margot Parker, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
37 | + |
ALDE | Enrique Calvet Chambon, Petr Ježek, Ramon Tremosa i Balcells, Lieve Wierinck |
ECR | Bernd Lucke, Pirkko Ruohonen-Lerner |
PPE | Burkhard Balz, Markus Ferber, Brian Hayes, Gunnar Hökmark, Danuta Maria Hübner, Othmar Karas, Werner Langen, Thomas Mann, Fulvio Martusciello, Gabriel Mato, Luděk Niedermayer, Anne Sander, Esther de Lange, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska |
S&D | Pervenche Berès, Udo Bullmann, Jonás Fernández, Roberto Gualtieri, Cătălin Sorin Ivan, Olle Ludvigsson, Costas Mavrides, Luigi Morgano, Alfred Sant, Pedro Silva Pereira, Peter Simon, Paul Tang, Manuel dos Santos, Jakob von Weizsäcker |
Verts/ALE | Eva Joly, Philippe Lamberts, Molly Scott Cato |
9 | - |
ECR | Ashley Fox |
EFDD | Margot Parker |
ENF | Gerolf Annemans, Bernard Monot, Marco Zanni |
GUE/NGL | Matt Carthy, Paloma López Bermejo, Marisa Matias, Dimitrios Papadimoulis |
4 | 0 |
ECR | Kay Swinburne |
EFDD | Marco Valli |
S&D | Neena Gill, Wajid Khan |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
31.8.2017
UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Deirdre Clune
FORSLAG
Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. minder om, at bæredygtig vækst og bæredygtige investeringer er afgørende for skabelsen af ordentlige arbejdspladser, som fører til kvalitetsbeskæftigelse og øget velstand for alle; minder om, at det er nødvendigt at målrette struktur- og investeringsfondene mere effektivt mod at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, reducere ulighed og fremme opadgående social og territorial konvergens; understreger i den forbindelse, at EU-budgettet bør bidrage økonomisk til virkeliggørelsen af Europa 2020-målene på det sociale område og beskæftigelsesområdet;
2. bemærker den generelle årlige forhøjelse af bevillingerne, som Kommissionen har foreslået under udgiftsområde 1 — Intelligent og inklusiv vækst (+2,5 % i forpligtelsesbevillinger og +18,3 % i betalingsbevillinger); bemærker endvidere de forholdsvis større stigninger i udgiftsområde 1b — Økonomisk, social og territorial samhørighed (+2,4 % i forpligtelsesbevillinger og + 25,7 % i betalingsbevillinger);
3. understreger, at disse supplerende bevillinger ikke må være i strid med nærhedsprincippet, fortrænge private investeringer eller erstatte nationale foranstaltninger;
4. er bekymret over den foreslåede reduktion på 8,85 % i forpligtelsesbevillingerne under kapitlet "Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion";
5. er bekymret over alle de nedskæringer, som Det Europæiske Råd har foretaget i "Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion"; påpeger i denne henseende, at ændringer, som indebærer nedskæringer i budgetplanlægningen til budgetposterne for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og inklusion, må afvises, og at der skal findes en passende balance mellem forpligtelses- og betalingsbevillinger for at gøre det muligt at udnytte disse politikkers fulde potentiale;
6. fremhæver, at budgettet for 2018 skal spille en vigtig rolle med hensyn til at øge Unionens bidrag til at reducere uligheder og skabe vækst og arbejdspladser i Unionen, med stærkt fokus på at bekæmpe arbejdsløsheden blandt dem, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, og på at bekæmpe fattigdom, med særlig fokus på børnefattigdom; gentager derfor sin opfordring til at sikre fuldstændig gennemførelse af de budgetposter, der vedrører beskæftigelse og sociale anliggender;
7. minder om, at der er 2 millioner socialøkonomiske virksomheder i Europa, som beskæftiger 14,5 millioner mennesker, og som tilsigter at have sociale, samfundsmæssige eller miljømæssige resultater af almen interesse; påpeger, at de bidrager til beskæftigelsen, den sociale samhørighed, regionaludviklingen og udviklingen af landdistrikterne, miljøbeskyttelsen, forbrugerbeskyttelsen, landbruget, udviklingen i tredjelande og den sociale sikring i Unionen; opfordrer Kommissionen til at fastlægge en tilstrækkeligt finansieret europæisk handlingsplan, der skal fremme socialøkonomiske virksomheder i Unionen og fremme social innovation; minder om, at det er vanskeligt for sociale virksomheder at finde de rette finansieringsmuligheder på grund af manglende forståelse for deres funktion og deres ringe størrelse; understreger vigtigheden af tilstrækkelig finansiering via programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder, Den Europæiske Socialfond (ESF) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling;
8. minder om, at ungdomsarbejdsløsheden i Unionen fortsat er uacceptabelt høj, og at situationen for arbejdsløse unge, navnlig unge, som hverken er under uddannelse eller i beskæftigelse (NEET’er), er særligt bekymrende; understreger, at det for at løse dette problem er af stor betydning at sikre korrekt og rettidig finansiering af ungdomsgarantiordningerne gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og ESF; fremhæver i denne forbindelse, at der er behov for, at disse instrumenter finansieres rettidigt og i tilstrækkeligt omfang, og understreger navnlig betydningen af den aftalte nye finansiering på 500 millioner EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for 2017; noterer sig også med bekymring Revisionsrettens[16] erklæring om, at det ikke er muligt at hjælpe hele NEET-gruppen alene ved hjælp af de ressourcer, der er til rådighed på EU-budgettet;
9. minder navnlig om betydningen af at sikre finansiering på mindst 700 millioner EUR til ungdomsbeskæftigelsesinitiativet for perioden 2018-2020 som aftalt under midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme, som skal fordeles mellem 2018, 2019 og 2020 i tre lige store rater på 233,33 millioner EUR, som det afspejles i budgetforslaget for 2018; opfordrer også til, at der afsættes tilstrækkelige betalingsbevillinger til at sikre korrekt gennemførelse af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;
10. minder om, at Eures er et vigtigt redskab, som gør det muligt samtidig at øge arbejdskraftens mobilitet og bekæmpe arbejdsløshed og mangel på kvalificeret arbejdskraft i Unionen; bemærker imidlertid, at kendskabet til Eures fortsat er meget ringe; understreger, at det er vigtigt med en korrekt og rettidig finansiering gennem EaSI med henblik på at finansiere oplysningskampagner i Unionen;
11. understreger vigtigheden af tilstrækkelig finansiering og god budgetforvaltning af de programmer i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, som har til formål at bekæmpe arbejdsløshed, fattigdom og social udstødelse, såsom ESF, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF), de forskellige akser i programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI) og Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede;
12. gentager navnlig sin opfordring til, at der i 2018-budgettet afsættes tilstrækkelige forpligtelses- og især betalingsbevillinger til ESF, eftersom fonden står på tærsklen til en periode med intensiv implementering, og eftersom betalingsanmodningerne fra medlemsstaterne vil stige;
13. glæder sig over de foreslåede forhøjelser for EGF (+2 % i forpligtelsesbevillinger på årsbasis af den maksimale bevillingsramme, der er fastsat for denne fond) og for FEAD (+1,9 % i forpligtelsesbevillinger); er imidlertid bekymret over faldet i de foreslåede betalingsbevillinger for FEAD (-9,07 %) ud over faldet i udgifter til støttefunktioner;
14. konstaterer, at dialogen mellem arbejdsmarkedets parter er et vigtigt redskab til at sikre bæredygtig vækst, forbedre arbejdsvilkårene, fremme opadgående konvergens og skabe ligevægt mellem konkurrenceevne og retfærdighed; beklager derfor de nedskæringer, som Det Europæiske Råd har foretaget på de budgetposter, der vedrører forholdet mellem arbejdsmarkedets parter og den sociale dialog samt information, høring og deltagelse af virksomhedsrepræsentanter.
15. henviser til, at 2,5 af de 72,8 millioner EUR, som Kommissionen har foreslået til finansiering af det europæiske solidaritetskorps (bevillingerne skal opføres under reserven, indtil basisretsakten er vedtaget af lovgiver), i 2018 vil blive stillet til rådighed via Progress-aksen under EaSI-programmet, og 11,1 million vil blive omfordelt fra ESF og dermed taget fra andre prioriteter i relation til beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion; mener, at det europæiske solidaritetskorps i stedet bør finansieres ved at anvende alle de finansielle midler, der er til rådighed under den eksisterende FFR-forordning.
16. minder om, at Parlamentet som medlovgiver af EU-programmer og en af budgetmyndighedens to grene er imod at omfordele midler fra prioriterede programmer;
17. glæder sig over, at der er afsat 18,4 millioner EUR i bevillinger til korpset i 2018 i nye midler; insisterer imidlertid på, at finansieringen af det europæiske solidaritetskorps ikke må lægge yderligere pres på og have negative konsekvenser for de eksisterende programmer, der tager sigte på beskæftigelse, social inklusion, uddannelse og aktivt medborgerskab (som f.eks. Europa for Borgerne-programmet, Erasmus+-programmet, programmet for beskæftigelse og social innovation samt projekter, der finansieres gennem ESF), og ikke vil fordreje den måde, som eksisterende og velfungerende programmer eller foranstaltninger fungerer på; udtrykker derfor bekymring over, at ressourcer flyttes fra vigtige programmer såsom ESF, Erasmus og Life;
18. afviser den nedskæring i bevillingerne til EU-OSHA-agenturet, som Rådet har foreslået, og understreger betydningen af at afvise denne foreslåede nedskæring;
19. opfordrer til, at målet for personalenedskæringer i Eurofound i 2018 undtagelsesvist suspenderes;
20. bekræfter, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er værdifulde redskaber til at iværksætte nye aktiviteter og politikker inden for beskæftigelse og social inklusion, og at der tidligere med held er blevet gennemført flere idéer fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender i form af pilotprojekter eller forberedende foranstaltninger; opfordrer til fuld udnyttelse af de margener, der er til rådighed under hvert udgiftsområde; opfordrer til, at Europa-Parlamentet orienteres regelmæssigt og detaljeret om de forskellige faser af Kommissionens gennemførelse af pilotprojekter/forberedende foranstaltninger; opfordrer Kommissionen til ved gennemførelse af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger at respektere disses indhold som aftalt mellem og godkendt af Parlamentet og Rådet;
21. konstaterer, at fem pilotprojekter blev vurderet som enten "A" eller "B", og opfordrer budgetmyndigheden til at opføre dem på 2018-budgettet og Kommissionen til at gennemføre dem uden forsinkelse;
22. minder om, at den stigende forekomst af kroniske og autoimmune sygdomme i Unionen udgør en alvorlig trussel mod Unionens sundhedsvæsener og arbejdsmarked; understreger betydningen af at finansiere forskning og udvikle EU-handlingsplaner for forebyggelse og tidlig diagnosticering af kroniske og autoimmune sygdomme og for sikring af sund aldring lige fra barndommen;
23. minder om, at antallet af plejeafhængige er stigende; konstaterer, at 80 % af al pleje udføres af uformelle omsorgspersoner, i de fleste tilfælde kvinder, som passer deres slægtninge; understreger, at mange af dem reducerer eller endog opgiver deres betalte arbejde på grund af deres store plejeansvar; understreger, at det for at støtte uformelle omsorgspersoner er nødvendigt fortsat at støtte det europæiske omsorgsnetværk (EUROCARERS) og udveksling af bedste praksis medlemsstaterne imellem.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 30.8.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 41 8 2 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Laura Agea, Tiziana Beghin, Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Enrique Calvet Chambon, David Casa, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Elena Gentile, Arne Gericke, Czesław Hoc, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jérôme Lavrilleux, Patrick Le Hyaric, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Javi López, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Joëlle Mélin, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Marek Plura, Terry Reintke, Robert Rochefort, Claude Rolin, Sven Schulze, Siôn Simon, Romana Tomc, Yana Toom, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Renate Weber, Tatjana Ždanoka, Jana Žitňanská | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere | Georges Bach, Deirdre Clune, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Anne Sander, Joachim Schuster, Neoklis Sylikiotis, Monika Vana, Theodoros Zagorakis, Flavio Zanonato | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
41 | + |
ALDE GUE/NGL PPE
S&D
VERTS/ALE | Enrique Calvet Chambon, Martina Dlabajová, Robert Rochefort, Yana Toom, Renate Weber Rina Ronja Kari, Patrick Le Hyaric, Paloma López Bermejo, Neoklis Sylikiotis Georges Bach, David Casa, Deirdre Clune, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Marek Plura, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze, Romana Tomc, Theodoros Zagorakis Brando Benifei, Vilija Blinkevičiūtė, Ole Christensen, Elena Gentile, Agnes Jongerius, Jan Keller, Javi López, Edouard Martin, Emilian Pavel, Georgi Pirinski, Joachim Schuster, Siôn Simon, Marita Ulvskog, Flavio Zanonato Terry Reintke, Monika Vana, Tatjana Ždanoka |
8 | - |
ECR ENF NI | Arne Gericke, Czesław Hoc, Anthea McIntyre, Ulrike Trebesius, Jana Žitňanská Dominique Martin, Joëlle Mélin Lampros Fountoulis |
2 | 0 |
EFDD | Laura Agea, Tiziana Beghin |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
31.8.2017
UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
til Budgetudvalget
om den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Adina-Ioana Vălean
FORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at 19,5 % af de samlede forpligtelsesbevillinger i budgetforslaget for 2018 (BF 2018) er klimarelaterede, og at man at dømme ud fra den nuværende tendens i Unionens budget kun vil nå 18,8 % i FFR-perioden; understreger, at alt bør sættes ind på at nå målet på 20 %;
2. minder om, at der ifølge Den Europæiske Revisionsret (Revisionsretten) er en alvorlig risiko for, at klimamålet på 20 % i Unionens budget ikke vil blive nået, mens andelen af finansiering, som er øremærket til klimaindsatsen, ifølge Kommissionens tal kun har været 17,6 % i gennemsnit i perioden 2014 til 2016; er enig med Revisionsretten i, at det vil være nødvendigt at forhøje klimafinansieringsraten til gennemsnitligt 22 % i de resterende år af programmeringsperioden, dvs. i 2017-2020, for at nå det overordnede mål på 20 % inden udgangen af 2020; minder om, at Økofinrådet i marts 2017 også opfordrede medlemsstaterne til at anvende et højere beløb fra Unionens budget til klimafinansiering i den resterende del af programmeringsperioden i betragtning af de yderligere tilsagn, der var afgivet under COP 21 i Paris;
3. gentager, at opfyldelsen af de mål, der er opstillet i Europa 2020-strategien, afhænger af, at klima og ressourceeffektivitet integreres i alle Unionens politikker; minder om, at unionens budget skal også støtte målene i Parisaftalen;
4. mener, at EU-finansierede projekter, herunder EFSI, ikke bør have negativ indvirkning på overgangen til en cirkulær, kulstoffattig økonomi; minder om, at der er derfor presserende behov for en omfattende screening af Unionens budget med henblik på at finde frem til miljøskadelige udgifter og på at udvikle og engagere sig i en strategi for udfasning af sådanne udlån;
5. noterer sig, at 8,2 % af de samlede forpligtelsesbevillinger har til formål at vende tabet af biodiversitet; opfordrer til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til beskyttelse af biodiversiteten;
6. bemærker forhøjelsen på 29,1 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger til LIFE (+ 5,9 %); beklager, at LIFE kun udgør 0,3 % af budgetforslaget for 2018;
7. er bekymret over, at Kommissionen agter at omfordele 2 mio. EUR af de midler, der er til rådighed under EU's civilbeskyttelsesmekanisme, og 1,5 mio. EUR af de midler, der er til rådighed under LIFE-programmet, til det europæiske solidaritetskorps; opfordrer Kommissionen til at sikre, at omfordelingen af midler fra EU's civilbeskyttelsesmekanisme og LIFE-programmet til det europæiske solidaritetskorps ikke på nogen måde mindsker disse programmers reelle funktionsevne eller hindrer eller forsinker de forskellige foranstaltninger og initiativer, der er planlagt i forbindelse med civilbeskyttelse, miljø- og biodiversitetsbeskyttelse og klimatilpasninger;
8. udtrykker bekymring over nedskæringen på 13,1 % i betalinger til LIFE; advarer mod de problemer, der vil kunne opstå som følge af manglende betalinger;
9. noterer sig de foreslåede 66,4 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger (+ 2,9 %) og 55,9 mio. EUR i betalingsbevillinger (-3,1 %) til sundhed; beklager, at dette kun udgør 0,04 % af budgetforslaget for 2018 og 1,5 % af udgiftsområde 3 (i forpligtelsesbevillinger);
10. noterer sig de foreslåede 286,7 mio. EUR i forpligtelsesbevillinger (+ 11,9 %) og 248,4 mio. EUR i betalinger (+5,9 %) til fødevarer og foder; beklager, at dette kun udgør 0,18 % af budgetforslaget for 2018 og 7 % af udgiftsområde 3 (i forpligtelsesbevillinger);
11. noterer sig stigningen i forpligtelsesbevillinger til Unionens civilbeskyttelsesordning (33,2 mio. EUR, + 7,2 %), som er en hjørnesten i Unionens solidaritet;
12. er stærkt utilfreds med personalenedgangen i EEA (-3 stillinger), ECHA (-2), ECDC (-2), EFSA (-4) og EMA (-5), der i betragtning af, at disse agenturers opgaver og pligter vokser, næsten ikke kan undgå at have en negativ indvirkning på deres arbejde; kræver, at de tildeles tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer; er desuden bekymret over, at de personalenedskæringer, der i de senere år har været pålagt gebyrfinansierede agenturer som EMA, har medført en reduktion af det personale, der beskæftiger sig med opgaver, som rent faktisk er finansieret af ansøgernes gebyrer, og ikke af Unionens budget; sådanne nedskæringer er blevet gennemført uden at tage hensyn til hverken den ekstra arbejdsmængde, der er skabt af et stigende antal ansøgninger, eller til den tilsvarende stigning i indtægter fra gebyrer betalt af ansøgerne for de leverede tjenesteydelser, som kunne have muliggjort en personaleforøgelse uden nogen indvirkning på Unionens budget;
13. minder navnlig om, at EEA hjælper Unionen med at træffe informerede beslutninger om at forbedre miljøet, integrere miljøhensyn i de økonomiske politikker og bevæge os hen imod bæredygtighed, og at Kommissionen inden for rammerne af Unionens klima- og energipolitik frem til 2030 har foreslået nye opgaver for EEA i forbindelse med forvaltning af energiunionen uden nogen tilsvarende stigning i stillingsfortegnelsen;
14. bemærker navnlig, at EMA vil stå over for en stigende arbejdsmængde og yderligere budgetbehov i 2018 som følge af Det Forenede Kongeriges beslutning om at trække sig ud af Unionen; opfordrer Kommissionen til at stille yderligere personale- og budgetressourcer til rådighed i 2018 for at sikre, at dette agentur både kan fortsætte med at udføre sine opgaver effektivt og igangsætte alle de påkrævede aktiviteter med at forberede dets flytning i 2019; foreslår derfor, at EMA i overensstemmelse med forsvarlig økonomisk forvaltning bemyndiges til at opretholde en budgetreserve til at reagere på uforudsete omkostninger, som måtte opstå i 2018 eller senere, som f.eks. følgerne af ugunstige udsving i valutakursen;
15. opfordrer Kommissionen til hurtigt at gennemføre pilotprojekter og forberedende foranstaltninger og opfordrer Kommissionen til fortsat at støtte igangværende og nye pilotprojekter;
16. minder om, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger bør modtage passende finansiering i hele deres livscyklus, så de kan indfri deres fulde potentiale.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 31.8.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 51 11 1 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Marco Affronte, Pilar Ayuso, Zoltán Balczó, Catherine Bearder, Ivo Belet, Simona Bonafè, Paul Brannen, Nessa Childers, Birgit Collin-Langen, Mireille D’Ornano, Miriam Dalli, Seb Dance, Angélique Delahaye, Mark Demesmaeker, Stefan Eck, Bas Eickhout, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Gerben-Jan Gerbrandy, Arne Gericke, Jens Gieseke, Julie Girling, Françoise Grossetête, Anneli Jäätteenmäki, Jean-François Jalkh, Benedek Jávor, Karin Kadenbach, Kateřina Konečná, Urszula Krupa, Jo Leinen, Peter Liese, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Piernicola Pedicini, Bolesław G. Piecha, Frédérique Ries, Davor Škrlec, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Ivica Tolić, Estefanía Torres Martínez, Damiano Zoffoli | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Nicola Caputo, Albert Deß, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Christofer Fjellner, Luke Ming Flanagan, Stefano Maullu, Gesine Meissner, Joëlle Mélin, James Nicholson, Younous Omarjee, Marijana Petir, Stanislav Polčák, Christel Schaldemose, Tibor Szanyi, Keith Taylor, Tiemo Wölken, Carlos Zorrinho | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Jonathan Bullock, Olle Ludvigsson | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
51 | + |
ALDE | Catherine Bearder, Gerben-Jan Gerbrandy, Anneli Jäätteenmäki, Gesine Meissner, Frédérique Ries |
GUE/NGL | Stefan Eck, Luke Ming Flanagan, Kateřina Konečná, Younous Omarjee, Estefanía Torres Martínez |
NI | Zoltán Balczó |
PPE | Pilar Ayuso, Ivo Belet, Birgit Collin-Langen, Angélique Delahaye, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Christofer Fjellner, Karl-Heinz Florenz, Francesc Gambús, Elisabetta Gardini, Jens Gieseke, Françoise Grossetête, Peter Liese, Stefano Maullu, Marijana Petir, Stanislav Polčák, Ivica Tolić |
S&D | Simona Bonafè, Paul Brannen, Nicola Caputo, Nessa Childers, Miriam Dalli, Seb Dance, Karin Kadenbach, Jo Leinen, Olle Ludvigsson, Susanne Melior, Massimo Paolucci, Gilles Pargneaux, Christel Schaldemose, Tibor Szanyi, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Tiemo Wölken, Damiano Zoffoli, Carlos Zorrinho |
VERTS/ALE | Marco Affronte, Bas Eickhout, Benedek Jávor, Davor Škrlec, Keith Taylor |
11 | - |
ECR | Mark Demesmaeker, Jørn Dohrmann, Arne Gericke, Julie Girling, Urszula Krupa, James Nicholson, Bolesław G. Piecha |
EFDD | Jonathan Bullock |
ENF | Mireille D'Ornano, Jean-François Jalkh, Joëlle Mélin |
1 | 0 |
EFDD | Piernicola Pedicini |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
10.10.2017
UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
til Budgetudvalget
om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Jerzy Buzek
FORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. Rejects Council cuts of 4,5 % in commitment appropriations and 1,4 % in payment appropriations in budget lines related to industry, research and energy under Heading 1a of the Union budget 2018 compared to the Commission’s proposal; notes the increase of 5,5 % in commitment appropriations and 5,3 % in payment appropriations in budget lines related to industry, research and energy under Heading 1a of the Union budget 2018 compared to 2017; welcomes the focus of the 2018 budget on the success of young generations and on the creation of stable and high-quality jobs put forward by the Commission; notes the new increased levels of support for young researchers proposed by the Commission; in this context disapproves Council cuts in the funding of the entrepreneurship programmes provided by the EIT;
2. Deeply regrets the significant Council cuts in commitment appropriations of EUR 0,5 billion and of EUR 120 million in payment appropriations in the Common Strategic Framework for Research and Innovation with an overwhelmingly negative impact on Horizon 2020; notes that such cuts are proposed despite the current lack of investments in research and development of approximately EUR 150 billion per year; therefore intends to completely reverse the cuts proposed by the Council; is concerned that insufficient funding for Horizon 2020 has resulted in a low success rate for applications; calls on the Commission to respect the breakdown of the Horizon 2020 budget as described in Annex II to Regulation (EU) 1291/2013;
3. Calls for the restoration of the original annual profile of the budget lines for Horizon 2020 and CEF that were cut for the provisioning of the EFSI Guarantee Fund, including by the use of all financial means available under the existing MFF Regulation; recalls that during the EFSI negotiations, Parliament called for the reduction of the negative impact on those two programmes insofar as possible; is concerned that the proposed extension of EFSI may again weaken Horizon 2020 and CEF;
4. Recalls that the goals of the Energy Union and the European climate goals are among the current main legislative priorities; calls on the Commission to provide the necessary financial resources for investments in that field; considers that necessary funds should be safeguarded for CEF-Energy in order to achieve the deepening of an integrated Union energy market and is concerned by the cuts proposed by the Council in commitments and payments appropriations of CEF-Energy;
5. Stresses that the goals of the Digital Single Market need to be achieved to promote digital inclusion for Union economy, public sector and Union citizens and that legislative initiatives such as WIFI4EU are crucial in order to achieve those goals; calls on the Commission to provide sufficient funding for related budget lines and to keep its investment commitment for WIFI4EU between 2017 and 2020;
6. Insists that the Agency for the Cooperation of Energy Regulators (ACER) be provided with sufficient financial resources and staff, to be able to cope with the extension of their mandate; further notes that the financial resources and the number of additional posts for European GNSS Agency, tasked to fulfil its mandate and to support the proper and efficient future management of Galileo, as well as for the European Agency for Network and Information Security and European Institute for Innovation and Technology remain insufficient to fulfil the new tasks conferred to them by the Union’s legislation;
7. Is aware of the high importance of the budget lines for Societal Challenges, and more specifically of the budget line for improving lifelong health and wellbeing to increase the standard of living in the Union; encourages the Commission to maintain sufficient funding for such purposes and deplores the proposed Council cuts;
8. Underlines that SMEs are an essential part of the Union economy as they provide a high number of jobs in the Union and sees the need to create an SME-friendly business environment, as well as to support SME clusters and networks; welcomes the increase in funds for the SME instrument and the continuation of EFSI in the Commission proposal; notes however with deep concern the Commission’s cuts to COSME and the Council cuts to the SME instrument send a contradictory signal to European businesses;
9. Takes note of the preparatory action for defence; stresses however that such an activity should be endowed with fresh resources given its significant impact on the Union budget; underlines that the research window needs additional funding under the post-2020 MFF; is concerned about the frontloading in CEF-Energy to make resources available in 2019-2020 for, for example, EU defence;
10. Takes note of the increase for nuclear decommissioning assistance programmes; recognises the need for financial assistance for decommissioning, but regrets delays in the programmes; calls on the Commission to make well-analysed and reasonable increases, considering such delays;
11. Stresses that the Union's failure to deliver on its legal and political commitments on payment appropriations would seriously harm its reliability and have a serious negative impact on trust in the Union institutions’ ability to fulfil their role.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 2.10.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 46 7 7 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Nikolay Barekov, Nicolas Bay, Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Jonathan Bullock, Cristian-Silviu Buşoi, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Pilar del Castillo Vera, Fredrick Federley, Adam Gierek, Theresa Griffin, Rebecca Harms, Hans-Olaf Henkel, Kaja Kallas, Barbara Kappel, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Christelle Lechevalier, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Csaba Molnár, Nadine Morano, Dan Nica, Aldo Patriciello, Miroslav Poche, Michel Reimon, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Anna Záborská, Carlos Zorrinho | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere | Pilar Ayuso, Pervenche Berès, Michał Boni, Jens Geier, Françoise Grossetête, Werner Langen, Olle Ludvigsson, Răzvan Popa, Dennis Radtke | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Claudia Schmidt | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
46 | + |
ALDE | Angelika Mlinar, Fredrick Federley, Kaja Kallas, Lieve Wierinck |
ECR | Edward Czesak, Evžen Tošenovský, Hans-Olaf Henkel, Nikolay Barekov, Zdzisław Krasnodębski |
PPE | Aldo Patriciello, Algirdas Saudargas, Anna Záborská, Bendt Bendtsen, Claudia Schmidt, Cristian-Silviu Buşoi, Dennis Radtke, Françoise Grossetête, Henna Virkkunen, Janusz Lewandowski, Krišjānis Kariņš, Michał Boni, Massimiliano Salini, Nadine Morano, Pilar Ayuso, Pilar del Castillo Vera, Seán Kelly, Sven Schulze, Vladimir Urutchev, Werner Langen |
S&D | Adam Gierek, Carlos Zorrinho, Csaba Molnár, Dan Nica, Edouard Martin, Jens Geier, José Blanco López, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Miapetra Kumpula-Natri, Miroslav Poche, Olle Ludvigsson, Patrizia Toia, Pervenche Berès, Peter Kouroumbashev, Răzvan Popa, Theresa Griffin |
7 | - |
EFDD | Jonathan Bullock |
ENF | Christelle Lechevalier, Nicolas Bay |
Verts/ALE | Claude Turmes, Jakop Dalunde, Michel Reimon, Rebecca Harms |
7 | 0 |
EFDD | Dario Tamburrano, David Borrelli |
ENF | Barbara Kappel |
GUE/NGL | Jaromír Kohlíček, Neoklis Sylikiotis, Paloma López Bermejo, Xabier Benito Ziluaga |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
20.7.2017
UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
til Budgetudvalget
om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Daniel Dalton
FORSLAG
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. bemærker, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO) som led i budgetproceduren har ansvaret for budgetposter under afsnit 2 (Det indre marked, erhvervspolitik, iværksætteri og SMV'er), afsnit 14 (Beskatning og toldunion) og afsnit 33 (Retlige anliggender og forbrugere);
2. mener, at et velfungerende, stærkt integreret og fælles indre marked med et fair miljø for såvel forbrugere som for SMV'er er en hjørnesten for øget konkurrenceevne i Unionen, og understreger behovet for at tage hensyn til overgangen til den digitale tidsalder med en passende budgetbevilling, navnlig for så vidt angår SMV'er;
3. er overbevist om, at forbrugerpolitik er en af de vigtigste horisontale prioriteter for Den Europæiske Union, og at budgettet for dette politikområde bør afspejle dette; opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at øge viden og bevidsthed om forbrugerpolitik og om produktsikkerhed og markedsovervågning, navnlig i det digitale indre marked, og til at integrere forbrugernes interesser på tværs af alle EU-politikker;
4. glæder sig over, at der i 2018-budgetproceduren er taget højde for IMCO's hovedprioriteter på områder som toldunionen, forbrugerbeskyttelse, konkurrenceevne og det indre marked for varer og tjenesteydelser med tilstrækkelige budgetmæssige tildelinger i form af forpligtelsesbevillinger;
5. bemærker, at betalingsbevillingerne for IMCO's budgetposter generelt falder med 15 %, og forventer, at denne nedskæring blot er en reaktion på en passende planlægning af forfaldsplanen for Kommissionens betalinger af igangværende kontrakter, samt at de eksisterende bevillinger vil være tilstrækkelige til at foretage alle betalinger i 2018;
6. glæder sig over bevillingerne til programmet for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er, eftersom dette er en af de prioriteter, der skal støtte iværksætterkulturen, fremme bæredygtig vækst og skabe beskæftigelse; understreger nødvendigheden af effektiv finansiering af innovation, opskalering, internationalisering og adgang til markeder i tredjelande med henblik på at øge den internationale konkurrenceevne for Unionens virksomheder;
7. glæder sig over forhøjelsen af forpligtelsesbevillingerne vedrørende budgetpost 02 02 01 "Fremme af iværksætterånd og forbedring af konkurrenceevnen og adgangen til markederne for Unionens virksomheder", men er ikke desto mindre bekymret over nedskæringen af betalingsbevillingerne på den pågældende budgetpost, eftersom SMV'er stadig støder på problemer inden for disse områder af realøkonomien; understreger, at tilstrækkelig finansiel støtte til mikrovirksomheder, iværksættere og SMV'er bør være Unionens hovedprioritering; understreger, at sikring af god adgang til finansiering er af afgørende betydning for at bevare SMV'ernes konkurrenceevne og hjælpe dem med at overvinde de udfordringer, der er forbundet med adgangen til såvel det indre marked som til det globale marked;
8. glæder sig over tildelingen af midler til modernisering af toldunionen, der støtter gennemførelsen af EU-toldkodeksen og udviklingen af de elektroniske toldsystemer, eftersom dette er en af hovedprioriteterne med hensyn til at sikre et mere velfungerende indre marked; understreger, at en fuldstændig og ensartet gennemførelse af toldkodeksen er af afgørende betydning for at beskytte borgerne og Unionens finansielle interesser, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overholde fristen den 31. december 2020 for så vidt angår de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i kodeksens artikel 278, med henblik på at sikre en fuldstændig gennemførelse af toldkodeksen;
9. glæder sig over bevillingerne til budgetpost 33 04 01 "Beskytte forbrugernes interesser, forbedre deres sikkerhed og give dem bedre information", da forbrugerpolitik er en af Unionens vigtigste politikker;
10. anmoder med henblik på at bidrage til innovationen og den grænseoverskridende handel om finansiering af alle pilotprojekter, navnlig det nye pilotprojekt om digitale færdigheder for EU's nystartede virksomheder og det nye pilotprojekt om vurdering af de påståede forskelle i kvaliteten af de produkter, der sælges på det indre marked, som tilsigter at reagere på forbrugernes bekymringer over eventuelle kvalitetsmæssige forskelle mellem produkter af samme mærke og i ens emballage på det indre marked, og anmoder ligeledes om en forlængelse af pilotprojektet "Initiativ til bevidstgørelse om algoritmer" med henblik på at tilvejebringe en række målrettede og tilbundsgående fremstillinger af prototypetilgange og politiske løsninger, der er egnet til at håndtere kompleksiteten af de udfordringer, som algoritmisk beslutningstagning afstedkommer på kort og længere sigt.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 13.7.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 30 4 0 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Carlos Coelho, Daniel Dalton, Nicola Danti, Pascal Durand, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Liisa Jaakonsaari, Morten Løkkegaard, Marlene Mizzi, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere | Jan Philipp Albrecht, Birgit Collin-Langen, Edward Czesak, Dariusz Rosati, Adam Szejnfeld, Marc Tarabella | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Andrea Bocskor, David Coburn, Jan Huitema, Seán Kelly, Andrey Kovatchev, Bogdan Brunon Wenta, Marco Zanni | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
30 | + |
ALDE | Jan Huitema, Morten Løkkegaard, Jasenko Selimovic |
ECR | Edward Czesak, Daniel Dalton, Anneleen Van Bossuyt |
EFDD | Marco Zullo |
PPE | Andrea Bocskor, Carlos Coelho, Birgit Collin-Langen, Ildikó Gáll-Pelcz, Seán Kelly, Andrey Kovatchev, Dariusz Rosati, Ivan Štefanec, Adam Szejnfeld, Bogdan Brunon Wenta |
S&D | Nicola Danti, Evelyne Gebhardt, Maria Grapini, Sergio Gutiérrez Prieto, Liisa Jaakonsaari, Marlene Mizzi, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Marc Tarabella |
VERT/ALE | Jan Philipp Albrecht, Pascal Durand |
4 | - |
EFDD | David Coburn, Robert Jarosław Iwaszkiewicz |
ENF | Mylène Troszczynski, Marco Zanni |
0 | 0 |
|
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
31.8.2017
UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Evžen Tošenovský
FORSLAG
Transport- og Turismeudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger, at de budgetmidler, der er afsat til transport og turisme, bør være i overensstemmelse med disse sektorers betydning og bidrag til økonomisk vækst, bæredygtig udvikling, brugernes interesser og job af god kvalitet i Unionen; beklager i denne forbindelse, at budgetposter vedrørende transportsektoren under udgiftsområde 1a er blevet nedskåret af Rådet, og anmoder om, at de bringes tilbage til deres oprindelige niveau;
2. gentager betydningen af Connecting Europe-faciliteten (CEF) som et finansieringsinstrument for færdiggørelsen af TEN-T-nettet og for opnåelsen af et fælles europæisk transportområde; understreger, at de budgetmæssige nedskæringer af CEF, der tidligere er foretaget som følge af finansieringen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), bør undgås i fremtiden; beklager, at det ikke har været muligt at nå frem til en fuldstændig inddrivelse af midler til CEF; opfordrer Kommissionen til at forelægge nye initiativer og finansielle regler for anvendelsen af kombinationer af tilskud fra CEF-Transport og finansiering fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI);
3. mener, at CEF er et afgørende instrument med en betydelig europæisk merværdi til optimering af transportnettet på tværs af EU gennem at forbinde og/eller modernisere nye og eksisterende transportinfrastrukturer og sikre transporttjenesternes interoperabilitet; mener, at de nødvendige midler bør sikres for at nå det primære anvendelsesområde for CEF-transport, der er rettet mod hovednettet; understreger behovet for en bedre koordinering mellem medlemsstaterne for at sikre sammenhæng i de grænseoverskridende projekter som en del af den centrale jernbane-, luft- og vejinfrastruktur; understreger også betydningen af at finansiere særlige planer for opgradering af infrastruktur, der med størst sandsynlighed vil forfalde, f.eks. broer og underføringer; understreger betydningen af at investere i regionale lufthavne som katalysator for erhvervslivets effektivitet og produktivitet og regional økonomisk udvikling;
4. understreger behovet for yderligere at støtte projekter til højhastighedstog, der forbinder østlige og vestlige dele af Europa; gentager, at det er vigtigt at udfylde manglende forbindelser på nedlagte regionale grænsekrydsende jernbaneforbindelser og at opgradere og vedligeholde eksisterende transportinfrastruktur, der vil muliggøre et bedre samarbejde mellem medlemsstater og/eller tredjelande som f.eks. oprettelsen af makroregionen omkring Sortehavet; bifalder Kommissionens fremgangsmåde med at medfinansiere genetablering af regionale jernbaneforbindelser på tværs af grænserne, som er blevet nedlagt eller afskaffet; påpeger, at en optimeret infrastruktur er af afgørende betydning for udviklingen af de "mindre udviklede regioner" i Unionen, og opfordrer Kommissionen til at udvikle specifikke budgetmæssige instrumenter, der støtter den; tilskynder medlemsstaterne, de grænseoverskridende regioner og Kommissionen til yderligere at intensivere disse bottom-up projekter;
5. mener, at det er vigtigt i lyset af de seneste initiativer fra Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som har til formål at lægge størst vægt på lån og nye finansielle værktøjer, at tilvejebringe tilstrækkelige midler til tilskud, da tilskud fortsat er et afgørende finansieringsinstrument i transportsektoren, navnlig for infrastruktur og andre projekter, og navnlig hvor der forventes en mangel på private investeringer; minder om, at det er afgørende for at nå målene for TEN-T-programmet, at højteknologiske projekter, som f.eks. det europæiske jernbanestyringssystem (ERTMS) tildeles tilstrækkelige midler, herunder ved at udnytte mulighederne for offentlig-private partnerskaber via EFSI-ordningen med henblik på at mobilisere de nødvendige midler i resten af den nuværende flerårige finansielle ramme (FFR); fremhæver ikke desto mindre betydningen af synergier mellem forskellige finansieringsordninger såsom CEF, EFSI og ESI-fondene for at maksimere virkningen af Unionens midler;
6. anmoder Kommissionen om at forelægge en rapport om gennemførelsen og udnyttelsen af struktur- og samhørighedsfondene i infrastrukturprojekter ved at specificere dem, som bidrager til udviklingen af hovednettet, korridorerne og det samlede net; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet og Rådet årlige oversigter over alle konkrete EU-samfinansierede transport- og turismeprojekter, herunder oplysninger om de tilsvarende beløb; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med den nyligt offentliggjorte mobilitetspakke at forelægge en oversigt over de eksisterende og planlagte sikrede parkeringspladser for lastbilchauffører; anmoder Kommissionen om at fremlægge de anslåede omkostninger til opgradering af eksisterende og etablering af nye sikrede parkeringspladser og at undersøge mulighederne for finansieringsordninger på europæisk plan;
7. understreger betydningen af de mål vedrørende transport for at bekæmpe klimaændringer, der blev fastsat på COP21; understreger, at der bør stilles finansielle midler til rådighed for at sikre et modalt skift fra vejtransport til bæredygtige transportformer (jernbane- samt vandvejstransport og transport ad indre vandveje) og optimere de multimodale forbindelser og for at skifte til digitale transporttjenester; gentager betydningen af at styrke en kulstoffattig transportøkonomi gennem udviklingen af godstogskorridorer, der udgør et væsentligt element i flytningen af godstransport fra vej til jernbane og i forbedringen af jernbaners bæredygtighed; mener, at ERTMS bør anvendes til at maksimere fordelene ved interoperabilitet i det fælles europæiske jernbaneområde; opfordrer medlemsstaterne til at investere i intelligent, bæredygtig og integreret offentlig transport; anbefaler også, at der lægges vægt på støjreduktion inden for transport for at give borgerne et miljø af høj kvalitet; opfordrer Kommissionen til at finansiere og støtte projekter, der udvikler og forbedrer flodtransport, såsom udgravning og oprensning af Donau;
8. understreger den afgørende rolle, som de europæiske globale navigationssatellitsystemer (GNSS) – Galileo og Egnos – har for transportsystemet, navnlig for sikkerhed, herunder inden for luftfart, vej-, jernbane- og søtransport samt for udvikling og udnyttelse af multimodale, autonome transportsystemer; gentager, at det er vigtigt med tilstrækkelig finansiel støtte til anvendelsesmuligheder i foregående og efterfølgende led i budgetterne for de europæiske GNSS-programmer og Horisont 2020; beklager nedskæringen på 9,6 % i midlerne til de europæiske GNSS-programmer, Galileo og EGNOS; opfordrer indtrængende til at genopføre de budgetposter, der er afsat til de europæiske rumprogrammer, som forventes nedskåret med yderligere 5 %, til det oprindelige niveau, og fortsat at yde tilstrækkelig finansiering til rumprogrammer, hvis omkostninger ikke bør undervurderes;
9. opfordrer Kommissionen til at sikre finansiering til udvikling og levering af infrastruktur og tjenester til global satellitbaseret radionavigation til Galileo og EGNOS-infrastrukturen; gentager betydningen af at afsætte tilstrækkelige midler til Galileo og EGNOS i 2018 for hurtigt at sikre kontinuerlige GNSS-tjenester til intelligente veje og tilkoblede køretøjer og intelligent forvaltning af transportressourcer og gods såsom lufttrafikstyring (ATM), ERTMS og eCall; mener, at den nødvendige finansiering bør sikres til EGNOS for at muliggøre udvidelsen af EGNOS' dækning til at omfatte Sydøst- og Østeuropa som en prioritet og yderligere til Afrika og Mellemøsten med henblik på at erhverve de nødvendige stationer til afstandsmåling og integritetskontrol (RIMS) til EGNOS og deres sammenkobling til systemet;
10. fremhæver den afgørende opgaver for det europæiske GNSS-Agentur (GSA) med hensyn til Galileo og Egnos og anerkender også GSA's bidrag til EU's konkurrenceevne og teknologiske innovation; er bekymret over, at der er afsat utilstrækkelige midler til GSA til at udføre sine opgaver og mener, at det er nødvendigt for GSA at have tilstrækkeligt personale, herunder højt specialiserede eksperter for at sikre en gnidningsløs drift af de europæiske GNSS-programmer; fremhæver det vigtige bidrag fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) i dets egenskab af certificeringsmyndighed for EGNOS' tjenesteydelser og i de forberedende foranstaltninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med Galileos resultater;
11. understreger betydningen af de europæiske transportagenturer for et velfungerende europæisk transportområde; mener, at de bør tildeles tilstrækkelige budgetmidler i overensstemmelse med nylige eller forventede ændringer i deres ansvarsområder;
12. understreger betydningen af effektivt og endeligt at løse problemet med migrationsstrømme både dem fra havet og på landjorden; håber, at Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed, Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning og Frontex vil blive tildelt tilstrækkelige midler til patruljering ved EU's ydre grænser;
13. fremhæver sikkerhedsudfordringerne for luftfartsindustrien og betydningen af bidraget fra EASA på dette område, navnlig med hensyn til trusler mod cybersikkerheden og vejrforholdene i rummet samt med hensyn til sikkerheden for passagerer, der flyver i tredjelandes luftrum; understreger betydningen af at tildele tilstrækkelige midler til EASA for at sikre en vellykket indførelse af de nye ansvarsområder, som disse er fastsat i forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008[17];
14. understreger endnu engang, at EASA allerede har skåret 5 % af sine stillinger væk over fem år som aftalt i den interinstitutionelle aftale; mener derfor, at enhver yderligere nedskæring, som Rådet har foreslået, kunne bringe EASA's tilfredsstillende funktion i fare og kunne forhindre EASA i at udføre de opgaver, som det allerede er blevet pålagt, og de opgaver, som det vil blive pålagt af den lovgivende myndighed; understreger endvidere, at de nye EASA-stillinger, der er nødvendige for at udføre yderligere opgaver som følge af nye politikker og ny lovgivning, skal undtages fra ethvert nedskæringsmål;
15. understreger, at EASA-stillinger (herunder pensioner i forbindelse hermed), der finansieres fuldt ud af erhvervslivet og derfor ikke har nogen indvirkning på EU-budgettet, ikke bør være omfattet af personalenedskæringer i den interinstitutionelle aftale;
16. understreger, at det bør overlades til EASA at øge antallet af stillinger, der fuldt ud finansieres af industrien i løbet af regnskabsåret, i overensstemmelse med den svingende arbejdsbyrde og f.eks. industriens efterspørgsel; understreger, at budgetmyndigheden med henblik herpå – i tillæg til det antal af stillinger, som finansieres med gebyrer og afgifter, der allerede er godkendt gennem vedtagelsen af EASA's budget – bør angive den yderligere procentdel (inden for et loft på 10 %) af de stillinger, der kan godkendes af EASA's bestyrelse på et forslag af EASA for at reagere på en uforudset udvikling i markedsefterspørgslen; understreger endvidere, at bestyrelsens beslutning bør baseres på en dokumenteret vurdering af den uforudsete arbejdsbyrde og effektivitetskriterierne;
17. fremhæver betydningen af Horisont 2020 for at fremme og støtte projekter vedrørende forskning og innovation i intelligent transportlogistik og forvaltning af mobilitet, herunder selvkørende biler, offentlig og fælles mobilitet og transportsikkerhed; beklager nedskæringen i finansieringen af Horisont 2020 vedrørende forskning og innovation inden for transport; er af den opfattelse, at opnåelse af en sikker og problemfri intelligent integreret transport udgør en væsentlig europæisk merværdi for en forbedring af det europæiske transportsystem; understreger behovet for at styrke bidraget fra Horisont 2020 og Connecting Europe-faciliteten sammen med andre relevante EU-finansieringskilder til sikkerheds-, innovations- og digitaliseringsprojekter på luftfartsområdet med tæt inddragelse af EASA i indkøb og gennemførelse heraf;
18. gentager betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiering til fællesforetagender, herunder SESAR, Shift2Rail og CLEAN SKY; mener, at fællesforetagendet Shift2Rail bør prioritere interoperabilitetsprojekter og maksimere fordelene ved interoperabilitet i det fælles europæiske jernbaneområde; anser det for vigtigt at tildele støtte, der vil gøre det muligt at opretholde infrastrukturen og efterleve kvalitetskriterierne for at sikre øget forbrugerbeskyttelse og sikkerhed;
19. understreger behovet for præcis finansiering til gennemførelsen af komponenterne i SESAR for at sikre udbredelsen af de funktioner i lufttrafikstyringen (ATM), som anses for afgørende for en forbedring af EU-lufttrafikstyringssystemets ydeevne;
20. opfordrer Kommissionen til at fremlægge resultaterne af vellykkede pilotprojekter og forberedende foranstaltninger, der i de seneste år er blevet finansieret via Unionens almindelige budget; opfordrer navnlig Kommissionen til at redegøre for status for pilotprojektet for et renere verdensrum via udtrækning og anvendelse af innovative materialer til rumudstyr med henblik på at øge effektiviteten af det fremtidige fælles teknologiinitiativ for rumsektoren;
21. opfordrer Kommissionen til yderligere at prioritere finansiering af sikkerhedsforanstaltninger for alle transportmidler, der kan have en virkning på passagerstrømmene; opfordrer Kommissionen til at fokusere på sikkerheden for bløde trafikanter, såsom fodgængere, cyklister og motorcyklister; opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer, der kan forbedre færdselssikkerheden og således bidrage til at nå det strategiske mål om at halvere antallet af trafikdræbte på vejene i Europa inden 2020 samt antallet af alvorligt kvæstede; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den betydelige forskel i kvaliteten af infrastruktur mellem de "mindst udviklede regioner" og resten af Europa, og opfordrer den til at intensivere investeringerne i førstnævnte;
22. understreger vigtigheden af at støtte bæredygtig turisme og samtidig beskytte dens kilder inden for natur-, kultur-, historie- og industriarven; understreger betydningen af et skift til bæredygtig turisme, hvilket forudsætter en bedre samordning mellem turisme- og infrastrukturprojekter; understreger, at fremme af EuroVelo-nettet i kombination med de transeuropæiske jernbanetransportnet medfører interessante miljømæssige og økonomiske fordele ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder (SMV'er); understreger, at SMV'er i transport- og turistsektorer har vanskeligt ved at tilpasse sig den digitale omstilling og har behov for støtte; opfordrer til øget støtte til turistsektoren og navnlig til SMV'er og deres digitalisering; mener, at der bør afsættes midler til bjergområder, landdistrikter, kystområder, øer og fjerntliggende regioner med henblik på yderligere udvikling af turismen i disse områder;
23. er overbevist om, at uhindret adgang til turisttjenester for personer med nedsat mobilitet bør udvikles yderligere; opfordrer Kommissionen til at støtte forskellige muligheder for finansieringsforanstaltninger for at sikre tilgængelige transporttjenester, transportmidler, infrastruktur og knudepunkter for intermodal transport og yderligere foranstaltninger til at forbedre tilgængeligheden af transport for personer med handicap;
24. glæder sig over det nye initiativ InterRail og mener, at det kan give den yngre generation mulighed for at undersøge den frie bevægelighed ved at rejse på en miljøvenlig måde og opfordrer til, at projektet, som andre projekter inden for turisme, optages i en direkte og specifik budgetpost uafhængige fra udgiftsområde 1a vedrørende transportsektoren og andre sektorer, der har stor betydning for Unionens konkurrenceevne og vækst; gentager sin tidligere opfordring til Kommissionen om at fremsætte relevante forslag i dette øjemed;
25. opfordrer Kommissionen til at fremme komfortable europæiske nattog som et bæredygtigt alternativ til kortdistanceflyvninger og bilrejser over lange afstande.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 31.8.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 39 1 2 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Daniela Aiuto, Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Jacqueline Foster, Dieter-Lebrecht Koch, Miltiadis Kyrkos, Peter Lundgren, Gesine Meissner, Cláudia Monteiro de Aguiar, Jens Nilsson, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Gabriele Preuß, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Dominique Riquet, Massimiliano Salini, David-Maria Sassoli, Claudia Schmidt, Claudia Țapardel, Keith Taylor, Pavel Telička, István Ujhelyi, Wim van de Camp, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Roberts Zīle, Kosma Złotowski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Matt Carthy, Jakop Dalunde, Bas Eickhout, Markus Ferber, Maria Grapini, Kateřina Konečná, Werner Kuhn, Franck Proust, Evžen Tošenovský, Matthijs van Miltenburg | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
39 | + |
ALDE ECR GUE/NGL PPE
S&D Verts/ALE | Gesine Meissner, Dominique Riquet, Pavel Telička, Matthijs van Miltenburg Evžen Tošenovský, Roberts Zīle, Kosma Złotowski Matt Carthy, Kateřina Konečná Georges Bach, Deirdre Clune, Andor Deli, Markus Ferber,Dieter-Lebrecht Koch, Werner Kuhn, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Cláudia Monteiro de Aguiar, Markus Pieper, Salvatore Domenico Pogliese, Franck Proust, Massimiliano Salini, Claudia Schmidt, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Wim van de Camp. Lucy Anderson, Inés Ayala Sender, Isabella De Monte, Ismail Ertug, Maria Grapini, Miltiadis Kyrkos, Jens Nilsson, Gabriele Preuß, Christine Revault D'Allonnes Bonnefoy, David-Maria Sassoli, Claudia Țapardel, István Ujhelyi. Jakop Dalunde, Bas Eickhout, Keith Taylor. |
1 | - |
EFDD | Peter Lundgren |
2 | 0 |
ECR EFDD | Jacqueline Foster Daniela Aiuto |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
8.9.2017
UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget
til Budgetudvalget
om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018 – alle sektioner
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Iskra Mihaylova
FORSLAG
Regionaludviklingsudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. understreger betydningen af samhørighedspolitikken som Unionens vigtigste politik for offentlige investeringer baseret på solidaritet, der forfølger det mål, der er fastsat i traktaten om at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle mellem alle de europæiske regioner; anerkender det altafgørende bidrag fra Unionens budget som det centrale instrument, der tilvejebringer ressourcer til opfyldelsen af samhørighedspolitiske prioriteringer og målsætninger, og minder om, at det bør bidrage finansielt med henblik på at nå Europa 2020-strategiens mål; understreger i denne forbindelse, at samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle ved at skabe vækst og beskæftigelse i hele Unionen samt i virkeliggørelsen af vigtige EU-mål og prioriteter, herunder dens klima- og energipolitiske mål og sociale mål, og behovet for at bevare, forbedre og forenkle samhørighedspolitikken for at bringe Unionen tilbage på sporet med konvergens og yderligere integration; forstår behovet for at øge de nuværende udgifter til sikkerhed, som er en forudsætning for at nå målene for samhørighedspolitikken og andre EU-politikker;
2. bemærker, at samhørighedspolitikken har været præget af underforbrug i de første år af perioden 2014-2020 på grund af visse forsinkelser, og at der, indtil den 30. juni 2017 i henhold til data fra Kommissionens Generaldirektorat for Budget, kun er tale om ca. 60 mia. EUR i akkumulerede betalinger i Unionen til alle de europæiske struktur- og investeringsfonde ("ESI-fondene"), med en gennemsnitlig samlet betalingsgrad på 23,72 % (og 19,76 % i mindre udviklede regioner); fremhæver de uacceptable forsinkelser i gennemførelsen af de nuværende programmer, der har undergravet effektiviteten heraf indtil videre og lagt pres på forvaltningsmyndighederne og støttemodtagerne og herved øget risikoen for fejl og ineffektivitet; opfordrer derfor indtrængende alle parter, der er involveret i processen, til at styrke deres samarbejde for at tackle forsinkelserne i gennemførelsen af de nuværende programmer; opfordrer Kommissionen til at yde løbende rådgivning til medlemsstaterne, imødegå forsinkelserne i udnævnelsen af de respektive forvaltnings-, attesterings- og revisionsmyndigheder med henblik på hurtigst mulig afslutning af denne procedure, og til at samarbejde aktivt med henblik på at fremskynde gennemførelsen og undgå automatisk frigørelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at samarbejde med henblik på at overvåge gennemførelsen i realtid af programmer mellem 2014 og 2020 for at sikre, at betalinger fortsat er i overensstemmelse med de tilladte forpligtelsesbevillinger for at undgå ophobning af ubetalte regninger; opfordrer endvidere indtrængende medlemsstaterne til fuldt ud at udnytte de programmeringsværktøjer, der er til rådighed i den nuværende finansielle periode, samt til yderligere at sikre en uproblematisk gennemførelse af de operationelle programmer;
3. minder Kommissionen om at fortsætte med denne taskforce, der blev fastsat i 2014 for perioden 2007-2013, med henblik på at støtte og fremskynde gennemførelsen af programmerne for 2014-2020;
4. anerkender Kommissionens indsats for at afvikle efterslæbet af udestående betalingsanmodninger; er bekymret over det lave niveau for indgivelse af betalingsanmodninger for 2014-2020-programmerne, der kan føre til et nyt efterslæb af ubetalte regninger; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at huske på muligheden for et efterfølgende efterslæb af betalingsanmodninger, der medfører ekstra forsinkelser; glæder sig over betalingsoverslaget indtil 2020 under midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme og opfordrer til regelmæssig ajourføring af oplysningerne hvert år; understreger behovet for at mindske forskellene mellem medlemsstaterne med hensyn til de konkrete overslag ved at indføre et standardiseret it-system for overslag;
5. noterer sig stigningen på 25,7 % i betalingsbevillingerne under udgiftsområde 1b i budgetforslaget for 2018 samt stigningen på 2,4 % i de samlede forpligtelsesbevillinger i forhold til 2017-budgettet; sætter spørgsmålstegn ved, om disse beløb er tilstrækkelige til at håndtere betalinger under dette udgiftsområde, idet udvælgelsen af transaktioner skrider frem, og gennemførelsen forventes at komme op på normal hastighed i 2018; understreger behovet for at give EU's budget tilstrækkelige bevillinger til dækning af betalingerne til samhørighedspolitikken for at vise Unionens evne til at opfylde sine forpligtelser og bidrage til dens troværdighed;
6. opfordrer til større synergi mellem ESI-fondenes programmer og andre EU-programmer; mener, at tilskud fortsat bør være grundlaget for finansieringen af samhørighedspolitikken; påpeger, at finansielle instrumenter kan spille en supplerende rolle i forhold til tilskud, men kun bør anvendes, når deres merværdi er blevet grundigt dokumenteret på grundlag af forudgående vurderinger, der analyserer ikke blot deres løftestangseffekt, men også deres bidrag til politiske principper og målsætninger; mener, at kombinationen af finansieringsinstrumenter bør overvåges tilstrækkeligt med fokus på de resultater og mål, der er nået; mener, at den bedste metode til at opnå synergi er faseinddeling af projekter og finansiering af disse faser fra forskellige instrumenter i stedet for blandingen af instrumenter; advarer om, at brugen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) eller andre finansielle instrumenter ikke må underminere de europæiske struktur- og investeringsfonde;
7. glæder sig over, at budgetforslaget for 2018 omfatter de elementer i midtvejsrevisionen, som vil give mulighed for større fleksibilitet; opfordrer til, at Kommissionen ikke stiller yderligere forslag til reallokeringer eller nedskæringer fra udgiftsområde 1b i den flerårige finansielle ramme 2014-2020; opfordrer Kommissionen til fortsat at fokusere gennemførelsen af Unionens budget på resultaterne og støtter alle skridt hen imod en resultatbaseret tilgang; påpeger, at budgettet for 2018 bør gennemføres i tråd med de øgede muligheder for forenkling og fleksibilitet inden for rammerne af "omnibus-pakken"; fremhæver behovet for at træffe foranstaltninger for at øge kendskabet til fordelene ved EU-budgettet blandt borgerne og de opnåede resultater og til at gennemføre foranstaltninger for at forbedre kommunikationen om og synligheden af Unionens midler;
8. glæder sig over den nye finansieringsramme på 140 mio. EUR, der er blevet oprettet med henblik på at lette gennemførelsen af støtteprogrammet for strukturreformer (SRSP) for perioden 2017-2020; gentager vigtigheden af at sikre, at støtteprogrammet for strukturreformer og tekniske bistandsprogrammer fungerer som supplerende løsninger; bemærker, at finansieringen af støtteprogrammet for strukturreformer vil blive taget fra de uudnyttede bevillinger til teknisk bistand, og opfordrer derfor Kommissionen til at sikre, at den ikke sænker sine ambitioner for specifikt målrettet bistand med et stærkt tematisk formål;
9. opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaterne for at øge offentlighedens bevidsthed om EU's prioriteter og sikre en gennemsigtig, retfærdig og ansvarlig anvendelse af Unionens ressourcer – et almindeligt princip, som har til formål at bringe det europæiske projekt tættere på EU-borgerne;
10. bemærker, at Kommissionen ikke ved midtvejsrevisionen (MVR) fandt det nødvendigt at forhøje de samlede betalingslofter efter at have konkluderet, at de eksisterende fleksibilitetsmuligheder var tilstrækkelige; mener, at Kommissionen bør fortsætte med at sikre, at den har en åben dialog med Europa-Parlamentet om spørgsmålet, når den fortsætter med at overvåge gennemførelsen af programmerne under ESI-fondene;
11. bemærker, at Kommissionen mener, at risikoen for automatiske frigørelser for programmeringsperioden 2014-2020 på nuværende tidspunkt er lav; bemærker endvidere, at reglen om automatisk frigørelse for perioden 2014-2020 (n+3) vil finde anvendelse for første gang ved udgangen af 2017; opfordrer, i betragtning af den langsomme gennemførelse, Kommissionen til at sikre, at Europa-Parlamentet får tilstrækkelige og rettidige oplysninger for så vidt angår risikoen for frigørelser, navnlig da medlemsstaterne forsøger at begrunde forpligtelsestrancher i slutningen af 2018.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 7.9.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 28 3 1 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Pascal Arimont, Mercedes Bresso, James Carver, Andrea Cozzolino, Rosa D’Amato, Raymond Finch, Krzysztof Hetman, Ivan Jakovčić, Marc Joulaud, Constanze Krehl, Sławomir Kłosowski, Louis-Joseph Manscour, Martina Michels, Jens Nilsson, Andrey Novakov, Younous Omarjee, Konstantinos Papadakis, Stanislav Polčák, Liliana Rodrigues, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Matthijs van Miltenburg, Lambert van Nistelrooij, Kerstin Westphal | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Andor Deli, John Howarth, Ivana Maletić, Dimitrios Papadimoulis, Georgi Pirinski, Bronis Ropė | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Santiago Fisas Ayxelà, Olga Sehnalová | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
28 | + |
ALDE | Ivan Jakovčić, Matthijs van Miltenburg |
ECR | Sławomir Kłosowski |
GUE/NGL | David Martin, Younous Omarjee, Dimitrios Papadimoulis |
PPE | Pascal Arimont, Andor Deli, Santiago Fisas Ayxelà, Krzysztof Hetman, Marc Joulaud, Ivana Maletić, Andrey Novakov, Stanislav Polčák, Fernando Ruas, Maria Spyraki, Lambert van Nistelrooij |
S&D | Mercedes Bresso, Andrea Cozzolino, John Howarth, Constanze Krehl, , Louis-Joseph Manscour, Jens Nilsson, Georgi Pirinski, Liliana Rodrigues, Olga Sehnalová, Kerstin Westphal |
VERTS/ALE | Bronis Ropė |
3 | - |
EFDD | James Carver, Raymond Finch |
NI | Konstantinos Papadakis |
1 | 0 |
EFDD | Rosa D'Amato |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
31.8.2017
UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Tibor Szanyi
FORSLAG
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. noterer sig de foreslåede 59,5 mia. EUR i forpligtelser, som udgør en forhøjelse på 1,7 % i forhold til 2017 og en forhøjelse på 2,6 % i betalingsbevillinger, der beløber sig til 56,3 mia. EUR i budgetforslaget (BF) for 2018 til udgiftsområde 2; bemærker imidlertid, at forhøjelsen primært skyldes, at der forventes at være et mindre beløb til rådighed i form af formålsbestemte indtægter til EGFL i budgetforslaget for 2018 i forhold til 2017-budgettet, blandt andet som følge af at de sidste rater af betydningsfulde tidligere beslutninger om regnskabsafslutninger forfalder i 2017;
2. glæder sig over, at forpligtelsesbevillingerne til Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne stort set er på samme niveau som i 2017-budgettet, mens de betalingsbevillinger, der anmodes om, faktisk er steget;
3. bemærker, at hovedårsagen til, at der ikke er nogen væsentlige ændringer i BF 2018 i forhold til 2017-budgettet, er, at størstedelen af udgifterne til den fælles landbrugspolitik vedrører medlemsstaternes på forhånd tildelte rammebeløb, som er på et forholdsvis stabilt niveau for gennemførelsen af støtte gennem de seneste år;
4. noterer sig, at 2017-budgettet omfatter finansieringen af solidaritetspakken på 500 mio. EUR til mejerisektoren og andre husdyrsektorer, men at nedskæringen til støtte for denne markedsforanstaltning ikke vil have nogen indvirkning på budgettet for 2018;
5. understreger, at udviklingen af nye markeder er vigtig for at bevare det europæiske landbrugs konkurrenceevne og styrke dets modstandsdygtighed over for markedskriser som i tilfældet med den russiske embargo; opfordrer derfor til, at der ydes finansiel støtte til markedsudvikling;
6. insisterer på, at enhver indtægt i EU's budget, der stammer fra formålsbestemte indtægter eller tilbagebetalinger fra uregelmæssigheder fra landbruget i tidligere år, bør forblive under udgiftsområde 2 i betragtning af de usikre forhold, som landbrugssektoren er stillet over for; minder i denne forbindelse om, at den russiske embargo stadig ikke er ophævet og har alvorlige negative følger for især frugt- og grøntsektoren samt for mejerisektoren; opfordrer derfor Kommissionen til at yde effektiv støtte til de sektorer, som er ramt af disse kriser, og til at oprette en ny krisereserve, hvor finansieringen ikke afhænger af en årlig mekanisme for finansiel disciplin, således at den kan reagere rettidigt på kriser, der opstår;
7. understreger, at de administrative udgifter til den fælles landbrugspolitik skal sikres, navnlig med henblik på sikring af rettidige betalinger og fastholdelse af et passende niveau af effektiv kontrol; fastholder, at yderligere nedskæringer i det administrative personale kan føre til større forsinkelser og risiko for fejl, og at de kan bringe gennemførelsen og målene i den fælles landbrugspolitik i fare; mener, at det er nødvendigt at sikre yderligere forenkling og øge gennemsigtigheden i og effektiviteten af forvaltningssystemet samt mindske bureaukratiet i den fælles landbrugspolitik; understreger, at nedskæringer i budgettet for administrationsomkostninger ikke på nogen måde bør føre til, at de administrative byrder flyttes over på landbrugerne;
8. anmoder Kommissionen om at sikre ensartet anvendelse af kriterierne for klausulen om aktive landbrugere, således at identificeringen af disse landbrugere ikke blot bliver mere enkel, men også mere pålidelig;
9. fremhæver betydningen af forpligtelserne og udgifterne til udvikling af landdistrikterne og deres potentiale for at skabe økonomisk aktivitet og beskæftigelse i især fjerntliggende områder med større arbejdsløshed, navnlig for de yngre generationer; insisterer på, at initiativerne rettet mod unge landbrugere, herunder regionsspecifikke programmer, bør opretholdes, hvilket vil støtte innovation og den nødvendige generationsfornyelse; mener, at støtte til unge bør fokusere på deres nuværende behov, samtidig med at det undgås, at de tilskyndes til at stifte uforholdsmæssig stor gæld; fremhæver Parlamentets holdning til ordningen for unge landbrugere i den foreslåede "omnibusforordning", som har til formål at give mulighed for fuld anvendelse af ordningen for unge landbrugere;
10. glæder sig over skolemælks- og frugtordningerne som en vellykket foranstaltning og understreger, at ordningerne bidrager til at fremme sunde kostvaner hos børn, og at midlerne til dem derfor bør opretholdes på lang sigt;
11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til rettidigt at overvåge landbrugsprodukternes prisvolatilitet, som har skadelige virkninger på landbrugernes indtægter, og til at reagere omgående og effektivt, når det er nødvendigt;
12. understreger vigtigheden af de seneste års pilotprojekter for landbruget og for udviklingen af landdistrikterne; opfordrer derfor til, at der fortsat ydes støtte til igangværende og nye pilotprojekter; opfordrer Kommissionen til at foretage en efterfølgende evaluering af effektiviteten og fordelene ved pilotprojekter og forberedende foranstaltninger; insisterer på, at Kommissionen opfordrer til indsendelse af forslag til projekter, så snart budgetproceduren er tilendebragt;
13. understreger betydningen af at finde frem til støtteforanstaltninger til at forbedre landbrugernes rolle i forsyningskæden samt metoder til at fremme landbrugsorganisationer;
14. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de ændringer, som Europa-Parlamentet har fremsat til "omnibus"-forslaget med henblik på at modernisere og forenkle den fælles landbrugspolitik og sikre finansiering hertil i 2018-budgettet på vegne af landbobefolkningerne, herunder små og mellemstore familiebedrifter og yngre landbrugere;
15. understreger, at det er af afgørende betydning, at midler, der er øremærket til forskning inden for landbrugsfødevaresektoren, navnlig fra Horisont 2020-budgettet, forbliver fuldt ud tilgængelige til dette formål for at stimulere og fremme innovation og intelligente løsninger inden for landbrugssektoren og sektoren for udvikling af landdistrikter, som det er tilfældet med midler fra Connecting Europe-faciliteten, der tilsigter at gøre det muligt at installere bredbånd i landdistrikter; understreger betydningen af resultaternes praktiske anvendelighed på bedriftsniveau samt vigtigheden af landbrugskonsulenttjenester; bemærker, at integrerede "intelligente" løsninger – såsom intelligente landsbyer, præcisionslandbrug, digitalisering, delt og cirkulær økonomi samt sociale initiativer – kan bidrage til landbruget og den generelle velfærd i landdistrikterne; opfordrer indtrængende Kommissionen til at planlægge finansiering af "intelligente" tilgange i lyset af reformen af den fælles landbrugspolitik og Cork 2.0-erklæringen; understreger, at disse "intelligente" løsninger bør bevare sammenhængen mellem de miljø-, klima- og biodiversitetspolitiske målsætninger og sikre et tæt samarbejde med relevante interessenter fra alle medlemsstater; understreger betydningen af at investere i præcisionslandbrug med henblik på at strømline produktionsmetoder og nedbringe tab og for at tilskynde til og understøtte initiativer, der er skræddersyet til behovene i husmandsbrug, som ikke har nogen stordriftsfordele, således at de kan drage fordel af nye teknologier;
16. glæder sig over forhøjelsen af bevillingerne til bekæmpelse af dyresygdomme og skadedyrangreb på 40 mio. EUR, eftersom Unionen står over for væsentlige risici og stigninger i sygdomsudbrud, såsom Xylella fastidiosa, nodular dermatosis, afrikansk svinepest, bluetongue og fugleinfluenza; mener, at der bør stilles ekstra midler til rådighed for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet til at gennemføre omfattende uafhængig forskning, herunder vedrørende virkningerne af pesticider; opfordrer til, at der afsættes yderligere øremærket finansiering til landbrugere inden for sektoren for olivendyrkning og olivenoliesektoren, der har lidt skade som følge af Xylella fastidiosa-udbruddet, og til at optrappe de forebyggende foranstaltninger i Europa, omstrukturere sektoren og konsolidere den videnskabelige forskning af patogenet og dets bærere;
17. insisterer på nødvendigheden af at stille midler til rådighed for at kompensere for de økonomiske tab, som landbrugerne lider, som følge af markedskriser og sundhedsmæssige eller plantesundhedsmæssige kriser, som f.eks. Xylella fastidiosa, og gentager nødvendigheden af at anvende de tilgængelige margener under udgiftsområde 2 i kombination med udgiftsområde 3 til dette formål; fastholder, at kompensation for udryddelse også bør omfatte genoprettelse af landbrugsøkosystemer, herunder af jorden, og etablering af en robust biologisk mangfoldighed, navnlig sikring af genetisk mangfoldighed af plantemateriale, hvilket ideelt set indbefatter tolerance eller resistens over for sygdomme; mener faktisk, at et af formålene med eventuel støtte bør være at sikre afbalancerede og biologisk mangfoldige landbrugsøkosystemer og landskaber, der er mindre udsatte for fremtidige angreb;
18. understreger, at oplagringsprogrammer har vist sig at være effektive i krisetider, og at en reduktion af de finansielle ressourcer, der er øremærket i planlægningsprocessen, ville virke mod hensigten;
19. bemærker, at Brexit ikke har nogen direkte indvirkning på budgetforslaget for 2018; beklager dog, at oplægget om fremtiden for EU's finanser[18] opstiller nogle kritiske scenarier for landbruget og for udviklingen af landdistrikter, som delvist skyldes Det Forenede Kongeriges udtræden af Unionen; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udvise ansvar for budgettet over for den fælles landbrugspolitik i de igangværende drøftelser, samtidig med at der tages højde for eventuelle forstyrrelser i handelsstrømmene; understreger, at det er stærkt imod enhver nedskæring af landbrugsstøtte; opfordrer derfor Kommissionen til at fremsætte et forslag om at bevare Unionens finansiering af landbruget i den næste FFR under hensyntagen til sektorens betydelige evne til at bevare og skabe arbejdspladser samt til hurtigst muligt at begynde at se sig om efter nye finansielle ressourcer til Unionens budget som foreslået af Mario Montis gruppe på højt plan;
20. påpeger navnlig, at landbrugspolitikken er en fælles politik, og at enhver form for nedskæringer på budgettet for den fælles landbrugspolitik ville have uforholdsmæssige virkninger, da de ikke kan erstattes med nationale midler på grund af statsstøttereglerne.OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 30.8.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 35 1 6 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | John Stuart Agnew, Clara Eugenia Aguilera García, Daniel Buda, Matt Carthy, Viorica Dăncilă, Michel Dantin, Jean-Paul Denanot, Albert Deß, Diane Dodds, Jørn Dohrmann, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Luke Ming Flanagan, Martin Häusling, Esther Herranz García, Jan Huitema, Peter Jahr, Ivan Jakovčić, Jarosław Kalinowski, Zbigniew Kuźmiuk, Philippe Loiseau, Mairead McGuinness, Giulia Moi, Ulrike Müller, James Nicholson, Maria Noichl, Marijana Petir, Laurenţiu Rebega, Bronis Ropė, Maria Lidia Senra Rodríguez, Ricardo Serrão Santos, Czesław Adam Siekierski, Tibor Szanyi, Marc Tarabella, Marco Zullo | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere | Bas Belder, Franc Bogovič, Maria Heubuch, Karin Kadenbach, Gabriel Mato, Momchil Nekov, Massimo Paolucci, Estefanía Torres Martínez, Tom Vandenkendelaere | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
35 | + |
ALDE | Ivan Jakovčić, Ulrike Müller |
ECR | Bas Belder, Jørn Dohrmann, Zbigniew Kuźmiuk, James Nicholson |
EFDD | Giulia Moi, Marco Zullo |
ENF | Laurenţiu Rebega |
GUE/NGL | Matt Carthy, Luke Ming Flanagan, Estefanía Torres Martínez |
PPE | Franc Bogovič, Daniel Buda, Michel Dantin, Albert Deß, Herbert Dorfmann, Norbert Erdős, Esther Herranz García, Peter Jahr, Jarosław Kalinowski, Mairead McGuinness, Marijana Petir, Czesław Adam Siekierski, Tom Vandenkendelaere |
S&D | Clara Eugenia Aguilera García, Jean-Paul Denanot, Viorica Dăncilă, Karin Kadenbach, Momchil Nekov, Maria Noichl, Massimo Paolucci, Ricardo Serrão Santos, Tibor Szanyi, Marc Tarabella |
1 | - |
EFDD | John Stuart Agnew |
6 | 0 |
ALDE | Jan Huitema |
GUE/NGL | Maria Lidia Senra Rodríguez |
NI | Diane Dodds |
Verts/ALE | Maria Heubuch, Martin Häusling, Bronis Ropė |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
4.9.2017
UDTALELSE fra Fiskeriudvalget
til Budgetudvalget
om Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Alain Cadec
FORSLAG
Fiskeriudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. mener, at EU-budgettet for 2018 bør indeholde et passende niveau af betalingsbevillinger og engagement for at imødekomme behovet for finansiering af den fælles fiskeripolitik (FFP);
2. fremhæver den betydning, som fiskeriets sociale og økonomiske dimension har for lokalsamfundene i hav- og kystregioner; anerkender nødvendigheden af at opretholde tilstrækkelige finansielle bevillinger for at gøre det muligt for kystnære, ikke-industrielle flådesektorer at opnå finansiering;
3. understreger behovet for at prioritere projekter, der fokuserer på jobskabelse og på at diversificere lokale økonomier for at øge værdien af deres fiskeriaktiviteter og beskytte fiskebestande og marine økosystemer;
4. mener, at der i Unionens budget bør være et passende niveau af betalings- og forpligtelsesbevillinger for at forhindre betalingsvanskeligheder og finansielle nedskæringer for fiskeriforanstaltninger;
5. understreger behovet for at fremme unges adgang til erhvervene i fiskerisektoren gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og andre EU-finansieringsformer;
6. fastholder, at EHFF bør have et tilstrækkeligt niveau af betalingsbevillinger, således at den kan muliggøre investeringer i fiskerflådernes bæredygtighed, selektivitet og konkurrenceevne;
7. bemærker, at EHFF's operationelle programmer er blevet vedtaget af medlemsstaterne, men at endnu ikke alle disse har oprettet kontrolorganer, hvilket forsinker anvendelse af midlerne;
8. påpeger, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelig finansiel støtte til kontrol med fiskeriaktiviteterne om bord og i havnene for at sikre og fremme korrekt gennemførelsen af landingsforpligtelsen; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at gøre brug af de midler, der er til rådighed under EHFF til kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger, som er af central betydning for opfyldelsen af den fælles fiskeripolitiks målsætninger;
9. gentager betydningen af solide og uafhængige videnskabelige udtalelser for at kunne vurdere fiskeressourcernes tilstand med henblik på at vedtage forvaltningsbeslutninger, der kan sikre opnåelsen af maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY); opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende finansieringen fra EHFF til at indsamle videnskabelige data, der er afgørende for at gøre det muligt at træffe rationelle og videnskabeligt velfunderede afgørelser i fiskeripolitiske spørgsmål;
10. beklager, at Kommissionens direkte forvaltning af EHFF's støtte til kontrolaktiviteter ikke har fungeret på grund af medlemsstaternes modvilje mod at fremlægge fælles projekter og det til trods for en lavere medfinansieringssats for medlemsstaterne;
11. understreger vigtigheden af EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA), for så vidt angår forvaltningen af fiskerflåder og overvågningen af kontrollen; opfordrer til, at der sikres en tilstrækkelig finansiering af dens opgaver;
12. mener, at den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension kræver udarbejdelse af realistiske budgetoverslag for at finansiere bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande;
13. påpeger, at bæredygtige partnerskabsaftaler med tredjelande også tager sigte på at bekæmpe ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU).
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 30.8.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 20 1 2 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Marco Affronte, Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Alain Cadec, Richard Corbett, Mike Hookem, Ian Hudghton, Carlos Iturgaiz, Werner Kuhn, António Marinho e Pinto, Gabriel Mato, Liadh Ní Riada, Ulrike Rodust, Remo Sernagiotto, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas, Peter van Dalen, Jarosław Wałęsa | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Elisabetta Gardini, Czesław Hoc, Verónica Lope Fontagné, Francisco José Millán Mon, Maria Lidia Senra Rodríguez | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Mircea Diaconu, France Jamet | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
20 | + |
ALDE | Mircea Diaconu, António Marinho e Pinto |
ECR | Czesław Hoc, Remo Sernagiotto, Peter van Dalen |
PPE | Alain Cadec, Elisabetta Gardini, Carlos Iturgaiz, Gabriel Mato, José Millán, Werner Kuhn, Jarosław Wałęsa |
S&D | Clara Eugenia Aguilera García, Renata Briano, Richard Corbett, Ulrike Rodust, Ricardo Serrão Santos, Isabelle Thomas |
VERTS/ALE | Marco Affronte, Ian Hudghton, |
1 | - |
EFDD | Mike Hookem |
2 | 0 |
GUE/NGL | Liadh Ní Riada, Maria Lidia Senra Rodríguez |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
11.7.2017
UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Morten Løkkegaard
FORSLAG
Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. beklager dybt, at budgetforslaget ikke inkluderer nogen af de yderligere 50 millioner EUR, der blev øremærket til Erasmus+ i FFR-revisionen for perioden 2018-2020; opfordrer til, at samtlige 50 millioner EUR stilles til rådighed i 2018 og fordeles mellem budgetposterne "uddannelse og erhvervsuddannelse" (12 millioner EUR) og "ungdom" (38 millioner EUR) under Erasmus+, så programmet fuldt ud kan være en strategisk investering i Europas unge;
2. understreger, at fælles europæiske udfordringer kræver en fælles europæisk indsats; understreger i denne forbindelse behovet for at støtte storstilede innovationsprojekter inden for uddannelse, erhvervsuddannelse og ungdomsanliggender, som gennemføres af europæiske civilsamfundsnetværk; opfordrer endnu en gang til, at en del af den samlede Erasmus+-finansiering af nøgleaktion 2 "Samarbejde for innovation og udveksling af god praksis" tildeles til centrale foranstaltninger; understreger endvidere behovet for at øge den operationelle bistand til europæiske netværk under nøgleaktion 3 "Støtte til politikreform" med henblik på så vidt som muligt at fremme og udbrede de muligheder, der tilbydes med Erasmus+;
3. minder om, at ungdomsgarantiordningen og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet er vigtige værktøjer til at løse det vedvarende problem med høj ungdomsarbejdsløshed, og opfordrer til, at de fortsat forbedres, og at deres respektive budgetter forhøjes væsentligt; påpeger, at der er behov for politikker, der fremmer efterspørgslen og investeringer, vækstfremmende strukturreformer og koordinering af sociale politikker for på bæredygtig vis at støtte en god overgang til arbejdsmarkedet for unge;
4. udtrykker bekymring over, at bevillingerne til det europæiske solidaritetskorps i vidt omfang bygger på Erasmus+ og, i mindre omfang, på andre programmer, navnlig programmet for beskæftigelse og social innovation; opfordrer Kommissionen til at give flere detaljer om de nærmere budgetmæssige forbindelser mellem det nye korps og den europæiske volontørtjeneste og om sondringen mellem de frivillige og erhvervsmæssige aspekter med henblik på at undgå, at potentielle kvalitetsjob erstattes med ulønnet frivilligt arbejde; glæder sig over, at de 18,4 millioner EUR, der er blevet bevilget til korpset i 2018, er nye midler; insisterer på, at finansieringen af nye initiativer ikke lægger yderligere pres på midlerne under Erasmus+-programmet, og at ingen andre midler end dem, der er afsat til EU's del af den europæiske volontørtjeneste, overføres fra Erasmus+ til korpset; insisterer på, at den finansiering, der afsættes til frivillige aktiviteter under det europæiske solidaritetskorps, mindst bør svare til de budgetmidler, der trækkes tilbage fra den europæiske volontørtjeneste;
5. fremhæver den kroniske underfinansiering af programmet "Europa for Borgerne"; beklager, at budgettet for 2018 til sidstnævnte program er blevet reduceret med 740.000 EUR i forhold til beløbet i den finansielle programmering; minder om, at dette udgør ca. 3 % af budgettet til programmet "Europa for Borgerne" og vil påvirke de allerede lave succesrater; opfordrer til, at yderligere midler tildeles til tilskud under budgettet for "Europa for Borgerne" for 2018;
6. opfordrer til, at yderligere 14 millioner EUR forpligtes til budgettet for "Et Kreativt Europa" for 2018 med henblik på at opfylde de europæiske borgeres forventninger og ambitionerne for de pågældende delprogrammer; udtrykker bekymring over, at navnlig kulturdelprogrammet er alvorligt underfinansieret, og at det derfor er vanskeligt at opnå tilfredsstillende resultater; fremhæver, at delprogrammet Media og garantifaciliteten også ville drage fordel af en stabil og konsekvent budgettildeling, i form af en øget succesrate;
7. bifalder EU-institutionernes bestræbelser i de seneste år på at håndtere betalingsefterslæbet; påpeger, at forsinkelser i afslutningen af kontrakter mellem de relevante organer og støttemodtagerne samt forsinkede betalinger bringer Kommissionens fuldstændige gennemførelse af programmerne i fare;
8. understreger betydningen af kulturelt og uddannelsesmæssigt arbejde for en vellykket integration af flygtninge i de europæiske værtssamfund og opfordrer derfor til, at projekter for flygtninges integration permanent opføres som et af målene i programmerne Erasmus+ og "Et Kreativt Europa" på grundlag af det arbejde, som er blevet påbegyndt i henhold til de særlige indkaldelser af forslag i 2016;
9. understreger behovet for yderligere at styrke den internationale dimension ved Erasmus+, "Et Kreativt Europa", "Europa for Borgerne" og Horisont 2020 under EU-Udenrigstjenestens sektion i budgettet som et centralt element i den videre udvikling af den mellemfolkelige tilgang i EU's eksterne kulturelle forbindelser;
10. glæder sig over de yderligere 4 millioner EUR til budgetposten "Et Kreativt Europa" til at finansiere det europæiske år for kulturarv 2018; beklager imidlertid fraværet af en separat budgetpost i overensstemmelse med Parlamentets og Rådets forpligtelse til at "synliggøre" 7 millioner EUR på en budgetpost til det europæiske år for kulturarv;
11. opfordrer medlemsstaterne og EIB til fuldt ud at gøre brug af EFSI til at støtte den kulturelle og kreative sektor og dermed fremme vækst ved at yde en større del af EFSI-finansieringen til kulturelle og kreative industrier; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen og EIB til at fremme samspillet mellem garantifaciliteten for de kulturelle og kreative sektorer og EFSI med henblik på at yde egnede lån til kulturelle og kreative industrier;
12. opfordrer Kommissionen til at revidere initiativer under budgetposten til multimedieaktiviteter for at sikre, at budgettet effektivt understøtter uafhængig kvalitetsdækning af EU-anliggender; gentager sin støtte til en bæredygtig flerårig finansieringsordning for Euranet+; udtrykker bekymring over den relativt beskedne tildeling til Euranet+ for 2018; opfordrer Europa-Kommissionen til at sikre en bæredygtig langsigtet løsning, hvorved Euranet+ bliver en integreret del af EU's årlige budget, så der sikres et finansieringsniveau, hvor dets rækkevidde og antallet af modtagere kan udvides i de kommende år;
13. understreger værdien af pilotprojekter og forberedende foranstaltninger til at forme fremtidige EU-politikinitiativer; fremhæver det vellykkede projekt "En ny fortælling om Europa", som effektivt har fremmet debat og nytænkning blandt unge om EU's udfordringer; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan initiativet kan videreføres gennem ungdomsdelen af Erasmus+; mener, at en langsigtet fortsættelse af initiativet bedst kan sikres ved, at der etableres et retsgrundlag og tilvejebringes specifik finansiering gennem nye midler;
14. glæder sig over medtagelsen af budgetposten for særlige årlige begivenheder i Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018, hvilket vil gøre det muligt at udvikle en følelse af europæisk tilhørsforhold blandt borgerne; bemærker, at anvendelsesområdet for særlige årlige begivenheder påviseligt skal skabe merværdi for de europæiske borgere på tværs af EU's medlemsstater;
15. fremhæver betydningen af at skabe de bedst mulige vilkår for at sikre, at borgerne er i stand til at forstå og deltage i Unionens funktion, dens politikker og processer; understreger i denne forbindelse, at det er nødvendigt, at Den Europæiske Union forbedrer sin kommunikationspolitik;
16. fremhæver betydningen af statistisk forskning og adgang til sammenlignelige dataressourcer, der giver mulighed for en effektiv overvågning og analyse af de kulturelle, økonomiske og samfundsmæssige virkninger af politikkerne inden for kultur og uddannelse; minder i denne forbindelse om behovet for at afsætte tilstrækkelige ressourcer til dette formål;
17. understreger, at der med henblik på at afhjælpe den kronisk lave succesrate for visse af EU's programmer, som skyldes underfinansiering, og sørge for en anticyklisk funktion i EU-budgettet, skal indføres en ordning med reelle og konstante egne indtægter for den flerårige finansielle ramme efter 2020.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 11.7.2017 |
|
|
|
Resultat af endelig afstemning | +: –: 0: | 22 4 3 | ||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer | Isabella Adinolfi, Dominique Bilde, Nikolaos Chountis, Silvia Costa, María Teresa Giménez Barbat, Giorgos Grammatikakis, Petra Kammerevert, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Morten Messerschmidt, Luigi Morgano, Momchil Nekov, John Procter, Michaela Šojdrová, Yana Toom, Helga Trüpel, Sabine Verheyen, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver, Krystyna Łybacka | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere | Mary Honeyball, Marc Joulaud, Morten Løkkegaard, Emma McClarkin, Martina Michels | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Lefteris Christoforou, Maria Heubuch | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
22 | + |
ALDE | María Teresa Giménez Barbat, Morten Løkkegaard, Yana Toom |
PPE | Lefteris Christoforou, Marc Joulaud, Svetoslav Hristov Malinov, Stefano Maullu, Michaela Šojdrová, Sabine Verheyen, Bogdan Brunon Wenta, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Milan Zver |
S&D | Silvia Costa, Giorgos Grammatikakis, Mary Honeyball, Petra Kammerevert, Krystyna Łybacka, Luigi Morgano, Momchil Nekov, Julie Ward |
Verts/ALE | Maria Heubuch, Helga Trüpel |
4 | - |
ECR | Emma McClarkin, Morten Messerschmidt, John Procter |
ENF | Dominique Bilde |
3 | 0 |
EFDD | Isabella Adinolfi |
GUE/NGL | Nikolaos Chountis, Martina Michels |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
5.9.2017
UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Petr Ježek
FORSLAG
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. noterer sig budgetforslaget for 2018; beklager reduktionen i både forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger under udgiftsområde III i forhold til 2017; understreger, at disse nedskæringer ikke kan begrundes med forsinkelser i gennemførelsen af de vedtagne foranstaltninger; glæder sig over styrkelsen af udgiftsområde III med yderligere 817,1 million EUR ud over loftet under anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet; fremhæver, at det foreslåede udgiftsniveau vil være utilstrækkeligt til at dække Unionens behov på henholdsvis migrations- og sikkerhedsområdet;
2. mener, at den store budgetnedskæring (49,7 % i betalingsbevillinger) til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF) undergraver vigtigheden og den presserende karakter af AMIF's politiske mål; bestrider den begrundelse, som Kommissionen anfører i budgetforslaget for 2018 for den foreslåede reduktion af midlerne til AMIF; glæder sig over Kommissionens forslag om at styrke frontlinjeaktiviteter, herunder budgetbevillinger til styrket samarbejde om tilbagesendelse/tilbagetagelse med tredjelande; er bekymret over, at Kommissionen kan have undervurderet behovene for modtagelse, pleje og integration af asylansøgere; fremhæver, at sikkerheden for de personer, der søger beskyttelse i EU, ikke bør påvirkes negativt af budgetnedskæringer;
3. mener, at da der ikke foreligger nogen aftale om Dublin-forordningen[19], bør omfordelingerne fortsætte efter september 2017, og mener, at dette er nødvendigt i lyset af en rimelig fordeling af ansvaret og solidaritet mellem medlemsstaterne;
4. opfordrer Kommissionen til at fremlægge en ændringsskrivelse, så snart retsgrundlaget vedrørende den europæiske dagsorden om migration, især reformen af Dublinsystemet, ind- og udrejsesystemet, EU-systemet vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse og Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO), er blevet vedtaget, under fuld hensyntagen til dets finansielle konsekvenser, for at sikre passende og hurtig finansiering til en effektiv europæisk asyl- og indvandringspolitik;
5. erindrer om, at en retfærdig og gennemsigtig fordeling af midlerne mellem de forskellige målsætninger for AMIF var en prioritet for Europa-Parlamentet under forhandlingerne, der førte til vedtagelsen af denne fond; opfordrer derfor Kommissionen til at forhøje antallet af budgetposter under AMIF for at gøre det lettere at gennemskue, hvordan de finansielle midler, der afsættes til de forskellige målsætninger og dermed til disse budgetposter, vil blive anvendt; opfordrer især Kommissionen til i alle fremtidige budgetforslag at holde udgifterne til styrkelse af retfærdige hjemsendelsesstrategier adskilt fra udgifterne til lovlig migration og til fremme af effektiv integration af tredjelandes statsborgere, således som det blev foreslået i udtalelserne fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om budgettet for 2015 og 2016;
6. gentager, at det er vigtigt at stille målrettede midler til rådighed til at tackle de grundlæggende årsager til migrations- og flygtningekrisen; understreger derfor, at EU-budgettet bør finansiere foranstaltninger i migranternes oprindelseslande samt i flygtningenes værtslande, herunder, men ikke begrænset til foranstaltninger i relation til fattigdom, arbejdsløshed, uddannelse og økonomiske muligheder samt ustabilitet, konflikt og klimaændringer;
7. understreger den vigtige rolle, som civilsamfundsorganisationer spiller med hensyn til at redde migranters og asylansøgeres liv ved de ydre grænser, samt med hensyn til at beskytte, fremme og implementere deres rettigheder; opfordrer til øget økonomisk støtte til at styrke civilsamfundets aktiviteter;
8. beklager den betydelige budgetnedskæring til Fonden for Intern Sikkerhed (ISF) (35,6 % i betalingsbevillinger); understreger, at der i lyset af den fortsatte sikkerhedstrussel i EU bør være tilstrækkelig ISF-finansiering til at hjælpe medlemsstaterne med at håndtere trusler mod den interne sikkerhed, især grænseoverskridende organiseret og grov kriminalitet, terrorisme og cyberkriminalitet; understreger behovet for i tilstrækkelig grad at støtte bestræbelserne på at forbedre informationsudvekslingen og bekæmpe cyberkriminalitet;
9. glæder sig over finansieringen af instrumentet for krisebistand i AMIF (EMAS) og af instrumentet til ydelse af nødhjælp af humanitær karakter i Unionen (ESI) til et beløb af henholdsvis 50 millioner og 200 millioner EUR;
10. noterer sig de foreslåede forhøjelser i budgetforslaget for 2018 til udgifterne til og stillingsfortegnelserne for alle agenturer inden for området retlige og indre anliggender, som har fået "nye opgaver"; beklager imidlertid, at de foreslåede forhøjelser er lavere end dem, de fleste agenturer har anmodet om; understreger betydningen af personaleforøgelser for eu-LISA, Eurojust, CEPOL og Europol; opfordrer til at øge budgettet for Eurojust på grund af de øgede krav til retligt samarbejde inden for EU, især i lyset af oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed; opfordrer endvidere - uden at det indvirker på budgetbevillingerne til andre agenturer på området retlige og indre anliggender - til yderligere finansielle midler til Europol i lyset af enhedens øgede arbejdsbyrde; understreger, at de ekstra finansielle midler til Europol og Eurojust bør investeres i finansiering af fælles efterforskningshold; glæder sig over forhøjelsen af budgettet for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse med henblik på gennemførelse af den generelle forordning om databeskyttelse[20]; opfordrer til, at der tildeles yderligere menneskelige ressourcer til EASO for at støtte et styrket mandat til at omdanne EASO til et fuldgyldigt agentur, som kan tilvejebringe den nødvendige driftsmæssige og tekniske bistand til medlemsstaterne; opfordrer til, at der tildeles yderligere menneskelige ressourcer til Agenturet for Grundlæggende Rettigheder; beklager, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheders mandat stadig begrænser dets rolle med hensyn til at støtte grundlæggende rettigheder; understreger, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheder bør være i stand til på eget initiativ at fremsætte udtalelser om forslag til lovgivning, og at dets mandat bør omfatte alle områder af de rettigheder, der er fastlagt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, herunder f.eks. spørgsmål vedrørende politisamarbejdet og det retlige samarbejde;
11. påpeger, at Kommissionens forslag for tredje år i træk ikke efterlader nogen margen under loftet for udgiftsområde III, hvilket er bevis for, at det mindste FFR-udgiftsområdes størrelse ikke er tidssvarende, hvilket Europa-Parlamentet har påpeget som led i midtvejsrevisionsprocessen;
12. bemærker, at Eurojust i øjeblikket står over for en væsentlig forøgelse af arbejdsbyrden samt kompleksiteten og antallet af sager, som er steget med 100 % i de sidste fem år; beklager derfor nedgangen i de operationelle bevillinger og personaleressourcerne til Eurojust; understreger, at Eurojust har behov for passende finansiering for effektivt at kunne opfylde sin nøglerolle med hensyn til at fremme strafferetligt samarbejde; opfordrer indtrængende til at øge bevillingerne til de fælles efterforskningshold på grund af den markante stigning af grænseoverskridende straffesager og til at forenkle og gøre anvendelsen af disse midler mere fleksibel;
13. anmoder om øgede bevillinger til bekæmpelse af fænomenet radikalisering, som fører til voldelig ekstremisme i Unionen; er af den opfattelse, at dette kan opnås ved at fremme integration og bekæmpe diskrimination, racisme og fremmedhad.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 31.8.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 40 9 0 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Jan Philipp Albrecht, Malin Björk, Caterina Chinnici, Daniel Dalton, Frank Engel, Raymond Finch, Ana Gomes, Nathalie Griesbeck, Sylvie Guillaume, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Sophia in ‘t Veld, Juan Fernando López Aguilar, Roberta Metsola, Claude Moraes, Soraya Post, Judith Sargentini, Birgit Sippel, Branislav Škripek, Csaba Sógor, Helga Stevens, Traian Ungureanu, Marie-Christine Vergiat, Udo Voigt, Josef Weidenholzer, Cecilia Wikström, Kristina Winberg, Tomáš Zdechovský, Auke Zijlstra | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Marina Albiol Guzmán, Maria Grapini, Anna Hedh, Petr Ježek, Jeroen Lenaers, Andrejs Mamikins, Angelika Mlinar, Christine Revault D’Allonnes Bonnefoy, Barbara Spinelli, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Elissavet Vozemberg-Vrionidi | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | André Elissen, Rosa Estaràs Ferragut, Arndt Kohn, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Philippe Lamberts, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Adam Szejnfeld, Julie Ward, Bogdan Brunon Wenta | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
40 | + |
ALDE | Nathalie Griesbeck, Petr Ježek, Angelika Mlinar, Cecilia Wikström, Sophia in 't Veld |
ECR | Daniel Dalton, Helga Stevens, Branislav Škripek |
PPE | Frank Engel, Rosa Estaràs Ferragut, Monika Hohlmeier, Brice Hortefeux, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Jeroen Lenaers, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Roberta Metsola, Adam Szejnfeld, Csaba Sógor, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Traian Ungureanu, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Bogdan Brunon Wenta, Tomáš Zdechovský |
S&D | Caterina Chinnici, Ana Gomes, Maria Grapini, Sylvie Guillaume, Anna Hedh, Arndt Kohn, Juan Fernando López Aguilar, Andrejs Mamikins, Claude Moraes, Soraya Post, Christine Revault D'Allonnes Bonnefoy, Birgit Sippel, Julie Ward, Josef Weidenholzer |
VERTS/ALE | Jan Philipp Albrecht, Philippe Lamberts, Judith Sargentini |
9 | - |
EFDD | Raymond Finch, Kristina Winberg |
ENF | André Elissen, Auke Zijlstra |
GUE/NGL | Marina Albiol Guzmán, Malin Björk, Barbara Spinelli, Marie-Christine Vergiat |
NI | Udo Voigt |
0 | 0 |
|
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
13.7.2017
UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
til Budgetudvalget
om den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Danuta Maria Hübner
FORSLAG
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. bemærker Kommissionens foreslåede nedskæring af bevillingerne til udgiftsområde 3 på 18,9 % i forpligtelsesbevillinger og 21,7 % i betalingsbevillinger i forhold til 2017-budgettet, hvilket stadig er en smule højere, end hvad der oprindeligt var programmeret for året; bemærker, at Kommissionen ikke efterlader nogen margen under udgiftsområde 3, og foreslår anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet for 817,1 mio. EUR med henblik på at sikre en tilstrækkelig finansiering til migration og sikkerhed for 2018;
2. glæder sig navnlig over den foreslåede forhøjelse på 4,2 % i forpligtelsesbevillinger og 8,6 % i betalingsbevillinger til programmet "Europa for Borgerne" og forhøjelsen på 1,2 % i forpligtelsesbevillinger til "Rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab" i forhold til budgettet for 2017, eftersom disse programmer bidrager til at styrke borgernes generelle deltagelse i Unionens politikker og udøvelsen af de rettigheder, der knytter sig til unionsborgerskabet; forpligter sig i denne forbindelse til sammen med Kommissionen at styrke den strukturelle dialog mellem EU's institutioner og organisationer, der repræsenterer det europæiske civilsamfund;
3. noterer sig en nedskæring på 100 000 EUR i forpligtelsesbevillinger til det europæiske borgerinitiativ (ECI) og understreger, at det er nødvendigt at sikre tilstrækkelige finansielle midler til fremme af brugen af dette instrument, som er et værdifuldt værktøj for deltagelsesdemokrati;
4. bemærker forhøjelsen af midlerne til kommunikationstiltag på 0,2 % i forpligtelsesbevillinger og 2,1 % i betalingsbevillinger og beklager, at forhøjelsen ikke er mere omfattende, navnlig i betragtning af betydningen af år 2018 for kommunikation med borgerne som forberedelse til Europa-Parlamentsvalget i 2019 og i betragtning af forbindelsen mellem en sådan finansiering og sikringen af en bred offentlig debat og inddragelse af borgere og nationale parlamenter i debatten om Europas fremtid som reaktion på Kommissionens hvidbog, der blev præsenteret tidligere på året;
5. opfordrer Præsidiet og Kommissionen til at sikre en tilstrækkelig forhøjelse af midlerne til Enheden for Åbenhed i Europa-Parlamentet og det fælles åbenhedsregistersekretariat;
6. beklager, at Kommissionen til stadighed anvender midler fra eksisterende budgetposter til finansiering af nyoprettede fonde, som er uden for EU's budget, og som derfor ikke er omfattet af parlamentarisk kontrol;
7. understreger, at der er behov for en sammenhængende budgetmæssig tilgang til formidling af oplysninger om relevansen af valget til Europa-Parlamentet; opfordrer derfor til, at der iværksættes en oplysningskampagne med henblik på at informere borgerne om Europa-Parlamentets rolle som den institution, der repræsenterer dem direkte på europæisk plan, om deres valgrettigheder, om den europæiske dimension af deres stemme og om forbindelsen mellem deres stemmer og valget af Kommissionens formand.
INFORMATION ON ADOPTION IN COMMITTEE ASKED FOR OPINION
Dato for vedtagelse | 12.7.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 19 4 0 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Michał Boni, Mercedes Bresso, Elmar Brok, Richard Corbett, Pascal Durand, Danuta Maria Hübner, Diane James, Ramón Jáuregui Atondo, Morten Messerschmidt, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Markus Pieper, Helmut Scholz, György Schöpflin, Pedro Silva Pereira, Barbara Spinelli, Claudia Țapardel, Josep-Maria Terricabras, Kazimierz Michał Ujazdowski | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Gerolf Annemans, Cristian Dan Preda, Jasenko Selimovic, Rainer Wieland | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Pál Csáky | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I RÅDGIVENDE UDVALG
19 | + |
ALDE | Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jasenko Selimovic |
GUE/NGL | Helmut Scholz, Barbara Spinelli |
PPE | Michał Boni, Elmar Brok, Pál Csáky, Danuta Maria Hübner, Markus Pieper, Cristian Dan Preda, György Schöpflin, Rainer Wieland |
S&D | Mercedes Bresso, Richard Corbett, Ramón Jáuregui Atondo, Pedro Silva Pereira, Claudia Țapardel |
VERTS/ALE | Pascal Durand, Josep-Maria Terricabras |
4 | - |
ECR | Morten Messerschmidt, Kazimierz Michał Ujazdowski |
ENF | Gerolf Annemans |
NI | Diane James |
0 | 0 |
|
|
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
27.9.2017
UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
til Budgetudvalget
om forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2018
( 2017/2044(BUD) )
Ordfører for udtalelse: Barbara Matera
FORSLAG
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Budgetudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er en af de værdier, som Den Europæiske Union bygger på, og som EU fremmer;
B. der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret til at sikre tilstrækkelig finansiering til og fastholde en så høj profil som mulig for Daphne-programmets specifikke mål, som er ét af de specifikke mål i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab, med henblik på at beskytte kvinder og piger imod vold;
C. der henviser til, at et af hovedformålene med budgetforslaget for 2018 er Den Europæiske Unions forslag om strategiske investeringer og bæredygtig vækst med henblik på at støtte økonomisk samhørighed og skabe jobs, især for unge; der henviser til, at det i den forbindelse er vigtigt at fokusere på at forbedre kvinders potentiale i alle økonomiens sektorer, herunder sektoren for den digitale økonomi og sektoren for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), samt inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM-fagene); der henviser til, at det med særligt fokus på kønsaspektet er nødvendigt at tackle de betydelige kønsforskelle og de manglende EU-dækkende færdigheder inden for IKT- og STEM-sektorerne;
D. der henviser til, at adgangen til offentlige tjenester er afgørende for kvinders økonomiske uafhængighed og selvbestemmelse, og at offentlige tjenester fortsat udgør en vigtig beskæftigelsessektor for kvinder;
1. gentager sin anmodning om at anvende kønsbudgettering inden for budgetproceduren og om at anvende budgetudgifterne som et effektivt redskab til at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd; minder om, at kønsbudgettering er en metode, som nødvendigvis skal anvendes i alle EU's budgetposter og ikke kun i de programmer, hvor konsekvenserne af kønsbudgetteringen synes at være mest relevante;
2. anbefaler, at der udvikles en budgetplan for integrering af kønsaspektet i EU's institutioner; minder om, at integration af ligestillingsaspektet er en retlig forpligtelse, der følger direkte af traktaterne;
3. understreger, at det er nødvendigt at forhøje midlerne til Daphne-programmets specifikke mål på linje med bevillingerne hertil i den forrige programmeringsperiode og indføre en separat budgetpost for dette specifikke mål med henblik på at forberede den næste flerårige finansielle ramme, eftersom ligestillingsmålene ofte underordnes andre politiske mål, der er omfattet af samme budgetpost;
4. understreger behovet for finansiering til specifikt at støtte de mest sårbare kvinder og piger i vores samfund, navnlig kvinder med handicap, flygtninge og ofre for menneskehandel og misbrug;
5. opfordrer til, at der afsættes midler til at støtte kvindelige iværksættere og til at sikre og fremme adgangen for kvinder til lån og egenkapitalfinansiering ved hjælp af EU-programmer og -fonde som f.eks. COSME, Horisont 2020 og Den Europæiske Socialfond;
6. glæder sig over den fortsatte finansiering af ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; opfordrer til, at piger og yngre kvinder deltager på lige fod i de foranstaltninger, der er omfattet af dette initiativ, og til at sikre, at der lægges særlig vægt på, at de tilbydes kvalitetsuddannelse og -beskæftigelse, herunder inden for den digitaliserede økonomi, IKT og STEM-fagene;
7. bemærker, at der er foreslået en mindre forhøjelse af budgetbevillingerne til Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE); understreger, at ethvert fremtidigt europæisk observationsorgan vedrørende kvindemord eller vold mod kvinder bør oprettes inden for rammerne af EIGE, således at det er muligt at gøre effektiv brug af instituttets ekspertise og tilgængelige mider på en måde, som sikrer synergivirkninger; opfordrer til at forhøje dets budget og stillingsfortegnelse med henblik på at opfylde disse nye opgaver.
8. beklager, at Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer ikke omfatter et kønsperspektiv, og understreger, at en vellykket genopretningsproces ikke er mulig uden at rette op på krisens konsekvenser for kvinder.
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I RÅDGIVENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 25.9.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 13 3 2 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Maria Arena, Malin Björk, Vilija Blinkevičiūtė, Arne Gericke, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Angelika Mlinar, Marijana Petir, Terry Reintke, Ángela Vallina, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Anna Záborská | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere | Eleonora Forenza, Edouard Martin | |||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Marie-Christine Arnautu, Jane Collins, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Axel Voss, Tiemo Wölken | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG
13 | + |
ALDE | Angelika Mlinar |
GUE/NGL | Malin Björk, Eleonora Forenza, Ángela Vallina |
PPE | Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Axel Voss, Elissavet Vozemberg-Vrionidi |
S&D | Maria Arena, Vilija Blinkevičiūtė, David Martin, Claudiu Ciprian Tănăsescu, Tiemo Wölken |
Verts/ALE | Terry Reintke |
3 | - |
ECR | Arne Gericke |
EFDD | Jane Collins |
ENF | Marie-Christine Arnautu |
2 | 0 |
PPE | Marijana Petir, Anna Záborská |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller
OPLYSNINGER OM VEDTAGELSE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Dato for vedtagelse | 10.10.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 30 6 2 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Nedzhmi Ali, Jonathan Arnott, Richard Ashworth, Reimer Böge, Lefteris Christoforou, Gérard Deprez, Manuel dos Santos, José Manuel Fernandes, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Ingeborg Gräßle, Monika Hohlmeier, John Howarth, Bernd Kölmel, Siegfried Mureşan, Liadh Ní Riada, Jan Olbrycht, Urmas Paet, Pina Picierno, Răzvan Popa, Paul Rübig, Jordi Solé, Patricija Šulin, Eleftherios Synadinos, Indrek Tarand, Isabelle Thomas, Inese Vaidere, Monika Vana, Daniele Viotti, Tiemo Wölken, Marco Zanni, Stanisław Żółtek | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere | Anneli Jäätteenmäki, Andrey Novakov, Derek Vaughan, Tomáš Zdechovský | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2) | Marie-Pierre Vieu, Auke Zijlstra | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I KORRESPONDERENDE UDVALG
30 | + |
ALDE | Nedzhmi Ali, Gérard Deprez, Anneli Jäätteenmäki, Urmas Paet |
GUE/NGL | Liadh Ní Riada |
PPE | Reimer Böge, Lefteris Christoforou, José Manuel Fernandes, Ingeborg Gräßle, Monika Hohlmeier, Siegfried Mureşan, Andrey Novakov Jan Olbrycht, Paul Rübig, Patricija Šulin, Inese Vaidere, Tomáš Zdechovský |
S&D | Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, John Howarth, Pina Picierno, Răzvan Popa, Manuel dos Santos, Isabelle Thomas, Derek Vaughan, Daniele Viotti, Tiemo Wölken |
Verts/ALE | Jordi Solé, Indrek Tarand, Monika Vana |
6 | - |
ECR | Bernd Kölmel |
EFDD | Jonathan Arnott |
ENF | Marco Zanni, Auke Zijlstra, Stanisław Żółtek |
NI | Eleftherios Synadinos |
2 | 0 |
ECR | Richard Ashworth |
GUE/NGL | Marie-Pierre Vieu |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller