Mødedokument

 

A8-0319/2017

19.10.2017

***I

BETÆNKNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

( COM(2016)0128 – C8-0114-2016 – 2016/0070(COD) )

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordførere: Elisabeth Morin-Chartier, Agnes Jongerius

 

PR_COD_1amCom

 

 

Tegnforklaring

  *  Høringsprocedure

  ***  Godkendelsesprocedure

  ***I  Almindelig lovgivningsprocedure (førstebehandling)

  ***II  Almindelig lovgivningsprocedure (andenbehandling)

  ***III  Almindelig lovgivningsprocedure (tredjebehandling)

 

(Proceduren afhænger af, hvilket retsgrundlag der er valgt i udkastet til retsakt)

 

 

 

 

 

Ændringsforslag til et udkast til retsakt

Ændringsforslag fra Parlamentet opstillet i to kolonner

 

Tekst, der udgår, er markeret med fede typer og kursiv i venstre kolonne. Tekst, der udskiftes, er markeret med fede typer og kursiv i begge kolonner. Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv i højre kolonne.

 

Den første og den anden linje i informationsblokken til hvert ændringsforslag angiver den relevante passage i det pågældende udkast til retsakt. Hvis et ændringsforslag angår en eksisterende retsakt, som udkastet til retsakt har til formål at ændre, indeholder informationsblokken tillige en tredje og en fjerde linje, hvori det er anført, hvilken eksisterende retsakt og hvilken bestemmelse heri der er berørt.

 

Ændringsforslag fra Parlamentet i form af en konsolideret tekst

 

Ny tekst er markeret med fede typer og kursiv. Tekst, som er bortfaldet, markeres med symbolet ▌eller med overstregning. Ved udskiftninger markeres den nye tekst med fede typer og kursiv, og den udskiftede tekst slettes eller overstreges.

Som en undtagelse bliver rent tekniske justeringer, der er foretaget af de berørte tjenestegrene med henblik på udarbejdelsen af den endelige tekst, ikke markeret.

 

 

 

 

INDHOLD

Side

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING  5

BEGRUNDELSE  29

BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA  30

MINDRETALSUDTALELSE  32

MINDRETALSUDTALELSE  33

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET  34

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse  44

UDTALELSE fra Retsudvalget  68

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG  91

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I KORRESPONDERENDE UDVALG  92

 

 

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

( COM(2016)0128 – C8-0114-2016 – 2016/0070(COD) )

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet ( COM(2016)0128 ),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 53, stk. 1, og artikel 62 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0114/2016),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til de begrundede udtalelser, som inden for rammerne af protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er blevet forelagt af den bulgarske Nationalforsamling, det tjekkiske Senat og det tjekkiske Deputeretkammer, Folketinget, det estiske parlament, det kroatiske parlament, det lettiske parlament, det litauiske parlament, den ungarske Nationalforsamling, det polske Senat og den polske Sejm, det rumænske Senat og det rumænske Deputeretkammer og det slovakiske Nationalråd,

–  der henviser til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg af 14. december 2016[1],

–  der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 7. december 2016[2],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget ( A8-0319/2017 ),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

 

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Henvisning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, og artikel 62,

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, artikel 62 og artikel 153, stk. 1, litra a) og b), sammenholdt med artikel 153, stk. 2,

 

 

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæggende principper for Unionens indre marked, som er stadfæstede i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Gennemførelsen af disse principper er videreudviklet af Unionen med henblik på at sikre ensartede spilleregler for virksomheder og overholdelse af arbejdstagernes rettigheder.

(1)  Den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæggende principper for Unionens indre marked, som er stadfæstede i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og er afgørende for et velfungerende indre marked. Gennemførelsen og håndhævelsen af disse principper er videreudviklet af Unionen med henblik på at sikre ensartede spilleregler for virksomheder, bekæmpe omgåelse af reglerne, overholde arbejdstagernes rettigheder, forbedre arbejdsvilkårene og fremme den sociale samhørighed blandt medlemsstaterne.

 

Ændringsforslag     3

Forslag til direktiv

Betragtning 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  Den frie udveksling af tjenesteydelser omfatter virksomheders ret til at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat, hvortil de midlertidigt kan udstationere deres egne arbejdstagere for at levere de pågældende tjenesteydelser.

(2)  Den frie udveksling af tjenesteydelser omfatter virksomheders ret til at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat, hvortil de midlertidigt kan udstationere deres egne arbejdstagere for at levere de pågældende tjenesteydelser. I overensstemmelse med artikel 56 i TEUF er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i en anden medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse.

 

Ændringsforslag     4

Forslag til direktiv

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  I henhold til artikel 3 i TEU skal Unionen fremme social retfærdighed og beskyttelse. Artikel 9 i TEUF giver Unionen som opgave at fremme et højt beskæftigelsesniveau, sikre passende social beskyttelse og at bekæmpe social udstødelse.

(3)  I henhold til artikel 3 i TEU skal Unionen fremme social retfærdighed og beskyttelse. Artikel 9 i TEUF giver Unionen som opgave at fremme et højt beskæftigelsesniveau, sikre passende social beskyttelse og at bekæmpe social udstødelse samt fremme et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  For at sikre behørig håndhævelse af dette direktiv er der behov for at styrke koordineringen mellem arbejdstilsyn i medlemsstaterne såvel som det europæiske samarbejde vedrørende bekæmpelsen af svig i forbindelse med udstationering af arbejdstagere og at kontrollere, at der regelmæssigt udbetales sociale bidrag for udstationerede arbejdstagere til forvaltningsmyndigheden i oprindelsesmedlemsstaten.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Knap tyve år efter udstationeringsdirektivets vedtagelse er det nødvendigt at vurdere, om det stadig rammer den rette balance mellem behovet for at fremme den frie udveksling af tjenesteydelser og behovet for at beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder.

(4)  Knap tyve år efter udstationeringsdirektivets vedtagelse og på baggrund af dokumenterede tilfælde af svig er det nødvendigt at revidere dette direktiv, vurdere, om det stadig rammer den rette balance mellem behovet for at fremme den frie udveksling af tjenesteydelser, og sikre et fair erhvervsklima og lige vilkår for arbejdstagere og virksomheder, der opererer på det indre marked, og behovet for at beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder. Der er et presserende behov for at præcisere reglerne, sikre, at de anvendes ensartet, og skabe en reel opadgående social konvergens. Sideløbende med revisionen af direktiv 96/71/EF bør det også være en prioritet at gennemføre og håndhæve Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU1a.

 

___________________

 

1a. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).

 

Ændringsforslag     7

Forslag til direktiv

Betragtning 4 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(4a)  Der mangler fortsat tilstrækkelige og nøjagtige oplysninger vedrørende udstationerede arbejdstagere, navnlig med hensyn til oplysninger om antallet af udstationerede arbejdstagere i bestemte beskæftigelsessektorer og bestemte medlemsstater. Det er vigtigt, at Kommissionen begynder at indsamle og overvåge sådanne oplysninger og gennemfører en konsekvensanalyse på området udstationerede arbejdstagere.

 

Ændringsforslag     8

Forslag til direktiv

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Princippet om ligebehandling og forbuddet mod enhver diskrimination på baggrund af nationalitet har været fastlagt i EU-retten siden de grundlæggende traktater. Princippet om ligeløn er blevet gennemført gennem afledt ret ikke kun mellem mænd og kvinder, men også mellem ansatte med tidsbegrænsede kontrakter og sammenlignelige fastansatte, mellem deltids- og fuldtidsansatte eller mellem vikaransatte og sammenlignelige ansatte i brugervirksomheden.

(5)  Princippet om ligebehandling og forbuddet mod enhver diskrimination på baggrund af nationalitet har været fastlagt i EU-retten siden de grundlæggende traktater, herunder for virksomheder, der leverer grænseoverskridende tjenester. Princippet om ligeløn er blevet gennemført gennem afledt ret ikke kun mellem mænd og kvinder, men også mellem ansatte med tidsbegrænsede kontrakter og sammenlignelige fastansatte, mellem deltids- og fuldtidsansatte eller mellem vikaransatte og sammenlignelige ansatte i brugervirksomheden. Dette omfatter et forbud mod alle foranstaltninger, der kan indebære en direkte eller indirekte forskelsbehandling mellem borgere. Under anvendelsen af disse principper bør den relevante retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol tages i betragtning.

 

Ændringsforslag     9Forslag til direktiv

Betragtning 6

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(6)  Rom I-forordningen tillader generelt arbejdsgivere og arbejdstagere at vælge, hvilken lov der finder anvendelse på ansættelseskontrakten. Arbejdstageren må dog ikke unddrages den beskyttelse, der følger af de ufravigelige regler i det land, hvori eller subsidiært hvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde. Hvis der ikke er foretaget et valg, er aftalen undergivet loven i det land, hvori eller subsidiært hvorfra arbejdstageren ved opfyldelsen af aftalen sædvanligvis udfører sit arbejde.

(6)  Rom I-forordningen tillader generelt arbejdsgivere og arbejdstagere at vælge, hvilken lov der finder anvendelse på ansættelseskontrakten. Arbejdstageren må dog ikke unddrages den beskyttelse, der følger af de ufravigelige regler i det land, hvori eller subsidiært hvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde. Hvis der ikke er foretaget et valg, er aftalen undergivet loven i det land, hvori eller subsidiært hvorfra arbejdstageren ved opfyldelsen af aftalen sædvanligvis udfører sit arbejde. Desuden fastlægger Rom I-forordningen, at det land, hvor arbejdet sædvanligvis udføres, ikke anses for at have ændret sig, hvis arbejdstageren midlertidigt er beskæftiget i et andet land. Dette direktiv skaber retssikkerhed ved anvendelsen af Rom I-forordningen på en specifik situation uden på nogen måde at ændre Rom I-forordningen. Arbejdstageren vil navnlig være omfattet af beskyttelsen og fordelene i henhold til Rom I-forordningen.

 

 

 

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Efter Rom I-forordningen anses det land, hvor arbejdet sædvanligvis udføres, ikke for at have ændret sig, hvis arbejdstageren midlertidigt er beskæftiget i et andet land.

udgår

 

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  I lyset af den lange varighed af visse udstationeringer er det nødvendigt at fastsætte en bestemmelse for udstationeringer på over 24 måneder, i henhold til hvilken værtslandet anses for at være det land, hvor arbejdet udføres. I overensstemmelse med princippet i Rom I-forordningen anvendes værtslandets arbejdsret derfor på sådanne udstationerede arbejdstageres ansættelseskontrakt, hvis parterne ikke har foretaget andet lovvalg. Hvis der er foretaget et andet valg, kan dette dog ikke medføre, at arbejdstageren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af bestemmelser, der ikke kan fraviges ved aftale i henhold til værtslandets lovgivning. Dette bør finde anvendelse fra udstationeringens start, hvis den forventes at overstige 24 måneder, og fra den første dag efter de 24 måneder, når den faktisk overstiger denne varighed. Denne regel påvirker ikke den ret, virksomheder, der udstationerer arbejdstagere til en anden medlemsstats område, har til at påberåbe sig den frie udveksling af tjenesteydelser i tilfælde, hvor udstationeringen overstiger 24 måneder. Formålet er blot at skabe retssikkerhed ved anvendelsen af Rom I-forordningen på en specifik situation uden på nogen måde at ændre forordningen. Arbejdstageren vil navnlig være omfattet af beskyttelsen og fordelene i henhold til Rom I-forordningen.

(8)  I lyset af den lange varighed af visse udstationeringer er det nødvendigt at fastslå, at udstationering er af midlertidig karakter. Derfor bør alle gældende arbejds- og ansættelsesvilkår i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er udstationeret, være gældende efter 24 måneder, med undtagelse af vilkårene for indgåelse og ophævelse af ansættelseskontrakter. Denne regel påvirker ikke den ret, virksomheder, der udstationerer arbejdstagere til en anden medlemsstats område, har til at påberåbe sig den frie udveksling af tjenesteydelser i tilfælde, hvor udstationeringen overstiger 24 måneder. For udstationeringer, der kræver en længere varighed, bør det være muligt for virksomheder at opnå forlængelse på grundlag af en begrundet anmodning til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er udstationeret.

 

Ændringsforslag     12

Forslag til direktiv

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Det følger af fast retspraksis, at begrænsninger af den frie udveksling af tjenesteydelser kun kan accepteres, hvis de er begrundet i tvingende almene hensyn, og de skal være forholdsmæssige og nødvendige.

(9)  Det følger af fast retspraksis, at begrænsninger af den frie udveksling af tjenesteydelser kun kan accepteres, hvis de er begrundet i tvingende almene hensyn, og de skal være nødvendige og forholdsmæssige.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Da arbejdet i sektoren for den internationale vejtransport er kendetegnet ved høj mobilitet, rejser gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstageres særlige juridiske spørgsmål og vanskeligheder (især når forbindelsen med den pågældende medlemsstat er utilstrækkelig). Det ville være mest hensigtsmæssigt tage disse udfordringer op gennem sektorspecifik lovgivning sammen med andre EU-initiativer, der skal få det indre marked for vejtransport til at fungere bedre.

(10)  Da arbejdet i sektoren for den internationale vejtransport er kendetegnet ved høj mobilitet, rejser gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstagere i denne sektor særlige juridiske spørgsmål og vanskeligheder, der tages op i Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren [COD(2017)0121], der har til formål at tilvejebringe sektorspecifik lovgivning.

 

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  På et konkurrencepræget marked konkurrerer tjenesteydere ikke kun på arbejdskraftsomkostninger, men også på faktorer såsom produktivitet og effektivitet eller kvalitet og innovation af deres varer og tjenesteydelser.

(11)  På et virkeligt integreret og konkurrencepræget indre marked konkurrerer tjenesteydere på grundlag af faktorer som produktivitet, effektivitet, arbejdsstyrkens uddannelses- og kvalifikationsniveau samt kvalitet og innovation af deres varer og tjenesteydelser.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Det henhører under medlemsstaternes kompetence at fastsætte bestemmelser om aflønning i overensstemmelse med deres lovgivning og praksis. Imidlertid skal nationale bestemmelser om aflønning af udstationerede arbejdstagere være begrundet i behovet for at beskytte udstationerede arbejdstagere, og de må ikke uforholdsmæssigt begrænse den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.

(12)  Det henhører under medlemsstaternes enekompetence at fastsætte bestemmelser om aflønning i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Lønfastsættelse er et anliggende for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter alene. Især bør man være omhyggelig med ikke at underminere nationale lønfastsættelsessystemer og de involverede parters frihed.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Aflønningens bestanddele i henhold til national lovgivning eller kollektive aftaler, der finder generel anvendelse, bør være klare og gennemsigtige for alle tjenesteydere. Det er derfor berettiget at pålægge medlemsstaterne at offentliggøre aflønningens bestanddele på det samlede websted omhandlet i håndhævelsesdirektivets artikel 5.

(13)  Aflønningens bestanddele, den metode, der anvendes til at beregne aflønningen, og i givet fald kriterierne for klassificering i de forskellige lønkategorier bør være klare og gennemsigtige for alle tjenesteydere og udstationerede arbejdstagere. Ved beregning af aflønningen bør alle obligatoriske elementer, som følger af lovgivningen eller af alment gældende kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, tages i betragtning under forudsætning af, at disse elementer ligeledes finder anvendelse på lokalt plan. Det er derfor berettiget at pålægge medlemsstaterne at offentliggøre aflønningens bestanddele som defineret i den gældende lovgivning og kollektive aftaler på det samlede websted omhandlet i håndhævelsesdirektivets artikel 5, eftersom gennemsigtighed og adgang til oplysninger er afgørende elementer for retssikkerhed og retshåndhævelse. Oplysningerne på det samlede officielle nationale websted bør stilles til rådighed i overensstemmelse med national lovgivning og praksis og bør respektere arbejdsmarkedsparternes uafhængighed. Hver enkelt medlemsstat bør sikre, at dens websted fungerer korrekt og ajourføres regelmæssigt.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 13 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a)  Direktiv 2014/67/EU indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at reglerne om udstationering af arbejdstagere håndhæves og overholdes af alle tjenesteydere. Artikel 4 i direktiv 2014/67/EU indeholder en liste over elementer, der bør vurderes med henblik på at identificere ægte udstationeringssituationer og forebygge misbrug og omgåelse af reglerne.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 13 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13b)  Arbejdsgiverne bør, inden udstationeringen indledes, træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at fremlægge væsentlige oplysninger om arbejds- og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med Rådets direktiv 91/533/EØF1a i forbindelse med udstationeringen.

 

_________________

 

1aRådets direktiv 91/533/EØF om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet (EFT L 288 af 18.10.1991, s. 32).

 

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 13 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13c)  Dette direktiv opstiller en afbalanceret ramme med hensyn til den fri udveksling af tjenesteydelser og beskyttelse af udstationerede arbejdstagere, som er ikke-diskriminerende, gennemsigtig og forholdsmæssig, samtidig med at det respekterer de nationale arbejdsmarkedsrelationers forskellighed. Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelse af arbejds- og ansættelsesvilkår, der er mere favorable for udstationerede arbejdstagere.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 13 d (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13d)  Dette direktiv bør på ingen måde påvirke udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes i medlemsstaterne og på EU-plan, herunder retten eller friheden til at strejke eller til at tage andre skridt, der er omfattet af specifikke ordninger for arbejdsmarkedsrelationer i medlemsstaterne, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Det bør heller ikke berøre retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler eller retten til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret og/eller praksis.

 

Ændringsforslag     21

Forslag til direktiv

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Love og administrative bestemmelser eller kollektive aftaler, der finder anvendelse i medlemsstaterne, kan sikre, at underentreprise ikke giver virksomheder mulighed for at undgå regler, der sikrer visse arbejds- og ansættelsesvilkår vedrørende aflønning. Hvis der på nationalt plan findes sådanne bestemmelser om aflønning, kan medlemsstaten anvende dem på ikkediskriminerende vis på virksomheder, der udstationerer arbejdstagere til dens område, forudsat at de ikke uforholdsmæssigt begrænser den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.

(14)  Love og national praksis, herunder administrative bestemmelser eller kollektive aftaler, der finder anvendelse i medlemsstaterne, kan sikre, at underentreprise ikke giver virksomheder mulighed for at undgå regler, der sikrer visse arbejds- og ansættelsesvilkår vedrørende aflønning. Hvis der på nationalt plan findes sådanne bestemmelser om aflønning, kan medlemsstaten anvende dem på ikkediskriminerende vis på virksomheder, der udstationerer arbejdstagere til dens område.

 

Ændringsforslag     22

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14a)  Med henblik på at bekæmpe misbrug i forbindelse med underleverancer og for at beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder bør medlemsstaterne sikre, at udstationerede arbejdstagere modtager alle de ydelser, som de har krav på i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

 

Ændringsforslag     23

Forslag til direktiv

Betragtning 14 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14b)  Medlemsstaterne bør håndhæve eksisterende regler om underentreprise strengt og konsekvent.

 

Ændringsforslag     24

Forslag til direktiv

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF om vikararbejde indeholder princippet om, at de grundlæggende arbejds- og ansættelsesvilkår for vikaransatte mindst bør være de samme som dem, der ville gælde for sådanne arbejdstagere, hvis de var ansat af virksomheden til at udføre det samme arbejde. Dette princip bør også gælde for vikaransatte, der er udstationeret til en anden medlemsstat.

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF om vikararbejde indeholder princippet om, at de grundlæggende arbejds- og ansættelsesvilkår for vikaransatte mindst bør være de samme som dem, der ville gælde for sådanne arbejdstagere, hvis de var ansat af virksomheden til at udføre det samme arbejde. Dette princip bør også gælde for vikaransatte, der er udstationeret til en anden medlemsstat. Medlemsstaterne bør sikre ligebehandling mellem udstationerede vikaransatte og indenlandske vikaransatte.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 1 – stk. 3 – litra c

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

(Vedrører ikke den danske tekst)   

"c)  sin egenskab af vikarbureau eller i sin egenskab af

virksomhed, der stiller en arbejdstager til rådighed,

udstationerer en arbejdstager i en brugervirksomhed,

der er etableret eller har et forretningssted i en

medlemsstat, dersom der inden udstationeringsperioden

er indgået en ansættelseskontrakt mellem vikarbureauet

eller den virksomhed, som stiller en arbejdstager

til rådighed, og arbejdstageren .

  

 

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 a (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 1 – stk. 4 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

-1a)    I artikel 1 tilføjes følgende stykke:

 

"4a.  Dette direktiv berører på ingen måde udøvelsen af de grundlæggende rettigheder, der anerkendes i medlemsstaterne og på EU-plan, herunder retten eller friheden til at strejke eller til at tage andre skridt, der er omfattet af specifikke ordninger for arbejdsmarkedsrelationer i medlemsstaterne, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Det berører heller ikke retten til at forhandle, indgå og håndhæve kollektive aftaler eller retten til at tage kollektive skridt i overensstemmelse med national ret og/eller praksis.

 

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1

Direktiv 96/71/EF

Artikel 2 a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

"Artikel 2a

"Artikel 2a

Udstationering på over 24 måneder

Udstationering på over 24 måneder

1.  Når udstationeringens forventede eller faktiske varighed overstiger 24 måneder, skal den medlemsstat, til hvis område en arbejdstager er udstationeret, anses for at være det land, hvori arbejdstagerens arbejde sædvanligvis udføres.

1.  Udstationering af arbejdstagere skal være midlertidig. Når udstationeringens forventede eller faktiske varighed overstiger 24 måneder, påser medlemsstaterne, at de i artikel 1, stk. 1, omhandlede virksomheder sikrer de arbejdstagere, som er udstationeret til deres område, ud over de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, og uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, alle de arbejds- og ansættelsesvilkår, der gælder i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen leveres, forudsat at disse vilkår er mere fordelagtige for arbejdstageren end dem, der er fastsat i den lovgivning, som finder anvendelse på ansættelsesforholdet, med undtagelse af vilkår vedrørende indgåelse og ophævelse af ansættelseskontrakten.

2.  Med henblik på stk. 1 skal der i tilfælde af udskiftning af udstationerede arbejdstagere, der udfører den samme opgave på det samme sted, tages hensyn til den samlede varighed af de pågældende arbejdstageres udstationeringsperioder, for så vidt angår arbejdstagere, hvis udstationeringsperiode reelt er på mindst seks måneder."

2.  Med henblik på stk. 1 skal der i tilfælde af udskiftning af udstationerede arbejdstagere, der udfører den samme opgave på det samme sted, tages hensyn til den samlede varighed af de pågældende arbejdstageres udstationeringsperioder.

 

2a.  Den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen leveres, kan på grundlag af den begrundede anmodning fra en tjenesteyder forlænge perioden, inden hvilken de arbejds- og ansættelsesvilkår, som finder anvendelse i denne medlemsstat, sikres som omhandlet i stk. 1, med den begrundelse, at de tjenesteydelser, som virksomheden leverer, skal forblive midlertidige i længere tid.

 

Medlemsstaten skal behandle sådanne anmodninger på en forholdsmæssig, ikkediskriminerende og rettidig måde og begrunde sin afgørelse. Hvis medlemsstaten imødekommer en sådan anmodning, redegør virksomheden for situationen hver tolvte måned, indtil de pågældende tjenesteydelser ikke længere leveres.

 

Den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten skal træffe afgørelse om sådanne anmodninger i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/67/EU, i overensstemmelse med forordning 883/2004/EF og på en begrundet, forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde."

 

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1.  Medlemsstaterne påser, at de i artikel 1, stk. 1, omhandlede virksomheder, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, på nedennævnte områder sikrer de arbejdstagere, der er udstationeret på deres område, de arbejds- og ansættelsesvilkår, som i den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres, er fastsat:

1.  Medlemsstaterne påser, at de i artikel 1, stk. 1, omhandlede virksomheder, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, på nedennævnte områder sikrer de arbejdstagere, der er udstationeret på deres område, lige arbejds- og ansættelsesvilkår, som i den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres, er fastsat:

–  ved lov eller administrative bestemmelser, og/eller

–  ved lov eller administrative bestemmelser, og/eller

–  ved kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse, jf. stk. 8:

–  ved kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, jf. stk. 8 og 8a:

a)  maksimal arbejdstid og minimal hviletid

a)  maksimal arbejdstid og minimal hviletid, herunder specifikke foranstaltninger vedrørende natarbejde, arbejde, der udføres i weekender og på helligdage og skifteholdsarbejde

b)  mindste antal betalte feriedage pr. år

b)  mindste antal betalte feriedage pr. år

c)  aflønning, herunder overtidsbetaling; dette gælder ikke for erhvervstilknyttede tillægspensionsordninger

c)  aflønning, herunder overtidsbetaling; dette gælder ikke for erhvervstilknyttede tillægspensionsordninger

d)  betingelserne for at stille arbejdstagere til rådighed, især via vikarbureauer

d)  betingelserne for at stille arbejdstagere til rådighed, især via vikarbureauer

e)  sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen

e)  sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen

f)  beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår for gravide kvinder og kvinder, der lige har født, samt for børn og unge

f)  beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til arbejds- og ansættelsesvilkår for gravide kvinder og kvinder, der lige har født, samt for børn og unge

g)  ligebehandling af mænd og kvinder samt andre bestemmelser vedrørende ikke-forskelsbehandling.

g)  ligebehandling af mænd og kvinder samt andre bestemmelser vedrørende ikke-forskelsbehandling

 

ga)  arbejdstageres indkvarteringsforhold

 

gb)  tillægssatser til dækning af udgifter til rejse, kost og logi til arbejdstagere, der ikke er på deres sædvanlige arbejdssted.

I dette direktiv forstås ved aflønning alle de bestanddele af aflønning, der er obligatoriske ved national lov eller administrative bestemmelser, kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse, og/eller, hvis der ikke findes en ordning til konstatering af, at kollektive aftaler eller voldgiftskendelser finder generel anvendelse, andre kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, jf. stk. 8, andet led, i den medlemsstat, til hvis område arbejdstageren er udstationeret.

I forbindelse med dette direktiv defineres begrebet aflønning i overensstemmelse med lovgivningen og/eller praksis i den medlemsstat, til hvis område arbejdstageren er udstationeret.

Medlemsstaterne skal på det samlede officielle nationale websted omhandlet i artikel 5 i direktiv 2014/67/EU offentliggøre aflønningens bestanddele i overensstemmelse med litra c).

Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis, uden unødig forsinkelse og på en gennemsigtig måde på det samlede officielle nationale websted og på andre passende måder som omhandlet i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2014/67/EU offentliggøre aflønningens bestanddele i overensstemmelse med litra c) i dette stykke. Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne på det samlede officielle nationale websted er nøjagtige og ajourførte. Kommissionen offentliggør på sit websted de samlede officielle nationale websteders adresser.

 

En virksomhed er ikke ansvarlig for manglende anvendelse eller ukorrekt anvendelse af sådanne elementer, såfremt oplysningerne ikke er på det samlede nationale officielle websted eller er angivet på ukorrekt vis forud for udstationeringen.

 

Med henblik på at undgå dobbeltbetaling må intet i denne artikel give mulighed for, at en bestanddel af aflønningen, tillæg eller udgifter vedrørende arbejde uden for det sædvanlige arbejdssted udbetales mere end én gang til den udstationerede arbejdstager. Arbejdstageren er omfattet af de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er gunstigere for ham eller hende.

 

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a.  Hvis virksomheder, der er etableret på en medlemsstats område, er forpligtet ved lov, administrativ bestemmelse eller kollektiv aftale til i forbindelse med deres kontraktmæssige forpligtelser kun at indgå underentreprisekontrakter med virksomheder, der sikrer visse arbejds- og ansættelsesvilkår vedrørende aflønning, kan medlemsstaten bestemme på en ikkediskriminerende og forholdsmæssig måde, at sådanne virksomheder skal være underlagt den samme forpligtelse i forbindelse med underentreprisekontrakter med virksomheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, der udstationerer arbejdstagere til dens område.

1a.  Hvis virksomheder, der er etableret på en medlemsstats område, er forpligtet ved lov, administrativ bestemmelse eller kollektiv aftale til i forbindelse med deres kontraktmæssige forpligtelser kun at indgå underentreprisekontrakter med virksomheder, der sikrer visse vilkår vedrørende aflønning, kan medlemsstaten på en ikkediskriminerende og forholdsmæssig måde pålægge virksomheder, der udstationerer arbejdstagere til dens område, de samme forpligtelser. Sådanne krav finder kun anvendelse på de ansatte hos underleverandøren, der er udstationeret i denne medlemsstat.

 

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b a (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba)  Følgende stykke indsættes:

 

"1aa.  Hvis der er tale om underentreprise, underretter kontrahenten en tjenesteyder fra en anden medlemsstat skriftligt om de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår vedrørende aflønning forud for tjenesteydelseskontraktens begyndelse."

 

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b b (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1a b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

bb)  Følgende stykke indsættes:

 

"1ab.  Medlemsstaterne underetter Kommissionen om enhver foranstaltning, der er omhandlet i denne artikel. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater om disse foranstaltninger."

 

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c a (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 7 – afsnit 2

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

ca)  Stk. 7, andet afsnit, affattes således:

"Ydelser, der specifikt vedrører udstationeringen, betragtes som en del af mindstelønnen, hvis de ikke udbetales som godtgørelse af udgifter, der reelt er afholdt i forbindelse med udstationeringen, såsom udgifter til rejse, kost og logi. "

Ydelser, der specifikt vedrører udstationeringen, betragtes som en del af aflønningen, hvis de ikke udbetales som godtgørelse af udgifter, der reelt er afholdt i forbindelse med udstationeringen, såsom udgifter til rejse, kost og logi. I dette tilfælde dækkes de af arbejdsgiveren og må ikke trækkes fra aflønningen."

 

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c b (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 8 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

cb)  Følgende stykke indsættes:

 

"8a.  Medlemsstaterne kan ligeledes, hvis de beslutter sig herfor, i overensstemmelse med national lovgivning og praksis og på et ikkediskriminerende grundlag tage udgangspunkt i kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der i henhold til den medlemsstat, hvori arbejdet udføres, er repræsentative i det pågældende geografiske område, det pågældende erhverv eller den pågældende industri, og tilbyder de mest favorable arbejds- og ansættelsesvilkår for arbejdstageren.

 

Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om alle sådanne kollektive aftaler eller voldgiftskendelser er tilgængelige på det samlede officielle nationale websted. Sådanne kollektive aftaler skal kun gælde for udstationerede arbejdstagere, hvis de offentliggøres på det samlede officielle nationale websted.

 

En virksomhed er ikke ansvarlig for manglende anvendelse eller ukorrekt anvendelse af sådanne kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, såfremt oplysningerne ikke er på det samlede nationale officielle websted eller er angivet på ukorrekt vis forud for udstationeringens begyndelse."

 

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

d)  Stk. 9 udgår.

d)   Stk. 9 affattes således:

 

"Ud over de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, kan medlemsstaterne bestemme, at de i artikel 1, stk. 1, omhandlede virksomheder skal sikre arbejdstagere efter artikel 1, stk. 3, litra c), de samme vilkår som dem, der gælder for vikaransatte i den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres.

 

Vikarbureauer eller arbejdsformidlingskontorer, der er etableret i én medlemsstat, kan udstationere en arbejdstager i en brugervirksomhed, der er etableret eller har et forretningssted i en anden medlemsstat, forudsat at brugervirksomheden er etableret i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er udstationeret. Hvis dette ikke er tilfældet, skal den udstationerede arbejdstagers værtsmedlemsstat anses for at være det land, hvori arbejdstagerens arbejde sædvanligvis udføres, uden at dette berører eventuelle arbejds- og ansættelsesvilkår, der er gunstigere for den udstationerede arbejdstager."

 

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d a (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 10

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

da)  Stk. 10 affattes således:

10.  Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne under iagttagelse af traktaten uden forskel pålægger nationale virksomheder og andre staters virksomheder:

10.  Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne under iagttagelse af traktaten og i overensstemmelse med national lovgivning og praksis pålægger nationale virksomheder og andre staters virksomheder, der har et forretningssted på deres område, arbejds- og ansættelsesvilkår på andre områder end dem, der er nævnt i stk. 1, første afsnit, for så vidt der er tale om grundlæggende retsprincipper (ordre public).

-   arbejds- og ansættelsesvilkår på andre områder end dem, der er nævnt i stk. 1, første afsnit, for så vidt der er tale om grundlæggende retsprincipper (ordre public)

 

-   arbejds- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, jf. stk. 8, vedrørende andre aktiviteter end dem, der er omhandlet i bilaget.

 

 

I dette direktiv forstås ved grundlæggende retsprincipper ikkediskriminerende foranstaltninger, der tjener offentlighedens interesser, herunder foranstaltninger inden for beskyttelse af arbejdstagere, ligebehandling, fair konkurrence og et velfungerende arbejdsmarked. Sådanne foranstaltninger må ikke tjene økonomiske formål.

 

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra e

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

e)   Stk. 10, andet led, udgår.

udgår

 

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 4 – stk. 2 – afsnit 1

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

2a)  Artikel 4, stk. 2, første afsnit, affattes således:

"Medlemsstaterne sørger for samarbejde mellem de offentlige myndigheder, som i henhold til den nationale lovgivning har kompetence til at overvåge de i artikel 3 omhandlede arbejds- og ansættelsesvilkår. Dette samarbejde består bl.a. i, at de pågældende offentlige myndigheder besvarer begrundede forespørgsler fra hinanden om oplysninger vedrørende grænseoverskridende tilrådighedsstillelse af arbejdstagere, herunder angående åbenlyst misbrug eller grænseoverskridende aktiviteter, der anses for ulovlige.

"Medlemsstaterne sørger for samarbejde mellem de offentlige myndigheder, som i henhold til den nationale lovgivning har kompetence til at overvåge de i artikel 3 omhandlede arbejds- og ansættelsesvilkår. Dette samarbejde består bl.a. i, at de pågældende offentlige myndigheder besvarer begrundede forespørgsler fra hinanden om oplysninger vedrørende grænseoverskridende tilrådighedsstillelse af arbejdstagere og bekæmpelse af åbenlyst misbrug eller aktiviteter, der anses for ulovlige, som f.eks. grænseoverskridende sager om sort arbejde og proformaselvstændighed. Et sådant samarbejde skal understøttes af den europæiske platform til bekæmpelse af sort arbejde.

 

Hvis forbindelseskontoret eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvorfra arbejdstageren er udstationeret, ikke har de oplysninger, som den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten har anmodet om, skal det anmode andre myndigheder eller organer om disse oplysninger. I tilfælde af vedvarende forsinkelser i leveringen af oplysninger til værtsmedlemsstaten underrettes Kommissionen, som træffer de nødvendige foranstaltninger."

 

 

 

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 b (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 5 – stk. 1

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

2b)  Artikel 5 affattes således:

Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af dette direktiv.

"Værtsmedlemsstaterne og etableringsmedlemsstaterne er ansvarlige for overvågning, kontrol og håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv og træffer passende foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse af dette direktiv. De fastsatte sanktioner skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

De sørger især for, at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter råder over egnede procedurer med henblik på gennemførelse af forpligtelserne i dette direktiv.

De sørger især for, at arbejdstagerne og/eller arbejdstagerrepræsentanterne råder over egnede procedurer med henblik på gennemførelse af forpligtelserne i dette direktiv.

 

Medlemsstaterne sikrer, at vilkårene i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen leveres, gælder i tilfælde af ikke-reel udstationering, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på ansættelsesforholdet.

 

 

 

BEGRUNDELSE

Udstationering er en særlig form for midlertidig arbejdskraftmobilitet baseret på den fri udveksling af tjenesteydelser på tværs af grænserne i det indre marked. I udstationeringsdirektivet fra 1996 defineres en række obligatoriske regler vedrørende arbejds- og ansættelsesvilkår, der skal gælde for udstationerede arbejdstagere. Selv om udstationerede arbejdstagere er ansat af en udsendende virksomhed og dermed underlagt lovgivningen i den "udsendende" medlemsstat, er de berettiget til en række gældende grundlæggende rettigheder i værtsmedlemsstaten. Formålet er at sikre, at disse rettigheder og arbejdsvilkår er beskyttet i hele EU.

Ifølge Kommissionen var der i 2014 over 1,9 millioner udstationeringer i EU, hvilket er en stigning på 10,3 % i forhold til 2013 og på 44,4 % i forhold til 2010. Bygge- og anlægssektoren tegner sig for 43,7 % af alle udstationeringerne, selv om der også er et væsentligt antal udstationeringer inden for fremstillingsvirksomhed, uddannelse og sundhedstjenester.

Den økonomiske og arbejdsmarkedsmæssige situation i Den Europæiske Union har ændret sig væsentligt siden 1996. Det indre marked er i løbet af de sidste to årtier vokset, og lønforskellene er blevet større.

Selv om udstationering er en integrerende del af det indre marked, kan dette have utilsigtede konsekvenser for visse sektorer og regioner. Ifølge Kommissionen kan udstationerede arbejdstagere tjene op til 50 % mindre end lokale arbejdstagere i visse sektorer eller medlemsstater, hvilket forvrider de lige vilkår mellem virksomheder og arbejdstagere.

På denne baggrund og på baggrund af EU-Domstolens talrige afgørelser om fortolkningen af de gældende bestemmelser har Kommissionen foreslået en revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere, der supplerer håndhævelsesdirektivet, som blev vedtaget i 2014.

Håndhævelsesdirektivet har hovedsagelig fokuseret på at styrke den praktiske anvendelse og håndhævelse af bestemmelserne i direktivet fra 1996 ved at behandle problemer vedrørende svig og omgåelse og forbedre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Hidtil er det desværre ikke alle medlemsstater, der har gennemført direktivet.

Håndhævelsesdirektivet berører imidlertid ikke de mere grundlæggende spørgsmål i rammen fra 1996, når det gælder den grundlæggende kerne af arbejds- og ansættelsesvilkår, som udstationerede arbejdstagere kan drage nytte af.

Ordførernes udkast til betænkning forsøger at bygge videre på Kommissionens forslag og levere et effektivt retligt instrument for at sikre lige vilkår i den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser kombineret med en solid social beskyttelse af udstationerede arbejdstagere.

 

BILAG: LISTE OVER ENHEDER OG PERSONER, SOM ORDFØREREN HAR MODTAGET INPUT FRA

 

Ordførerne vil gerne meddele, at de blev kontaktet i forbindelse med forberedelsen af deres betænkning af blandt andre følgende repræsentanter for interessenter og lobbyister.

 

 

Enhed og/eller person

Det svenske ministerium for beskæftigelse og integration

Det franske beskæftigelsesministerium

Det maltetiske ministerium for social dialog, forbrugerspørgsmål og borgerlige frihedsrettigheder

Secrétariat Général des Affaires Européennes de la République française

Sveriges Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union

Nederlandenes Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union

Frankrigs Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union

Maltas Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union

Polens Faste Repræsentation ved Den Europæiske Union

Regionsudvalget

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Comité Économique, Social et Environnemental de la République française

EFS – Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation

BusinessEurope

Europæisk sammenslutning af private arbejdsformidlinger | Eurociett/World Employment Confederation

EFBWW – Den Europæiske Sammenslutning af Arbejdstagere i Træ- og Byggesektoren

FIEC – Den Europæiske Entreprenørorganisation

Arbejdskraftsmobilitetsinitiativet

Konsentio Public Affairs på vegne af "Fair Transport Europe Campaign"

ETF – Det Europæiske Transportarbejderforbund

CEEMET – europæisk arbejdsgiverorganisation for metal- og ingeniørindustrierne og de teknologibaserede industrier

EBC – Det europæiske forbund for bygningsentreprenører

REIF - Représentation européenne des institutions de la sécurité sociale française

DGB – det tyske fagforeningsforbund

Chambre des salariés du Luxembourg

OGBL – Confédération Syndicale Indépendante du Luxembourg

LCGB – Confédération Luxembourgeoise des Syndicats Chrétiens

FinUnions – finske fagforeningers repræsentation ved Den Europæiske Union

LO's FTF's og AC's fælles kontor i Bruxelles

De svenske fagforeningers kontor i Bruxelles

Norges fagforeningers kontor

FFB – Fédération Française du Batiment

VNO NCW – Verbond van Nederlandse Ondernemingen - Nederlands Christelijk Werkgeversverbond

FNV – Federatie Nederlandse Vakbeweging

Chambre de Commerce et d'Industrie d’Île de France

ÖGB – det østrigske fagforbund

CGPME – fællesforbund for franske SMV'er

Koninklijke Vereniging MKB-Nederland

BDA – Forbund for tyske arbejdsgiverforeninger

UPA – Union Professionnelle Artisanale

TBN – Transport Belangen Nederland

MEDEF – Mouvement des entreprises de France

Fédération Nationale des Transports Routiers France

Fédération Nationale des Travaux Publics France

ZDH – Zentralverband Des Deutschen Handwerks

APCMA – Assemblée Permanente des Chambres des Métiers et de l'Artisanat en France

 

MINDRETALSUDTALELSE

jf. forretningsordenens artikel 52a, stk. 4.

af Martina Dlabajova

 

 

Som en af skyggeordførerne stemte jeg imod betænkningen i udvalget, da jeg mener, at balancen mellem den fri udveksling af tjenesteydelser og beskyttelsen af arbejdstagere ikke blev opnået. Undladelserne af at stemme og stemmerne imod viser også, at betænkningen ikke i fuld udstrækning afspejlede bekymringerne hos forskellige nationale delegationer i Europa-Parlamentet.

Jeg glæder mig over aftalen om sektorspecifikke løsninger vedrørende transportsektoren og kompromiset vedrørende varigheden af udstationeringen (24 måneder med mulighed for forlængelse).

I lyset af den manglende klarhed med hensyn til begrebet "aflønning" bifalder jeg den beskyttelsesklausul, der indføres for virksomheder, og som fritager dem fra at skulle udbetale bestanddele af aflønningen, hvis de ikke er angivet på det samlede nationale websted, eller hvis de er angivet forkert.

Jeg bemærker med bekymring, at henvisningerne til den fri udveksling af tjenesteydelser udgår i hele teksten, og at man forsøger at begrænse kontraktfriheder under Rom I-traktaten.

Desuden mener jeg, at forpligtelsen til at anvende alle kollektive aftaler i forbindelse med udenlandske virksomheder ikke er realistisk i praksis og kan skabe uberettigede hindringer for den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.

Jeg er fuldstændig uenig i udvidelsen af retsgrundlaget til ligeledes at omfatte sociale kapitler, hvilket skaber retlig usikkerhed i forbindelse med anvendelsen af direktivet.

MINDRETALSUDTALELSE

 

jf. forretningsordenens artikel 52a, stk. 4,

af ENF-Gruppen

 

A/ der henviser til, at dette udkast til betænkning indfører visse positive ændringer, bl.a. ligebehandling af udstationerede vikansatte og nationale vikaransatte og medlemsstaternes frihed til på nationalt plan at beslutte, om de ønsker at forlænge udstationeringen eller ej;

 

B/ der henviser til, at revisionen af dette direktiv kommer for tidligt, endda inden evalueringen af gennemførelsesdirektivet fra 2014, og følgelig ikke indeholder konkrete oplysninger om den aktuelle situation;

 

C/ der henviser til, at ændringen af terminologien fra "mindsteløn" til "aflønning" i betragtning af de store forskelle, der findes mellem medlemsstaternes systemer, ikke er tilstrækkelig til at hindre gentagen misbrug, navnlig med hensyn til betaling af timelønssats;

 

D/ der henviser til, at løftet om at udvide ansvaret til ligeledes at omfatte ordregiveren i tilfælde af en underleverandørs lovstridige udstationering ikke er blevet holdt;

 

E/ der henviser til, at den mest favorable lovgivning skal gælde fra udstationeringens første dag;

 

1. ENF-Gruppen tager afstand fra det arbejde, der er blevet udført i forbindelse med denne betænkning. Vi anerkender, at der er gjort en vis indsats for at stramme lovgivningen, men vi mener, at denne tekst ikke går langt nok, og vi kan ikke støtte den.

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Thomas Händel

Formand

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

BRUXELLES

Om:  Udtalelse om retsgrundlaget for forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser ( COM(2016)0128 – C8-0114/2016 – 2016/0070(COD) )

Kære formand.

Med skrivelse af 24. marts 2017 anmodede De Retsudvalget om en udtalelse om relevansen af retsgrundlaget for Kommissionens ovennævnte forslag, jf. forretningsordenens artikel 39, stk. 2.

Udvalget behandlede ovennævnte spørgsmål på mødet den 12. juni 2017.

Udstationering af arbejdstagere er reguleret i direktiv 96/71/EF, som blev vedtaget med artikel 57 i EF-traktaten og artikel 66 i EF-traktaten som hjemmel. Disse artikler svarer til artikel 53, stk. 1, i TEUF og artikel 62 i TEUF, hvilket er de artikler, som Kommissionen har brugt som hjemmel til sit forslag om ændring af direktivet.

Udkastet til betænkning af ordførerne i EMPL-udvalget har til hensigt at indsætte artikel 151 i TEUF og artikel 153, stk. 1, litra a) og b), i TEUF som endnu et retsgrundlag, og der er blevet fremsat ændringsforslag, der har til hensigt at tilføje artikel 46, 56 eller 153 i TEUF som helhed eller erstatte artikel 53, stk. 1, med artikel 54 og 56 i TEUF.

På mødet den 12. juni 2017 vedtog Retsudvalget (for: 13, imod: 11, hverken/eller: 1[3]) at henstille, at man bør bevare det retsgrundlag, som Kommissionen foreslår, nemlig artikel 53 i TEUF og artikel 62 i TEUF, da de er det relevante retsgrundlag for det foreslåede ændringsdirektiv. Artikel 153, stk. 2, i TEUF bør overvejes som endnu et retsgrundlag, navnlig hvis den vægt, der lægges på beskyttelse af de udstationerede arbejdstageres rettigheder, yderligere styrkes af Parlamentet. Hvis artikel 153 i TEUF bliver tilføjet som retsgrundlag, vil det i den foreliggende sag være hensigtsmæssigt at henvise til artikel 153, stk. 1, litra a) og b), i TEUF sammenholdt med artikel 153, stk. 2, i TEUF.

1. Baggrund

 

Udstationering af arbejdstagere er reguleret i direktiv 96/71/EF, som blev vedtaget med artikel 57 i EF-traktaten og artikel 66 i EF-traktaten som hjemmel. Disse artikler svarer til artikel 53, stk. 1, i TEUF og artikel 62 i TEUF, hvilket er de artikler, som Kommissionen har brugt som hjemmel til sit forslag om ændring af direktivet.

Direktiv 96/71/EF fastsætter EU's rammebestemmelser for at fremme og lette den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser ved midlertidig udstationering af arbejdstagere i en anden medlemsstat. Håndhævelsesdirektivet 2014/67/EU er for nylig blevet vedtaget med henblik på at styrke de disponible instrumenter til at bekæmpe og sanktionere omgåelse, svig og misbrug i forbindelse med udstationering af arbejdstagere.

I henhold til de nuværende regler skal udstationerende virksomheder overholde et sæt af grundlæggende rettigheder i værtslandet, herunder mindsteløn. Denne bestemmelse forårsager store lønforskelle mellem udstationerede og lokale arbejdstagere i værtslande, og de skønnes at variere fra 10 % til 50 % afhængigt af lande og sektorer og fordrejer dermed konkurrencevilkårene mellem virksomhederne, da udstationerende virksomheder opnår en fordel i arbejdskraftomkostninger i forhold til lokale virksomheder i værtslande.

Ifølge begrundelsen til forslaget til direktiv 96/71 var formålet med direktivet, at ”opnå en balance mellem målene om at fremme og lette den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, beskytte udstationerede arbejdstagere og sikre lige vilkår for nationale og udenlandske konkurrenter”, en balance der hidtil ikke er opnået. For at genskabe balancen i direktivet vil forslaget indføre bestemmelser om princippet om "lige løn for lige arbejde” og ikke længere kun kræve betaling af mindsteløn og udvide henvisningen til kollektive aftaler, der finder generel anvendelse, til alle sektorer.

Forslaget fastsætter, værtslandets arbejdsret skal finde anvendelse på længerevarende udstationeringer på over 24 måneder ved hjælp af en formodning om, at dette vil være det sted, hvor arbejdet sædvanligvis udføres. Valget af 24 måneder er berettiget, da dette er i overensstemmelse med reglerne for koordinering af sociale sikringsordninger. Forslaget søger også at fastsætte ensartet aflønning for udstationerede arbejdstagere i underkontrahentkæder og arbejdstagere hos hovedkontrahenten ved at anvende sidstnævntes arbejdsvilkår, herunder fra aftaler på virksomhedsniveau, hvis de findes, og obligatorisk anvendelse af ensartede arbejds- og ansættelsesvilkår for udstationerede vikaransatte og for lokale vikaransatte.

 

2. Relevante artikler traktaten

 

Kommissionens forslag er hjemlet i artikel 53 og 62 i TEUF, der har følgende ordlyd:

Artikel 53

(tidl. artikel 47 i EF-traktaten)

1. For at lette adgangen til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed udsteder Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser samt om samordning af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed.

Artikel 62

(tidl. artikel 55 i EF-traktaten)

Bestemmelserne i artiklerne 51-54 finder anvendelse på det i dette kapitel omhandlede sagsområde.

Kommissionens forslag er hjemlet i artikel 151 og 153, stk. 1, i TEUF, der har følgende ordlyd:

Artikel 151

(tidl. artikel 136 i EF-traktaten)

Unionen og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, som bl.a. er fastlagt i den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18. oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder, har som mål at fremme beskæftigelsen, en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af disse vilkår på et stadigt stigende niveau, en passende social beskyttelse, dialogen på arbejdsmarkedet, en udvikling af de menneskelige ressourcer, der skal muliggøre et varigt højt beskæftigelsesniveau, og bekæmpelse af social udstødelse.

Med henblik herpå iværksætter Unionen og medlemsstaterne foranstaltninger, der tager hensyn til forskellene i national praksis, særlig på overenskomstområdet, samt til nødvendigheden af at opretholde EU-økonomiens konkurrenceevne.

Artikel 153

(tidl. artikel 137 i EF-traktaten)

1. Med henblik på at virkeliggøre de i artikel 151 fastlagte mål støtter og supplerer Unionen medlemsstaternes indsats på følgende områder:

a) forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

b) arbejdsvilkår,

c) arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse

d) beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt

e) information og høring af arbejdstagere f) repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herunder bestemmelse, jf. dog stk. 5

g) beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på Unionens område

h) integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, jf. dog artikel 166

i) lige muligheder for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet og ligebehandling i arbejdet

j) bekæmpelse af social udstødelse

k) modernisering af de sociale beskyttelsessystemer, jf. dog litra c).

2. Med henblik herpå kan Europa-Parlamentet og Rådet:

a) vedtage foranstaltninger til fremme af samarbejdet mellem medlemsstaterne genne initiativer, der tager sigte på at opnå større viden, udvikle udvekslingen af oplysninger og god praksis, fremme nytænkning og vurdere erfaringerne, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser

b) på de i stk. 1, litra a)-i), nævnte områder ved udstedelse af direktiver vedtage minimumsforskrifter, der skal gennemføres gradvis under hensyn til de vilkår og tekniske bestemmelser, der gælder i hver af medlemsstaterne. I disse direktiver skal det undgås at pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

Europa-Parlamentet og Rådet træffer afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

På de områder, der er nævnt i stk. 1, litra c), d), f) og g), træffer Rådet afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure med enstemmighed og efter høring af Europa-Parlamentet og de nævnte udvalg.

Rådet kan med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet beslutte at lade den almindelige lovgivningsprocedure finde anvendelse på stk. 1, litra d), f) og g).

3. En medlemsstat kan overlade det til arbejdsmarkedets parter, efter en fælles anmodning fra disse, at gennemføre direktiver, der er udstedt i henhold til stk. 2 eller, når det er relevant, at gennemføre en rådsafgørelse, der er vedtaget i henhold til artikel 155.

I så tilfælde sikrer den sig, at arbejdsmarkedets parter senest på den dato, hvor et direktiv eller en afgørelse skal være gennemført eller iværksat, har indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, idet den skal træffe de nødvendige foranstaltninger for på et hvilket som helst tidspunkt at være i stand til at sikre de resultater, der er foreskrevet i det pågældende direktiv eller den pågældende afgørelse.

De ændringsforslag, der er stillet i det korresponderende udvalg søger at fastsætte artiklen 46, 54 og 56 i TEUF som yderligere eller alternative retsgrundlag, og disse artikler har følgende ordlyd:

Artikel 46

(tidl. artikel 40 i EF-traktaten)

Europa-Parlamentet og Rådet vedtager efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg ved udstedelse af direktiver eller forordninger de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed, således som denne er bestemt i artikel 45, især ved at:

a) sikre et snævert samarbejde mellem de nationale arbejdskraftmyndigheder

b) afskaffe sådanne administrative fremgangsmåder og sådan administrativ praksis samt de for adgangen til ledige stillinger fastsatte frister, som hidrører enten fra indenlandsk lovgivning eller fra tidligere indgåede aftaler mellem medlemsstaterne, og hvis bibeholdelse ville hindre arbejdskraftens frie bevægelighed

c) afskaffe alle frister og andre begrænsninger, som er fastsat enten i indenlandsk lovgivning eller i aftaler, der tidligere er indgået mellem medlemsstaterne, og som byder arbejdstagere fra de øvrige medlemsstater andre vilkår for det frie beskæftigelsesvalg end dem, der gælder for indenlandske arbejdstagere

d) iværksætte ordninger, der kan formidle og skabe ligevægt mellem udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet på en måde, som udelukker alvorlig fare for levestandarden og beskæftigelsen i de forskellige egne og industrier.

 

Artikel 54

(tidl. artikel 48 i EF-traktaten)

Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Unionen, ligestilles, for så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, med personer, der er statsborgere i medlemsstaterne.

Ved selskaber forstås privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje.

 

Artikel 56

(tidl. artikel 49 i EF-traktaten)

Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i en anden medlemsstat end modtageren af den pågældende ydelse.

Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure udstrække anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel til tjenesteydere, der er statsborgere i et tredjeland og bosat inden for Unionen.

 

3. Retspraksis vedrørende retsgrundlaget

 

Det fremgår af Domstolens faste retspraksis at: ”Valget af hjemmel for en EU-retsakt skal foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, hvilket omfatter bl.a. retsaktens formål og indhold”[4]. Vælges en forkert hjemmel, vil den pågældende retsakt derfor kunne annulleres[5].

Hvad angår flere retsgrundlag gælder, at hvis en gennemgang af en foranstaltning viser, at den har et dobbelt formål, eller at den består af to led, og det ene af disse kan bestemmes som det primære eller fremherskende, mens det andet kun er sekundært, skal retsakten have en enkelt hjemmel, nemlig den, der kræves af det primære eller fremherskende formål eller led[6]. Hvis der med en foranstaltning samtidig forfølges flere formål, der på uadskillelig måde er indbyrdes forbundne, uden at et af disse formål er sekundært og indirekte i forhold til et andet, skal en sådan foranstaltning imidlertid være baseret på de forskellige relevante traktatbestemmelser[7].

Anvendelse af en dobbelthjemmel er imidlertid udelukket, når de procedurer, der er fastlagt i de respektive hjemmelsbestemmelser, er uforenelige, eller når anvendelsen af flere hjemmeler samtidigt kan føre til en tilsidesættelse af Parlamentets rettigheder. [8]

 

4. Forslagets formål og indhold

 

Direktiv 96/71/EF indeholder ikke en artikel, hvoraf direktivets formål og indhold udtrykkelig fremgår, og Kommissionens forslag indeholder heller ikke nogen ændringer i den henseende. Der er dog fire betragtninger i forslaget, der kan anvendes som rettesnor: De har følgende ordlyd:

(1)  Den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæggende principper for Unionens indre marked, som er stadfæstede i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Gennemførelsen af disse principper er videreudviklet af Unionen med henblik på at sikre ensartede spilleregler for virksomheder og overholdelse af arbejdstagernes rettigheder.

(2)  Den frie udveksling af tjenesteydelser omfatter virksomheders ret til at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat, hvortil de midlertidigt kan udstationere deres egne arbejdstagere for at levere de pågældende tjenesteydelser.

(3)  I henhold til artikel 3 i TEU skal Unionen fremme social retfærdighed og beskyttelse. Artikel 9 i TEUF giver Unionen som opgave at fremme et højt beskæftigelsesniveau, sikre passende social beskyttelse og at bekæmpe social udstødelse.

(4)  Knap tyve år efter udstationeringsdirektivets vedtagelse er det nødvendigt at vurdere, om det stadig rammer den rette balance mellem behovet for at fremme den frie udveksling af tjenesteydelser og behovet for at beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder.

Hvor de to første betragtninger understreger den frie udveksling af tjenesteydelser, tilføjer den tredje og fjerde betragtning aspektet social retfærdighed og behovet for at ”vurdere” om direktivet ”stadig rammer den rette balance mellem behovet for at fremme den frie udveksling af tjenesteydelser og behovet for at beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder”.

En analyse af forslagets indhold viser, at formålet med forslaget i hvert fald reelt indeholder en genskabelse af balancen mellem fremme af retten til fri udveksling af tjenesteydelser og beskyttelse af arbejdstageres rettigheder.

Som beskrevet ovenfor har forslaget til formål at indføre ensartede regler om aflønning for længerevarende udstationeringer samt at udvide henvisningen til kollektive aftaler, der finder generel anvendelse, til alle sektorer

Ensartede regler om aflønning vil medvirke til at øge udstationerede arbejdstageres løn, mindske lønforskelle mellem dem og lokale arbejdstagere og skabe lige konkurrencevilkår for virksomhederne i værtslande.

Derudover kan ensartede regler for behandlingen af længerevarende udstationeringer på over 24 måneder og for underkontrahentkæder også mindske arbejdskraftomkostningers betydning som konkurrencefaktor ved at gøre virksomheder i medlemsstater med lavere lønniveauer mindre konkurrencedygtige, især i arbejdskraftintensive sektorer.

Især den nye artikel 2a til direktiv 96/71/EF, der – som anført i forslaget – ”fastsætter, hvilken arbejdsret der skal anvendes på udstationerede arbejdstagere, når udstationeringens forventede eller faktiske varighed overstiger 24 måneder”. Endvidere understreges det i forslaget, at ”Domstolen konsekvent har fastslået, at sondringen mellem etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser på midlertidig basis skal afgøres i hvert enkelt tilfælde, idet der tages hensyn til ikke blot varigheden, men også hyppigheden, den periodiske karakter og kontinuiteten af leveringen af tjenesteydelser”.

Da formålet med forslaget også er at ”forebygge omgåelse af bestemmelsen i stk. 1 præciseres det i stk. 2, at i tilfælde af udskiftning af en udstationeret arbejdstager vedrørende den samme opgave skal beregningen af udstationeringens varighed tage højde for den samlede varighed af de pågældende arbejdstageres udstationering. Bestemmelsen i stk. 1 vil finde anvendelse, når den samlede varighed overstiger 24 måneder, men for at overholde proportionalitetsprincippet finder den kun anvendelse på arbejdstagere, der er udstationeret i mindst 6 måneder.”

Forslaget indfører også en række ændringer til direktivets artikel 3, litra a), hvori der pålægger en forpligtelse til at ”offentliggøre oplysninger om aflønningens bestanddele”, og der tilføjes et nyt litra b) med en ny bestemmelse, der ”giver medlemsstaterne mulighed for at pålægge virksomheder kun at indgå underentreprisekontrakter med virksomheder, der indrømmer arbejdstagere visse lønvilkår, der gælder for kontrahenten, herunder vilkår hidrørende fra kollektive aftaler, der ikke finder generel anvendelse”.

Der tilføjes et nyt stykke vedrørende artikel 1, stk. 3, litra c), der ”præciserer, at de betingelser, der skal anvendes for grænseoverskridende bureauer, der stiller arbejdstagere til rådighed, skal være de samme, som i henhold til artikel 5 i direktiv 2008/104/EF, anvendes på nationale bureauer, der stiller arbejdstagere til rådighed”. I modsætning til direktivets artikel 3, stk. 9, er dette nu en retlig forpligtelse, som medlemsstaterne pålægges.”

 

5. Fastlæggelse af det korrekte retsgrundlag

 

Som nævnt ovenfor skal valget af hjemmel for en EU-retsakt foretages på grundlag af objektive forhold, som gør det muligt at foretage en domstolskontrol, herunder især retsaktens formål og indhold. Desuden er anvendelse af en dobbelthjemmel udelukket, når de procedurer, der er fastlagt i de respektive hjemmelsbestemmelser, er uforenelige, eller når anvendelsen af flere hjemmeler samtidigt kan føre til en tilsidesættelse af Parlamentets rettigheder.

Først og fremmest skal det undersøges, om den foreslåede traktatbestemmelse kan komme i betragtning som retsgrundlag. Det følger af princippet om kompetencedeling, der er forankret i artikel5 i TEU, at Unionen kun handler, når traktaterne giver den kompetence til at gøre det. Endvidere skal artikel 289 i TEUF forstås som et krav om, at proceduren for vedtagelse af en retsakt, der dækker et bestemt område, er udtrykkeligt nævnt i en traktatbestemmelse. En bestemmelse i traktaterne, der ikke henviser til en procedure for vedtagelse af en retsakt, kan ikke udgøre et retsgrundlag. Endvidere skal den traktatbestemmelse, der anvendes som hjemmel, naturligvis også give mulighed for at vedtage en retsakt, hvis formål og indhold svarer til den kompetence, der tillægges i den bestemmelse, der anvendes som hjemmel for retsakten.

De bestemmelser, som Kommissionen foreslår, opfylder klart ikke kun de generelle krav til retsgrundlag, men er også passende i forhold til forslagets formål og indhold, for så vidt som dette fortsat –som det er tilfældet med direktiv 96/71/EF – er at fremme af den frie udveksling af tjenesteydelser ved hjælp af udstationering af arbejdstagere.

I dette tilfælde er anvendelsen af et dobbelt retsgrundlag et rent teknisk spørgsmål, eftersom kapitel 3 om tjenesteydelser i afsnit IV i TEUF ikke indeholder et passende retsgrundlag for den slags foranstaltninger, som direktiv 96/71/EF regulerer, og som forslaget tager sigte på at regulere. Artikel 62 i TEUF udvider dog anvendelsen af artiklerne 51-54 i TEUF til kapitlet om tjenesteydelser, hvilket således gør det muligt at anvende bestemmelserne i artikel 53 i TEUF sammenholdt med artikel 62 i TEUF som retsgrundlag.

Da anmodningen fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender om en udtalelse om retsgrundlaget ikke kun nævnte ændringsforslagene herom i udkastet til betænkning men også ændringsforslagene fremsat i det korresponderende udvalg, vil sidstnævnte også blive behandlet. To af de bestemmelser, der foreslås som retsgrundlag, nemlig artikel 54 og 151 i TEUF, kan ikke anvendes som retsgrundlag, da de ikke indeholder nogen henvisning til en lovgivningsprocedure, hvorfor de ikke kræver yderligere overvejelser.

Artikel 46 og 56 i TEUF henviser til den almindelige lovgivningsprocedure. En undersøgelse af hvilke foranstaltninger, de pågældende artikler giver Unionen mulighed for at vedtage, viser, at de ikke svarer til formålet med og indholdet af forslaget. Artikel 46 TEUF opstiller en række tiltag, der har til formål at fremme den frie bevægelighed for arbejdstagere ved at fremme et velfungerende fælles arbejdsmarked, hvoraf ingen af dem svarer til det gældende direktivs formål og indhold eller forslagets formål og indhold. Artikel 56 i TEUF giver mulighed for at udstrække retten til fri udveksling af tjenesteydelser til også at omfatte tredjelandsstatsborgere, der er etableret inden for Unionen, hvilket klart ikke er omfattet af forslaget. Hvis en af disse artikler skal anvendes som retsgrundlag, skal man have en helt anden retsakt for øje.

Det spørgsmål, der står tilbage, er, om artikel 153 TEUF kan tilføjes, hvilket i det væsentligste vil være endnu et retsgrundlag. Stk. 2 i denne artikel udgør retsgrundlag for vedtagelse af direktiver, der fastsætter minimumsforskrifter inden for de socialpolitiske områder, der er opregnet i artiklens stk. 1. Artikel 153, stk. 1, litra a) og b), der er blevet foreslået som retsgrundlag, henviser til henholdsvis ”forbedring af især arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed” og ”arbejdsvilkårene”. Direktiver, der forfølger målene, der er defineret i litra a) og b), vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Under hensyntagen til forslagets formål, som det kommer til udtryk i de indledende betragtninger og i de foreslåede ændringer til artiklerne i direktiv 97/71/EF, kan det konkluderes, at der er en øget vægt på beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder i forslaget i forhold til det gældende direktiv, som – hvis det vedtages – vil ændre balancen ”mellem behovet for at fremme den frie udveksling af tjenesteydelser og behovet for at beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder”, som der henvises til i betragtning 4 i forslaget til beskyttelse af udstationerede arbejdstageres rettigheder.

Henvisningen i betragtning 4 til forslaget til det nødvendige i at vurdere, om udstationeringsdirektivet ”stadig rammer den rette balance mellem behovet for at fremme den frie udveksling af tjenesteydelser og behovet for at beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder”, synes også at signalere, at sidstnævnte aspekt har været en af årsagerne til Kommissionens beslutning om at foreslå ændringerne af direktivet, selv om sikring af ”ensartede spilleregler for virksomheder”, der er nævnt i betragtning 1, sandsynligvis også har været relevant i denne henseende.

Selv om fremme af den frie udveksling af tjenesteydelser gennem udstationering af arbejdstagere fortsat er et mål for forslaget, hvilket berettiger det retsgrundlag, som Kommissionen har foreslået, kan der argumenteres for, at forslagets øgede fokus på beskyttelsen af udstationerede arbejdstageres rettigheder berettiger til at betragte dette som et særskilt og lige så vigtige mål, der er afspejlet i forslagets indhold, i hvilket tilfælde et dobbelt retsgrundlag kunne være hensigtsmæssig.

Evalueringen af det hensigtsmæssige i at tilføje artikel 153 i TEUF som de facto endnu et retsgrundlag vil også skulle tage den holdning, som Parlamentet har vedtaget, i betragtning Udkastet til betænkning af ordførerne i det korresponderende udvalg giver tydeligvis en indikation i denne henseende, og det forsøger formentlig at ændre balancen yderligere mod beskyttelsen af udstationerede arbejdstageres rettigheder. Der er ikke desto mindre næsten 500 ændringsforslag til udkastet til betænkning, idet to udvalg afgiver udtalelser til betænkningen, hvorfor en endelig udtalelse også skal tage hensyn til den vedtagne betænkning.

Hvad angår artikel 153 i TEUF som hjemmel, bemærkes det, at der ikke kan henvises alene til stk. 1 i denne artikel, da henvisningen til en lovgivningsprocedure er i artiklens stk. 2. Hvis artikel 153 anvendes, bør henvisningen være til artiklens stk. 2[9]. Det skal også bemærkes, at der i stk. 2 henvises til to forskellige procedurer, den almindelige lovgivningsprocedure og en særlig lovgivningsprocedure, afhængigt af, hvilke mål, der er angivet i punkterne i artiklens stk. 1, en retsakt forfølger. Det ville derfor ikke være hensigtsmæssigt at henvise til artikel 153 i TEUF som helhed, og hvis de forfulgte målsætninger er dem, der er udtrykt i artiklens stk. 1, litra a) og b), skal det være klart, at disse bestemmelser skal læses i sammenhæng med artiklens stk. 2.

 

6. Konklusion

 

Det retsgrundlag, som Kommissionen foreslår, nemlig artikel 53 i TEUF og artikel 62 i TEUF, er det relevante retsgrundlag for det foreslåede ændringsdirektiv. Artikel 153, stk. 2, i TEUF bør overvejes som endnu et retsgrundlag, navnlig hvis den vægt, der lægges på beskyttelse af de udstationerede arbejdstageres rettigheder, yderligere styrkes af Parlamentet. Hvis artikel 153 i TEUF bliver tilføjet som retsgrundlag, vil det i den foreliggende sag være hensigtsmæssigt at henvise til artikel 153, stk. 1, litra a) og b), i TEUF sammenholdt med artikel 153, stk. 2, i TEUF.

 

Med venlig hilsen

Pavel Svoboda

15.5.2017

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

( COM(2016)0128 – C8-0114/2016 – 2016/0070(COD) )

Ordfører for udtalelse: Vicky Ford

 

 

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag:

 

Ændringsforslag    1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæggende principper for Unionens indre marked, som er stadfæstede i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Gennemførelsen af disse principper er videreudviklet af Unionen med henblik på at sikre ensartede spilleregler for virksomheder og overholdelse af arbejdstagernes rettigheder.

(1)  Den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæggende principper for Unionens indre marked, som er stadfæstede i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Gennemførelsen af disse principper er videreudviklet af Unionen med henblik på at sikre ensartede spilleregler for virksomheder, bekæmpe illoyal konkurrence og sikre overholdelse af arbejdstagernes rettigheder. Forskelle i løn og adgang til kapital bør ikke i sig selv betragtes som illoyal konkurrence.

 

Ændringsforslag    2

Forslag til direktiv

Betragtning 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(2)  Den frie udveksling af tjenesteydelser omfatter virksomheders ret til at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat, hvortil de midlertidigt kan udstationere deres egne arbejdstagere for at levere de pågældende tjenesteydelser.

(2)  Den frie udveksling af tjenesteydelser omfatter virksomheders ret til at levere tjenesteydelser i en anden medlemsstat, hvortil de midlertidigt kan udstationere deres egne arbejdstagere for at levere de pågældende tjenesteydelser. Den midlertidige karakter af leveringen af tjenesteydelser fastsættes fra sag til sag på grundlag af ydelsens varighed, hyppighed, periodiske karakter og dens kontinuitet. Artikel 56 i TEUF foreskriver, at restriktioner for den frie udveksling af tjenesteydelser er forbudt.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(3)  I henhold til artikel 3 i TEU skal Unionen fremme social retfærdighed og beskyttelse. Artikel 9 i TEUF giver Unionen som opgave at fremme et højt beskæftigelsesniveau, sikre passende social beskyttelse og at bekæmpe social udstødelse.

(3)  I henhold til artikel 3 i TEU skal Unionen fremme social retfærdighed og beskyttelse. Artikel 9 i TEUF giver Unionen som opgave at fremme et højt beskæftigelsesniveau, sikre passende social beskyttelse og at bekæmpe social udstødelse gennem et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  Bekæmpelse af social dumping, svig, misbrug og omgåelse af reglerne i forbindelse med udstationering af arbejdstagere er en prioritet. Styrkelse af EU-reglerne om udstationering af arbejdstagere er derfor en absolut nødvendighed.

 

Ændringsforslag    5

Forslag til direktiv

Betragtning 4

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)  Knap tyve år efter udstationeringsdirektivets vedtagelse er det nødvendigt at vurdere, om det stadig rammer den rette balance mellem behovet for at fremme den frie udveksling af tjenesteydelser og behovet for at beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder.

(4)  Knap tyve år efter udstationeringsdirektivets vedtagelse og på baggrund af de talrige tilfælde af svig samt uegnet national lovgivning rammer det ikke den rette balance mellem behovet for at fremme den frie udveksling af tjenesteydelser og behovet for at beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder.

 

Ændringsforslag    6

Forslag til direktiv

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Princippet om ligebehandling og forbuddet mod enhver diskrimination på baggrund af nationalitet har været fastlagt i EU-retten siden de grundlæggende traktater. Princippet om ligeløn er blevet gennemført gennem afledt ret ikke kun mellem mænd og kvinder, men også mellem ansatte med tidsbegrænsede kontrakter og sammenlignelige fastansatte, mellem deltids- og fuldtidsansatte eller mellem vikaransatte og sammenlignelige ansatte i brugervirksomheden.

(5)  Princippet om ligebehandling og forbuddet mod enhver diskrimination på baggrund af nationalitet har været fastlagt i EU-retten siden de grundlæggende traktater. Princippet om ligeløn er blevet gennemført gennem afledt ret ikke kun mellem mænd og kvinder, men også mellem ansatte med tidsbegrænsede kontrakter og sammenlignelige fastansatte, mellem deltids- og fuldtidsansatte eller mellem vikaransatte og sammenlignelige ansatte i brugervirksomheden. Under anvendelsen af disse principper skal den relevante retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol (Domstolen) tages i betragtning og respekteres.

Begrundelse

Se bl.a. sag C-341/05 Laval, præmis 60, sag C-490/04, præmis 19, forenede sager C-49/98, C-50/98, C-52/98 til C-54/98 og C-68/98 til C-71/98.

 

Ændringsforslag    7

Forslag til direktiv

Betragtning 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(5a)  Artikel 3 og 8 i Rom I-forordningen præciserer, at en individuel ansættelseskontrakt er underlagt den lov, som de berørte parter har valgt. Et sådant lovvalg må dog ikke berøve arbejdstageren den beskyttelse, der følger af de ufravigelige regler i det land, hvis lov ville have fundet anvendelse, såfremt parterne ikke havde aftalt lovvalg.

 

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 6 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(6a)  Arbejdsgiveres og arbejdstageres frihed til at vælge, hvilken lov der skal anvendes, bør være en af hjørnestenene i både den frie bevægelighed for arbejdstagere og den frie udveksling af tjenesteydelser.

 

Ændringsforslag    9

Forslag til direktiv

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Efter Rom I-forordningen anses det land, hvor arbejdet sædvanligvis udføres, ikke for at have ændret sig, hvis arbejdstageren midlertidigt er beskæftiget i et andet land.

(7)  Desuden anses det land, hvor arbejdet sædvanligvis udføres, efter Rom I-forordningen ikke for at have ændret sig, hvis arbejdstageren midlertidigt er beskæftiget i et andet land.

 

Ændringsforslag    10

Forslag til direktiv

Betragtning 7 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7a)  Det fastslås i Domstolens praksis, at udstationerede arbejdstagere ikke på noget tidspunkt kommer ind på arbejdsmarkedet i den anden medlemsstat, hvis de vender tilbage til deres hjemland efter udførelsen af arbejdet.

 

Ændringsforslag    11

Forslag til direktiv

Betragtning 7 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7b)  Domstolen har udtalt, at den midlertidige karakter af leveringen af tjenesteydelser skal bedømmes på grundlag af ydelsens varighed, hyppighed, periodiske karakter og dens kontinuitet. En tjenesteyder i den forstand, udtrykket er anvendt i traktaten, kan i værtsmedlemsstaten indrette de faciliteter, som er nødvendige for at kunne udføre sin ydelse.

(Sag C-55/94, Reinhard Gebhard v Consiglio dell'Ordine degli Avvocati e Procuratori di Milano, Sml. 1995, s. I-04165, præmis 39, sag C-396/1 Sähköalojen ammattiliitto ry c/Elektrobudowa Spółka Akcyjna, sml. 2015 sag C-396/1).

 

Ændringsforslag    12

Forslag til direktiv

Betragtning 7 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(7c)  Et af formålene med direktiv 2014/67/EU er også at identificere ægte udstationering og forebygge misbrug og omgåelse af reglerne.

 

 

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  I lyset af den lange varighed af visse udstationeringer er det nødvendigt at fastsætte en bestemmelse for udstationeringer på over 24 måneder, i henhold til hvilken værtslandet anses for at være det land, hvor arbejdet udføres. I overensstemmelse med princippet i Rom I-forordningen anvendes værtslandets arbejdsret derfor på sådanne udstationerede arbejdstageres ansættelseskontrakt, hvis parterne ikke har foretaget andet lovvalg. Hvis der er foretaget et andet valg, kan dette dog ikke medføre, at arbejdstageren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af bestemmelser, der ikke kan fraviges ved aftale i henhold til værtslandets lovgivning. Dette bør finde anvendelse fra udstationeringens start, hvis den forventes at overstige 24 måneder, og fra den første dag efter de 24 måneder, når den faktisk overstiger denne varighed. Denne regel påvirker ikke den ret, virksomheder, der udstationerer arbejdstagere til en anden medlemsstats område, har til at påberåbe sig den frie udveksling af tjenesteydelser i tilfælde, hvor udstationeringen overstiger 24 måneder. Formålet er blot at skabe retssikkerhed ved anvendelsen af Rom I-forordningen på en specifik situation uden på nogen måde at ændre forordningen. Arbejdstageren vil navnlig være omfattet af beskyttelsen og fordelene i henhold til Rom I-forordningen.

udgår

 

Ændringsforslag    14

Forslag til direktiv

Betragtning 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)  Det følger af fast retspraksis, at begrænsninger af den frie udveksling af tjenesteydelser kun kan accepteres, hvis de er begrundet i tvingende almene hensyn, og de skal være forholdsmæssige og nødvendige.

(9)  Artikel 56 i TEUF kræver ophævelse af enhver restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser, også selv om denne restriktion gælder uden forskel for indenlandske tjenesteydere og tjenesteydere fra andre medlemsstater, der kan forbyde, hindre eller mindske attraktiviteten af aktiviteter, der udføres af en tjenesteyder, der er etableret i en anden medlemsstat, hvor denne lovligt leverer tilsvarende tjenesteydelser. Det følger af fast retspraksis, at begrænsninger af den frie udveksling af tjenesteydelser kun kan accepteres, hvis de vedrører tvingende almene hensyn, og de skal være passende, forholdsmæssige og nødvendige.

 

Ændringsforslag    15

Forslag til direktiv

Betragtning 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(9a)  Direktiv 2014/67/EF om håndhævelse af direktiv 96/71/EF indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at reglerne om udstationering af arbejdstagere håndhæves og overholdes af alle tjenesteydere. Artikel 4 i håndhævelsesdirektivet indeholder en liste over elementer, der bør vurderes i forbindelse med identifikation af ægte udstationering og forebyggelse af misbrug og omgåelse af reglerne.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Da arbejdet i sektoren for den internationale vejtransport er kendetegnet ved høj mobilitet, rejser gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstageres særlige juridiske spørgsmål og vanskeligheder (især når forbindelsen med den pågældende medlemsstat er utilstrækkelig). Det ville være mest hensigtsmæssigt tage disse udfordringer op gennem sektorspecifik lovgivning sammen med andre EU-initiativer, der skal få det indre marked for vejtransport til at fungere bedre.

(10)  Da arbejdet i sektoren for den internationale vejtransport er kendetegnet ved høj mobilitet, rejser gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstageres særlige juridiske spørgsmål og vanskeligheder (især når forbindelserne med den pågældende medlemsstat er utilstrækkelige). Kommissionen har bebudet, at den vil søge at løse dette problem gennem sektorspecifik lovgivning og ved således at undtage denne sektor fra bestemmelserne i direktiv 96/71/EF. Derfor er transporttjenester såsom transitkørsel, international transport og cabotagekørsel i tilknytning til international transport udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde.

 

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  På et konkurrencepræget marked konkurrerer tjenesteydere ikke kun på arbejdskraftsomkostninger, men også på faktorer såsom produktivitet og effektivitet eller kvalitet og innovation af deres varer og tjenesteydelser.

(11)  På et konkurrencepræget indre marked konkurrerer tjenesteydere ikke kun på omkostninger, men også på faktorer såsom udbud af færdigheder, produktivitet og effektivitet og lønninger, som altid er baseret på en række parametre, herunder erfaring, profil, ansvarsniveau, arbejdsmarkedsforhold, eller på kvaliteten og innovationen af deres varer og tjenesteydelser.

Begrundelse

I overensstemmelse med det svar, der blev afgivet af Günther Oettinger på Kommissionens vegne ( E-008821/2016 af 25.1.2017). "I EU-institutionerne som i enhver anden organisation er vederlag baseret på en række parametre, herunder erfaring, profil, ansvarsniveau, arbejdsmarkedsforhold osv."

 

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Betragtning 11 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(11a)  Hensynet til de nationale arbejdsmarkedssystemers forskelligartede karakter og arbejdsmarkedsparternes uafhængighed anerkendes udtrykkeligt i TEUF.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Betragtning 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Det henhører under medlemsstaternes kompetence at fastsætte bestemmelser om aflønning i overensstemmelse med deres lovgivning og praksis. Imidlertid skal nationale bestemmelser om aflønning af udstationerede arbejdstagere være begrundet i behovet for at beskytte udstationerede arbejdstagere, og de må ikke uforholdsmæssigt begrænse den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.

(12)  Det henhører under medlemsstaternes kompetence at fastsætte bestemmelser om aflønning i overensstemmelse med deres lovgivning og praksis. Imidlertid skal disse nationale bestemmelser om aflønning af udstationerede arbejdstagere være forholdsmæssige, ikkediskriminerende og begrundet i behovet for at beskytte udstationerede arbejdstagere, og de må ikke uforholdsmæssigt begrænse den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.

 

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Betragtning 12 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12a)  I henhold til Domstolens praksis kan social beskyttelse af arbejdstagere blive anerkendt som en tvingende grund, der berettiger pålæggelsen af forpligtelser, der kan udgøre hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvis den pågældende arbejdsgivers arbejdstagere, der midlertidigt udfører arbejder i værtsmedlemsstaten, har den samme eller en i det væsentlige tilsvarende beskyttelse i kraft af de forpligtelser, arbejdsgiveren allerede er underkastet i den medlemsstat, hvor vedkommende er etableret. Dette er især vigtigt for at forebygge yderligere forpligtelser, som virksomhederne allerede er ansvarlige for, i de samme beskæftigelsesperioder i den medlemsstat, hvor de er etableret. Domstolen har også udelukket lovligheden af nationale bestemmelser, som gør det vanskeligere at levere tjenesteydelser for virksomheder fra andre medlemsstater, end dem, der er etableret på det nationale område, og dermed hindrer den frie bevægelighed for tjenesteydelser.

(Arblade, forenede sager 369/96 og 376/96 (præmis 51) Seco, forenede sager 62 og 63/81, Seco SA mod Etablissement d'assurance contre la vieillesse et l'invalidité og Raymond Vander Elst mod Office des migrations internationale, sag C-43/93).

 

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Betragtning 12 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(12b)  Domstolen har yderligere præciseret, at bestemmelserne vedrørende kollektive overenskomster ikke i sig selv kan udgøre en undtagelsesbestemmelse af hensyn til den offentlige orden (ordre public) i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 3, stk. 10, i direktiv 96/71/EF.

(C-319/06, Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Storhertugdømmet Luxembourg, præmis 64).

 

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Aflønningens bestanddele i henhold til national lovgivning eller kollektive aftaler, der finder generel anvendelse, bør være klare og gennemsigtige for alle tjenesteydere. Det er derfor berettiget at pålægge medlemsstaterne at offentliggøre aflønningens bestanddele på det samlede websted omhandlet i håndhævelsesdirektivets artikel 5.

(13)  Oplysningerne om aflønningens bestanddele i henhold til national lovgivning eller kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse, jf. artikel 3, stk. 8, bør være klare, ajourførte, gennemsigtige og offentligt tilgængelige for alle tjenesteydere. Det er derfor berettiget at pålægge medlemsstaterne at offentliggøre disse oplysninger på det samlede websted omhandlet i håndhævelsesdirektivets artikel 5. Arbejdsmarkedets parter er desuden forpligtet til at offentliggøre alle kollektive overenskomster, der finder anvendelse i henhold til dette direktiv. Tilsvarende bør udenlandske underleverandører informeres skriftligt om arbejds- og ansættelsesvilkår, der skal gælde for udstationerede arbejdstagere.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Betragtning 13 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(13a)  Alle foranstaltninger, der indføres ved dette direktiv, bør være velbegrundede og forholdsmæssige, således at de ikke skaber administrative byrder eller begrænser det potentiale, som virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), har for at skabe nye job, samtidig med at udstationerede arbejdstagere beskyttes.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Betragtning 14

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(14)  Love og administrative bestemmelser eller kollektive aftaler, der finder anvendelse i medlemsstaterne, kan sikre, at underentreprise ikke giver virksomheder mulighed for at undgå regler, der sikrer visse arbejds- og ansættelsesvilkår vedrørende aflønning. Hvis der på nationalt plan findes sådanne bestemmelser om aflønning, kan medlemsstaten anvende dem på ikkediskriminerende vis på virksomheder, der udstationerer arbejdstagere til dens område, forudsat at de ikke uforholdsmæssigt begrænser den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.

(14)  Det står medlemsstaterne frit for at indføre passende foranstaltninger, der gælder for tjenesteydere på deres område, herunder tjenesteydere fra andre medlemsstater, med henblik på at sikre overholdelse af de gældende regler for udstationering i forbindelse med underkontrahentkæder. For bygge- og anlægssektorens vedkommende er medlemsstaterne ved direktiv 2014/67/EU forpligtet til at indføre passende foranstaltninger vedrørende ansvar for at sikre fair konkurrence og arbejdstageres rettigheder. Love og administrative bestemmelser eller kollektive aftaler, der finder generel anvendelse i medlemsstaterne, kan derfor sikre, at underentreprise ikke giver virksomheder mulighed for at undgå regler, der sikrer visse arbejds- og ansættelsesvilkår vedrørende aflønning. Hvis der på nationalt plan findes sådanne bestemmelser om aflønning, kan medlemsstaten anvende dem på ikkediskriminerende vis på virksomheder, der udstationerer arbejdstagere til dens område, forudsat at de ikke uforholdsmæssigt begrænser den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. -1 (ny)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 1 – stk. 2

 

Gældende tekst

Ændringsforslag

 

-1)  Artikel 1, stk. 2, affattes således:

"2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på virksomheder inden for handelsflåden for så vidt angår besætningen."

"2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på virksomheder inden for handelsflåden for så vidt angår besætningen samt transporttjenester såsom transitkørsel, international transport og cabotagekørsel i tilknytning til international transport".

 

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1

Direktiv 96/71/EF

Artikel 2a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Artikel 2a

Artikel 2a

1.  Når udstationeringens forventede eller faktiske varighed overstiger 24 måneder, skal den medlemsstat, til hvis område en arbejdstager er udstationeret, anses for at være det land, hvori arbejdstagerens arbejde sædvanligvis udføres.

1.  Når den faktiske varighed af den enkelte arbejdstagers udstationering overstiger 24 måneder uden afbrydelser, skal den medlemsstat, til hvis område en arbejdstager er udstationeret, anses for at være det land, hvori arbejdstagerens arbejde sædvanligvis udføres, medmindre parterne er blevet enige om anvendelse af en anden lovgivning i henhold til artikel 3, stk. 1, i Rom I-forordningen.

 

1a.   En arbejdsgiver kan, hvis vedkommende har rimelige grunde hertil, anmode om en undtagelse fra reglen om 24 måneder, som indrømmes af den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten.

 

Den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten skal træffe afgørelse om enhver anmodning om undtagelse i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/67/EU og i overensstemmelse med forordning 883/2004/EF og på en begrundet, forholdsmæssig og ikkediskriminerende måde.

 

Inden den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten træffer afgørelse om en sådan anmodning om undtagelse, skal den høre de kompetente myndigheder i arbejdsgiverens etableringsmedlemsstat i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i direktiv 2014/67/EU.

2.  Med henblik på stk. 1 skal der i tilfælde af udskiftning af udstationerede arbejdstagere, der udfører den samme opgave på det samme sted, tages hensyn til den samlede varighed af de pågældende arbejdstageres udstationeringsperioder, for så vidt angår arbejdstagere, hvis udstationeringsperiode reelt er på mindst seks måneder."

 

 

 

Ændringsforslag    27

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 – led 2 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

-  ved kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse, jf. stk. 8:

-  ved kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse, jf. stk. 8, hvis de er offentliggjort på det samlede officielle nationale websted, der er omhandlet i artikel 5 direktiv 2014/67/EU:

 

Ændringsforslag    28

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 – led 2 – litra b)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

b)  mindste antal betalte feriedage pr. år

b)  minimum af betalt årlig ferie

 

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – led 2 – litra a

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 – led 2 – litra g a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ga)   tilskud til dækning af udgifter til rejse, kost og logi for arbejdstagere, der er hjemmefra i erhvervsmæssigt øjemed.

 

Ændringsforslag    30

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I dette direktiv forstås ved aflønning alle de bestanddele af aflønning, der er obligatoriske ved national lov eller administrative bestemmelser, kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse, og/eller, hvis der ikke findes en ordning til konstatering af, at kollektive aftaler eller voldgiftskendelser finder generel anvendelse, andre kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, jf. stk. 8, andet led, i den medlemsstat, til hvis område arbejdstageren er udstationeret.

I forbindelse med dette direktiv defineres aflønning i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret, ved national lov eller administrative bestemmelser, kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse, og/eller, hvis der ikke findes en ordning til konstatering af, at kollektive aftaler eller voldgiftskendelser finder generel anvendelse, andre kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, jf. stk. 8, andet led, i den medlemsstat, til hvis område arbejdstageren er udstationeret.

 

Ved beregning af aflønningen i henhold til dette direktiv skal mindsteløn, herunder timeløn og/eller akkordløn efter lønklasser og overtidsbetaling, tillæg, bonusser og andre obligatoriske elementer, tages i betragtning. De elementer, der anvendes ved beregning af aflønningen, skal udgøre elementer, der betales til lokalt ansatte arbejdstagere i henhold til bestemmelserne i denne artikel.

 

Hvis der i forbindelse med udstationeringen afholdes udgifter f.eks. til rejse, kost og logi, og disse erstattes af arbejdsgiveren, skal den erstatning, der udbetales som kompensation for disse udgifter, ikke anses for at være en del af mindstelønnen.

 

Ændringsforslag    31

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne skal på det samlede officielle nationale websted omhandlet i artikel 5 i direktiv 2014/67/EU offentliggøre aflønningens bestanddele i overensstemmelse med litra c)."

Medlemsstaterne skal på det samlede officielle nationale websted omhandlet i artikel 5 i direktiv 2014/67/EU offentliggøre aflønningens bestanddele, dens geografiske og personalemæssige anvendelsesområde i overensstemmelse med litra c).

 

Med henblik på beregning af det skyldige beløb til en udstationeret arbejdstager skal dobbeltbetalinger af samme eller lignende art undgås.

 

Regnefejl eller manglende betalinger til en udstationeret arbejdstager som følge af utilgængelige, ukorrekte eller utilstrækkelige oplysninger, der offentliggøres på det samlede officielle nationale websted, sanktioneres ikke af de nationale myndigheder.

 

Ændringsforslag    32

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a a (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 - a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

aa)  Der tilføjes følgende stykke:

 

"1-a.   Tjenesteydere er fritaget for forpligtelsen til at betale bøden for at betale mindre end mindstelønnen som fastsat i lovgivningen i værtsmedlemsstaten, hvis der er dokumentation for, at værtsmedlemsstaten ikke har opfyldt forpligtelsen til på det samlede officielle nationale websted omhandlet i artikel 5 i direktiv 2014/67/EU at offentliggøre aflønningens bestanddele i overensstemmelse med litra c), eller hvis oplysningerne ikke gives på en klar, gennemsigtig og utvetydig måde.

 

Ændringsforslag    33

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a.  Hvis virksomheder, der er etableret på en medlemsstats område, er forpligtet ved lov, administrativ bestemmelse eller kollektiv aftale til i forbindelse med deres kontraktmæssige forpligtelser kun at indgå underentreprisekontrakter med virksomheder, der sikrer visse arbejds- og ansættelsesvilkår vedrørende aflønning, kan medlemsstaten bestemme på en ikkediskriminerende og forholdsmæssig måde, at sådanne virksomheder skal være underlagt den samme forpligtelse i forbindelse med underentreprisekontrakter med virksomheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, der udstationerer arbejdstagere til dens område.

1a.  Hvis virksomheder, der er etableret på en medlemsstats område, er forpligtet ved lov, administrativ bestemmelse eller kollektiv aftale til i forbindelse med deres kontraktmæssige forpligtelser kun at indgå underentreprisekontrakter med virksomheder, der sikrer visse arbejds- og ansættelsesvilkår vedrørende aflønning, skal medlemsstaten, der gør brug af valgmuligheden i dette stykke, sikre, at en virksomhed, der indgår underentreprisekontrakter med en anden virksomhed, jf. artikel 1, stk. 1, i dette direktiv, oplyser den pågældende virksomhed skriftligt om de arbejds- og ansættelsesvilkår vedrørende aflønning, der skal garanteres, før parterne indgår relevante kontraktforhold.

 

Ændringsforslag    34

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b a (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1a a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ba)  Der tilføjes følgende stykke:

 

"1aa.  Kontrahenten er forpligtet til at give underleverandøren oplysninger om arbejdsvilkår, herunder om aflønning, som finder anvendelse på en klar, gennemsigtig og utvetydig måde.

 

Underleverandøren er fritaget for forpligtelsen til at sikre overholdelse af visse arbejds- og ansættelsesvilkår for så vidt angår den aflønning, der i overensstemmelse med stk. 1 er fastlagt inden for den erhvervsdrivendes virksomhed, hvis der er dokumentation for, at den erhvervsdrivende ikke er blevet behørigt informeret af kontrahenten."

 

Ændringsforslag    35

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c a (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – afsnit 1 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ca)  Der tilføjes følgende stykke:

 

"1ba.  Brugervirksomheden skal på en klar, gennemskuelig og utvetydig måde informere vikarbureauet om den regulering, der finder anvendelse for så vidt angår arbejdsvilkår og aflønning."

 

Ændringsforslag    36

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 - litra b b (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – afsnit 1 b b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

cb)  Der tilføjes følgende stykke:

 

"1bb. Koordineringen mellem de nationale arbejdstilsyn og europæisk samarbejde med henblik på at bekæmpe svig i forbindelse med udstationering af arbejdstagere skal intensiveres."

 

Ændringsforslag    37

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c c (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 7 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

cc)  Stk. 7, andet afsnit, udgår.

 

Ændringsforslag    38

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra e a (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 10 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

ea)   Der tilføjes følgende stykke:

 

"10a.  Efter høring af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med skik og brug i den enkelte medlemsstat fritager medlemsstaterne arbejdsgivere og arbejdstagere fra de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), b) og c) ovenfor, såfremt arbejdsgivernes og arbejdstagernes aktiviteter finder sted inden for følgende sektorer:

 

a)  fremstilling, levering, reparation eller vedligeholdelse af maskiner, udstyr og andre produkter til organisationer, der yder lægehjælp til borgere i Unionen

 

b)  fremstilling, levering, reparation eller vedligeholdelse af maskiner, udstyr og andre produkter inden for forsvarssektoren eller inden for alle andre områder, som er nødvendige for at forsvare en medlemsstat eller Unionen

 

c)  fremstilling, levering, reparation eller vedligeholdelse af maskiner, udstyr og andre produkter inden for rum- og luftfartssektoren

 

d)  fremstilling, levering, reparation eller vedligeholdelse af maskiner, udstyr og andre produkter inden for jernbanetransportsektoren

 

e)  fremstilling, levering, reparation eller vedligeholdelse af maskiner, udstyr og andre produkter af betydning for kritisk national infrastruktur i en eller flere medlemsstater, herunder levering af energi- og telekommunikationstjenester

 

f)  fremstilling, levering, reparation eller vedligeholdelse af maskiner, udstyr og andre produkter af betydning for opretholdelsen af grænsesikkerheden i en medlemsstat eller Unionen

 

g)  fremstilling, levering, reparation eller vedligeholdelse af maskiner, udstyr og andre produkter af betydning for sundheden og sikkerheden for arbejdstagere eller borgere i Unionen.

Begrundelse

Mange producenter i EU sælger deres varer (f.eks. medicinske scannere) med en reparations- og vedligeholdelseskontrakt, der gælder i hele produktets levetid. Denne artikel har til formål at gøre det muligt for medlemsstater at fritage udstationerede arbejdstagere fra visse krav, som ville kunne begrænse deres mulighed for frit at levere en tjenesteydelse i en anden medlemsstat.

 

Ændringsforslag    39

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra e b (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 10 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

eb)   Der tilføjes følgende stykke:

 

10b.  Efter høring af arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med skik og brug i den enkelte medlemsstat fritager medlemsstaterne arbejdsgivere og arbejdstagere fra de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, litra a), b) og c) ovenfor, såfremt arbejdsgivernes og arbejdstagernes aktiviteter har til formål at fremme uddannelse og videreuddannelse af arbejdstagere eller andre.

Begrundelse

Mange producenter i EU sælger deres varer (f.eks. medicinske scannere) med en reparations- og vedligeholdelseskontrakt, der gælder i hele produktets levetid. Denne artikel har til formål at gøre det muligt for medlemsstater at fritage udstationerede arbejdstagere fra visse krav, som ville kunne begrænse deres mulighed for frit at levere en tjenesteydelse i en anden medlemsstat.

 

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Referencer

COM(2016)0128 – C8-0114/2016 – 2016/0070(COD)

Korresponderende udvalg

Dato for vedtagelse

EMPL

11.4.2016

 

 

 

Udtalelse fra

Dato for vedtagelse

IMCO

11.4.2016

Ordfører for udtalelse

Dato for valg

Vicky Ford

20.4.2016

Behandling i udvalg

28.11.2016

6.3.2017

25.4.2017

 

Dato for vedtagelse

11.5.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

14

2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Dita Charanzová, Carlos Coelho, Anna Maria Corazza Bildt, Daniel Dalton, Nicola Danti, Dennis de Jong, Pascal Durand, Ildikó Gáll-Pelcz, Evelyne Gebhardt, Sergio Gutiérrez Prieto, Robert Jarosław Iwaszkiewicz, Antonio López-Istúriz White, Eva Maydell, Jiří Pospíšil, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Olga Sehnalová, Jasenko Selimovic, Ivan Štefanec, Catherine Stihler, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Mylène Troszczynski, Anneleen Van Bossuyt, Marco Zullo

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Lucy Anderson, Pascal Arimont, Birgit Collin-Langen, Edward Czesak, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Kaja Kallas, Othmar Karas, Arndt Kohn, Julia Reda, Marc Tarabella, Ulrike Trebesius

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Anne-Marie Mineur

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB I RÅDGIVENDE UDVALG

21

+

ALDE

ECR

EFDD

GUE/NGL

PPE



S&D

Dita Charanzová, Kaja Kallas, Jasenko Selimovic

Edward Czesak, Daniel Dalton, Ulrike Trebesius

Robert Jarosław Iwaszkiewicz

Anne-Marie Mineur

Pascal Arimont, Carlos Coelho, Birgit Collin-Langen, Anna Maria Corazza Bildt, Ildikó Gáll-Pelcz, Othmar Karas, Antonio López-Istúriz White, Eva Maydell, Jiří Pospíšil, Andreas Schwab, Ivan Štefanec, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein

Lidia Joanna Geringer de Oedenberg

 

14

-

EFDD

GUE/NGL

S&D



Verts/ALE

Marco Zullo

Dennis de Jong

Lucy Anderson, Nicola Danti, Evelyne Gebhardt, , Sergio Gutiérrez Prieto, Arndt Kohn, Virginie Rozière, Christel Schaldemose, Olga Sehnalová, Catherine Stihler, Marc Tarabella

Pascal Durand, Julia Reda

 

2

0

ECR

ENF

Anneleen Van Bossuyt

Mylène Troszczynski

 

 

Stemmerettelser

+

 

-

Anne-Marie Mineur

0

 

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

 

22.6.2017

UDTALELSE fra Retsudvalget

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

( COM(2016)0128 – C8-0114/2016 – 2016/0070(COD) )

Ordfører for udtalelse: Jean-Marie Cavada

 

 

KORT BEGRUNDELSE

Indledning

Kommissionen vedtog den 8. marts 2016[10] et forslag til ændring af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere[11]. Forslaget blev ledsaget af en konsekvensanalyse[12]. Kommissionen bemærker, at 20 år efter dets vedtagelse sikrer direktiv 96/71/EF ikke længere dette under de aktuelle økonomiske og sociale forhold i medlemsstaterne, og den fremlagde det nuværende forslag til en målrettet revision af direktivet. Forslaget har til formål at afhjælpe specifikke problemer, der er identificeret, ved et begrænset antal ændringsforslag.

Ifølge Kommissionen har forslaget til formål at lette leveringen af tjenesteydelser på tværs af grænserne i et klima med fair konkurrence og respekt for rettighederne for udstationerede arbejdstagere, der er ansat i én medlemsstat og udsendes for at arbejde midlertidigt i en anden af deres arbejdsgiver. Forslaget tilstræber navnlig at sikre rimelige lønvilkår og lige konkurrencevilkår mellem udstationerende og lokale virksomheder i værtslandet.

Begrundede udtalelser og et "gult kort"

Inden for den frist, der er fastsat i artikel 6 i protokol nr. 2, har fjorten kamre i nationale parlamenter indsendt begrundede udtalelser til Kommissionen om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, hvilket udløste den såkaldte "gult kort"-procedure. De vigtigste argumenter, der er fremført i de begrundede udtalelser var, at de nuværende regler er tilstrækkelige og passende, at ændringerne ikke bør gennemføres på EU-plan, at forslaget ikke udtrykkeligt anerkender medlemsstaternes beføjelser vedrørende løn og ansættelsesvilkår, og at den begrundelse, der er indeholdt i forslaget med henvisning til nærhedsprincippet, er for kortfattet. Efter at have gransket argumenterne besluttede Kommissionen at fastholde forslaget og anførte i sin meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet og de nationale parlamenter af 20. juli 2016, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forenelighed med EU-retten

Ud over de indsigelser, der er rejst af de nationale parlamenter, er der også rejst spørgsmål i udvalget om forslagets forenelighed med visse elementer i EU-retten. Disse vedrører hovedsageligt forholdet mellem dette forslag og følgende retsakter og normer:

- Forordning (EF) nr. 593/2008 (herefter "Rom I-forordningen")[13], som med hensyn til kontrakter indgået efter den 17. december 2009 erstattede konventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser ("Rom-konventionen"[14]),

- Forordning nr. 1215/2012[15] (i det følgende benævnt "Bruxelles I"), der indeholder reglerne om kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler.

- Direktiv 2014/67/EU om håndhævelse af direktiv 96/71/EF (herefter "håndhævelsesdirektivet")[16], og

- Fri udveksling af tjenesteydelser som fastsat i artikel 26 og artikel 56 TEUF.

Hvad angår Rom I-forordningen er der rejst spørgsmål navnlig om foreneligheden af artikel 2a i forslaget med forordningens artikel 8 og om, hvorvidt forslaget kunne betragtes som en ændring af forordningen, og om det i så fald er nødvendigt at ændre en forordning ved et direktiv.

For så vidt angår Bruxelles I-forordningen er de væsentligste spørgsmål, der er blevet rejst, hvorvidt forslagets artikel 2a vil have en indvirkning på anvendelsen af kompetencereglerne i forordningens artikel 20-23.

Endelig bør det overvejes, om indførelse af en periode på 24 måneder, hvorefter arbejdsmarkedslovgivningen i værtslandet skal finde anvendelse for en udstationeret arbejdstager, kan anses for en tilsidesættelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser i det indre marked ved at begrænse den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser ved hjælp af udstationerede arbejdstagere.

Retsudvalget er korresponderende udvalg for respekt for nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet samt fortolkningen af EU-retten og EU-retsakternes overensstemmelse med den primære ret. I denne egenskab har udvalget undersøgt de argumenter, der er fremført i de begrundede udtalelser. Den 29. november 2016 hørte udvalget Parlamentets Juridiske Tjeneste om spørgsmål fra medlemmerne om forslagets forenelighed med gældende fællesskabsret og traktaterne.

Ordførerens holdning

Efter en grundig undersøgelse af de rejste spørgsmål har ordføreren draget de konklusioner, der kort er fremlagt nedenfor, hvilket også afspejles i de foreslåede ændringer af Kommissionens forslag.

Hvad angår forholdet mellem artikel 8 i Rom I-forordningen og artikel 2a i forslaget skal der tages hensyn til forordningens artikel 23, der har følgende ordlyd: Med undtagelse af artikel 7 berører denne forordning ikke anvendelsen af fællesskabsretlige bestemmelser, som på særlige områder fastsætter lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser. Artikel 23 præciserer, at Rom I-forordningen har til formål at indføre de generelle regler for den internationale private aftaleret inden for EU. Det blev yderligere præciseret, hvad angår udstationeringsdirektivet, i forordningens betragtning 34. Ordførerens konklusion er, at forslaget klart ville udgøre en lex specialis, som har forrang i forhold til Rom I.

For så vidt angår Bruxelles I-forordningen fremgår det ikke, at forslaget ville være i konflikt med eller indføre væsentlige ændringer i valget af procesreglerne i forordningen. Forordningens artikel 21 opregner de retter, for hvilke ansatte kan anlægge sag mod deres arbejdsgiver. En af de valgmuligheder, der er til rådighed for arbejdstageren, er "ved retten på det sted, hvor eller hvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde". Det følger heraf, at hvis det sted, hvor arbejdstageren, der er omfattet af udstationeringsdirektivet, ændres fra oprindelsesmedlemsstaten til værtsmedlemsstaten efter 24 måneder, er retterne i værtsmedlemsstaten kompetent til at behandle tvisten, hvis medarbejderen vælger dette forum.

Fri udveksling af tjenesteydelser er et af de grundlæggende principper i EU-retten, men det gælder dog ikke ubegrænset. Domstolen har fastslået, at en foranstaltning med en begrænsende virkning på den frie udveksling af tjenesteydelser, kan være begrundet, "for så vidt som den tilgodeser et tvingende alment hensyn, der ikke allerede tilgodeses i kraft af de bestemmelser, tjenesteyderen er undergivet i den medlemsstat, hvor denne er etableret, forudsat at lovgivningen er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det formål, den forfølger, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde formålet"[17]. Domstolen har i øvrigt anerkendt den sociale beskyttelse af udstationerede arbejdstagere som et tvingende alment hensyn, som kan begrunde en restriktion af den frie udveksling af tjenesteydelser[18].

Ordførerens konklusion er derfor, at forslaget udgør en passende foranstaltning til gennemførelse af de formål, det forfølger, og at det ikke går videre end nødvendigt, hvorfor det også er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

ÆNDRINGSFORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at tage hensyn til følgende ændringsforslag

Ændringsforslag     1

Forslag til direktiv

Betragtning 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(1)  Den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæggende principper for Unionens indre marked, som er stadfæstede i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Gennemførelsen af disse principper er videreudviklet af Unionen med henblik på at sikre ensartede spilleregler for virksomheder og overholdelse af arbejdstagernes rettigheder.

(1)  Den frie bevægelighed for arbejdstagere, etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser er grundlæggende principper for Unionens indre marked, som er stadfæstede i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Gennemførelsen og håndhævelsen af disse principper er videreudviklet af Unionen med henblik på at sikre ensartede spilleregler for virksomheder og overholdelse af arbejdstagernes rettigheder samt sikre arbejdskraftens frie bevægelighed på det indre marked.

 

Ændringsforslag     2

Forslag til direktiv

Betragtning 1 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(1a)  I henhold til artikel 153, stk. 5, i TEUF har Unionen ikke beføjelse til at regulere løn.

 

Ændringsforslag    3

Forslag til direktiv

Betragtning 3 a (ny)

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(3a)  For at sikre behørig håndhævelse af dette direktiv er der behov for at styrke koordineringen mellem arbejdstilsyn i medlemsstaterne såvel som det europæiske samarbejde vedrørende bekæmpelsen af svig i forbindelse med udstationering og at kontrollere, at der regelmæssigt udbetales sociale bidrag for udstationerede arbejdstagere til forvaltningsmyndigheden i oprindelsesmedlemsstaten.

 

Ændringsforslag    4

Forslag til direktiv

Betragtning 4

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(4)   Knap tyve år efter udstationeringsdirektivets vedtagelse er det nødvendigt at vurdere, om det stadig rammer den rette balance mellem behovet for at fremme den frie udveksling af tjenesteydelser og behovet for at beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder.

(4)  Knap tyve år efter udstationeringsdirektivets vedtagelse er det nødvendigt at vurdere, om det stadig rammer den rette balance mellem behovet for at fremme den frie udveksling af tjenesteydelser og behovet for at beskytte udstationerede arbejdstageres rettigheder korrekt. Der er derfor behov for at indføre nye og stærkere instrumenter for at fremme fair konkurrence mellem virksomheder i EU, lette den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og bekæmpe svig og misbrug inden for dette område i overensstemmelse med gennemførelsen af direktiv 2014/67/EU. Det er også nødvendigt at skabe en europæisk informationsportal på alle medlemsstaternes sprog for at forklare den relevante lovgivning, nationale forskelle og hvilke yderligere foranstaltninger der skal træffes af arbejdsformidlinger, mulige støttemodtagere og arbejdstagere.

 

Ændringsforslag     5

Forslag til direktiv

Betragtning 5

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(5)  Princippet om ligebehandling og forbuddet mod enhver diskrimination på baggrund af nationalitet har været fastlagt i EU-retten siden de grundlæggende traktater. Princippet om ligeløn er blevet gennemført gennem afledt ret ikke kun mellem mænd og kvinder, men også mellem ansatte med tidsbegrænsede kontrakter og sammenlignelige fastansatte, mellem deltids- og fuldtidsansatte eller mellem vikaransatte og sammenlignelige ansatte i brugervirksomheden.

(5)  Princippet om ligebehandling og forbuddet mod enhver diskrimination på baggrund af nationalitet har været fastlagt i EU-retten siden de grundlæggende traktater, og EU tilskynder til, at af disse principper overholdes, og at deres gennemførelse sikres i alle medlemsstaterne. Princippet om ligeløn er blevet gennemført gennem afledt ret ikke kun mellem mænd og kvinder, men også mellem ansatte med tidsbegrænsede kontrakter og sammenlignelige fastansatte, mellem deltids- og fuldtidsansatte eller mellem vikaransatte og sammenlignelige ansatte i brugervirksomheden. Under anvendelsen af disse principper skal den relevante retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol om fortolkning af traktaterne tages i betragtning.

 

Ændringsforslag     6

Forslag til direktiv

Betragtning 7

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(7)  Efter Rom I-forordningen anses det land, hvor arbejdet sædvanligvis udføres, ikke for at have ændret sig, hvis arbejdstageren midlertidigt er beskæftiget i et andet land.

(7)  Efter Rom I-forordningen anses det land, hvor arbejdet sædvanligvis udføres, ikke for at have ændret sig, hvis arbejdstageren midlertidigt er beskæftiget i et andet land. Den hverken præciserer eller definerer udtrykket "midlertidigt beskæftiget". Det er derfor afgørende, at der for udstationerede arbejdstagere, der pr. definition udfører arbejde i en anden medlemsstat i en begrænset periode, indføjes en særlig bestemmelse i dette direktiv med henblik på at fastsætte en periode, efter hvilken det land, hvor tjenesteydelsen udføres, anses for at være det sædvanlige ansættelsessted. Det bør præciseres, at denne specifikke bestemmelse er ikke-diskriminerende, gennemsigtig, forholdsmæssig og ikke berører eventuelle arbejds- og ansættelsesvilkår, der er mere favorable for arbejdstageren.

Begrundelse

Indførelsen af en nærmere fastsat periode, hvorefter det land, hvori tjenesteydelsen udføres, anses for at være det sædvanlige ansættelsessted, er med forbehold af den mulige varighed af en midlertidig levering af tjenesteydelser.

 

Ændringsforslag     7

Forslag til direktiv

Betragtning 8

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(8)  I lyset af den lange varighed af visse udstationeringer er det nødvendigt at fastsætte en bestemmelse for udstationeringer på over 24 måneder, i henhold til hvilken værtslandet anses for at være det land, hvor arbejdet udføres. I overensstemmelse med princippet i Rom I-forordningen anvendes værtslandets arbejdsret derfor på sådanne udstationerede arbejdstageres ansættelseskontrakt, hvis parterne ikke har foretaget andet lovvalg. Hvis der er foretaget et andet valg, kan dette dog ikke medføre, at arbejdstageren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af bestemmelser, der ikke kan fraviges ved aftale i henhold til værtslandets lovgivning. Dette bør finde anvendelse fra udstationeringens start, hvis den forventes at overstige 24 måneder, og fra den første dag efter de 24 måneder, når den faktisk overstiger denne varighed. Denne regel påvirker ikke den ret, virksomheder, der udstationerer arbejdstagere til en anden medlemsstats område, har til at påberåbe sig den frie udveksling af tjenesteydelser i tilfælde, hvor udstationeringen overstiger 24 måneder. Formålet er blot at skabe retssikkerhed ved anvendelsen af Rom I-forordningen på en specifik situation uden på nogen måde at ændre forordningen. Arbejdstageren vil navnlig være omfattet af beskyttelsen og fordelene i henhold til Rom I-forordningen.

(8)  I lyset af den lange varighed af visse udstationeringer er det nødvendigt at fastsætte en bestemmelse for udstationeringer på over 18 måneder, i henhold til hvilken værtslandet anses for at være det land, hvor arbejdet udføres, uden at det berører eventuelle arbejds- og ansættelsesvilkår, der er mere favorable for arbejdstageren. I overensstemmelse med princippet i Rom I-forordningen anvendes værtslandets arbejdsret derfor på sådanne udstationerede arbejdstageres ansættelseskontrakt, hvis parterne ikke har foretaget andet lovvalg. Hvis der er foretaget et andet valg, kan dette dog ikke medføre, at arbejdstageren berøves den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af bestemmelser, der ikke kan fraviges ved aftale i henhold til værtslandets lovgivning. Dette bør finde anvendelse fra udstationeringens start, hvis den forventes at overstige 18 måneder, og fra den første dag efter de 18 måneder, når den faktisk overstiger denne varighed, medmindre arbejdsgiveren har opnået en undtagelse fra den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten i overensstemmelse med de administrative procedurer og bestemmelser, der er fastsat i artikel 4, 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU1a og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/20041b. Denne regel påvirker ikke den ret, virksomheder, der udstationerer arbejdstagere til en anden medlemsstats område, har til at påberåbe sig den frie udveksling af tjenesteydelser i tilfælde, hvor udstationeringen overstiger 18 måneder.

 

______________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).

 

1b Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).

 

Ændringsforslag    8

Forslag til direktiv

Betragtning 9

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(9)   Det følger af fast retspraksis, at begrænsninger af den frie udveksling af tjenesteydelser kun kan accepteres, hvis de er begrundet i tvingende almene hensyn, og de skal være forholdsmæssige og nødvendige.

(9)  I betragtning af den tidsmæssige begrænsning af udstationeringen, som det indfører, kan det foreliggende forslag betragtes som en begrænsning af den frie udveksling af tjenesteydelser, som er fastsat i artikel 56 i TEUF. Det følger af fast retspraksis, at begrænsninger af den frie udveksling af tjenesteydelser kun kan accepteres, hvis de er begrundet i tvingende almene hensyn, og de skal være forholdsmæssige og nødvendige. De tvingende almene hensyn, der er blevet anerkendt af Domstolen, omfatter beskyttelse af arbejdstagere og navnlig social beskyttelse af arbejdstagere i byggebranchen. På baggrund af dens formål om at beskytte arbejdstagernes rettigheder og dets midlertidige og afkræftelige karakter, er begrænsningen i fuld overensstemmelse med ovennævnte krav og ikke i strid med princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser.

 

Ændringsforslag     9

Forslag til direktiv

Betragtning 10

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(10)  Da arbejdet i sektoren for den internationale vejtransport er kendetegnet ved høj mobilitet, rejser gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstageres særlige juridiske spørgsmål og vanskeligheder (især når forbindelsen med den pågældende medlemsstat er utilstrækkelig). Det ville være mest hensigtsmæssigt tage disse udfordringer op gennem sektorspecifik lovgivning sammen med andre EU-initiativer, der skal få det indre marked for vejtransport til at fungere bedre.

(10)  Da arbejdet i sektoren for den internationale vejtransport er kendetegnet ved høj mobilitet, rejser gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstageres særlige juridiske spørgsmål og vanskeligheder (især når forbindelsen med den pågældende medlemsstat er utilstrækkelig). Derfor er transporttjenester såsom transitkørsel, international transport og cabotagekørsel i tilknytning til international transport omfattet af et andet lovgivningsforslag inden for rammerne af den europæiske mobilitets- og transportpakke.

Begrundelse

Der er behov for sektorspecifikke bestemmelser med henblik på at skabe juridisk klarhed. Kommissionen har allerede klart fastslået, at transit ikke bør betragtes som udstationering. I henhold til rapporten fra højniveaugruppen for udvikling af EU's marked for godskørsel skal cabotagekørsel i tilknytning til international transport betragtes som en international operation. Følgelig bør international transport og cabotage i tilknytning til international transport ikke være underlagt krav om forhåndsregistrering eller være underlagt direktiv 96/71/EF.

 

Ændringsforslag     10

Forslag til direktiv

Betragtning 11

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(11)  På et konkurrencepræget marked konkurrerer tjenesteydere ikke kun på arbejdskraftsomkostninger, men også på faktorer såsom produktivitet og effektivitet eller kvalitet og innovation af deres varer og tjenesteydelser.

(11)  På et konkurrencepræget indre marked konkurrerer tjenesteydere ikke kun på arbejdskraftsomkostninger, men også på faktorer såsom produktivitet og effektivitet, og lønninger er altid baseret på en række parametre, herunder erfaring, profil, ansvarsniveau, arbejdsmarkedsforhold, eller på kvalitet og innovation af deres varer og tjenesteydelser.

Begrundelse

I overensstemmelse med det svar, der blev afgivet af Günther Oettinger på Kommissionens vegne ( E-008821/2016 af 25.1.2017). "I EU-institutionerne som i enhver anden organisation er vederlag baseret på en række parametre, herunder erfaring, profil, ansvarsniveau, arbejdsmarkedsforhold osv."

 

Ændringsforslag     11

Forslag til direktiv

Betragtning 12

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(12)  Det henhører under medlemsstaternes kompetence at fastsætte bestemmelser om aflønning i overensstemmelse med deres lovgivning og praksis. Imidlertid skal nationale bestemmelser om aflønning af udstationerede arbejdstagere være begrundet i behovet for at beskytte udstationerede arbejdstagere, og de må ikke uforholdsmæssigt begrænse den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.

(12)  Det henhører under medlemsstaternes enekompetence at fastsætte bestemmelser om aflønning i overensstemmelse med national lovgivning og praksis.

 

Ændringsforslag     12

Forslag til direktiv

Betragtning 13

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(13)  Aflønningens bestanddele i henhold til national lovgivning eller kollektive aftaler, der finder generel anvendelse, bør være klare og gennemsigtige for alle tjenesteydere. Det er derfor berettiget at pålægge medlemsstaterne at offentliggøre aflønningens bestanddele på det samlede websted omhandlet i håndhævelsesdirektivets artikel 5.

(13)  Aflønningens bestanddele bør være klare, ajourførte og gennemsigtige for alle tjenesteydere. I henhold til dette direktiv omfatter disse elementer navnlig, og hvor det er relevant, mindsteløn, alle bonusser og godtgørelser, der er obligatoriske efter national lov eller administrative bestemmelser og/eller kollektive aftaler og voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse. Det er derfor berettiget at pålægge medlemsstaterne at offentliggøre aflønningens bestanddele på det samlede websted omhandlet i håndhævelsesdirektivets artikel 5.

Begrundelse

Aflønning er en uklar og usikker juridisk kategori i denne form, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at indføre en sådan ny definition. Den kan bestå af ikke sammenlignelige elementer, der varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og dermed forsvinder selve formålet med definitionen.

 

Ændringsforslag    13

Forslag til direktiv

Betragtning 14 a (ny)

 

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14a)  Af hensyn til gennemsigtigheden og i overensstemmelse med direktiv 2014/67/EU er det nødvendigt at sikre den fortsatte eksistens af den virksomhed, som udstationerer arbejdstagere, med henblik på at bekæmpe kunstig oprettelse af skuffeselskaber. En arbejdsgiver skal endvidere kunne dokumentere, at en arbejdstager har en passende anciennitet i den virksomhed, som udstationerer vedkommende.

 

Ændringsforslag     14

Forslag til direktiv

Betragtning 14 b (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(14b)  Misbrug og juridisk usikkerhed i tilfælde af udstationering ved underentrepriser og udstationeringer, som involverer flere jurisdiktioner, bør forhindres. I tilfælde, hvor en udstationeringssituation falder ind under mere end to nationale jurisdiktioner, bør de gældende arbejds- og ansættelsesvilkår derfor være dem. der er fastsat af værtsmedlemsstaten, hvor ydelsen leveres, med forbehold for mere fordelagtige betingelser for beskyttelse af arbejdstageren i henhold til bestemmelser, som parterne ikke kan fravige ved aftale i henhold til den nationale lovgivning, der ellers ville have været anvendt.

 

Ændringsforslag     15

Forslag til direktiv

Betragtning 15

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF om vikararbejde indeholder princippet om, at de grundlæggende arbejds- og ansættelsesvilkår for vikaransatte mindst bør være de samme som dem, der ville gælde for sådanne arbejdstagere, hvis de var ansat af virksomheden til at udføre det samme arbejde. Dette princip bør også gælde for vikaransatte, der er udstationeret til en anden medlemsstat.

(15)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF om vikararbejde indeholder princippet om, at de grundlæggende arbejds- og ansættelsesvilkår for vikaransatte mindst bør være de samme som dem, der ville gælde for sådanne arbejdstagere, hvis de var ansat af virksomheden til at udføre det samme arbejde. Det bør præciseres, at der i dag konstateres svig i tilfælde af "dobbelt udstationering" af vikaransatte. Når antallet af vikarer øges, bliver det mere kompliceret at gennemføre kontroller, og ansvaret fordeles. Dette princip bør derfor også gælde for vikaransatte, der er udstationeret til en anden medlemsstat. Bruger-/leverandørvirksomheden skal derfor skriftligt give vikarbureauet klare, gennemsigtige og utvetydige oplysninger om de regler, der finder anvendelse for så vidt angår arbejdsvilkår og aflønning.

 

Ændringsforslag    16

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1

Direktiv 96/71/EF

Artikel 2a – stk. 1

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1. Når udstationeringens forventede eller faktiske varighed overstiger 24 måneder, skal den medlemsstat, til hvis område en arbejdstager er udstationeret, anses for at være det land, hvori arbejdstagerens arbejde sædvanligvis udføres.

1.  Når udstationeringens forventede eller faktiske varighed overstiger 18 måneder, skal den medlemsstat, til hvis område en arbejdstager er udstationeret, anses for at være det land, hvori arbejdstagerens arbejde sædvanligvis udføres, medmindre parterne er blevet enige om anvendelse af en anden lovgivning i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/20081a. Denne aftale berører dog ikke anvendelsen af eventuelle arbejds- og ansættelsesvilkår, der er mere favorable for arbejdstageren.

 

______________

 

1a Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontrakt (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).

 

Ændringsforslag    17

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1

Direktiv 96/71/EF

Artikel 2 a – stk. 2 a (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2a.  I stk. 2 fastsættes begrebet "den samme opgave på det samme sted" under hensyntagen til arten af den tjenesteydelse, der skal leveres, det arbejde, der skal udføres, og, hvis det er relevant, arbejdspladsens adresse(r) som defineret i artikel 9, stk. 1, litra a), nr. v) og vi), i direktiv 2014/67/EU.

 

Ændringsforslag    18

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 1

Direktiv 96/71/EF

Artikel 2 a – stk. 2 b (nyt)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

2b.   Arbejdsgiver kan, hvis vedkommende har rimelige grunde hertil, anmode om en undtagelse fra reglen om 18 måneder, som indrømmes af den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten. Den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten baserer sin afgørelse om at indrømme en sådan undtagelse på objektive grunde, såsom den tidsperiode, i hvilken arbejdstageren er blevet udstationeret, efter at have kontrolleret fuld overholdelse af direktiv 2014/67/EU og forordning (EF) nr. 883/2004. Enhver afgørelse skal være begrundet, forholdsmæssig, ikke-diskriminerende og baseret på omstændighederne. Inden den kompetente myndighed i værtsmedlemsstaten træffer afgørelse om en sådan anmodning om undtagelse, skal den høre de kompetente myndigheder i arbejdsgiverens etableringsmedlemsstat i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i direktiv 2014/67/EU. Hvert halve år fra begyndelsen af undtagelsesperioden fremlægger tjenesteyderen bevis over for de kompetente myndigheder i værtsmedlemsstaten for, at undtagelsen stadig er begrundet.

 

Ændringsforslag    19

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 1 – indledning

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne påser, at de i artikel 1, stk. 1, omhandlede virksomheder, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, på nedennævnte områder sikrer de arbejdstagere, der er udstationeret på deres område, de arbejds- og ansættelsesvilkår, som i den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres, er fastsat:

Medlemsstaterne påser, at de i artikel 1, stk. 1, omhandlede virksomheder, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på ansættelsesforholdet, på nedennævnte områder sikrer de arbejdstagere, der er udstationeret på deres område, de arbejds- og ansættelsesvilkår, som er fastsat i den medlemsstat, på hvis område arbejdet udføres:

 

Ændringsforslag    20

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 1 – led 2 – litra c

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(c)   aflønning, herunder overtidsbetaling; dette gælder ikke for erhvervstilknyttede tillægspensionsordninger

(c)  aflønning som omhandlet i dette direktiv, herunder overtidsbetaling; dette gælder ikke for erhvervstilknyttede tillægspensionsordninger

 

Ændringsforslag    21

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 2

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

I dette direktiv forstås ved aflønning alle de bestanddele af aflønning, der er obligatoriske ved national lov eller administrative bestemmelser, kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse, og/eller, hvis der ikke findes en ordning til konstatering af, at kollektive aftaler eller voldgiftskendelser finder generel anvendelse, andre kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, jf. stk. 8, andet led, i den medlemsstat, til hvis område arbejdstageren er udstationeret.

Aflønning fastsættes i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret, og omfatter alle de bestanddele, der er obligatoriske ved national lov eller administrative bestemmelser, kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, der finder generel anvendelse.

 

Ændringsforslag    22

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra a

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 – afsnit 3

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

Medlemsstaterne skal på det samlede officielle nationale websted omhandlet i artikel 5 i direktiv 2014/67/EU offentliggøre aflønningens bestanddele i overensstemmelse med litra c)."

Medlemsstaterne skal på det samlede officielle nationale websted omhandlet i artikel 5 i direktiv 2014/67/EU offentliggøre aflønningens bestanddele i overensstemmelse med litra c)." De tilvejebragte oplysninger er ajourførte, klare og gennemsigtige.

 

Ændringsforslag    23

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra b

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1a

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1a.   Hvis virksomheder, der er etableret på en medlemsstats område, er forpligtet ved lov, administrativ bestemmelse eller kollektiv aftale til i forbindelse med deres kontraktmæssige forpligtelser kun at indgå underentreprisekontrakter med virksomheder, der sikrer visse arbejds- og ansættelsesvilkår vedrørende aflønning, kan medlemsstaten bestemme på en ikkediskriminerende og forholdsmæssig måde, at sådanne virksomheder skal være underlagt den samme forpligtelse i forbindelse med underentreprisekontrakter med virksomheder som omhandlet i artikel 1, stk. 1, der udstationerer arbejdstagere til dens område.

1a.   Medlemsstaterne sikrer, at de bestemmelser, der er fastsat i dette direktiv, finder anvendelse på alle virksomheder, der udstationerer arbejdstagere, også uanset om de optræder som hovedkontrahent eller som underkontrahent.

 

Det er vigtigt, at underkontrahenterne stiller oplysninger om udstationeringens reelle art til rådighed for hovedkontrahenten.

 

Ændringsforslag    24

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1b

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

1b.  Medlemsstaterne foreskriver, at de i artikel 1, stk. 3, litra c), omhandlede virksomheder skal sikre udstationerede arbejdstagere de samme vilkår, der i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde finder anvendelse på vikaransatte, der stilles til rådighed af vikarbureauer, der er etableret i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres.

1b.  Medlemsstaterne foreskriver, at de i artikel 1, stk. 3, litra c), omhandlede virksomheder skal sikre udstationerede arbejdstagere de samme vilkår, der i henhold til artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde finder anvendelse på vikaransatte, der stilles til rådighed af vikarbureauer, der er etableret i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres." På denne måde sikrer medlemsstaterne ligebehandling af disse vikaransatte og nationale vikaransatte.

 

Ændringsforslag    25

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c a (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 c (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(ca)   Følgende stykke tilføjes:

 

"1c.   Hvor en arbejdstager stilles til rådighed af et vikarbureau eller arbejdsformidlingskontor i en medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, skal dette ikke betragtes som en udstationering i henhold til direktivet, medmindre objektive grunde, såsom arbejdstagerens sædvanlige opholdssted, berettiger til en sådan kvalifikation."

 

Ændringsforslag    26

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra c b (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 1 d (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(cb)   Følgende stykke tilføjes:

 

"1d.  Da vikarbureauer eller arbejdsformidlingskontorer kun må ansætte arbejdstagere med midlertidige arbejdskontrakter, sikrer medlemsstaterne, at disse virksomheder kun udstationerer arbejdstagere med midlertidige arbejdskontrakter."

 

Ændringsforslag     27

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 9

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

(d)  Stk. 9 udgår.

udgår

 

Ændringsforslag     28

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 – litra d a (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 3 – stk. 9 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(da)  Følgende stykke indsættes:

 

"9a.  Hvis en udstationeringssituation falder ind under mere end to nationale jurisdiktioner, finder de arbejds- og ansættelsesvilkår, som gælder i den medlemsstat, til hvis område en arbejdstager er udstationeret, og hvor ydelsen leveres, anvendelse, så længe de er gunstigere for arbejdstageren end dem, der gælder i henhold til den lovgivning, som den individuelle arbejdskontrakt blev indgået under."

 

Ændringsforslag    29

Forslag til direktiv

Artikel 1 – stk. 1 – nr. 2 a (nyt)

Direktiv 96/71/EF

Artikel 5 a (ny)

 

Kommissionens forslag

Ændringsforslag

 

(2a)   Følgende artikel indsættes:

 

"Artikel 5a

 

Medlemsstaterne sikrer, at de virksomheder, som udstationerer arbejdstagere til en anden medlemsstat, kan bevise, at en tilstrækkelig stor andel af deres omsætning finder sted i den medlemsstat, hvor de er lovligt etableret."

 

 

 

PROCEDURE I RÅDGIVENDE UDVALG

Titel

Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Referencer

COM(2016)0128 – C8-0114/2016 – 2016/0070(COD)

Korresponderende udvalg

Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

11.4.2016

 

 

 

Udtalelse fra

Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

11.4.2016

Ordfører for udtalelse

Dato for valg

Jean-Marie Cavada

23.5.2016

Behandling i udvalg

12.10.2016

28.11.2016

12.4.2017

 

Dato for vedtagelse

20.6.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

12

9

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Max Andersson, Joëlle Bergeron, Mady Delvaux, Rosa Estaràs Ferragut, Laura Ferrara, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, António Marinho e Pinto, Emil Radev, Julia Reda, Evelyn Regner, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Daniel Buda, Angel Dzhambazki, Angelika Niebler, Jens Rohde, Virginie Rozière, Tiemo Wölken, Kosma Złotowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Gerolf Annemans, Mylène Troszczynski

 

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB

I RÅDGIVENDE UDVALG

12

+

ALDE

EFDD

S&D

Verts/ALE

António Marinho e Pinto, Jens Rohde

Joëlle Bergeron, Laura Ferrara

Mady Delvaux, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Mary Honeyball, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Evelyn Regner, Tiemo Wölken

Max Andersson, Julia Reda

 

9

-

ECR

PPE

Angel Dzhambazki, Kosma Złotowski

Daniel Buda, Rosa Estaràs Ferragut, Angelika Niebler, Emil Radev, Pavel Svoboda, József Szájer, Axel Voss

 

2

0

ENF

Gerolf Annemans, Mylène Troszczynski

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

 

 

 

 

PROCEDURE I KORRESPONDERENDE UDVALG

Titel

Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser

Referencer

COM(2016)0128 – C8-0114/2016 – 2016/0070(COD)

Dato for høring af EP

8.3.2016

 

 

 

Korresponderende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

EMPL

11.4.2016

 

 

 

Rådgivende udvalg

       Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

11.4.2016

JURI

11.4.2016

 

 

Ordførere

       Dato for valg

Elisabeth Morin-Chartier

10.5.2016

Agnes Jongerius

10.5.2016

 

 

Anfægtelse af retsgrundlaget

       Dato for udtalelse fra JURI

JURI

12.6.2017

 

 

 

Behandling i udvalg

12.10.2016

8.11.2016

26.1.2017

16.2.2017

 

23.3.2017

 

 

 

Dato for vedtagelse

16.10.2017

 

 

 

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

32

8

13

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Laura Agea, Guillaume Balas, Brando Benifei, Enrique Calvet Chambon, Ole Christensen, Martina Dlabajová, Lampros Fountoulis, Danuta Jazłowiecka, Agnes Jongerius, Rina Ronja Kari, Jan Keller, Ádám Kósa, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Verónica Lope Fontagné, Thomas Mann, Dominique Martin, Anthea McIntyre, Elisabeth Morin-Chartier, Emilian Pavel, João Pimenta Lopes, Georgi Pirinski, Dennis Radtke, Terry Reintke, Robert Rochefort, Claude Rolin, Ulrike Trebesius, Marita Ulvskog, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere

Georges Bach, Karima Delli, Mircea Diaconu, Zdzisław Krasnodębski, Marju Lauristin, Edouard Martin, Anne Sander, Sven Schulze, Jasenko Selimovic, Michaela Šojdrová, Helga Stevens, Kosma Złotowski

Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere (forretningsordenens art. 200, stk. 2)

Malin Björk, Dita Charanzová, Ismail Ertug, Eider Gardiazabal Rubial, Jens Geier, Sylvie Goddyn, John Howarth, Merja Kyllönen, Julia Pitera, Barbara Spinelli, Mylène Troszczynski, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska

Dato for indgivelse

23.10.2017

 

ENDELIG AFSTEMNING VED NAVNEOPRÅB

I KORRESPONDERENDE UDVALG

32

+

ALDE

EFDD

GUE/NGL

PPE

S&D

Verts/ALE

Robert Rochefort  

Laura Agea

Malin Björk, Rina Ronja Kari, Merja Kyllönen, Barbara Spinelli

Georges Bach, Jérôme Lavrilleux, Jeroen Lenaers, Veronica Lope Fontagné, Thomas

Mann, Elisabeth Morin-Chartier, Dennis Radtke, Claude Rolin, Anne Sander, Sven Schulze

Guillaume Balas, Brando Benifei, Ole Christensen, Ismail Ertug, Eider Gardiazabal

Rubial, Jens Geier, John Howarth, Agnes Jongerius, Jan Keller, Marju Lauristin,

Edouard Martin, Georgi Pirinski, Marita Ulvskog

Karima Delli, Terry Reintke, Tatjana Ždanoka

 

8

-

ALDE

ECR

PPE

Enrique Calvet-Chambon, Dita Charanzová, Mircea Diaconu, Martina Dlabajová, Jasenko Selimovic,

Zdzislaw Krasnodebski, Kosma Zlotowski

Michaela Šojdrová

 

13

0

ECR

ENF

GUE/NGL

NI

PPE

S&D

Anthea McIntyre, Helga Stevens, Ulrike Trebesius

Sylvie Goddin, Dominique Martin, Mylène Troszczynski

Joao Pimenta Lopes

Lampros Fountoulis

Danuta Jazłowiecka, Ádám Kósa, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Julia Pitera

Emilian Pavel

 

Tegnforklaring:

+  :  for

-  :  imod

0  :  hverken/eller

 

 

[1]   EUT C 75 af 10.3.2017, s. 81.
[2]   EUT C 185 af 9.6 2017, s. 75.
[3] Til stede ved den endelige afstemning: Pavel Svoboda (formand), Lidia Joanna Geringer de Oedenberg (næstformand), Jean-Marie Cavada (næstformand), Laura Ferrara (næstformand), Max Andersson, Joëlle Bergeron, Dominique Bilde (for Marie-Christine Boutonnet, jf. forretningsordenens artikel 200, stk. 2), Antanas Guoga, Heidi Hautala, Mary Honeyball, Danuta Jazlowiecka (for Tadeusz Zwiefka, jf. forretningsordenens artikel 200, stk. 2), Sylvia-Yvonne Kaufmann, Katerina Konecná (for Jiři Maštálka, jf. forretningsordenens artikel 200, stk. 2), Merja Kyllönen (for Kostas Chrysogonos, jf. forretningsordenens artikel 200, stk. 2), Gilles Lebreton, Victor Negrescu, António Marinho e Pinto, Emil Radev, Dariusz Rosati (for Rosa Estaràs Ferragut, jf. forretningsordenens artikel 200, stk. 2), Virginie Rozière, Sajjad Karim, Elly Schlein (for Evelyn Regner, jf. forretningsordenens artikel 200, stk. 2), József Szájer, Axel Voss og Kosma Złotowski.
[4] Sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009 I, s. 7585, præmis 45, og sag C 130/10, Parlamentet mod Rådet, Sml. 2012, præmis 42, og den deri nævnte retspraksis.
[5] Domstolens udtalelse 2/00 om Cartagena-protokollen, Sml. 2001-I, s. 9713, præmis 5.
[6] Sag C-137/12, Kommissionen mod Rådet, EU:C:2013:675, præmis 53; Sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009-I, s. 7585, præmis 46 og den heri anførte retspraksis; sag C-490/10, Parlamentet mod Rådet, EU:C:2012:525, præmis 45; sag C-155/07, Parlamentet mod Rådet, Sml. 2008 I, s. 8103, præmis 34.
[7] Sag C-211/01, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2003 I, s. 8913, præmis 40; sag C-411/06, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2009-I, s. 7585, præmis 47; sag C-178/03, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2006-I, 107, præmis 43-56.
[8] Sag C-178/03, Kommissionen mod Parlamentet og Rådet, Sml. 2006-I, s. 107, præmis 57; forenede sager C-164/97 og C-165/97, Europa-Parlamentet mod Rådet, Sml. 1999-I, s.1139, præmis 14; sag C-300/89, Kommissionen mod Rådet ("titandioxid"), Sml. 1991-I, s. 2867, præmis 17-25; sag C-338/01, Kommissionen mod Rådet, Sml. 2004-I, s. 4829 (inddrivelse af afgifter), præmis. 57.  
[9] Kommissionen har traditionelt kun henvist til stk. 2. Som et nyligt eksempel se f.eks. forslag til direktiv om ændring af direktiv 2004/37/EF om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet af være udsat for kræftfremkaldende stoffer og mutagener ( COM(2016)0248 ).
[10] COM(2016)0128 , http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52016PC0128&qid=1459769597959&from=DA.
[11] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (EFT L 18 af 21.1.1997, s. 1).
[12] Dokument SWD (2016)0052.
[13] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af 17. juni 2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) (EUT L 177 af 4.7.2008, s. 6).
[14] Konvention om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, åbnet for undertegnelse i Rom den 19. juni 1980 (EFT L 266 af 9.10.1980, s. 1).
[15] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (omarbejdning) (EUT L 351 af 20.12.2012, p. 1).
[16] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L 159 af 28.5.2014, s. 11).
[17] Jf. dom af 30. november 1995, Gebhard, sag C 55/94, EU:C:1995:411, præmis 37; af 23. november 1999, Arblade m.fl., C 369/96 og C 376/96, EU:C:1999:575, præmis 34 og 35; af 7. oktober 2010, dos Santos Palhota m.fl., C-515/08, EU:C:2010:589, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis; og af 3. december 2014, De Clercq m.fl., C 315/13, EU:C:2014:2408, præmis 62.
[18] Jf. bl.a. dom af 23. november 1999, Arblade m.fl., C 369/96 og C 376/96, EU:C:1999:575, præmis 36; af 15. marts 2001, Mazzoleni og ISA, C 165/98, EU:C:2001:162, præmis 27; af 25. oktober 2001, Finalarte m.fl., C 49/98 og C 50/98, C 52/98 til C 54/98 og C 68/98 til C 71/98, EU:C:2001:564, præmis 33; af 7. oktober 2010, dos Santos Palhota m.fl., C-515/08, EU:C:2010:589, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis; og af 3. december 2014, De Clercq m.fl., C 315/13, EU:C:2014:2408, præmis 65.