Mødedokument
18.10.2017
***I
BETÆNKNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne
( COM(2016)0765 – C80499/2016 – 2016/0381(COD) )
Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører (for udtalelse): Bendt Bendtsen
PR_COD_1amCom
Tegnforklaring |
* Høringsprocedure *** Godkendelsesprocedure ***I Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling) ***II Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling) ***III Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)
(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)
|
Ændringsforslag til et udkast til retsakt |
Ændringsforslag fra Parlamentet opstillet i to kolonner
Tekst, der udgår, er markeret med fede typer og kursiv i venstre kolonne. Tekst, der udskiftes, er markeret med fede typer og kursiv i begge kolonner. Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv i højre kolonne.
Den første og den anden linje i informationsblokken til hvert ændringsforslag angiver den relevante passage i det pågældende udkast til retsakt. Hvis et ændringsforslag angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder informationsblokken tillige en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt.
Ændringsforslag fra Parlamentet i form af en konsolideret tekst
Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv. Tekst, som er bortfaldet, markeres med symbolet ▌eller med overstregning. Ved udskiftninger markeres den nye tekst med fede typer og kursiv, og den udskiftede tekst slettes eller overstreges. Som en undtagelse bliver rent tekniske justeringer, der er foretaget af de berørte tjenestegrene med henblik på udarbejdelsen af den endelige tekst, ikke markeret.
|
INDHOLD
Side
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING 5
BEGRUNDELSE 55
BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA 57
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG 61
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG 62
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne
( COM(2016)0765 – C8-0499/2016 – 2016/0381(COD) )
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2016)0765 ),
– der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 194, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0499/2016),
– der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
– der henviser til den begrundede udtalelse fra det nederlandske Senat og det nederlandske Repræsentanternes Hus i overensstemmelse med protokol nr. 2 om anvendelse af nærheds- og proportionalitetsprincipperne,
– der henviser til udtalelse af 26. april 2017 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],
– der henviser til udtalelse af 13. juli 2017 fra Regionsudvalget[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 59,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed ( A8-0314/2017 ),
1. vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.
Ændringsforslag 1
Forslag til direktiv
Betragtning 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(1) Unionen går fuldt ind for et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og kulstoffattigt energisystem. Energiunionen og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 fastsætter ambitiøse unionsforpligtelser for at reducere drivhusgasemissionerne yderligere (med mindst 40 % senest i 2030 sammenlignet med 1990), øge andelen af vedvarende energi, der forbruges (mindst 27 %) og gennemføre energibesparelser på mindst 27 %, hvorved dette niveau vil blive revurderet med et EU-niveau på 30 %10 in mente, samt for at forbedre Europas energisikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed. | ("1) Unionen går fuldt ind for et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og kulstoffattigt energisystem og for et højt niveau af beskyttelse af menneskers sundhed. Energiunionen og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 fastsætter ambitiøse unionsforpligtelser for at reducere drivhusgasemissionerne yderligere (med mindst 80 % senest i 2050 sammenlignet med 1990), øge andelen af vedvarende energi, der forbruges i overensstemmelse med direktiv .../2018/EU [om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder COD (2016)0382], og gennemføre energibesparelser i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU som ændret ved direktiv .../2018/EU[COD 2016/0376] samt for at forbedre Europas energisikkerhed, konkurrenceevne, prismæssige overkommelighed og bæredygtighed i forbindelse med energi. |
Ændringsforslag 2
Forslag til direktiv
Betragtning 6
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(6) Unionen har forpligtet sig til at udvikle et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og kulstoffattigt energisystem frem til 205012. For at opfylde dette mål har medlemsstaterne og investorerne brug for milepæle, så det sikres, at bygninger dekarboniseres frem til 2050. For at sikre dekarboniseringen af bygningsmassen frem til 2050 bør medlemsstaterne fastlægge de mellemliggende trin, der er nødvendige for at nå de mellemfristede (2030) og langsigtede (2050) mål. | (6) Unionen har forpligtet sig til at udvikle et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og kulstoffattigt energisystem frem til 2050. For at nå dette mål er det afgørende, at den eksisterende bygningsmasse, der står for ca. 36 % af alle CO2-emissioner i Unionen, er meget energieffektiv og dekarboniseret til en næsten energineutral standard inden 2050. Medlemsstaterne bør tilstræbe en omkostningseffektiv balance mellem dekarbonisering af energiforsyningen og mindskelse af det endelige energiforbrug. Med henblik herpå har medlemsstaterne og investorerne brug for en klar vision, der kan vejlede deres politikker og investeringsbeslutninger, hvilket omfatter veldefinerede nationale milepæle og tiltag til energieffektivitet for at nå de kortsigtede (2030), mellemfristede (2040) og langsigtede (2050) mål. |
__________________ | |
12Meddelelse om energikøreplanen 2050 ( COM(2011) 885 final). |
|
Ændringsforslag 3
Forslag til direktiv
Betragtning 6 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (6a) Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer efter den 21. partskonference under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (COP 21) bør afspejles i EU's indsats for at dekarbonisere bygningsmassen. I betragtning af at næsten 50 % af Unionens endelige energiforbrug anvendes til opvarmning og afkøling, heraf 80 % i bygninger, afhænger opfyldelsen af Unionens energi- og klimamål i høj grad af Unionens indsats for at modernisere sin bygningsmasse gennem prioritering af energieffektivitet og -besparelser og fuld efterlevelse af princippet om "energieffektivitet først" såvel som gennem sikring af en effektiv udnyttelse af vedvarende energikilder. |
Ændringsforslag 4
Forslag til direktiv
Betragtning 7
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(7) Bestemmelserne om langsigtede renoveringsstrategier i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU13 bør flyttes til direktiv 2010/31/EU, hvor de passer bedre ind i sammenhængen. | (7) Bestemmelserne om langsigtede renoveringsstrategier i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU 13 bør flyttes til direktiv 2010/31/EU, hvor de passer bedre ind i sammenhængen, og bør ajourføres for at præcisere ambitionerne om en meget energieffektiv og dekarboniseret byggemasse. De langsigtede renoveringsstrategier og de renoveringer, de stimulerer, vil bidrage til at øge væksten og konkurrenceevnen gennem skabelsen af lokale job, der ikke kan outsources, og give forbrugerne energieffektive, sunde og sikre bygninger. |
Ændringsforslag 5
Forslag til direktiv
Betragtning 7 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (7a) For at lette den omkostningseffektive opfyldelse af Unionens klima- og energimål samt omkostningseffektive renoveringer i bygninger bør nationale langsigtede renoveringsstrategier integrere betragtninger angående forbedringer af sundhed og indeklima, herunder ved at kombinere renovering med fjernelse af asbest og andre skadelige stoffer og derved forebygge ulovlig fjernelse af skadelige stoffer og lette overholdelsen af gældende lovgivningsmæssige retsakter som direktiv 2009/148/EC1a og direktiv (EU) 2016/22841b. |
| __________________ |
| 1aEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF, |
| b Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF, |
Ændringsforslag 6
Forslag til direktiv
Betragtning 7 b (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (7b) For at opnå en energieffektiv og dekarboniseret byggemasse og for at sikre, at de langsigtede renoveringsstrategier vil levere de nødvendige fremskridt, navnlig gennem en stigning i gennemgribende renoveringer, bør medlemsstaterne tilbyde klare retningslinjer og udstikke målbare, målrettede tiltag, herunder for segmenterne af den nationale byggemasse med ringeste ydeevne, for energifattige forbrugere, for socialt boligbyggeri og for husholdninger, der er underlagt skæve incitamentfordelinger, samtidig med at der skal tages hensyn til prisoverkommeligheden. For yderligere at støtte de nødvendige forbedringer i de nationale lejeboliger bør medlemsstaterne overveje at indføre eller fortsat at anvende krav om en vis grad af energimæssig ydeevne i overensstemmelse med energiattester for udlejningsejendomme. |
Ændringsforslag 7
Forslag til direktiv
Betragtning 7 c (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (7 c) Under hensyntagen til Kommissionens konsekvensanalyse, der viser, at der gennemsnitligt vil være behov for en renoveringssats på 3 % for på en omkostningseffektiv måde at kunne nå Unionens mål for energieffektivitet, er det vigtigt, at medlemsstaterne angiver deres forventede resultater og bidrager til at nå de overordnede mål for energieffektivitet i 2030 på [x%] i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU som ændret ved direktiv.../2018/EU [COD 2016/0376], under hensyntagen til, at hver forøgelse af energibesparelserne med 1 % reducerer gasimporten med 2,6 % og derved bidrager aktivt til EU's uafhængighed på energiområdet. |
Ændringsforslag 8
Forslag til direktiv
Betragtning 7 d (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (7d) Ambitiøse mål for gennemgribende renovering af den eksisterende byggemasse vil skabe millioner af arbejdspladser i Europa, især i små og mellemstore virksomheder. I den forbindelse er det nødvendigt, at medlemsstaterne skaber en klar forbindelse mellem deres nationale langsigtede renoveringsstrategier og passende initiativer til at fremme kvalifikationsudvikling og uddannelse inden for bygge- og energieffektivitetssektorerne. |
Ændringsforslag 9
Forslag til direktiv
Betragtning 8
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(8) Dagsordnerne for det digitale indre marked og energiunionen bør være afstemt efter hinanden og tjene fælles mål. Digitaliseringen af energisystemet er hurtigt ved at ændre energilandskabet, fra integrationen af vedvarende energikilder til intelligente net og bygninger, som er klar til installationer med intelligente funktioner. Med henblik på at digitalisere byggesektoren bør der gives målrettede incitamenter til at fremme systemer, der er klar til intelligente funktioner, og digitale løsninger i bebyggede områder. | (8) Dagsordnerne for det digitale indre marked og energiunionen bør være afstemt efter hinanden og tjene fælles mål. Digitaliseringen af energisystemet er hurtigt ved at ændre energilandskabet, fra integrationen af vedvarende energikilder til intelligente net og bygninger, som er klar til installationer med intelligente funktioner. Dette giver nye muligheder for energibesparelser ved at give forbrugerne mere præcise oplysninger om deres forbrugsmønstre og give systemoperatøren bedre mulighed for at styre nettet. Med henblik på at digitalisere byggesektoren og fremme en systemisk udvikling af intelligente byer bør der gives målrettede incitamenter til at fremme egnede og intelligente funktioner og digitale løsninger i bebyggede områder under hensyntagen til de digitalt mindre engagerede forbrugere. Disse incitamenter bør tage hensyn til Unionens konnektivitetsmål og ambitioner for etablering af kommunikationsnet med høj kapacitet, som er en forudsætning for intelligente hjem og godt sammenkoblede samfund, og som samtidig vil sikre, at udviklingen af disse net ikke hindres af byggeløsninger, der kan indvirke negativt på konnektivitet. |
Ændringsforslag 10
Forslag til direktiv
Betragtning 9
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(9) For at tilpasse dette direktiv til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere direktivet ved at definere intelligensindikatoren og muliggøre dens indførelse. Intelligensindikatoren bør anvendes til at måle en bygnings evne til at udnytte IKT og elektroniske systemer til at optimere sin drift og samspillet med elnettet. Intelligensindikatoren vil øge bygningsejeres og -brugeres bevidsthed om værdien af bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer og vil skabe tillid hos personerne, der opholder sig i bygningerne, hvad angår de reelle besparelser som følge af de forbedrede funktionaliteter. | (9) For at tilpasse dette direktiv til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen med henblik på at supplere direktivet ved at definere intelligensindikatoren og muliggøre dens indførelse i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i dette direktiv. Intelligensindikatoren skal være i overensstemmelse med energiattesterne og bør bruges til at måle bygningers kapacitet til at benytte IKT og elektroniske systemer til at optimere drift, ydeevne, indendørs komfort og interaktion med elnettet. Intelligensindikatoren vil øge bygningsejeres og -brugeres bevidsthed om værdien af bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer og vil skabe tillid hos personerne, der opholder sig i bygningerne, hvad angår de reelle besparelser som følge af de forbedrede funktionaliteter. |
Ændringsforslag 11
Forslag til direktiv
Betragtning 10
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(10) Innovation og ny teknologi gør det også muligt for bygninger at yde et bidrag til den samlede dekarbonisering af økonomien. F.eks. kan bygninger fremskynde udviklingen af den infrastruktur, der er nødvendig for intelligent opladning af elektriske køretøjer, og samtidig danne grundlaget for medlemsstaterne, hvis de ønsker det, til at anvende bilbatterier som en strømkilde. For at afspejle dette mål bør definitionen af tekniske bygningsinstallationer udvides. | (10) Innovation og ny teknologi gør det også muligt for bygninger at yde et bidrag til den samlede dekarbonisering af økonomien, herunder transportsektoren. F.eks. kan bygninger fremskynde udviklingen af den infrastruktur, der er nødvendig for at kunne installere intelligent opladning af elektriske køretøjer, og samtidig danne grundlaget for medlemsstaterne, hvis de ønsker det, til at anvende bilbatterier som en strømkilde. For at afspejle dette mål bør definitionen af tekniske bygningsinstallationer udvides. |
Ændringsforslag 12
Forslag til direktiv
Betragtning 10 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (10a) Forberedt kabelføring og forberedt rørlægning tilvejebringer de rette betingelser for hurtig etablering af ladestandere, hvis og hvor det er nødvendigt. Medlemsstaterne bør derfor sikre udviklingen af elektromobilitet på en afbalanceret og omkostningseffektiv måde. I særdeleshed bør der i forbindelse med gennemgribende renovationsarbejder, der berører elektrisk infrastruktur, sørges for passende forberedt kabelføring og forberedt rørlægning med henblik på at tilvejebringe tilstrækkelig kabel-, rørlednings- og elkapacitet i overensstemmelse med direktiv 2014/94/EU for så vidt angår installation af ladestandere på parkeringspladser. |
Ændringsforslag 13
Forslag til direktiv
Betragtning 10 b (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (10b) En klar vision for en dekarboniseret bygningsmasse frem til 2050 kræver et højt ambitionsniveau. Når energiforbruget bringes tættere på nul, vil den indlejrede energis andel blive mere afgørende i bygningernes samlede livscyklus. Den fremtidige vision for en dekarboniseret bygningsmasse bør omfatte den indlejrede energi i bygninger. Derfor er det positivt for klimaet at bygge med træ. |
Ændringsforslag 14
Forslag til direktiv
Betragtning 10 c (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (10c) Forskning i og forsøg med nye løsninger til optimering af historiske bygningers og steders energimæssige ydeevne bør fremmes, samtidig med at kulturarven beskyttes og bevares. |
Ændringsforslag 15
Forslag til direktiv
Betragtning 10 d (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (10d) Medlemsstaterne bør tage højde for, at innovation og ny teknologi kræver yderligere investeringer i uddannelse og færdigheder, som er nødvendige for en vellykket gennemførelse af disse teknologier. |
Ændringsforslag 16
Forslag til direktiv
Betragtning 10 e (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (10e) Dette direktiv kan næppe spå om udvikling og innovation inden for elektronisk mobilitet, bygninger eller intelligente systemer. Derfor bør princippet om teknologineutralitet gælde hele direktivet igennem. |
Ændringsforslag 17
Forslag til direktiv
Betragtning 10 f (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (10f) Naturbaserede løsninger såsom veldesignet gadevegetation, grønne tage og mure, der giver isolering og skygge til bygninger, reducerer energibehovet, idet de begrænser behovet for opvarmning og køling og forbedrer bygningernes energimæssige ydeevne. |
Ændringsforslag 18
Forslag til direktiv
Betragtning 10 g (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (10g) De krav til elektromobilitetsinfrastruktur, der fastsættes i dette direktiv, bør indgå i en samlet strategisk byplanlægning i medlemsstaterne med henblik på at fremme alternative, sikre og bæredygtige transportformer og følge en sammenhængende tilgang til elektrisk infrastruktur, således at der f.eks. sørges for specifik parkeringsinfrastruktur for elektriske cykler og for bevægelseshæmmede personer. |
Ændringsforslag 19
Forslag til direktiv
Betragtning 11
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(11) Konsekvensanalysen pegede på to sæt bestemmelser, hvis mål kan nås på en mere effektiv måde end det er tilfældet nu. Det gælder for det første forpligtelsen til, før byggeri påbegyndes, at foretage en gennemførlighedsundersøgelse vedrørende højeffektive alternative systemer, som bliver en unødvendig byrde. For det andet blev det konstateret, at bestemmelser vedrørende eftersyn af varme- og klimaanlæg ikke på tilstrækkelig vis sikrer disse tekniske systemers oprindelige ydeevne og deres ydeevne over tid. Selv billige tekniske løsninger med meget korte tilbagebetalingstider, såsom hydraulisk afbalancering af varmeanlægget og installation/udskiftning af defekte termostatventiler, tages der ikke tilstrækkeligt højde for i dag. Bestemmelser vedrørende eftersyn ændres for at sikre bedre eftersynsresultater. | (11) Konsekvensanalysen pegede på eksisterende bestemmelser, hvis mål kan nås på en mere effektiv måde, end det er tilfældet nu. Det blev konstateret, at bestemmelser vedrørende eftersyn af varme- og klimaanlæg ikke på tilstrækkelig vis sikrer disse tekniske systemers oprindelige ydeevne og deres ydeevne over tid. Desuden tages der i dag ikke tilstrækkeligt højde for billige tekniske løsninger med meget korte tilbagebetalingstider, såsom hydraulisk afbalancering af varmeanlægget og installation/udskiftning af defekte termostatventiler, og disse bør undersøges yderligere, herunder som løsninger til at hjælpe forbrugere, der er ramt af energifattigdom. Bestemmelser vedrørende eftersyn ændres for at sikre bedre eftersynsresultater. |
Ændringsforslag 20
Forslag til direktiv
Betragtning 11 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (11a) For nye bygninger bør medlemsstaterne sikre, at den tekniske, miljømæssige og økonomiske gennemførlighed af alternative systemer tages i betragtning, inden byggeriet påbegyndes. Sådanne systemer kan omfatte decentrale energiforsyningssystemer baseret på energi fra vedvarende kilder eller spildvarme, kraftvarmeproduktion samt fjern- eller gruppeopvarmning og fjern- eller gruppekøling og varmepumper. |
Ændringsforslag 21
Forslag til direktiv
Betragtning 11 b (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (11b) WHO's retningslinjer fra 2009 konstaterer med hensyn til indendørs luftkvalitet, at bygninger med en større ydeevne giver beboerne større komfort og velvære og forbedrer sundheden. Kuldebroer, utilstrækkelig isolering og utilsigtede luftkanaler kan resultere i overfladetemperaturer under luftens dugpunkt og i fugt. Det er derfor afgørende at sikre en fuldstændig og homogen isolering af bygningerne, herunder balkoner, vinduespartier, tage, vægge, døre og gulve. |
Ændringsforslag 22
Forslag til direktiv
Betragtning 12
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(12) Navnlig for store anlæg har bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer vist sig at være en effektiv erstatning for eftersyn. Montering af sådant udstyr bør betragtes som det mest omkostningseffektive alternativ til eftersyn for store erhvervsbygninger og boligblokke af en størrelse, som muliggør en tilbagebetalingsperiode på mindre end tre år. Den nuværende mulighed for at vælge alternative foranstaltninger udgår derfor. For små installationer vil dokumentering af systemets ydeevne ved installation og registrering af disse oplysninger i databaserne for energiattester støtte kontrollen af overholdelsen af de mindstekrav, der er fastsat for alle tekniske bygningsinstallationer, og styrke energiattesters rolle. Endvidere vil det nuværende periodiske sikkerhedseftersyn og planlagt vedligeholdelsesarbejde fortsat være en lejlighed til at yde direkte rådgivning om forbedringer af energieffektiviteten. | (12) Bygningsautomatik, bygningsforvaltning og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer har et stort potentiale til at give omkostningseffektive og betydelige energibesparelser, både for forbrugere og virksomheder. Navnlig for store anlæg har bygningsautomatik og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer vist sig at være effektivt og kan, i nogle tilfælde, erstatte eftersyn i store erhvervsbygninger og boligblokke af en størrelse, som muliggør en tilbagebetalingsperiode på mindre end tre år, da det gør det muligt at reagere på de leverede oplysninger og derved sikre energibesparelser over tid. Den nuværende mulighed for at vælge alternative foranstaltninger udgår derfor, men det bør være muligt at fritage tekniske systemer, der udtrykkeligt er omfattet af et ESCO-program, fra inspektionsbehovet. For at undgå dobbeltinspektioner bør installationer, der drives af en forsynings- eller netværksoperatør, og som er underlagt eftersyn på systemniveau, undtages fra dette krav. For små installationer vil dokumentering af systemets ydeevne ved installation og registrering af disse oplysninger i databaserne for energiattester støtte kontrollen af overholdelsen af de mindstekrav, der er fastsat for alle tekniske bygningsinstallationer, og styrke energiattesters rolle. Endvidere vil det nuværende periodiske sikkerhedseftersyn og planlagt vedligeholdelsesarbejde fortsat være en lejlighed til at yde direkte rådgivning om forbedringer af energieffektiviteten. |
Ændringsforslag 23
Forslag til direktiv
Betragtning 12 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (12 a) Medlemsstaterne bør sikre, at opgraderinger af eksisterende bygningers energimæssige ydeevne også bidrager til et sundt indeklima, herunder gennem fjernelse af asbest og andre skadelige stoffer og undgåelse af problemer som mug samt sikring af de grundlæggende sikkerhedsstrukturer i bygninger, navnlig med hensyn til brandsikkerhed og jordskælvssikring. |
Ændringsforslag 24
Forslag til direktiv
Betragtning 12 b (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (12b) Understreger vigtigheden af at sikre, at foranstaltninger til forbedring af bygningernes energimæssige ydeevne ikke kun bør fokusere på klimaskærmen, men alle elementer og tekniske systemer i en bygning. |
Ændringsforslag 25
Forslag til direktiv
Betragtning 13
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(13) For at sikre deres bedst mulige udnyttelse i forbindelse med bygningsrenovering bør finansielle foranstaltninger forbundet med energieffektivitet sammenkædes med omfanget af renoveringen, som bør vurderes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen. | (13) For at sikre deres bedst mulige udnyttelse i forbindelse med bygningsrenovering bør offentlige finansielle foranstaltninger forbundet med energieffektivitet sammenkædes med omfanget af renoveringen og fremme holistisk bygningsrenovering som den bedste måde, hvorpå der kan sikres høj energimæssig ydeevne og forbedret indendørskomfort. Sådanne renoveringer bør vurderes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen, hvor det står i forhold til omfanget af renoveringen, eller ved tilsvarende passende og forholdsmæssige dokumentationsmetoder. |
Ændringsforslag 26
Forslag til direktiv
Betragtning 13 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (13a) Finansielle mekanismer og incitamenter bør indtage en central plads i de nationale langsigtede renoveringsstrategier og bør aktivt fremmes af medlemsstaterne, herunder gennem fremme af energieffektive realkreditstandarder for certificerede energieffektive renoveringer af bygninger, fremme af investeringer til offentlige myndigheder i en energieffektiv byggemasse, f.eks. gennem klarlæggelse af regnskabsstandarderne for offentlige investeringer, og tilrådighedsstillelse af tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer til forbrugerne om deres finansieringsmuligheder med henblik på energieffektive renoveringer i bygninger. |
Ændringsforslag 27
Forslag til direktiv
Betragtning 13 b (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (13b) Mekanismer til finansiering af energieffektive nye bygninger samt energieffektivitetsforanstaltninger i bygningsmassen bør komme fra private, offentlig-private og offentlige kilder. For private investeringer bør risikoen ved investeringer i modernisering af bygningsmassen reduceres. Offentlig-private partnerskaber bør især tages i betragtning ved energieffektivitetsforanstaltninger i offentlige bygninger for at mindske den økonomiske byrde for mindre og finansielt svagere byer, regioner og medlemsstater. Endvidere bør medlemsstaterne tilskynde til energieffektivitetsforanstaltninger, især i socialt boligbyggeri og boliger til de svageste markedsdeltagere, ved offentlig økonomisk støtte, som europæiske fonde også kan bruges til. |
Ændringsforslag 28
Forslag til direktiv
Betragtning 13 c (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (13c) Viser energiattesten en forbedring af bygningens effektivitet, bør det være muligt at indføje omkostningerne til attesteringen i de incitamenter, den pågældende medlemsstat yder. |
Ændringsforslag 29
Forslag til direktiv
Betragtning 14
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(14) Det er lettere at opnå finansiering, hvis der er adgang til oplysninger af god kvalitet. Offentlige bygninger med et samlet nettoetageareal på over 250 m² bør derfor forpligtes til at offentliggøre deres faktiske energiforbrug. | (14) Det er lettere at opnå finansiering, hvis der er adgang til oplysninger af god kvalitet. Offentlige bygninger, der tilhører staten, regionen eller kommunen, eller som er privat ejet, men udnyttes til offentlige formål, med et samlet nytteareal på over 250 m² bør derfor forpligtes til at offentliggøre deres faktiske energiforbrug. |
Ændringsforslag 30
Forslag til direktiv
Betragtning 15
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(15) De nuværende uafhængige kontrolsystemer for energiattester bør styrkes for at sikre, at attester er af god kvalitet, kan anvendes med henblik på kontrol af overholdelsen og til at levere statistiske oplysninger om den regionale/nationale bygningsmasse. Højkvalitetsdata om bygningsmassen er nødvendige, og de kan delvis genereres ud fra registre og -databaser, som næsten alle medlemsstater er i færd med at udvikle og forvalte i forbindelse med energiattester. | (15) De nuværende uafhængige kontrolsystemer for energiattester bør styrkes for at sikre, at attester er af god kvalitet, kan anvendes med henblik på kontrol af overholdelsen og til at levere harmoniserede statistiske oplysninger om den lokale/regionale/nationale bygningsmasse. Højkvalitetsdata om bygningsmassen er nødvendige, og de kan delvis genereres ud fra registre og -databaser, som næsten alle medlemsstater er i færd med at udvikle og forvalte i forbindelse med energiattester. |
Ændringsforslag 31
Forslag til direktiv
Betragtning 16
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(16) For at opfylde målene om energieffektivitet for bygninger bør gennemsigtigheden af energiattester forbedres ved at sikre, at alle de nødvendige parametre til beregninger, for både attestering og mindstekravene til energimæssig ydeevne, fastsættes og anvendes på en ensartet måde. Medlemsstaterne bør iværksætte passende foranstaltninger, der sikrer, at f.eks. ydeevnen for installerede, udskiftede eller opdaterede tekniske bygningsinstallationer dokumenteres med henblik på bygningers attestering og kontrol af overholdelsen. | (16) For at opfylde målene om energieffektivitet for bygninger bør gennemsigtigheden af energiattester forbedres ved at sikre, at alle de nødvendige parametre til beregninger, for både attestering og mindstekravene til energimæssig ydeevne, fastsættes og anvendes på en ensartet måde. Medlemsstaterne bør iværksætte passende foranstaltninger, der sikrer, at f.eks. ydeevnen for installerede, udskiftede eller opdaterede tekniske bygningsinstallationer dokumenteres med henblik på bygningers attestering og kontrol af overholdelsen. For at sikre en velfungerende energiattestordning bør Kommissionen, når den gennemgår anvendelsen af dette direktiv, vurdere behovet for en yderligere harmonisering af energiattestordningen. |
Ændringsforslag 32
Forslag til direktiv
Betragtning 16 a (ny)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| (16a) Anerkendelse, udbredelse og anvendelse af det nu færdige sæt standarder i tilknytning til direktivet om bygningers energimæssige ydeevne fra Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN EPBD-standarder) i EU-medlemsstaterne vil få en positiv indvirkning på revisionen af dette direktiv. |
Ændringsforslag 33
Forslag til direktiv
Betragtning 17
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(17) Kommissionens henstilling (EU) 2016/1318 af 29. juli 2016 om næsten energineutrale bygninger fremlagde, hvordan gennemførelsen af direktivet samtidigt kunne sikre omdannelsen af bygningsmassen og overgangen til en mere bæredygtig energiforsyning, der også støtter strategien for opvarmning og køling. For at sikre en korrekt gennemførelse bør de generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne ajourføres, understøttet af det arbejde, der er udført af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), jf. mandat M/480 fra Kommissionen. | (17) Kommissionens henstilling (EU) 2016/1318 af 29. juli 2016 om næsten energineutrale bygninger fremlagde, hvordan gennemførelsen af direktivet samtidigt kunne sikre omdannelsen af bygningsmassen og overgangen til en mere bæredygtig energiforsyning, der også støtter strategien for opvarmning og køling. For at sikre en korrekt gennemførelse bør de generelle rammebestemmelser for beregning af bygningers energimæssige ydeevne ajourføres, understøttet af det arbejde, der er udført af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), jf. mandat M/480 fra Kommissionen. Beregninger af bygningers energimæssige ydeevne bør foretages med henblik på den optimale energimæssige ydeevne i overensstemmelse med princippet om "energieffektivitet først" og udtrykkes i en numerisk indikator for det primære energiforbrug i kWh/(m².y), som medlemsstaterne bør supplere med en yderligere numerisk indikator for hele bygningens samlede energibehov. |
Ændringsforslag 34
Forslag til direktiv
Betragtning 19
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
(19) Målene for dette direktiv, nemlig at reducere den mængde energi, der bruges til dækning af den energiefterspørgsel, som er forbundet med en typisk brug af bygninger, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, hvis de handler alene. Målene for direktivet nås bedst ved at handle på EU-niveau, da dette sikrer sammenhæng med fælles målsætninger, forståelse og politisk vilje. Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. | (19) Eftersom målene for dette direktiv, nemlig at reducere den mængde energi, der bruges til dækning af den energiefterspørgsel, som er forbundet med en typisk brug af bygninger, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men snarere under henvisning til nødvendigheden af at sikre overensstemmelse i den fælles målsætning, opfattelse og politiske vilje kan opfyldes på EU-niveau, kan Unionen træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. Dette direktiv respekterer fuldt ud medlemsstaternes nationale kendetegn og forskelle og deres beføjelser i overensstemmelse med artikel 194, stk. 2, i TEUF. Desuden er målet for dette direktiv at gøre det muligt at dele bedste praksis for at lette overgangen til en meget energieffektiv bygningsmasse i EU. |
Ændringsforslag 35
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 1 – stk. 3 – afsnit 1 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| -1) I artikel 1, stk. 3, tilføjes følgende afsnit: |
| "Medlemsstaterne kan anvende mindstekravene til bygningers samlede energimæssige ydeevne på en hel bydel i stedet for en enkelt bygning for at muliggøre en integreret tilgang til bydelens energi- og trafiksystem inden for rammerne af en holistisk moderniseringsordning, forudsat at hver enkelt bygning opfylder mindstekravet til samlet energimæssige ydeevne." |
Ændringsforslag 36
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. "teknisk bygningsinstallation": teknisk udstyr til en bygnings eller bygningsenheds rumopvarmning, rumkøling, ventilation, varmt brugsvand, indbygget belysning, bygningsautomatik og -regulering, elproduktion på stedet og infrastruktur på stedet til elektromobilitet eller en kombination af sådanne installationer, herunder dem, der anvender energi fra vedvarende energikilder" | 3. "teknisk bygningsinstallation": teknisk udstyr til rumopvarmning, rumkøling, ventilation, styring af indendørs luftkvalitet, varmt brugsvand, indbygget inden- og udendørs belysningssystemer, solafskærmning, elevatorer og rulletrapper, bygningsautomatik og -regulering, transmission og lagring af bygningsdata, elproduktion og lagring på stedet og infrastruktur på stedet til elektromobilitet eller en kombination af sådanne installationer, herunder dem, der anvender energi fra vedvarende energikilder" |
Ændringsforslag 37
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 a (nyt)
Direktiv 2010/31/EF
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1a) I artikel 2 indsættes følgende nummer: |
| "3a) "tærskelpunkt": et med henblik på omkostningseffektivitet eller på grund af driftsforstyrrelser egnet tidspunkt til gennemførelse af energieffektivitetsrenoveringer" |
Ændringsforslag 38
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 b (nyt)
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1b) I artikel 2 indsættes følgende nummer: |
| "3b) "bygningsrenoveringspas": en langsigtet køreplan, der er baseret på kvalitetskriterier og følger efter et energisyn, og som skitserer de relevante foranstaltninger og renoveringer, som vil forbedre en specifik bygnings energimæssige ydeevne" |
Ændringsforslag 39
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 c (nyt)
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 c (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1c) I artikel 2 indsættes følgende nummer: |
| "3c) "bygningsautomatik og reguleringsstyringssystem": et system, der omfatter samtlige produkter, software og ingeniørtjenester til automatisk regulering, herunder låsningsanordninger, overvågning, driftoptimering, menneskelig medvirken og styring for at opnå energieffektiv, økonomisk og sikker drift af tekniske byggesystemer” |
Ændringsforslag 40
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 d (nyt)
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 3 d (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1d) I artikel 2 indsættes følgende nummer: |
| "3d. "passivt element": et element af bygningens klimaskærm eller andre elementer, som indgår i passive teknikker, der har til formål at reducere energibehovet til opvarmning eller køling og energiforbruget til belysning og ventilation og dermed forbedre termisk og visuel komfort" |
Ændringsforslag 41
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 e (nyt)
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 17
| |
Gældende tekst | Ændringsforslag |
| 1e) Artikel 2, nr. 17), erstattes af følgende: |
17. »nominel nytteeffekt«: den af fabrikanten fastsatte og garanterede maksimale varmeeffekt, udtrykt i kW, der kan leveres ved kontinuerlig drift under overholdelse af den af fabrikanten angivne virkningsgrad | "17. "nominel nytteeffekt": den af fabrikanten fastsatte og garanterede maksimale varmeeffekt, udtrykt i kW, der kan leveres ved kontinuerlig drift under overholdelse af den af fabrikanten angivne virkningsgrad, i hvilken forbindelse der forstås ved: |
| a) "fuld belastning": det maksimale kapacitetskrav til tekniske byggesystemer til rumopvarmning, rumkøling, ventilation og varmt brugsvand og |
| b) "delvis belastning": en del af fuldlastkapaciteten, der repræsenterer de gennemsnitlige driftsbetingelser" |
Ændringsforslag 42
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1 f (nyt)
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2 – stk. 1 – nr. 19 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1f) I artikel 2 tilføjes følgende nummer: |
| "19a) " dekarboniseret bygningsmasse: en bygningsmasse med en ydeevne på næsten energineutralt bygningsniveau, som udnytter sit energipotentiale maksimalt." |
Ændringsforslag 43
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2a – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
a) første stykke består af artikel 4 i direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet16 bortset fra artiklens sidste afsnit | a) følgende indsættes som stk. 1: |
| "1. Medlemsstaterne opstiller en langsigtet strategi for omdannelse af den nationale masse af såvel offentlige som private bygninger til beboelse og erhvervsmæssige formål til en yderst energieffektiv bygningsmasse frem til 2050. Strategien skal omfatte foranstaltninger til at mobilisere investeringer til gennemførelse af renovering, der er nødvendig for at nå 2050-målene. Denne strategi skal omfatte: |
| a) en oversigt over den nationale bygningsmasse inklusive relevante bygningstypologier, eventuelt baseret på statistiske stikprøver |
| b) fastlæggelse af omkostningseffektive metoder og tiltag til fremme af teknologisk neutrale renoveringer af relevans for bygningstypen og klimazonen under hensyntagen til de relevante tærskelpunkter i en bygnings levetid |
| c) politikker og foranstaltninger til fremme af omkostningseffektive gennemgribende renoveringer af bygninger, herunder gennemgribende renoveringer i etaper og dekarbonisering af varme- og kølingforbruget, f.eks. gennem indførelse af en ordning for bygningsrenoveringspas |
| d) politikker og foranstaltninger til støtte af målrettede og billige energieffektivitetsforanstaltninger og renoveringer |
| e) politikker og foranstaltninger målrettet mod de dårligst ydende segmenter i den nationale bygningsmasse, energifattige husstande og husstande underlagt skæve incitamentfordelinger for renovering såvel som flerfamiliehuse, der er vanskelige at renovere, under hensyntagen til, at de skal være prismæssigt overkommelige |
| f) politikker og foranstaltninger målrettet alle offentlige bygninger, herunder sociale boliger |
| g) politikker og foranstaltninger til fremskyndelse af en teknologisk overgang til intelligente og velforbundne bygningsværker og samfund samt etablering af net med meget høj kapacitet |
| h) en oversigt over nationale initiativer til fremme af færdigheder og uddannelse i sektorerne byggeri og energieffektivitet såvel som uddannelse i både passive elementer og intelligente teknologier |
| i) et fremadrettet perspektiv, der kan vejlede enkeltpersoners, bygningsindustriens og offentlige institutioners, herunder kommuners og finansielle institutioners, investeringsbeslutninger |
| j) et evidensbaseret skøn over de forventede energibesparelser og generelle fordele, f.eks. i forbindelse med sundhed, sikkerhed og luftkvalitet. |
| Udviklingen og gennemførelsen af medlemsstaternes langsigtede renoveringsstrategier skal underbygges af strukturerede, permanente interessentplatforme, som skal omfatte repræsentanter for lokale og regionale samfund, repræsentanter for dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, herunder arbejdsgivere, arbejdstagere, SMV'er og bygge- og anlægssektoren samt repræsentanter for mindretal. |
|
|
__________________ |
|
16EUT L 315 af 14.11.2012, s. 13. |
|
Ændringsforslag 44
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 –nr. 2 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2a – stk. 2 – afsnit 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
I deres langsigtede strategi, som er omhandlet i stk. 1, fastsætter medlemsstaterne en køreplan med klare milepæle og foranstaltninger til at nå det langsigtede mål for 2050 om at dekarbonisere deres nationale bygningsmasse, som omfatter specifikke milepæle for 2030. | I deres langsigtede renoveringsstrategier, som er omhandlet i stk. 1, fastsætter medlemsstaterne en køreplan med klare milepæle og foranstaltninger til at nå det langsigtede mål for 2050 om at sikre en meget energieffektiv og dekarboniseret national bygningsmasse, som omfatter specifikke milepæle for 2030 og 2040, samt indikatorer til måling af fremskridt. |
Ændringsforslag 45
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2a – stk. 2 – afsnit 1 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| I deres langsigtede renoveringsstrategier angiver medlemsstaterne, hvordan deres milepæle bidrager til at nå Unionens energieffektivitetsmål i 2030 på [X %] i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU som ændret ved direktiv .../2018/EU [COD 2016/0376] og Unionens mål om at reducere drivhusgasemissionerne med 80 til 95 % inden 2050. |
Ændringsforslag 46
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2a – stk. 2 – afsnit 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Derudover skal den langsigtede strategi bidrage til bekæmpelsen af energifattigdom. | Derudover skal de langsigtede renoveringsstrategier beskrive relevante foranstaltninger, der bidrager til bekæmpelsen af energifattigdom og støtter lige adgang til finansieringsværktøjer til energieffektivitetsrenoveringer for sårbare husholdninger. |
Ændringsforslag 47
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2a – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Med sigte på at yde vejledning ved investeringsbeslutninger, som omhandlet i stk. 1, litra d), skal medlemsstaterne indføre mekanismer for: | 3. Med sigte på at muliggøre og yde vejledning ved investeringsbeslutninger, som omhandlet i stk. 1, litra d), skal medlemsstaterne indføre eller opretholde mekanismer for: |
a) aggregering af projekter for at gøre det lettere for investorer at finansiere de renoveringer, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c) | a) aggregering af projekter, herunder gennem investeringsplatforme, for at gøre det lettere for investorer at finansiere de renoveringer, der er omhandlet i stk. 1 |
b) afhjælpe risikoen ved energieffektivitetsaktiviteter for investorer og den private sektor og | b) afhjælpning af den oplevede risiko ved energieffektivitetsaktiviteter for investorer og den private sektor, f.eks. ved at lade faktoren for sikkerhedsstillelse ved certificerede energieffektivitetsrenoveringer være underlagt en lavere risikovægtning med hensyn til kapitalkrav |
c) anvendelse af offentlige midler til at mobilisere yderligere private investeringer eller til at rette op på specifikke markedssvigt." | c) anvendelse af offentlige midler til at mobilisere yderligere private investeringer, bl.a. inden for rammerne af initiativet om intelligent finansiering af intelligente bygninger, eller til at rette op på specifikke markedssvigt |
| ca) kanalisering - i overensstemmelse med den nuværende Eurostatvejledning og præciseringer inden for rammerne af ESA 2010 - af investeringer over i en energieffektiv offentlig bygningsmasse og præcisering af fortolkningen af regnskabsregler til støtte af en helhedspræget tilgang til offentlige myndigheders investeringer |
| cb) støtte til projektudviklingsbistand samt fremme af sammenlægning af små og mellemstore virksomheder i grupper og konsortier for at muliggøre pakkeløsninger til potentielle kunder og |
| cc) indførelse af tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer såsom kvikskranker til forbrugere og energirådgivningstjenester, der informerer om energieffektivitetsrenoveringer og tilgængelige finansielle instrumenter til energieffektiv renovering af bygninger. |
Ændringsforslag 48
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2a – stk. 3 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3a. Kommissionen retter henstillinger til medlemsstaterne på grundlag af indsamling og udbredelse af bedste praksis vedrørende offentlige og private finansieringsordninger for energieffektivitetsløsninger samt oplysninger om ordninger for sammenlægning af små projekter vedrørende energieffektivitetsrenovering. Kommissionen retter endvidere henstillinger til medlemsstaterne om finansielle incitamenter til renovering fra et forbrugerperspektiv under hensyntagen til forskelle med hensyn til omkostningseffektivitet mellem medlemsstaterne. |
Ændringsforslag 49
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2a – stk. 3 b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3b. Hver enkelt medlemsstat gennemfører en offentlig høring, der skal omfatte alle relevante aktører og være af mindst tre måneders varighed, om udkastet til en langsigtet renoveringsstrategi inden indgivelsen af sin langsigtede renoveringsstrategi til Kommissionen. Hver enkelt medlemsstat offentliggør et sammendrag af resultaterne af sin offentlige høring som bilag til sin langsigtede strategi. |
Ændringsforslag 50
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 2a – stk. 3 c (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3c. I deres langsigtede renoveringsstrategier skal medlemsstaterne medtage nærmere oplysninger om gennemførelsen af deres langsigtede strategier, herunder om de planlagte politikker og foranstaltninger i overensstemmelse med indberetningsforpligtelsen [artikel 19, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning af ... om forvaltning af energiunionen ( 2016/0375(COD) ], som led i deres integrerede nationale energi- og klimastatusrapporter |
Ændringsforslag 51
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 3 – litra a
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 6 – stk. 1 – afsnit 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
a) stk. 1, andet afsnit, udgår | a) stk. 1, andet afsnit, erstattes af følgende: |
| "For nye bygninger sikrer medlemsstaterne, at de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at benytte højeffektive alternative systemer overvejes, hvis de er til rådighed, og at de tages i betragtning, inden byggeriet går i gang." |
Ændringsforslag 52
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 4
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 7 – stk. 5
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
4) artikel 7, stk. 5, udgår. | 4) artikel 7, stk. 5, erstattes af følgende: |
| "I forbindelse med bygninger, som gennemgår en større renovering, sikrer medlemsstaterne, at højeffektive alternative systemer tages i betragtning, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, samt at der tages behørigt hensyn til brandsikkerhed og fremme af et sundt indeklima." |
Ændringsforslag 53
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra a
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 8 – stk. 1 – afsnit 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
a) stk. 1, tredje afsnit, udgår | a) stk. 1, tredje afsnit, affattes således: |
| "Medlemsstaterne kræver, at nye bygninger udstyres med selvregulerende enheder, der regulerer rumtemperaturen i de enkelte rum. I eksisterende bygninger skal der stilles krav om installation af selvregulerende enheder til individuel regulering af rumtemperaturen, når varmeproducerende enheder udskiftes." |
Ændringsforslag 54
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 8 – stk. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
2. Medlemsstaterne sikrer, at der i alle nye erhvervsbygninger og alle eksisterende erhvervsbygninger, der gennemgår omfattende renoveringsarbejder, såfremt der deri er mere end 10 parkeringspladser, er mindst én ud af hver 10 parkeringspladser, som er udstyret med en ladestander som omhandlet i direktiv 2014/94/EU om etablering af infrastruktur17 for alternative brændstoffer, og at disse ladestandere er i stand til at starte og standse opladningen som reaktion på prissignaler. Fra den 1. januar 2025 gælder dette krav for alle erhvervsbygninger med mere end 10 parkeringspladser. | 2. Medlemsstaterne stiller krav om, at der i alle nye erhvervsbygninger og alle eksisterende erhvervsbygninger, der rummer flere end 10 parkeringspladser, og som gennemgår en større renovering, som omfatter bygningens eller parkeringsfacilitetens elektriske infrastruktur, er mindst én parkeringsplads, der er udstyret med en ladestander, og at der for én ud af hver 10 parkeringspladser er forberedt passende kabelføring eller rørlægning for at muliggøre installation af en ladestander som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU. |
| 2a. Medlemsstaterne stiller krav om installation af et minimumsantal ladestandere til alle offentlige og kommercielle erhvervsbygninger med mere end ti parkeringspladser senest den 1. januar 2025. |
| 2b. Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i stk. 2 i forbindelse med ejendomme med blandet anvendelse, der har mere end 10 parkeringspladser, forudsat at de er nye eller gennemgår en større renovering, som omfatter bygningens eller parkeringsfacilitetens elektriske infrastruktur. |
Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende de krav, der er omhandlet i foregående afsnit, i forbindelse med bygninger, som ejes og benyttes af små og mellemstore virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003. | 2c. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende de krav, der er omhandlet i stk. 2, i forbindelse med bygninger, som ejes og benyttes af små og mellemstore virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003. |
__________________ | __________________ |
17EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1. |
|
Ændringsforslag 55
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 8 – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Medlemsstaterne sikrer, at der i nybyggede beboelsesejendomme og beboelsesejendomme, som gennemgår omfattende renoveringsarbejder, såfremt der deri er mere end 10 parkeringspladser, er forberedt kabelføring for at muliggøre installationen af ladestandere til elektriske køretøjer for hver parkeringsplads. | 3. Medlemsstaterne sikrer, at der i nye beboelsesejendomme og beboelsesejendomme, som gennemgår omfattende renoveringsarbejder, som omfatter den elektriske infrastruktur i bygningen eller den tilstødende eller indbyggede parkeringsfacilitet, såfremt der deri er mere end 10 parkeringspladser, er passende forberedt kabelføring eller forberedt rørlægning for at muliggøre installationen af ladestandere til elektriske køretøjer for hver parkeringsplads. |
Ændringsforslag 56
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 8 – stk. 4
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
4. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 2 og 3 i forbindelse med offentlige bygninger, som allerede er omfattet af direktiv 2014/94/EU." | 4. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende kravene i stk. 2 og 3 i forbindelse med offentlige bygninger, forudsat at de allerede er omfattet af krav, der er sammenlignelige med foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2014/94/EU. |
Ændringsforslag 57
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 8 – stk. 4 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 4a. Medlemsstaterne sikrer, at offentlige parkeringsfaciliteter, der drives af private enheder, er omfattet af kravene i stk. 2 og 3. |
Ændringsforslag 58
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 8 – stk. 4 b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 4b. Medlemsstaterne fjerner reguleringsmæssige hindringer og sikrer, at der findes forenklede tilladelses- og godkendelsesprocedurer for ejere og lejere, for at muliggøre installering af ladestandere i eksisterende beboelses- og erhvervsbygninger. |
Ændringsforslag 59
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 8 – stk. 4 c (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 4c. Ud over kravene til elektromobilitetsinfrastruktur skal medlemsstaterne tage hensyn til behovet for infrastruktur til alternative brændstoffer i bygninger og indførelse af særlige infrastrukturer såsom elektromobilitetskorridorer samt behovet for sammenhængende politikker for blød og grøn mobilitet, multimodalitet og byplanlægning. |
Ændringsforslag 60
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 8 – stk. 5
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
5. Medlemsstaterne sikrer, at der ved installation, udskiftning eller opgradering af en teknisk bygningsinstallation foretages en vurdering at den samlede energimæssige ydeevne for hele den ændrede installation, og at dette dokumenteres og videreformidles til bygningsejeren, således at dokumentationen er tilgængelig for kontrol af overholdelsen af mindstekravene, der er fastsat i henhold til stk. 1, og i forbindelse med udstedelsen af energiattester. Medlemsstaterne sikrer, at disse oplysninger registreres i den nationale energiattestdatabase, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3. | 5. Medlemsstaterne sikrer, at der ved installation, udskiftning eller opgradering af en teknisk bygningsinstallation foretages en vurdering af den samlede energimæssige ydeevne for hele den ændrede installation både ved fuld og delvis belastning, og at indvirkningen på den indendørs luftkvalitet også vurderes. Resultaterne af denne vurdering skal dokumenteres fuldt ud og videreformidles til bygningsejeren, således at dokumentationen er tilgængelig for kontrol af overholdelsen af mindstekravene, der er fastsat i henhold til stk. 1, og i forbindelse med udstedelsen af energiattester. Medlemsstaterne sikrer, at disse oplysninger registreres i den nationale energiattestdatabase, der er omhandlet i artikel 18, stk. 3. |
Ændringsforslag 61
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 8 – stk. 6 – afsnit 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv med en definition af "intelligensindikator" og med de betingelser, hvorunder "intelligensindikatoren" vil kunne angives som en supplerende oplysning til eventuelle lejere eller købere. | Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 23 med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte en definition af en "intelligensindikator" efter høring af de relevante interessenter og på grundlag af den udformning og metode, der er fastlagt i bilag Ia. Definitionen skal indeholde oplysninger om, hvordan indikatoren vil kunne indføres efter en testfase, om, hvordan indikatoren kan forbindes med e i artikel 11 nævnte energiattester, og om, hvordan den vil kunne angives som en supplerende oplysning til eventuelle nye investorer, lejere, købere og markedsdeltagere. |
Ændringsforslag 62
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 5 – litra c
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 8 – stk. 6 – afsnit 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Intelligensindikatoren skal afdække fleksibilitetsfunktioner, forbedrede funktionaliteter og muligheder som følge af, at mere indbyrdes forbundet og indbygget intelligent udstyr integreres i de konventionelle tekniske bygningsinstallationer. Funktionerne skal gøre personerne i bygningen og bygningen selv bedre i stand til at reagere på komfort- eller driftskrav, deltage i efterspørgselsreaktion og bidrage til en optimal, smidig og sikker drift af de forskellige energisystemer og fjernvarme/køleinfrastrukturer, som bygningen er forbundet til." | Intelligensindikatoren skal afdække forbedrede energibesparelser, benchmarking og fleksibilitetsfunktioner, forbedrede funktionaliteter og muligheder som følge af, at mere indbyrdes forbundet og indbygget intelligent udstyr integreres i de konventionelle tekniske bygningsinstallationer. Funktionerne skal gøre personerne i bygningen og bygningen selv bedre i stand til at reagere på komfort- eller driftskrav, navnlig ved delvis belastning, herunder ved at tilpasse energiforbruget, til at deltage i efterspørgselsreaktion og til at bidrage til en optimal, effektiv, smidig og sikker drift af de forskellige energisystemer, herunder vedvarende energi, der produceres på stedet, og fjernvarme/køleinfrastrukturer, som bygningen er forbundet til. |
Ændringsforslag 63
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra a
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 10 – stk. 6
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
6. Medlemsstaterne sammenkæder deres finansielle foranstaltninger med henblik på energieffektivitetsforbedringer inden for renovering af bygninger med de energibesparelser, der opnås som følge af en sådan renovering. Besparelserne bestemmes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen. " | 6. Medlemsstaterne sammenkæder deres finansielle foranstaltninger med henblik på energieffektivitetsforbedringer inden for renovering af bygninger med de energibesparelser, der opnås som følge af en sådan renovering. Hvor det står i et rimeligt forhold til renoveringens omfang, bestemmes besparelserne ved et energisyn, ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen eller ved at benytte standardværdier til beregning af energibesparelser i bygninger eller tilsvarende relevante, gennemsigtige metoder til dokumentation. |
Ændringsforslag 64
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 10 – stk. 6a
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
6a. Når medlemsstaterne opretter en database til registrering af energiattester, skal denne gøre det muligt at spore det faktiske energiforbrug i de omfattede bygninger, uanset deres størrelse og kategori. Databasen skal indeholde oplysninger om det faktiske energiforbrug for bygninger, som offentligheden ofte besøger, og som har et etageareal på over 250 m², og disse oplysninger skal ajourføres regelmæssigt. | 6a. Når medlemsstaterne opretter en database eller benytter en eksisterende database til registrering af energiattester, skal denne gøre det muligt at spore det faktiske energiforbrug i de omfattede bygninger, uanset deres størrelse og kategori. Databasen skal indeholde oplysninger om energiforbruget for bygninger, som ejes, forvaltes eller anvendes af offentlige myndigheder, og som har et etageareal på over 250 m², og disse oplysninger skal ajourføres regelmæssigt. |
Ændringsforslag 65
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 6 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 10 – stk. 6b
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
6 b. Aggregerede anonymiserede data, der overholder EU's krav til databeskyttelse, skal efter anmodning stilles til rådighed, og det som minimum for de offentlige myndigheder med henblik på statistiske og forskningsmæssige formål." | 6 b. Aggregerede anonymiserede data, der overholder EU's krav til databeskyttelse, skal efter anmodning stilles til rådighed, som minimum for de offentlige myndigheder til statistiske og forskningsmæssige formål, og hele datasættet skal være til rådighed for bygningens ejer. |
Ændringsforslag 66
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra a
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 14 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af de tilgængelige dele af anlæg, der anvendes til opvarmning af bygninger, som f.eks. varmeproducerende enheder, kontrolsystemer og cirkulationspumper i erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år og beboelsesejendomme med centraliserede tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt på over 100 kW. Nævnte eftersyn skal omfatte en vurdering af kedlens effektivitet og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. Vurderingen af kedlens dimensionering skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i varmeanlægget eller i bygningens opvarmningsbehov." | 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af de tilgængelige dele af anlæg, der anvendes til opvarmning af bygninger, som f.eks. varmeproducerende enheder, kontrolsystemer og cirkulationspumper i erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år og beboelsesejendomme med tekniske bygningsinstallationer til rumopvarmning og varmt brugsvand med en samlet nominel nytteeffekt på over 70 kW. Nævnte eftersyn skal omfatte en vurdering af den varmeproducerende enheds effektivitet ved fuld belastning og ved delvis belastning og dens dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov. Vurderingen af den varmeproducerende enheds dimensionering skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i varmeanlægget eller i bygningens opvarmningsbehov. |
Ændringsforslag 67
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 14 – stk. 2 – indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
"2. Som alternativ til stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte krav for at sikre, at erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år udstyres med bygningsautomatik og reguleringssystemer. Disse systemer skal være i stand til: | 2. Medlemsstaterne fastsætter krav for at sikre, at erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år udstyres med bygningsautomatik og reguleringssystemer inden 2023. Disse systemer skal være i stand til: |
Ændringsforslag 68
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 14 – stk. 2 – litra a
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
a) løbende at overvåge, analysere og tilpasse energiforbruget | a) løbende at overvåge, registrere, analysere og tilpasse energiforbruget for at muliggøre maksimalt energiforbrug ved fuld belastning og ved delvis belastning |
Ændringsforslag 69
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 14 – stk. 3 – indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Som alternativ til stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte krav for at sikre, at beboelsesejendomme med centraliserede tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt på over 100 kW er udstyret med: | 3. Medlemsstaterne kan kræve, at beboelsesejendomme med tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt til rumopvarmning og varmt brugsvand på over 70 kW er udstyret med: |
Ændringsforslag 70
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 14 – stk. 3 – litra a
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
a) kontinuerlig elektronisk overvågning, som måler installationernes effektivitet, og underretter bygningens ejere eller forvaltere, når effektiviteten er faldet væsentligt, og når det er tid at vedligeholde installationen, og | a) en kontinuerlig elektronisk overvågningsfunktion, som måler installationernes effektivitet, og underretter bygningens ejere eller forvaltere, når effektiviteten er faldet væsentligt, og når det er tid at vedligeholde installationen, og |
Ændringsforslag 71
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 14 – stk. 3 – litra b
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
b) effektive reguleringsfunktionaliteter, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution og anvendelse af energi." | b) effektive reguleringsfunktionaliteter, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution, lagring og anvendelse af energi ved fuld belastning og ved delvis belastning, inklusive hydraulisk afbalancering. |
Ændringsforslag 72
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 14 – stk. 3 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3a. Bygninger, der er i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, er undtaget kravene i stk. 1. |
Ændringsforslag 73
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 7 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 14 – stk. 3 b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3b. Tekniske byggeinstallationer, der udtrykkeligt er omfattet af aftalte energimæssige ydeevnekriterier eller af en kontraktlig ordning om et aftalt niveau for forbedring af energieffektiviteten, f.eks. en kontrakt om energimæssig ydeevne som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2012/27/EU, eller som drives af en driftsansvarlig eller en netværksoperatør, og som derfor er underlagt foranstaltninger til overvågning af ydeevnen på systemsiden, er undtaget kravene i stk. 1. |
Ændringsforslag 74
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra a
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 15 – stk. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af de tilgængelige dele af klimaanlæg i erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år og beboelsesejendomme med centraliserede tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt på over 100 kW. Dette eftersyn skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dets dimensionering i forhold til bygningens kølebehov. Vurderingen af dimensioneringen skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i klimaanlægget eller i bygningens kølebehov. | 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssigt eftersyn af de tilgængelige dele af klima- og ventilationsanlæg i erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh og beboelsesejendomme med tekniske bygningsinstallationer til luftkonditionering og ventilation med en samlet nominel nytteeffekt på over 12kW. Dette eftersyn skal omfatte en vurdering af klima- og ventilationsanlæggets effektivitet ved fuld belastning og ved delvis belastning og dets dimensionering i forhold til bygningens kølebehov. Vurderingen af dimensioneringen skal ikke nødvendigvis gentages, hvis der ikke i mellemtiden er foretaget ændringer i klima- eller ventilationsanlægget eller i bygningens kølebehov. |
| Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige hyppigheder for eftersyn på grundlag af klimaanlæggenes type og nominelle nytteeffekt, idet de tager hensyn til omkostningerne ved eftersyn af anlæggene og til de besparelser i energiomkostninger, eftersynet anslås at kunne medføre. |
Ændringsforslag 75
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 15 – stk. 2 – indledning
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
”2. Som alternativ til stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte krav for at sikre, at erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år udstyres med bygningsautomatik og reguleringssystemer. Disse systemer skal være i stand til: | 2. Medlemsstaterne fastsætter krav for at sikre, at erhvervsbygninger med et samlet primærenergiforbrug på over 250 MWh pr. år udstyres med bygningsautomatik og reguleringssystemer inden 2023. Disse systemer skal være i stand til: |
Ændringsforslag 76
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 8 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 15 – stk. 2 – litra a
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
a) løbende at overvåge, analysere og tilpasse energiforbruget | a) løbende at overvåge, analysere, registrere og tilpasse energiforbruget med henblik på at muliggøre en optimal energimæssig ydeevne ved fuld belastning og ved delvis belastning |
Ændringsforslag 77
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 8 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 15 – stk. 3
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
3. Som alternativ til stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte krav for at sikre, at beboelsesejendomme med centraliserede tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt på over 100 kW er udstyret med: | 3. Medlemsstaterne kan kræve, at beboelsesejendomme med tekniske bygningsinstallationer med en samlet nominel nytteeffekt for air-konditionering eller ventilation på over 12 kW er udstyret med: |
a) kontinuerlig elektronisk overvågning, som måler installationernes effektivitet, og underretter bygningens ejere eller forvaltere, når effektiviteten er faldet væsentligt, og når det er tid at vedligeholde installationen, og | a) en kontinuerlig elektronisk overvågningsfunktion, som måler installationernes effektivitet, og underretter bygningens ejere eller forvaltere, når effektiviteten er faldet væsentligt, og når det er tid at vedligeholde installationen, og |
b) effektive reguleringsfunktionaliteter, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution og anvendelse af energi." | b) effektive reguleringsfunktionaliteter, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution, lagring og anvendelse af energi ved fuld belastning og ved delvis belastning, inklusive hydraulisk afbalancering. |
Ændringsforslag 78
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 8 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 15 – stk. 3 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3a. Bygninger, der er i overensstemmelse med stk. 2 eller 3, er undtaget kravene i stk. 1. |
Ændringsforslag 79
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – afsnit 8 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 15 – stk. 3 b (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 3b. Tekniske byggesystemer, der udtrykkeligt er omfattet af aftalte energimæssige ydeevnekriterier eller af en kontraktlig ordning om et aftalt niveau for forbedring af energieffektiviteten, f.eks. en kontrakt om energimæssig ydeevne som defineret i artikel 2, nr. 27), i direktiv 2012/27/EU, eller som drives af en driftsansvarlig eller netværksoperatør, og som derfor er underlagt foranstaltninger til overvågning af ydeevnen på systemsiden, er undtaget fra kravene i stk. 1. |
Ændringsforslag 80
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
9) I artikel 19 ændres "2017" til "2028". | 9) I artikel 19 ændres "2017" til "2024". |
Ændringsforslag 81
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 a (nyt)
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 19 – stk. 1 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 9a) I artikel 19 tilføjes følgende afsnit: |
| "Kommissionen vurderer navnlig behovet for yderligere harmonisering af energiattester i overensstemmelse med artikel 11." |
Ændringsforslag 82
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 9 b (nyt)
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 19 a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 9b. Følgende artikel indsættes: |
| "Artikel 19a |
| Kommissionen fuldfører inden 2020 en gennemførlighedsundersøgelse, der belyser mulighederne og tidsplanen for indførelse af et bygningsrenoveringspas, om muligt som del af afsnittet med anbefalinger i energiattesterne, med henblik på opstillingen af en langsigtet, trinvis renoveringsplan for en bestemt bygning." |
Ændringsforslag 83
Forslag til direktiv
Artikel 1 – stk. 1 – nr. 10
Direktiv 2010/31/EU
Artikel 20 – stk. 2 – afsnit 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Medlemsstaterne oplyser navnlig ejere eller lejere af bygninger om energiattester, om deres formål og målsætning, om omkostningseffektive måder, hvorpå bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres og, hvor det er hensigtsmæssigt, om de finansielle instrumenter, der er til rådighed til at forbedre bygningens energimæssige ydeevne. | Medlemsstaterne oplyser navnlig gennem uafhængige, tilgængelige og gennemsigtige rådgivende værktøjer såsom kvikskranker for ejere, forvaltere og brugere af bygninger om omkostningseffektive foranstaltninger, hvorigennem bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres, herunder renoveringsrådgivning, om energiattester, deres formål og målsætning, om udskiftning af kedler til fossile brændstoffer med mere bæredygtige alternativer og om de finansielle instrumenter, der er til rådighed til at forbedre bygningens energimæssige ydeevne. |
Ændringsforslag 84
Forslag til direktiv
Bilag I – afsnit 1 – nr. 1 – litra a
Direktiv 2010/31/EU
Bilag I – nr. 1
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
"1. En bygnings energimæssige ydeevne skal afspejle det typiske energiforbrug til rumopvarmning, køling, varmt brugsvand, ventilation og belysning. | "1. En bygnings energimæssige ydeevne skal på gennemsigtig måde afspejle det typiske energiforbrug til rumopvarmning, køling, varmt brugsvand, ventilation, belysning og andre tekniske bygningsinstallationer. |
En bygnings energimæssige ydeevne udtrykkes ved en numerisk indikator for primærenergiforbrug i kWh/(m².år), som er harmoniseret med sigte på både energiattestering og overholdelse af krav til mindste energimæssige ydeevne. Den energimæssige ydeevne og metoden, der anvendes til at bestemme den, skal være gennemskuelig og åben for innovationer. | En bygnings energimæssige ydeevne udtrykkes ved en numerisk indikator for primærenergiforbrug i kWh/(m².år), som er harmoniseret med sigte på både energiattestering og overholdelse af krav til mindste energimæssige ydeevne. Den metode, der anvendes til at bestemme den, skal være gennemskuelig og åben for innovationer. |
Medlemsstaterne beskriver deres nationale beregningsmetoder i henhold til rammerne for nationale bilag i relevante europæiske standarder, der er udarbejdet i medfør af Europa-Kommissionens mandat M/480 til Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN).” | Medlemsstaterne beskriver deres nationale beregningsmetoder under hensyntagen til den terminologi og de definitioner, der er indeholdt i rammerne for nationale bilag i relevante europæiske standarder, der er udarbejdet i medfør af Europa-Kommissionens mandat M/480 fra Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN)." |
Ændringsforslag 85
Forslag til direktiv
Bilag I – afsnit 1 – litra b
Direktiv 2010/31/EU
Bilag I – nr. 2
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
"2. Energibehovet til rumopvarmning, rumkøling, varmt brugsvand og tilstrækkelig ventilation beregnes, så mindsteniveauer for sundhed og komfort, der defineres af medlemsstaterne, garanteres. | "2. Energibehovet til rumopvarmning, rumkøling, varmt brugsvand, belysning, ventilation og andre tekniske bygningsinstallationer beregnes for at højne niveauerne for sundhed, indendørs luftkvalitet og komfort, der defineres af medlemsstaterne på nationalt eller regionalt plan. Navnlig bør temperaturen på bygningens indvendige overflader ikke falde til under dugpunkttemperaturen. |
Beregningen af primærenergi baseres på primærenergifaktorer pr. energibærer, der kan baseres på nationale eller regionale årlige vægtede gennemsnit eller mere specifikke oplysninger for lokal produktion | Beregningen af primærenergi baseres på primærenergifaktorer pr. energibærer, der kan baseres på nationale eller regionale årlige og om muligt også sæsonbestemte eller månedlige vægtede gennemsnit eller mere specifikke oplysninger for lokal produktion |
Primærenergifaktorer skal se bort fra andelen af energi fra vedvarende kilder i energibærere, således at beregningerne behandler følgende ens: a) energi fra vedvarende kilder, som produceres på stedet (uden om måleren, dvs. den regnes ikke som leveret energi), og b) energi fra vedvarende kilder, som leveres ved hjælp af energibæreren" | Medlemsstaternes beregninger tager i første omgang hensyn til energibehovet og tager efterfølgende også højde for: a) energi fra vedvarende kilder, som produceres og anvendes på stedet (uden om måleren, dvs. den regnes ikke som leveret energi), og b) energi fra vedvarende kilder, som leveres ved hjælp af energibæreren. |
| Anvendelsen af primærenergifaktorer skal sikre, at bygningens optimale energimæssige ydeevne forfølges, og dermed støtte den nationale gennemførelse af kravene i artikel 9." |
Ændringsforslag 86
Forslag til direktiv
Bilag I – del 1 – nr. 1 a (nyt)
Direktiv 2010/31/EU
Bilag I a (nyt)
| |
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
| 1 a. Følgende bilag indsættes: |
| "BILAG Ia |
| Fælles generel rammemetode til definition af en "intelligensindikator" for bygninger som omhandlet i artikel 8, stk. 6 |
| 1. Kommissionen fastlægger en fælles generel rammemetode til bestemmelse af intelligensindikatorværdien, der vurderer bygningens eller bygningsenhedens evne til at tilpasse sin drift til beboerens og elnettets behov og forbedre sin energieffektivitet og overordnede ydeevne. |
| Metoden skal tage højde for en række funktioner, herunder intelligente målere, bygningsautomatisering og styresystemer, intelligente termostater, indbyggede husholdningsapparater, ladestandere for elbiler, energilagring og detaljerede funktioner og disse funktioners interoperabilitet. Disse skal vurderes med henblik på deres potentielle positive virkninger for energieffektiviteten og præstationsniveauer samt den muliggjorte fleksibilitet, indeklimaforhold og komfort i den relevante bygning eller bygningsenhed. |
| 2. Intelligensindikatoren skal bestemmes og beregnes i overensstemmelse med tre nøglefunktioner i forbindelse med bygningen og dens tekniske bygningsinstallationer: |
| a) evnen til effektivt at opretholde høj ydeevne og drift af bygningen gennem reduktion af energiefterspørgslen og bedre udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder (elektricitet og varme), herunder bygningens evne til at forvalte sin egen efterspørgsel eller produktion på stedet ved at ændre forvaltningen af sine ressourcer, |
| b) evnen til at tilpasse driftsmåden som reaktion på beboerens behov og sikre høje standarder for indendørs sundhed og klimaforhold, idet der tages behørigt hensyn til tilgængeligheden af brugervenlige skærme, muligheder for fjernstyring og rapportering af indendørs luftkvalitet og energiforbrug og |
| c) fleksibiliteten i en bygnings samlede elforbrug, herunder dens evne til at muliggøre aktiv og passiv deltagelse samt implicit og eksplicit efterspørgselsreaktion, som måles i forhold til, hvor meget af bygningsbelastningen der kan skiftes på et hvilket som helst tidspunkt målt i kW-spidsbelastning, samt kapaciteten målt i kWh af, hvor meget af denne fleksibilitet der i givet fald kan leveres til nettet, inklusive udtag og tilførsel. |
| Dette vil muliggøre og støtte forbrugernes aktive deltagelse på elforsyningsmarkedet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF*. |
| Rammemetoden skal tage hensyn til europæiske standarder, især dem, der er udviklet under mandat M/480. |
| 3. Rammemetoden skal sikre fuld interoperabilitet mellem intelligente målere, bygningsautomatisering og styresystemer, indbyggede husholdningsapparater, intelligente termostater i bygningen og indendørs luftkvalitetssensorer og ventilationer og fremme brugen af benchmarking og europæiske standarder, herunder Smart Appliances Reference-ontologien. Intelligensindikatoren skal overveje og fastsætte en værdi for åbenhed over for tredjepartssystemer til infrastruktur såsom elnettet, elkøretøjsinfrastrukturen og tjenesteleverandører på efterspørgselssiden med henblik på at sikre kompatibilitet i kommunikation, styresystemer og relevante data eller signaltransmission. |
| 4. Rammemetoden skal omfatte databehandlingsprocessen i en bygning eller ud over en bygnings grænser, som kan indeholde data, der stammer fra eller modtages af bygningen selv eller brugeren eller beboeren. Denne proces skal baseres på protokoller, der tillader autentificerede og krypterede meddelelsesudvekslinger mellem beboeren og de relevante produkter eller enheder i bygningen. Navnlig når der behandles personoplysninger såsom data fra hyppige målinger og fjerntællere eller fordelingsmåling eller behandlet af operatører af intelligente net, skal principperne om beboers ejerskab, databeskyttelse, privatliv og sikkerhed sikres. Denne fælles rammemetode skal dække realtidsdata og energirelaterede data, der hidrører fra løsninger baseret på dataskyer, og skal sikre databeskyttelse, intelligente måleraflæsninger og datakommunikation samt privatlivets fred for de endelige kunder i overensstemmelse med relevant EU-databeskyttelse og persondataloven samt de bedste tilgængelige teknikker til cybersikkerhed. |
| 5. Rammemetoden skal tage hensyn til eksisterende kommunikationsnetværks positive indflydelse, især eksistensen af højhastighedsklar indbygget fysisk infrastruktur såsom den frivillige "bredbåndsklare" mærkning og eksistensen af et adgangspunkt for flerbeboelsesbygninger i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU**. |
| 6. Rammemetoden skal angive det mest hensigtsmæssige format eller visuelle repræsentation af intelligensindikatorparameteren, der skal være enkel, gennemsigtig og let forståelig for forbrugere, ejere, investorer og markedsdeltagere på efterspørgselssiden. Den skal supplere energiattesten, for så vidt der er en etableret forbindelse til bygningens energimæssige ydeevne. |
| __________________ |
| * Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55). |
| ** Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EUT L 155 af 23.5.2014, s. 1)." |
BEGRUNDELSE
Unionens bygningsmasse forbruger en væsentlig del af Europas endelige energibehov, især af fossile brændstoffer. En bedre fungerende bygningsmasse har et betydeligt potentiale for forbedret energisikkerhed og reduceret import af energi til Europa, lavere energiregninger for europæiske energiforbrugere, sundere levevilkår samt øget vækst og beskæftigelse, især i SMV’er.
For at opfylde vores internationale forpligtelser i henhold til COP21-aftalen og for at nå Unionens egne mål for dekarbonisering og energieffektivitet på en omkostningseffektiv måde, skal ikke-ETS-sektorer – såsom bygninger og transport – leve op til deres potentiale. Et ambitiøst og fremtidssikkert direktiv om bygningers energimæssige ydeevne er derfor nødvendigt for at sikre en høj energieffektiv og dekarboniseret europæisk bygningsmasse.
Langsigtet planlægning og tiltag fra medlemsstaterne styrkes
Et nøgleelement til sikring af de nødvendige renoveringer af bygningsmassen er de nationale langsigtede renoveringsstrategier, der er omfattet af de nationale klima- og energiplaner i forvaltningsforordningen.
Ordføreren anbefaler at styrke kravene til indholdet af de nationale langsigtede renoveringsstrategier for at kunne levere de nødvendige renoveringer, især af den eksisterende bygningsmasse. Medlemsstaterne skal med behørig hensyntagen til nærhedsprincippet sikre omfattende og ambitiøse renoveringsstrategier, der skitserer specifikke tiltag for at målrette mod bygningsmassen med den dårligste ydeevne, imødegå skæve incitamentfordelinger, overveje relevante udløsningspunkter i en bygnings livscyklus, imødegå juridiske regnskabsmæssige grænser for offentlige investeringer og sikre forbrugerne adgang til oplysninger om finansielle instrumenter til rådighed for energiforbedringer.
Proportionelle krav til elektromobilitet
Kommissionens forslag tager sigte på at anvende revisionen af direktivet til at bidrage yderligere til dekarbonisering af transport ved at anvende infrastrukturen omkring bygninger for at lette udbredelsen af elektrisk mobilitetsinfrastruktur.
Ordføreren foreslår at fokusere direktivets krav på enten forberedt kabel- eller slangeføring for at sikre et rimeligt omkostningsniveau og kun at fokusere kravet om relaterede renoveringer, dvs. elektrisk infrastruktur eller parkeringspladser, for at sikre, at incitamenterne til renovering ikke undergraves. Desuden styrker ordføreren kravet til offentlige bygninger og offentlige parkeringspladser, der drives af private enheder, for at sikre, at offentlige myndigheder bidrager tilstrækkeligt.
Bedre regulering og gode incitamenter til renovering
Kommissionens oprindelige forslag indeholder flere foreslåede opdateringer af det eksisterende direktiv for at sikre mindre administrative byrder ved renovering og bedre betingelser for udførelse af energirenovering.
Ordføreren bygger videre på dette forslag for at sikre bedre regulering og passende incitamenter til at gennemføre energifornyelser. Forslagene omfatter styrkelse af elementerne i forslaget vedrørende brug af bygningsautomatisering for at præcisere dets værdi i sig selv og for at klarlægge dets anvendelse som et alternativ til tilsyn med henblik på forenkling. Ordføreren redegør også for de specifikke betingelser, omfang og formål for delegering af kompetencer til Kommissionen for at udvikle en intelligensindikator. Ordføreren foreslår desuden at præcisere dokumentationskravene til energibesparelser opnået ved renovering for at sikre proportionalitet ved at indføre alternative og tilstrækkeligt sikre dokumentationsmuligheder, så incitamenter til at gennemføre renoveringer ikke undergraves.
Korrekt billede af bygningers energimæssige ydeevne
Kommissionen foreslår, at beregningen af primærenergifaktoren diskonterer og giver ligebehandling af vedvarende energikilder produceret på stedet og eksternt. Primærenergifaktoren anvendes til beregning af bygningens energimæssige ydeevne.
Ordføreren hævder at opretholde henvisningen til ligebehandling af vedvarende energikilder på stedet og eksternt for at sikre omkostningseffektiv udbredelse af vedvarende energikilder, men lader henvisningen til obligatorisk diskontering udgå, da den medfører en risiko for at underminere det korrekte billede af bygningers faktiske energiforbrug og ydeevne. Dermed kan incitamenter til energieffektivitetsforbedringer undergraves. Alle andre spørgsmål om primærenergifaktoren er fortsat reguleret af direktivet om energieffektivitet og vedvarende energi.
BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA
Organization |
European Building Automation and Controls Association, EU.bac |
Velux |
Danish Energy Association |
Rockwool |
DG Energy |
Veolia |
Schöck |
DONG Energy |
Estonian Energy Ministry |
Buildings Performance Institute Europe, BPIE |
AFCO Worldwide |
European Heat Pump Association, EHPA |
KREAB |
EUFORES |
Confederation of Danish Industries, DI |
Active House Alliance |
European Alliance to Save Energy, EU-ASE |
EUROPEAN RENEWABLE ENERGIES FEDERATION asbl |
Schneider Electric |
EpiCenter |
EON |
Danish District Heating Association, DANVA |
Electric Underfloor Heating Alliance |
ENEL SPA |
Confederation of Danish Enterprises |
Novozymes |
Euroheat & Power |
UNION FRANCAISE DE L’ELECTRICITE |
Bosch |
AmCham EU |
The Danish Construction Association |
Danish Ministry for Climate and Energy |
Eco Council Denmark |
Smart Energy Demand Coalition EU |
WWF |
Danish Association of Construction Clients, DACC |
Local Government Denmark |
European Historic Houses Association |
International Union of Property Owners |
Director General of the European Property Federation |
Council of European Municipalities and Regions |
Orgalime |
CEZ group |
Eni |
European Environmental Bureau (EEB) |
Climate Action Network Europe |
European Energy Forum |
HydrogenEurope |
GD4S coalition |
Eurelectric |
SolarPowerEurope |
WindEurope |
FireSafeEurope |
VOEWG |
Swedish PermRep |
Green Building Council Denmark |
Confederation of Norwegian Enterprise |
REHVA |
ENGIE |
Statoil |
E.on |
Fleishman Hillard |
GRDF |
Saint Gobain |
PlasticsEurope |
European Construction Industry Federation |
Grace Public Affairs |
Smart Energy Demand Coalition |
European Forum for Manufacturing |
British Chamber of Commerce in Belgium |
Council of Gas Detection and Environmental Monitoring (CoGDEM) |
European Facility Management Coalition |
EuroCommerce |
EDSO for Smart Grids |
EnerginetDK |
EnergyCoalition |
Danfoss |
Grundfoss |
EnergiWatch |
Cembreau |
EDF |
Dalkia |
Enel |
BDEW - German Association of Energy and Water Industries |
EPEE |
European Builders Confederation (EBC) |
Eurima |
EuroAce - European Alliance of Companies for Energy Efficiency in Buildings |
FIEC - European Construction Industry Federation |
Tesla |
CoGen |
European Federation of Building and Woodworkers |
European Aluminium |
Fédération du Commerce et de la Distribution |
Knauf Insulation |
The European Chemical Industry Council, CEFIC |
CableEurope |
BASF |
ABB |
Norsk Hydro ASA |
CEMEX |
Association of North German Chambers of Commerce and Industry |
European Engineering Industries Association |
International Energy Agency |
European Copper Institute |
BDR Thermea |
EC Power A/S |
Platform for Eletro-Mobility |
European Solar Thermal Industry Federation (ESTIF) |
German Federation of Companies in the Gas and Water Industry (figawa) |
Glass for Europe |
Shell |
GreenEnergyOptions, GEO |
SustainSolutions |
European Mortgage Federation |
European Construction Industry Federation |
Siemens |
Vattenfall |
EUnited |
HSSE |
Dow |
Renault Group |
Transport & Environment |
Bellona |
Austrian Federal Economic Chamber (WKÖ) |
Vestas |
Housing Europe |
Danish Social Housing Federation |
Dutch Social Housing Federation |
French Social Housing Federation |
German Social Housing Federation |
European Union of House builders and Developers |
BEUC |
World Green Building Council (WorldGBC) |
Snam S.p.A. |
BDI/BDA The German Business Representation |
European Federation of Intelligent Energy Efficiency Services |
German Retail Federation |
Architects' Council of Europe - Conseil des Architectes d’Europe |
Swedish Petroleum and Biofuel Institute |
AFEP |
Cercle de l'Industrie |
ES-SO European Solar Shading Organization |
E3G - Third Generation Environmentalism |
European Economic and Social Committee |
European Heating Industry (EHI) |
Federal Chamber of German Architects |
European Federation of National Organisations Working with the Homeless |
NALCO Water |
Avisa Partners |
LightingEurope AISBL |
BMW Group |
Ecofys |
Danske Arkitektvirksomheder |
United Technologies Corporation UTC |
EU association for engineering building services and installers |
European Geothermal Energy Council |
AEBIOM |
EuroFuel |
Rud-Pedersen |
Client Earth |
PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG
Titel | Bygningers energimæssige ydeevne | |||
Referencer | COM(2016)0765 – C8-0499/2016 – 2016/0381(COD) | |||
Dato for høring af EP | 30.11.2016 |
|
|
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ITRE 12.12.2016 |
|
|
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet | ENVI 12.12.2016 |
|
|
|
Ordførere Dato for valg | Bendt Bendtsen 25.1.2017 |
|
|
|
Behandling i udvalg | 28.2.2017 | 29.5.2017 | 10.7.2017 |
|
Dato for vedtagelse | 11.10.2017 |
|
|
|
Resultat af den endelige afstemning | +: –: 0: | 51 1 11 | ||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer | Bendt Bendtsen, Xabier Benito Ziluaga, José Blanco López, David Borrelli, Jonathan Bullock, Cristian-Silviu Buşoi, Jerzy Buzek, Edward Czesak, Jakop Dalunde, Christian Ehler, Fredrick Federley, Ashley Fox, Adam Gierek, Theresa Griffin, András Gyürk, Rebecca Harms, Hans-Olaf Henkel, Eva Kaili, Kaja Kallas, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Jeppe Kofod, Jaromír Kohlíček, Peter Kouroumbashev, Zdzisław Krasnodębski, Miapetra Kumpula-Natri, Christelle Lechevalier, Janusz Lewandowski, Paloma López Bermejo, Edouard Martin, Angelika Mlinar, Nadine Morano, Dan Nica, Angelika Niebler, Aldo Patriciello, Morten Helveg Petersen, Miroslav Poche, Carolina Punset, Michel Reimon, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Neoklis Sylikiotis, Dario Tamburrano, Patrizia Toia, Evžen Tošenovský, Claude Turmes, Vladimir Urutchev, Kathleen Van Brempt, Henna Virkkunen, Martina Werner, Lieve Wierinck, Hermann Winkler, Anna Záborská, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho | |||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere | Mario Borghezio, Rosa D’Amato, Jude Kirton-Darling, Olle Ludvigsson, Florent Marcellesi, Luděk Niedermayer | |||
Dato for indgivelse | 23.10.2017 | |||
ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB
I KORRESPONDERENDE UDVALG
51 | + |
ALDE | Fredrick Federley, Kaja Kallas, Angelika Mlinar, Morten Helveg Petersen, Carolina Punset, Lieve Wierinck |
GUE/NHL | Jaromír Kohlíček, Paloma López Bermejo, Neoklis Sylikiotis, Xabier Benito Ziluaga |
PPE | Bendt Bendtsen, Jerzy Buzek, Cristian-Silviu Buşoi, Christian Ehler, András Gyürk, Krišjānis Kariņš, Seán Kelly, Janusz Lewandowski, Nadine Morano, Angelika Niebler, Luděk Niedermayer, Aldo Patriciello, Paul Rübig, Massimiliano Salini, Algirdas Saudargas, Sven Schulze, Vladimir Urutchev, Henna Virkkunen, Anna Záborská |
S&D | José Blanco López, Adam Gierek, Theresa Griffin, Eva Kaili, Jude Kirton-Darling, Jeppe Kofod, Peter Kouroumbashev, Miapetra Kumpula-Natri, Olle Ludvigsson, Edouard Martin, Dan Nica, Miroslav Poche, Patrizia Toia, Kathleen Van Brempt, Martina Werner, Flavio Zanonato, Carlos Zorrinho |
VERTS/ALE | Jakop Dalunde, Rebecca Harms, Florent Marcellesi, Michel Reimon, Claude Turmes |
1 | - |
EFDD | Jonathan Bullock |
11 | 0 |
ECR | Edward Czesak, Ashley Fox, Hans-Olaf Henkel, Zdzisław Krasnodębski, Evžen Tošenovský |
EFDD | David Borrelli, Rosa D'Amato, Dario Tamburrano |
ENF | Mario Borghezio, Christelle Lechevalier |
PPE | Hermann Winkler |
Tegnforklaring:
+ : for
- : imod
0 : hverken/eller